Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Center for Byens Anvendelse Dato 11. oktober 2014 Aarhus Ø - Etape 5, diverse anlægsarbejder Anlægsbevilling til anlægsarbejder i forbindelse med den fortsatte udvikling af Aarhus Ø. 1. Resume Indstillingen omfatter anlægsarbejder i forbindelse med den fortsatte udvikling af Aarhus Ø. På baggrund af Dispositionsplan for de nordlige områder og Delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer søges anlægsbevilling til kommunale byggemodningsarbejder som en del af de salgsforberedende anlægsarbejder i relation til Aarhus Ø. Anlægsarbejderne omfatter: - supplerende geoteknisk undersøgelse på Ø1, - fjernelse af gammelt kystværn på del af Ø3, - færdiggørelse af kanal- og byggegrubespuns omkring Ø4, inkl. gennembrydning af kajkonstruktion mod Bassin 7, på baggrund af bearbejdet delområdeplan for Ø4 - samt etablering af delvis kanalgennembrydning på Pier 2. Anlægsudgiften på 32,0 mio. kr. (2014-priser) udmøntes fra afsatte anlægsreserver til De Bynære Havnearealer 2. Beslutningspunkter At 1) Byrådet godkender igangsætning af projektering og udførelse af ovennævnte anlægsarbejder. At 2) Byrådet giver en tillægsbevilling til anlægsbevilling på i alt 32,3 mio. kr. (løbende priser) med tilsvarende rådighedsbeløb på 32,0 mio. kr. (2014-priser) til udførelse side 1 af 9
af de nævnte anlægsarbejder finansieret af anlægsreserven. 3. Baggrund Som en naturlig konsekvens af den løbende salgsaktivitet på Aarhus Ø pålægges Aarhus Kommune en række byggemodningsforpligtelser. Nærværende indstilling omhandler anlægsprojekter, som udspringer af den positive udvikling med salg af byggefelter på Aarhus Ø (Pier 2 og Pier 4). Med afsæt i delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer (nu benævnt Aarhus Ø) ønsker Teknik og Miljø at igangsætte projektering og anlæg af en række nye anlægsarbejder som led i den kommunale byggemodning. 4. Effekt Byggemodningen er en del af Dispositionsplanen for de nordlige områder og indgår som sådan i den samlede plan for området. 5. Ydelse Med henvisning til den positive udvikling med salg af byggefelter på Aarhus Ø og med afsæt i Delområdeplanerne for De Bynære Havnearealer ønsker Teknik og Miljø at igangsætte projektering og anlæg af en række anlægsarbejder som led i den kommunale byggemodning af området. Byggemodningsarbejderne indgår som en del af Aarhus Kommunes forpligtelser over for grundejerne på Pier 4 og Pier 2. Følgende anlægsarbejder ønskes igangsat: Geoteknisk undersøgelse, Ø1 I forbindelse med tidligere salg af byggefeltet har der været drøftelser med grundkøber omkring jordbundsforholdene. Der er skabt en mindre usikkerhed omkring jordbundsforholdene (bæreevne), der kan have en ikke uvæsentlig indflydelse på salgsprisen. side 2 af 9
Der er derfor igangsat supplerende geotekniske undersøgelser i form af en geoteknisk boring til 120 meters dybde samt fire tryksonderinger, ligeledes til 120 meters dybde med henblik på at skabe et bedre kendskab til jordbundsforholdene og dermed fjerne en risiko, som grundkøber alternativt ville skulle indregne i købsprisen som en reduktion. Ø1 Ø2 Byggefelt X2, Ø1 Ø3 Ø4 Illustration: Aarhus Ø Byggefelt X2 på Ø1, Pier 4 Fjernelse af gammelt kystværn, Ø3 Grundet ændret byggetakt på Ø3 anbefales det, at der udføres en oprensning af gammelt kystværn på byggefelt 1A, udlagt til Generationernes Hus. Byggeriet på de omkringliggende byggefelter på Ø3 pågår for nuværende, mens byggeriet på byggefelt 1A er udskudt. Såfremt der ikke foretages en oprensning af det gamle kystværn på nuværende tidspunkt, vil det medføre en ikke ubetydelig meromkostning i forbindelse med en senere realisering af byggeriet. side 3 af 9
