EGENARTSANALYSE. Bilag 2 Udvikling af villaområder. Københavns villaområder. Villa. Villa. Villa. Rækkehus. Villa. Rækkehus. Skole.

Relaterede dokumenter
Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Vigerslev Haveby 4.13

Foreløbig helhedsvurdering

Tystrup. Landsbyanalyser, Tystrup

Kommuneplan Rammer for lokalplanlægningen - Ændringsskema

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Bilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningens redegørelse og vurdering. Dobbelthuse i områder med villaservitutter vurdering af praksis og praksisændring

FORSLAG TIL INDHOLD I EN LOKALPLAN REGISTRERING OG ANALYSE AARHUS KOMMUNE, Bilag 3 MULIG ÆNDRING AF SKÆRING STRAND FRA SOMMERHUSOMRÅDE TIL BYZONE

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

LOKALPLAN NR FOR ET BOLIGOMRÅDE PÅ SKOVVEJ (BJØRNEBORGVEJ)

Kortlægning af kulturmiljøer : Asminderød

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseforslag - Hjørnegrunden Nørrebrogade/Knudrisgade - Århus Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen - Århus

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

LOKALPLAN NR For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Baggrundsnotat vedr. Tvedvej 2

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.

BOLIGOMRÅDE - DRONNINGBORG MASKINFABRIK Side 1 af 3

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

By- og Kulturudvalget

Lokalplan nr. 99. for et område ved Jacobys Allé, Frydendalsvej, Asgårdsvej og Kochsvej

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

Ansøgeren sendte herefter et revideret projekt. Det nye forslag er mere på linje med andre ansøgninger om dobbelthuse.

K O M M U N E P L A N

Beskrivelse af byggeriet. Disponering:

Trøjborgvej ny etageboligbebyggelse

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Stilblade. De grønne Elementer

Det ansøgte dobbelthus har 1 etage med udnyttet tagetage (1 ½ etage).

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

NCC Bolig Farum - Delområde 5

FORELØBIG HELHEDSVURDERING

Lokalplan nr. 017 for Frederikssund Bymidte. Hvidbog - behandling af høringssvar

Arkitekturstrategi Hillerød Kommune Arkitektonisk tilpasning til omgivelser. Arkitektonisk markering med spektakulært byggeri

Boliger på Sauntevej i Hornbæk

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Taarbæk Havn 619/746. Plannummer Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 19. juni 2017, at der skal gives afslag på et ansøgt dobbelthus på Kaldæavej 4.

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

Lokalplan nr for et område mellem Virginiavej, Andebakkesti og Frederiksberg Have

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 6. januar Århus Kommune

Lokalplan nr for et boligområde ved Røsnæsvej.

Kommuneplantillæg 3 til Kommuneplan

Silkeborg Kommune offentliggør hermed tillæg 11 til Kommuneplan

indkaldelse af idéer og forslag

SKOVPARCELLER I DREJENS

Område 8 Lammefjorden

Kører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.

Lokalplan Nr. 80. For et blandet boligområde i Næsbjerg. Helle Kommune

Lokalplanens forhold til anden planlægning. Lokalplanens retsvirkninger

Rudersdal kulturarvsatlas Kortlægning af værdifulde kulturmiljøer Rudersdal Kommune og COWI. Juni 2009

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

Vedsted Kirke. Jammerbugt Kommune, Aalborg Stift, Aalborg Nordre Provsti, Vedsted Sogn. Foto 1

LOKALPLAN NR For ældrecenter og ældreboliger i Grønnegade. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet Hjarnø Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Kommuneplantillæg 10, Årslev Landsbyplan Kappendrup FORSLAG

Kommuneplantillæg nr. 3

PLANCHER FRA INFORMATIONSMØDE DEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

B æks tien. Område. Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg 3/2009 for Kunstnerbyen

1 Bygningens størrelse. Der klages over bebyggelsen voluminøse karakter, at bygningen har 3 etager og parkeringskælder og elevator

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Grunden omfatter et areal på ca m2. Der kan på arealet opføres max m2 bebyggelse, fordelt på 3-5 punkthuse.

