Notat. Den 30. november Bilag 1

Relaterede dokumenter
Indstilling. Endelig vedtagelse af Indsatsplan Beder. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Aarhus Kommune

Notat. Emne: Udkast til ændringer ift. forslag til Indsatsplan Beder Til: - Kopi til: - Natur og Miljø. Den 14. november 2012

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Pesticidfund i Aarhus og reviderede indsatsplaner

Opfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider

BILAG 4 Høringssvarenes fulde ordlyd

Pålæg af rådighedsindskrænkninger, Gl. Hvorupvej 120, Hvorup.

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Fastlæggelse af beskyttelsesbehov pesticider

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Indsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Notat. Til: Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse Kopi til: Fra: Per Hans Hansen

Bemærkninger til forslag til Rammeplan og forslag til indsatsplan Ry

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1476, Hvorup

Godkendelse af forslag til revison af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Forslag til Indsatsplan for StautrupÅbo til beskyttelse af drikkevand

Mødereferat. Referat af 3. møde i Grundvandsforum. Natur og Miljø. Den 4. maj 2011

Indsatsplanlægning Kontaktgruppemøde - Hals

Indsatsplanen set i et juridisk lys

Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

UDPEGNING AF PRIORITEREDE OMRÅDER TIL

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Regulering af nitratbelastning i indsatsplaner. Landskabsforvalter Nikolaj Ludvigsen

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

Sønderborg Kommune

Indsatsplanen i Beder Pesticidindsatserne

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

På udvalgsmødet kan der efter behov redegøres for overordnede og generelle forhold.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 34, Vodskov (matr. nr. 14c Horsens By, Horsens)

Vejledende notat om boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Rammeplan for Indsatsplanlægning

Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Aarhus Byråd april 2013

Den koordinerede pesticidindsats i Aarhus Kommune

Notat 1 BAGGRUND 2 RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER I DE ENKELTE KOMMUNER

Bilag 1. Administrationsgrundlag for indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse

Godkendelse af 2. behandling af revision af indsatsplan for OSD 1475, Hammer Bakker og Tylstrup

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Kontornotits. Emne: Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse indsatser

3.1 Målsætning for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Godkendelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner - Gravsholtvej 25, Vodskov (matr. nr. 13s, 43d og 100 samt del af 13a Horsens By, Horsens

Godkendelse af 1. behandling af tillæg til indsatsplan for OSD 1435, Aalborg Sydøst

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Pesticidfri aftaler med "påbudstrussel"

Dokumentation for følsomhed for pesticider. Landskonsulent Poul Henning

Resume og vurdering af bemærkninger til Indsatsplan for en del af OSD 1432 Aalborg SV

Velkommen til møde i den tekniske arbejdsgruppe for beskyttelse af grundvand Kortlægningsområde Odense Syd 6 november 2014

Sprøjtemiddelstrategien ift. kommunens indsats for grundvandsbeskyttelse

AARHUS KOMMUNE. Forslag. Indsatsplan StautrupÅbo. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Aarhus Byråd

TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 1 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 8. februar 2016

Program. 1. Velkomst ved Knud Vincents 2. Grundvandskortlægningen 3. Kaffepause 4. Indsatsplan 5. Det videre forløb 6. Spørgsmål

Hvor går de retlige grænser for fastlæggelse af BNBO er?

Erfaringer med grundvandsbeskyttelse. Møde den 18. juni 2014

Endelig vedtagelse af Indsatsplan Hundslund samt afgørelse om ikke VVM-pligt

Redegørelse for Vejlemodellen

Boringsnære beskyttelsesområder BNBO

Bemærkninger til Forslag til Indsatsplan Aabybro Nr Dato Fra Bemærkning Kommentarer Ændringer i Indsatsplanen

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Grundvandsbeskyttelse og målretning - hvordan arbejder Odense Kommune? Geolog Hans Peter Birk Hansen Odense Kommune

Ny bekendtgørelse om indsatsplanlægning. og status for vejledning om indsatsplaner

Indsatsplan. VIBORG AMT Miljø & Teknik. for at sikre drikkevandet ved Sejerslev

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Niels Peter Arildskov, COWI

Indsatsplaner i Kolding Kommune fokus på kvælstoftrinmodellen

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. hvb Den 12. februar 2015

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling % % 3 1.2%

Godkendelse af indsats mod pesticider i byområder til beskyttelse af grundvandet

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Miljøbeskyttelseslovens 26 a, stk. 1

Hvidbog til Indsatsplan for indsatsområdet omkring Guldbæk og Øster Hornum. En plan for beskyttelse af drikkevandet. Side 1 af 15

Forsyningernes forventninger til indsatsplaner

Indsatsplanlægning. Indsatsplanlægning skal sikre, at der udarbejdes en plan til beskyttelse af grundvandet mod forurening.

Tillægsaftale til Pesticidstrategien. derunder nye initiativer i BNBO. ATV Jord og grundvand Gå-hjem møde Roskilde. Philip Grinder Pedersen

Indsatsplan Beder. Forslag November En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder indsatsområde. Vedtaget af Aarhus Byråd xxxxx 2011

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Herning Kommune nordvestlige del

Jordforureningsstrategi 2017 Notat om behandling af høringssvar

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Byudvikling i OSD det muliges kunst

Grundvand og drikkevand i Kalundborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

NOTAT Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Definitionen af indsatsområder

Erfaringer med indsatser i Drastrup Indsatsområde

Godkendelse af overdragelse af pålæg af dyrkningsrestriktioner

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

RETNINGSLINJER FOR VEJLE KOMMUNE TEKNIK & MILJØ

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

FRA KORTLÆGNING TIL INDSATSPLAN EKSEMPEL FRA ODENSE KOMMUNE

Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune

Indsatsplan for Løkken Vandværk

Grundvandet på Agersø og Omø

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Transkript:

