Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24 Juli 2000

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende sæler Rune Dietz, Jonas Teilmann, Afdeling for Arktisk Miljø Oluf Damsgaard Henriksen Center for Lydkommunikation, Syddansk Universitet Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Juni 2000

Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 4 2.1 Formål og baggrund 4 2.2 Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker 5 3 Beskrivelse af projektet 5 3.1 Anlægsfasen 5 3.2 Driftsfasen 6 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand 6 4.1 Havmølleområdet 6 4.2 Sællokaliteten ved Rødsand 6 5 Materialer og metoder 7 5.1 Tællinger fra land og jolle 7 5.2 Tællinger fra fly og skib 7 5.3 Interviewundersøgelser 8 5.4 Støjmålinger og støjanalyser 8 5.5 Litteratur undersøgelse 8 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl 8 6.1 Den historiske jagt på sæler ved Rødsand 9 6.2 Spættet sæl ved Rødsand 10 6.2.1 Baggrund 10 6.2.2 Bestandsforhold 10 6.2.3 Fødevalg 13 6.3 Gråsæl 13 6.3.1 Baggrund 13 6.3.2 Bestandsforhold 14 6.3.3 Fødevalg 15 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken 15 7.1 Reaktioner overfor havmøller 15 7.2 Reaktioner overfor både og skibe 16 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder 16 7.4 Reaktioner overfor borerigge 16 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft 16 7.5.1 Sælernes lydproduktion i luft 16 7.5.2 Sælernes hørelse i luft 17 7.5.3 Kildestøj i luft fra havmøllerne 18 7.5.4 Den luftbårne havmøllestøjs betydning for sælerne 20 7.6 Sælernes hørelse og lydproduktion effekten af undervandstøj fra havmøllerne på sælerne. 21 7.6.1 Sælernes lydproduktion i vand 21 7.6.2 Sælernes hørelse under vand 22 7.6.3 Baggrundsstøj under vand i mølleområdet 23 7.6.4 Kildestøj under vand fra havmøllerne 23 7.6.5 Betydning af undervandsstøj fra havmøller på sæler 25 8 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand 26 8.1 Reaktioner i forhold til menneskers tilstedeværelse 26 8.2 Reaktioner overfor fly 27 8.3 Konflikten mellem sælerne og fiskeriet ved Rødsand 27 8.4 Forureningens påvirkning af sæler 29 8.5 Sygdomsudbrud 30 1

9 Vurdering af mølleparkens effekt på sælerne ved Rødsand Error! Bookmark not defined. 9.1 Anbefalinger i anlægsfasen til at mindske forstyrrelser 30 9.2 Anbefalinger i driftsfasen til at mindske forstyrrelser 31 10 Overvågningsmetoder til vurdering af effekter 31 10.1 Overvågning af sælerne på Rødsand 31 10.1.1 Overvågning fra land 31 10.1.2 Overvågning fra fly 31 10.2 Overvågning af sælernes brug af havmølleområdet 31 10.2.1 Observationer i vandet 31 10.2.2 Overvågning ved hjælp af satellit-telemetri 32 10.3 Fødevalgsstudier 32 11 Konklusion 32 11.1 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl 32 11.2 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken 32 11.3 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand 33 11.4 Samlet vurdering 33 12 Med tak 34 13 Referencer 35 2

1 Sammenfatning Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i 1998. Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til 2005. Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). VVM-redegørelsen er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. Sællokaliteten ved Rødsand er i dag og har også historisk set været en af de vigtigste sællokaliteter i Danmark. I de seneste 15 år er der imidlertid kun talt op til et par hundrede spættet sæl og op til 16 gråsæler. Dette er kun en brøkdel af den bestand lokaliteten tidligere har rummet hvor fangsttallene fra eksempelvis 1889 til 1927 indikerer en bestand på flere tusinde sæler. Tidligere var gråsælen den hyppigst forkommen sælart og begge arter ynglede på lokaliteten. Denne balance blev kraftigt forrykket under det store jagttryk under skydepræmieordningen omkring århundredeskiftet. I dag, hundrede år efter udryddelsen af gråsælen, er den endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark, selvom nogle få dødfødte gråsælsunger er fundet på Rødsand og Anholt indenfor de to seneste årtier. Rødsand er det sted hvor flest gråsæler er observeret indenfor de seneste 15 år. Rødsand er derfor en vigtig lokalitet hvis gråsælen igen skal begynde at yngle i Danmark. Bestanden af spættet sæl ved Rødsand synes at være i vækst, selv om tilvæksten i dette område er mindre end i andre områder af Danmark. En medvirkende grund til den mindre tilvækst kan skyldes at Skov- og Naturstyrelsen hvert år giver tilladelse til en begrænset bortskydning af op til fem sæler i området på grund af konflikten mellem sæler og fiskeri. I visse tilfælde omkommer sæler også i fiskernes garn. Endvidere er ungedødeligheden betydelig i visse år. Disse forstyrrelser er søgt reduceret ved etablering af et sælreservat på den vigtigste landgangsplads på den vestlige spids af Rødsand sandrevle, men reservatreglerne brydes regelmæssigt af folk på revet og sejlere i farvandet. Sælerne forekommer også på sten ved Vitten og Skrollen nord for Hyllekrog samt ved Flintehorne Odde nordøst for sælreservatet. Spættet sæl vil være speciel sårbar i sælreservatet, og på de øvrige landgangspladser, i yngleperioden fra medio juni til medio juli. Gråsælens yngleperiode er i februar-marts, hvor forstyrrelser kan være fatale for ungerne, der ikke kan tåle at komme i vandet før efter et par uger, når de har skiftet til den blivende pels. Bortset fra fundet af en død gråsæl unge i 1993 har det dog ikke kunnet påvises om gråsælen jævnligt yngler på Rødsand. Gråsælen og spættet sæl er også sårbare under fældningen i henholdsvis juni og august, hvor sælerne skal bruge det meste af tiden på land, for at foretage det nødvendige årlige pelsskifte. Der er kun få oplysninger i litteraturen om havmøllers effekter på sæler og de omhandler kun mindre konstruktionsarbejder og gråsæler. En del litteratur er tilgængelig om havpattedyrs reaktioner på eksempelvis både, skibe, konstruktioner til havs og borerigge. Der er imidlertid en stor spændvidde i disse resultater, der gør det vanskeligt ud fra sådanne beskrivelser at forudsige en mulig betydning af den planlagte havmøllepark. Under driftfasen forventes betydningen af havmølleparken for sælerne at være begrænset. Teoretiske beregninger viser at sælerne vil kunne høre støjen fra havmøllerne i en afstand af ca. 20-40 m under vand og stort set ikke i luft, hvilket betyder, at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vandet. I hvilken grad sælerne påvirkes af lyde under vandet i selve mølleparken er uvist. Solreflektioner og skyggevirkning fra de roterende møllevinger vil muligvis kunne skræmme sælerne, men der vil sandsynligvis kunne ske en tilvænning til en sådan forstyrrelse. Havmølleområdet udgør en begrænsning i sælernes fødesøgningsområde specielt i anlægsfasen, hvor der forventes så stor aktivitet, at både fisk og sæler vil forlade området. Resultater fra andre områder tyder imidlertid på, at reveffekten og områdets fiskeribegrænsning kan have en gavnlig effekt på forekomsten af fisk og lavere niveauer i fødekæden på længere sigt. Det kan derfor tænkes, at nogle sæler vil udnytte den forventede forøgelse i fiskeforekomsten og søge deres føde i mølleområdet. Det kan imidlertid ikke vurderes om en evt. gavnlig effekt af møllefundamenterne vil modsvares af den gene som lyden nær fundamenterne kan medføre. Der er ikke lavet undersøgelser til at vurdere sælernes fødesøgningområde, men oplyninger fra fiskerne og observationer under fugletællingerne tyder på, at sælerne findes i alle de områder, hvor der fiskes. Om sælerne i højere grad vil foretrække fisk fra mølleområdet når dette er etableret, frem for at gå i fiskeredskaber, kan ikke vurderes. 3

Sælerne er udsat for en lang række andre menneskeskabte påvirkninger end den planlagte havmøllepark. Af disse vides en del at kunne have en betydelig effekt på bestanden. Det konkluderes at forstyrrelser ved specielt sælernes landgangspladser kan have en betydelig effekt på sælerne. Sådanne forstyrrelser finder i reglen sted ved menneskelige besøg tæt ved landgangspladserne. Disse effekter er forsøgt elimineret ved oprettelsen af sælreservater. Fly og bådsejlads vides fra litteraturen at kunne have en betydelig skræmmende effekt på sæler på land. Det eksisterende omfang og betydning af sådanne forstyrrelser kan imidlertid ikke vurderes specifikt for Rødsand. Konflikten mellem fiskeriet og sælerne er betydelig ved Rødsand. Sælerne ødelægger fiskernes garn og fangst, hvilket betyder et økonomisk tab for fiskerne. Af samme grund opnår visse fiskere tilladelse fra SNS til at nedlægge et samlet antal på op til 5 sæler pr. år, hvilket udgør ca. 2-3% af bestanden. Et mindre antal sæler kan lejlighedsvis omkomme i fiskernes garn, men omfanget kan ikke vurderes. Forureningen i den indre Østersø har vist sig at have en betydelig effekt på sælbestanden. Rødsand er mindre forurenet, men der er ikke lavet målrettede undersøgelser til belysning af forureningens effekter på sælerne i indre Danske farvande. Sygdomsudbrud har i et enkelt tilfælde (1988) vist sig at kunne udrydde 60 % af sælbestanden i Danmark og ved Rødsand. Hvorvidt lignende hændelser kan gentage sig er svært at vurdere. Der er ikke foretaget målrettede undersøgelser, der i detailler kan forudsige effekten af opførelsen af en havmøllepark i den aktuelle størrelse. Det vurderes imidlertid at anlægsaktiviteterne er af en størrelsesorden, der vil kunne påvirke de enkelte individer af sælbestandene. Graden af påvirkningen vil afhænge af reguleringen af anlægsaktiviteterne. Driftsfasen vurderes at have en mindre forstyrrende effekt og have en ubetydelig effekt på sælbestandene. Det vurderes også, at sælerne vil udvise en vis grad af tilvænning til de planlagte aktiviteter. Sælbestanden er i forvejen påvirket af en lang række faktorer af negativ karakter og evt. yderligere påvirkning fra havmølleparken skal ses i lyset af dette. Selv om vi vurderer at havmølleparken isoleret set er af mindre betydning, kan den additive effekt fra havmølleparken sammen med de andre forstyrrelser have større konsekvenser end forventet på sælbestandene. 2 Indledning 2.1 Formål og baggrund Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i 1998. Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til 2005. Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVMredegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). SEAS har i en skrivelse af 20. maj 1999 bedt DMU om at udarbejde nærværende baggrundsrapport, som skal beskrive eventuelle effekter på sæler i forbindelse med etableringen af havmølleparkerne. Baggrundsrapportens konklusioner vil blive brugt i den endelige VVM-redegørelse for havmølleparken ved Rødsand. Selv om der også er iværksat en VVM-redegørelse for Omø Stålgrunde, er dette område ikke omfattet for sælernes vedkommende, da dette område ikke ligger i nærheden af en sællokalitet. Afstanden bevirker at der ikke forventes nogen effekt på sælerne som følge af opførelse af en havmøllepark ved Omø Stålgrunde. Rapporten er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. 4

