INDHOLD FORORD 3 INDLEDNING 4 DEL 1 VURDERING AF DEN SAMLEDE INDSATS 1.1 GENERELLE VURDERINGER OG KONKLUSIONER 5 1.2 DEN SOCIOØKONOMISKE UDVIKLING 2007-2012 10 1.3 EVALUERING FØR OG EFTER 12 1.4 FORANKRING OG VIDEREFØRELSE AF INDSATSEN EFTER SOMMEREN 2012 16 1.5 OPSAMLING PÅ GENERELLE VURDERINGER OG KONKLUSIONER 17 DEL 2 INDSATSOMRÅDERNE 2.1 BØRN OG UNGE 19 2.2 NETVÆRK 26 2.3 IMAGE 31 APPENDIKS 37 2
Forord Brøndby Strands boligsociale helhedsplan Herfra og Videre (2007-2012) står foran sin afslutning. Det har været år, hvor man i starten arbejdede på at fundamentere og udvikle det arbejde, som allerede blev gjort af boligafdelingerne med Brøndby Kommune som partner for eksempel i forbindelse med væresteder for unge. Efter opstarten blev det tid til at udvikle nye aktiviteter. I løbet af årene har et nyt værested for drenge set dagens lys, og der er gjort en målrettet indsats for at inddrage kvinder af udenlandsk oprindelse i de frivillige netværk. Desuden har Herfra og Videre arbejdet for at udbygge netværket mellem de frivillige klubber og foreninger, blandt andet gennem Frivilligmesser i samarbejde med Brøndby Kommune. En tillægsbevilling gav øgede muligheder for at skabe aktiviteter for de ældre beboere i boligområdet. Og desuden er netværket af samarbejdspartnere på alle niveauer blevet udbygget. Indsatsen i en boligsocial helhedsplan må hele tiden afspejle de behov, som opstår i boligområdet, og de behov, der opstår af samfundsudviklingen og virker tilbage på boligområdet. Herfra og Videre har taget turen med fra et samfund med udvikling og vækst til vores nuværende krise, som rammer de almene boliger på flere måder. Arbejdsløsheden rammer først de lavest uddannede, som der er mange af i Brøndby Strand. Og boligmarkedets rutsjetur giver mindre flow i udlejningen af almene boliger. Det har spillet ind på, hvor vægten blev lagt i Herfra og Videres tre indsatsområder, Børn og unge, Netværk og Image. Herfra og Videre har haft fire år med mange små og store projekter. Meget er lykkedes, men der har også været indsatser, der kunne have været gjort bedre eller anderledes. På de følgende sider bliver tæppet rullet ud for de projekter og aktiviteter, som tilsammen har udgjort det levende og konstant bevægelige projekt Herfra og Videre. På vegne af styregruppen for Herfra og Videre Borgmester Ib Terp og Talsmand for De 9 Tommy Rex Mortensen 3
Indledning Den boligsociale helhedsplan Herfra og Videre har snart 5 år på bagen, og vi vil i det følgende samle op på de erfaringer, der er gjort gennem årene og se på, hvordan helhedsplanens vision, mål og succeskriterier er blevet opfyldt. Det har været 5 år fyldt med aktivitet, oplevelser, finanskrise, succesfulde projekter og andre, der ikke var den store opbakning til. Alt i alt er vi blevet klogere og håber også, vi har været med til at gøre en forskel for dem, der har deltaget i de mange aktiviteter. Udover Herfra og Videre har der været en tillægsansøgning (2009-2011) specifikt omkring beboerrådgiverens arbejdsområde. Dette er en evaluering for både helhedsplanen og tillægsansøgning og i denne evaluering vil det blive refereret som en samlet størrelse, der benævnes enten Herfra og Videre eller helhedsplanen. En ny helhedsplan venter lige om hjørnet og står klar til at tage over, hvor Herfra og Videre slipper. Det er en stor luksus ikke at skulle lukke en masse ned, men kunne tænke nyt, tage det med videre, der virker og afslutte det, der ikke virker. På gensyn i Brøndby Strand for Fremtiden! NetværksKontoret: Anette Hestlund Anet Tamborg Laura Wogensen Zahid Mansoor 4
DEL 1 Vurdering af den samlede indsats Indhold Evalueringen er inddelt i 2 dele, hvor del 1 er en vurdering af den samlede indsats her bliver organiseringen beskrevet, hvordan visionen er blevet indfriet, og om der er sket en ændring i de socioøkonomiske nøgletal. Del 2 går i dybden med en vurdering af de enkelte projekter, og endelig vil der som appendiks være en opsamling på alle succeskriterier, der er opstillet i helhedsplanen Herfra og Videre. Økonomi Midlerne til Herfra og Videre og tillægsansøgningen kommer fra Landsbyggefonden (LBF), Brøndby Kommune og De 9 boligafdelinger. Den samlede økonomiske ramme har været på ca. 26.5 mio. kr. Heraf er ca. 17.7 mio. kr. fra LBF, ca. 1.7 mio. kr. fra De 9 og ca. 7.1 mio. kr. fra Brøndby Kommune. Derudover har projektet fået fondsmidler for ca. 1.5 mio. kr. For at give et billede af hvordan ressourcerne har været fordelt er langt den overvejende del af midlerne gået til børn og unge projekterne, det er ca. 65 %. Der er brugt ca. 12 % på netværksindsatsen og ca. 9 % på imageindsatsen de resterende 14 % er brugt under hovedoverskriften administration. 1.1 GENERELLE VURDERINGER OG KONKLUSIONER 1.1.2 De overordnede rammer for projektet Helhedsplanen Herfra og Videre har været et samarbejde mellem Brøndby Kommune og 9 boligafdelinger i Brøndby Strand 1. Helhedsplanen er blevet koordineret af NetværksKontoret. Helhedsplanen har haft tre indsatsområder: Børn og Unge, Netværk og Image, hvor Børn og Unge indsatsen har været langt den største. NetværksKontoret var bemandet med en leder, en opsøgende børn- og ungemedarbejder, en beboerrådgiver samt en kommunikationsmedarbejder. Der har i perioden derudover været praktikanter, ansatte på fondsmidler og ungemedarbejdere i Perlens Drenge tilknyttet NetværksKontoret. NetværksKontoret har varetaget den daglige styring og koordinering af projektet og fremsendt statusnotater for de enkelte projekter forud for styregruppemøderne. Derudover har der været en række ansatte i Brøndby Kommune i forbindelse med de enkelte delprojekter under børn og unge. 1 De 9 består af de ni almene boligafdelinger: BB 605, BB 606, BB 607, BB 608, T 13, T 15, PAB afd. 8, BAB - Rheumpark og Lejerbo afd. 157 Lunden. 5
