13. oktober 2008 EM 2008/ 39 FM 2008/92 BETÆNKNING afgivet af Landstingets Erhvervsudvalg vedrørende Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de landskassefinansierede studielån således, at det bliver mere attraktivt at færdiggøre sin uddannelse og anvende denne i Grønland. Afgivet til forslagets 2. behandling Landstingets Erhvervsudvalg har under behandlingen bestået af: Landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt, Siumut (formand) Landstingsmedlem Knud Kristiansen, Atassut (næstformand) Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut Landstingsmedlem Esmar Bergstrøm, Inuit Ataqatigiit Landstingsmedlem Marie Fleischer, Løsgænger Landstingsmedlem Thomas Kristensen, Atassut Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut Beslutningsforslaget var til 1. behandling den 23. april 2008 og beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget. Landstingets Erhvervsudvalg har på baggrund af forslagets 1. behandling under FM 2008 gennemgået nærværende beslutningsforslag. Forslaget blev ved dagsordensredegørelsen den 3 oktober 2008 trukket tilbage af forslagsstilleren, på grund af forslagsstillerens udnævnelse til Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender. Demokraterne overtog herefter forslaget med henvisning til reglerne herom i forretningsorden for Grønlands Landsting 33 stk 7: Bliver et forslag, ændringsforslag eller underændringsforslag trukket tilbage, kan andre tage det op efter reglerne i denne bestemmelse. Forslagets indhold Forslagsstillerne ønsker, at Landsstyret pålægges at ændre tilbagebetalingspligten af de landskassefinansierede studielån således, at det bliver mere attraktivt at færdiggøre sin uddannelse og anvende denne i Grønland. Forslagsstillerne finder dette nødvendigt på baggrund af en undersøgelse foretaget af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke angående antallet af studerende, der vender tilbage til Grønland efter endt uddannelse. Det foreslås på bag- EM 2008/39 FM2008/92 J.nr. 01.25.01/08EM-LABU-00039 1
grund af undersøgelsen, at nyuddannede gives incitamenter til i højere grad at vende tilbage til Grønland. Forslagsstillerne anser, at økonomiske incitamenter vil være et godt redskab hertil. Det foreslås konkret, at præmiere hjemvendte nyuddannede ved f.eks. at eftergive deres studielån med først 25 % af gælden efter endt uddannelse og senere efter et års ansættelse at eftergive den sidste del 75 % af studiegælden Forslagets 1. behandling i Landstinget Under Landstingets 1. behandling af beslutningsforslaget var der bred tilslutning til, at sagen blev henvist til nøjere vurdering i Erhvervsudvalget. Landsstyret gav ved 1. behandlingen ikke sin tilslutning til beslutningsforslaget i den foreliggende form. Landsstyrets afvisning af forslaget blev særligt begrundet med, at der i den gældende lovgivning allerede er muligheder for at eftergive studerende deres gæld. Udvalgsarbejdet Af Landsstyrets svarnotat fremgår det, at der allerede findes regler på området, som giver de færdiguddannede med fast bopæl i Grønland mulighed for, at få eftergivet dele af deres uddannelsesgæld jfr. Landstingslov nr. 24 af 3. november 1994 om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld. Nævnte loven af 1994 om tilskud til gældsafvikling giver således de uddannelsessøgende en mulighed for at søge om tilskud til gældsafvikling, såfremt ansøgeren af økonomiske årsager har behov for et sådant tilskud. Landstingets Erhvervsudvalg noterer sig, at der i den gældende lovgivning om gældsafvikling dog ikke er hjemmel til at præmiere studerende for en efter endt uddannelse hastig tilbagevenden til Grønland. For grønlandske studerende gælder det i dag, at studiegæld som hovedregel oparbejdes for så vidt den studerende anvender sin mulighed for at søge om landskassegaranteret lån i en bank under studiet. Lånet kan maximalt andrage 12.000 kroner pr. år. Det betyder, at en studerende på en 3-årig mellemlang uddannelse og en 5-årig lang videregående uddannelse kan oparbejde et studielån på henholdsvis 36.000 kroner og 60.000 kroner. Der kan derudover optages et eller flere engangslån