Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Akutafdelingen, omfatter følgende afsnit: Skadestuen Akutafsnit 1 (akutstuer til ambulant behandling af akutte patienter) Akutafsnit 2 (30 akutte senge til indlæggelse af akutte patienter) Akutklinik i Silkeborg Akutklinik i Skive Hospitalsvisitationen Akutafdelingen har tillige et tæt samarbejde med lægevagten som er placeret i såvel Skive, Silkeborg og Viborg. Akutafdelingen varetager pr. 1. april 2014 behandlingen af alle akutte patienter dog undtaget fødende og akutte hjertemedicinske patienter. Der bygges aktuelt nyt akutcenter på Regionshospital Viborg, som er klar til indflytning ultimo 2016, og frem til indflytningen er akutafdelingen placeret på plan 2 (Skadestue, hospitalsvisitation, lægevagt, akutafsnit 1) og plan 4 (akutafsnit 2). Hospitalsvisitationen har det overordnede ansvar for at sikre at patienter tilbydes et optimalt behandlingstilbud, og har et tæt samarbejde med såvel lægevagten, de samarbejdende kommuners akutteams og alle afdelinger på HEM. Hospitalsvisitationen kan visitere akutte patienter til såvel kommunale tilbud samt en række forskellige behandlingstilbud på HEM. Akutafdelingen har tilbud om såvel ambulant behandling på skadestuen eller en af akutklinikkerne som indlæggelse i op til 24 timer på akutafsnit 1 eller akutafsnit 2, Regionshospital Viborg. Derudover varetager hospitalsvisitationen visiteringen af akutte patienter til indlæggelse på Regionshospital Silkeborg. Akutafdelingen ledes af en ledende overlæge og en oversygeplejerske indenfor de rammer, der er fastsat af hospitalsledelsen. Den daglige ledelse af afsnittene varetages af en afsnitsledende overlæge og en afsnitsledende sygeplejerske (afdelingssygeplejerske). De 3 afsnitsledende sygeplejersker har følgende ledelsesområder: Skadestuen, Akutklinik Silkeborg og Akutklinik Skive Akutafsnit 1, hospitalsvisitationen og serviceassistentområdet Akutafsnit 2 Se s hjemmeside, under afdelinger, Akutafdelingen og Akutafsnit 2. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Den tværfaglige personalegruppe består af: Sygeplejersker og sygeplejestuderende Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedsassistentelever Læger og lægestuderende Sekretærer og sekretærelever Side 1 af 12
Serviceassistenter og serviceassistenelever Farmakonomer Vores plejeform er en tillempet form for tildelt patientpleje, hvor vi typisk arbejder to og to sammen om at yde helhedspleje til et mindre antal patienter. For at sikre kontinuitet og mindske antallet af personale, som patienten skal forholde sig til, følger man så vidt muligt de patienter, man kender. På den måde vil man ofte have patienter på forskellige stuer uden dermed at have ansvaret for de andre patienter på stuen. I det daglige arbejde vægtes det tværfaglige samarbejde højt med patienten i centrum. Tværfagligt samarbejder vi med en lang række afdelinger: Ved den daglige teamkonference, hvor læger og plejepersonalet drøfter fremtidige tiltag for den enkelte patient. Relevante speciallæger inddrages i det enkelte patientforløb i form af tilsyn på afsnittet, herunder kommer daglig cardiologisk sweeper. Klinisk biokemisk afdeling, mikrobiologisk, immunologisk står for prøvetagning og diverse analyser. Vi samarbejder med fys og ergo i de situationer, hvor patienterne har brug for deres ekspertise, i forhold til vurdering og behandling. Billeddiagnostisk afdeling foretager en lang række af de undersøgelser, patienterne skal igennem, f.eks. røntgen, CT- og UL-scanninger. De medicinske og organkirurgiske afsnit modtager patienterne, når der er lagt en behandlingsplan på speciallægeniveau. Vi samarbejder med Hospitalsvisitationen, som visiterer og melder patienterne hertil. I forbindelse med modtagelse af patienter arbejder vi ofte sammen med Falck-redderne samt lægerne på akutbilen. Hjemmeplejen, akutteamet og sygehusvisitationen i kommunerne samarbejder vi med i forbindelse med udskrivelser, hvor patienten har brug for hjælp i hjemme, samt behov for iv. medicin og iv væske, eller behov for midlertidig aflastning, m.m. Andre samarbejdspartnere: Hvor det er relevant, har vi kontakt med psykiatrisk mobilteam, Rusmiddelcentret, Vibohøj eller andre Forsorgshjem. Patientkategorier/borgerkategorier Akutafsnit 2 modtager medicinske og organkirurgiske patienter med henblik på vurdering og indlæggelse, hvad enten de henvises via egen læge, vagtlægen, Silkeborg sygehus eller indbringes af Falck. Hovedkategorierne blandt de patientforløb der er på akutafsnit 2: Infektionstilstande f.eks. pneumoni, urinvejsinfektioner, divertikulit, colocystit og appendicit. Hjerte-kredsløbsforstyrrelser f.eks. atrieflimmer, lipotymi og ulcus. Respirationsproblemer f.eks. KOL pt. Udskillelser ileus, gastroenterit og dehydratio Smerter Vi modtager ikke patienter med akut myocardieinfarkt. Side 2 af 12