1.1.3 Hvorfor blev Brøndby Strand valgt til endnu en helhedsplan? De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand har en række udfordringer. De statistiske nøgletal viser blandt andet, at ca. 24 % af beboerne over 15 år har en indkomst under 100.000 kr. om året, hvilket er en meget stor procentdel sammenlignet med den resterende del af Brøndby Kommune, hvor tallet er 14 %. Der bor over 50 % med flygtninge eller indvandrebaggrund, og 37 % af beboerne er børn og unge under 25 år. Boligområdet er dog også kendetegnet ved at have en række ressourcer. Der er et utal af foreninger og klubber, og der er mange frivillige og ildsjæle både i beboerdemokratiet og blandt beboerne generelt. Derudover underbygger det gode samarbejde i De 9 og med kommunen det boligsociale arbejde. 1.1.4 Beskrivelse og vurdering af Herfra og Videres organisering Styregruppe Herfra og Videre har været organiseret med en styregruppe som det overordnede organ. Styregruppen bestod af kommunale repræsentanter (borgmester og SSP-Konsulent), De 9 formænd samt en repræsentant fra hver af de 5 administrationer. Der har været afholdt ca. 3 styregruppemøder om året. Styregruppen havde ansvaret for den overordnede styring af projektet, og skulle blandt andet tage stilling til eventuelle justeringer i helhedsplanen og økonomien i projektet. Forud for styregruppemøderne udsendte sekretariatslederen dagsorden og bilag som herefter er blevet drøftet, og der er blevet truffet beslutninger på møderne. Forud for møderne er der blevet udarbejdet et notat med status for alle projekter under Herfra og Videre. Der har dog vist sig et manglende ejerskab til specielt børn- og ungeprojekterne. Det kan skyldes, at der er flere ansatte og at det dermed er blevet et større projekt end tidligere, så styregruppen er kommet længere væk fra projekterne og beslutningerne. Der vil som konsekvens af dette i den kommende helhedsplan blive arbejdet med oplæg fra aktiviteterne i forbindelse med møderne for ad den vej forhåbentlig at skabe et større ejerskab. Tværfaglig ledergruppe Som en del af organiseringen har der også været en tværfaglig ledergruppe, der skulle sikre fremdriften af helhedsplanen på det overordnede faglige niveau med fokus på overordnet koordinering af det professionelle og tværgående samarbejde. Gruppen har ikke fungeret, som det var hensigten i helhedsplanen, da det ikke har været muligt at samle og fastholde ressourcepersonernes interesse. De har dog bidraget i forskellige specifikke faglige problemstillinger som fx udarbejdelse af en kommunikationsstrategi. Erfaringen er taget med videre i det kommende projekt, hvor der er i stedet for en faglig ledergruppe er en faglig gruppe omkring hvert indsatsområde. De 9 Samarbejdet mellem De 9 afdelinger har været helt essentielt for det boligsociale arbejde. Der har været månedlige møder i De 9, hvor der både har været punkter omkring helhedsplanen og punkter omkring projekter mellem afdelingerne. Beboerrådgiveren har været sekretær for De 9. Ejerskabet til projektet har manglet, der vil derfor i det kommende projekt blive arbejdet med, at det er sekretariatslederen, der deltager i De 9 møderne fremfor beboerrådgiveren, som det har været i Herfra og Videre. Derudover vil de ansvarlige for projekterne deltage på møderne når det er relevant. 6
NetværksKontoret NetværksKontorets rolle har været at koordinere og udvikle Herfra og Videre. Erfaringen har vist, at det er vigtigt, at der sker en forventningsafstemning mellem styregruppen og de ansatte omkring hvilke opgaver, der skal løses af det koordinerende organ, og hvad arbejdstiden skal bruges på, så der ikke opstår misforståelser. 1.1.5 Beboerinddragelse Hele tanken bag det boligsociale arbejde i Brøndby Strand har været at arbejde og tænke netværks- og ressourceorienteret. Der er blevet arbejdet ud fra de ressourcer, der allerede var, og der er blevet støttet op omkring de idéer, som beboerne er kommet med, i det omfang det har været muligt. Det væsentlige i det boligsociale arbejde har været at sikre forankringen af de initiativer, der er blevet igangsat. Forankringen er sket lettest, hvis der har været beboere, der har følt ejerskab og har været villige til at tage ansvar for projektet, når helhedsplanen slutter, eller gerne mens projektet kører, så helhedsplanen har kunnet sætte noget nyt i søen. En del af helhedsplanen har også været at samle de frivillige på tværs til fx et aftenarrangement med forskellige oplæg som det blev gjort i starten eller gennem frivilligmessen som blev afholdt i 2010 og 2011. Erfaringen er, at det har stor betydning for de frivillige, at der skabes rammer, hvor de kan mødes på tværs, og den vej rundt har projektet også fået formidlet, hvad det står for, og hvordan foreningerne har kunnet bruge NetværksKontoret. 1.1.6 Samarbejdspartnere Herfra og Videre har haft et tæt samarbejde med de kommunale børn- og ungeprojekter. De forskellige børn- og ungetiltag er blevet koordineret, og der har været en tæt dialog omkring konkrete problematikker/sager. Derudover har der været samarbejde med de kommunale forvaltninger: Børneforvaltningen, Kultur- og Idrætsforvaltningen samt Teknisk Forvaltning. Der har konkret været samarbejdet med SSP-konsulenten, Ungehuset, Ungdomsskolen, Hot Spot, Brøndby Strand Skole, Kulturhuset Brønden, Ældreværestedet Strandstuen og Biblioteket. Udover de kommunale samarbejdsparter har der været et tæt samarbejde med en række foreninger, med Brøndby Strand Kirke samt de lokale beboerhuse. 1.1.7 Information og kommunikation NetværksKontoret valgte at formidle helhedsplanen gennem de lokale medier: beboerbladet Esplanaden, www.brondbynettet.dk og TV Brøndby samt gennem de lokale ugeaviser. Desuden blev der udarbejdet foldere og plancher, fire årlige nyhedsbreve samt en årlig status. Langt de fleste af aktiviteterne under Herfra og Videre er også blevet formidlet gennem opslag i alle opgange og husstandsomdelt i rækkehusene i samarbejde med ejendomskontorerne eller frivillige. Der blev åbnet en gode historier bank på hjemmesiden og udviklet en række aktiviteter, der var tænkt som måder at udvikle nye netværk i imagearbejdet på, blandt andet fotokonkurrence og et mediekursus for unge. Det har været en udfordring at vise, at opgaven virkelig bestod i at give beboerne større muligheder for udfoldelse, og få dem til selv at opsøge kontoret. Men gennem de mange aktiviteter, der er blevet sat i værk, er det lykkedes at få en rigtig god kontakt med mange beboere, som har fået åbnet øjnene for, at de her kan få råd og vejledning om langt mere, end det de egentlig kommer for at få at vide. 7
