Vejledning
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 2 Vejledning i at udarbejde en Mange virksomheder vil i fremtiden blive mødt med krav fra deres kunder, medarbejdere og investorer om at tage aktivt stilling til deres påvirkning af klimaet. For nogle kan det være svært at komme i gang med at reducere CO 2 - udledningen, for hvad udleder den enkelte virksomhed egentlig? For andre kan det være svært at gennemskue, hvad det koster at reducere, hvor virksomheden skal sætte ind, og hvad virksomheden opnår? For at komme i gang med arbejdet med at reducere CO 2 -udledningen er det en god ide at udarbejde en. En kan være med til at give virksomheden en forståelse for og et overblik over virksomhedens CO 2 -udledning og ikke mindst indsigt i, hvilke udledninger der skal satses på. Nogle virksomheder vælger at lave en ud fra en vejledning som denne, mens andre får hjælp fra rådgivningsfirmaer. Ved at lave en opnår virksomheden, uanset størrelse, en mulighed for at spare på energien og dermed på elregningen. At reducere sine omkostninger betyder også noget i konkurrencen med andre virksomheder. En kan desuden være med til at styrke virksomhedens image både eksternt og internt ligesom man kommer på forkant med en eventuel lovgivning. Du kan bruge denne vejledning til at opgøre din virksomheds CO 2 -udledning og til at lave en plan for, hvordan virksomheden skal arbejde med konkrete reduktioner af CO 2 og andre miljøbelastninger. Vejledningen, som tager udgangspunkt i Forsikring & Pensions arbejde på klimaområdet, formidler anbefalinger fra bl.a. WWF Verdensnaturfonden, Grontmij Carl Bro, regeringens og DI s Klimakompasset og PricewaterhouseCoopers. Klimastrategiens seks hovedspørgsmål Hvem skal stå for klimaindsatsen? Hvad og hvor meget udleder virksomheden? Hvor kan udledningen af CO 2 reduceres? Hvordan prioriterer man reduktionsmulighederne? Hvor meget kan udledningerne reduceres med? Hvordan følger man tiltagene til dørs? Hvem skal stå for klimaindsatsen? Det anbefales, at en indarbejdes som en del af virksomhedens overordnede strategi, herunder at klimaindsatsen forankres hos virksomhedens ledelse, og at strategien bliver implementeret blandt virksomhedens ansatte. I sidste ende er det alle virksomhedens medarbejdere, der i dagligdagen udfører mange af de klimavenlige tiltag. I Forsikring & Pension har vi udarbejdet et klimaregnskab for 2008 og en miljø- og klimapolitik for 2009 og frem. Den skriftligt formulerede politik redegør for vores klimaprofil, herunder politikken over for medlemsselskaberne. I Forsikring & Pension har direktionen det overordnede ansvar for at udarbejde og implementere klimaregnskabet samt miljø- og klimapolitikken. Derudover er der nedsat en projektgruppe, som bl.a. arbejder med implementeringen af politikken blandt medarbejderne. Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden og i hvilke mængder? Først og fremmest skal virksomheden kortlægge dens samlede udledninger af CO 2 (kuldioxid) og andre drivhusgasser (fx metan og lattergas) for at kunne fastsætte et realistisk
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 3 reduktionsmål. Det anbefales, at man til opgørelse af sine udledninger af CO 2 tager udgangspunkt i den internationalt anerkendte metode The Greenhouse Gas Protocol (GHG-protokollen). Fremgangsmåden ved anvendelse af GHG-protokollen er, at man identificerer kilderne til udledningen for derefter at opgøre, hvor store mængder drivhusgasser, den enkelte kilde udleder. Ifølge GHG-protokollen består kortlægningsprocessen af fem trin: 1. LAV EN ORGANISATORISK AFGRÆNSNING Først og fremmest skal det afgøres, hvilke dele af virksomheden der skal indgå. Det bør overvejes, hvorvidt fx et datterselskab skal tælle med i opgørelsen. Det er hensigtsmæssigt at opgøre udledningen fra de områder, der har økonomisk eller driftmæssig indflydelse er der fx udlejet arealer eller fjernlagre? Eksempelvis har Forsikring & Pension i sin organisatoriske afgrænsning undladt dele af den restaurationsdrift, der har været et særskilt foretagende, idet kun 35 pct. af restaurationens omsætning er tilgået Forsikring & Pensions kantinedrift, mødeservering og lign. 2. VÆLG ET BASISÅR Vælg et basisår som kortlægningen af CO 2 -udledningen skal tage udgangspunkt i. Basisåret fungerer som målepunkt for de mål, man sætter i forhold til at reducere. Man kan enten vælge det seneste år eller gennemsnittet for flere år (anvendes typisk hvor udledningen varierer meget, fx i en produktionsvirksomhed). Forsikring & Pension har opgjort udledning af CO 2 -emissioner for 2006, 2007 og 2008, og 2008 er valgt som basisår. 3. KATEGORISÉR KILDER TIL CO 2 -UDLEDNING GHG-protokollen opdeler udledninger af drivhusgasser i tre kategorier: Kategori 1 Direkte udledninger Udledninger fra kilder, der er kontrolleret og ejet af virksomheden, fx udledninger fra køretøjer, som virksomheden ejer (firmabil, bil til rådighed til medarbejderne), eller transport af virksomhedens produkter, materialer eller affald. Kategori 2 Indirekte udledninger Virksomhedens indkøb af el- og fjernvarme. Er kendetegnet ved, at udledningen ikke finder sted hos virksomheden, men der hvor energien bliver produceret. Kategori 3 Andre indirekte udledninger Aktiviteter, som virksomheden er med i eller medvirker til, men som virksomheden ikke selv har direkte kontrol over, fx medarbejdernes transport (bil- og taxakørsel, forretningsrejser), distribution, varetransport, underleverandører og udliciterede aktiviteter og bortskaffelse af affald. Det anbefales, at man kortlægger både kategori 1 og 2-udledninger samt de væsentligste kategori 3-udledninger. Det er dog ifølge GHG-protokollen frivilligt, om man vil opgøre kategori 3. 