SIBIRIEN. Sponsoransøgning til tur gennem. På Cykel, Sommeren 96. Indhold: Fra Stillehavet til Europa på Mountain Bike Side 2. Turbeskrivelse Side 3



Relaterede dokumenter
Sibirien 1996 En ansøgning om sponsering af en ekspedition på mountain bikes

Sponsoraftale Søges til

Moskva - Omsk - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude - Ulan Bator - Erlian - Beijing

Jeg vil gerne på vegne af DMI s cykeludvalg informere om det nye militære cykelmotionshold.

EVALUERING AF TEAM HERNING 2014/15

3-9. Udsigt fra pladsen

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Kickstart din nye livsstil med et fysisk og mentalt træningsophold i Provence

Skiekspedition på indlandsisen

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

- Sponsoroplæg - Anders Tesgaard, RAAM. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Tidligere elever fortæller:

Klubbesøg Oksbøl Cykel Team

Brøndby Cykel Motion TRÆNING

Velkommen til cykling 2016

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Moskva - Sergejev Posad - Ekaterinburg - Irkutsk - Listvijanka - Bajkalsøen -Ulan Bator Beijing

FAQ Udenrigshandel med tjenester

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

- Sponsoroplæg - Nikolaj Jall, Ironman, RAAM. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Bodø! 6. semesters praktik-12 uger. 1½ uge på Opvågning, 4 ½ uge på Hjerteovervågning og 6 uger på Børneafdelingen.

Hilsen fra kassereren

Glæder mig rigtig meget til at møde jer, lære jer at kende og hjælpe jer mod jeres mål. Vi ses ;-)

Værd at vide om. Schweiz. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Egne veje. Fælles mål. Amager Cykle Ring - sponsorater

MH CONSULTING ARRANGERER

- Sponsoroplæg - Benjamin Boeskov Gabrielsen. Få profileret jeres virksomhed på en ny og anderledes måde - bliv sponsor!

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Sponsoraftale Søges til

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Northampton Community College

TEAM EUX CYCLING. Der er en vej for dig - spring på holdet i august. ZBC Ringsted Ahorn Allé Ringsted Tlf

Husk i må meget gerne dele, indlægget med jeres omgangskreds, venner og familie.

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

HFTC Cykelklub: Rundt Med De Ben

På cykel i Danmark. Ved konsulent Helle Damkjær, VisitDenmark

VINTERMOTIVATION. EffeKtiv BRUG Af EN home trainer

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

Det første, Erik Jørgensen

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Udvekslingsophold. Frankrig, Kina, Mexico, Spanien, Tyskland & USA

Udlandssemester på The University of Queensland

Mountain biking, hiking og kajak i den vilde natur

JOIN THE TEAM TEAM ROTARY FAVRSKOV Stærk lokal eksponering, sundhed og støtte til gode lokale, nationale og internationale formål.

ER DU TIL BEHAGELIGE TEMPERATURER, SMUKKE OMGIVELSER, AKTIV FERIE. TAG MED RAWFIT CONCEPT & GO CYCLING TIL COSTA BLANCA

Moskva - Ekaterinburg - Novosibirsk - Irkutsk - Ulan-Ude 12 Dage / 11 Nætter

Personale! Pia K. Jensen Leder. Startede i huset i 1985.

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Bliv Sponsor for STØT. BL.a. de usynligt syge børn. Team Rotary Favrskov

Ansøgning om samarbejdsaftale

Ansøg om at komme med. Find os her. Få en fantastisk oplevelse og støt forskning i sclerose

Lysbilledeforedrag: Rusland på tværs. Sibirien og Rusland set fra en cykel

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Værd at vide om. Rusland. Rejs med hjerte, hjerne & holdning

Et foredrag om Stalins dødslejre i Kolyma: Det hvide krematorium

Denne dagbog tilhører Max

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

09454 Praktik i Vancouver Torben Kulasingam

Velkommen til cykling 2017

NBC NYHEDSBREV AUGUST 2018

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Månedens profil: Fra OK-Gorm-løber til norsk landstræner