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Vi modtager akutte patienter til udredning, pleje og behandling. Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patient og medinddrages i det omfang det er muligt. Sygeplejen til patienterne lægger vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte patient og dennes pårørende, er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde. Den studerende arbejder med de centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er 9 timer for de organkirurgiske patienter og 16 timer for de medicinske. Dermed udskrives eller overflyttes en del patienter efter ganske kort tid i afsnittet, mens andre overflyttes til stamafsnit eller udskrives til eget hjem dagen efter indlæggelsen. Vi yder korttidssygepleje med fokus på observation af, information, sygepleje og behandling til den akutte medicinske og organkirurgiske patient, hvor modtagelse, overflytning og udskrivelse er centrale funktioner. Grundlæggende kliniske problemstillinger: Skabe optimale forhold for patientens fysiske behov med hensyn til personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling og opstille mål og udføre relevante sygeplejehandlinger i forhold til patientens fysiske problemstillinger. Dvs. sygepleje til patienter med: o Fordøjelsesproblemer, kvalme, opkast, o forstyrrelser i væskebalancen o udskillelsesproblemer o respirationsproblemer o hjerte kredsløbsforstyrrelser o skiftende bevidsthedsniveau o feber o smerter o dehydrering o infektioner o forgiftninger Præ - operativ sygepleje. Sygepleje patienter med præ - operative smerter Præoperativ forberedelse af patienter og evt. deres pårørende Andre: Sygepleje og omsorg for akut syge patienter og deres pårørende. Sygepleje og omsorg for patienter og pårørende med anden etnisk baggrund. Information, vejleding og undervisning af patienter og evt. pårørende. Kliniske problemstillinger i forhold til etiske dilemmaer f.eks. Side 3 af 12
genoplivningsproblematikker og behandlingsniveau. Sygepleje til patienter og pårørende i krise. Sygepleje ved indlæggelse og udskrivelse, samarbejde med pårørende. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Sygeplejefaget Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan identificere sygeplejebehov ud fra sygeplejeanamnese og indlæggelsesstatus o Modtage en patient herunder udfører indlæggelsessamtale o Foretage en systematisk og valid dataindsamling o Gøre relevante observationer o Evt. inddragelse af pårørende o Udarbejder en sygeplejestatus over sygeplejefaglige problemstillinger i EPJ Selvstændigt kan analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse o Analysere og prioritere sygeplejefænomener hos tildelte patienter o Begrunde prioriteringen af de valgte sygeplejefænomener o Udarbejder en fremadrettet plejeplan for tildelte patienter o Kan se årsagssammenhænge og konsekvenser for den enkelte patient Selvstændigt kan opstille mål for sygeplejen, planlægge, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og/eller pårørende under hensyntagen til patientens ønsker, ressourcer eller risici o Anvender sygeplejeprocessen o Samarbejder med patient og evt. pårørende i de individuelle patientforløb Selvstændigt kan tilrettelægge sygeplejen ud fra planlagte mål, koordinere ud fra faglighed og udføre sygeplejen ud fra anvendte retningslinjer o Kan planlægge og udføre sygeplejen til 3-4 patienter og justere plejen ved behov Selvstændigt kan fagligt vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver for at sikre et godt patientforløb for udvalgte patienter o Med fokus på egne patientforløb forholde sig kritisk til sygeplejen Side 4 af 12
o Inddragelse af patientperspektivet Kan mundtligt og skriftligt formidle sygepleje o I rapportsituationer og til konferencer samt hos tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere o Information til patient og pårørende o Undervise, vejlede patienter om diverse undersøgelser og behandling ud fra pædagogiske overvejelser Kan anvende et tydeligt fagsprog Kan dokumentere sygeplejeresultat i det anvendte dokumentationsredskab o Dokumentere sygeplejen i EPJ med anvendelse af sygeplejeprocessen o Udarbejde sygeplejerapporter på tildelte patienter ved udskrivelse indeholdende sygeplejestatus, igangværende behandling og evt. opfølgende behandling samt forebyggende, sundhedsfremmende tiltag o Anvende relevante observationsskemaer Kan beherske udvalgte instrumentelle sygeplejehandlinger f.eks. o Influenzasug o Halspodninger f.eks. Strep A test o Anlæggelse af venflon o