Så blev det jul. Hvis julen handler om at komme hinanden ved, om interesse, medmenneskelighed, antal smil og fællesskab.



Relaterede dokumenter
Ullerup Bæk Skolen - Ingen af os er så god, som vi er når vi er sammen! v. Jan Th. Voss. Kære elever, forældre og medarbejdere.

Nyhedsbrev - December 2018

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Skoleledelsens Nyhedsbrev

Nyhedsbrev - December 2017

Månedsinformation. Skole og SFO

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

SFO NYT DECEMBER 2011

Henrik Weinkouff Skoleleder

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Nyhedsbrev December. Hockey finale Aab Hallen. Dus Mellervang. Dus Mellervang Frøstrupvej Aalborg Øst

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Landsbynyt December 2011

- Skolen 5 min. Referat:

Ullerup Bæk Skolen Afd. Skolesvinget

Nyhedsbrev Januar/februar

Skolenyt uge 46

Nyhedsbrev. uge

Nyhedsbrev dec

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Ullerup Bæk Skolen Afd. Skolesvinget

Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev

ØSTENVINDEN. Børneby Øster s blad til og fra børn, forældre og personale

Månedsinformation. Skole og SFO

Kærlig hilsen din SFO

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Læs om. Målet for indskolingen PALS Skolestartsaktiviteter i foråret Dagens gang i indskolingen Skole/hjemsamarbejde i indskolingen

SFO Bladet. SFO Buddinge ~ Juni 2012 ~ side 1

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Kragenyt august 2015 Indhold

December December, julehygge, nisser og juleferie

NYHEDSBREV FRA ESPE SKOLE & BØRNEHAVE December 2018

Skolereform din og min skole

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Trivsels- og kontaktforældre. Hvad skal de - og hvad kan de?

Spørgsmål og svar om den nye skole

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Månedsinformation. Skole og SFO

Månedsinformation. Skole og SFO

en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2017. Nyt fra Børnehuset:

Hovedgaden 15 - Vejrumbro Tjele - Tlf E: Info@VVfriskole.dk - I: Side 5-6

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

En Bindestreg - Juni 2014

Månedsinformation. Skole og SFO

Velkommen til SFO Fryndesholm Skole

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl Kl sendes alle børnene i skole.

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

2 Velkommen til skoleåret !

Nyhedsbrev fra Seden Skole. Julen 2017

NYT. December Hermed ønsket om en rigtig god jul og et godt nytår! Pas på med fyrværkeriet! Med venlig hilsen Kim Sørensen

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Skraldindsamling 2014

Dagene blev afsluttet med det store cykelringridning. Det var slet ikke så nemt at holde balancen på cyklen, med en lanse i hånden og så ramme den

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Formandens beretning 2012/2013

NYT November 2016 NYT november 2016 Skolefest

Nyhedsbrev. Erritsø Fællesskole. juni 2013

Frørup Marts Påskeferie. Påskeferie. Påskeferie

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Så gik efterårsferien og her på fritter1, blev det en begivenhedsrig uge:

SFOen på Højvangskolen

VELKOMMEN TIL SFO

ULLERUP BÆK SKOLEN SKOLENYT APRIL 2014, ÅRGANG 2, NR. 7.

Glidende overgang Afdeling Skjoldborgsvej

Traditioner i Børnehuset Viften.

Nyhedsbrev nr. 49. Velkommen til et nyt skoleår. Trafik. Nørreskov-Skolen, den 4. september 2013

Vallekilde-Hørve Friskole.

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

SFOen v/kildegårdskolen

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 46/2017. Nyt fra Børnehuset: Julehygge i december 2017

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Nyt fra skolen. Juni 2014

Kontaktblad for Nordvestskolen, Stormarkafdelingen

FOLKESKOLEREFORMEN VELKOMMEN TIL INFORMATIONAFTEN TIRSDAG DEN 3. JUNI 2014.