4. INDHENT DATA Indhent data i forbindelse med afdækning af kategori 1, 2 og 3. Data kan ofte findes på fakturaer fra fx el, olie, gas og fjernvarme og fra antal kørte kilometer, antal kilometer rejst i fly etc. 5. OPGØR DEN SAMLEDE UDLEDNING For at virksomheden kan opgøre den samlede udledning af CO 2, skal man finde emissionsfaktoren, som er den mængde CO 2, der bliver udledt fra forskellige energikilder. Følgende emissionsfaktorer er relevante for de fleste virksomheder: El, Østdanmark 549 g/kwh El, Vestdanmark 452 g/kwh Naturgas 2,24 kg/m3 Fyringsolie 2,65 kg/liter Fjernvarme 36 kg/gj Benzin 2,65 kg/liter Diesel 2,4 kg/liter Flyrejser enkelt København-Rom - Flyrejser enkelt København-London 500 kg 300 kg
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 4 Det faktiske forbrug finder man ved at gange forbruget (fx antal liter benzin) med emissionsfaktoren: Forbrugsdata x emissionsfaktor = CO 2 -udledning. Ved beregning af kategori 1 og 2 fremgår forbrugsdata ofte af fakturaer og månedsopgørelser. Hvorimod ved beregning af kategori 3 er det ofte nødvendigt at anslå omfanget, fx antal kørte kilometer, antal rejser etc. Med hensyn til afdækning af flyrejser er der ofte meget hjælp at hente på de forskellige flyselskabers hjemmesider. Hos nogle rejseselskaber kan man få en direkte opgørelse over den enkelte købte flyrejses udledning af CO 2. Med hensyn til transport, som virksomheden ikke selv står for, kan man anvende Transportministeriets beregner TEMA, som beregner CO 2 -udledning for forskellige transportformer. Det anbefales at samle de bilag, der dokumenterer forbruget, til brug for dels kontrol, dels til fremtidig opgørelse af virksomhedens udledning af CO 2. Herudover skal virksomheden tage stilling til, om CO 2 -udledningen skal opgøres pr. medarbejder eller pr. m 2. Forsikring & Pension har opgjort både kategori 1, 2 og 3, og resultatet har for 2007 været, at Forsikring & Pension udledte 350 CO 2, svarende til 3,1 CO 2 pr. medarbejder. 77 pct. af denne CO 2 -udledning stammer fra forbrugt el- og fjernvarme. 23 pct. stammer fra medarbejdernes erhvervsmæssige transport i egne biler, i firmabiler samt ved taxakørsel og flyrejser. Ifølge hjemmesiden 1mindre.dk er den gennemsnitlige CO 2 -udledning pr. dansker 10, hvoraf 4 stammer fra de offentlige institutioners og virksomheders udledning. Andre nøgletal kan findes på Danmarks Statistiks eller Elsparefondens hjemmeside. Energibesparelser: Hjemmesiderne Elsparefonden.dk og 1mindre.dk har mange gode ideer til besparelser, herunder udskiftning af gamle pc-skærme til fladskærme, skifte til lavenergipærer, installering af elspareskinner, isolering af eksisterende, etc. Energisparekampagner: Medarbejderne skal opdrages i at tænke energivenligt. Kampagner, undervisning og konkurrencer kan sætte fokus på medarbejdernes viden og initiativ, fx sluk pc en og sluk lyset. Ifølge Elsparefonden.dk har gennemsnittet af 202 danske virksomheder inden for kontor/administration et forbrug af el på ca. 60 kwh/m 2 og på ca. 2.500 kwh/medarbejder. Ved udarbejdelse af Forsikring & Pensions klimaregnskab blev det synligt, at Forsikring & Pension med et elforbrug på henholdsvis 90 kwh/m 2 pkt. og 3.836 kwh/medarbejder ligger forholdsvis højt. Udskift brændsel fx fra olie og gas til vedvarende energi (biomasse, sol og vind). Udskift benzin- og dieseldrevne firmabiler med elbiler. Indfør klimavenlige indkøbspolitikker: Gælder alt fra indkøb af svanemærkede kontorartikler, økologiske kantineindkøb til krav til den emballage, varen bliver leveret i. Udskift fx flaskevand med almindeligt postevand. Transportpolitik på arbejdspladsen: Opfordre til at cykle, til samkørsel og til at tage de offentlige transportmidler frem for bilen, evt. kombineret med kampagnen Vi cykler til arbejde. Køb cykler og opfordre medarbejderne til at cykle til møder, hvor det er muligt. Køb grøn strøm og køb kvoter i stedet for almindelig el- og fjernvarme. Køb energi, der stammer fra vedvarende energi. Hvor i virksomheden kan CO2- udledningen reduceres? På baggrund af virksomhedens samlede kilder og aktiviteter skal der i det følgende opstilles muligheder for reduktion af CO 2 -udledninger. I denne fase skal der tænkes kreativt og fremadrettet. Følgende tiltag kan være med til at reducere den enkelte virksomheds udledninger af drivhusgasser: Der findes energiprodukter, hvis udbydere garanterer, at den energi en virksomhed køber, stammer fra vedvarende energikilder. Produkterne kan desuden være sat sådan sammen, at for hver brugt kwh går et bestemt beløb til investeringer i vedvarende energikilder. Andre produkter er strøm, der er fremstillet af fossile brændstoffer, men hvor der bliver indkøbt og destrueret CO 2 -kvoter svarende til emissionerne for den brugte strøm. Udledningen af CO 2 bliver således, ifølge elselskaberne, neutraliseret ved, at elselskabet opkøber præcis det antal CO 2 -kvoter for virksomheden, der svarer til virksomhedens elforbrug. Kvoterne bliver betalt med de 5 pct., virksomheden sparer pr. kwh.