1.1.8 Vurdering af indsatsen set med beboerdemokrater og frivilliges øjne I slutningen af 2011 blev der afholdt evaluering for De 9 og frivillige, der har været engageret i projekter under Herfra og Videre. Formålet var at få deres bud på, hvad Herfra og Videre havde opnået, hvad der havde været godt, og hvad der kunne gøres bedre. Der deltog i alt 14 personer, heraf 7 beboerdemokrater, som sidder med i De 9, og 7 der er frivillige i andre sammenhænge. De deltagende havde kendskab til de mere konkrete projekter, der er foregået under Herfra og Videre. Evalueringen var delt op i to dele. Først blev deltagerne bedt om at sætte positive og negative udsagn ind på en tidslinje. Derefter blev deltagerne delt op i to grupper, der skulle diskutere Herfra og Videres projekter. Beboerdemokraterne udgjorde den ene gruppe, de øvrige frivillige den anden, fordi beboerdemokraterne har en anden indsigt i rammerne for Herfra og Videre, end de øvrige frivillige. Emnerne i begge grupper var: Hvad virker? Hvorfor virker det?/hvad har været afgørende for succes? Hvordan kan vi gøre det bedre/hvor kan vi blive bedre?/og Hvordan skal vi gøre fremover? Samlet set blev der i forhold til tidslinjen nævnt flere positive end negative ting. Det var hovedsagligt konkrete aktiviteter, der blev nævnt, og ikke i så høj grad hændelser som brande og skyderi. Flere af de aktiviteter, der blev nævnt, var startet op inden Herfra og Videre, og som enten er fortsat under projektet eller er selvkørende. Især omkring unge blev nogle af de projekter fremhævet, der har været under Herfra og Videre, fx det opsøgende arbejde og væresteder for drenge og piger. Der blev diskuteret, hvorvidt Herfra og Videre var godt nok, som det var, eller om det var for usynligt, og om der var for få eller rigeligt med tilbud til de unge. I forhold til gruppearbejdet kunne det konkluderes, at børn- og ungeindsatserne (fx opsøgende arbejde, legepatruljer og fodboldstævner), netværksskabende aktiviteter (fx KulturWeekend, tryghedsprojekt og Børnenes Rejsebureau) og De 9 samarbejdet (fx samarbejde mellem afdelingerne og Åbent Hus arrangementer) fremhæves som nogle af de særligt velfungerende ting under Herfra og Videre. Det er aktiviteter, der har været med til at skabe netværk blandt beboerne, hvilket har været med til at øge trygheden. Samtidig var der enighed om, at det er indsatser, der fortsat skal være i fokus, hvorfor de også er indarbejdet i den nye helhedsplan. Desuden nævnes det eksterne imagearbejde som et væsentligt fokusområde for en kommende helhedsplan. Derudover fremhævede de, at NetværksKontoret har haft en væsentlig tovholderfunktion i forhold til forskellige lokale foreninger og aktiviteter, som De 9, KulturWeekend, Børnenes Rejsebureau og Esplanaden. Overordnet set, var der enighed om, at det boligsociale arbejde i fremtiden skal udvikles og gøres bedre og hele tiden målrettes de målgrupper, der har brug for det. Særlig væsentlig er desuden NetværksKontorets koordinerende rolle / tovholderfunktion over for de forskellige foreninger. Dette er en opgave, der ikke altid er så synlig, men som tager rigtig meget tid og derfor ikke må negligeres. Der skulle derfor have været forventningsafstemning mellem projektansatte og projektejere, hvor det skulle diskuteres, hvad der var NetværksKontorets opgaver ifølge helhedsplanen, hvad projektejerne forventede af de ansatte, og hvad de ansatte vurderede, ville være realistisk at nå. 8
1.1.9 Samlet vurdering af indsatsen 2007-2012 Overordnet set har projektet levet op til de opstillede mål og succeskriterier i helhedsplanen (se appendiks). Nogle projekter har været mere succesfulde end andre, og nogle har ændret fokus undervejs. For eksempel er imageindsatsen ændret radikalt, da NetværksKontoret fra 2010 overtog redaktionen af beboerbladet Esplanaden, og det har taget tid fra andre kommunikationsopgaver. Børn- og ungeindsatsen Der er et stort aktørnetværk i Brøndby Strand omkring børn og unge, så der er en oplevelse af, at der hurtigt kan gribes ind og tages affære i akutte problemstillinger. Der er et unikt samarbejde med kommunen og en stor tillid parterne imellem. En af udfordringerne i forhold til børn- og ungeprojekterne har som tidligere beskrevet været, at de har været meget langt fra styregruppen og De 9, så ejerskabet har været minimalt. Derudover har kontakten mellem børn- og ungeprojekterne og NetværksKontoret i høj grad været igennem sekretariatslederen, der skal i den kommende helhedsplan arbejdes på at skabe en tættere tilknytning mellem NetværksKontoret og de decentrale projekter. Netværksindsatsen Netværk er en utrolig bred indsats, der dækker KulturWeekend, frivillige, De 9 samarbejdet, ture, frie midler etc. Samlet set er det i perioden lykkedes at skabe fokus og interesse omkring de aktiviteter, der foregår gennem NetværksKontoret og dermed projektet. Det er en blandet beboermasse, der deltager, og der er mange opkald om, hvornår der sker noget igen. Det er til stadighed en udfordring at finde frivillige, og udvikling af rekruttering og systematisering af frivilligt arbejde er ikke blevet prioriteret. Imageindsats Hjemmesiden og beboerbladet Esplanaden er gået fra at være frivillige og selvkørende aktiviteter til at blive en del af Herfra og Videres ansvarsområder. Det kan virke, som om engagementet i imagearbejdet er for nedadgående. Men det har alligevel været muligt at finde nye frivillige til begge aktiviteter. Desuden er der fundet nye samarbejdspartnere til image arbejdet. Blandt andet er skolerne blevet mere bevidste om at formidle deres gode historier, ligesom de unge gennem artikler i Esplanaden, men især NetværksKontorets Facebookside bidrager med mange synspunkter og holdninger. Derudover er der fortsat en masse beboere, der er gode ambassadører for deres boligområde. Men omgivelsernes opfattelse af Brøndby Strand halter fortsat efter virkeligheden. 9
1.2 Den socioøkonomiske udvikling 2007-2012 Herfra og Videre startede i 2007 og på det tidspunkt var der højkonjunktur, mens vi i dag befinder os i en økonomisk krise. Der er næppe tvivl om, at ændringer i de samfundsmæssige rammebetingelser påvirker mulighederne for at realisere de mål, der er formuleret i det boligsociale arbejde. KÅS-tallene 2 viser, at det samlede antal indbyggere i De 9 i 2011 var på 8.232 personer mod 8.636 i 2007. Beboerantallet er således faldet med 404 personer. Graf 1: Andelen af indvandrere og efterkommere i procent Som det ses i graf 1 nedenfor er 53 % af beboerne i De 9 indvandrere eller efterkommere, (med 14 % i den afdeling med færrest og 66 % i den med flest). Der er sket en stigning fra 49,3 % i 2007. I De 9 er der over 80 nationaliteter med en hovedvægt af indvandrere og efterkommere fra Pakistan, Tyrkiet, Bosnien og de kurdiske mindretal. Fra 2007 til 2011 har der også været en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i Brøndby Kommune uden De 9, denne stigning er procentvis større end stigningen i De 9. Sammenfattende kan det siges, at selvom der har været en stigning i antallet af indvandrere og efterkommere i De 9 kan det boligsociale arbejde have været med til at reducere stigningen. Graf 2: Indkomst i % for beboere fra 15 år og o 2 Statistiske nøgletal fra KÅS 1.1.2011. 10