Månedsinformation. Skole og SFO

Brevduen. Kære forældre. December Skolen på Duevej. Dekorerede døre er en del af traditionen på skolen

Thorsager skole MÅNEDSNYT DECEMBER Side 1

Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre

#Spørgsmål og svar om den nye skole

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

KONTAKTEN Øster Snede Skole

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

SEPTEMBER-NYT Fra Katrinedalskolen Afdeling Kundby

Skolenyt. En anderledes skoledag

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Lærer Pernille Poulsen har undersøgt markedet for hængelåse til skolens ITopbevaringsskabe

MOSEBRYG/ PILERØG NR.12 Nyhedsbrev for Landsbyordningen; Ferslev Skole/ Pilehuset Oktober 2013

Børnene har haft mulighed for at lave julegaver her i november måned, så glæd jer

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Transkript:

1 Årgang 2, Nummer 6 Leder v. Jan Th. Voss Så blev det jul. Selvom vinteren er meget mild, og vi endnu ikke har fået et eneste snefnug på næsen. Vi har travlt som vi plejer i denne tid, og vi løber rundt i mørke efter marcipan, gavepapir, julestearinlys og kravlenisser. Vi tænker på julemad, julegaveideer og ser julefilm. Julen er hjerternes tid, det vigtigste er julehyggen, som vi mærker, når vi mødes, når vi smiler og når vi er sammen med god tid til at være der for hinanden. Nok har vi travlt, men vi må skynde os langsomt. På skolen har vi nu arbejdet sammen i de nye klasser, med vores nye kammerater og nye kollegaer igennem det første halve skoleår i Ullerup Bæk Skolens historie. Jeg besøger alle tre afdelinger hver uge og jeg følger nøje udviklingen, udfordringerne og både det, som er svært og det, som går godt. Jeg er meget imponeret over arbejdet fra alle sider i vores skolefællesskab. Eleverne har faktisk været rigtig gode til at finde sammen og arbejde sammen i de nye klasser. Forældrene har været meget opmærksomme på deres børn og unges skolegang. Det har vi mærket på stor deltagelse ved vores skolearrangementer, positive henvendelser, når noget har været svært, og heldigvis har vi også fået ros ind i mellem, og det betyder meget. Der skal lyde en meget stor tak til alle medarbejdere for et fantastisk engagement i deres teams og arbejdsgrupper, men også for den store personlige indsats, vi hele tiden oplever lærere og pædagoger yder i arbejdet med eleverne. Jeg vil også benytte lejligheden til at sige tak til skolebestyrelsen og afdelingsrådene, som ligeledes har engageret sig på en særdeles konstruktiv måde og arbejder sammen skulder ved skulder. Se desuden afsnittet om skolebestyrelsesvalg i dette nyhedsbrev. Vi har også to praktiske team, som får skolen til at hænge sammen. Det er vores sekretærer og serviceledere. De tekniske serviceledere har etableret sig som et fælles team og hjælper og støtter hinanden i det videre arbejde. Stor tak til alle TAP erne for en virkelig flot indsats. Og endelig, til sidst, vil jeg gerne takke de 10 ledere fra skole og SFO, som jeg oplever helt tæt på. I yder hele tiden en stor indsats, med stor omsorg for alle på skolen Hvis julen handler om at komme hinanden ved, om interesse, medmenneskelighed, antal smil og fællesskab. Så er der jul på Ullerup Bæk Skolen!

