Notat 16. oktober 2006. Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 2006



Relaterede dokumenter
Notat 11. oktober 2007

Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen

Fjernvarmeprisen December 2018

Fjernvarmeprisen 2014

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2013

Fjernvarmeprisen 2015

Fjernvarmeprisen November 2017

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2011

Notat: Fjernvarmeprisen i Danmark 2009

Fjernvarmeprisen 2016

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

PRISSTATISTIK FOR FJERNVARME- SELSKABER PR. AUGUST 2019

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 1. DECEMBER 2016 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Solvarme på kraftvarmeværker

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

PRISSTATISTIK PR. JANUAR 2019

Af chefkonsulent John Tang

PRISSTATISTIK PR. AUGUST 2018

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Bestyrelsens beretning om det 51. regnskabsår i Ejstrupholm Varmeværk

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

RAPPORT UDVIDET PRISSTATISTIK PR. 20. DECEMBER 2015 UDARBEJDET AF SEKRETARIATET FOR ENERGITILSYNET

FÆLLES VARMELØSNING FJERNVARME V/ FLEMMING ULBJERG FÆLLES VARMELØSNING 2014/05/07

Fjernvarmepris Bolig på 75 kvm, varmeforbrug 15 MWh i kr.

Grevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Velkommen til Generalforsamling i Aabybro Fjernvarmeværk A.m.b.A. Torsdag d. 22. august 2013

ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD John Tang

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

Ifølge Dansk Energis analyse kan stigningen i grundbeløbsstøtten forklare størstedelen eller 72 % af faldet i fjernvarmepriserne fra 2010 til 2016.

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Konkurrenceforholdet mellem individuelle opvarmningsteknologier. Hvilken effekt har elvarmeafgiften?

4700 Næ stved Fax

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 16. april 2013

-en forsyningsfamilie fuld af energi

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

Kontakter til speciallæger 1996

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

GRUNDBELØB ELLER EJ HVAD BETYDER DET FOR FJERNVARMENS VARMEPRISER I FORHOLD TIL INDIVIDUEL VARMEFORSYNING?

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Beretning for Løgstrup Varmeværk

- JA/th

Hvalpsund Kraftvarmeværk. Generalforsamling. den 11. oktober 2006

Skal fjernvarmen til Bred? Ved Allan Stihøj, Kundecenterchef

Ledelses beretning for Velkommen til den årlige generalforsamling i Stoholm Fjernvarme. Hovedaktiviteter. Det er salg af EL og Varme.

Notat. Konsekvenser af grundbeløbets bortfald

Strukturkommissionen. Totalrapport. PDF created with FinePrint pdffactory Pro trial version

Velkommen til Fjernvarme Fyn

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

FJERNVARME. Hvad er det?

BILAG 4. Marginal selskabsøkonomi

Bestyrelsens beretning for det forløbne regnskabsår

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Ringe Fjernvarmeselskab A.m.b.A.

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Ulbjerg Kraftvarme 29. sep. 2015

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Grundbeløbets ophør. En geografisk analyse af konsekvensen for varmeprisen efter grundbeløbets bortfald. Kasper Jessen

Bilag 1, oversigtskort LP620, Kommunale bygninger, muligt ledningstracé

2. Markedet for træpiller

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

Projekt: Næstved Varmeværk Dato: 17. april Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projektforslag dateret Rambøll sagsnr

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Velkommen til Fjernvarme Fyn

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T:

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

Velkommen til generalforsamling i Brædstrup Fjernvarme 22. april 2015

Nye samfundsøkonomiske varmepriser i hovedstadsområdets fjernvarmeforsyning

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til lavere varmepriser

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Energi i Hjarbæk. Rapport

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

Fjernvarme til Væggerløse, Væggerløse Stationsby, Hasselø, Stovby, Tjæreby, Idestrup & Sdr. Ørslev. Maj 2006 Nr. 5

Velkommen til generalforsamling i Vejle Fjernvarme!