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 5 Hvordan prioriterer man reduktionsmulighederne? Når alle virksomhedens CO 2 -udledninger er kortlagt, skal der laves et overslag over de nødvendige investeringer, ændringer i energiindkøb og et estimat over den årlige reduktion af CO 2 for hvert tiltag. Der skal tænkes i både kortsigtede og langsigtede projekter. Der kan fx laves en workshop, hvor alle medarbejdere involveres i processen og kommer med ideer til besparelser. Hvis man ikke forud for arbejdet med kortlægning af virksomhedens CO 2 -udledning har opsat målsætninger og visioner for virksomhedens klimaarbejde, som fx hvor man ønsker, virksomheden er på klimaområdet om fem år, kan det med fordel gøres i forbindelsen med denne workshop. Når virksomheden har et overblik over både kortsigtede og langsigtede tiltag, kan det være en fordel at lave en prioritering ud fra følgende kriterier: Hvad koster tiltaget at lave? Hvad tjener virksomheden på grund af besparelserne? Hvor meget CO 2 vil tiltaget reducere? Hvilke positive sidegevinster vil virksomheden opnå ved tiltaget? Hvilken prioritering, man lægger sig fast på, har betydning for målgruppen for virksomhedens. Forsikring & Pensions henvender sig først og fremmest til virksomhedens medarbejdere, fordi Forsikring & Pension har valgt primært at fokusere på det fysiske forbrug af el og varme i organisationen og dermed på medarbejdernes adfærd. Se mere herom nedenfor om kommunikation af virksomhedens klimaindsats. Der sondres mellem en målsætning, der er formuleret som et absolut mål, eller som et relativ mål. En absolut målsætning betyder, at man sætter et konkret mål for, hvor meget af virksomhedens udledning der skal reduceres i forhold til det basisår, man har valgt. En relativ målsætning betyder, at virksomheden vil reducere udledningerne set i forhold til hver produceret enhed. Det anbefales, at man fastsætter et absolut mål for reduktioner, og at man stræber efter at blive helt klimaneutral. Selvom man indfører CO 2 -reducerende projekter, kan man som virksomhed opleve, at ens CO 2 -udledninger stiger. Derfor skal der laves en basisfremskrivning, som er et estimat over, hvor meget CO 2 virksomheden årligt vil udlede set i forhold til den forventede vækst sammenholdt med den årrække, som en løber over. Hvordan følger virksomheden tiltagene til dørs? For ikke særligt CO 2 -tunge virksomheder er det vigtigst at få overblik over, hvor meget der udledes, og dernæst, hvordan udslippene kan reduceres. Det anbefales at få de årlige udledningsopgørelser verificeret af en uafhængig tredjepart, fx en revisor eller ekstern konsulent. Forsikring & Pension har i den forbindelse anvendt PWC. Andre muligheder er Global Reporting Initiative (GRI) eller Carbon Disclosure Project (GDP). Hvor meget kan udledningerne reduceres med? Virksomheden skal fastsætte et mål for CO 2 - reduktioner, når udledningerne af drivhusgasserne er kortlagte, når mulige tiltag er vurderet, og når der er valgt et basisår. Når et mål fastlægges, vil der skulle tages stilling til, hvor mange procent eller CO 2 der ønskes sparet, og hvor hurtigt målet skal nås.