Ifølge rammeaftalen er kvalitetssikringen opnået gennem de involverede eksperter samt et review af Dr. Scient Mads-Peter Heide-Jørgensen, Danbiu ApS. 2.2 Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker Mange af havmølleområderne der til dato har været udpeget i Danmark ligger på lavvandede områder nær holme og skær. Det er netop på sådanne lokaliteter at spættet sæl og gråsæl går på land i betryggende afstand fra menneskelige forstyrrelser. En del af de foreslåede havmøllelokaliteter ligger i nærheden af veldefinerede sællokaliteter, som i flere tilfælde i forvejen er beskyttet med reservatbestemmelser for at hindre den tilbagegang i sælbestandene, som har fundet sted op gennem de seneste århundreder. I forbindelse med anlæggelse og drift af havmølleparkerne, er det muligt, at visse aktiviteter vil have en negativ indflydelse på sælerne i og omkring møllerparkerne. De væsentligste kilder til påvirkninger af sæler er den fysiske tilstedeværelse og støj fra skibe og anlægsarbejde, samt midlertidige og evt. permanente tab af habitat nær havmølleparken. Sæler bruger lyde til at kommunikere og muligvis jage med både over og under vandet. I forbindelse med etablering af havmølleparkerne vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og havmøller. Fokus vil i den forbindelse blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af havmøller i driftsfasen, da forudsigelser af støj under driftsfasen er umulig. Støj vil blive udsendt både over og under vandet og kildestyrken vil være størst oven over vandet dvs. i luften. Imidlertid dæmpes lavfrekvent lyd hurtigere i luft end i vand. Undervandsstøj transmitteres nemlig i modsætning til lyd i luft, lys, lugte og andre stimuli meget effektivt igennem vand. Af samme grund udbredes menneskeskabt støj fra skibe og andre støjende kilder over betydelige afstande under vandet. De fleste havpattedyr bruger lyd som deres primære sans under fødesøgning, orientering og kommunikation. Man skal derfor være opmærksom på hvorledes støjmæssige forstyrrelser kan påvirke havpattedyrs kommunikation og orientering. Reaktioner kan gå lige fra kortvarige afbrydelser af eksempelvis hvileperioder, fødesøgningsadfærd eller sociale relationer til kortere eller længerevarende forskydninger i dyrenes udbredelse i forhold til støjende områder. De fleste studier i forhold til havpattedyr og støj har omhandlet undervandsstøj, men specielt for sæler har lyden i luft også en stor betydning specielt i nærheden af kilderne. Reaktionsmønsteret er da også tydeligt i denne dyregruppe når de skræmmes til at gå i vandet, hvilket kan være kritisk specielt i perioder hvor sælerne yngler eller fælder. 3 Beskrivelse af projektet Den planlagte havmøllepark består af 72 møller, som opstilles i otte rækker der vender nord/syd med ni møller i hver. Mellem rækkerne er der 850 m og mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne i hver række skal indbyrdes forbindes med et søkabel, der spules eller graves 1 m ned. Fra den nordligste mølle i hver række fortsætter søkablet til en transformerplatform, der placeres 200 m nord for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Fra transformerplatformen nedgraves eller spules et søkabel til land ved Nysted. Mølleparken skal ligge mellem koordinaterne: UTM zone 32 ED50 WGS 84 672504; 6050365 678517; 6049546 678668; 6045695 672650; 6048514 54,570 0 N; 11,667 0 Ø 54,560 0 N; 11,759 0 Ø 54,526 0 N; 11,759 0 Ø 54,552 0 N; 11,668 0 Ø 3.1 Anlægsfasen Anlægsarbejdet er planlagt til at starte 15. april 2002 hvor fundamentet til transformeren nedgraves. Derefter nedgraves fundamenter til de otte nordligste møller og endelig for en række ad gangen startende fra øst mod vest. Fundamenterne forventes at være på plads ved udgangen af juli 2002. Hvert fundament kræver en bortgravning af ca. 1000 m 3 bundmateriale. 5

Det 10,5 km lange kabel fra transformeren til land graves eller spules 1 m ned mellem 15. april og 31. maj 2002. De ialt 45 km kabler mellem møllerne og transformeren lægges mellem 1. maj og 1. september. Alle møllerne forventes at være tilsluttet 1. oktober. Selve møllerne vil løbende blive monteret på fundamenterne når disse er klar. Anlægsfasen vil være meget intensiv i perioden 15. april til 1. oktober 2002. Der må forventes aktivitet det meste af døgnet fra et stort antal skibe og jack-ups i alle størrelser. Det forventes at Rødby benyttes som basehavn hvor materialer hentes og de større skibe går i havn. Ved mindre transporter af materialer og mandskab vil Nysted og Gedser formentlig også blive benyttet pga. den kortere afstand. Der foreligger ingen oplysninger om antallet af daglige sejladser til og fra anlægsområdet, eller om hvilke ruter der vil blive benyttet. Der findes heller ikke nogen vurdering af støjen under anlægsfasen. 3.2 Driftsfasen Driftsfasen forventes at starte 1. oktober 2002. Det er blevet oplyst, at der er planlagt dagligt tilsyn med møllerne fra et mellemstort skib, som vil have base i Gedser. 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand 4.1 Havmølleområdet Den planlagte møllepark er beliggende omkring 10 km syd Nysted på Lolland. De nordligste møller vil være placeret mellem 2,5-4,0 km fra sandbarriererne som afgrænser Rødsand-lagunen fra Femer Bælt. Den planlagte møllepark er beliggende på vanddybder fra ca. 5,5 m. til ca. 9,5 m. Størstedelen af havmølleområdet består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. Stedvis findes mindre sten grus og skaller. Selvom der findes spredte forekomster af sten >10 cm, er der ikke registreret revlignende stenansamlinger (Bioconsult 2000). Bundfaunaen er meget ensartet i hele området og kan generelt betragtes som artsfattig med en dominans af typiske lavtvandsarter som dyndsnegle (Hydrophibia sp.), børsteorme (Pygospio elegans og Nereis diversicolor) og muslinger som østersømuslinger og blåmuslinger. Indenfor mølleparken er der i alt registreret omkring 43 arter/grupper af bunddyr (VKI 2000). Det formodes, at mølleområdet og tilgrænsende områder er en del af et større fouragerings- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe (Bioconsult 2000). Området vurderes desuden til at være gydeområde for kysttobis, plettet tobiskonge og torsk. Desuden vurderes området til at være gydeområde for brisling og for sild, i den udstrækning der findes egnet undervandsvegetation for tilhæftning af æg. 4.2 Sællokaliteten ved Rødsand Omkring den vestlige spids af sandbanken Rødsand (54 o 35N, 11 o 49Ø) øst for sejlrenden til Nysted er der udlagt et sælreservat med adgangsforbud mellem 1/3 og 30/9 (Miljøministeriet 1993). Sælerne går på land på den vestligste spids, hvor de hurtigt kan komme ud på dybere vand, dette er den vigtigste langangsplads for sælerne, hvor op til 210 sæler er blevet talt på en gang (Falster Skovdistrikt 1999). Herudover kan der ifølge fiskerne ligge op til 50 sæler på stenene omkring Vitten og Skrollen tæt ved Hyllekrog. En fisker har observeret ca. 70 sæler ved Flintehorne Odde ved indsejlingen til Guldborgsund, desuden kan der ofte observeres sæler på spredte sten og i vandet i de lavvandede områder. 6

Det udlagte område til havmølleparken ligger helt op til sælreservatet, og den nærmeste mølle vil blive opsat ca. 3 kilometer fra sælreservatet. Sællokaliteten oversvømmes ved ekstreme vejrsituationer og synes at være i konstant ændring som følge af strømforhold og sandaflejringer. Reservatet blev etableret i 1978 og er afmærket med skiltning og bøjer (Bøgebjerg 1986, Miljøministeriet 1993). Figur 1. Flyfoto af sælreservatet ved Rødsand taget under flytællingen i august 1999 (foto: Jonas Teilmann). 5 Materialer og metoder Formålet med denne undersøgelse er at samle alle tilgængelige informationer om sælerne omkring Rødsand, og at inddrage erfaringer med sælers reaktion på forstyrrelser fra andre steder og evt. arter. Ligeledes er det vores mål at vurdere havmøllernes akustiske påvirkning af sælerne udfra målinger og antagelser. Denne undersøgelse bygger hovedsageligt på litteraturen og på observationer foretaget i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens løbende overvågning. Derudover er observationer af sæler foretaget i forbindelse med fugletællinger inddraget. Endelig bygger undersøgelsen på observationer, interview og lydstudier, som er rettet direkte mod sælbestanden omkring Rødsand. 5.1 Tællinger fra land og jolle Sælerne ved Rødsand er siden 1984 regelmæssigt blevet optalt fra jolle eller land af personale fra Falster Statsskovdistrikt. Tællingerne er foretaget i forbindelse med tilsyn med reservatet og er ikke udført systematisk med hensyn til tid på dagen og året. Disse upublicerede oplysninger blev velvilligt stillet til rådighed for denne redegørelse. I forbindelse med udførelsen af denne redegørelse blev Rødsand besøgt fire gange bl.a. for at tælle antallet af unger og lave nogle døgntællinger. Under tællinger af fugle, i forbindelse med VVM-arbejdet med fugle, opsatte DMU (afd. for kystzoneøkologi) et observationstårn tæt ved sælernes landgangsplads. Sælerne blev talt kl. 12 dagligt på de dage hvor tårnet var bemandet. 5.2 Tællinger fra fly og skib Siden 1990 har Danbiu ApS foretaget tre flytællinger i slutningen af august hvert, eller hver andet år for DMU og Skov- og Naturstyrelsen. I 1999 blev disse flyvninger udført af DMU i forbindelse med udførelsen af denne VVM redegørelse. 7

DMU (afd. for Kystzoneøkologi) og Ornis Consult har siden februar 1999 gennemført en række fly- og skibstællinger af fugle over et større havområde omkring havmølleparken. Under disse flyvninger er sekundært også registreret observationer af havpattedyr. 5.3 Interviewundersøgelser Et spørgeskema til fiskerne og andre brugere af Rødsand området blev udfærdiget og fremsendt til lokale erhvervs og bierhvervs fiskere, der hovedsageligt fisker omkring Rødsand (se appendix 1). Desuden blev der gennemført interview af de relevante personer vi mødte under besøgene. Oplysninger fra ni besvarelser er anvendt i denne redegørelse. 5.4 Støjmålinger og støjanalyser Metoderne til målinger af baggrundsstøj lavet på Omø Stålgrunde og Rødsand er stort set identiske med metoderne brugt til at lave støjmålinger på havmøllerne ved Vindeby og Gotland (Degn 2000). Målekæden der har været anvendt, består af en hydrofon koblet sammen med en forstærker/strømforsyning til hydrofon og en DAT båndoptager. Målekæden er før hver måling blevet kalibreret med et kalibreringssignal fra en hydrofonkalibrator. Udstyret har varieret undervejs, men er en kombination af følgende enheder. Hydrofon: Brüel & Kjær 8101 Forstærker/hydrofonstømforsyning: Brüel & Kjær WB 1057 kombineret forstærker og strømforsyning eller Brüel & Kjær 2693 Nexus DeltaTron forstærker + Brüel & Kjær 2804 strømforsyning DAT båndoptager: HSR Portadat PDR 1000 SONY TCD-D8 Hydrofonkalibrator: Brüel & Kjær 4223 Alle målinger er foretaget fra en jolle eller i et enkelt tilfælde fra en fiskekutter. Hydrofonen har været udlagt mellem 15 og 30 meter væk fra båden, enten hængende ned i en dæmpet bøje eller hængende op fra et anker bundet i et flod. Måledybden har varieret imellem 1,5 og 2,5 meter afhængig af vanddybden på stedet. Det har altid været tilstræbt at placere hydrofonen nogenlunde midt i vandsøjlen. Målingerne er foretaget i vindhastigheder mellem 2 og 12 meter pr. sekund. Alle frekvensanalyser er foretaget på en HP35670A frekvensanalysator. Støjmålingerne er afspillet direkte ind i frekvensanalysatoren fra DAT bånd. Alle analyser er foretaget som sound density spectrum level i 1/3 oktavbånd. Denne analysemetode gør støjspektrene direkte sammenlignelige med de anvendte audiogrammer. 5.5 Litteratur undersøgelse Litteraturstudiet er baseret på publicerede og upublicerede rapporter og artikler opsamlet igennem DMU AMs arbejde med marine pattedyr igennem de sidste 20 år. Derudover er Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Biblioteks søgemaskiner, Internettet og en intern database udviklet af DMU AM blevet brugt i søgningen efter informationer om sæler og andre relevante studier. 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl I forbindelse med vurderingen af havmøllernes betydning for sælerne er det nødvendigt at kende bestandenes status. Dvs. den historiske udvikling på både langt og kort sigt, samt de biologiske forhold der gør sig gældende. I det følgende kapitel vil dette blive gennemgået og danne basis for en vurdering af sælernes sårbarhed overfor forstyrrelser. 8