Notat Emne: Forslag til svar på kommentarer/indsigelser til Forslag til Indsatsplan Beder. En plan for beskyttelse af drikkevandet i Beder Indsatsområde Til: Byrådet Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 30. november 2012 Bilag 1 Resumé af høringssvar modtaget i offentlighedsperioden 19. april til 12. juli 2012 vedr. Forslag til Indsatsplan Beder for drikkevandsbeskyttelse samt forslag til Aarhus Byråds svar på kommentarer og indsigelser Vandmiljø og Landbrug Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Sagsnr.: NM/11/00683-047 Journalnr.: 09.08.24P16 Sagsbeh.: Eike Stubsgaard Høringssvarenes fulde ordlyd kan ses i bilag 4 Den 11. april 2012 vedtog Aarhus Byråd at sende Forslag til Indsatsplan Beder for drikkevandsbeskyttelse i offentlig høring. Planforslaget var i høring i 12 uger fra den 19. april til den 12. juli 2012. I perioden blev der modtaget 8 høringssvar. Telefon: 8940 2000 Direkte: 8940 4016 Telefax: 8940 2768 E-post: vandmiljo@mtm.aarhus.dk Direkte: eis@aarhus.dk www.aarhus.dk Nedenfor er resuméer af høringssvarene samlet sammen med et forslag til svar. Høringssvarene fordeler sig på tre hovedemner: Indsatser Erstatning

Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) samt På vegne af DLMØ 1) for pesticidfølsomhed Der er ikke tilvejebragt den fornødne dokumentation for pesticidfølsomhed som forudsat i miljøbeskyttelseslovens 26 a. Der er ingen videnskabelig dokumentation, kun vurderinger. I henhold til vandforsyningsloven og miljømålslovens bestemmelser er det som udgangspunkt staten, der gennemfører en tilstrækkelig detaljeret kortlægning, som udgør det faglige grundlag for udarbejdelse af de kommunale indsatsplaner. Før strukturreformen var kortlægningsopgaven en amtslig opgave. Aarhus Kommune har modtaget kortlægning af Beder indsatsområde fra den daværende kortlægningsmyndighed Århus Amt. Kortlægningen bygger på forskellige videnskabelige undersøgelser om pesticidfund og de hydrogeologiske forhold i området. Disse undersøgelser giver samlet set viden om, hvor vandet til grundvandsmagasinerne primært dannes og om områdernes sårbarhed. Århus Amt anførte bl.a. følgende om udpegningen af områder, som er særligt følsomme overfor pesticider: Århus Amt foretager en omfattende vurdering af grundvandsmagasinernes naturlige beskyttelse og sårbarhed i indsatsområderne. På den baggrund er der udpeget arealer (zoner), hvor grundvandet er særligt sårbart over for nitrat og i særlige dokumenterede tilfælde andre forureningstyper, herunder pesticider. (Redegørelse for grundvandsressourcen for Århus Syd-området, Århus Amt 2006). Kortlægningen af sårbare arealer overfor pesticider er vanskelig idet pesticider og deres nedbrydningsprodukter dækker over et stort antal af forskellige stofgrupper, som alle udvaskes og nedbrydes forskelligt. Denne udfordring har man erkendt allerede da indsatsplanlægningen blev implementeret i den danske lovgivning. Dette fremgår senest af skrivelse d. 6. oktober 2011 fra Naturstyrelsen: "Det fremgår af bemærkningerne til loven, at man for pesticider ikke på samme måde som for nitrat kan identificere områder, der er velbeskyttede, og områder der er dårligt beskyttede. For pesticider kan man derfor være nødt til at udpege de områder, hvor grundvandsdannelsen er særlig stor, og hvor risikoen for forurening af grundvandet derfor alt andet lige er større end andre steder. Side 2 af 22

Staten udpeger nitratfølsomme indvindingsområder i forbindelse med den statslige kortlægning. Områder med stor grundvandsdannelse kan udledes af denne kortlægning. En kombination af konkret viden om stor grundvandsdannelse, viden om den konkrete arealanvendelse samt viden om forureningskilder vil dermed kunne udgøre et tilstrækkeligt grundlag for kommunernes vurdering af, hvorvidt det er nødvendigt at iværksætte en indsats for at beskytte grundvandet mod pesticider. Aarhus Kommune vurderer på den baggrund, at anvendelse af pesticider i de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er stor grundvandsdannelse udgør en konkret og væsentlig trussel overfor grundvandsressourcerne i området. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 2)Tendenser vedr. fund af pesticider Der er ikke statistisk belæg for at konkludere, at andelen af boringer med fund af forbudte stoffer er faldende, og boringer med godkendte stoffer er stigende. Det er kritisabelt, at udsagnet om, at der er en tendens til at flere boringer er påvirket af pesticider som anvendes i dag, bliver fremført i forslaget til indsatsplan. For at vurdere relevansen af at iværksætte indsatser over for anvendelsen af pesticider har Teknik og Miljø ønsket et overblik over, om fund af pesticider i grundvandet kun stammer fra tidligere anvendte pesticider, som nu er forbudte; eller om det også skyldes pesticider, som er godkendte til anvendelse i dag. Danmarks nationale forsknings- og rådgivningsinstitution for geologi og grundvand, GEUS, har udarbejdet en redegørelse for Aarhus Kommune om dette. Redegørelsen bekræfter, at der findes pesticider i området, og at der findes både tidligere anvendte pesticider, og pesticider som er godkendt til anvendelse i dag. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 3) Pesticider som aldrig findes Desuden kritiseres undersøgelsen fra GEUS for at der ikke nævnes i rapporten, hvilke stoffer der aldrig findes på trods af mange analyser og udbredt anvendelse i vintersæd. Analyser for pesticider i drikkevand i Danmark er Side 3 af 22

stort set udelukkende foretaget efter et analyseprogram foreslået af Miljøministeriet: Boringskontrollen. Boringskontrollen omfatter en række pesticider, der er udpeget som indikatorparametre for, om grundvandet er forurenet og omfatter ca. et dusin af de flere hundrede pesticider, der er anvendt gennem tiden. Boringskontrollen er standardparametre og er således ikke valgt ud fra, hvad der er anvendt i oplandet til boringerne og hvornår det er anvendt. Det må derfor forventes, at der både lokalt og på landsplan er mange analyser uden fund. Godkendelsessystemet for pesticider, varslingssystemet for pesticider og boringskontrollens analyseparametre er rettet mod at finde de stoffer, som kan udgøre et problem på udvalgte forsøgsjorde (godkendelsesordningen og varslingssystemet) eller generelt på landsplan (boringskontrollen). Disse tiltag er ikke rettet mod at finde de pesticider, som er uproblematiske i sårbare områder. Der er derfor ikke et videnskabeligt grundlag for at udpege stoffer, som ikke vil udgøre et problem i sårbare områder. Miljøministeriet har forbudt anvendelsen af pesticider i en 25 meters beskyttelseszone omkring boringer. Forbuddet omfatter alle pesticider. Miljøministeriet har valgt en forsigtighedsudpegning, der omfatter alle pesticider, frem for en mere afgrænset sårbarhedsudpegning, der er rettet mod specifikke stoffer. Aarhus Kommune har tilsvarende valgt at gennemføre en forsigtighedsudpegning, som omfatter stop for alle pesticider, da der ikke er fagligt grundlag for at pege på specifikke pesticider, som ikke udgør et problem i sårbare områder. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) Og Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej 8 4) Fund af pesticider i grundvandet skyldes stoffer, som ikke anvendes mere, og godkendelsesordningen sikrer mod de stoffer, der anvendes i dag. VFL: De fundne pesticider og nedbrydningsprodukter som der henvises til i Kildehenvisning 1, Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Beder, Resume og anbefalinger, Århus Amt 2006, stammer hovedsageligt fra stoffer som ikke længere må anvendes i landbruget og pesticidovervågningen og godkendelsesordningen har sikret mod disse stoffer. Tandergård I/S: De mængder man finder i boringer kommer af sprøjtemidler, der ikke er blevet brugt i en årrække. Side 4 af 22