2 Nyt fra afdeling Skjoldborgsvej v. Anne Bodil Jensen. Juleferien nærmer sig, og vi er snart halvvejs i skoleåret 2013/2014. Det første halve år har været både spændende og udfordrende for alle - både elever og personale. Mange ting er nye og anderledes, og vi skal på afdelingen grundlægge nye traditioner og måder at være skole på. Vi arbejder hele tiden med at gøre tingene bedre og justere de praktiske forhold, så det kommer til at fungere så optimalt som muligt for både elever og personale. Vi har et vedvarende fokus på den pædagogiske praksis og evaluerer løbende de forskellige indsatser og måder at arbejde på i dagligdagen. Alle gør en meget stor indsats hver dag for, at alle kan trives og lære så meget som muligt i skolen. Fredag d. 13.12 blev vi beriget med det største Lucia-optog nogensinde på Skjoldborgsvej. De 58 piger fra 3. årgang bar lyset rundt på hele skolen, mens de sang Lucia-sangen på smukkeste vis til glæde for alle skolens elever og de fremmødte forældre fra 3. årgang. Det kunne meget vel blive en tilbagevendende begivenhed. Juleklippedag: I ugen op til 1. søndag i advent blev der afholdt en juleklippedag på alle årgange, så skolen kunne stå flot pyntet i hele december. På 1., 2. og 4. årgang var alle bedsteforældre inviteret til at deltage. Det blev en stor succes for alle. En pige sagde til mig: De bedste gæster, man kan få, er bedsteforældre. Tak til alle for det store fremmøde og opbakningen til jeres børnebørn. Forældrearrangementer: I ca. halvdelen af de 29 klasser på afdelingen har forældrerådet sammen med klasselæreren gennemført et klassearrangement for elever og forældre. Det har været med meget forskelligt indhold, men tilbagemeldingen fra alle klasser er, at det har været en meget positiv oplevelse for alle. Vi ved, at flere klasser er på vej med lignende arrangementer. Indskrivning til kommende 0. årgang: Vi er dårligt nok kommet i gang med et skoleår, før vi begynder at tænke frem mod det næste. I disse dage får vi de sidste tilmeldinger ind til den kommende 0. årgang. Det ser ud til, at indskrivningen kommer til at ligge på godt 100 elever til den nye 0. årgang. Vi glæder os til at byde de nye elever og forældre velkommen til august. Afdelingsrådet er kommet rigtig godt i gang med arbejdet. Wijnie Eriksen er valgt som formand for afdelingsrådet. I vil som forældre kunne følge arbejdet i afdelingsrådet via dagsordner og referater, som er tilgængelige på forældreintra. I er meget velkomne til at henvende jer til de forskellige medlemmer af rådet med input og gode ideer. Elevplaner, nationale test og skole/hjemsamtaler: Forud for skole/hjemsamtalen vil alle elever få en elevplan. Elevplanen udleveres til den enkelte elev og forældre på forældreintra. Skole/hjem-samtalerne tilbydes i perioden februar-april. De obligatoriske nationale test gennemføres i perioden fra d. 20. januar til senest udgangen af marts. Nationale test i dansk/læsning gennemføres på 2., 4. og 6. årgang. Nationale test i matematik gennemføres på 3. og 6. årgang. Umiddelbart før skole/hjem-samtalen vil I modtage resultatet af den obligatoriske test i en lukket kuvert, som jeres barn får med hjem. Både elevplanen og resultatet af den nationale test vil blive drøftet ved skole/hjemsamtalen. I 2014 venter en ny skolereform. Det vi I høre meget mere om i det nye år. Til slut vil vi takke for samarbejdet og ønske alle elever og forældre en rigtig god jul og et godt nytår.

3 Nyt fra Skjoldborgvejens SFO Juleværksteder: Mange af børnene har haft rigtig travlt i de seneste 3 uger i SFOs juleværksteder. Der er blevet malet, filtet, bagt, dekoreret, klippet og klistret til den helt store guldmedalje, så der vil helt sikkert ligge nogle fine gaver under juletræet hos mange familier i år. Her er der gang i filtenålen man skal passe godt på sine fingre Efteruddannelse i 1.hjælp Den 21. november deltog og gennemførte størstedelen af SFOs personale i et førstehjælpskursus. De resterende medarbejdere sendes af sted i løbet af foråret 2014. Dermed har vi sikret, at alle kan yde den fornødne førstehjælp til både børn og voksne, hvis uheldet skulle være ude. Udeordning fra kl. 13.00 13.45 i SFO for 0. og 1. årgang. Vi vælger lige nu at være ude som start på SFO dagen. Det er der mange gode grunde til: Vi er idrætsskole og vægter derfor leg og bevægelse.højt. Udendørs igangsættes små bevægelsesaktiviteter og vi har et bredt udbud af udelegetøj, cykler m.m. fremme til fri afbenyttelse. Vi ønsker at børnene skal få erfaringer med at bruge ude arealerne, således de får øgede kompetencer til at være ude i frikvartererne. Det er et godt rum for at skabe lege relationer, som børnene kan fastholde, når de kommer ind. Det kan være svært at få skabt en god legeaftale på vej fra klasserne gennem garderoberne og ind i SFO. Ved at starte dagen med at være ude, bliver det en mere rolig start på dagen for børnene, og der opstår ikke så mange konflikter børnene i mellem. Det er naturligvis en ordning, som vi løbende vil evaluere på, og lige pt tiden overvejer vi, om vi først i det nye år, skal lave afprøve en ordning, hvor årgangene på skift skal være ude.

