Hovedstadsområdet overordnet plankoordinering Hovedstadsområdet 1 storbyområde (Fingerbyen) med sammenhængende bolig- og arbejdsmarkeder 1,9 mio. mennesker 34 kommuner (tidl. 50) 2 regioner (28 + 6 kommuner) Kommunale beslutninger har regionale konsekvenser Overordnet planlægning skal sikre sammenhæng på tværs af kommunegrænser Funktionel effektiv og miljømæssig bæredygtig storbyregion
Fingerplanen en robust planlægningsmodel Fingerplan 1947 Byfingre forstæder langs S-togslinjer som perler på en snor Max. 1 km til station Grønne kiler ubebyggede kiler mellem byfingre Max. 1 km til åbent landskab Kompromis - compact city by tæthed og grønt - åbent Adgang til kollektiv transport Adgang til rekreative områder Flere enfamiliehuse og biler! Robust under skiftende konjunkturer
Fingerplan 2007 staten forestår overordnet planlægning Voldsom vækst store byudlæg i 1960 erne 1972-73 Oliekrise paradigmeskift Fokus på energi, forurening, ressourcer + klima Genbrug af eksisterende byområder Udnyttelse af eksisterende infrastruktur (kollektiv infrastruktur) Regionplanlægning 1973-2006 Kommunalreform 2007 Regioner/ amter nedlægges Kommunernes styrkes - Kommunalt råderum Kommuneplanen eneste bindende plan over for borgerne Staten overtager overordnet fysisk planlægning i hovedstadsområdet Landsplandirektiv, Fingerplan 2007
En integreret Fingerbystruktur: By Trafik Grønt Planlovens overordnede planprincipper for 4 delområder konkretiseres i landsplandirektiv Indre storbyområde (håndflade) Ydre storbyområde (byfingre) Grønne kiler Øvrig hovedstadsområde Integreret helhed - bynetværk Fokus på kommuneplanernes regionale konsekvenser Fingerbystrukturen er hverken mono- eller polycentrisk Tæt mellem byfunktioner Sammenhæng by og trafik Sammenhæng mellem by og grønt
Bystrukturen strategi for de 4 delområder Håndfladen: Byudvikling og byomdannelse inden for eksisterende byzone styrke kollektiv trafikbetjening (metro, ringbane) Byfingrene: Byudvikling og nye byfunktioner skal tage hensyn til eksisterende og besluttet infrastruktur styrke kollektiv trafikbetjening Grønne kiler: Vægt på almen rekreativ funktion - Ingen byudvikling eller placering af bymæssige fritidsanlæg Øvrige hovedstadsområde: Kun byudvikling af lokal karakter i forbindelse med kommunecentre eller mindre byafrunding
Genrationsskifte i storbyens befolkning Ændring i 30-59 årige 2009-2030
Boligudvikling større tæthed og bykvalitet Reduktion af biltrafik og CO2-udslip kræver større bymæssig tæthed Generationsskifte i befolkning medfører ledige boliger og flytninger Rummelighed 180.000 boliger, årligt byggeri 5.000-6.000 boliger Den tætte by skal have kvalitet, hvis den skal tiltrække Den tætte by, den blå by, den grønne by, den sunde by Havnebolig eller Havebolig?
Erhvervsudvikling tilgængelighed og bykvalitet Centrale lokaliseringer Høj tilgængelighed med både kollektiv og individuel transport Kvalificeret arbejdskraft Moderne erhvervsliv henter arbejdskraft fra et stort regionalt opland Erhvervslivet tænker ikke i kommuneoplande Høj bymæssig og landskabelig kvalitet Godt miljø Rummelighed samlet 1.800 ha ubebygget areal + 13 mio. m2 etageareal planlagt byomdannelse Rummelighed 7 mio. m2 kontoretageareal 3 mio. m2 kontorbyggeri i sidste 12 år
Den grønne struktur kileforlængelser og ny grøn ring Landskabskvalitet = konkurrenceparameter klar grænse mellem by og land = identitet
Trafikstruktur Ring-/radial trafikstruktur Højklassede radiale baner + motorvej fra city til købstæderne 1. Ring: ny Metrocityring 2. Ring: eks. bane 3. Ring: eks. motorvej + ny letbane? 4. Ring: ny international bane/vej? Tætte rejsemål = mindre trafik Rejsemål tæt ved kollektiv trafik = folk rejser kollektivt Kollektiv trafiktilgængelighed = konkurrenceparameter og lokaliseringsfaktor for erhverv Fordel: Kvalificeret arbejdskraft fra et stort regionalt opland + mulighed for at undgå tætbyens biltrængsel
Stationsnærhedsprincippet Princip for lokalisering af byfunktioner af intensiv karakter (ansatte, kunder, besøgende) Intensive byfunktioner skal placeres velbeliggende, dvs. i stationsnære områder med højklasset banebetjening, dvs. Større kontorarbejdspladser max 600 m gangafstand fra en station Undtagelsesvis 1.000 1.200 m fra station, hvis: Ikke plads inden for 600 m Max parkeringsnorm, fx 1 P- plads/100 m2 erhvervsetageareal Udvidelse af eksisterende virksomhed Supplerende virkemidler
Hvilke byfunktioner skal ligge stationsnært? Byfunktioner, som skaber megen persontransport og egner sig til at indgå i en bymæssig sammenhæng, skal placeres nær stationer på S- banerne, regionalbaner Øresundsbanen og Metro Nøgleparametre: arealintensitet, arbejdspladstæthed og besøgsmønstre Kontor- og serviceerhverv Beskæftigelsesintensive produktionserhverv Kulturinstitutioner Udstillings- og kongrescentre Større idrætsanlæg Multianvendelige anlæg til fritidsformål Hoteller (Tæt boligbebyggelse)
Hvorfor stationsnært? 2 eksempler Begge virksomheder ligger 10-11 km fra centrum Carl Bro skaber dagligt 10.000 km mere bilkørsel (ikke stationsnær) Afstand til station Bilkørsel pr. ansat pr. dag Kollektiv transport - andel ansatte Cowi, Lyngby 200-300 m 22 km 25% Carl Bro, Glostrup 2,4 km 33 km 12%
Arbejdspladslokalisering og transportadfærd Undersøgelse af 52 større kontorvirksomheder med 22.000 ansatte Bilbenyttelse hvor mange? Bilkørsel hvor langt?