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 6 Andre tiltag Over for leverandører Det er ofte muligt at opnå yderligere reduktioner i det såkaldte CO 2 -aftryk (carbon footprint) med færre ekstraomkostninger og investeringer i leverandørkæden, end det er muligt at opnå i egen virksomhed. Reduktionspotentialet afhænger af flere elementer, herunder: Hvilke produkter/ydelser og leverancer er I afhængige af? Hvor i verden bliver de enkelte komponenter og råvarer produceret (transport og lokal energiproduktion)? Hvordan bliver komponenter og råvarer produceret (hvilke produktionsprocesser anvendes)? Er der mulighed for alternativ leverance eller leverandør? Hvordan kommer I i gang? Samarbejde med leverandører om beregning af CO 2 -udledninger og CO 2 -reduktioner minder meget om almindelig leverandørstyring. Hvis I allerede har et leverandørstyringssystem med et sæt etiske retningslinjer (code of conduct), kan I forholdsvis nemt tilføje klimapåvirkninger som et parameter under miljø. Det kan være vanskeligt for mindre virksomheder at stille krav til store leverandører eller til leverandører, hvor I kun aftager en meget lille del af den samlede produktion. Derfor kan det være en god ide at indgå i et samarbejde med branchen. Her er eksempler på, hvilke krav der kan stilles til leverandøren: Leverandøren overholder regulering vedrørende energiforbrug og emissioner af de seks drivhusgasser, der er omfattet af Kyoto-protokollen. Leverandøren måler og dokumenterer udledningen af drivhusgasser og energiforbrug. Leverandøren har opstillet reduktionsmål for udledning af drivhusgasser og energiforbrug. Leverandøren har opstillet mål for forbrug af vedvarende energi for at reducere brugen af fossile brændstoffer. Leverandøren har en handlingsplan for at indfri reduktionsmålene. Jeres leverandører kan reducere CO 2 og andre drivhusgasser gennem mange af de samme aktiviteter. Ved at stille krav til leverandøren har I også indflydelse på, om der sker noget. Klimakommunikation Klimastrategien kan indeholde en plan for, hvordan og hvor meget virksomheden vil informere sine interessenter, når det handler om virksomhedens klimaindsats. Virksomheden kan informere kunder, investorer, medarbejdere og andre interessenter om virksomhedens klimapåvirkning og om, hvordan virksomheden arbejder med CO 2 -reduktioner. Hvis virksomheden undlader at informere om de klimainitiativer, den sætter i gang, kan den risikere ikke at udnytte alle de forretningsmæssige fordele ved at arbejde med klima. Faldgruber i klimakommunikationen: Manglende dokumentation Det kan give problemer, hvis virksomheden ikke har dokumentationen i orden, eller at den har manipuleret med data og analyser. At manipulere med data og analyser kan også være decideret ulovligt. Derfor anbefales det at dokumentere sit arbejde og følge anerkendte metoder som fx GHG-protokollen. Fortielse af oplysninger Man bør være særlig opmærksom på, om der er dele af organisationen, der har væsentlige miljøproblemer, som ikke tåler dagens lys, og som kan være ulovlige. Sådanne problemer skal erkendes og løses, så snart de er identificeret. Selv om der ikke er noget forkert i den information, virksomheden har lagt frem, vil det skabe berettiget kritik og evt. føre til retslige skridt at fortie oplysninger.
Hvem skal stå for klimaindsatsen? 2 Hvilke drivhusgasser udleder virksomheden? 2 Hvor kan CO2-udledningen reduceres? 4 Prioritering af reduktionsmulighederne 5 Hvor meget kan udledningerne reduceres? 5 Følg tiltagene til dørs 5 ANDRE TILTAG Over for leverandører 6 Klimakommunikation 6 8-18 SIDE 7 Green Washing Green washing er udtrykket for virksomheder, der forsøger at fremstå mere grønne, end de i virkeligheden er. Green washing påfører virksomheden et troværdighedsproblem, som kan give berettiget negativ medieomtale. Markedsføringsloven Vær opmærksom på at følge national og international lovgivning. Ifølge den danske markedsføringslov skal en virksomhed følge reglerne om god markedsføringsskik: Markedsføringen må ikke være urigtig, vildledende eller urimeligt mangelfuld. Virksomheden skal kunne dokumentere alle påstande. Undlad at bruge egne miljømærker eller lignende. Når virksomheden fortæller om sine aktiviteter på klimaområdet, skal den supplere med klare og tydelige oplysninger om, hvilke aktiviteter der er tale om, og hvilke resultater der kom ud af dem. Målgrupper for kommunikation om virksomhedens klimaindsats Det er meget vigtigt i en kommunikationsstrategi at identificere de primære målgrupper for virksomhedens kommunikation og beslutte sig for de kommunikationskanaler, man vil benytte. For at kunne udvælge de primære målgrupper er det vigtigt gennem en analyse at få skabt et overblik over virksomhedens interessenter og deres forskellige krav, forventninger og ønsker til virksomhedens arbejde med klima. Private forbrugere foretrækker måske, at virksomheden er kendt for at have en grøn profil, og at dens produkter er mere klimavenlige end konkurrenternes. Medarbejderne vil sandsynligvis gerne kunne være stolte af deres arbejdsplads, og det er derfor vigtigt, at virksomheden kan illustrere, hvordan arbejdet med klima harmonerer med medarbejdernes personlige værdier og etik. Virksomhedens erhvervskunder foretrækker måske, at der er taget højde for de væsentligste risici, der opstår på grund af et negativt omdømme. For investorerne handler det om, hvorvidt virksomheden kan demonstrere, at den har taget højde for de muligheder og risici, som klimaforandringerne på lang sigt medfører. LINKS www.wwf.dk (WWF Verdensnaturfonden) www.klimakompasset.dk www.ens.dk (Energistyrelsen) www.elsparefonden.dk www.danmarksstatistik.dk www.1mindre.dk www.kemin.dk (Klima- og energiministeriet)