Graf 3 Indkomst i % for beboere fra 15 år og op Graf 2 viser, at der er sket en udvikling i forhold til beboernes økonomiske indkomst. Der er færre beboere i 2010 end i 2007, der tjener under 100.000 kr. om året, ligesom antallet af beboere, der tjener over 300.000 kr., er steget. Sammenlignes disse tal med tallene for den resterende del af Brøndby (se graf 3), ses det dog tydeligt, at der stadig er langt flere, der har en indkomst på under 100.000 kr. om året i De 9. Derudover er der en del færre, der tjener over 300.000 kr. i De 9, så der er i boligområdet stadig en væsentligt større udfordring omkring økonomisk udsatte beboere end i resten af kommunen, på trods af, at det i Herfra og Videres tid er gået den rigtige vej. Graf 4 arbejdsstyrken og arbejdsløse i % Graf 4 illustrerer udviklingen i andelen af beboere, der indgår i arbejdsstyrken og arbejdsløsheds statistikken. Det har kun været muligt at få tal fra årene 2009 og 2010. Det er i øvrigt - på grund af statistikkens metodik - antaget, at der ikke indgår personer over 64 år i arbejdsstyrken. Der ses, at der er væsentligt færre i arbejdsstyrken i De 9 sammenlignet med resten af kommunen. Der har derudover været et yderligere fald i arbejdsstyrken i perioden. Der ses en større arbejdsløshed i Brøndby Strand end i resten af kommunen. I såvel 2009 som 2010 var arbejdsløsheden i Brøndby Strand relativt set næsten dobbelt så stor som i Kommunen. Den relative forøgelse af arbejdsløsheden har været stort set den samme i Brøndby Strand som i Kommunen. 11
1.3 Evaluering før og efter Der er ikke foretaget før- og eftermålinger af Herfra og Videre, som er direkte sammenlignelige. Den første undersøgelse, der blev foretaget i foråret 2009, var en kvantitativ måling, hvor samtlige husstande fik omdelt et spørgeskema, som skulle besvares af alle over 6 år (Naboskabsundersøgelsen). På grund af meget få besvarelser i forhold til de mange ressourcer, der var lagt i arbejdet samt at det efterfølgende var svært at bruge resultaterne, blev det besluttet at den afsluttende evaluering skulle udføres kvalitativt. Emnerne for den kvalitative evaluering lagde sig op af emnerne i Naboskabsundersøgelsen, og selvom de to undersøgelser altså ikke direkte kan sammenlignes, så giver de hver især nogle billeder af, hvordan beboerne opfatter deres boligområde og det at bo i Brøndby Strand i foråret 2009 og efteråret 2011. 1.3.1 Naboskabsundersøgelsen I foråret 2009 blev spørgeskemaundersøgelsen Naboskab gennemført i De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand. Spørgeskemaet blev husstandsomdelt i alle de 9 boligafdelinger. Spørgeskemaerne var aldersinddelte i fire kategorier: 6-11 år, 12-15 år, 16-18 år og voksne. De blev trykt på dansk, arabisk, bosnisk, engelsk, farsi, tyrkisk og urdu. Det indeholdt i alt 62 spørgsmål indenfor kategorierne: Tilfredshed med at bo i Brøndby Strand, Naboskab, Kontakter udenfor boligområdet, Tryghed, Det fysiske miljø, Ressourcer og Accept af forskellighed. Undersøgelsen blev forestået af KAB med praktisk hjælp fra NetværksKontoret og var oprindelig planlagt til at vare i to uger. Det var første gang undersøgelsen blev foretaget i så stort et boligområde, og i den sidste ende besluttede man at etapeopdele uddelingen af spørgeskemaer. I alt kom undersøgelsen til at vare omkring tre måneder og det viste sig at være en langt større logistisk opgave end forudset. Udover husstandsomdelingen blev spørgeskemaet lagt ud i de tre aktivitetshuse, hvor NetværksKontorets medarbejdere sad på skift nogle timer om ugen for at assistere beboere, der havde brug for hjælp til at udfylde skemaet. I nogle afdelinger blev det samme foretaget på afdelingskontorerne. Spørgeskemaet blev omdelt sammen med en introduktion, og der var hængt opslag op om undersøgelsen i alle opgange, aktivitetshuse, børneinstitutioner samt hos lokale læger og tandlæger. For at højne interessen for at besvare skemaet, blev der udloddet en præmie på 10.000 kr. mellem alle, der havde besvaret skemaet. Resultater Der var i alt 1466 besvarelser, hvilket gav en samlet svarprocent på 19,5 %. Der var 1225 besvarelser fra voksne (20,7 %), heraf 57 % kvinder og 43 % mænd. Der var 241 besvarelser fra børn og unge (15,2 %). I de enkelte boligafdelinger varierede besvarelsesprocenten mellem 36,4 % og 10,7 %. Nedenstående findes konklusionerne for nogle af hovedspørgsmålene i undersøgelsen. Glade for at bo i Brøndby Strand: Blandt de voksne respondenter var 83 % glade eller meget glade for at bo i Brøndby Strand. De tilsvarende tal for børn og unge var mellem 90 % og 73 %, de yngste var mest glade. Tryghed: 70 % af de voksne følte sig trygge eller meget trygge og mellem 92 % og 68 % af børnene følte sig trygge, mindst mellem 12-15 år. 12
Ressourcer: 57 % af de voksne ville gerne deltage i frivilligt arbejde, hvis de blev opfordret til det, 54 % af de voksne ville gerne deltage i arrangementer, hvis de blev opfordret til det. Mellem 69 % og 43 % børn og unge tror, de kunne tænke sig at planlægge arrangementer, hvis de blev opfordret til det. De ældste havde størst ønske om at deltage. Accept af forskellighed: Der var derudover et spørgsmål omkring accept af forskellighed. Blandt de voksne besvarelser var der størst accept i forhold til ældre beboere, beboere med anden politisk overbevisning og beboere med anden religion og nationalitet (ml. 98 % og 92 %) og lavest for at bo sammen med narkomaner (26 %). Hos unge var accepten af forskellighed højst i forhold til at bo i et område med andre nationaliteter, anden religion, gamle og anden politisk overbevisning (ml. 96 % og 93 %) og lavest igen for at bo med narkomaner (26 %). Konklusion på spørgeundersøgelsen Selv om svarprocenten var lav, var konklusionen på den samlede undersøgelse, at det numeriske antal besvarelser (1466) er højt og derfor kan give et fingerpeg om, hvad beboerne synes om af bo i Brøndby Strand. Efter afslutningen af undersøgelsen blev der holdt et beboermøde om resultatet og her blev det fremhævet at: Tilfredsheden med at bo i Brøndby Strand er stor og ligger over gennemsnittet! I forhold til