Danmarks nationale forsknings- og rådgivningsinstitution for geologi og grundvand, GEUS, har redegjort for fund i Aarhus Kommune. Denne redegørelse er lagt til grund for planforslaget. I Aarhus Kommune er der både fund af pesticider som ikke længere må anvendes og pesticider som er godkendt til anvendelse i dag. Godkendelsesordningen for pesticider er en generel regulering. Godkendelsesordningen giver ikke nogen absolut garanti for, at de højest tilladelige grænseværdier for drikkevand kan overholdes overalt. Kommunerne skal derfor beskrive de nødvendige indsatser i indsatsplanerne, og herunder vurdere, om det er nødvendigt at supplere den generelle regulering med indsatser i de sårbare områder. For at sikre grundvandet i Beder Indsatsområde vurderes det at være nødvendigt med en indsats overfor pesticider i de sårbare områder. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 5) Fund af glyphosat og AMPA I Kildehenvisning 2, Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Syd-området, Århus Amt 2006, henvises der til fund af AMPA og glyphosat. Disse fund er under grænseværdien. Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen har undersøgt stigninger i antallet af fund af glyphosat og AMPA i perioden 2007-2009 og anført, at der har været mistanke til analysemetoden. Det er foruroligende, at der er fund af pesticider også selvom det er under grænseværdien for drikkevandskvalitet. Fund af glyphosat og dets nedbrydningsprodukt AMPA i grundvandet viser, at selv pesticider, som er godkendte til anvendelse i dag, findes i grundvandet i Aarhus Syd. Naturstyrelsen har igangsat en undersøgelse af de overvågningsboringer, hvor der i 2009 var særligt mange fund af glyphosat. I Ingeniøren den 7. juli 2012 citeres kontorchef Philip Grinder Pedersen fra Naturstyrelsen for at sige, at Vores undersøgelse forklarer ikke, hvorfor der var så mange fund i 2009. Vi ville enormt gerne have en forklaring. Når der ikke er tale om hverken analysefejl eller utætheder, er den bedste forklaring naturlige forhold«. Naturstyrelsen konkluderer således, at der ikke er tale om analysefejl. Side 5 af 22

Se også 4) Fund af pesticider i grundvandet skyldes stoffer, som ikke anvendes mere og godkendelsesordningen sikrer mod de stoffer, der anvendes i dag. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 6) Bentazon Bentazon er under revision i varslingssystemet og godkendelsesordningen. Varslingssystemet og godkendelsesordningen er generelle ordninger, som sikrer en generel beskyttelse på landsplan. Disse ordninger skal suppleres af kommunernes indsats i sårbare områder, hvis det vurderes nødvendigt. Varslingssystemet og godkendelsesordningen sikrer således ikke nødvendigvis grundvandet mod udvaskning af pesticider i sårbare områder. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 7) Punktkilder eller fladebelastning Fund af Bentazon kunne tyde på punktkildebelastning og indikerer, at fladebelastning med bentazon ikke udgør en risiko. Aarhus Kommune er bekendt med at der findes betydeligt flere analyseprøver uden fund af bentazon end prøver, hvor bentazon er påvist. Havde der været endnu flere fund end tilfældet er, kunne problemet være mere omfattende og man ville ikke kunne udnytte grundvandet til drikkevand, som vi gør i dag. Hver gang der konstateres et fund i en drikkevandsboring, betyder det, at indvindingsmulighederne begrænses særligt hvis det er over grænseværdien og indvindingen helt må stoppes. I Aarhus Kommune er der indtil nu 120 fund af bentazon i grundvandet. 107 fund har koncentrationer lavere end grænseværdien og 13 fund er over grænseværdien. Bentazon er godkendt til anvendelse i landbruget. Det er sandsynligt at nogle fundene stammer fra punktkilder i forbindelse med håndtering af pesticider. Det er dog ligeledes sandsynligt at andre fund stammer fra fladebelastningen, hvor den hydrogeologiske følsomhed overfor pesticider er høj. Det er ikke muligt at udelukke hverken punktkilder eller forureninger der kommer fra fladebelastningen begge regnes for sandsynlige og begge forureningskilder behandles derfor i indsatsplanen. Se også punkt 1) og punkt 3) Pesticider som aldrig findes Side 6 af 22

På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 8) Det er helt overvejende pesticider, der nu er forbudte, som findes i prøverne VFL: Det fremgår af GEUS-rapporten Grundvand status og udvikling 1989-2008, at antal fund af pesticider har været stigende, men variation i analyseprogram og i undersøgte boringer betyder, at der ikke er statistisk grundlag for at vurdere udviklingen i pesticidbelastningen. Det er helt overvejende tidligere anvendte pesticider, der nu er forbudte, som findes i prøverne. I Aarhus Kommune er hver tredje boring påvirket af pesticider, og der er overskridelser af grænseværdien for pesticider i hver sjette. Årsagen til, at der i disse år findes tidligere anvendte pesticider i grundvandet er, at det som regel tager flere årtier for regnvand at sive ned gennem jordlagene og nå frem til de dybeste drikkevandsboringer. En tommelfingerregel i Aarhus er, at det indvundne vand er ca. 40 år gammelt og det er derfor ikke overraskende, at der overvejende findes gamle midler i prøverne. Aarhus Kommune redegør i baggrundsmaterialet for, at der også findes pesticider i yngre grundvand, samt at der også findes pesticider i grundvandet, som er godkendt til anvendelse i dag. Der er derfor ikke grundlag for at tro, at der i fremtiden kun vil findes tidligere anvendte midler i det dybere grundvand. Se også 4) Fund af pesticider i grundvandet skyldes stoffer, som ikke anvendes mere og godkendelsesordningen sikrer mod de stoffer, der anvendes i dag. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 9) Pesticider i små vandforsyninger skyldes uhensigtsmæssig renholdelse af arealer omkring boringer og brønde Forurening af boringer og brønde i meget stort omfang skyldes uhensigtsmæssig renholdelse af arealer omkring boringer og brønde. DLMØ henviser til en rapport fra 2002, hvor GEUS sammenfatter undersøgelser af pesticider i små vandforsyninger i 4 amter. I denne undersøgelse (Pesticidforurenet vand i små vandforsyninger, GEUS 2002) fandtes der indhold af pesticider i ca. 60 % af de boringer og brønde, der blev undersøgt. Forekomst af bakterier i vandet kan være tegn på dårlig vedligeholdelse af boringer og brønde. I boringer og Side 7 af 22