SIDE 8 Manualerne, til opgørelse af data, der anvendes til brug ved beregning af virksomhedens CO 2 - emissioner, er baseret på Forsikring & Pensions klimaregnskab. I forbindelse med Forsikring & Pensions klimaregnskab for 2008 er der udarbejdet otte manualer til brug ved opgørelse af CO 2 -emissioner. Disse manualer gennemgås på de følgende sider. For at sikre konsistens i den måde, hvorpå CO 2 -emissionerne beregnes, og på den måde få sammenlignelige tal, er det vigtigt, at fremgangsmåden ved opgørelsen altid er den samme fremadrettet. Det anbefales at evaluere indsamlingen og opgørelsen af data, der anvendes til brug ved beregning af virksomhedens CO 2 -udledning til brug for effektivisering af arbejdet med fremskaffelse af data fremadrettet. Manualerne er angivet med versionsnumre. Manual 1 Areal Datatype: Areal. 1 KARAKTERISTIKA Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION Definition: Antal m 2 etageareal, herunder med en underopdeling i m 2 opvarmet areal henholdsvis udlejet areal. Enhed: m 2. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: Varmeforbrug/m 2 Elforbrug/m 2 CO 2 -emissioner/m 2 3 GRUNDLAGET Datakilde for datatypen: Virksomhedens adresse. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN kwh kwh Metode for indregning af datatypen: Antal m 2 etageareal, herunder også opvarmet areal henholdsvis udlejet areal, er indregnet på grundlag af beregning foretaget af Stadskonduktøren for bygningen. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: N/A. Dokumentation for opgørelse: Virksomhedens adresse. Eventuelle lejekontakter. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: Svarende til det antal år, som lejemål omfatter, med tillæg af de regler, der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Det sikres, at der ikke i regnskabsperioden er sket ændringer i anvendte arealer i forhold til det foregående regnskabsår. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Er der kommet flere eller færre lokaler til, som skal med i klimaregnskabet? Hvis dette er tilfældet, rekvireres fornødne aktuelle dokumentationsmaterialer til opgørelse af gældende m 2. I forbindelse med ændringer skal der foretages opgørelser af de tilhørende indikatorer for de delperioder, som er givet via arealændringerne.
SIDE 9 Kontroller, at samtlige lokaler er taget i betragtning, og om de skal med i klimaregnskabet eller ej. Husk også at tage eventuelle lagerlokaler eller arkiv i betragtning. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Kontroller, at de arealer, som medtages, er opdelt i arealer, der opvarmes, og arealer, der ikke opvarmes. Enheden skal være m 2, og det kontrolleres, at det er denne enhed, som også fremkommer af de anvendte dokumentationsmaterialer. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Kontroller, at de lokaler, der ligger uden for afgrænsningen (fx fjernlager eller arkiv), ikke er medregnet. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Manual 2 Antal medarbejdere Datatype: Antal medarbejdere. 1 KARAKTERISTIKA Definition: Antal hoveder, som arbejder i virksomheden, og som modtager løn fra virksomheden i det aktuelle regnskabsår respektive er langtidsbeskæftigede konsulenter, svarende til antal arbejdstimer på mere end 50 pr. kalenderår. Enhed: Antal hoveder. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: Elforbrug/medarbejder Varmeforbrug/medarbejder Flyrejser Bilkørsel Taxakørsel CO 2-emissioner/medarbejder 3 GRUNDLAGET kwh kwh og km og km og km Datakilde for datatypen: Virksomhedens eget it-system eller personaledatabase. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Indregnet i opgørelsen er medarbejdere med fysisk beskæftigelse i virksomheden. Antallet af medarbejdere pr. regnskabsår er opgjort som gennemsnittet af antal ansatte pr. hver den første i måneden. Eventuelle langtidskonsulenter bør medregnes. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Egne medarbejdere: Antallet af egne medarbejdere opgøres som et gennemsnit af antal hoveder opgjort primo hver måned. Grundlaget for optællingen er en fortegnelse fra lønsystemet over navn og medarbejdernummer samt arbejdssted. Eventuelle konsulenter: Antallet af konsulenter er beregnet på grundlag af købte konsulenttimer i henhold til modtagne fakturaer og et normeret arbejdsår. Med eksterne langtidskonsulenter forstås kontraherede eksterne ydelser til fysisk udførelse på firmaadressen med deraf følgende forbrug af el og varme på mere end 50 timer pr. regnskabsår. Rapporteringsperiode: Kalenderår.