Overnatning i Skjoldborgvejens SFO for 2.årgang: 4 Den 1. november havde vi overnatning hos 2. årgang, der var rigtig stor opbakning til arrangementet fra både børn og forældre. Der var i alt 67 glade børn og voksne, som overnattede i festsalen. På 2. årgang arbejder vi med børnenes sociale kompetencer og venskaber. Overnatningen har været et af de tiltag, vi har sat i værk for at styrke de sociale relationer og kompetencer i børnegruppen. Til aftensmad blev der serveret pasta med kødsovs og desserten var hjemmelavede pandekager med is Det var populært. Inden børnene blev hentet næste dag, spiste vi morgenmad og rundede af. Det var tydeligt, at det var nogle glade og tilfredse børn, vi sendte på weekend / om end lidt trætte. Der var arrangeret udendørs løb på skolens område, og de fleste børn havde stor glæde af de medbragte lommelygter. Vi havde lavet Wellness salon i det ene rum, her var der særlig lang kø for at få lakeret negle og sat hår, selv nogle af drengene var ivrigt deltagende. Wellness var et godt supplement til de fysiske aktiviteter, mange børn benyttede lejligheden til et lille pusterum i rolige omgivelser. Inden der blev sagt godnat, var der film og snolder i soveposerne, der var hurtigt ro, det var tydeligt at alle var trætte. Det var et rigtig vellykket arrangement for både børn og voksne. Julehygge: En af de juleaktiviteter, der har været stor tilslutning til i børnegruppen er bagning. Her bages der pebernødder i hjemkundskab. Stormen Bodil satte også sine spor på UBS. I SFO var 2. årgang desværre nødt til at aflyse et julearrangement for forældre og børn. Der arbejdes i øjeblikket på at finde en ny dato først i det nye år. Udeleg i gården - Diabloer er en rigtig dille i SFO og koncentrationen er helt i top, når der konkurreres om de bedste tricks. Her er der gang i en lille konkurrence, som drengene selv har sat i værk og som blev suppleret af gode råd og tricks

Skolebestyrelsesvalg v. Jan Th. Voss. 5 Skolebestyrelsesvalg 2013 Vi skal snart afholde valg til skolebestyrelsen. Ved Ullerup Bæk Skolen skal der vælges 7 forældrerepræsentanter efter de nuværende regler. Men folkeskolereformen giver mulighed for ændringer, og disse ændringer afventer vi, at kommunalbestyrelsen tager stilling til. Det er et meget vigtigt arbejde, vi udfører i skolebestyrelsen. Der er så meget nyt i den nye skolestruktur, som vi stille og roligt tager stilling til og får styr på. Folkeskolereformen vil virkelig ændre skole- og fritidsområdet, så også her er aktive forældre et stort ønske fra skolen. Tænk allerede nu på om skolebestyrelsesarbejdet kan være noget for dig! Valgperiode Valgperioden er den 1.8. 2014 til den 1/8. 2018. Det betyder at vi meget snart efter jul sender mere information ud om skolebestyrelsesvalget. Skolereformen: 1/8 2014 ændrer skoleverden sig igen rigtig meget. Alle elever skal opleve længere skoledage, med en ny pædagogik og struktur. Der er ikke kun undervisning, men også anden undervisning, som er en ny praktisk række aktiviteter, som støtter op om undervisningen. Eleverne skal opleve, at undervisningen bliver mere afvekslende, og at der er tid til bevægelse, leg og praktiske, kreative stunder i løbet af dagen. Lærerne og pædagogerne vil arbejde mere sammen om opgaverne og der er mange andre ændringer i reformen. Lige nu arbejder vi skoleledere meget hårdt på at forstå reformen, så vi kan bygge et godt og helt moderne skoletilbud op til vore elever. Da vi skabte Ullerup Bæk Skolen sidste skoleår, arbejdede elever, lærere, forældre og ledere sammen på at beskrive skolens idegrundlag og værdier. Denne gang vil vi forsøge, at inddrage alle i spørgsmålet om hvordan skoledagen skal organiseres, for at eleverne lærer mere og vi støtter eleverne bedre. Fra Undervisningsministeriets hjemmeside: Den længere og mere varierede skoledag skal give rum for alsidige undervisningsformer og aktiviteter, der skal være med til at sikre, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Skoledagen bliver udvidet. Den gennemsnitlige skoleuges længde over et skoleår bliver på: 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse 33 timer for 4. til 6. klasse 35 timer for 7. til 9. klasse. Heraf er to timer i indskolingen, tre timer på mellemtrinnet og to timer i udskolingen afsat til lektiehjælp og faglig fordybelse. Hvis man er nysgerrig har Undervisningsministeriet lavet en rigtig god hjemmeside som både henvender sig til forældre, medarbejdere og ledere: http://www.uvm.dk/den-nye-folkeskole