brønde, hvor der ikke var overskridelser af grænseværdier for bakterielle parametre, fandtes der pesticider i ca. 50 % af de undersøgte boringer. Dette tyder på, at forureninger med pesticider ikke nødvendigvis hænger sammen med dårlig vedligeholdelse af brønd eller boring. Aarhus Vands undersøgelser af terrænnært grundvand i Aarhus Kommune er baseret på undersøgelse af både moniterings- og pejleboringer og små vandforsyninger (især husholdning, landbrug, gartneri). Omkring moniterings- og pejleboringer forventes der ikke at være anvendt pesticider, men fundprocenten for pesticider var alligevel 34 % i denne type boringer. For små vandforsyninger var fundprocenten 44-50 %. Hyppigheden af fundene er således sammenlignelige, og der er ikke noget der tyder på, at der er væsentlig overhyppighed stammende fra uhensigtsmæssig renholdelse af arealer omkring små vandforsyninger. Hvis der sammenlignes med det landsdækkende undersøgelsesprogram GRUMO, er hyppigheden af fund i det terrænnære grundvand (mindre end 30 meter under terræn) i disse moniteringsboringer også på samme niveau som målt i Aarhus (fundprocenter ca. 45% i 2010). Fund i GRUMO-boringer tyder således heller ikke på, at fundene skyldes renholdelse omkring boringerne. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 10) Indsatser i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er nok til at sikre grundvandet Analyserne fra 300-meter udvalget viser, at BNBOområderne sikrer mod punktkildeforureninger nedstrøms boringerne 300-meter udvalget vurderer, at det som regel ikke er nødvendigt med en sikringszone på mere end 300 meter nedstrøms en boring. I Aarhus Kommune indvindes der vand fra stort set alle områder med særlige drikkevandsinteresser og dermed er stort set alle arealer beliggende opstrøms en boring. Derfor er betragtningen ikke relevant for Aarhus Kommune. Aarhus Kommune er enig i, at den mest akutte risiko for forurening af vandværkernes boringer er punktkildeforurening i de boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), netop fordi en forurening i nærområdet hurtigt når til boringen. Det er også derfor, der koncentreres en særlig indsats i BNBO. BNBO-områderne sikrer mod punktkildeforureninger tæt ved boringerne, men BNBO sikrer ikke mod øvri- Side 8 af 22

ge punktkildeforureninger opstrøms boringerne. Det kan derfor være nødvendigt med en indsats i større afstand fra boringerne for at sikre boringerne på længere sigt. Figur 1: BNBO udgør en meget lille del af de sårbare områder i Beder indsatsområde. Indsatserne i BNBO beskytter nærområderne til de aktuelle indvindinger, men sikrer ikke den samlede grundvandsressource. Indsatser udelukkende i BNBO vil på ingen måde være tilstrækkeligt til at sikre drikkevandsinteresserne i Aarhus Kommune. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 11) Indsats overfor fylde- og vaskepladser giver ekstra sikkerhed Indsatsen vedrørende fylde- og vaskepladser vil give en ekstra sikkerhed for at punktkilder undgås i fremtiden. Aarhus Kommune er enig. På vegne af Dansk Landbrug Midt- Østjylland (DLMØ) 12) Der mangler dokumentation for, at generel regulering ikke er nok til at sikre grundvandet. Baggrundsmaterialet dokumenterer ikke, at regelret anvendelse vil udgøre en risiko. Der er ikke tilvejebragt dokumentation for, at de mange generelle opstramninger for anvendelse af pesticider i landbruget ikke skulle være tilstrækkeligt til at sikre Beder indsatsområdet mod fremtidige forureninger af godkendte pesticider Sammenfattende finder VFL at der ikke er tilvejebragt dokumentation for at de eksisterende godkendelsesordninger og regler på pesticidområder vedrø- Side 9 af 22

rende håndtering m.v. samt implementering af boringsnære beskyttelsesordninger (BNBO), ikke skulle være tilstrækkeligt til at sikre Beder Indsatsområde mod fremtidige forureninger af godkendte pesticider. De generelle opstramninger, der nævnes i indsigelsen er: 1. Godkendelsesordningen og varslingssystemet: Disse er en del af den generelle regulering og sikrer ikke beskyttelsen i sårbare områder. 2. 10 meter, 25 meter beskyttelseszone og boringsnære beskyttelsesområder: Disse tiltag beskytter kun den nærmeste zone omkring indvindingsboringer og ikke generelt vandværkernes indvindingsoplande eller grundvandsressourcen. 3. Vaskepladsbekendtgørelsen: Formålet er at forbedre beskyttelsen overfor håndtering af pesticider, det vil sige påfyldning og skylning af sprøjter. Vaskepladsbekendtgørelsen er ikke rettet mod den forurening, der kan opstå ved almindelig spredning af pesticider i sårbare områder. 4. Opdateringskurser for sprøjteførere: Dette virkemiddel kan mindske risikoen for spild og uheld, forbedre vidensniveauet og dermed beskyttelsen, men sikrer ikke mod nedsivning fra almindelig regelret anvendelse i de sårbare områder. Aarhus Kommune er enige i, at den generelle beskyttelse på mange områder er forbedret væsentligt siden anvendelsen af pesticider i jordbrugserhvervene startede. På den baggrund finder Aarhus Kommune også, at det alene er BNBO og de særligt følsomme områder, hvor der skal ske en supplerende indsats med pesticidfri drift. Denne indsats findes nødvendig, idet kortlægningen viser, at områderne er følsomme overfor pesticider og idet forurening af ressourcerne vil være særlig kritisk i forhold til at opretholde drikkevandsforsyningen til forbrugerne i området samt til Aarhus by. Aarhus Kommune er klar over, at dyrkningsdeklarationer med pesticidforbud kan være særligt indgribende overfor den enkelte lodsejer og dyrker. Derfor vil ejeren også blive mødt med fuld erstatning for de tab, som restriktionerne måtte resultere i, som også lovgivningen foreskriver. Side 10 af 22