SIDE 10 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Medarbejderlisten fra internt It-system med valg aktive og fratræder pr. hver den første i måneden. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for, at kontrolhandlinger finder sted: NN Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode Kontroller, at måned og årstal for hver medarbejderliste er korrekt. Kontroller datoer på fakturaer fra konsulenterne. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Kontroller følgende: At samtlige fakturaer fra evt. langtidskonsulenterne er medregnet. Det vil sige, at alle konsulentregninger er gennemgået, og alle konsulenters timer er optalt, hvorefter konsulenter med arbejdstimer på mere end 50 timer pr. år kan samles i den gruppe, der skal indregnes som antal hoveder. At evt. konsulenttimerne på fakturaer i begyndelsen af et nyt år er bogført for den rigtige periode (fakturaen kan fx være fra januar, men timerne, som konsulenterne arbejdede, er fra november/december). Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæse opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af antal hoveder. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Enheden skal være antal. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Kontroller følgende: At antallet af evt. konsulenttimer er korrekt lagt sammen. At antallet af medarbejdertimer for hele året er korrekt lagt sammen. At omdannelsen af konsulenttimer til et normalt arbejdsår er korrekt udført. At det kun er medarbejdere og konsulenter, som arbejder i huset, som er medregnet. Rekvirer den oversigt over medarbejdere, som har modtaget løn i regnskabsåret, og hvis løn er indberettet til SKAT, svarende til den fortegnelse, som er indsendt til SKAT. Eftertæl antallet af hoveder indberettet til SKAT og afstem dette antal med antal hoveder, som er medtaget i klimaregnskabet. 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer for konvertering af konsulenttimer: Normtimer for et arbejdsår er 1.575 timer. Kilder for standardfaktorer: Til brug for konvertering af evt. konsulenttimer til hoveder er brugt faktura fra konsulentfirma. Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser: At der ikke i regnskabsåret er sket ændringer i lønsystemet, der direkte eller indirekte kunne medføre, at medarbejderlisten ikke mere er fyldestgørende. Det kunne være anvendelse af faciliteterne aktive og fratræder.
SIDE 11 Manual 3 Elektricitet Datatype: Elektricitet. 1 KARAKTERISTIKA Definition: Forbruget af elektricitet på virksomhedens adresse i kalenderåret. Enhed: kwh. 2 ANVENDELSE Indikator, som datatypen indgår i: Elforbrug/m 2 (brutto- og opvarmet areal) Elforbrug/beskæftiget CO 2 -emissioner 3 GRUNDLAGET kwh kwh Datakilde for datatypen: Information fra elselskaberne over totalt årsforbrug for hver elmåler i virksomheden. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Forbrug af elektricitet er indregnet på baggrund af informationer fra de energileverandører. der anvendes om forbrug pr. måler og sammenholdt med udvalgte modtagne fakturaer. Anvendes der fjernlagre. er forbrugsdata for disse arealer uvæsentlige og derfor ikke medtaget i klimaregnskabet. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Det totale årsforbrug af el multipliceres med standardfaktoren for fx Østdanmark fra eldeklarationen på Energinet.dk. Da standardfaktorerne er oplyst i g, omregnes tallet til ved at dividere det fremkomne tal med 1.000.000. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Grundlaget for opgørelsen er information fra elselskabet om totalt årsforbrug for hver elmåler. Dette er kontrolleret mod månedsfakturaer og årsopgørelse på kundesiden. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: De regler, der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller, at datoer på fakturaer og udtræk fra energileverandør er for det pågældende år. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Kontroller følgende: Om der er sket ændringer i antallet af elmålere i årets løb, og i givet fald om alt forbrug fra alle målere er medtaget i opgørelsen. Om der har været korrespondance med el-leverandøren i årets løb om uregelmæssigheder i måleraflæsninger og lignende, som har en effekt i opgørelsen, og som der skal tages hensyn til. Om alt ansvar for kalibrering af målere er hos el-leverandøren. I modsat fald kontroller, at egne målere er kalibreret til at vise nøjagtigt forbrug. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæs opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af elektricitet.
SIDE 12 Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at enheden er i kwh, og at eventuelle omdannelser fra GWh eller MWh er korrekt udført. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretag følgende kontroller: Efterregning af opgørelsen. At den rigtige emissionsfaktor er brugt (fx at det er den for Østdanmark, og at den er fra El-deklarationen). 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: Emissionsfaktorerne er gældende for Østdanmark. For 2006 er emissionsfaktoren for CO 2 : 617 g/kwh For 2007 er emissionsfaktoren for CO 2 : 571g/kWh Kilder for standardfaktorer: El-deklarationen på Energinet.dk. Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser: Manual 4 Fjernvarme Datatype: Fjernvarme. 1 KARAKTERISTIKA Definition: Energi til opvarmning af lokalerne på adresse. Enhed: kwh. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Fjernvarmeforbruget opgøres af det enkelte elselskab. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: Varmeforbrug/m 2 (bruttoareal og opvarmet areal) Varmeforbrug/beskæftiget CO 2 -emissioner 3 GRUNDLAGET Datakilde for datatypen: Årsfaktura fra elselskab. Ansvarlig funktion for datakilden: kwh kwh 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Årsfaktura fra elselskab. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: De regler der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data.. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Forbrug af fjernvarme er indregnet på baggrund af årsfaktura fra virksomhedens fjernvarmeleverandør. Hvis der anvendes fjernlagre, er forbrugsdata for disse arealer uvæsentlige og derfor ikke medtaget i klimaregnskabet. Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller, at dato på årsfaktura fra elselskab er for det pågældende år.