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: Universidad Carlos III de Madrid

Årsavisen JulePosten

SPONSORSVØM 2013 AFHOLDES LØRDAG D. 13/4 2013

Rusland på tværs Dag for dag i tal

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club juni 2014

skandinaviens største cykel- og triatlonmesse

Læring. - Målgruppeprofil 2012

MC Road Trips i Spanien

Elcykel Testpendlerforløb

ANSØGNINGSSKEMA Puljen for større kultur- og idrætsarrangementer

Den Blå Moske i Istanbul er det helt store Af Mads Sindberg Christensen

MYANMAR Del 1

Horse in Harmony. Uddannelse. Copyright Ute Lehmann -

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: februar 1996, Multi Stilladser i Århus

Rapport over Research Exchange i Brno, Tjekkiet

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Universitá de Bologna.

Ansøgning om tilskud til startgate og kørelag. Roskilde BMX Klub. Dato: 30/

KØBENHAVN NONSTOP TOURSTART

VELKOMMEN TIL ÅRSMØDE 2014 I BIF MOTION

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

Destination Bornholm Event tracking Folkemødet Juni Slide 1

Hvad giver dig 100 % bevægelsesfrihed?

C.V. delen. Planlægning Curriculum Vitæ: Indhold

Gl. ager Kære Brevduevenner.

Karneval i Aalborg Øst

Powered by Cycling: Panorama. Kvantitativ undersøgelse af cykelister på ferie Powered by Cycling: Panorama TNS

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Lundgaard Racing. Foto: Dorte Grann Fotografi, tlf

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

CYKELNERVEN 2016 SPONSORKONCEPT

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Transkript:

Sponsoransøgning til tur gennem SIBIRIEN På Cykel, Sommeren 96 Indhold: Fra Stillehavet til Europa på Mountain Bike Side 2 Turbeskrivelse Side 3 Sponsorstøtte og økonomi Side 4 Profiler og c.v. Side 5-6