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

Udviklingstendenser. i dansk fjernvarme

Prisen på fjernvarme bliver ens. for alle

Referat fra ordinær generalforsamling den inkl. formandens beretning

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Transkript:

Notat 16. oktober 26 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 26 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne generelt er steget i det forløbne år. Det skyldes primært de stigende olie- og gaspriser. Der er fortsat store prisforskelle mellem de forskellige værker. Blandt årsagerne kan nævnes: Varmeværkets afskrivningspolitik. Varmeværkets alder. Indregning af tidligere års over/underskud. Forbrugerens pris for at blive tilsluttet fjernvarmeværket - er det sket gratis, således at investeringen opkræves over varmeprisen, eller har forbrugeren selv betalt de faktiske udgifter ved tilslutningen. Hvilket pålæg har myndighederne givet værket - skal det producere kraftvarme på naturgas eller skal det producere varme på halm eller flis. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at se på de øjeblikkelige priser, da disse kan dække over vidt forskellige forhold. Undersøgelsens resultater (alle priser er inkl. ) Den gennemsnitlige pris for at opvarme et hus på 13 m2 med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh er ca. 13.7, beregnet uden at tage hensyn til værkernes størrelse, hvilket er en stigning på ca. 9 kr. i forhold til sidste års undersøgelse. Tages hensyn til værkernes størrelse, er gennemsnittet ca. 11.7, hvilket er 6 kr. højere end sidste år. Barmarksværker med decentral kraftvarme har den største gennemsnitlige stigning, der er på 2., mens de øvrige decentrale kraftvarmeværkers har en gennemsnitlig stigning på 1.5. 25 % af værkerne har priser, der ligger under 11.2. Der er 25 %, der ligger over 15.9 kr. årligt, mens det værk, der ligger i midten (5 % fraktilen), afregner med 13. kr. årligt. Figuren,»Varmepriser gennemsnit«, viser de gennemsnitlige acontopriser og udviklingen gennem de sidste 5 år for de forskellige typer fjernvarmeværker. Der er fortsat stor forskel på prisen afhængig af det anvendte brændsel og produktionsformen. Varmeprisen fra decentrale kraftvarmeværker er således generelt højere end prisen fra værker, der anvender biobrændsler, og værker, der modtager spildvarme fra virksomheder. Her er det imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at mange af de værker, der anvender biobrændsler, har været igennem perioder med relativt høje priser. 16. 12. 4. Biogas Varmepriser gennemsnit Inkl. 21 22 Central 23 24 Decentral 25 26 Husstørrelse: 13 m² - 18,1 MWh/år Olie/gaspriser: Gennemsnit 26 til september,, Træpiller Øvrige

Figuren»Varmepriser inkl..«viser varmepriserne for det billigste og det dyreste værk inden for den enkelte gruppe og gruppens gennemsnitlige pris for at opvarme et hus på 13 m2 med et forbrug på 18,1 MWh/år. Grupperingen af værkerne er sket efter den energiform, der leverer hovedparten af varme. Det har været nødvendigt at placere nogle værker i en særlig gruppe. Det er værker, der anvender flere forskellige energiformer og værker, som får hovedparten af varmen fra en industrivirksomhed, og derfor kun producerer spids- og reservelast på egne produktionsanlæg. 24. 16. 12. 4. Biogas, Barmarksværkerne er fortsat placeret i særlige grupper på grund af de særlige forhold for disse værker, især deres relativt store gæld. Varmepriser inkl.. Prisen for opvarmning med henholdsvis individuel olie og naturgas er beregnet ud fra priserne i 26 til og med september. Prisen er vægtet med det antal dage, den har været gældende. Der er regnet med en virkningsgrad på 72 % for oliefyring og med 85 % for fyring med naturgas. Disse relativt lave virkningsgrader kompenserer for, at der ikke er regnet med forrentning og afskrivning af anlæggene. Husstørrelse: 13 m² - 18,1 MWh/år Olie/gaspriser: Gennemsnit 26 til september Central Decen tr al,, Træpiller Øvrige Laveste Gennemsnit Højeste Individuel olie: Individuel N- gas: Figuren»Varmepriser inkl. for 26/27«viser, at flere af fjernvarmeværkerne har priser, der er højere end prisen for opvarmning med individuel olie og naturgas. I et simpelt gennemsnit vægter alle værker lige meget, mens et stort værk vægter mere end et lille værk i det vægtede gennemsnit. 24. 22. 1 16. 14. 12. 1. 6. 4. Varmepriser inkl. for 26/27 Acontopriser Fjernvarme Individuel olie Individuel N-gas simpelt gennemsnit,% 2,% 4,% 6,% 8,% 1,% 1,% 3,% 5,% 7,% 9,% Antal væ rker i % Vægtet gennemsnit Husstørrelse: 13 m² - 18,1 MWh/år Olie/gaspriser: Gennemsnit 26 til september