SIDE 13 Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Kontrollere, at ikke relevante lokalers varmeforbrug ikke er medregnet. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæse opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af fjernvarme. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at enheden er i kwh, og at omregninger fra m 2, GWh eller MWh er korrekt udført. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretag følgende kontroller: Efterregning af opgørelsen. At den rigtige emissionsfaktor er brugt (fjernvarme damp). 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: 2007: 143 g CO 2 /kwh 2006: 137 g CO 2 /kwh Kilder for standardfaktorer: Fx Københavns Energis Miljødeklaration 2006 og 2007. www.ke.dk Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser: Manual 5 Kørsel i firmabiler Datatype: Firmabil. 1 KARAKTERISTIKA Definition: Bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for en ansat, hvor den ansatte har lov til også at anvende bilen privat. 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Antal kørte virksomhedsrelaterede kilometer i firmabil er indregnet på baggrund af brugernes oplysninger herom. 5 OPGØRELSESMETODE Enhed: Km. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: Erhvervsmæssig bilkørsel/medarbejder CO 2 -emissioner fra bilkørsel/ medarbejder CO 2 -emissioner fra hver km bilkørsel km Anvendt opgørelsesmetode: Udregningen af emissioner er fremkommet ved at gange standardfaktorerne fra 8a med antal kørte km (oplyst af brugeren af bilen). Da standardfaktorerne er oplyst i g, omregnes tallet til ved at dividere det fremkomne tal med 1.000.000. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION 3 GRUNDLAGET Datakilde for datatypen: Person med firmabil opgiver total arbejdskørsel for kalenderåret. Ansvarlig funktion for datakilden: Dokumentation for opgørelse: Oplysninger fra ejer af firmabil samt genpart af kontrakt vedrørende biltype og årgang. Arkiveringsmåde:
SIDE 14 Arkiveringsperiode: De regler der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller med ejer af firmabil, at data er fra det pågældende år. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer Kontroller følgende: At samtlige personer i virksomheden, som har firmabil, er medtaget i regnskabet. At medarbejderne kun har indberettet arbejdsrelateret kørsel. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæse opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af CO 2 -emissioner fra firmabiler. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at enheden for datatypen er i km. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretag følgende kontroller: Efterregning af opgørelsen. At den rigtige emissionsfaktor er brugt (noter, at emissionsfaktoren er forskellig afhængig af bilens årgang). 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: Biltype og (hk) (årgang) emissionsfaktorer = X CO 2 /km. Kilder for standardfaktorer: http://www.faerdselsstyrelsen.dk/sw24024.asp På ovenstående link forefindes rapporter, der oplyser den enkelte bilmodels emissionsfaktor. Rapporterne, der er blevet benyttet til at finde faktorerne, er Hvor langt på literen 2006 og Hvor langt på literen 2007. Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser: Manual 6 Arbejdskørsel i medarbejdernes egne biler 1 KARAKTERISTIKA Datatype: Arbejdskørsel i medarbejdernes biler. Definition: Antal kilometer som de ansatte totalt har kørt pr. år i privat bil i forbindelse med arbejde. Enhed: Km. 2 ANVENDELSE Indikator, som datatypen indgår i: Erhvervsmæssig bilkørsel/ medarbejder CO2-emissioner fra bilkørsel/ medarbejder CO2-emissioner fra hver km bilkørsel km
SIDE 15 3 GRUNDLAGET Datakilde for datatypen: Fx internt it-system, som medarbejderne registrerer deres kørsel i. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Antal kørte virksomhedsrelaterede kilometer i firmabil er indregnet på baggrund af brugernes oplysninger herom. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Da der er forskel på udledningen af emissioner i forhold til diesel- og benzindrevne motorer, skal der fortages en opdeling af medarbejdernes bilpark i forhold til disse. Opdelingen opgøres i procentvis fordeling af benzin- og dieseldrevne køretøjer. Under emner i venstre side vælges Transport, og mappen for Køretøjer åbnes. Under Bestand af motorkøretøjer vælges BIL10. Marker felterne som vist på screendumpet nedenfor og tryk Vis Tabel (vælg fra det år, der er ønsket). Gør det samme blot ved at markere Drivmidler i alt, da man så får antal personbiler i Danmark. Ud fra disse data kan den procentmæssige fordeling af benzin- og dieseldrevne personbiler beregnes. Udregningen af emissioner er fremkommet ved at gange standardfaktorerne fra 8a med antal kørte km i henholdsvis benzin- og dieselbiler. Da standardfaktorerne er oplyst i g, omregnes tallet til ved at dividere det fremkomne tal med 1.000.000. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Registrerede poster i virksomhedens it-system for hver medarbejder som har kørt i privat bil i forbindelse med arbejdet samt årsopgørelse indsendt til SKAT. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: De regler der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller, at udtræk fra dataregister er sket konkret for perioden 1/1-31/12, samt at medarbejdernes kørsel for december er registreret fuldstændigt i decemberbogføringen. Data til denne opgørelse findes på: www.statistikbanken.dk
SIDE 16 Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Kontroller følgende: At samtlige indberetninger fra medarbejderne er medregnet. At indberetningerne er for det pågældende år. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæs opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af CO 2 -emissioner fra medarbejdernes kørsel i egne biler. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at enheden er i km. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretag følgende kontroller: At de rigtige tal fra Danmarks Statistik er brugt for antallet af benzin- og dieseldrevne biler. Efterregning af opgørelsen. Kontroller, at de rigtige emissionsfaktorer er brugt. Foretag en afstemning mellem årsopgørelsen indsendt til SKAT over medarbejdernes kørte km til det udtræk, som er anvendt til opgørelsen af klimaregnskabet. 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: Der kan anvendes en standardfaktor for dieselbiler og benzinbiler. Begge standardfaktorer er et gennemsnit af, hvad henholdsvis diesel- og benzinmotorer udleder af emissioner. Kilder for standardfaktorer: http://www.key2green.dk/page522.aspx Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser: Manual 7 Taxakørsel Datatype: Taxakørsel. 1 KARAKTERISTIKA Definition: Foreningsrelateret kørsel med taxa foretaget i Danmark. Enhed: Km. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: 3 GRUNDLAGET Datakilde for datatypen: Fx fakturaer fra medarbejdernes betalingskort i kombination med medarbejdernes kvitteringer. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Kørte km med taxa er indregnet med udgangspunkt i virksomhedsrelateret kørsel, der er gennemført med et taxafirma. Erhvervsmæssig bilkørsel/ medarbejder CO 2 -emissioner fra bilkørsel/ medarbejder CO 2 -emissioner fra hver km bilkørsel km 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Udregningen af emissioner er fremkommet ved at gange standardfaktorerne fra 8a med antal kørte km i taxa.