Fra Stillehavet til Europa på Mountain Bike Sibirien 96 Formål og ide H.C. Andersen skrev: At rejse er at leve. Dog er det tvivlsomt om han også tænkte på selve måden at rejse på. Derfor må vi tilføje at vi også finder en bekræftelse i at være til, når vi bruger os selv fysisk til at opleve. Skal vi være helt ærlige, så er det også svært at se ganske bort fra He-Man faktoren, da Sibirien er et af de få tilbageværende hvide områder på vores globe. Derfor vil det være grænseoverskridende at gennemføre turen. M.h.t. at cykle over lange strækninger, får vi også en oplevelse som det kun er få forundt. For den normale turist er verden i den grad blevet mindre, ved at man kan komme hvor hen man vil inden for et enkelt døgn. Vi derimod vil rejse således, at sjælen kan følge med og at vi får et virkeligt forhold til de fantastiske vidder og landskaber vi skal igennem. Endeligt og måske vigtigst, er det sociale aspekt. Dels kan vi ikke undgå at komme til at kende hinanden godt under og efter en sådan tur, og dels vil vi på en helt anden måde end den almindelige turist, komme til at få et indblik i de levevilkår, som sibirerne har efter Sovietunionens fald. De første på cykel Vores appetit på eventyr bliver naturligvis ikke mindre, når vi ser at vi bliver de første til at tage turen på cykel hele vejen fra Kamchatka (Magadan) til Europa (Ural). Dog har et amerikansk/sovjettisk hold taget turen fra Vladivostock til Leningrad i 1989, men da dette hold havde et komplet supportteam til etablering af lejre, indlogering på hoteller m.v., så var der tale om en helt anden projekttype end vores og som nævnt, en anden rute. Den sportslige udfordring At tage gennem Sibirien fra Stillehavet til Europa, er en tur på ca. 9.000 Km. over dårlige grusveje, samt en strækning på 600 Km., hvor der slet ikke eksisterer nogen som helst vej. Dog er der asfalt på de sidste 2.000 Km. Den samlede strækning skal tilbagelægges inden vinterens komme, og turen kan tidligst starte i begyndelsen af juni, hvor muddersæsonen slutter. Det giver os maksimum 3 sikre frostfri måneder og 4 måneder, hvis vejret er nogenlunde normalt. 9.000 Km. på 3 måneder svarer til ca. 100 Km. pr. dag i gennemsnit. I Tour de France kører rytterne til sammenligning ca. 250 Km. pr. dag, men dels foregår Tour en på god asfalt, og dels er der tale om en væsentlig kortere periode. Endeligt skal Tourrytterne ikke medbringe proviant, oppakning m.v.. De to distancer er derfor sammenlignelige, når det handler om fysisk præstation. Dog vil vi ikke have konkurrenceelementet at tage hensyn til. Turen er altså en sportslig udfordring ud over det sædvanlige, der vil kræve at deltagerne er på et fysisk eliteniveau og selv da, vil der ikke være mange dage at give af til uforudsete nedbrud, sygdom o.s.v. Gennemførligheden Vi har fra TV2 bemærket at andre ekspeditioner er taget af sted på ture af ligende sværhedsgrad som vores, og at de nær var endt som regulære katastrofer. Vores projekt er ganske vist nær grænsen for det mulige, men vi gør meget ud af vores forberedelser, og nærer intet ønske om at udsætte os for uventede farer. Kort sagt, vi kaster os gerne ud i et dristigt projekt, men sætter grænsen ved det dumdristige. Dette sikrer vi os gennem hård træning der startede i januar 95, og ved at gennemgå så megen litteratur som muligt om de forhold, der vil møde os. Disse informationer har vi samlet i en tidsplan, hvor vi detailleret har opstillet informationer om farlige dyr, terræn, klima m.v. og ikke at forglemme, alment og historisk stof så vi kan få det bedst mulige grundlag for at få nogle gode oplevelser. Side 2