6

Nyt fra Skolesvinget, Skovlodden, Oasen og Fristedet.. v. Lars Andersen & Morten R. Schultz. 7 Skolesvinget består som bekendt af 4 afdelinger: Skovlodden (Børnehaven), Fristedet (SFO en), Oasen (Klubben), og skolen, Skolesvin- Her følger lidt nyt fra de 4 afdelinger: get. SKOVLODDEN Så blev det endelig december! Med særlig assistance fra et hjælpsomt medlem af forældrerådet, blev der i starten af december sat 2 store og flotte juletræer op - ét udenfor og ét indenfor. Det nyder børnene! Det dufter og stråler af jul, og så er der rig lejlighed til, at sætte sit helt eget julepynt på træet. I løbet af julemåneden holder vi vores helt egen hyggelige julefrokost. Vi drager også på juletur ind til byen. Måske der også bliver tid til at lave en julegave - hvem ved? Vi ser frem til årets juletræsfest i Skovlodden, fredag d. 13. december 2013. Den traditionsrige juletræsfest er primært planlagt og arrangeret af forældrerådet. Det er altid en fornøjelse at være med for både børn, forældre og personale. FRISTEDET Her er der gang i den! Vi får i disse uger installeret nyt køkken samt malet rundt omkring. Det roder og det støver, men hvor er vi bare glade for, at vores rammer fornyes og forskønnes. Det lysner så meget op i vores lokaler. Oven på alt det rod har vi besluttet, at invitere alle Fristedets børn i biografen til julefilm i Panorama, hvor vi skal se Jul i Bakkekøbing. Det sker tirsdag d. 17. december 2013. Nærmere info fås ved henvendelse i Fristedet. Vi har fået opsat nyt hegn rundt om skovområdet. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at hegnet er et såkaldt markeringshegn, som indkredser skolens matrikel. Det er dermed ikke ment som et hegn, der afskærmer børnene 100 procent mellem matrikel og udenom liggende arealer. Der har været et par uheld efter klatring i skoven på det seneste, hvoraf det ene medførte, at et barn skulle behandles på skadestuen. Der er bestilt et sikkerhedstjek af skovområdet fra Vej & Park i Fredericia Kommune, og det er ikke tilladt at klatre i træerne førend dette sikkerhedstjek er gennemført. Pssst Vi har travlt med julegaverne, og kan derfor godt være lidt hemmelighedsfulde, når I henter os! OASEN Nogle gange er juletid lig med en hektisk tid med masser af gøremål. Det kan derfor være rart med et afbræk fra den travle dagligdag. Det får børnene i OASEN. Vi hygger, vi leger, vi spiller PS3, vi dyrker sport, vi ser film, vi bager, vi laver lektier, vi er kreative. Ja, fællesnævneren for os er, at vi hygger os - og vi gør det i fællesskab med hinanden. Kom selv og se :-) I juniorklubben er der også julestemning. Vi slutter ordentligt af med julefrokost den sidste aften inden juleferien, onsdag d. 18. december 2013. Nærmere info fås ved henvendelse i OASEN. SKOLESVINGET PJEDSTRUP: Uge 46 var præget af emneuge. Skolen var lavet om til et lille bysamfund; Pjedstrup. I Pjedstrup arbejdede alle eleverne i forskellige værksteder, hvor de fik udbetalt løn efter endt arbejdsdag. Lønnen blev udbetalt i Ullerupper, som eleverne senere på dagen kunne bruge på forskellige aktiviteter.

Hele ugen sluttede vi af med åbent hus, hvor forældre og bedsteforældre mødte talstærkt op. Alle elevernes produkter blev solgt, og hele overskuddet er nu overdraget til elevrådet. Det bliver spændende at se, hvad elevrådet finder frem til, at overskuddet skal bruges på. 8 AFDELINGSRÅDET: Arbejdet er kommet godt i gang. Nicolai Aistrup Pedersen er valgt til formand og vi har nu haft to møder i afdelingsrådet. Blandt mange ting er vi begyndt at undersøge muligheden for at forbedre legepladserne på skolen, samt lave en lektiecafé, hvor lokalsamfundet inddrages. Dernæst skal vi i gang med en evaluering af vores forsøg med AI klasser, aldersintegreret undervisning. DECEMBER: December startede vi med den store jule-klippedag. Skolen var fyldt til bristepunktet med elever, forældre og bedsteforældre. Det er en gammel tradition på Skolesvinget, som er en rigtig god og hyggelig måde at markere, at julen er på vej. 3b har øvet julespil i efteråret og 3a har trænet til Lucia optog. Søndag d. 8/12 fremførte de julespillet og Lucia optoget i en fyldt Bredstup Kirke. En rigtig hyggelig søndag eftermiddag for både elever og forældre. I december har vi også fået ny lærer. Sanne Lüth er startet som klasselærer i 3a. Sanne er et kendt ansigt i Ullerup Bæk Skolen, da hun i mange år har været lærer på Alléskolen og senest på Nr. Allé. Velkommen til Sanne. Fredag d. 20/12 går vi på juleferie. Vi skal bl.a. i kirke, hygge i klasserne samt slutte fælles i gymnastiksalen. Skoledagen slutter kl. 12.00 God jul til alle på Skolesvinget og i Ullerup Bæk Skolen.