naboskab og tryghed er der overvejende tilfredshed Mange, især de voksne, er meget tilfredse med de fysiske rammer Der er mange ressourcer at trække på! Mange vil gerne være frivillige eller deltage i arrangementer, hvis de bliver opfordret Beboerne blev også opfordret til at stille forslag til, hvad de kunne tænke sig af nye tiltag i fremtidens Brøndby Strand. Der kom en del svar og her er et resume af dem: 6-11 år: Svævebane og gynger 12-15 år: Fodboldbaner, multibane, bedre belysning, netcafé 16-18 år: Bedre belysning, danse/musik faciliteter, flere bænke Voksne: Flere fællesaktiviteter, bedre vedligeholdelse, undervisning i diverse og MEGET mere Derudover ytrede både voksne og børn ønske om væresteder for de unge samt bedre sportsfaciliteter både for børn og voksne. Generelt om Naboskabet Naboskabsundersøgelsen viste sig som nævnt at være en langt større logistisk opgave end forventet. At det var fremmede unge (studentermedhjælpere fra KAB), der foretog omdelingen, og ringede på hos beboerne og fortalte om undersøgelsen, skabte utryghed og rygtedannelser. Selv om alt omdelt materiale var forsynet med NetværksKontorets logo, og der havde været massiv omtale af undersøgelsen i de lokale medier og på opslagstavler, var det ikke nok til, at beboerne følte sig trygge. Det blev pointeret på De 9 møderne, at det var vigtigt for at udbrede kendskabet til undersøgelsen, at afdelingsbestyrelserne deltog i at udbrede kendskabet. Det er vanskeligt at sige, i hvor høj grad det gjorde sig gældende. En anden grund til den relativt lille svarprocent kunne være den store mængde spørgsmål (62), hvoraf nogle kunne synes at være ret personlige, for eksempel hele afsnittet om kontakter uden for 13
boligområdet samt naboskab. Nogle kunne spørge sig selv, hvem der ville få adgang til disse oplysninger, selv om det blev pointeret, at de kun blev brugt i undersøgelsen. Generelt kan man måske stille spørgsmålstegn ved, om Naboskabsundersøgelsen var egnet til at blive implementeret i så stort et boligområde som Brøndby Strand, eller om den egner sig bedre til mindre afdelinger. Når man valgte den helt dybdegående form med mange aldersgrupper, krævede det en meget omhyggelig omdeling af spørgeskemaerne. 1.3.2 Afsluttende evaluering I efteråret 2011 blev der gennemført en afsluttende kvalitativ måling med gruppeinterviews med tilfældigt udvalgte beboere, med unge fra Pigehuset og med unge fra Perlens Drenge, som alle beskæftigede sig med de emner, der også blev fokuseret på i Naboskabsundersøgelsen. Som supplement til den kvalitative undersøgelse og i et forsøg på at nå ud til endnu flere beboere, blev der udarbejdet et spørgeskema, som lå fremme i de tre aktivitetshuse i boligområdet. Samtidig blev løbende stillet spørgsmål på NetværksKontorets Facebookprofil. Til begge undersøgelser blev der trukket lod om et gavekort blandt dem, der havde svaret. Spørgsmålene i disse undersøgelser var udarbejdet med udgangspunkt temaerne i naboskabsundersøgelsen. Disse undersøgelser gav dog ikke resultater, der kan bruges i evalueringssammenhæng. Men det gav mange udsagn om, at beboerne trives og er glade for deres boligområde som interviewene også viste. I det følgende vil de forskellige evalueringer og resultaterne af dem blive beskrevet mere detaljeret. Gruppeinterview med tilfældigt udvalgte beboere Der blev sendt invitationer ud til 150 tilfældigt udvalgte beboere i alle de ni boligafdelinger, fordelt efter antal beboere i de enkelte afdelinger. 18 personer tilmeldte sig og 12 personer mødte op: 8 kvinder og 4 mænd, 6 med etnisk dansk baggrund og 6 med udenlandsk baggrund, 6 mellem 18 og 60 år og 6 over 60 år. Kun en havde boet i Brøndby Strand i under 10 år. De resterende havde boet i området mellem 16 og 35 år. Deltagerne blev delt tilfældigt i to grupper med seks personer i hver, som var igennem de samme øvelser. Oplevelse og holdning til området Alle de deltagende var rigtig glade for at bo i Brøndby Strand. Af særlig positive ting nævnte de bl.a. gode, store, funktionelle lejligheder, skønne omgivelser med skov, strand, stier og grønne områder, gode transportmuligheder, stærkt fællesskab blandt beboerne, og at det er et godt sted at bo med børn. Beboernes egen opfattelse af, hvordan de synes, det er at bo i Brøndby Strand stemte dog ikke overens med den opfattelse, de blev mødt med fra folk, der ikke bor i området. Fra dem hører de, at Brøndby Strand er utrygt, har meget kriminalitet, er gråt og kedeligt, at der bor mange indvandrere, at skolen er dårlig pga. få etnisk danske børn og at folk omtaler området som en ghetto, selvom det ikke er på ghettolisten! De var enige om, at området udadtil har et dårligt image, og at medierne er med til at reproducere fordommene om området ved fx primært at bringe historier, når der har været ballade. 14
Fællesskab En særlig faktor, som bliver nævnt igen og igen i interviewene er fællesskabet. Beboerne oplever, at der er et stort kendskab til hinanden og at folk hjælper hinanden, hvilket er med til at give tryghed hos den enkelte. Tryghed For deltagerne er tryghed at kende til de folk, der bor omkring en, de ansatte i butikkerne og de ting der foregår i området. Generelt føler beboerne sig meget trygge. De er klar over, at der er utryghedsskabende momenter, med fx drenge, der hænger ud, men de har selv oplevet, at man kan gå i dialog med dem. De synes også, at videoovervågningen har hjulpet. Da de bliver bedt om at nævne nogle negative oplevelser, nævnes indbrud for en del år siden, cykeltyveri, tyveri fra cykelkurv, unge der hænger ud. Og de er alle enige om, at det er ting, der foregår alle vegne. Nogle af dem nævner også skudepisoden fra sommeren 2011, men blot som en enkeltstående episode. Brug af området I interviewene blev der stillet spørgsmål til hvordan de bruger området og hvilke aktiviteter, de deltager i. Det gav et indtryk af, at de bruger de tilbud, der er både dem Herfra og Videre arrangerer, dem aktivitetshusene arrangerer og dem kommunen arrangerer. De var dog ikke nødvendigvis bevidste om, hvem der står bag arrangementerne. De får information om aktiviteterne via opslag i opgange, på skolen, på biblioteket eller i centeret, fra Esplanaden, i Folkebladet eller fra venner. Interview med unge fra Pigehuset og Perlens Drenge Der blev foretaget et interview i Pigehuset med 4 piger og et interview i Perlens Drenge med 4 drenge for også at få fat i den yngre målgruppe. Pigerne var 13 og 14 år og gik i 7.