Sibirien 96 Turbeskrivelse Moskva Perm Jekaterinburg Omsk Novosibirsk Krasnojarsk Jakutsk Magadan Irkutsk Ulan-Ude Cita Never Blagovescensk Chabarovsk Vladivostok 1. etape fra Magadan til Never på grusvej Magadan er den østligste by der er forbundet med en sammenhængende vej, ad hvilken vi kan komme mod vest. Teoretisk set kunne vi starte østligere, men da der her er høje bjerge med vulkansk aktivitet, ville dette være for dumdristigt. Vi starter altså i Magadan hvortil vi kommer med fly direkte fra Moskva. Turen går gennem et vulkansk bjergområde med bjerge på op til ca. 3.000 m.. Vejen kommer dog ikke op i betydelige højder. Området her er det mest øde vi kommer igennem. På en enkelt strækning er der over 600 Km. helt uden byer. Fra bjergområdet kommer vi til Den Fjernøstlige Slette, hvor vi kommer til byen Jakutsk. Det var her familien Rachlin var deporteret til over en længere periode. Byen er en mineby (diamanter) hvor mennesker fra naturens side, må formodes at være uvelkomne. Middeltemperaturen i januar er helt nede på -44 grader, hvad der gør det til verdens koldeste større by!. I juli hvor vi kommer til at passere, er temperaturen dog oppe på +15 grader. Fra Jakutsk går turen videre til Never. Never er en lille flække der ligger hvor vejen fra Jakutsk ophører. Her fra kan man kun komme videre med den transsibiriske jernbane eller ved at kaste sig ud i det vejløse område. Vi håber at kunne få sendt forsyninger i forvejen til denne by, men hvis ikke så må vi få disse gennem Aeroflot luftfragt i lufthavnen i Jakutsk. 2. etape gennem det vejløse område Efter at have fornyet alle sliddele og skiftet til ekstreme off-road dæk, vil vi kaste os ud i det vejløse område hvor i Never ligger i midten. Vejen starter igen ved byen Cita efter ca. 600 Km.. De første 200 Km. går gennem et sumpområde (russisk: Balota ). Sumpen varierer med mellem ca. 20-100 cm. mudder, der når at tø op om sommeren. Under dette lag er der permafrost, så det er altså en meget stor isklump vi skal køre på. Efter de første 200 Km. fortsætter ruten gennem udkanten af et bjergområde, hvor vi skal følge Silkas flodseng. Det føromtalte amerikansk/russiske team klarede ca. 30 Km. pr. dag i dette område. Vi forventer at gøre det bedre. Dels ved at have det rigtige materiel til området (amerikanerne havde ikke knopdæk) og dels fordi vi ikke får helt så meget sump vi skal i gennem. Selv om det vejløse område er den mest udfordrende strækning på turen, er det ikke det mest øde område. For selv om det udpræget ikke er tæt befolket, så er der dog små landsbyer med jævne mellemrum i området. Det et iøvrigt her man teoretisk set, kan møde den russiske bjørn og den sibiriske tiger. 3. etape fra Cita til Novosibirsk gennem Taiga en Ved Cita møder vi igen de grusveje vi med sikkerhed har beklaget os meget over tidligere, og hvor vi med endnu større sikkerhed vil gense dem med glæde, efter slet ikke at have haft nogen vej. Cita og Ulan Ude skulle blive et højdepunkt på turen. Dels er det nogle af de meget få byer hvor de gamle førrevolutionære bykerner er bevaret, og dels er det et af de eneste steder, hvor det ikke lykkedes Stalin at udslette de oprindelige befolkningers livsstil. Også Irkutsk er velbevaret, men her skulle den oprindelige floklore ikke længere eksistere. Det mest karakteristiske ved 3. etape bliver den fantastiske natur. Dels kommer vi gennem Taiga en, en af verdens største urskove, der med sine hvide birketræer skulle have et helt fantastisk lys. Og dels kommer vi forbi verdens fjerde største sø, Baikalsøen. Fra Irkutsk slutter de interessante byer. Her efter er der kun traditionelle landsbyer og enheds-socialistiske mønsterbyer. Men da vi jo ikke kender disse, vil også dette alligevel blive en spændende oplevelse. 4. etape fra Novosibirsk til Perm Omkring Novosibirsk stopper Taiga en og vi kommer til den Vestsibiriske Slette. Dette er en næsten 2.000 Km. lang flad strækning kun bevokset med græs. Her til kommer at der normalt er en frisk kontinuerlig vestenvind, som vi jo således får lige i næsen. Denne strækning vil formentligt blive den mest enerverende strækning på hele turen. Der er ikke meget at se og cykelmæssigt, er en konstant modvind noget af det mest dræbende man kan forestille sig. Alligevel vil vi gerne tage denne tur også, da det jo er den sidste stump vi mangler for at have cyklet hele vej hjem til Europa og så er det endda en strækning der for det meste er asfalteret! Under vejs til Perm, passeres Jekaterinburg, hvor zardømmet mødte sit endelidt i 1919. Byen hed Sverdlovsk under Sovietunionen og det er her fra at Boris Jeltsin stammer. Byen har mange seværdigheder og skulle i sig selv være en rejse værd. Turen afslutter i Perm, hvor vi modtages ved et Side 3