6.1 Den historiske jagt på sæler ved Rødsand Efter at fiskeriorganisationernerne blev dannet omkring 1860, blev konflikten mellem fiskeriet og sælerne mere udtalt. På forespørgsel fra Dansk Fiskeriforening i 1908 blev der indsendt en beretning om sælernes skader på fiskeriet (Bøving-Petersen 1909 citeret i Søndergaard et al. 1976) Først fra 1850 begynder oplysningerne om sæljagten at blive mere detaljeret. Fra 1889 til 1927 finansierede den Danske Stat en skydepræmieordning til at holde sælernes antal nede. For yderligere at fremme kampagnen indgik Dansk Fiskeriforening en aftale med Krigsministeriet om at ministeriet stillede rifler og ammunition til rådighed for fiskerne til at nedlægge sæler (Søndergaard et al. 1976). Sælerne ved Rødsand var gennem hele skydepræmieordningens forløb genstand for en betydelig jagt, som lå på ca. 22% for spættet sæl og for gråsælernes vedkommende på 66% af hele landets jagt. Fra 1889-1902 var den samlede årlige fangst på 250 sæler pr. år og i 1903-12 lå gennemsnittet på ialt 340 sæler pr. år. Disse fangster var dog ikke så store som omkring 1800, hvor der i f.eks. 1802 på en dag blev nedlagt 911 sæler på Rødsand (Kørvel 2000). Efter 1913 skete der et fald i jagtudbyttet, og fra 1913-1927 blev der i gennemsnit skudt 90 sæler pr. år (Søndergaard et al. 1976). Skydepræmieordningen betød en kraftig reduktion i den danske sælbestand, hvor der under denne periode blev betalt skydepræmie for over 37.000 sæler. Sæljagten var så værdsat ved Rødsand, at man forbød brug af skydevåben for ikke at skræmme sælerne. I stedet blev en del sæler primært unger nedlagt ved køller og hakker, men også jernkroge og net blev brugt. Ved Rødsand blev der fra midten af 1800-tallet også benyttet sælruser, og fra 1900-tallet blev denne drevet af brødrene Landt fra Nysted, som fik tilskud af Staten til rusens drift, også efter at den øvrige sælpræmiering var ophørt (Søndergaard et al. 1976, Kørvel 2000). Denne ruse-fangst blev drevet af familien Landt helt op til omkring 1960 (se Fig. 2). Figur 2. Tegning af familien Landts sælruse. Tegning af Johannes Bojesen fra Kørvel (2000). I 1941-42 blev den officielle vildtudbyttestatistik indført, hvilket gav en mere detaljeret beskrivelse af jagtens forekomst og fordeling (Søndergaard et al. 1976). Udbyttet ved Rødsand varierede fra 30-150 sæler pr. år med et årligt gennemsnit på 50-60 sæler, men fangsten var jævnt faldende. Der blev fra begyndelsen af 1950 erne rejst kritik af sælfangsten, og der blev rejst sag mod udøverne, som dog endte med frifindelse (Søndergaard et al. 1976). Fra 1958 til 1970 lå det årlige udbytte på mellem 20 og 35 sæler på Rødsand. Efter den delvise fredningen i 1967 faldt fangsten til meget få dyr ved Rødsand (Søndergaard et al. 1976). På Læsø blev der allerede i 1960 indført en sommerfredning (juni-august) af sæler, mens der i alle andre dele af landet var tilladt at jage alle sælarter året rundt indtil 1. august 1967 (Søndergaard et al. 1976). I 1967 blev jagten på spættet sæl begrænset til perioden 1. september til 31. maj, mens der indførtes et totalforbud mod jagt af andre sælarter, herunder gråsæler. Med jagtloven blev rusefangsten også forbudt ligesom 9

sælerne ikke måtte beskydes med hagl eller kaliber under 6,5 mm (Søndergaard et al. 1976). På Hesselø var der allerede oprettet et naturvidenskabeligt reservat i 1951, hvor der ikke måtte udøves jagt. Da der trods jagtbegrænsningen stadig blev færre sæler i Danmark, vedtog man i jagtåret 1975-76 en yderligere afkortning af jagttiden til 1. november til 31. maj og året efter blev jagttiden fast sat til 1. november til 28. februar. Samtidig blev der indført total forbud mod jagt i den sydlige del af landet samt i sunde og bælter inklusiv Limfjorden. Fra 1977 blev spættet sæl totalfredet i Danmark (Bøgebjerg 1986). Ud over jagtforbudet blev der oprettet en række sælreservater for yderligere at beskytte sælbestanden mod forstyrrelser. Således blev der ved Jordsand i Vadehavet oprettet et sælreservat i 1975 og ved Rødsand i 1978. Herefter kom der yderligere reservater ved Vadehavet (1979), Løgstør Bredning (1979), Møllegrunden (1980), Anholt (1981), Øst Samsø (1983) og Saltholm (1983). 6.2 Spættet sæl ved Rødsand 6.2.1 Baggrund Spættet sæl er den eneste sælart der med sikkerhed yngler i Danmark. Den østatlantiske form af spættet sæl forekommer i Nordeuropa fra Holland til Svalbard. De største bestande findes omkring Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, the Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerrak og Kattegat. Mindre bestande forekommer i Irland, Norge, Hebriderne, Skotland, Svalbard, Limfjorden og den vestlige del af Østersøen (King 1983). Den samlede bestand af spættet sæl i Østatlanten ligger i størrelsesordenen 50.000 sæler (Dietz et al. 1989). I de danske farvande er spættet sæl delt op i fem bestande, der fungerer som forvaltningsenheder. Disse er: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bælt og Østersøen (herunder Øresund). De seneste tællinger fra 1998, viser at der lever mere end 7000 spættede sæler på lokaliteter i Danmark. Bestanden i den sydvestlige del af Østersøen er på ca. 300 spættede sæler, hvor Rødsand er den vigtigste lokalitet (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Heide-Jørgensen et al. 1999). Spættet sæl føder en unge i sidste halvdel af juni. Herefter dier ungen i ca. tre uger hvorefter den må klare sig selv. Ungens pels er fra fødslen identisk med de voksne sælers, og den kan få timer efter fødslen gå i vandet, foretage mindre svømmeture, men ikke følge moderen til havs. Den første periode efter fødslen er afgørende for at moderen og ungen kan lære hinandens lyde og lugte at kende. Hvis de bliver adskilt som følge af forstyrrelser, vil de ofte ikke kunne kende eller finde hinanden igen, og ungen vil gå til grunde. Forstyrrelser i yngleperioden i juni-juli kan derfor være afgørende for ungeproduktionen. 6.2.2 Bestandsforhold Som det fremgår af Fig. 3, har bestanden af spættet sæl været stigende indtil 1988 hvor antallet faldt pga. sælepedimien (se afsnit 8.5), der slog ca. 60% af de spættede sæler ihjel i Nordeuropa (Dietz et al. 1989). Siden da er bestanden vokset, men væksten i de seneste år ser ud til at være aftagende udfra de systematiske flytællinger. Fra landtællingerne er der talt 210 spættede sæler ved Rødsand på en gang, dette er det højeste antal observeret siden 1984 (Fig. 3). Udfra flytællingerne er der beregnet en årlig vækstrate på ca. 6% i Østersøområdet, dette er den laveste vækstrate for spættet sæl i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Sælerne går på land på Rødsand hele året men dog i væsentligt mindre antal i vintermånederne (Fig. 4). Sælerne benytter sig specielt af reservatet i yngletiden i juni/juli, og når de fælder deres pels i august måned. Område Platform Dato Observationer spættet sæl Rødsand Skib 12-02-99 0 Rødsand Skib 03-99 0 Rødsand Skib 18-08-99 0 Rødsand Fly 29-08-99 6 (12) Rødsand Fly 15-11-99 3 (6) Rødsand Fly 13-12-99 1 (2) Rødsand Fly 14-01-00 4 (16) Rødsand Fly 14-02-00 3 (4) Under optællingen af fugle er der foretaget tre skibstællinger og fem flytællinger i perioden 12. februar 1999 til 14. februar 2000 (Tabel 1). Der blev ikke set sæler på skibstællingerne, mens der blev set sæler på alle flytællingerne (Fig. 5). De fleste observationer blev gjort, mens sælerne lå på land eller svømmede lige i nærheden af landgangspladserne (Fig. 5). Kun fem af observationerne var på åbent vand, heraf var en observation i havmølleområdet. Disse observationer viser, at sælerne findes i hele lagunen, men det giver ikke nogen information om, hvor sælerne søger føde, og i hvor høj grad de udnytter havmølleområdet. 10

Statsskovdistriktets opsyn og observationer foretaget i denne undersøgelse viser, at der forekommer en vis ungedødelighed på Rødsand. I nogle år er denne dødelighed meget stor. Således blev der d. 11. juli 1997 fundet ikke mindre end 12 døde unger (8 i reservatet og 4 øst for reservatet). Med en bestand på omkring 160 sæler i 1997 og hvor ca. en fjerdedel er kønsmodne hunner, burde der være født ca. 40 unger. Det bør bemærkes at der aldrig er optalt så mange unger ved Rødsand, hvorfor reproduktionen formodentlig er væsentlig lavere. Dermed bliver den relative observerede ungedødelighed tilsvarende større. Hvorvidt denne store ungedødelighed er naturlig er uvist, men flytællingerne angiver en betydelig lavere vækstrate ved Rødsand og de øvrige danske østersølokaliteter (6%) sammenlignet med andre områder i Danmark (12%) (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). En lignende lav reproduktion er fundet på de svenske Østersølokaliteter, hvor f.eks. den nærmeste lokalitet Måkläppen syd for Malmø kun har udvist en 4% tilvækst i de seneste år (Helander & Bignert 1992). Hvorvidt den lave vækstrate på Rødsand i forhold til de nordlige danske lokaliteter skyldes dispensation til jagt, migrationer til områder med f.eks. bedre fødegrundlag, forstyrrelser, for tidligt fødte unger eller en kombination af disse forhold er uvist. Eksempler på at gråsæler har dræbt unger af spættet sæl er rapporteret fra Måkläppen (Bach 1988 citeret i Helander & Bignert 1992), men om dette også finder sted ved Rødsand er uvist. Rødsand er tidligere blevet nævnt som en lokalitet, hvor vækstraten var høj nemlig 16% (Bøgebjerg 1986). Selv om det ikke fremgår hvilket år, der er tale om, drejer det sig formodentlig om årene umiddelbart efter reservatets indførelse i 1978, hvor bestanden gik fra ca. 20 sæler i 1975 til 60-80 sæler i 1984 (Bøgebjerg 1984). Figur 3. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden 1985-1999. Kurven 220 200 180 160 Landtælling Flytælling Max landtælling Max flytælling 140 Antal 120 100 80 60 40 20 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 År viser udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). 11

225 200 175 150 Antal 125 100 75 50 25 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned Figur 4. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand fra 1985-1999 fordelt pr. måned. (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Figur 5. Transekter og observationer af sæler under fly- og skibstællinger ved Rødsand foretaget i forbindelse med fugletællinger udført af DMU, afd, for Kystzoneøkologi (flytællinger) og Ornis Consult (skibstællinger). Placeringen af havmølleparken er angivet ved den røde firkant. 12