Prisændringer 6 % af værkerne har hævet acontoprisen i forhold til den afregnede pris sidste år, 3 % har uændrede priser, mens 1 % har sænket prisen. Den største stigning for et værk er på 6.4, mens det største fald er på 2.8. Undersøgelsen giver ikke mulighed for at vurdere, om ændringerne skyldes indregning af tidligere års underskud henholdsvis overskud. De værker, hvis hovedbrændsel er træpiller, er i år behandlet separat. Gruppen har generelt store stigninger, da prisen på træpiller stiger meget på grund af konkurrencen fra individuelle fyringsanlæg. Et enkelt værk angiver en stigning på 5.46 til 14.. Prisudvikling Figuren»Udvikling i fjernvarmeprisen 21 til 26«viser udviklingen i de gennemsnitlige priser for opvarmning af et hus på 13 m2 og et forbrug på 18,1 MWh/år. Endvidere vises den tilsvarende pris for opvarmning med naturgas og med fyringsolie samt udviklingen i forbrugerprisindekset. Figuren viser, at den gennemsnitlige pris for opvarmning af et hus på 13 m2 og med et forbrug på 18,1 MWh/år i alle de fem år har ligget under såvel individuel oliefyring som individuel naturgas. Kr./år 22. 1 16. 14. 12. 1. 6. 4. 2. Udvikling i fjernvarmeprise n 21 til 26 Inkl. Afregnet 18,1 MWh Ny aconto 18,1 MWh Olie 18,1 M Wh Gas 18,1 M Wh Forbrugerprisindeks 12 116 112 18 14 1 96 92 88 84 8 76 Forbrugerprisindeks Samtidig viser figuren, at forbrugerprisindekset er steget med ca. 1 % i perioden. Gennemsnit 1 Gennemsnit 2 Gennemsnit 3 Gennemsnit 4 Gennemsnit 5 Gennemsnit 6 Vægtet gennem snit 1 Vægtet gennemsnit 2 Vægtet gennemsnit 3 Vægtet gennemsnit 4 Vægtet gennem snit 5 Vægtet gennemsnit 6 Figuren»Relativ udvikling af fjernvarmepris og forbrugerprisindeks«viser den procentvise stigning i varmepris og forbrugerprisindeks med udgangspunkt i 21. 115% 11% 15% 1% 95% 9% 85% 8% Gennemsnit 1 Gennemsnit 2 Relativ udvikling af fjernvarmepris og forbrugerprisindeks Gennemsnit 3 Gennemsnit 4 Afregnet 18,1 MWh Ny aconto 18,1 MWh Forbrugerprisindeks Gennemsnit 5 Gennemsnit 6 Vægtet gennem snit 1 Vægtet gennem snit 2 Vægtet gennem snit 3 Vægtet gennem snit 4 Vægtet gennem snit 5 Vægtet gennem snit 6