Sponsorstøtte og økonomi Sibirien 96 Vi har allerede opnået interesse og aftaler fra flere sider. Status pr. 22. marts 96 er som følger: Medieaftaler TV: Vi har p.t. et tilbud liggende fra DR-TV, om at vi på basis af optagelser fra vores tur, får udsendt et program og at vi får adgang til at benytte vores optagelser/råfilm til vores CD-ROM projekt og foredrag. Endvidere vil honorarer for salg af udsendelsen til udenlandske TV-stationer, tilfalde vores hold. Tilbudet er endnu ikke tiltrådt fra vores side. Dagblade: Vi har talt med både Politiken og Berlingske Tidende. Begge er meget interesseret i vores projekt, men har tidligere haft dårlige erfaringer med at indgå forhåndsaftaler. Det forventes at der vil blive bragt en artikel om vores forberedelser og en til tre artikler om selve turen. For så vidt vores rapporter angår, vil disse blive optaget ad hoc, i det omfang de bliver fundet interessante. CD-ROM: PM Multimedia A/S (et Politiken/ Munks-gaard selskab) garanterer at udgive en multimedie CD-ROM på dansk, engelsk, tysk og fransk og at distribuere den i både Danmark, U.S.A. Tyskland og Frankrig. Det vil være muligt at inkludere information om de øvrige sponsorer på CD-ROM en i form af billeder og tekst. Bemærk at der alene i Danmark er installeret mere end 200.000 CD-ROM drev, hvorfor der er tale om et meget stærkt medie, som mange endnu ikke er blevet opmærsom på. Materiale om dette projekt kan fremsendes. Foredrag: Vi har p.t. en aftale med Roskilde Handelsskole (og EDB-skole) og Nivå Hovedbibliotek om afholdelse af et foredrag. Endvidere kommer vi til at afholde foredrag for Roskilde Cykle Ring - Motion. Hovedsponsor Vi forestiller os at hovedsponsoratet opdeles i to, hvor første hovedsponsor får logo på vores trøjer, hand-out materialer, lysbilledserier, CD-ROM m.v. Den anden hovedsponsor får sit logo trykt på siden af vores bukser, og med mindre typer end nr. 1, på hand-out materialer, lysbilled-serier, CD- ROM m.v. Co-sponsorater Co-sponsorer får sit logo trykt på vores hand-out materialer, lysbilleder, CD-ROM m.v., men dog således, at disse får en mindre fremtrædende placering end hovedsponsorerne. Andre muligheder - Afholdelse af foredrag om turen for sponsoers personale. - Aftestning af nye produkter under ekstreme forhold. - Artikler om vores erfaringer med produkter, til brug for reklamer og/eller brochurer. - Foredrag, optræden på messer o.lign. for udstyrssponsorer og andre. - Elektroniske artikler og billeder til f.eks. Internet, Microsoft Network el.lign. Pris for et sponsorat For de to hovedsponsorater tilsammen, forventer vi at modtage ca. kr. 120.000,00 kontant eller i nødvendigt udstyr. Co-sponsorater af enhver størrelse modtages med glæde, men den indflydelse på vores tur som sponsorer kan forventes at få, skal ses i forhold til vores samlede rejsebudget. Til gengæld skal sponsorer vide, at vi hellere end gerne vil søge at honorere sponsorers ønsker, lige som vi naturligvis ikke indgår aftaler, uden at eksisterende sponsorer er informeret OG indforstået her med. Rejsebudget Flybilletter Kr. 13.500,00 Forsikring Kr. 3.700,00 Forplejning Kr. 15.000,00 Overnatninger Kr. 12.000,00 Cykler og campingudstyr Kr. 32.000,00 Sliddele til cykler Kr. 8.000,00 Luftfragt af depoter Kr. 8.000,00 Total Kr. 92.200,00 x 3 personer Kr. 276.600,00 Priserne på flybilletterne er fra Alt Rejser A/S og beregnet ud fra en kurs på USD på ca. 585,00. Niveauet er lagt spartansk, og vi kunne godt bruge nogle udvidelser i budgettet. Det skal erindres at budgettet ikke inkluderer de forpligtelser vi naturligvis fortsat har her hjemme, hvilket forventes at udgøre ca. DKK 30.000,00. Side 4