6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet fødevalgsstudier for sælerne på Rødsand. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fiskerne, udfra skambid af fisk i deres redskaber, mener, at sælerne spiser ål, torsk, ålekvabbe, fladfisk, sild, laks og hornfisk. Fiskerne Landt fra Nysted fik også til opgave at undersøge sælernes fødevalg ud fra fiskerester i sælernes maver (Kørvel 2000). Det fandt bl.a. i en sælmave rester fra 72 silde, 18 torske, 12 ålekvabber samt 33 ålekroge. Hvorvidt indtag af fiskekroge kan have en skadelig effekt på sælerne er ikke undersøgt. Undersøgelser fra Kattegat har vist, at spættet sæl har et varieret føderepetoire med en betydelig regional og årstidsmæssig variation (Härkönen 1987, Heide-Jørgensen 1990). Resultater fra sommermånederne (juliseptember 1980) på Anholt har vist at ising (44%), skrubbe (18%), rødspætte (13%), torsk (10%) og tobiskonge (9%) var blandt de vigtigste arter, mens firtrådet havkvabbe, hvilling, glyse, kysttobis, rødtunge, sild, tunge, nøgentobis, sortkutling, skærising, almindelig ulk, sandkutling udgjorde de resterende 6% tilsammen (Heide-Jørgensen 1990). For lokaliteten Møllegrunden vest for Samsø (september 1980) var det ising (58%), rødspætte (25%) og skrubbe (17%) der dominerede (Heide-Jørgensen 1990). Fiske- og fiskeriundersøgelserne ved Rødsand (Bioconsult 2000) har vist at mølleområdet og tilstødende områder er fouragering- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe. Desuden vurderes det at kysttobis, plettet tobiskonge, torsk, brisling og sild gyder i området. Alle disse arter er kendte fødeemner for spættet sæl, med større eller mindre betydning afhængig af hvilket geografisk område sælen fouragerer i. Den brede sammensætning i sælers fødeemner kunne tyde på at sælerne vil tilpasse sig ændringer i fiskebestandene. Fede fisk som sild og laksefisk har en større energetisk betydning og kan derfor være afgørende for sælerne i visse perioder, f.eks under opbygningen af spæklaget om efteråret. Det er også muligt at de enkelte sæler har specialiseret sig i at fange visse fiskearter og derfor vil påvirkes i tilfælde af ændringer i fiskebestandene. 6.3 Gråsæl 6.3.1 Baggrund Gråsælen forekommer i en Østatlantisk bestand omkring de Britiske Øer, Island, Færøerne, langs Norges kyst fra Trondheim til Finmarken samt i Østersøen. Verdensbestanden menes at ligge i størrelsesordenen 100 000 dyr, hvoraf 2/3 forekommer omkring de Britiske Øer. Figur 6. Gråsæl fotograferet under besøg ved Rødsand i juni 1999 (foto: Rune Dietz). 13

Oprindeligt var gråsælen den almindeligste sælart i Danmark, hvor hundreder af gråsæler kunne ses på Rødsand. Rødsand var også den gang en vigtig lokalitet for gråsæler i Danmark (Søndergaard et al 1976). Under skydepræmie ordningen (1889-1927) blev gråsælen jagtet så hårdt, at de i begyndelsen af det 20. århundrede kun blev set sporadisk på deres traditionelle landgangspladser i Danmark (Søndergaard et al. 1976). I dette århundrede har gråsælen kun været observeret i meget små antal (<100 individer/år) i forhold til de tusinder af gråsæler, der tidligere fandtes i Danmark. Til trods for totalfredningen af gråsæl i 1967 er arten endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark igen. 6.3.2 Bestandsforhold Enkelte individer af gråsælen observeres jævnligt på flere af de danske sællokaliteterne. På Rødsand er det højeste antal der er observeret på en gang 16 gråsæler i juli 1993 (Fig. 7). De 16 gråsæler på Rødsand er det største antal observeret i Danmark i nyere tid. Der er en mulighed for at gråsælsbestanden ved Rødsand kan udvikle sig til en levedygtig bestand, og måske derved danne grundlag for reetablering af bestanden i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Falster Statsskovdistrikt). Østersøbestanden af gråsæl føder deres unger i februar-marts måned, mens øvrige Østatlantiske gråsæler føder unger om efteråret. Der er ikke blevet set levende gråsælunger på Rødsand, men i 1993 blev der fundet en død unge den 23. februar (Falster Statsskovdistrikt). Siden 1980 er der blevet fundet tre dødfødte unger i marts/april i Kattegat (Dietz & Heide-Jørgensen 1982, Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Dette tyder på at de gråsæler der ses i Danmark, tilhører den isolerede underart af gråsæl der lever i den centrale Østersø. Gråsælen forekommer ved Rødsand året rundt. Der er dog en tendens til at der er flest gråsæler i juni-august hvor gråsælen bl.a. fælder sin pels(fig.8). Figur 7. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden 1985-1999. Kurven viser 18 16 14 Landtælling Flytælling Max Flytælling Max landtælling 12 Antal 10 8 6 4 2 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, DanbiuApS og DMU). År 14

Figur 8. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand fra 1985-1999 fordelt pr. måned. (Kilder: Falster 18 16 14 12 Antal 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Måned 6.3.3 Fødevalg Der er ikke lavet nogle studier af gråsælers fødevalg i de danske farvande. Det formodes, at de spiser de samme arter som den spættede sæl, hvilket fiskerne også mener i interviewene (se afsnit 5.3.3 og appendix 2). 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Større marine anlægsarbejder, som f.eks. etableringen af nærværende havmøllepark, vil ved sin blotte tilstedeværelse være af betydning for det marine miljø i området. Sæler både på land og i vand vil kunne tænkes at blive påvirket på en lang række måder f.eks. ved øget støj i forbindelse med opsætning af møllerne og nedgravning eller nedspuling af kabler, ligeledes vil den intensiverede bådtrafik under anlægsog driftsfasen forøge støjniveauet og kan være visuelt skræmmende. Under driften kan møllernes slag og refleksioner fra solen tænkes at skræmme sælerne. Endelig vil fødegrundlaget i havmølleområdet blive påvirket. Ved hjælp af litteraturen og målinger af støjen fra eksisterende havmølleparker vil dette kapitel belyse den mulige påvirkning havmølleparken kan have på sælerne samt synliggøre de usikkerheder der er forbundet med dette. 7.1 Reaktioner overfor havmøller I 1996-99 blev der gennemført et studie der skulle belyse effekten af havmøller ved Gotland i Sverige på gråsæler (Sundberg & Söderman 1999). Antallet af gråsæler på to lokaliteter i en afstand af henholdsvis 1,5 og 2,5 km fra den nærmest havmølle blev undersøgt. Der blev opsat i alt fem møller med en kapacitet på ca. 600 kw. Resultaterne indikerer, at antallet af gråsæler på land faldt under anlægsarbejdet i 1997 og under driften i 1998. Det kunne dog ikke udelukkes, at denne ændring skyldes usædvanlige vejrforhold under optællingerne. Desuden blev der set et skift i antallet af sæler fra den ene lokalitet til den anden, som formentlig skyldes forstyrrelser fra havmølleparken. Endelig blev det fundet, at forstyrrelser fra både og helikoptere i forbindelse med tilsyn med møllerne havde en negativ effekt på antallet af sæler på land og deres årvågenhed. Denne undersøgelse viser således, at anlæg og drift af havmøller kan have en effekt på sælers antal og adfærd. Det skal dog pointeres, at resultaterne fra denne undersøgelse ikke umiddelbart kan overføres til Rødsand. Det skyldes, at undersøgelsen kun omfattede gråsæler, som sandsynligvis har en anden tærskel overfor forstyrrelser end spættet sæl. På de danske lokaliteter hvor der både lever spættet sæl 15

og gråsæl, er det næsten altid gråsælerne, der går sidst i vandet ved en forstyrrelse fra f.eks. fly, gående eller både. De forbliver også ofte i området og udviser nysgerrighed overfor forstyrrelser. Dette indikerer, at spættet sæl vil være mere sårbare overfor forstyrrelser end gråsæler. Der må desuden forventes en væsentlig større forstyrrelsespåvirkning af sælerne fra havmølleparken ved Rødsand, eftersom denne park er projekteret til 72 møller, hvor der på Gotland kun blev bygget 5 mindre møller. I nærheden af havmølleparken vil sæler der søger føde kunne se vingeslagene fra møllerne samt glimt og refleksioner fra solen. I hvilken grad dette vil have betydning for sælernes fødesøgning i området er ikke tidligere belyst. 7.2 Reaktioner overfor både og skibe Der er kun få undersøgelser, der behandler dette emne, og de fleste er af anekdotisk karakter. Spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet reagerer i reglen ved at gå i vandet når både nærmer sig (Reijnders 1981, Brasseur 1993, Mees & Reijnders 1994). Dette kan bevirke en reduceret overlevelse af ungerne. Nogle gange vender sælerne tilbage til land indenfor mindre end en time, mens der i andre tilfælde kan gå mere end 3 timer før sælerne vender tilbage (Richardson et al. 1995). Reaktions-afstanden varierer fra 60 til 300 m afhængig af fartøjets type. Reaktionsmønstret vil typisk være, at sælerne er relativt ligeglade, når fartøjerne er mere end 200 m borte, mens de bliver opmærksomme og urolige i en afstand af 150-200 m og forlader landgangspladsen, når fartøjet kommer tættere end 50-100 m (Richardson et al. 1995). I områder med intensiv bådsejlads kan der ske en vis tilvending til støjen. Spættet sæl og gråsæler kan også vænne sig til bådtyper så som turfartøjer og færger med faste ruter og tidspunkter (Bonner 1982, Grøn et al. 1997). Eksempler fra en sælkoloni beliggende tæt på en lufthavn viste, at sæler reagerede kraftigere på et luftpudefartøj end på de hyppige overflyvninger (Richardson et al. 1995). 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder Oplysninger fra spinner delfiner på Hawaii og gråhvaler i Bala Californien er eksempler på havpattedyr, der har forladt områder under konstruktionsarbejder (Richardson et al. 1995). Der er et eksempel fra Kachemak Bay i Alaska, hvor spættet sæl fortsatte med at ligge på land under bygningen af et elektricitetsværk i en afstand af ca. 1,6 km (Roseneau & Trugden citeret i Johnson et al. 1989). Pelssæler fra St. George Island i Beringshavet udviste en betydelig tolerance overfor byggeaktivitet, der indbefattede at tungt grej arbejdede så tæt som 100 m s afstand og underjordiske sprængninger i en afstand af 0,6 til 2 kms afstand. Flytællinger af spættet sæl under fældningen i august, før og under bygningen af Øresundsforbindelsen, har ikke vist en nedgang i antallet af sæler, der ligger på sten indenfor 1-5 km af broen, dog er der en tendens til at de benytter sten, der ligger længere væk fra byggeriet end tidligere (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, DMU upubl. data). Den stadige tilstedeværelse kunne tyde på, at sælerne ikke har alternativer til deres opholdspladser og derfor tolererer selv betydelige forstyrrelser. 7.4 Reaktioner overfor borerigge Vindmøller til havs vil være stationære støjkilder, der formentlig udsender lavfrekvent lyd både over og under vandet. I den forstand kan havmøller afhængig af forholdene sammenlignes med borerigge eller boreskibe. Ringsæler og remmesæler ses ofte tæt ved boreskibe, hvilket sammen med lydafspildningseksperimenter tyder på nogen tolerance overfor denne type støjkilde. Der er dog eksempler på reduktion af tætheden af ringsæler i en afstand ud til 3,7 km fra boreaktivitet på en kunstig ø i Alaska (Richardson et al. 1995). 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft I afsnit 7.5 og 7.6 vil eventuelle påvirkninger af sælerne fra møllestøjen i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand blive belyst. Kun støjen som kan forventes under den almindelige drift gennemgås, da de forstyrrelser der vil opstå i forbindelse med etablering af mølleparken ikke kendes. For overskuelighedens skyld er støj, hørelse og lydproduktion adskilt i to afsnit om henholdsvis luft og vand. 7.5.1 Sælernes lydproduktion i luft På land (i luft) er sælernes kommunikation ved hjælp af lyd nært knyttet til den sociale adfærd. Blandt andet valg af parringspartner i yngletiden og kontakt imellem mor og unge er afhængig af lydkommunikation. 16