Ø1 Ø2 Generationernes Hus (byggefelt 1A), Ø3 Ø3 Ø4 Illustration: Aarhus Ø - Generationernes Hus på Ø3, Pier 4 Spuns, Ø4 Der er allerede etableret delvis kanal- og byggegrubespuns omkring Ø4 på Pier 4 på baggrund af tidligere tildelt anlægsbevilling af 15. august 2012. Nærværende indstilling omhandler således færdiggørelse af allerede påbegyndt spunsning omkring Ø4 samt midlertidige foranstaltninger med henblik på at sikre fremkommeligheden i byggeperioden, blandt andet for brand- og redningskøretøjer. Årsagen til den etapevise spunsning af Ø4 er, at man valgte at afvente resultatet af en bearbejdning af delområdeplanen for Ø4, som havde betydning for udformningen af spunsprojektet. Spunsen skal primært fungere som fremtidig kanalafgrænsning, men i byggeperioden ligeledes fungere som byggegrubeindfatning. Udgravning og aptering af kanaler udføres på et senere tidspunkt og er ikke indeholdt i denne indstilling. Udgravning og aptering afventer således ibrugtagning af byggerierne, idet kanalerne i byggefasen bl.a. anvendes som adgangsvej, til materialeoplag og byggeplads, samt i visse tilfælde fremføring af midlertidige installationer. Kajgennembrydning mod bassin 7 er ligeledes ikke indeholdt. side 4 af 9
Kanal- og byggegrubespuns omkring Ø4 skal være etableret inden forventet byggestart på Ø4. Planen er at påbegynde arbejdet med spuns hurtigst muligt sideløbende med udarbejdelsen af lokalplan. Under hensynstagen til vejrlig skal anlægsarbejderne således udføres i efteråret 2014, såfremt ovennævnte tidsfrister skal overholdes. Ø1 Ø2 Eksisterende spuns Ø3 Ny spuns omkring Ø4 Ø4 Illustration: Aarhus Ø - Kanal- og byggegrubespuns, Ø4 Kanalgennembrydning, Pier 2 Som følge af ændret tidsplan for byggeriet på Pier 2, byggefelt 1, er der skabt en ændret forudsætning i forhold til tidspunktet for salg af byggefelt 2 på Pier 2. Dette medfører, at færdiggørelse af kanalen på tværs af Pier 2, under de hidtidige forudsætninger, først vil kunne gennemføres om 3-4 år. Af hensyn til området som helhed - og Navitas i særdeleshed - anbefales det, at der foretages en etapevis etablering af kanalen på tværs af Pier 2. Der foreslås således udført en delvis udgravning af kanalstrækningen langs Navitas. Den delvise udgravning omfatter opbrydning af eksisterende belægninger og frigravning bag side 5 af 9
kajkonstruktion mod Bassin 2 til kote -1.0. Udgravning til endelig dybde i kanalen, svarende til kote -2.0, udføres i forbindelse med den senere etablering af den såkaldte inderhavn. Der sættes et mindre antal spuns for afskærmning af brovederlag mod fremtidig udgravning. Den østlige afgrænsning af den midlertidige kanalgennembrydning etableres med søsten frem for spuns af hensyn til senere etablering af inderhavnen. Der anvendes i størst muligt omfang genbrug af søsten fra udgravninger andre steder i Aarhus Ø, ligesom søstenene påregnes genanvendt til udbygning af sælrev nord for Pier 4, når der skal foretages udgravning af inderhavnen på Pier 2.. Nordlig kanal indeholdt i tidligere tildelt anlægsbevilling af 12.01.2011 Første etape af sydlige kanal gennembrydning på Pier 2 Fremtidig inderhavn 6. Organisering Arbejder organiseres af Center for Byens Anvendelse, Teknik og Miljø med inddragelse af ledningsejere og forsyningsselskaber i fornødent omfang. Den æstetiske udformning af offentlige arealer og bygværker m.v. tilgodeses ved anvendelse af egne arkitekter. side 6 af 9