Sibirien 96 Profiler og c.v. for deltagerne Jens Alstrup Kender Morten Østergaard fra vintergymnastik 94/95 for Roskilde Cykle Ring + Motionsafdelingen, hvor undertegnede var deltager og Morten Østergaard instruktør. Inspireret at et fordrag om cykling i Kina, afholdt af Morten, kombineret med samtidig læsning af en rejseberetning fra Sovietunionen, blev jeg initiativ-tager til turen. Jer er ansvarlig for teknik (PC) og er koordinator for medie- og sponsoraftaler. PERSONLIGE DATA Fulde navn: Adresse: Telefon: Nej Født: 12.06.62 Jens Alstrup xxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxxx CURRICULUM VITAE Til jun. 84: Havde div. jobs efter folkeskolen og tog Efg for Handel og Kontor. Blev udlært som Radiosælger/butiksassistent ved Fona Radio A/S. Til maj 89: Arbejdede i EDB-branchen som autodidakt systemkonsulent. Det sidste år i Italien, hvor jeg arbejdede hos Ing. C. Olivetti SpA. Til dec. 91: Arbejde med planlægning af byggeprojekter for min Far i Tyskland. Til maj 93: Havde eget firma som agent for Market Makers International Inc., U.S.A., men måtte lukke p.g.a. langvarig sygdom. Nu: Er startet på Datamatikerstudiet ved Roskilde EDB-Skole pr. september 94. Afslutter den teoretisk undervisning før turen til Sibirien. SPROGKUNDSKABER Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau. Tysk på rimeligt niveau i tale.taler ikke Russisk. PERSONLIGE EGENSKABER Er udadvendt og hurtig til at tilpasse mig. Evner at holde hovedet koldt i kritiske situationer, og har godt humør. SPORTSPROFIL 1975: Startede min usunde levevis ved konsekvent at pjække fra gymnastik i 6. klasse. Blev hurtigt ekspert i storspisning og kæderygning. 1994: Begyndte i februar at cykle, for at få en lidt bedre kondition efter sygdom. Blev hurtigt bidt af sporten og opdagede til min store forbavselse, at jeg ligefrem havde talent for cykling. 1995: Har trænet 6 uger i bjergene i Tjekkiet og følger et træningsprogram der foreskriver 20.000 Km.. Kører nu på A -holdet i Motionsafdelingen, hvilket dog ikke skal forveksles med DCU s katagorier for licensryttere!. Får begynderlicens i RCR i 96, og følger ind til da RCR s vintertræning. ANDRE INTERESSER Har rejst det meste af Vesteuropa rundt på motorcykel på campingferie. Er meget interesseret i historie generelt og i Anden Verdenskrig i særdeleshed. Interessen omfatter i særlig grad de politiske aspekter. Alan Bullocks bog om Hitler og Stalin kan nævnes som eksempel på den litteratur jeg læser om emnet. Er interesseret i politik, uden dog at være politisk aktiv. Interessen skal ses som en forlængelse af min interesse for historie. Politiske forhold i Rusland er mig således ikke ubekendte. Søren Søgaard Jørgensen Kender Morten Østergaard fra Fysioterapeutskolen i København. Er ansvarlig for planlægningen af opholdet i ødemarken og står for at lære russisk og livgivende førstehjælp. PERSONLIGE DATA Fulde navn: Søren Søgaard Jørgensen Adresse: xxxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx Telefon: xxxx xxxx Født: 27.04.70 CURRICULUM VITAE Til jun. 88: Efter folkeskolen tog jeg til West Virginia, U.S.A., på et 10 mdr. s ophold som udvekslingsstudent hos en amerikansk familie. Til jul. 90: Tog den 2-arige HF-eksamen. Til jul. 92: Erhvervsarbejde med henblik på kvalificering til optagelse på fysioterapeutskolen. Afsluttede perioden med et 5 mdr. s ophold på Ålborg Sportshøjskole. Til jun. 95: Fysioterapeutstuderende i København. Nu: Arbejder som fysioterapeut på Amtssygehuset i Glostrup. SPROGKUNDSKABER Engelsk i skrift og tale på højt niveau. Tysk mundtlig på HF-niveau. Fransk mundtlig på HFniveau. Russisk studerer jeg på aftenskole på HF. SPORTSPROFIL 1982-1990: Løber i denne periode på et højt motionsplan, med deltagelse i flere motionsløb årligt. Var i slutningen af perioden medlem af Sparta Atletikklub. Har sideløbende været aktiv Jiu-jitsu og judo kæmper. 1992-1995: Mit studie medfører tæt kontakt og deltagelse i gymnastik og styrketræning, både som underviser og deltager. ANDRE FRITIDSINTERESSER Aktiv ferie i form af vandreture i Nord- og Sydsverige, Norge og Færøerne. Rejste i sommeren 1994 rundt i U.S.A. hvor vandring i Grand Canyon, Utah- og Yosemite National Park indgik. Fag- og skønlitteraturlæsning. PERSONLIGE KVALIFIKATIONER Kendskab til de ekstreme vejr- og opholdsmæssige forhold vildmarken byder på. Madlavning i vildmarken. Førstehjælpskunnen. Hurtig indlæringsevne. PERSONLIGE EGENSKABER Evner at holde humøret og gejsten høj under uforudsete og pressede situationer. Høj grad af selvdisiplin, højt ambitionsniveau og målrettet. Side 5