a 10.000 kr. Landsstyret oplyser videre i deres svarnotat, at muligheden for eftergivelsen af lån har eksisteret siden 1994. I 2007 søgte dog kun 8 personer om tilskud til studiegæld. Landsstyret oplyser ikke, hvad årsagen kan være til dette. Det bør bemærkes, at der kan være tale om netop de studerende der af den eller den anden grund ikke er i stand til at betale af på en oparbejdet studiegæld. Landsstyret påpeger ligeledes denne problemstilling i deres svarnotat til FM08/92: Det er dog Landsstyrets opfattelse, at forslaget i den foreliggende form kan medføre en social skævvridning, idet en uddannelsessøgende, der har arbejdet ihærdigt med studierne og lige netop ikke får afsluttet uddannelsen, ikke vil opnå den berigelse i form af gældfrihed, som altså vil tilkomme den, der færdiggør sin uddannelse. 2
Landsstyret er imidlertid også af den opfattelse, at det er vigtigt, at der sikres et fyldestgørende grundlag i form af tilstrækkelige oplysninger, der kan afsløre de præcise årsager til, at en del færdiguddannede personer ikke synes at nære ønske om at benytte deres uddannelser i Grønland. Landsstyret har i den sammenhæng drøftet, om der er andre årsager i de uddannelsessøgendes valg af bopæl efter endt uddannelse. Det kunne eksempelvis dreje sig om boligforhold, daginstitutioner eller andre faktorer. Det har i forbindelse med disse drøftelser været afgørende at sikre sig, at de initiativer og den investering fra samfundets side, som forslaget samtidig er udtryk for, også vil medføre at flere uddannelsessøgende rent faktisk vil vælge bopæl i Grønland efter endt uddannelse. Landsstyret skriver videre: - det er Landsstyrets overordnede vurdering, at der er behov for en mere omfattende belysning af beslutningsgrundlaget, førend Landsstyret kan give sin tilslutning. Forslaget indstilles derfor som ikke godkendt på nuværende tidspunkt i den nuværende form. På den baggrund agter Landsstyret straks at iværksætte en undersøgelse, der mere præcist kan bestemme årsagerne til, at en del af vores uddannelsessøgende ikke vælger at benytte deres uddannelse i Grønland. Undersøgelsen skal sikre grundlaget for bedre at vurdere, hvilket instrumenter, der bør tages i brug med henblik på at få flere til at vende hjem efter endt uddannelse udenfor Grønland. Det er Landsstyrets opfattelse at resultatet af denne undersøgelse kan forelægges Landstingets Erhvervsudvalg så betids, at udvalget vil kunne nå at medtage resultatet i en betænkning op til Landstingets samling til efteråret. På den baggrund skal Landsstyret indstille, at forslagets 2. behandling udsættes til næstkommende samling, EM 2008, således at der kan sikres et bedre beslutningsgrundlag. Erhvervsudvalgets indstilling Erhvervsudvalget har bedt Landsstyremedlemmet for Erhverv om en status på den lovede undersøgelse der ville blive forelagt Landstinget ved EM08. Landsstyremedlemmet for Erhverv oplyser ved brev af den 2. oktober følgende: I forbindelse med 1. behandlingen lovede Landsstyret at iværksætte en undersøgelse, der mere præcist kunne vise årsagerne til, at en del af vores uddannelsessøgende ikke vælger at benytte deres uddannelse i Grønland. Undersøgelsen skal sikre grundlaget for bedre at vurdere, hvilket instrumenter, der bør tages i brug med henblik på at få flere til at vende hjem efter endt uddannelse udenfor Grønland, og vil også inddrage personer født i Grønland, men bosiddende i Danmark. Der har imidlertid vist sig behov for et omfattende og mere dybdegående analyseprogram omkring befolkningens mobilitet blandt andet i forhold til kommende ansættelser i mineindustrien og et eventuelt aluminiumsprojekt. Dette program er i et samarbejde mellem flere departementer, styrelser og andre interessenter igangsat og indebærer udvikling af de eksisterende analyseredskaber, indsamling af statistisk materiale, samt udarbejdelse af analyser. Arbejdet koordineres 3