Nyt fra udskolingen.. v. Nils Jørgensen. 9 Udskolingen er godt i gang med at forberede sig på den nye skolereform - både ledelse og lærere er ved at indsamle ny viden om den forestående reform, som skal sættes i gang efter sommerferien 2014. Vi arbejder på sagen og melder mere ud i det nye år. Afdelingsrådet på Nørre Allé har allerede afholdt to møder. Vi har haft flere emner på dagsorden og den primære opgave består i at komme med input til skolebestyrelsen og forholde sig til matriklen på Nørre Allé. Ombygning og renovering presser sig på på Nørre Allé, og rådet er ved at lægge planer for, hvordan denne opgave skal klares. Rådet består af - Rikke Nielsen (formand og forældre), Lotte Dohn Rix (forældre), Rikke Lybecker (forældre), Karina Skarnvad (forældre), Birgitte Kjølby (forældre), Jan Christoffersen (forældre), Line og Anne Sofie fra 9.F, Christina Rishøj (lærer), Henriette Christensen (lærer) og Nils Jørgensen (skoleleder). Personale - Sanne Lüth er startet ude på Skolesvinget 1. december. Tak til Sanne for en god indsats og held og lykke fremover med de nye udfordringer. Pernille Vester som skulle komme retur fra barsel har valgt at søge nye udfordringer tættere på den nye bopæl i Midtjylland. Vi havde håbet at finde nogle gode løsninger, som kunne træde i kraft med det samme, men det har desværre ikke kunnet lade sig gøre. Der er et stillingsopslag ude inden jul. Her er et lille udpluk af de mange forskellige begivenheder, der har været på Nørre Allé i de sidste par måneder. Vælgermøde på Nørre Allé i forbindelse med byrådsvalget. Christian Jørgensen fra Venstre og Jacob Bjerregård fra Socialdemokraterne var på besøg.. Terminsprøverne på 9. årgang blev afholdt i Tumlesalen, hvor der lige præcis var plads til alle..se billede. Prøverne forløb fint og uden tekniske vanskeligheder.

10 Vi har haft besøg af en teatergruppe på 8. årg., som opførte nogle små teaterstykker. Hvad skrev teatergruppen selv om stykket: "URO" - En forestilling om magt og afmagt En voksen- og ungdomsforestilling der stiller skarpt på det til tider eksplosive krydsfelt mellem voksne og unge. URO undersøger og indfanger oplevelser, tanker, sejre og nederlag fra mødet mellem unge og voksne i hverdagssituationer, hvor der er noget på spil. URO sætter spillet og samspillet mellem lærer og elev voksen og ung - på spidsen, belyst fra begge sider, og viser Hvordan små misforståelser kan blive til ubestigelige generations- og kulturkløfter. Hvordan gode intentioner kan fare vild på den korte afstand fra skolebord til kateder. Hvordan én engageret voksen kan gøre forskellen for et ungt menneskes valg i livet. En forestilling om udfordringer og sejre, store som små. Gennem en række både alvorlige og humoristiske teatertracks, inspirerer URO til dialog og debat om autoritet, venne- og fjendebilleder, polarisering, trods, gode rollemodeller og endnu bedre intentioner. Så langt er vi kommet med fysik-lokalet. Glædelig jul og godt nytår

Fredericia 11 Afdeling Skolesvinget Skolesvinget 3 Tlf. 72105070 Afdeling Skjoldborgsvej Skjoldborgsvej 25 Tlf.72105920 Afdeling Nørre Allé Nørre Allé 5 Tlf. 72105820 Tlf. nr. v. Jan Th. Voss Distriktsskoleleder Jan Th. Voss 72105820 Afdelingsskoleleder Anne Bodil Jensen 72105920 Afdelingsskoleleder Lars Andersen 72105070 Afdelingsskoleleder Nils Jørgensen 72105920

12