og konsekvenser DLMØ på vegne af medlemmer. Ole og Stine Aagaard Nielsen, Fuldenvej 50, bakker op om DLMØ høringssvar. Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej 8 13) Afvejning af dokumentation, indsats og konsekvenser Landbrugsorganisationerne med medlemmer i Aarhus Kommune kan ikke acceptere det fremlagte forslag til Indsatsplan Beder. Byrådet anmodes om at revidere forslaget iht. Lovgivningens krav til dokumentation og ikke baseres på vurderinger. Det har alt for vidtgående konsekvenser for landbruget. Tandergård I/S: Vi er stærkt imod indsatsplan Beder, ikke kun fordi den får store konsekvenser for landbruget, men også fordi vi er overbeviste om, at den er uden virkning Aarhus Kommune vurderer, at kortlægningen og den øvrige dokumentation sandsynliggør sammenhængen mellem grundvandets belastning og arealanvendelserne. Formålet med indsatsplanerne er at sikre drikkevandsinteresserne og sikre, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser kan indvindes rent og urenset drikkevand. Kommunen har foretaget en afvejning af konsekvenserne ved fortsat belastning af grundvandsressourcerne overfor konsekvenserne for de berørte parter, herunder de enkelte landmænd. Dyrkningsdeklarationer kan være særligt indgribende overfor den enkelte, som i øvrigt lever op til lovgivningen ved at anvende godkendte pesticider og følger generel regulering vedrørende nitrat. Derfor vil ejeren også blive mødt med fuld erstatning for de tab, som restriktionerne måtte resultere i. Omfanget af indsatserne vurderes at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til indsatsområdet og forsyning af områdets forbrugere, samt forsyning af Aarhus by. Bent Vange Nielsen Starupvej 79 14) Egne arealer bør ikke være omfattet af indsatser Mener, at de geologiske forhold gør, at der ikke er særlig fare for nedsivning. De nuværende midler er godkendt og udgør ikke samme risiko som for 20-30 år siden. Har haft egen boring i 40 år, som ikke er forurenet, og der er 2 km til nærmeste boring. Planen betyder, at der ikke kan dyrkes samme afgrøder som vanligt, blandt andet frøgræs, som giver meget lille nitratbelastning og kun kan dyrkes, hvis den sprøjtes. Henstiller til at egne besiddelser tages ud af område, Side 11 af 22

hvor pesticidbelastning skal reduceres. Aarhus Kommune vurderer, at kortlægningen og den øvrige dokumentation sandsynliggør sammenhængen mellem grundvandets belastning og arealanvendelserne. Godkendelsesordningen er en generel regulering, som ikke sikrer mod nedsivning i sårbare områder. Indsatsplanerne skal sikre grundvandet i hele indsatsområdet; ikke bare omkring boringerne. Selvom der ikke er fund i en boring, kan der godt være pesticider i oplandet til denne. Hertil kommer, at boringerne kan have et opland, som er adskillige kvadratkilometer stort. Din ejendom, Starupvej 79, ligger i kanten af Beder indsatsområde, hvorfra både Malling Vandværk og Aarhus Vand A/S henter vand. Oplandene er store og rækker ud over indsatsområdet. Naturstyrelsen har derfor besluttet, at der skal udpeges et nyt indsatsområde, som omfatter arealerne vest for Starupvej over mod Malling By og videre vestover på den anden side af byen. Naturstyrelsen skal kortlægge det nye indsatsområde, hvorefter der også skal laves en indsatsplan for arealerne i det område inden 2017. Se desuden punkterne: 4) Fund af pesticider i grundvandet skyldes stoffer, som ikke anvendes mere og godkendelsesordningen sikrer mod de stoffer, der anvendes i dag. 10) Indsatser i BNBO er nok til at sikre grundvandet. 22) vedrørende udvaskning af nitrat og dyrkning af frøgræs., faldende forbrug Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej 8 15) Fald i anvendelsen af nitrat og pesticider betyder at planen er unødvendig Anvendte mængder af nitrat og pesticider er faldet siden 2007. I 2007 var forbruget halvdelen af i 1984. Faldende forbrug betyder at planen er unødvendig. Fund skyldes at folk ikke vidste bedre for mange år siden. Anvendelsen af kvælstofgødning er gennem de senere år begrænset generelt igennem den nationale lovgivning. Dette medfører et generelt fald i kvælstofudvaskningen, som beskrevet i Landovervågningsoplande 2010 (Videnskabelig rapport fra DCE - Na- Side 12 af 22

tionalt Center for Miljø og Energi. Nr. 3. 2011). Heri fremgår, at udvaskningsniveuaet på landsplan stadig er over grænseværdien på drikkevand. Udvaskningen er dog afhængig af mange forhold, som fx jordbund, nedbør og markdrift. I Beder Indsatsområde opgøres udvaskningen konkret for hver enkelt mark, på baggrund af oplysninger fra de konkrete bedriftsoplysninger m.v. Der iværksættes kun indsatser, såfremt udvaskningen i de enkelte deloplande er over grænseværdien på drikkevand. Yderligere sikrer indsatsplanen, at udvaskningen ikke stiger i forbindelse med miljøgodkendelse af nye landbrug. Landbrugets forbrug af pesticider er faldet siden det toppede i 1984. Men siden 2000 har forbruget med få undtagelser igen været stigende. Fund i grundvandet omfatter både tidligere anvendte pesticider, samt pesticider som er godkendt til anvendelse i dag. Der er fund af pesticider både i dybere og ældre grundvand og i yngre mere terrænnært grundvand. Aarhus Kommune vurderer, at det er anvendelsen af pesticider i særligt sårbare områder, som er årsag til at pesticiderne findes i grundvandet, og at der er brug for en supplerende indsats i disse områder. Se desuden: 4) Fund af pesticider i grundvandet skyldes stoffer, som ikke anvendes mere og godkendelsesordningen sikrer mod de stoffer, der anvendes i dag. Indsatser, nitrat Dansk Landbrug Midt- Østjylland 16) Ved godkendelser af husdyrbrug kan kommunen kun stille begrænsede krav om at mindske udvaskningen af nitrat Indsatsplanforslagets krav til reduktion af nitratudvaskning går videre end til regulering af den udvaskning, der følger af udbringning af husdyrgødning. Der er ikke i husdyrbrugloven hjemmel til at kræve en reduktion af udvaskningen af nitrat, der går videre end til at neutralisere den merudvaskning, der vil kunne følge af udbringning af husdyrgødning. Det bør fremgå af indsatsplanen. Over sommeren 2012 har Miljøministeriet udarbejdet et forslag til ny bekendtgørelse, der fastsætter rammerne for reguleringen af nitratudvaskningen i forbindelse med sager om godkendelse eller tilladelser til husdyrbrug. Bekendtgørelsesforslaget fastsætter bl.a. at der ikke kan fastsættes vilkår, der er mere skærpede end en Side 13 af 22