Den løbende koordinering med grundejerne sker i tæt samarbejde med Center for Byudvikling og Mobilitet, Teknik og Miljø for at sikre, at arbejdet tilrettelægges i overensstemmelse med betingelserne i salgsaftalerne. 7. Ressourcer De samlede forventede udgifter til gennemførelse af de beskrevne projekterings- og anlægsopgaver opdeles på nedenstående udgiftsposter, idet det bemærkes, at der kan ske forskydninger imellem de enkelte poster. Udgiftsposterne er opgjort i 2014-priser. Anlægsbevillingen skal opgøres i løbende priser, hvilket giver en udgiftsbevilling på 32,3 mio. kr. Rådighedsbeløbene udmøntes fra afsatte anlægsreserver til De Bynære Havnearealer. Byggemodningsarbejderne indgår i og finansieres indenfor den samlede økonomi for De Bynære Havnearealer. 2014-priser, mio. kr. Rådighedsbeløb Anlægsbevilling Pos Udgiftspost 2014 2015 Total Total (løbende priser) 1 Geoteknisk undersøgelse, 1,8 1,8 1,8 Ø1 2 Fjernelse af gammelt 2,3 2,3 2,3 kystværn, Ø3 3 Spuns omkring Ø4 3,0 14,0 17,0 17,2 4 Kanalgennembrydning, 1,8 1,8 1,8 Pier 2 5 Teknisk rådgivning og 1,0 2,8 3,8 3,8 tilsyn 6 Uforudsigelige udgifter 1,5 3,8 5,3 5,4 Samlet udgift 11,4 20,6 32,0 32,3 Byggemodningen forventes ikke at påvirke den samlede miljøbelastning af området. Kristian Würtz / side 7 af 9
Erik Jespersen Bilag: Bilag 1: Anlægsbevilling 06342AB-14-235-013 Bilag 2: Tillægsbevilling T-14-235-003 Tidligere beslutninger 2. februar 2005 vedtog byrådet en indstilling vedrørende en aftale mellem Aarhus Kommune og Aarhus Havn om kommunens overtagelse af De Bynære Havnearealer. 21. juni 2006 godkendte byrådet indstilling om udbud af dele af Pier 4. Dette indebar, at udbud af den yderste ø og det yderste byggefelt langs Boulevarden på Pier 4 blev gennemført i 2006, mens udbud af den næstyderste ø og det næstyderste byggefelt langs Boulevarden blev gennemført i 2007. 21. juni 2006 har byrådet endvidere godkendt en ændret overtagelsestakt af arealer fra Aarhus Havn. 27. juni 2007 vedtog byrådet anlægsbevilling vedrørende etablering af kystsikring af Pier 4 og 1. etape af byggemodning af Pier 4, hvilket blandt andet omfattede ombygning af krydsene ved Skolebakken/Skibbrogade og Nørreport, med tilhørende bro og tunnel samt etablering af Dagmar Petersens Gade. 4. november 2009 vedtog byrådet projekteringsbevilling vedrørende Den Sekundære Vejadgang. 26. maj 2010 vedtog byrådet anlægsbevilling vedrørende Den Sekundære Vejadgang. 26. maj 2010 vedtog byrådet anlægsbevilling til salgsfremmende tiltag, hvilket blandt andet omfattede etablering af første etape af Bernhard Jensens side 8 af 9
Boulevard, bugtpromenadebroer på Pier 4, delstrækning af bugtpromenade og delvis etablering af kanal langs Z-Huset. 12. januar 2011 vedtog byrådet anlægsbevilling vedrørende byggemodning af Pier 2. 9. november 2011 vedtog byrådet tildeling af option til etapevis opførelse af erhvervsbyggeri på Pier 4, Ø2. 15. august 2012 vedtog byrådet anlægsbevilling til 4. etape, Pier 4 på De Bynære Havnearealer. Center for Byens Anvendelse Tlf.: 89 40 44 00 E-post: byensanvendelse@aarhus.dk Lix: 44 Sagsbehandler: Helle Svantemann Tlf.: 89 40 44 17 Sagsnr.: 14/019112 E-post: hesv@aarhus.dk side 9 af 9