Hvad er stationsnært hvorfor 600 m? Benyttelsen af kollektiv transport falder markant, hvis gangafstanden fra station til arbejdsplads overstiger 500 600m
Ørestad en transportmæssig bæredygtig ny bydel Ferring og Fields ligger i Ørestad ved trafikknudepunkt for Metro og Øresundsbanen Ferring medicinalvirksomhed:?m2 kontor 500 ansatte (100 svenske) DK 57% rejser kollektivt S 78% rejser kollektivt I Ferring rejser 39 % med bil I andre virksomheder 60% Fields storcenter: 65.000 m2 detailhandelscenter 45.000 m2 leisurecenter 140 specialbutikker 20 caféer og restauranter 2.500 ansatte Unik placering af shopingcenter i forhold til kollektiv trafikbetjening
Nærhed til bus ingen effekt! Fakta: Selv den bedste busbetjening påvirker ikke transportadfærden blandt trafikanter med adgang til bil på grund af Baner langs alle radialer Tilbringerbaseret busnet Eksempel: Ingen effekt af lokalisering ved busknudepunkt ved store busterminaler (Gladsaxe Trafikplads)
Boliglokalisering og transportadfærd Undersøgelse af 33 nyere boligbebyggelser i hovedstadsområdet Afstand til centrum afgørende for samlet transport og kørsel i bil Stationsnær lokalisering reducerer kørsel i bil med 25%
Mønstre for boliglokalisering og bilkørsel i provinsbyer Daglig kørsel i bil som fører Folk kører længere i bil jo længere væk boligen ligger fra bycentret Omfanget af bilkørsel i km afhænger af bystørrelsen Man kører længere til storbycentre Man kører kortere til provinsbycentre
1988=100 Udfordring: Trafikprognose transportens og BU-pejlemærke CO2-udslip for skal CO2-udslip nedbringes 250 Trafikprognose - Infrastrukturkommissionen 200 150 100 50 Reduktionsbehov CO 2 -udslip Regeringens pejlemærke for transportens CO 2 -udslip 0 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 Transportens bidrag til CO2-udslippet er væsentligt og stigende
Erfaringer fra hovedstadsområdet Kommunerne i Fingerbyen satser på byomdannelse ikke nyudlæg Ikke stationsnære arbejdspladser uden for centralkommunerne Store trafikskabende institutioner ligger ikke stationsnært Voksende pendling på tværs af Fingerbystrukturen Spredt og arealforbrugende bosætning Accept af overordnet koordinering = mere velfungerende helhed Stærk suboptimering = mindre vækst i storbyregionen Attraktiv storbyregion = fordel også for yderområder Moderne erhvervsliv tænker i et stort regionalt opland
Stationsnærhedspolitikkens effekt for trafik og miljø Effekt på 30 års sigt: 1 million km mindre bilkørsel pr. dag i myldretiden Mindre trængsel, støj, luftforurening og udslip af CO 2 (100.000 t pr. år)
Et svagt led - kollektive ringforbindelser - Ring 3 Særlige regler i Fingerplanen for byomdannelse langs Ring 3 understøtter passagergrundlaget for ny letbane Lundtofte Herlev Lyngby Letbane langs Ring III Glostrup Ishøj Brøndby
Storbyudviklingen i Øresundsregionen Funktionel integration Spredning og koncentration i hhv. bosætning og arbejdspladser Kollektiv banetransport som rammeforudsætning Internationale forbindelser Øresundsring 2 modeller formel uformel koordinering
Sjællandsprojektet Strukturbillede 2030 Byudvikling og infrastruktur i Region Sjælland Samarbejde mellem 17 kommuner, Region Sjælland, Movia, Transportministeriet og Miljøministeriet Mere levende, bæredygtige og transporteffektive byer Forsat byvækst og større vækst i arbejdspladser Trafik- og infrastruktur, der reducerer transportbehov og miljøgener By- og transportstruktur, der giver robusthed og mindre bilafhængighed
Danmarks landsplan: 2 fremtidige storbyregioner Sammenhæng mellem by og trafik Hovedstadsområdet International konkurrenceevne skal styrkes Østjylland Overordnet plan for opbygning af et storbyområde? Øvrige regioner Netværk mellem byer og udnyttelse af lokale kompetencer