nitratudvaskning, der svarer til udvaskningen fra et planteavlsbrug med et standard planteavlssædskifte. Aarhus Kommune vil ændre indsatsplanens bestemmelser således at planen er i overensstemmelse med de nye regler på området. Dette vil betyde at DLMØ s høringssvar vedrørende forhold omkring kvælstofgødning imødekommes. Indsatser, nitrat Dansk Landbrug Midt- Østjylland 17) Udspredning af spildevandsslam Iht. vejledning fra Naturstyrelsen af 21. maj 2012 er der ikke krav om VVM ved ændring af udspredningsarelaer til anvendelse af anden organisk gødning (slam). Naturstyrelsen har i maj måned 2012 offentliggjort en vejledning om VVM reglerne vedr. rensningsanlæg og anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål. Vejledningen erstatter et notat fra 5. januar 2011 og ændrer Naturstyrelsens fortolkning af VVMreglerne. Af den nye vejledning fremgår det, at der i forbindelse med rensningsanlægs håndtering af spildevandsslam skal laves en VVM-screening, som generelt forholder sig til udbringningen af spildevandsslam fra anlægget. I vejledningen står der desuden, at der i forbindelse med konkrete aftaler om anvendelse af spildevandsslam ikke skal gennemføres VVMscreening. Hvis anvendelsen kan give anledning til ikke uvæsentlige gener, gør Naturstyrelsen opmærksom på, at kommunen kan meddele forbud eller påbud efter slambekendtgørelsens 32. Aarhus Kommune vil ændre indsatsplanens bestemmelser således, at planen er i overensstemmelse med de nye regler på området. Dette betyder at DLMØ s høringssvar vedrørende forhold omkring udspredning af slam imødekommes. Dansk Landbrug Midt- Østjylland 18) Tilladelse til udspredning af biomasse Der er ikke krav om VVM-screening af arealer, der påtænkes anvendt til udspredning af biomasse. Ifølge Miljøministeriets gældende vejledning skal der gennemføres VVM-screening, når afgasset biomasse Side 14 af 22

spredes på marker og på denne måde anvendes som gødning. Der er dog opstået tvivl om vejledningen, og Miljøministeriet har derfor påbegyndt et udredningsarbejde, som skal afklare blandt andet dette spørgsmål. Dette arbejde forventes ikke afsluttet, før indsatsplanens endelige vedtagelse. Indsatsplanen ændres, så der tages højde for en ny vejledning. Indsatsplanens målsætning om maksimal udvaskning af nitrat på 50 mg/liter fastholdes, mens retningslinjen i indsatsplanen ændres til, at Miljøministeriets gældende vejledninger følges, samtidig med, at administrationen af sagsområdet så vidt muligt skal opfylde indsats-planens målsætning. DLMØs høringssvar imødekommes således delvist på dette punkt. Indsatser, pesticider Dansk Landbrug Midt- Østjylland 19) Krav til landbrugets fylde- og vaskepladser, hvor pesticider håndteres Der er ikke hjemmel i husdyrbrugloven til at stille krav om vaskepladser, da husdyrbrugloven alene hjemler regulering af dyreholdet Ifølge vaskepladsbekendtgørelsens 1 stk. 2 kan der i afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3-5 fastsættes vilkår, der er mere vidtgående end bestemmelserne i vaskepladsbekendtgørelsen. Det er Miljøstyrelsens vurdering, at bestemmelsen i 1,stk. 2, ikke udelukker, at der stilles videregående krav/vilkår i medfør af husdyrbrugreglerne. Det er således ikke husdyrbrugloven, men derimod vaskepladsbekendtgørelsen, der giver mulighed for at stille krav i forbindelse med godkendelser. Indsatser, nitrat Aagaarden, Fulden Fuldenvej 50 Ole og Stine Aagaard Nielsen 20) Målinger af nitrat i drænrør Egne målinger fra drænrør viser 23-30 mg/l nitrat De to udtagne prøver fra Fuldenvej 50 viser et udvaskningsniveau på 23-30 mg nitrat/l i ultimo maj, hvilket er væsentligt under grænseværdien for drikkevand som er 50 mg nitrat/l. Det er forventeligt, at der i normalt dyrkede landbrugsarealer findes en lav koncentration af nitrat i vandet i rodzonen på dette tidspunkt, idet planterne er i fuld vækst og vil optage hovedparten af nitraten fra jordvæsken. Udvaskningen af nitrat sker i særde- Side 15 af 22