Fordeling mellem faste og variable bidrag 12 % af værkerne har et fast bidrag på 2 % eller derunder af den samlede varmeregning for»standardhuset«. 73 % af værkerne har et fast bidrag, der udgør mellem 2 og 4 % af varmeregningen, mens de resterende har faste bidrag, der ligger over 4 % af varmeregningen. Tilslutningsbidrag Mange værker har også fremsendt en kopi af deres takstblad. Derfor har det været muligt at uddrage følgende vedrørende prisen for at blive tilsluttet fjernvarmeværket. 25 % af værkerne anvender standardbidrag jf. Dansk Fjernvarmes vejledning,»tariffer«. Antal 5 4 3 2 1 19 5-1 23 1-15 39 15-2 44 2-25 Pris for tilslutning Inkl. 1 m stik og inkl. 46 25-3 31 3-35 Pris i 1 kr. Et enkelt værk oplyser, at det er gratis at blive tilsluttet fjernvarmenettet og enkelte værker opkræver kun de faktiske udgifter, der er ved at blive tilsluttet. Figuren viser, hvad det koster at blive tilsluttet fjernvarmenettet. Der er regnet med en stikledning på 1 m. Ved de værker, hvor stikledningen betales efter de faktiske omkostninger, er der regnet med en pris på 75 kr./m. Konklusion Undersøgelsen viser, at der fortsat er fjernvarmeværker, der har priser, der ligger over prisen for opvarmning med individuel naturgas og for to gruppers vedkommende også værker med priser, der er højere end prisen for individuel oliefyring. I alt har 37 værker oplyst acontopriser, der er højere end prisen for opvarmning med individuel naturgas, og 7 af værkerne har oplyst acontopriser, der er højere end prisen for individuel oliefyring. Det skal slås fast, at sammenligningerne med individuel opvarmning kun gælder for en bolig på 13 m2, som har et varmeforbrug på 18,1 MWh/år. Hvis forbruget er lavere, bliver konkurrenceforholdet for fjernvarmen forringet, fordi de faste bidrag udgør en relativt større del af varmeprisen ved fjernvarme end ved individuel opvarmning med olie og naturgas og omvendt, hvis varmeforbruget er større end 18,1 MWh/år. 1 35-4 8 4-45 3 45-5 1 5-65 Som bilag er der på sidste side vist en oversigt over de gennemsnitlige acontopriser fordelt på amtsniveau.

Gennemsnitlige acontopriser for et hus på 13 m2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år Biogas, flis halm Barmark Central Decentral, affald,, halm Træpiller Øvrige Gennemsnit i alt Bornholms 18.192 17.3 17.611 Frederiksberg 9.91 9.91 Frederiksborg 2.621 15.23 12.253 12.642 15.459 Fyns 14.3 17.711 1.739 14.653 12.827 13.6 9.236 11.395 12.73 13.288 København 13.345 13.345 Københavns 11.315 14.359 12.422 Nordjylland 8.528 14.876 2.31 6.878 14.376 1.839 16.88 14.379 11.419 11.53 14.554 Ribe 13.237 13.773 1.338 11.85 15.66 13.265 Ringkjøbing 17.94 16.367 18.153 9.428 14.195 1.425 1.528 11.42 13.396 13.423 Roskilde 11.38 16.918 12.551 12.911 Storstrøms 12.162 23.834 16.164 14.223 11.975 12.268 9.262 1.92 13.481 Sønderjyllands 18.677 11.211 13.181 8.975 11.839 11.753 11.475 12.596 Vejle 1.59 13.371 11.974 12.139 1.982 12.249 Vestsjællands 21.336 19.79 18.67 12.483 16.728 14.794 15.631 14.155 16.277 16.497 Viborg 14.158 19.595 14.913 7.695 11.849 8.443 13.16 16.417 14.66 Århus 7.379 12.626 14.524 2.733 11.783 12.925 12.4 11.792 1.884 11.43 13.2 Gennemsnit i alt 7.953 19.638 14.57 15.297 19.975 11.342 14.386 11.481 12.634 12.2 1.537 11.92 12.174 11.978 13.764