7.5.1.1 Spættet sæl Under dieperioden, i de første tre uger efter fødslen, foregår kontakten mellem mor og unge blandt andet ved at ungen kalder på sin mor med jævne mellemrum. Opretholdelsen af mor-unge kontakten er afgørende for sælungens overlevelse. Når sælungen er i vandet foregår kontakten med moderen ofte ved at sælungen ligger i vandoverfladen og kalder imens moderen fouragerer. Lydene som sælungen producerer spredes både over og under vandet. Lydene som spredes over vandet er relativt lavfrekvente (ca. 350 Hz, Ralls et al. 1995). Dette er et kritisk område, da frekvenser på op til omkring 500 Hz, er i det område hvor den kraftigste luftbårne støj fra havmøller findes. Når spættede sæler ligger på land er mor-unge kontakten ved hjælp af lydkommunikation ligeledes vigtig for at moderen vil kendes ved ungen så den kan få lov til at die. Specielt i større sælkolonier kan moder og unge miste kontakten, hvis ikke de har etableret en god kontakt efter fødslen, eller hvis moderen ikke kan høre ungen. 7.5.1.2 Gråsæl Den dominerende brug af lydkommunikation på land blandt gråsælerne er kontakten mellem mor og unge. Som hos spættet sæl er lydkommunikation imellem mor og unge livsvigtig for ungens overlevelse (Fogden 1971). 7.5.2 Sælernes hørelse i luft Sælers hørelse er ligesom menneskers hørelse indrettet til at kunne opfatte de lyde deres artsfæller udsender. Sammenligner man sælers hørelse med hørelsen hos mennesker i luft, får man det indtryk, at sælers hørelse er dårlig (Figur 9). Det skyldes at sæler skal kunne høre både over og under vandet. Da dette er en stor fysiologisk udfordring, er sælernes hørelse et kompromis imellem hørelse i luft og hørelse i vand. Spættet sæls hørelse i luft er, selvom den spænder over et meget bredt frekvensområde, ikke nær så god som menneskets hørelse. Kun ved høje frekvenser omkring 17-20 khz hører sæler bedre end mennesker i luft. Til gængæld er sælers hørelse bedre under vand end menneskers. Som det ses i Figur 9, hører spættede sæler generelt 20-30 db dårligere end mennesker i frekvensområdet imellem 100 Hz og 6000 Hz. Sælers hørelse er ikke undersøgt under 100 Hz. Men da de fleste andre land- og vandlevende pattedyr, hvis hørelse man har kendskab til, hører glimrende under 100 Hz, er er der ingen Høretærskel (db re 20 µpa) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Audiogram for Spættet sæl og menneske i luft Møhl (1968) - I luft Kastak & Schusterman (1995) - I luft Terhune & Turnbull (1995) - I luft Menneske - I luft Figur 9. Audiogram for spættet sæl og menneske i luft. Bemærk at kurven for mennesker er -10 væsentlig 100 jævnere end for spættet sæl. 1000Det skyldes at denne er et gennemsnit 10000 over flere tusinde 100000 individer, mens hver af kurverne for spættet sæl Frekvens kun repræsenterer (Hz) et individ. grund til tro, at sæler ikke skulle kunne høre ved frekvenser under 100 Hz. Hvis sæler kan sammenlignes med andre pattedyr, kan man forvente, at deres høretærskel stiger jævnt (dvs. at de bliver dårligere til at høre) til omkring 15-20 Hz, hvor høretærskelen vil ligge på omkring 114 db (re 20 µpa). 17

7.5.3 Kildestøj i luft fra havmøllerne Vurderingen af eventuelle gener på sælerne ved Rødsand fra den luftbårne støj er blandt andet givet på baggrund af forudsigelser om det såkaldt A-vægtede lydtryk, L eqa (se definition i fodnote 1) som er udregnet med programmet WindPRO (Version 1.60 udviklet af Energi- og Miljødata, Aalborg). Programmet er godkendt af Miljø- og Energiministeriet til forudsigelse af støjspredning fra enkeltstående vindmøller og vindmølleparker, både til lands og til vands. Det A-vægtede lydniveau er beregnet til 10 dba (re 20 µpa) ved sælkolonien, når det blæser med en hastighed på 8 m/s fra møllerne imod sælkolonien. Kildestyrken i 1 meters afstand fra mølles nacelle er sat til 106,5 dba (re 20 µpa). Plottet er leveret af SEAS og redigeret af DMU. 10 dba 35 dba 25 dba 15 dba Figur 10. Et plot fra WindPRO hvor de 76 planlagte vindmøller er indtegnet. Fugleholm hvor sælerne ved Rødsand går på land er markeret med den øverste sorte pil. Afstanden fra den nærmeste mølle (1) til Rødsands sælkoloni på Fugleholm er 4422 meter. Det A vægtede lydniveau, L eqa, er markeret ved de I forbindelse med færdiggørelsen af Vindeby Havmøllepark nord for Blæsenborg Odde på det nordvestlige Lolland blev der i 1992 målt luftbåren støj fra møllerne, for at konstatere om mølleparken overholdt de gældende regler om maksimal støjbelastning (Figur 11, Olesen & Astrup, 1992). 1 Ved en A-vægtet lydoptagelse er lyden målt i hele det menneskelige høreområde imellem ca. 50 Hz og op til 20 khz. Derefter udregner man et vægtet gennemsnit for lydtrykket ved alle frekvenser, så man ender med et enkelt tal, L eqa (opgives i enheden dba) som beskriver den samlede påvirkning over hele det menneskelige høreområde. Før gennemsnittet udregnes, filtreres lyden, så man forstærker de frekvenser, som mennesker hører bedst og dæmper de frekvenser, hvor mennesker hører dårligst. 18

Figur 11. Omtegnet fra Olesen & Astrup, 1992. Måling af luftbåren støj fra Vindeby Havmøllepark. Målinger er udført i 8.3 m/s vind i Blæsenborg, 1750 meter fra den nærmeste mølle (mølle nr. 5W). Sammenlagt giver denne måling en L eqa værdi på 41,7 dba (re 20 µpa). Y aksens enhed er db (re 20 µpa). Degn (2000) konkluderer, at der kun vil være ubetydelige forskelle i frekvenssammensætningen af støjen fra de 10 år gamle Bonus 450 kw møller i Vindeby Havmøllepark og de nye møller ved Rødsand i 2 MW klassen. Da frekvenssammensætningen er den samme, forventes det, at det kun er støjniveauet, der vil variere alt efter afstanden til møllen og antallet af møller. Man kan derfor konvertere målingen foretaget ved Vindeby Havmøllepark (Figur 11) til de 10 dba som WindPRO forudsiger ved sælkolonien på Rødsand (Figur 12). 19

Figur 12. Omtegnet fra Olesen & Astrup, 1992. Det forventede støjspektrum ved sælkolonien ved Rødsand. Y aksens enhed er db (re 20 µpa) db re 20 µpa 110 90 70 50 30 10-10 -30 Luftbåren støj Audiogram i luft for spættet sæl 42 db A (re 20 µpa) 10 db (re 20 µpa) 65 db A (re 20 µpa) 75 db A (re 20 µpa) Gennemsnitsaudiogram 0 500 1000 1500 2000 Frekvens (Hz) Figur 13. Diagrammet i viser 3 punkter på spættet sæls hørekurve (punkterne ved 1000 og 2000 Hz er gennemsnit fra Møhl (1968) og Terhune &Turnbull (1995). De fuldt optrukne røde linier viser det forventede spektrum der kan måles fra den nye havmøllepark ved hhv. 10 dba, 42, dba 65 dba og 75 dba (re 20 µpa). Den blå linie indikerer lydniveauet ved sælkolonien. 7.5.4 Den luftbårne havmøllestøjs betydning for sælerne Sammenligner man Figur 12 med audiogrammet for spættet sæl (Figur 9) eller ser på Figur 13, kan man se, at sælernes høretærskel ved alle frekvenser ligger væsentlig over, hvad man kan forvente, at møllerne vil give af støj på sælkolonien ved Rødsand. På den baggrund kan man konkludere, at sælerne, som ligger på land i sælreservatet ved Rødsand, ikke vil kunne høre de projekterede havmøller ved Rødsand under normale drifts- og vindforhold (8 m/s). Ved højere vindhastigheder end 8 m/s vil støjen fra bølgeslag og susen omkring sælernes hoveder hurtigt overdøve den eventuelle forøgelse i vindmøllestøjen. Der findes ikke nogen baggrundstøjmålinger fra området. Svømmer sælerne ud til mølleparken, vil støjen blive kraftigere, men på Figur 14 kan man se, at sælerne skal så tæt på møllerne, at L A skal op imellem 65 og 75 dba, for at sælerne kan høre den. 20

60 dba 55 dba 60 dba Figur 14. Udsnit af et WindPRO plot over møllerne ved Rødsand. Det maksimale lydniveau der kan måles fra møllerne er indtegnet som kurver. Alle værdier er i dba re 20 µpa. Det indsatte udsnit er en forstørrelse af de 2 møller øverst i højre hjørne. Kurven der er markeret med 60 dba, indikerer, at det maksimale støjniveau ved havoverfladen ved møllens fod ligger på 60 dba (re 20 µpa.). Da det maksimale lydniveau ifølge WindPRO ikke kommer højere op end 60 dba (re 20 µpa.), er det tvivlsomt, om sælerne overhovedet vil kunne høre møllestøjen, selvom de svømmer helt ind til møllernes fundamenter. På baggrund af disse beregninger forventes det, at sæler ikke vil blive påvirket af den luftbårne støj fra møllerne under almindelig drift. 7.6 Sælernes hørelse og lydproduktion effekten af undervandstøj fra havmøllerne på sælerne. Bemærk at alle db værdier i afsnit 7.6 ikke er direkte sammenlignelige med db værdierne i afsnit 7.5. Det skylder at man af historiske årsager bruger 2 forskellige db skalaer i forbindelse med lyd i vand og lyd i luft. db skalaen for lyd i vand er forskudt 26 db opad i forhold til db skalaen for lyd i luft. For eksempel er 20 db i luft det samme som 46 db i vand. 7.6.1 Sælernes lydproduktion i vand Selvom der er registreret en del forskellige lyde fra gråsæler og spættede sæler under vand, er faglitteraturen på området sparsom. 7.6.1.1 Spættet sæl Når sælungerne ligger i vandoverfladen og kalder på deres mor spredes lydene også under vandet. På den måde vil moderen være istand til at høre ungen, mens den er neddykket. Når lydene spredes under vandet ændres frekvensen fra omkring 350 Hz i luft, til omkring 1 khz i vand (Ralls et al. 1995). I forbindelse med parringslegen bruger de spættede sæler lyde til at kommunikere med. Her er det specielt hannen, der er aktiv. Hannerne udstøder ofte lange pulstog, der er beskrevet som en blanding af udblæsning af bobler, brøl, grynt og knirkelyde. Alle de lyde som hannerne udstøder i vandet under parringslegen, ligger i frekvensområdet under 4 khz (Hanggi & Schustermann 1992; 1994) 21