SIDE 17 Da standardfaktorerne er oplyst i g, omregnes tallet til ved at dividere det fremkomne tal med 1.000.000. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Bilag og opnotering fra virksomhedens it-system af antal ture og afregnede beløb for taxakørsel. Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: De regler der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. Ansvarlig for sikring af at arkivering finder sted og for den givne periode: 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller, at udtræk fra it-systemet er for det pågældende år. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Kontroller fx følgende: Om der er fakturaer fra andre taxaselskaber, som ikke er medtaget. Om der er andre konti, som burde inddrages i beregningen, idet der er væsentlig bogføring af taxakørsel herpå. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæse opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af CO 2 -emissioner fra taxakørsel. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at enheden for datatypen er i km. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretage følgende kontroller: Efterregning af opgørelsen. Test, om alle taxaregninger for de udvalgte perioder er medtaget korrekt i antal ture og med korrekte beløb. At den rigtige emissionsfaktor er brugt. 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: Der kan benyttes et gennemsnit af, hvad dieselbiler udleder af emissioner. Standardfaktoren, der kan benyttes, er udregnet til 300 CO 2 g/km. Kilder for standardfaktorer: Beregningerne, der kan anvendes, kan fx være udarbejdet af Miljø og Sundhed på baggrund af Taxanævnets statistik (2007). Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser:
SIDE 18 Manual 8 Forretningsrejse med fly Datatype: Flyrejser. 1 KARAKTERISTIKA Ansvarlig for, at sikring af arkivering finder sted og for den givne periode: Definition: Arbejdsmæssig rejse, som foretages med fly. Enhed: Km. 2 ANVENDELSE Indikatorer, som datatypen indgår i: Km flyrejser/medarbejder CO 2 -emissioner 3 GRUNDLAGET km Datakilde for datatypen: Dokumentation fra fx et Travel firma. Ansvarlig funktion for datakilden: 4 AFGRÆNSNINGEN Metode for indregning af datatypen: Antal rejser og de dermed tilhørende fløjne (kilometre) kan indregnes på baggrund af oplysninger, som er modtaget fra virksomhedens Travel firma. 5 OPGØRELSESMETODE Anvendt opgørelsesmetode: Data fra Travel firma. Rejsedistancen skal omdannes fra miles til km. Rapporteringsperiode: Kalenderår. 6 DOKUMENTATION Dokumentation for opgørelse: Arkiveringsmåde: Arkiveringsperiode: De regler, der gælder for arkivering af virksomhedens økonomiske data. 7 KONTROLHANDLINGER Ansvarlig for at kontrolhandlinger finder sted: Kontrolhandlinger til sikring af: Data er opgjort for den korrekte periode. Kontroller, at dataperioden i dokumenterne fra fx Travel firma er for det pågældende år. Data er opgjort på et fuldstændigt grundlag, herunder er der ikke sket udeladelser eller dobbeltregistreringer. Data er opgjort i overensstemmelse med den beskrevne opgørelsesmetode. Gennemlæse opgørelsesmetoden og sikre, at det er denne metode, som ligger til grund for opgørelsen af CO 2 -emissioner fra flyrejser. Data er opgjort med anvendelse af den givne enhed. Kontroller, at omdannelse er sket fra miles til km. Data er opgjort korrekt og fuldstændigt i overensstemmelse med den givne afgrænsning. Foretag følgende kontroller: At omregning fra miles til km er korrekt udført. At miles-tallet og CO 2 -tallet fra CO 2 emission report er brugt. 8 SÆRLIGT OM STANDARDFAKTORER Anvendte standardfaktorer: Kilder for standardfaktorer: Evt. Travel firma. Dato for rekvirering af standardfaktorer: Dato for standardfaktorernes opgørelser:
Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 fp@forsikringogpension.dk www. forsikringogpension.dk Foto: xx ISBN: xx Varenr.: xx