af Grønlands Statistik for herigennem også at sikre, at datamaterialet samles et sted og fremtidssikres. Den af Landsstyret lovede undersøgelse i forhold til at en del af vores uddannelsessøgende ikke vælger at benytte deres uddannelse i Grønland, har direkte relevans for det igangværende analysearbejde om mobilitet, og undersøgelsen er derfor blevet indarbejdet og udføres som en del af det samlede mobilitetsanalyseprogram. Mobilitetsanalyseprogrammet forventes gennemført foråret 2009 og vil være medvirkende til at give Landstinget et godt beslutningsgrundlag på flere områder, herunder rekruttering af vore unge efter endt uddannelse i udlandet. Erhvervsudvalget har ligeledes anmodet Landsstyremedlemmet om et estimat over de forventede udgifter for Landskassen såfremt beslutningsforslaget imødekommes. Af Landsstyremedlemmets svar til Erhvervsudvalget fremgår der følgende: Der lægges i forslaget op til, at det kun er de studerende, som klarer at færdiggøre deres studier samt anvende den afsluttede uddannelse i Grønland, som skal belønnes ved en eftergivelse af studielånet. Dette i form af en 25 % eftergivelse ved uddannelsens afslutning, samt en eftergivelse af de resterende 75 % efter tre års arbejde og skatteindbetaling i Grønland. I 2006 var der ifølge Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 840 aktive uddannelsessøgende på videregående uddannelser i og udenfor Grønland, fordelt med 489 på korte og mellemlange og 351 på lange uddannelser. Disse optog jf. regnskabstallene for 2006 i FL 2008 1.169 semesterlån, svarende til 1,39 lån pr. studerende eller et låneoptag på 69,6 % af de mulige to semesterlån pr. studerende. Samme år dimitteredes hhv. 85 og 48 uddannelsessøgende fra de benævnte uddannelsestyper. Bruger vi procentsatsen på dimittenderne vil 69,6 % af disse have udnyttet deres lånemuligheder gennem uddannelsen og den samlede gæld for denne gruppe vil udgøre kr. 5.060.000 Landskassen ville således umiddelbart skulle eftergive kr. 1.265.000 i 25 % eftergivelse. Efter tre år ville de resterende kr. 3.795.000 skulle eftergives, hvis samtlige dimittender havde valgt at arbejde i Grønland Der er i ovennævnte ikke taget hensyn til forrentningen af gælden, hverken under uddannelsen eller i den tre-årige periode, hvor de 75 % af gælden efter endt uddannelse vil henstå og afvente de tre års arbejde i Grønland en forrentning, som under de nuværende vilkår betales af den uddannelsessøgende. Derudover skal det nævnes at der til grund for beregningerne er lagt en forudsætning om at alle gennemfører på normeret tid. 4
Der er i disse år stort fokus på volumenforøgelse samt frafaldsbekæmpelse på uddannelsesområdet. Det må derfor forventes, at landskassens udgift ved en vedtagelse af forsalget vil være stigende over en årrække, idet flere må forventes at komme i gang på en videregående uddannelse og flere vil gennemføre. Det ses af Landsstyremedlemmets svar, at det foreløbige estimat for Landskassens udgift til forslagsstillernes beslutningsforslag ville være i niveauet 5.060.000 kroner. Forslagsstillerne har ikke anvist finansiering af deres beslutningsforslag. Erhvervsudvalget skal henstille Landsstyret til at inddrage de bevillingsmæssige konsekvenser i deres videre overvejelser i deres analyser. Erhvervsudvalget finder som udgangspunkt beslutningsforslaget interessant, ud fra et generelt politisk ønske om at finde en løsning for, at flest mulige studerende udenfor landets grænser vender tilbage efter endt studier. Erhvervsudvalget finder imidlertid der er behov for en nærmere afklaring af sagen og at det er udvalgets forhåbning at den planlagte analyse vil afdække sagen nærmere. Udvalget skal derfor anmode Landsstyret om at holde udvalget tæt og løbende orienteret om det videre arbejde heri. Erhvervsudvalget støtter op omkring den planlagte mobilitetsanalyseprogram der forventes gennemført i foråret 2009 og vil i den anledning anmode Landsstyremedlemmet om at resultaterne af analysen foreligges Erhvervsudvalget så snart den foreligger. Et enigt Erhvervsudvalg indstiller med ovenstående forståelse af forslaget dette til forkastelse Med disse bemærkninger skal Landstingets Erhvervsudvalg overgive forslaget til Landstingets 2. behandling. Jonathan Motzfeldt Formand Knud Kristiansen Ole Thorleifsen Esmar Bergstrøm Marie Fleischer EM 2008/39 FM2008/92 J.nr. 01.25.01/08EM-LABU-00039 5