-8. klasse. 3 af dem havde boet i Brøndby Strand hele deres liv, den sidste havde boet her i 2 år. Drengene var mellem 13 og 22 år og gik enten i folkeskolen eller på videregående uddannelse. Alle havde boet i Brøndby Strand hele deres liv. Oplevelse og holdning til området og fælleskabet Pigerne nævnte alle Esplanaden og de grønne områder, da de ud fra nogle billeder skal beskrive hvad Brøndby Strand er. For drengene var det i højere grad fodbold og fællesskabet, de vægtede højt. Alle er rigtig glade for at bo i Brøndby Strand og fremhævede fællesskabet: Man kender alle, både gamle og unge samt de mange faciliteter og muligheder bl.a. centeret, stranden og stationen. Alle føler sig trygge. De vil alle sammen gerne blive boende i Brøndby Strand, bl.a. fordi de har deres venner og familie og ikke kan undvære fællesskabet. De har alle oplevet at blive konfronteret med et mere negativt syn på området fra folk, der ikke bor her. Der har vært bragt mange dårlige historier i medierne, nogen synes det ligger langt ude på landet og at der bor mange indvandrere og nogen bruger ordet ghetto om området. Til gengæld oplever de unge, at når folk kommer på besøg, så synes de her er hyggeligt og fint, og de mærker fællesskabet med det samme. 15
Brug af området De unge, vi har talt med, kommer i de to væresteder (Pigehuset og Perlen), hvorfor disse særligt fremhæves som nogle af de tilbud, de bruger i området, og som de er rigtig glade for pga. gode ansatte og gode aktiviteter. Eneste ønske til de to væresteder er, at de kunne have mere åbent. Drengene nævner fodbold som en aktivitet, der fylder rigtig meget i området, hvilket de er rigtig glade for! Det er en aktivitet for alle aldre og et godt udgangspunkt for at møde nye mennesker på tværs. Konklusion Ud fra de gennemførte interviews er der ingen tvivl om, at de der bor og har boet mange år i Brøndby Strand er rigtig glade for at bo her, for omgivelserne og for de muligheder, der er i området. Fællesskabet bliver nævnt mange gange, som en særlig betydningsfuld og enestående værdi for området, og det må formodes at dette fællesskab også er medvirkende til at så stor en del af beboerne føler sig trygge i området. Det høres tydeligt, at beboernes egen opfattelse af området står i modstrid til omverdenens syn på Brøndby Strand. Således er det interne image stærkt, hvilket der bør arbejdes på at bevare i en kommende helhedsplan, mens det eksterne image stadig halter og altså er noget der bør gøres en ekstra indsats for i det kommende projekt. Både Naboskabsundersøgelsen og den afsluttende evaluering giver den konklusion at størstedelen af beboerne er glade for at bo her og at tryghedsfølelsen blandt beboerne er høj. Hos de unge er der dog i naboskabsundersøgelsen en tendens til utryghed. Den kommer ikke til udtryk i den afsluttende evaluering, hvilket kan skyldes, at de unge, vi har talt med, er unge der benytter sig af tilbuddene i området, men det kan også være et udtryk for at den store indsats inden for børn og unge de sidste 4-5 år til en vis grad har båret frugt. Undersøgelsen melder dog ikke noget endeligt om, hvad der er årsagen til den høje tryghedsfølelse. Det er vigtigt at huske på at den afsluttende måling på ingen måde er valid, der er masser af usikkerheder det kan være det kun er de mest positive, der har deltaget, at dem der deltager allerede kender til mange af mulighederne og aktiviteterne i Brøndby Strand og naturligvis er antallet meget mindre end Naboskabsundersøgelsen og dermed langt mindre valid. 1.4 Forankring og videreførelse af indsatsen efter sommeren 2012 De 9 boligafdelinger i Brøndby Strand er kommet i betragtning til endnu en boligsocial helhedsplan i samarbejde med Brøndby Kommune og med støtte fra LBF. Den nye helhedsplan Brøndby Strand for Fremtiden løber i perioden 1. juli 2012 og frem til 30. juni 2016. Den kommende helhedsplan har fortsat stor fokus på børn og unge. De børn- og ungeprojekter, som kommunen er involveret i, skal dog allerede forankres medio 2015, således at det sikres, at det boligsociale arbejde ikke bliver ren drift. Der er ikke som sådan projekter, der bliver lukket ned ved Herfra og Videres afslutning. Men arbejdet med den nye helhedsplan har været med til at sætte fokus på, hvilke projekter der skal prioriteres og eventuelt tilføres ressourcer, og hvilke der skal nedprioriteres i boligsocialt regi. I forhold til Børn og Unge bliver Perlens Drenge nu en del af helhedsplanen. Derudover starter et nyt projekt omkring rådgivning for forældre i samarbejde med Brøndby Strand Skole. Pigehuset, 16
opsøgende børn- og ungearbejde og Tranens Drenge fortsætter med visse justeringer. Værestedet på Langbjerg fortsætter kun som aftentilbud i helhedsplanen, dagtilbuddet forsøges videreført i kommunalt regi. En ny indsats under beskæftigelse bliver at oprette lommepengejobs til de 13 til 17 årige. Inspirationen er flere undersøgelser, der viser, at langt flere unge, der har haft fritidsjob, kommer videre i uddannelse og job. Netværksindsatsen har tre hovedtemaer: KulturWeekend, aktiviteter med beboerne samt fokus på samarbejdet på tværs, både i forhold til inddragelse af alle tre beboerhuse og i forhold til samarbejde og involvering af alle ni afdelingsbestyrelser. En ny indsats bliver sundhed, som der har været efterspørgsel efter. Her vil der først ske en afdækning af, hvilke initiativer der skal iværksættes, men der er allerede tanker om sundhedscafé i beboerhusene og uddannelse af sundhedsambassadører. Der vil igen være fokus på image og kommunikation. Denne gang vil der blive etableret et mediefællesskab i TV-Brøndbys gamle lokaler, hvor Esplanaden, Hjemmesiden og Fotoklubben til en start skal samles. Herfra skal udviklingen af det frivillige arbejde omkring imageprojekterne tage udgangspunkt. Derudover vil der fortsat skulle formidles de gode historier. Alt i alt en indsats der følger op på projekterne under Herfra og Videre, men også hvor idéer og projekter bliver videreudviklet, og helt nye projekter sat i søen. 1.5 Opsamling på generelle vurderinger og konklusioner Visionen for Herfra og Videre var at fastholde og styrke udviklingen i Brøndby Strand som et velfungerende boligområde kendetegnet ved: Et område som socialt og kulturelt har stor rummelighed, tryghed og trivsel for den enkelte Et område som giver børn og unge de bedste rammer for en tryg og god opvækst, hvor alle får mulighed for uddannelse, arbejde