Spættet sæl er også i stand til at udstøde svage klik i frekvensområdet imellem 7 og 16 khz, og det har tidligere været foreslået, at sælerne bruger disse lyde til ekkolokalisering, ligesom man ser det hos marsvin og delfiner (Renouf et al. 1980; Renouf & Davies 1982). Schusterman et al. (2000) afviser teorien, om at sæler skulle være i besiddelse af evnen til at ekkolokalisere, men påpeger samtidig, at sæler har udviklet en højt specialiseret jagtteknik, hvor de passivt kan lytte sig frem til deres bytte. 7.6.1.2 Gråsæl Under vand bruger gråsælen mange forskellige lyde. Den udstøder jævnligt hvæs i frekvensområdet 0-40 khz, klik og kliktog i frekvensområdet 0-30 khz (Schevill et al 1963; Oliver 1978). I parringssæsonen er der målt flere forskellige karakteristiske kald, som hovedsageligt ligger i frekvensområdet 1 3 khz (Asselin et al. 1993). 7.6.2 Sælernes hørelse under vand De spættede sælers evner til at høre under vand minder meget om deres hørelse i luft. Som det ses i Figur 15 er deres høretærskel temmelig konstant i frekvensområdet imellem 1 khz og 30 khz, hvorefter den bliver markant ringere. Dog har Møhl (1968) vist, at sæler kan høre lyde helt op til 160 khz, hvilket ligger mange gange over menneskets evner. I området imellem 100 Hz og 1000 Hz findes der ingen målinger. Under 100 Hz er der heller ikke nogen målinger, men hvis sæler er sammenlignelige med andre pattedyr, vil deres hørelse sandsynligvis blive dårligere og dårligere ned til 15-20 Hz, hvor deres høretærskel vil ligge i nærheden 140 db (re 1 µpa). Audiogram for spættet sæl under vand Møhl (1968) Kastak & schusterman (1995) Terhune & turnbull (1995) 140 Høretærskel (db re 1 µpa) 120 100 80 60 40 20 100 1000 10000 100000 1000000 Frekvens (Hz) Figur 15. Audiogram for spættet sæl under vandet. 22

7.6.3 Baggrundsstøj under vand i mølleområdet Baggrundsstøjen, som kan registreres i mølleområdet ved Rødsand, består af naturlige komponenter fra bølger, strømninger i vandet, diverse dyr samt menneskeskabte komponenter, som hovedsageligt stammer fra skibstrafik. Baggrundsstøj ved Rødsand 120 1/2 ] Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 110 100 90 80 70 60 50 Skibsstøj 40 12,5 20 31,5 50 80 125 200 315 500 800 1250 2000 3150 5000 8000 12500 20000 Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] Figur 16. Baggrundsstøj ved Rødsand. Hver kurve repræsenterer et gennemsnit over 5 minutter, målt inden for en to timers periode. Støjen er analyseret som Sound Density Level i 1/3 oktav bånd. Denne analysemetode gør støjmålingen direkte sammenlignelig med et audiogram. I Figur 16 er baggrundsstøjen ved Rødsand vist for 2 målinger. Det menneskeskabte bidrag fra skibstrafikken, hovedsageligt i T-ruten syd for mølleområdet ses som en kraftig spids i området fra 80-120 Hz. I frekvensområdet over 500 Hz har den tunge skibstrafik ikke nogen indflydelse på baggrundsstøjen i mølleområdet eller ved sælreservatet. Bidraget fra skibstrafikken i T-ruten syd for området antages at være konstant, da der årligt passerer ca. 46.000 skibe, eller ca. 1 skib for hvert 10. minut (Rambøll 2000). Der vil altså i gennemsnit altid være mindst et skib i T-ruten, som kan høres inde i mølleområdet. Kun små hurtiggående både, specielt både med store påhængsmotorer eller Z-drev, som har udæmpet udstødning under vandet, støjer i de højere frekvensområder. Disse både kommer ofte meget tæt på mølleområdet og sælreservatet, da indsejlingen til den populære lystbådehavn ved Nysted er placeret imellem mølleområdet og sælreservatet. Under målingerne blev der ikke hørt eller set småbåde i nærheden. Småbåde kan tydeligt høres under vandet på mange kilometers afstand. 7.6.4 Kildestøj under vand fra havmøllerne Ødegaard & Danneskiold-Samsøe (ØDS) har i forbindelse med VVM arbejdet på de projekterede havmølleparker ved Rødsand og Omø Stålgrunde foretaget målinger og analyser af undervandsstøjen fra møllerne i Vindeby Havmøllepark og Bockstigen-Valar ved Gotland. Dette er sket i samarbejde med DMU (Afd. for Arktisk Miljø) og Odense Universitet. Vurderingen af støjpåvirkning af sælerne under vand vil hovedsageligt blive givet på baggrund af rapporten fra ØDS (Degn 2000) og yderligere analyser af disse resultater. 23

Figur 17. Grafisk fremstilling af de originale optagelser fra møllerne ved Vindeby og Gotland. Bemærk at Støjniveau (db re 1 µpa/hz^1/2) 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0,0 Kildestøj fra havmøller Gotland, Mølle kører: vind 8 m/s Vindeby, Mølle kører: vind 13 m/s 12,5 20 31,5 50 80 125 200 315 optagelserne ved Vindeby er foretaget i 14 meters afstand fra fundamentet og en vindstyrke på 13 m/s. Optagelserne på Gotland er foretaget i 20 meters afstand og en vindstyrke på 8 m/s. 500 800 Frekvens 1250 2000 3150 5000 8000 12500 20000 Som det ses i Figur 17 er det muligt at måle møllestøj fra havmøllerne ved Gotland og Vindeby under vand. I frekvensområdet fra ca. 20 Hz til ca. 500 Hz kan møllestøjen måles. Over 500 Hz er det udelukkende den naturlige baggrundsstøj, der kan måles. Støjniveau fra en 2MW-vindmølle på stålmonopile (normaliseret til 8 m/s). Baggrundsstøj (ca. 8 m/s) 1meter 1/2 ] Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 130 120 110 100 90 80 70 60 Skibsstøj 20 meter 40 meter 80 meter 160 meter 200 meter 300 meter 400 meter 500 meter 12,5 16 20 25 31,5 40 50 63 80 100 125 160 200 250 315 400 Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] 500 630 800 1000 Baggrundsstøj (midlet) 24

Figur 18. Dæmpning af støjen fra en 2 MW mølle på stålmonopile som følge af afstanden. Den fede sorte linie indikerer baggrundsstøjniveauet, som begrænser møllestøjens udbredelse. Baggrundsstøjen er et gennemsnit af værdierne i Figur 16. Lydniveau (db) 100 90 80 70 60 Lydens dæmpning som følge af afstanden ved cylindrisk spredning 0 500 1000 1500 2000 Afstand til lydkilde (m) Figur 19. Lyden spredes cylindrisk i det lavvandede område og dæmpes derfor med 3 db hver gang afstanden til lydkilden fordobles. Af Figur 18 og 19 fremgår det, at støjniveauet falder eksponentielt med afstanden. I en afstand på 500 meter fra møllen (svarende til halvdelen af afstanden imellem 2 møller) er støjniveauet faldet til maksimalt 10 db over baggrundstøjniveauet. To kilometer ude vil møllestøjen være forsvundet i den almindelige baggrundsstøj. Bemærk at der i Figur 17 kun er beskrevet lydudbredelsen fra en enkelt mølle. Støjniveauet i 500 meters afstand er faldet knapt 30 db, og det vil derfor altid være den nærmeste mølle, der bestemmer støjniveauet. Hvis man måler på alle møllerne i den nye park enkeltvis og bagefter lægger alle målingerne sammen, vil resultatet være, at der midt imellem to møller (500 meter til hver) vil være et støjniveau, der kun er 3 db kraftigere end hvis kun en enkelt mølle var aktiv (se fodnote 2 ). Afstanden mellem møllerne i mølleparkerne vil derfor betyde, at møllerne virker som enkelte ukorrelerede støjkilder. Derfor kan man som en god antagelse bruge Figur 17 som et billede på det generelle støjniveau i mølleparken. Fejlen i støjniveauet vil ligge på højst 3 db i forhold til figuren og da 3 db ligger inden for måleusikkerheden på målingerne af baggrundsstøj og havmøllestøj, vil denne fejl altså være ubetydelig i forhold til de virkelige forhold i den færdige møllepark. Ovenstående beskriver forholdene hvis møllerne er bygget på stålmonopiles. Støjbilledet for en havmøllepark bygget på betonsænkekasser vil ikke afvige meget fra ovenstående eksempel. Reglerne for dæmpning er uafhængig af fundamentstypen. Degn (2000) forudser, at den type fundamenter, som formodentlig vil blive brugt i de nye mølleparker, vil have støjtransmitterende egenskaber, som er en blanding af dem, man finder ved stålmonopiles og betonsænkekasser. 7.6.5 Betydning af undervandsstøj fra havmøller på sæler 2 En tommelfingerregel til addering af ukorrelerede lydkilder siger at hvis forskellen imellem de to lydkilder er mere end 6 db vil den svageste lydkilde ikke bidrage til det samlede lydniveau. Er forskellen imellem 0 og 6 db vil det samlede lydniveau maksimalt være 3 db kraftigere end den kraftigste lydkilde (Rasmussen 1996). 25

140 Undervands-støjniveau fra en 2MW-vindmølle (normaliseret til 8 m/s). Audiogram for spættet sæl - Baggrundsstøj (ca. 8 m/s) Støjniveau [db re. 1 µpa/hz 1/2 ] Høretærskel [db re. 1 µpa] 130 120 110 100 90 80 70 Skibsstøj 1meter stålmonopile 20 meter stålmonopile 500 meter stålmonopile 1meter betonsænkekasse 20 meter betonsænkekasse 500 meter betonsænkekasse Baggrundsstøj (midlet) Gennemsnitlig høretærskel for spættet sæl 60 50 12,5 20 31,5 50 80 125 200 315 500 800 1250 Centerfrekvens af 1/3-oktavbånd [Hz] 2000 3150 5000 8000 Figur 20. Ovenstående audiogram for spættet sæl er vejledende. Kurven som viser sælernes høretærskel er lagt ind for at vise det forventede forløb, og kan afvige en del fra virkeligheden. Målepunkterne ved de 4 højeste frekvenser er et gennemsnit af resultaterne fra Møhl (1968) og Terhune & Turnbulls (1995). Fejlinierne indikerer forskellen imellem disse audiogrammer. Figur 20 viser, at spættet sæl kan høre støjen fra en mølle i vand, hvis den er helt tæt på fundamentet. Allerede fra afstande mere end 20 meter fra fundamentet er det tvivlsomt, om sælerne kan høre møllestøjen. Det svarer til, at sælerne kan høre møllestøj i et område på 95.500 m 2, eller ca. 0,4 % af mølleparkens samlede areal på 2.37x107 m 2. Kan sælerne høre støjen indtil 40 meter, væk svarer det til et samlet areal på 38.200 m 2 eller 1,6 % af mølleparkens samlede areal. Da sælerne formentlig kun kan høre støjen indenfor et yderst begrænset areal, kan man konkludere at undervandsstøjen fra den projekterede havmøllepark ved Rødsand ikke vil have nogen direkte skadelig effekt på bestanden af sæler i området omkring Rødsand. 8 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand 8.1 Reaktioner i forhold til menneskers tilstedeværelse Der er talrige eksempler fra det meste af verden på at spættet sæl og gråsæl bliver skræmt af folk på vandreture og i mindre både (e.g. Teilmann 1992b, Richardson et al. 1995). Sæler er også mere opmærksomme og sover mindre i områder med hyppige forstyrrelser og jagt (Richardson et al. 1995). Omvendt kan der ske en vis tilvending i områder, hvor sæler ikke forstyrres og jages. I visse tilfælde udnytter sælerne mennesskabte konstruktioner som hvileplads f.eks. bøjer og moler, hvis de ikke forstyrres (Richardson et al. 1995). Forstyrrelser fra mennesker nævnes som en af de vigtigste årsager til at sælbestanden ikke er i stigning i den hollandske del af Vadehavet (Reijndeers 1981). Observationer fra Falster Statsskovdistrikts opsyn ved Rødsand tyder på, at reservatgrænserne og -reglerne ikke overholdes. Der er talrige observationer af både, der ankrer op tæt ved eller indenfor reservatgrænserne samt eksempler på, at folk går i land og efterfølgende overskrider reservatgrænserne. Disse overtrædelser vil i de fleste tilfælde resultere i, at sælerne skræmmes i vandet. Denne forstyrrelse af sælernes naturlige adfærdsrytme er specielt kritisk i yngleperioden, hvor ungerne dier hos deres moder, og hvor kontakten mellem moder og unge kan blive brudt, hvilket kan betyde, at nyfødte unger vil omkomme. Kun en del af observationerne fra Rødsand er anført med tidsangivelse til at vurdere tællinger i forhold til tiden på døgnet. De enkelte observationsdage giver derfor ikke tilstrækkelige oplysninger til at foretage en kvantitativ analyse af uforstyrret døgnrytme samt omfanget og effekterne af de enkelte forstyrrelser. Det 26