leshed i efteråret. På dette tidspunkt er kvælstofoptaget fra planter væsentligt begrænset, idet afgrøden er høstet. Herudover er der en række andre forhold som gør, at udvaskningen både varierer over året og fra år til år. På enkeltmarker vil man godt kunne have en udvaskning under 50 mg nitrat, og i gennemsnit er udvaskningen desuden lav i området omkring Fulden. Planforslaget lægger ikke op til, at der på nuværende tidspunkt sættes krav om mindsket nitratudvaskningen i området ved Fulden. Indsatser, nitrat og pesticider Fællesrådet Beder, Malling og Ajstrup V/ Jørgen Friis Bak Kirkebakken 23 21) Aftaler om pesticidreduktion bør være frivillige, og landbruget burde have besked om kommende indsatsplaner af hensyn til planlægning og investeringer. Aarhus Kommune har givet tilladelse til en udvidelse af husdyrproduktioner i området. Dyrkning af jorden er en helt nødvendig forudsætning for rentabiliteten af store husdyrproduktioner (især svin). Det er urimeligt at disse landbrug er usikre på mulige indgreb, og kan risikere at se investeringer forringes og deres eksistens i værste fald truet. Aftaler med de store husdyrbrug bør være frivillige aftaler i stedet for tvangsmidler. Folketinget har vedtaget, at der skal udarbejdes indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse, og at der når frivillighed ikke er mulig kan pålægges rådighedsindskrænkninger over for anvendelsen af pesticider mod fuld erstatning. Aarhus Vand har i mere end 10 år tilbudt frivillige aftaler med lodsejere i området. Dette har ført til frivillige aftaler på 126 ha. Indsatsplanen lægger op til at der skal indgås frivillige aftaler på yderligere 623 ha landbrugsareal og der er brug for at aftalerne indgås hurtigere end hidtil. Der pålægges kun rådighedsindskrænkninger i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale. Når Aarhus Kommune har givet tilladelse til udvidelser af husdyrproduktioner, er ansøgere blevet gjort opmærksomme på, at området er udpeget som områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor der skal udarbejdes en indsatsplan. Før planen udarbejdes er den konkrete indsats som er nødvendig i området ukendt. Det er derfor ikke muligt at formidle indsatsplanens indhold og konsekvenser på forhånd. Såfremt der måtte ske væsentlige forringelser i forhold til eventuelle foretagne investeringer i anlæg Side 16 af 22

m.v., og dette vil medføre økonomiske tab for lodsejeren, skal der ydes fuld erstatning i forbindelse med pålæg af dyrkningsdeklarationer. Indsatser, nitrat Bent Vange Nielsen Starupvej 79 22) Udvaskning af nitrat ved dyrkning af frøgræs Hvis planerne bliver effektueret vil det betyde at vi ikke kan dyrke de samme afgrøder som vanligt. Bl.a. frøgræs, som er en meget miljøvenlig afgrøde, men frøgræs kan kun dyrkes hvis den bliver holdt ren. Vi har i 30 år, dyrket vores marker miljø venligt bl.a. ved at vi har placeret gødning, dvs. når vi sår kommer gødningen ned sammen med udsæden. Dette giver en meget lille udvaskning af næringsstoffer. Pesticidfri drift kan betyde at nogle afgrøder, som fx frøgræs bliver vanskelige at dyrke. Som konsekvens må det forventes at nogle sædskifter må lægges om. Dette kan som påpeget i høringssvaret betyde, at udvaskningen af næringsstoffer (herunder nitrat) kan stige på konkrete marker. Natur og Miljø har lavet en vurdering af, hvad det vil betyde for udvaskningen af nitrat, såfremt der dyrkes pesticidfrit i de sårbare områder. Udvaskningen af nitrat på markniveau kan blive forværret eller forbedret i forhold til den nuværende drift, afhængig af hvilken omlægning der måtte ske. På deloplandsniveau anslås en ændring fra konventionelt landbrug til økologisk drift at give anledning til en merudvaskning. Dette forventes at blive udlignet af, at andre arealer omlægges til mere ekstensive landbrugsformer og skov. Indsatser, nitrat og pesticider Anne Arentoft Kristensen Kysinggaard Kystvejen250 23) Indsatser på dele af matrikler som udgør en meget lille del af en ejendom bør ikke omfattes af indsatser, da generel regulering forebygger væsentligt Indsatsområdet dækker kun få procent af ejendommen og overskærer en matrikel, hvor dyrkningspraksis er nødt til at gælde for den samlede matrikel. Eksisterende generel regulering overfor nitrat og pesticider er fyldestgørende; vil gerne fortsat kunne sprøjte og gøde forskriftsmæssigt. Kommunen er enig i, at indsatserne så vidt muligt ikke skal overskære matrikler, men derimod følge Side 17 af 22

mark-, matrikel- eller brugsgrænser. Derfor har kommunen i forbindelse med indsatsplanlægningen foretaget en afgrænsning af de sårbare områder, som passer til mark-, matrikel- eller brugsgrænser. Kun ved meget store marker er der foretaget afskæringer, hvis det ikke har været muligt eller rimeligt at tage hele marken ind eller ud af de sårbare områder. Kommunen kan imidlertid kun foretage denne afgræsning til mark-, matrikel- eller brugsgrænser inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, da det er staten, der udpeger områder med særlige drikkevandsinteresser. Staten har ikke valgt, at lade udpegningen følge matrikelskel. Det er således statens udpegninger, der er årsag til at matrikler overskæres ved grænserne af indsatsområderne, som ved det konkrete tilfælde. Ved den konkrete aftaleindgåelse med vandværkerne er der mulighed for at fremlægge uhensigtsmæssigheder ift. driften og drøfte muligheden af, at aftalen omfatter hele matriklen. I indsatsområderne skal kommunerne supplere den generelle regulering, hvis det konkret vurderes nødvendigt. Aarhus Kommune vurderer, at de generelle tiltag som gældende normer for gødningstildeling og godkendelsesordningen for pesticider ikke er tilstrækkelige til at sikre drikkevandsinteresserne mod forurening i de sårbare områder i Beder Indsatsområde. Se desuden punkt 4) og 10)-12) vedrørende godkendelsesordningen og øvrig generel regulering. Indsatser, pesticider Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej 8 24) Pesticidfri drift i landbruget bør også gælde virksomheder Det er mere effektivt, at både landbrug og virksomheder bidrager, i stedet for at landbrug får restriktioner, mens øvrige virksomheder får henstillinger Aarhus Kommune er enig. Naturstyrelsen har i høringsperioden meldt ud, at der er mulighed for at stille krav efter miljøbeskyttelsesloven til både landbrug og virksomheder i øvrigt. Virksomhederne vil blive omfattet af samme procedure som landbrugene, som indledes med et tilbud om indgåelse af aftaler fra vandværkerne. Aarhus Kommune vil ændre indsatsplanens bestemmelser således, at planen er i overensstemmelse med de nye udmeldinger på området. Dette betyder, at høringssvaret imødekommes. Side 18 af 22