Notat om planforhold og anvendelsesmuligheder for Vorup Skole

KLIMASIKRING AF GEDVAD I GLADSAXE Hørmarken Oldmarken Kornmarken

Rødovrevej Rødovrevej 239

Kommuneplantillæg nr. 16/2009 for Lyngby Idrætsby

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

HILLERØD KOMMUNE LOKALPLAN NR. 136 FOR ET OMRÅDE ØST FOR KULSVIERVEJ

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

KOMMUNEPLANTILLÆG NR 79

Kommuneplanen Kommuneplanen er ikke umiddelbart bindende for borgerne, men er bindende for kommunen i forbindelse med lokalplanlægningen.

Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 53 UDVIDELSE AF KULTURMILJØET BOULEVARDKVARTERET SEPTEMBER 2019

Lokalplan nr. 3.6 Boliger på en del af Grydemosegårds jorder

PLANHÆFTE FOR TINGHØJ

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Lokalplan 1036, Sønderhøj i Viby, fortætning - Forslag

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

GLOSEMOSEVEJ, GLOSTRUP

Endelig vedtagelse af lokalplan 323 Boliger på Stadiongrunden og Tillæg 12 til Kommuneplan for Fredericia Kommune

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

Himmelev Gl. Præstegård. Forslag til 12 seniorboliger mod nord

Transkript:

Kolonihave Kolonihave EGENARTSANALYSE Bilag 2 Udvikling af villaområder Rækkehus Skole Rækkehus Dobbelthus Dobbelthus Engvej, Amager øst Københavns villaområder Københavns villaområder er placeret i udkanten af kommunen, med særligt mange enfamiliehuse på Amager og i den vestlige del af kommunen. Der er ca. 16.500 fritliggende enfamiliehuse registreret i BBR-registret. Størstedelen af villaerne i kommunen er opført efter 1920, og over halvdelen er opført mellem 1920 og 1940. Københavns villaområder er karakteriseret ved en stor mangfoldighed i byggeskik og arkitektur med forskelle i etageantal, størrelse, placering og orientering på matriklen. Den store mangfoldighed skyldes blandt andet, at udbygningen er foregået over længere tid med forskellige årtiers bygningsidealer. områderne udgøres af fritliggende enfamiliehuse typisk i 1-2 etager, ofte med indslag af række- og dobbelthuse samt villaer opdelt i villalejligheder og omdannede kolonihaveområder. Der findes mindre bebyggelser, som har en klar identitet, som skiller sig ud i forhold til størstedelen. De er ofte udbygget efter en samlet plan. De tidligste villakvarterer er typisk udbygget efter en samlet plan, mens de omdannede kolonihaveforeninger har en klar identitet i kraft af en høj tæthed af små bygninger på meget små grunde. De fleste villaområder er præget af grønne forhaver, der er et resultat af vejudvidelseslinjer, der aldrig er udnyttet i de villaservitutter, der har styret udbygningen. Det offentlige rum udgøres hovedsageligt af vejen og domineres visuelt af de grønne forhaver og den bagvedliggende bebyggelse på privatejet grund. Københavns villaområder er fuldt udbyggede, og nybyggeri sker derfor i form af tilbygning og nedrivning med efterfølgende nyopførsel. Derudover sker der en fortætning ved opdeling af eksisterende enfamiliehuse i flere boligenheder eller opdeling af matrikler med opførsel af nye enfamiliehuse.

Forundersøgelse Fritliggende enfamiliehuse i Københavns Kommune. 55% af enfamiliehusene er opført i perioden 1920-1940. Størrelsen af enfamiliehuse varierer meget. Enkelte områder har en overvægt af større eller mindre boligenheder. 90% af fritliggende enfamiliehuse ligger i de 5 lokaludvalg: Brønshøj-Husum, Vanløse, Valby, Amager Vest og Amager Øst. 500 m. stationsnærhed i relation til enfamiliehuse. 100 m. nærhed til større veje i relation til enfamiliehuse.