Sibirien 96 Profiler og c.v. (fortsat) Morten Østergaard Er ansvarlig for kontakten til russiske myndigheder for fremskaffelse af tilladelser og viseringer. Er ved at lære russisk og skal lære livgivende førstehjælp. Fungerer som træner for gruppen. PERSONLIGE DATA Fulde navn: Morten Østergaard Adresse: xxxxxxxxx xx xxxx xxxxxxxxx Telefon: xxxx xxxx Født: 04.11.66 CURRICULUM VITAE Til jun. 85: Tager studentereksamen bl.a. med tilvalg i russisk. Til jan. 90: Satser i denne periode udelukkende som elitecykelrytter. Til mar. 92: Arbejder som ufaglært medarbejder på et jernværksted og som rengøringsassistent. Til aug. 92: Udlandsrejse til Kina, Hong Kong, Thailand, Malaysia og Indonesien. Til jun. 95: Studerer på Fysioterapeutskolen i København og afslutter med autorisation som fysioterapeut. Nu: Aktuelt arbejder jeg som fysioterapeut på KAS Glostrup. SPROGKUNSKABER Engelsk i skrift og tale. Tysk mundtlig på HFniveau. Russisk studentereksamen, som jeg aktuelt repeterer på HF-kursus. Fransk på turistniveau. SPORTSPROFIL 1980-1990: I årene 1983-1990 kører jeg på henholdsvis junior- og seniorlandsholdet i landevejscykling. Som cykelrytter har jeg rejst meget i hele Europa, og har bl.a. været i Sovietunionen to gange (1986-87). I 1987-89 kørte jeg for en fransk klub i tre måneder om året og boede derfor i Frankrig i disse perioder. Siden jeg stoppede min cykelkarriere har jeg vedligeholdt et højt træningsniveau. ANDRE FRITIDSINTERESSER Jeg læser meget. Det kan både være fagbøger, skønlitteratur og lidt tungere filosofiske sager. Jeg kan lide at rejse og opleve andre kulturer. Min lidenskab for cykling har jeg nu overført til cykelrejser som hidtil er foregået i Danmark, Tyrkiet, Irland og Kina. Turen rundt i Kina var den største udfordring og oplevelse. Den foregik alene, seks uger af min sommerferie i 1994. PERSONLIGE KVALIFIKATIONER Erfaren cykelrytter med god fysisk udholdenhed. Tidligere cykelrejser. Førstehjælpskunnen. PERSONLIGE EGENSKABER Jeg er en person med et godt humør og en udadvendt natur. Medmenneskelig tolerence og indfølingsevne. Jeg er god til at omsætte ord til handling, og er en person med et godt drive. Side 6