Observationer, pleje og fjernelse af pigtailkateter ved patient med ascites- eller pleuravæske o Forståelse for telemetriovervågning o Blærescanning o Abstinensobservationer o Dråbetæller o Isolationsregime Kan søge, vurdere og sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige interventionsmuligheder. Herunder at inddrage relevante retningslinjer o Kan anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og standarder som f.eks. nævnt under sygeplejens metoder o Argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis, udviklings og forskningsbaseret viden. Kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra faglige begreber o I rapportsituationer ved overleveringer både i vagtskiftet, ved overflytning til andre afdelinger og ved udskrivelser o Til tværfaglige konferencer o I refleksioner med vejledere og medstuderende o I EPJ Er ansvarsbevidst og har overblik over udvalgte patientforløb o Kender og overholder sit kompetenceområde o Tager ansvar for tildelte patienter o Konfererer den planlagte sygepleje, observationer og begrundelser herfor med vejleder/sygeplejerske Side 5 af 12
o Deltager aktivt Filosofi, religion og etik Målet med undervisningen er, at studerende: Udfører omsorg under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi o F.eks. inddrager sygeplejeetiske retningslinjer og sygeplejeteoretikere i argumentationen Identificerer og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen o Blufærdighed o Flersengsstuer o Tavshedspligten o Patienten der ikke selv kan varetage egne behov o Behandlingsniveau Formidler viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse o Information om behandling, risici m.m. o Tilpasse informationen til patientens situation/forudsætninger og kan anvende et sprog som patienten forstår Handler moralsk ansvarlig under hensyntagen til den enkelte patient o Er bevidst om at inddrage patienten i plejen o Inddrage pårørende efter behov Udfører sygepleje under hensyntagen til patientens religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov o Bevidst om at patienten kan have specifikke religiøse behov og ønsker og så vidt mulig tage hensyn til og være imødekommende over for disse Sygdomslære Målet med undervisningen er, at studerende: Har viden om afsnittets mest almindelige somatiske sygdomme og kan anvende denne viden i relation til udvalgte patienter o Se patientkategorier Kan planlægge, tilrettelægge og medvirke ved afsnittets mest almindelige diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, f.eks: o Blodprøver o Røntgenundersøgelser o Forsendelse af diverse prøver o Pleura- og ascitespunktur Kan identificere patientens sundhedstilstand i relation til undersøgelser, behandlinger og observationer hos udvalgte patienter o Herunder inddrage viden om konkurrerende sygdomme og patientens ernæringstilstand, psykiske tilstand m.m.: - Vurdere behov for smertestillende/beroligende inden undersøgelsen - Bestille og vurdere koagulations tal forud for drænage - Identificere evt. problemer omkring faste, f.eks. patienten med diabetes Side 6 af 12
Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt sygeplejehandlinger i relation hertil, f.eks: o Hvordan udvikler den febrile patients tilstand sig efter igangsat væske- og antibiotikabehandling? o Hvordan udvikler hjertepatientens tilstand sig efter igangsat medicinsk behandling? o Hvordan påvirkes den respiratorisk inkompenserede patient af inhalationsmedicin? o Abstinensobservationer o Observation af og sygeplejehandlinger i relation til ascitesdrænage o Observationer og sygeplejehandlinger i relation til ketoacidose o Observation af udviklingen i smerter hos den organkirurgiske patient og effekt af smertebehandling o Observation og sygeplejehandlinger i relation til blødningspatienter f.eks. blodtryksmonitorering, blodtransfusioner og væsketerapi Kan vurdere og reagere på patientens sygdomssymptomer og respons på behandling f.eks: o Er i stand til at vurdere om forandringer i patientens tilstand kræver at den studerende selv handler, f.eks. behov for ilt eller hastighed af iv-væske til indløb, eller om forandringerne kræver hjælp af erfarent plejepersonale o Kan vurdere behov for kontakt til læge i forbindelse med forandring i patientens sygdomssymptomer Farmakologi Målet med undervisningen er, at studerende: Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter o Kendskab til medicinrummets opdeling, ACT-koden o Korrekt effektuering af lægemiddelordination (medicindispensering og administration) - Patientidentifikation - Lægemiddel - Styrke, dosis, mængde - Administrationsmåde - Doseringstidspunkt - Korrekt registrering af ophældt medicin Kan beherske lægemiddelregning ved afsnittets anvendte præparater ved tildelte patienter Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt evt. interaktion og reagere på disse hos tildelte patienter, f.eks.: o Antibiotika o Smertestillende medicin såvel perifer som centralt virkende o Antikoagulerende medicin o Rytmestabiliserende og antihypertensiv medicin o Benzodiazepiner i abstinensbehandlingen o Inhalationsmedicin og steroidbehandling o Insulin Side 7 af 12