gennemsnitlige antal tællinger pr. dag har været i stigning, men ligger ikke højere end 2,5 tælling/dag i det bedste år (1999). På DMU s døgntælling fra 12-13 juli 1999, var der for få sæler til at vurdere sælernes døgnrytme, formodentlig på grund af det varme vejr og en forudgående forstyrrelse, at tyde ud fra friske fodspor ved sælernes liggeplads. Grundige undersøgelser af disse forhold er foretaget på Anholt dels ud fra observationer på stedet og via automatisk kameraovervågning. Disse data gav en lang række resultater om sælernes adfærd før og under etableringen af sælreservatet på Totten, døgnrytmen i sommer og vinter perioden samt sælernes adfærd i forhold til vejrliget. Eksempelvis konkluderede Heide-Jørgensen (1990) fra observationer på Totten fra 1978 til 1981 at den helt afgørende faktor for sælernes forekomst var menneskelige forstyrrelser på lokaliteten, kun de færreste dage var der sæler efter kl. 14 og at sælerne kom først tilbage henimod solnedgang. Denne lokalitet ligger endda betydelig længere væk fra menneskelig bebyggelse end Rødsand, men til gengæld kan den nåes til fods. Undersøgelserne fra Heide-Jørgensen (1990) viser også, at sælerne undgår at ligge på land på de varmeste dage, og at regn altid får sælerne til at gå i vandet. 8.2 Reaktioner overfor fly Det sker ofte at spættet sæl går i vandet når deres landgangspladser overflyves af fly i lav højde. Nyfødte unger er ikke i stand til at følge deres moder i vandet, hvilket kan betyde, at moder og unge mister kontakten. Johnson (1977) anslog at mere end 10% af ca. 2000 spættet sæl unger født på en undersøgt øgruppe i Alaska døde som følge af lavtflyvende flyvemaskiner i 1976. Generelt forlod sælerne deres landgangspladser i mere end 2 timer hvis flyverne fløj i under 120 m s højde, men sælerne kunne reagere på overflyvninger i op til 305 m s højde. Eksempler fra Californien melder om, at sæler til tider først vendte tilbage til land den efterfølgende dag, selv om de som oftest kom tilbage samme dag (Bowles & Stewart 1980). Der er en klar tendens til at sæler reagerer kraftigere på støj fra helikoptere i forhold til fastvingede fly (Richardson et al. 1995, Born et al. 1999, Lisborg & Teilmann 1999). Spættet sæl lokaliteterne ved Søndre Strømfjord i Grønland og Saltholm ved København ligger begge tæt ved lufthavne, der dagligt beflyves med alle slags fly. Sælerne ser ud til at have vænnet sig til denne trafik og reagere kun sjældent ved at gå i vandet (Teilmann 1992a, Lisborg & Teilmann 1999). 8.3 Konflikten mellem sælerne og fiskeriet ved Rødsand Den konflikt der er mellem fiskeriet og sælerne er i det store hele den samme som har eksisteret siden det danske fiskeri udviklede sig i løbet af 1700- og 1800-tallet (se afsnit: 3.9 Den historiske jagt på sæler). Det aktuelle forhold mellem mellem fiskeriet og sælerne er belyst ud fra avisartikler, TV-interview, møder mellem fiskerne, deres interesseorganisationer og myndighederne samt ved spørgeskemaundersøgelser udført i forbindelse med VVM- redegørelsen. I det lavvandede farvand nord for Hyldekrog, Rødsand og Gedser fisker 6 erhvervsfiskere og godt 10 bierhvervsfiskere (Skov- og Naturstyrelsen 1999). Tilsammen fiskes der med 5-6000 kasteruser og ca. 45 bundgarn i området. For 10-20 år siden var fiskeriindsatsen betydelig større. Eksempelvis nævnes det, at det ikke var ualmindeligt, at hver fisker havde mere end 600 kasteruser, mens dette tal idag næsten er halveret. Antallet af bundgarn var også større tidligere (Skov- og Naturstyrelsen 1999). Denne nedgang hævdes først og fremmest at skyldes, at sælerne beskadiger redskaber og fangsten, men den generelle nedgang i ålefiskeriet og ændringer i samfundsstrukturen og fiskernes alder menes også at spille ind. Alle ruse- og bundgarnsfiskerne i Rødsandområdet føler sig generet af sælerne. Sælerne bider eller river hul i deres ruser for at få fiskene ud eller de beskadiger fangsten ved f.eks. at svømme ind i bundgarnene og jage og bide i fiskene (se Figur 21 og 22). Også områder hvor fiskerne benytter krogliner, sker der en omfattende beskadigelse af fiskene, idet sælerne spiser den del af fisken, der sidder neden for krogen. Fiskerne fortæller samstemmende og med undren, om hvordan sælerne er i stand til at undgå at få krogen i munden, idet de aldrig bider i den del af fisken der sidder oven for krogen. Fundet af 33 ålekroge i en enkelt sælmave viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Fiskeriet udenfor lagunen, bl.a. i selve mølleområdet, består hovedsagligt af garn- og trawlfiskeri. Disse redskaber generes kun i ringe grad af sælerne. 27

Figur 21. Eksempel på hvordan sælerne ødelægger fiskernes ruser ved Rødsand for at få fat i fiskene. Det sker selv om ruserne er forstærkede som på billedet (Foto: Vildtkonsulent Finn Jensen, Falster Statsskovdistrikt). Figur 22. Eksempel på hvordan sælerne har ødelagt en fangst af hornfisk, som var fanget i bundgarn ved Rødsand Figur 22. Eksempel på hvordan sælerne har ødelagt en fangst af hornfisk, som var fanget i (Foto: bundgarn Vildtkonsulent ved Rødsand Finn Jensen, (Foto: Falster Vildtkonsulent Statsskovdistrikt). Finn Jensen, Falster Statsskovdistrikt). Omvendt kan sælerne også omkomme ved at blive viklet ind i redskaberne, dette sker når sælerne svømmer ind i bunden af selve rusen og ikke kan komme ud igen, eller når de vikler sig ind i nedgarn. Special designede store sælruser er tidligere blevet benyttet ved Rødsand til at aktivt indfange sælerne. Fangst af sæler med forskellige typer af garn benyttes stadig i f.eks. Grønland, hvor sæler er en vigtig føderessource. At dømme ud fra VVM-interviewundersøgelsen af fiskerne ved Rødsand, er det kun yderst sjældent at sæler omkommer i de garn og ruser, der benyttes ved Rødsand (se appendix 2). 28

For at imødekomme fiskernes problemer med sælerne har Skov- og Naturstyrelsen i de senere år givet dispensation til at fiskerne kan nedskyde op til fem sæler, i umiddelbar nærhed (nærmere end 100 m) af deres redskaber. Disse dispensationer er bl.a. givet i området nordvest for Rødsand og i Bøgestrømmen mellem Møn og Sjælland. Hvis de sæler der skydes udelukkende er kønsmodne hunner, vil det højst sandsynligt have en begrænsende effekt på sælbestandens vækst, men da de nedskudte sæler ikke registreres eller indsamles kan jagtens effekt på bestanden ikke afgøres. År Dispensationer Antal skudte sæler 1997 5 2 1998 5 0 1999 5 4 Tabel 2. Oversigt over tildelte dispensationer ved Rødsand og antallet af skudte sæler som fiskerne har rapporteret til Falster Statsskovdistrikt (Vildtkonsulent Finn Jensen pers. komm.). 8.4 Forureningens påvirkning af sæler Fra danske farvande er der ingen dokumenterede dødsfald af sæler forårsaget af forurening. Imidlertid udgør dette problemkompleks en potentiel trussel mod vandlevende havpattedyr der med deres placering højt i fødekæden er særlig udsatte for bl.a. miljøgifte. Forurening fra Persistente Organiske Pollutanter (POP er) har været en særdeles kraftig trussel for sælbestanden. Helle et al. (1976), Olsson (1977), Bergman og Olsson (1985) hævdede at PCB og andre chlorerede kulbrinter var skyld i et udtalt sygdomskompleks for gråsælerne og ringsælerne i Østersøen. Blandt de observerede effekter var fortykkelser (stenosis), sammensnøringer (occlusioner) og kræftknuder i livmoderen samt kræft i tarmen, vævsforandringer i binyrene og åreforkalkning. Endvidere blev der hos en del af sælerne observeret ændringer af klør og skin ligesom forandrineger i sælernes kranier var udtalte. I praksis betød forandringerne på sælernes kønsorganer at 30% af de voksne gråsæler og 70% af de voksne ringsæler var sterile, hvilket betød en drastisk nedgang i bestanden af begge arter. Tilbagegangen i bestanden af spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet i 1970 erne mentes også at skyldes PCB (Reijnders 1980). I forbindelse med sælpesten i 1988 (se næste afsnit) blev det diskuteret i hvor høj grad en forureningsbetinget påvirkning af immunsystemet kunne have påvirket omfanget af sældøden. Det er imidlertid vanskeligt at afgøre de enkelte komponenter i den lange række af mulige medvirkende årsager og deres indbyrdes betydning (Heide-Jørgensen et al. 1992). Aborter er nævnt som en af mange mulige effekter af et højt niveau af POP er. Således nævnes det høje niveau af DDT og PCB som en mulig forklaring på aborter blandt gråsæler i Østersøen i 1970 erne og hos søløver i Californien omkring 1970 (Delong et al. 1973 ; Olsson et al. 1975 citeret i Helander & Bignert 1992). Kontrollerede forsøg med mink har vist kommercielle PCB produkter som Clorphen A50 og Aroclor 1254 forårsagede en forhøjelse af aborter og dødfødte unger (Bäcklin & Bergman 1992). Det skal dog bemærkes, at der også var en ikke ubetydelig naturlig frekvens af både aborter og dødfødte unger. Tungmetalforureningen synes ikke at være på et niveau i Østersøregionen, der kan true sælbestanden (Frank et al. 1995). Olieforurening kan være kritisk for specielt nyfødte sælunger der endnu ikke har opbygget et isolerende spæklag og dermed er afhængig af pelsens isolation. Indsmøring i olie kan også udmatte dyrene, da de hæmmes i deres bevægelser ligesom kontakten mellem moder ungen også kan brydes (Geraci & St Aubin 1990). Risikoen for et større olieudslip ved Rødsand vurderes umiddelbart som hypotetisk, men ikke desto mindre grundstødte en olietanker i slutningen af februar 2000 i Kavalerrenden syd for Gedser Rev, hvor Miljøstyrelsens olibekæmpelsesskibe blev tilkaldt. Det kom dog aldrig til noget olieudslip, men hændelsen afspejler at skibssejladsen udgør en konstant trussel for olieudslip. I beregninger over skibskollisionsfaren med havmølleparken vurderes en direkte påsejling som hypotetisk (1 gang pr. 300.000 år) mens chancen for at et drivende skib vil kunne ramme havmølleparken er 1 pr. 10. år (Rambøll 2000). En sådan kollision betyder ikke nødvendigvis et olieudslip (sandsynligheden er dog ikke 29