og kreativ fritid Overodnet kan det siges, at visionen er svær at måle på. Men vores vurdering, som sker bl.a. på grundlag af KÅS statistikkerne (side 10 og 11) er, at der generelt er sket en positiv udvikling fra 2007 til 2012. I Naboskabsundersøgelsen fra 2009 viste det sig, at respondenterne havde en meget høj tolerance over for beboere med forskellig nationalitet. Det er et stort plus og nærmest en nødvendighed i et område som Brøndby Strand, hvor rigtig mange nationaliteter bor sammen på relativt lidt plads. Det blev også bekræftet, at beboerne føler sig trygge. Det hører vi ofte i dagligdagen, men det batter at have 1500 besvarelser bag. I følge politiet er der meget roligt i Brøndby Strand, men det er desværre ikke det, medierne fokuserer på, og det medfører, at folk udenfor boligområdet får en oplevelse af, at det er et utrygt ghettoområde. Det er heldigvis ikke de manges opfattelse og sjældent beboernes. Under Herfra og Videre har der været en række børnog ungeinitiativer. De spiller helt sikkert en rolle i forhold til, at området er roligt. De giver børn og unge et alternativ til at hænge ud på gaden til gene for naboer. Det gode samarbejde mellem boligafdelingerne og kommunen viser sig fx omkring børn- og ungeprojekterne og i det tætte samarbejde med Brønden. Derudover viser det sig også i krisesituationer, fx omkring en skudepisode, der fandt sted i en af gårdene i august 2011. Umiddelbart efter blev der runddelt en kommunal skrivelse med fakta om hændelsen og de fremadrettede tiltag. Desuden arrangerede en gruppe frivillige beboere fra den gård, hvor episoden 17
fandt sted, en spontan demonstration mod skyderiet, med opbakning til det praktiske fra Herfra og Videre og boligafdelingen. Alt dette var med til at mindske utrygheden og vise, at alle står sammen, når det gælder. En af udfordringerne for Herfra og Videre har været at sikre ejerskab blandt beboerne og afdelingsbestyrelserne og være fysisk til stede i alle afdelinger. NetværksKontoret er placeret midt i Brøndby Strand Parkerne i forbindelse med beboerhuset Café 13 og har holdt mange af sine møder i Café 13. Dermed har netop dét beboerhus og dén afdelingsbestyrelse en anden tilknytning til de ansatte. Der har været afholdt aktiviteter i de to andre beboerhuse, der ligger i hver sin ende af Brøndby Strand Parkerne, men den daglige gang og de ugentlige møder har været i Café 13. 18
DEL 2 Indsatsområderne Der er i Herfra og Videre blevet arbejdet med tre indsatsområder: Børn og Unge, Netværk og Image. Netværksindsatsen blev udvidet med tillægsansøgningen i 2009. Nedenfor er de tre indsatsområdet og delprojekterne beskrevet og evalueret. 2.1 Børn og Unge 2.1.1 Den opsøgende medarbejder Den opsøgende medarbejder har arbejdet ude i marken med at igangsætte aktiviteter, løse konflikter, være opsøgende og indsluse boligområdets børn og unge i eksisterende tilbud. Det er sket i tæt samarbejde med boligafdelinger, ejendomskontorer og kommunens medarbejdere på skoler og i klubber. Målet med indsatsen har været at skabe tryghed i området og at stoppe fødekæden, så mindre børn ikke overtager ældres uhensigtsmæssige adfærd. En udfordring i projektet har været at sikre samarbejde på tværs af de forskellige børn og unge projekter. Nogle steder har samarbejdet fungeret godt og andre steder mindre godt. Det er svært at sige hvad grunden har været, men det har været vigtigt i forhold til det opsøgende arbejder at vide hvad de andre kunne og hvilke grupper de har arbejdet med. Et vigtigt fokus har været tryghed. Der har været afholdt tryghedsmøder med forskellig grupper. En gang for de ældre, en gang for de unge og en gang var der dialog mellem de unge og ældre. Det har også været væsentligt at tage dialog med bekymrede forældre eller beboere der har oplevet problemer med unge, således at konflikterne ikke eskalerede. En funktion har været at kunne rykke ud akut og tage dialogen med det samme. Dialogen med de udsatte børn og unge baserer sig på tillid, at den opsøgende medarbejder er et kendt ansigt i området, at de bliver inddraget, der er aktiviteter og de ved den opsøgende vil forsøge at hjælpe dem. I forhold til arbejdet med at få de unge i fritidsjob og beskæftigelse har de fået hjælp til skrivning af ansøgninger og cv samt hvor de kan søge. Derudover er enkelte også blevet hjulpet gennem konkrete kontakter den ansatte har haft. En vigtig funktion har været at snakke med de unge om hvad de vil, så de søger et job, som der er større sandsynlighed for, at de vil fastholde. Mange nye initiativer er startet op. Blandt dem er Perlens Drenge, et projekt hvor drenge kan få hjælp til lektier, fritidsjob, hygge med vennerne og at skabe nye relationer. Der har været åbent to gange om ugen og der har været to rollemodeller ansat gennem projektet. Derudover er der etableret en fodboldliga med andre boligsociale projekter i Hundested, Brøndby Nord og Albertslund, det har været givtigt for drengene at komme rundt og se andre områder. Derudover har den opsøgende medarbejder stået for Noget for Noget projekter. En pulje fra Integrationsministeriet der både har kunnet dække aflønning og aktiviteter. Børnene eller de unge skulle yde et eller andet arbejde fx male en kælder, gøre en bagtrappe i et højhus rent eller deltage i en børneaktivitet og holde styr på køen til en hoppeborg. For den indsats de ydede fik de så til gengæld en tur hvis det var en stor indsats kunne det være en weekendtur og hvis det var en mindre indsats kunne det være biograf og spisning. Generel vurdering af den samlede indsats Overodnet set har indsatsen levet op til de opstillede succeskriterier, der har været visse udfordringer undervejs blandt andet omkring samarbejde på tværs, og forståelsen af hvad den opsøgende medarbejders funktion skulle være. Der har været et godt og tillidsfuldt forhold mellem 19