Indsatser, pesticider Fællesrådet Beder, Malling og Ajstrup V/ Jørgen Friis Bak Kirkebakken 23 Aagaarden, Fulden Fuldenvej 50 Ole og Stine Aagaard Nielsen 25) Indsats overfor pesticidanvendelse bør også omfatte byområder Fællesrådet: Det virker urimeligt, at tvinge en løsning igennem overfor landbrug, som skal have en uddannelse i sprøjtning, mens private haveejere uden uddannelse blot får henstillinger og oplyses om pesticidfri drift. Foreslår at Aarhus Kommune tilbyder private borgere og virksomheder i byområder gratis tinglysning af servitut med forbud mod at anvende pesticider for at sikre de 310 ha boligområder på en god og forholdsvis billig måde. Aagaard Nielsen: Hvor er byboerne henne i det her? Byboer kender ikke til de præcise målinger af diverse ukrudtsmidler. Der er krav om uddannelse i håndtering af pesticider for sprøjteførere i landbruget, men lovgivningen sætter ikke tilsvarende krav til byboere. Byboere skal imidlertid stadig overholde retningslinjer for dosis m.v. Fordelingen af fund i Aarhus Kommune viser, at der er grund til restriktioner både i sårbare by- og landområder. Med det aktuelle lovgrundlag er der ikke mulighed for at stille krav til private haveejere, men Naturstyrelsen vurderer, at der er mulighed for at stille krav til virksomheder i byerne. Derfor er indsatserne overfor private haveejere begrænset til oplysningskampagner. Byboere med ejendomme inden for de boringsnære beskyttelsesområder kan dog blive mødt af krav om pesticidfri drift. Kommunerne har ikke lovgrundlag til at tilbyde frivillige aftaler eller stille krav om pesticidfri drift overfor haveejere. Kommunen kan således heller ikke tilbyde at betale en tinglysning. Indsatser pesticider Poul Rasmussen Testrupgaard Testrupvej 103 26) Kommunen bør holde ukrudtet nede på offentlige arealer op til markerne Kravet om pesticidfri drift er ikke nogen god idé. Kommunen bør slå grøfter for at forebygge ukrudtsspredning. De midler man finder var godkendte, det kan man ikke rette op på nu, hvorfor skal vi bøde for det nu, hvor midlerne er skånsomme og små. Side 19 af 22

Aarhus Kommune slår vejrabatterne på 2 måder. De arealer, der har betydning for færdslen slås 2 gange årligt. Disse arealer omfatter en meter langs vejen samt oversigtsarealer. Øvrige arealer slås kun 1 gang årligt. Kombinationen er valgt i forhold til den økonomi kommunen har til rådighed og bl.a. for at undgå trævækst i grøftearealer. Visse arter f.eks. bynke, tidsler og skræpper kan spredes til markerne, men indvandringen af ukrudt sker i væsentlig omfang luftbåren og frø kommer langvejs fra. Der kræves derfor altid en markbearbejdning, uanset om rabatterne slås 1 eller 2 gange. Frøspredning fra forskellige græsser i vejrabatten kan være et problem, når landmænd ønsker at tilså marker med græsfrøafgrøder. Her har kommunen en forpligtigelse til at slå græsset jævnfør Bekendtgørelse om markfrø, såfremt lodsejeren har anmodet om dette betids til kommunen, så det kan indarbejdes i græsvedligeholdelsesplanen. Godkendelsesordningen er en generel regulering, som ikke sikrer mod nedsivning i sårbare områder. Fund af gamle midler viser, at der kan sive midler ned nogle steder. Det vand, man indvinder til drikkevand, er også nogle årtier gammelt, så det er ikke underligt, at det ofte er de gamle midler man finder. I grundvandet er der imidlertid også midler, som er godkendt til anvendelse i dag. Derfor vurderer Aarhus Kommune, at der er brug for en indsats. Erstatning Aagaarden, Fulden Fuldenvej 50 Ole og Stine Aagaard Nielsen 27) Værditab erstattes Vi ønsker ikke at overgå til økologi og forstår ikke, hvordan det skal finansieres/drives, hvis der skal være skovrejsning. Hvor er økonomien henne, hvis det her skal blive en realitet? Hvordan skal ejendommen fremover være økonomisk attraktiv? Der er forskellige muligheder for at drive jorden uden brug af pesticider og uden at overgå til økologi. Mulighederne for finansiering kan blandt andet drøftes med vandværkerne, som vil kontakte de berørte lodsejere. Der skal ydes fuld erstatning for ejendommens værditab ved omlægning til anden drift. Desuden skal et evt. fald i ejendommens værdi også dækkes af erstatningen. Side 20 af 22

Erstatning Tandergård I/S Bent og Ole Munk Nielsen Tandergårdsvej 8 28) Erstatningens udbetaling og regulering over tid Erstatning er et engangsbeløb. Det rammer fremtidige generationer, og en varig tinglysning på ejendommen åbner ikke op for hvad fremtiden vil bringe af ændringer i midler og teknologier. Tinglysning om begrænset anvendelse af pesticider og/eller nitrat kan være tidsbegrænset (typisk 5-20 år) eller varig. En tidsbegrænset aftale eller påbudt restriktion vil typisk skulle genforhandles ved aftaleperiodens udløb. I en tidsbegrænset aftale vil man kunne ændre konkrete vilkår, idet nye teknologier kan vise sig at opnå de samme mål. For varige tinglyste restriktioner, vil man ligeledes kunne ændre vilkår, hvis formålet måtte kunne opnås på en mindre belastende måde. Ved varige aftaler udbetales erstatningen typisk men ikke nødvendigvis - som et engangsbeløb. Beløbet dækker over omkostningerne kapitaliseret for altid. Typisk vil en aftale/et påbud sætte bebyrdende restriktioner på arealer. Disse arealer vil miste handelsværdi, og fremtidige generationer vil derfor kunne erhverve arealerne til en lavere pris, som afspejler de dyrkningsrestriktioner, der er tinglyst. Erstatning Poul Rasmussen Testrupgaard Testrupvej 103 29) Individuel vurdering af erstatningens størrelse Når man har en svinebedrift er jorden værdiløs til landbrugsbedrift efter omlægning til pesticidfri drift. Er ikke interesseret i frivillige aftaler pga. prisen. Der er ikke fastsat nogen pris til erstatning på forhånd, og erstatningen skal vurderes specifikt for hver ejendom. Der skal ydes fuld erstatning for ejendommens værditab. Et evt. fald i værdi skal således også dækkes af erstatningen. Side 21 af 22

Erstatning generelt Lasse Beck Meinicke Hørret Byvej 18 30) Glad for grundvandsbeskyttelse Har med glæde modtaget brev om pesticidfri drift. Dejligt at det skal kunne betale sig at passe på vores vand. Vil gerne have oplysninger om erstatningens størrelse. Forvaltningen har videresendt forespørgslen til vandværkerne, som skal indgå aftale med jordbrugere. Side 22 af 22