Analyse - Dominerende træk Pilesvinget, Brønshøj-Husum Større grønne områder Nogle villaområder, som ligger op af markante grønne områder, har en bebyggelsesstruktur, som er tilpasset til de grønne strukturer. Ole Borchs Vej, Valby Hovedinfrastruktur Hovedveje og jernbaner definerer ofte det enkelte villaområdes udstrækning og retning og sætter en ramme omkring området. Geodatastyrelsen, Københavns Kommune, Kort og data er vejledende Signaturforklaring Geodatastyrelsen, Københavns Kommune, Kort og data er vejledende bydelsgrænse Bavnevangen, Brønshøj-Husum Bebyggelsesmønstre Det er karakteristisk, at villaområderne udgøres af forskellige bebyggelsesmønstre. Mest dominerende er villaområder med en stor mangfoldighed. Der findes også mindre sammenhængende områder med en klar identitet. Sigtelinjer Omdannet kolonihaveområde på Kongelundsvej, Amager Vest områderne er ikke kendetegnet ved at være opbygget omkring sigtelinjer. Men høj bebyggelse i og omkring de lave villaområder træder tydeligt frem som karakteristiske pejlemærker. Andestien, Brønshøj-Husum Topografi Byens terræn er gennemgående fladt. Større terrænformationer opleves tydeligt i villaområderne. Nogle steder er der et fint samspil mellem terræn, vejforløb og større grønne områder. Frederikssundsvej, Brønshøj-Husum Fortætning ved større veje Det er karakteristisk, at der sker en fortætning af villaområderne langs større veje, og at bebyggelsesstrukturen skifter orientering og placering på matriklen. Geodatastyrelsen, Kort og data er vejledende Københavns Kommune Målforhold Dato Udskrevet af 1:2000 19-09-2017 GS5D Kort og data er vejledende, Geodatastyrelsen Målforhold Dato Udskrevet af 1:30 12-0 G40

Analyse - Bebyggelsesmønstre Matrikelstørrelser i m Matrikelstørrelse grundene i København er relativt små. Der kan være store forskelle inden for samme område. 2 Boligstørrelser i m Bygningsstørrelse Størrelsen på enfamiliehuse i København varierer meget. I de mangfoldige villaområder er der ofte stor forskel fra hus til hus, mens der i mere homogene villaområder er større ensartethed. 2 Eberts by, Amager Vest Vejtræer Der er især vejtræer i de ældre villaområder. Vejtræerne giver grønne og sammenhængende vejrum og står i forgrunden for den bagvedliggende bebyggelse. Oxford Allé, Amager Vest Vejstruktur Der er ofte et tydeligt hierarki af større fordelingsveje med tilslutning til mindre veje i villaområderne. Vejene er typisk så brede, at der er fortov på begge sider og parallelparkering på den ene eller begge sider. Høgholtvej, Vanløse Markante afgrænsninger områderne er ofte afgrænset af større etagebebyggelse. I de lave villabebyggelser vil etageboliger fremstå som markante afgrænsninger. Oxford Allé, Amager Vest Fællesarealer Spredt i villaområderne er små grønne pladser, som bryder den ensformige struktur. Det er de såkaldte erstatningsarealer, som fungerer som fælles grønne arealer. Disse består oftest af græsplæner med indslag af enkelte træer og hæk.

Analyse - Byarkitektoniske elementer Funkiavej, Amager Vest Grønne forhaver områderne er præget af grønne forhaver. Det offentlige rum udgøres hovedsageligt af vejen og domineres visuelt af de grønne forhaver og den bagvedliggende bebyggelse på privatejet grund. Hække Kaktusvej, Amager Vest I villaområderne afgrænses de fleste private matrikler fra vejene af hække. Faste hegn er mere fremtrædende ved nybyggeri og mod større veje. Andelen af carporte og indkørsler påvirker andelen af hække i villaområderne. Kaktusvej, Amager Vest Befæstede indkørsler/forhaver Indkørsler til parkering og befæstede forhaver bryder de grønne forløb af hække og beplantning i forhaverne. Ved dobbelthuse og parhuse er flere indkørsler og derfor en mindre andel grønt. Kålagervej, Amager Vest Carporte Carporte med åbne sider kan opføres i vejskellet. Carportene udgør ofte den eneste bebyggelse i vejskel, og hvor de opføres, er der ofte tale om et markant brud med det grønne præg. Amager Vest Blandet arkitektur områderne udgøres af fritliggende enfamiliehuse typisk i 1-2 etager, ofte med indslag af række- og dobbelthuse samt villaer opdelt i villalejligheder og omdannede kolonihaveområder. Oxford Allé, Amager Vest Parkerede biler På villaområdernes veje er der ofte en del parkerede biler. Flyttes parkeringen ind på de private grunde, vil der blive en større andel belagte flader til indkørsler og carporte.