Kan undervise tildelte patienter i medicinhåndtering o Indhente data omkring patientens vanlige medicinhåndtering o Informere om nyordinerede præparater under hensyntagen til patientens almentilstand o Redegøre for medicinordinationerne hos tildelte patienter o Vurdere behovet for hjælp til medicin administration Overholder hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger o Håndhygiejne ved ophældning o Sikre mod berøring / kontakt med medicin (allergi) o Opbevaring o Holdbarhed o Affaldshåndtering Kan selvstændig søge information om lægemidler i Lægemiddelkataloget / Medicin.dk Typiske patientforløb/borgerforløb Vi modtager akutte patienter til udredning, pleje og behandling for ovennævnte kliniske problemstillinger. I de enkelte patientsituationer identificerer vi patientens behov og problemstillinger, vi vurderer, planlægger, igangsætter og udfører plejen/behandlingen. Desuden vurderes det, om patienten skal udskrives - evt. med ambulant efterbehandling - eller visiteres til et stamafsnit, hjemmeplejen eller andet. Eksempler på indlæggelsesforløb på Akutafsnit 2: Patienten modtages af modtageteam efter gældende instruks. Modtageteamet består af to personalemedlemmer fra plejegruppen og en læge. Plejepersonalet måler straks basale værdier: Blodtryk, puls, temperatur, respirationsfrekvens og iltsaturation, for at få et overblik over patientens tilstand, hvorefter der triageres. Indsamler herefter data. Plejepersonalet bestiller blodprøver, tager relevante prøver fra og påbegynder relevant monitorering efter gældende instrukser. Kirurgiske patienter holdes fastende ind til der er lagt en plan ved en læge. Der anlægges venflon pga. faste, og der opsættes drop. Lægen optager jounal og bestiller relevante undersøgelser. Senere undersøges og vurderes patienten af speciallæge, der tager den endelige beslutning om behandlingsplanen. Hvis patienten skal opereres gøres patienten klar til operation efter gældende instruks. Efter operationen flyttes patienten på organkirurgisk afdeling. Hvis patienten fortsat skal observeres, forbliver patienten på afsnittet det første døgn eller overflyttes til stamafdeling. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering Triasering, VAS score, sepsisscore, Bradenskala. Side 8 af 12
Kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres psykologiske tilstand og sociale vilkår Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient/borger, mikroorganismer og miljø Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Som et led i udviklingen af sygeplejen tilstræber vi at vi hver uge har et emne til diskussion, og jævnligt tilbydes der undervisning i sygeplejefagligt stof. I forbindelse med at alle sygeplejersker på afsnittet skal uddannes til akutsygeplejersker, udarbejdes der et udviklingsprojekt, som implementeres i afsnittet. Følgende projekter er implementeret: Sepsisbehandling, Triagering, ABC-principper. På afsnittet er der forskellige nøglepersoner, som er med til at udvikle sygeplejen inden for deres respektive områder. Det er f.eks. medicin, hjertestop og hygiejne Implementeringen af den danske kvalitetsmodel er en nærværende del af kvalitetsudviklingen i afsnittet. Vores afsnit er stadig under forandring, da flere og flere specialer skal have deres patienter modtaget gennem os. Dette kræver også fortløbende opdatering af viden, undervisning og ændring af arbejdsgange. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Det tilstræbes at de studerende møder til vagtens start. Der vil være mulighed for at den studerende, kan følge patienten på anden afsnit. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning gennemsnitlig 30 timer om ugen. Side 9 af 12
Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Side 10 af 12
Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) ift. sygepleje til en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. Side 11 af 12
At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan deltager i fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode (jævnfør studieordningen) deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: uddannelsesansvarlige og kliniske vejledere på Akutafsnit 2 Ledelsesansvarlig: afdelingssygeplejerske Helle Kornbek Januar 2014 Godkendt af januar 2014 Side 12 af 12