den ansatte og ejendomskontorerne og til langt de fleste afdelingsbestyrelser. Det har været opfattelsen at det har haft stor betydning for området at have en medarbejder der har kunnet gå i dialog og løse konflikter inden de gik i hårdknude. Der har selvfølgelig også været grænser for hvad én medarbejder har kunnet udrette, han har også været afhængig af samarbejdsparter og kan ikke løse alle unges problemer, men det har givet tryghed at der har været en person man kunne kontakte. 2.1.2 Værestedet Værestedet på Langbjerg har eksisteret siden 2004. Formålet med indsatsen var at få utilpassede unge mænd i alderen 16-25 år væk fra gaden og give dem et sted at være for derved at kunne arbejde videre med dem i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Værestedet har været tænkt som to dele. Et dagtilbud (Alt B) der var et aktiveringstilbud, der skulle have de unge videre i arbejde og uddannelse samt et aftentilbud, der var et Værested, der også skulle kunne opfange unge der kunne have gavn af Alt B. Der har fra start været arbejdet med, at de 16 og 25 årige kunne benytte værestedet på samme tid. Det har fungeret fint og de ansatte har gjort et stort arbejde for at skabe respekt omkring de unge uanset alder. Et af målene med indsatsen har været samarbejdet med de andre børn og unge aktiviteter. I forbindelse med enkelte unge har samarbejdet fungeret fint og efter værestedet flyttede til nye lokaler ved siden af Pigehuset har der også været dialog med dem. Generelt har det meste samarbejde været når rollemodellerne har mødt hinanden i området og lige fået vendt nogle problemer. I 2007 var der planer for at Værestedet skulle flytte til nye lokaler, dette skete dog først i sommeren 2008. Dette medførte en periode med venten og nye deadlines, hvor det var svært at love de unge noget og projektet ikke rigtig kørte. Efterfølgende var der en del arbejde omkring flytningen og indretningen af de nye lokaler. Generel vurdering af den samlede indsats Der har været udfordringer i den ledelsesmæssige struktur omkring Værestedet på grund af lederskift og ny projektmodel omkring Herfra og Videre. Det har skabt en række frustrationer både blandt personalet og i ansvarsgruppen for projektet. Derudover har den almene krise i samfundet gjort det vanskeligere at få de særligt udsatte unge med pletter på straffeattesten videre i arbejde. Generelt har projektet dog formået at holde det opsatte mål omkring antallet af unge igennem Alt B på et år, men i forhold til antallet af unge der er kommet videre i uddannelse og beskæftigelse er det lavere end forventet. Alt B har også ændret form undervejs, både i forhold til personale og indhold. Mange af de unge i Alt B har krævet en håndholdt indsats, det har været yderst tidskrævende i forhold til personaleressourcer, men helt nødvendigt for at kunne rumme den mest udsatte gruppe. I foråret 2011 blev en ny model udviklet. Dette skete som konsekvens af manglende fremdrift og frustrationer både hos ansatte og unge. Værestedet havde fået ry af et sted man ikke skulle komme, da man så aldrig kom videre. Den nye model for Alt B inddrog medarbejdere fra blandt andet Ungehuset og det alternative skoletilbud Bækkelund. Der har været en ugeplan med to værkstedsdage på Bækkelund, to teoridage og en turdag. Målgruppen har været unge mænd, der har faglige, sociale og personlige barrierer, men de er alligevel en lettere målgruppe end den 20
først tiltænkte i Alt B og dermed forhåbentlig også lettere at få videre i uddannelse og arbejde. Ændringen har betydet, at det igen er blevet in at være i Alt B, så det går nu fra mund til mund og nye unge får dermed kendskab til projektet. Det er dog endnu for tidligt at konkludere på om projektet formår at få de unge videre i uddannelse og arbejde. Det var til en start svært at se det beskæftigelsesorienterede i Alt B og det skabte tvivl om mulighederne for at sluse de unge videre i job. Der var dog bred enighed om at projektet som socialpædagogisk tilbud og kriminalpræventiv indsats var en succes. Målgruppen for projektet har også vist sig tungere end ved projektets start i 2004. Deltagerne har været meget langt fra arbejdsmarkedets krav om fx mødestabilitet, mange har også haft en alternativ økonomi så det havde ingen indflydelse at sanktionere dem økonomisk. Målgruppen blev taget op til revision i forbindelse med det nye projekt og her blev det igen en lidt lettere målgruppe. Det er vigtigt de unge først sluses ud på arbejdsmarkedet når de er motiverede og klar, da gentagne fejlslagne forsøg gør, at de unge mister modet og det kan være svært at opretholde samarbejdet med virksomheden. Aftendelen af Værestedet har i perioder været opsøgende i området i stedet for at bemande lokalerne, da der ikke har været unge i Værestedet, men derimod mange der hang ud og skabte utryghed i området. Målet har været at trække de unge ned i Værestedet, det er ikke altid lykkedes, men medarbejderne i Værestedet har været med til at skabe tryghed i området ved deres tilstedeværelse omkring stationen og centeret. Rollemodellerne ser deres arbejde som en 24 timers stilling, hvor de altid står til rådighed for de unge. Det skaber udfordringer i forhold til gennemsigtigheden af arbejdstiden, da rollemodellerne ikke sidder på et kontor eller altid er i lokalerne i åbningstiden, men i lige så høj grad er i området og hjælper de unge ad hoc, som de har brug for det fx hvis de skal på politistationen. Meget af rollemodellerne arbejdstid er gået med at løse de unges konflikter og dermed har overskuddet til det arbejdsmarkedsrettede ikke altid været så stort. Der blev i 2010 udbudt en uddannelse for rollemodeller og den blev der fulgt op på i 2011 hvor en mere omfattende efteruddannelse blev udbudt. En enkelt af de ansatte i projektet gennemførte uddannelsen. Det viste sig at være en stor udfordring for to af rollemodellerne at komme på skolebænken igen og skulle møde hver dag mellem 9 og 16. 2.1.3 Tranens Drenge Tranens Drenge er et værested for drenge mellem 10 og 18 år, der ikke benytter andre fritidstilbud. Det har generelt været en blandet brugergruppe der kommer i Tranens Drenge. Nogle har ikke haft andet netværk end Tranens Drenge og har haft store problemer andre er kommet i Tranens Drenge og har haft andre fritidsinteresser ved siden af. Hovedformålet var at skabe et sted hvor drengene kunne komme som et alternativ til at hænge ud på gaden og de risici det kunne indebærer. Tilbuddet skulle også kunne rumme en bredere målgruppe end de kommunale SFO er og klubber, idet det også kunne være unge med problematisk adfærd der kom. Erfaringen med denne målgruppe har dog været, at de ikke kan indordne sig under de rammer og vilkår der er i normale klubber. Tranens Drenge har formået at etablere et tilbud, der kunne rumme de unge på trods af, at der blev stillet krav til drengene om at tale ordentligt, opfører sig pænt overfor hinanden og i det hele taget at der skulle være en rar stemning. Tranens Drenge fik i 2010 nye og større lokaler som del af en større ombygning. 21