Udpegning af egenart - De mangfoldige villaområder Størstedelen af Københavns villabebyggelse er karakteriseret ved en mangfoldighed i byggeskik og arkitektur, hvor de grønne forhaver er et genkendeligt træk. Gaderummene er præget af en stor individualitet i beplantning, anlæg af indkørsler og carporte. På de fleste villaveje er bebyggelsen opført over længere tid, ofte flere årtier, med senere udstykninger og genopførsler. Typisk er matriklerne relativt små, og det ubebyggede areal er oftest grønt og ubefæstet. Der er en overvægt af villaer i to plan, hvor den øverste etage er en udnyttet tagetage. Nyere villabebyggelser er oftere opført i ét plan, hvilket medfører at større andele af matriklerne bliver bebyggede. Brønshøj-Husum Stor udbredelse områderne er udstrakt over store områder, primært i Målforhold 1:7000 Dato 12-09-2017 udkanten af kommunen. Særligt mod kommunegrænsen i Udskrevet af G40F Kort og data er vejledende, Geodatastyrelsen vest og syd findes der store områder med villaer. Søndervangs Allé, Valby Lang udbygningsperiode På hver enkelt villavej findes der typisk eksempler på mange forskellige arkitektoniske stilarter og villatyper. Engvej, Amager Øst Blandede bygningstyper Specielt mod større veje og infrastrukturanlæg er villabebyggelsen blandet med kæde- dobbelt og rækkehuse. Funkiavej, Amager Vest Grønne forhaver De private grønne forhaver dominerer vejrummene visuelt og giver villakvartererne et grønt præg. Kålagervej, Amager Vest Parkering og carporte Parkering af biler og carporte udgør en kontrast til villaområdernes grønne præg.

Udpegning af egenart - Homogene villaområder I København er der en række mindre villaområder med et homogent udtryk. De er typisk planlagt og udbygget samlet, hvilket betyder, at der er ensartethed i arkitekturen og bebyggelsesstrukturen. De homogene villaområder fremstår ofte som et tydeligt udtryk for deres tids idéer og arkitektoniske strømninger. De omdannede kolonihaveforeninger er på samme måde udbygget og planlagt samlet. De er i høj grad præget af deres tidligere anvendelse. De fremstår tæt bebyggede og markant anderledes end de øvrige villaområder, på grund af de meget små bygninger på små grunde, hvor parkering typisk foregår på fælles parkeringsanlæg. I de ældre homogene villaområder findes ofte sammenhænge, som er bevaringsværdige. På trods af om- og tilbygninger fremtræder områderne i kraft af arkitektur og bebyggelsesstruktur alligevel som en helhed. Eberts by, Amager Vest De første villakvarterer De tidligste villaområder er typisk udbygget med inspiration fra engelske forbilleder. Et kendetegn er de små pladsdannelser, og at vejene er anlagt med bløde og slyngede forløb og ofte med alléplantninger. Stenbergsvej, Valby Arbejderboliger En række områder er opført af byggeforeninger typisk med præg fra Bedre Byggeskik-bevægelsen. Husene har ofte tegltage og enkle facader, og vejforløbene rummer ofte små pladsdannelser. Hollands Allé, Amager Øst Dobbelthuse Dobbelthus-bebyggelser er ofte opført som en integreret del af villaområderne og bryder ikke afgørende med deres egenart. Stenrose, Amager Vest Parcelhuse fra 60 erne og 70 erne En stor del af parcelhusene fra denne periode er opført som typehuse. Husene er typisk bygget i et plan uden kælder, direkte på terræn og med sadeltag med lav hældning. Høstgilde, Amager Vest Omdannede kolonihaver Fra at have være kolonihaveområder med simple små huse omdannes områderne til villaområder, og husene ombygges og afløses af større helårshuse.