vurderet i Rambøll (2000)). Chancen for at en olieforurening vil skade sælreservatet vil være stor ved et udslip, men omfanget af skaden vil være størst i yngletiden. 8.5 Sygdomsudbrud I april 1988 udbrød sældøden eller den såkaldte sælpest blandt sæler i danske farvande. Næsten 18.000 sæler døde i Nordeuropa af denne mæslinge-lignende sygdom (Phocine Distemper Virus) som efter al andsynlighed blev ført til landet fra grønlandssæler,der var trukket ned langs den norske kyst og invaderet de danske farvande i vinteren 1987/88 (Dietz et al. 1989; Heide-Jørgensen et al. 1992). Det første dødsfald blev registreret den 12. april på Anholt. De første syge sæler blev registreret ved Rødsand den 10. august (Dietz et al. 1989; Falster Statsskovdistrikt 1999). I løbet af august til november blev 64 døde spættet sæl fundet på strækningen fra Nakskov over Gedser til Møns Klint (Falster Statsskovdistrikt 1999). Gråsælerne blev tilsyneladende ikke smittet, mens de spættede sæler blev ramt lige så hårdt som på de andre danske lokaliteter, hvor ca. 60% af bestanden døde (Dietz et al. 1989). I 1987, før sældøden blev der talt op til 91 sæler på Rødsand, mens der efter at sældøden var slut i 1989 kun blev observeret op til 40 sæler på Rødsand (se Fig. 13). Grunden til at sygdommen ramte så hårdt skal primært søges i at bestanden ikke tidligere havde været i kontakt med denne sygdom og dermed ikke have de nødvendige antistoffer mod infektionen. Følgerne kan også være blevet forværret af at bestanden var vokset kraftigt og, at smitterisikoen derved blev forværret, ligesom det ikke kan udelukkes at dyrenes immunforsvar var påvirket af POP er. Massedødsfald blandt havpattedyr forårsaget af lignende virus kendes fra andre områder af verden, men dette det første kendte eksempel i danske farvande. Risikoen for at der skal udbryde en ny epidemi forårsaget af det samme virus må betragtes som lille, da en stor del af sælerne nu har antistoffer mod sygdommen, og da der ikke kendes andre vira, der har samme effekt på sæler. 9 Anbefalinger til at mindske forstyrrelser Der er mange ukendte faktorer omkring sælernes reaktion på forstyrrelser, som gør det vanskeligt at vurdere havmølleparkens nøjagtige indflydelse sælbestandene. For at mindske den eventuelle negative påvirkning er der i det følgende anført en række anbefalinger under anlægs- og driftsfasen. 9.1 Anbefalinger i anlægsfasen til at mindske forstyrrelser Risikoen for en påvirkning af sælbestanden som følge af den planlagte havmøllepark er størst i anlægsfasen. Graden af påvirkningen vil afhænge af retninglinierne og reguleringen af anlægsaktiviteten. - Bådsejlads med larmende fartøjer i forbindelse med konstruktionen bør foregå minimum 500 meter fra sælreservatets afgrænsning. Sejlads syd for Rødsandsrevet vil være mindre generende for sælerne en nord for revet, det anbefales derfor at al sejlads foregår syd for revet. Sæler er generelt mere tolerante overfor forstyrrelser de er vant til end forstyrrelser som de ikke er vant til. Derfor anbefales det at holde sejladsen i afgrænsede sejlruter, således at sælerne ved hvor de kan forvente støjende trafik til og fra mølleområdet - Nedspuling af kabler bør ske i minimum 1000 meters afstand fra sælreservatet. - Fundamenter bør graves/spules ned i stedet for at blive hamret ned i havbunden. - Spild fra nedgravning af fundamenter og nedspuling af kabler skal begrænses i videst muligt omfang. - Besøg på hele Rødsandsrevet - også udenfor sælreservatet bør undgås da sælerne bruger hele området som rasteplads. - Spættet sæl vil være speciel sårbar ved sælreservat i yngleperioden fra medio juni til medio juli og i fældeperioden i august. Støjende anlægsaktiviteter bør finde sted udenfor disse kritiske perioder - Det har ikke kunnet påvises at gråsælen jævnligt yngler på Rødsand, men det anbefales, at der vises ekstra hensyn i februar og marts, som er gråsælens yngleperiode og hvor der tidligere er fundet en død gråsælunge. Gråsælen er også sårbar i juni/juli, hvor den største del af bestanden går på land for at fælde. 30

- Det er ikke muligt at fastlægge grænser for det maksimale støjniveau i sælreservatet da der ikke er tidligere er lavet undersøgelser der direkte påviser en sammenhæng imellem støjniveau og grad af forstyrrelse på sæler. Derfor anbefales det generelt at holde så stor afstand til Rødsandrevet ved sejlads som overhovedet muligt. 9.2 Anbefalinger i driftsfasen til at mindske forstyrrelser - Bådsejlads i forbindelse med tilsyn og vedligehold af havmøllerne bør ske som angivet under 9.1. - Andre støjende driftssaktiviteter bør gennemføres udenfor de kritiske perioder, dvs for spættet sæls vedkommende i yngleperioden fra medio juni til medio juli og i fældeperioden i august og for gråsælernes vedkommende i yngleperioden i februar og marts og fældningsperioden i juni/juli. 10 Overvågningsmetoder til vurdering af effekter 10.1 Overvågning af sælerne på Rødsand Selv om der findes et betydeligt antal observationer fra Rødsand er de utilstrækkelige til at danne grundlag for at vurdere evtuelle bestandsændringer som følge af etableringen af den planlagte havmøllepark. Ligeledes er kendskabet til det eksisterende forstyrrelsesniveau samt sælernes reaktion til dette i yngle- og fældeperioderne, hvor sælerne er mest sårbare, meget begrænset. Som det fremgår af optællingerne af Fig 3,4,7 og 8, er der på Rødsand en stor variation i antallet af sæler på land fra dag til dag og år til år. Variationen skyldes sælernes naturlige døgnrytme samt årstidsbestemte, biologiske, adfærds- og vejrmæssige forhold. Ligeledes kan menneskelige forstyrrelser have meget stor indvirkning på den enkelte tælling. På grund af den store variation i tællingerne er det vigtigt, at have et stort og grundigt baggrundsmateriale for senere at kunne vurdere mølleparkens effekt på sælernes brug af landgangspladsen og deres ynglesucces. 10.1.1 Overvågning fra land For at få et grundigt og detaljeret kendskab til sælernes ungeproduktion, dødelighed, naturlige døgnrytme og årstidvariation på land samt det allerede eksisterende forstyrrelsesniveau på Rødsand, er det nødvendigt at gennemføre systematiske døgnobservationer på lokaliteten gennem længere perioder. Først når denne viden haves, vil det være muligt at udvælge repræsentative bestandstal, der har en tilpas lav varians til at kunne vurdere en evt. effekt af havmølleparken på sælernes ungeproduktion og brug af landgangspladsen. Sådanne optællinger er meget tids- og ressourcekrævende. Observationstårnet ved Rødsand til fuglestudierne vil være en ideel platform til manualle observationer. En mindre ressourcekrævende og mere effektiv metode vil være at montere et stationært kamera i nærheden af sælerne. En metode ville være at registrere lokaliteten med et videokamera, således at man løbende kan lagre billeder til efterfølgende oparbejdning. Denne teknik har en række fordele, idet man kan dokumentere tællinger og forstyrrelser uden selv at forstyrre sælerne. Det vil også være muligt at fjernstyre billedfeltet, således at en højere opløselighed og dermed informationsniveau kan opnås. Ligeledes vil denne metode gøre det muligt, at gå tilbage og undersøge problemstillinger og kontrolcheck af forskellig karakter. 10.1.2 Overvågning fra fly De flytællinger der har været gennemført af Danbiu ApS og DMU i slutningen af august siden 1990 har været et forsøg på at foretage en standardiseret og billig overvågning af sælbestanden på Rødsand og de øvrige sællokaliteter i indre danske og svenske farvande. Disse tællinger, der foretages om morgenen sidst i august måned, forsøger at standardisere døgnvariationen og samtidig at eliminere de forstyrrelser, der kan forekomme på lokaliteten op ad dagen. Undersøgelser har vist, at der på dette tidspunkt af året ses flest sæler på land. Tællingerne, der gennemføres på tre forskellige dage med et godt vejrlig, giver ikke nødvendigvis maksimumstællinger fra en lokalitet, men det har vist sig, at den forholdsvis lille varians mellem tællingerne giver et pålideligt indeks for bestandens udvikling over en årrække. Imidlertid siger disse tællinger ikke noget om forstyrrelser, ungeproduktion og dødelighed, og sælernes brug af landgangspladsen på andre årstider. Overvågning af sælernes brug af havmølleområdet. 10.1.3 Observationer i vandet Observationer til havs er begrænsede og kan ikke give et billede over bestandens størrelse eller deres brug af farvandet til fødesøgning (Fig. 5). Dels er sæler tit svære at se i vandet, ligesom de neddykkede dyr ikke 31

kan observeres. Fiskerne har også fortalt at de sjældent ser sælerne i nærheden af deres redskaber, selvom sælerne ofte har besøgt redskaberne, når de kommer tilbage for at røgte. Dette kunne indikere at sælerne er mere aktive om natten, hvor de ikke bliver observeret. Havobservationer kan enten foretages fra båd eller fra fly, men begge metoder er begrænsede i deres udbytte, meget bekostlige og vanskelige at reproducere eksempelvis på grund af forskelle i vind og vejr. 10.1.4 Overvågning ved hjælp af satellit-telemetri En effektiv metode til at følge sælerne året rundt på alle tider af døgnet er ved hjælp af satellit-telemetri. Ved at lime en lille sender på sælen ryg kan man få oplysninger om den enkelte sæls bevægelser og adfærd over en periode på op til et år (f.eks. Teilmann et al. 1999). Fordelen ved denne teknologi er, at man kan få en lang række oplysninger om dyrets adfærd og områdeudnyttelse, som ikke kan tilvejebringes på andre måder. Data om dyrets bevægelser (positioner), tid på land og dykke- adfærden registreres automatisk og sendes via satellit over Internettet eller på CD til brugeren. Vandringsoplysningerne vil eksempelvis kunne klarlægge om sælerne benytter mere end en landgangsplads, og dermed om de har alternative opholdslokaliteter, hvis de skulle føle sig generet under konstruktions- eller driftfasen af havmøllerne. Senderne vil også kunne afdække i hvor høj grad sælerne udnytter havmølleområdet. Senderne vil også give værdifulde oplysninger om årstidsbetingede adfærdsmønste og opholdsområder i og uden for havmølleområdet. Ved et passende antal sendere (minimum 10 pr år) vil man kunne få et godt sammenligningsgrundlag for sælernes adfærd før, under og efter anlægsarbjdet og driften af havmøllerne. 10.2 Fødevalgsstudier Undersøgelser af sælernes fødevalg før, under og efter anlægsfasen for havmølleparken ville muligvis kunne afdække forskelle i deres fødevalg. Det ville imidlertid være vanskeligt at kunne vurdere, om denne ændring havde nogen betydning for bestanden som sådan. Dette skyldes bl.a., at det ikke ville være muligt at identificere om en mulig ændring skyldtes naturlig variation, en ændring i det lokale fiskeforekomster eller om ændringen skyldes at sælerne havde valgt at fouragere i et andet område som følge af forstyrrelser. Fødevalgsstudier kræver desuden hyppige besøg på liggepladserne, som i sig selv vil være en forstyrrelse. 11 Konklusion 11.1 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl Sællokaliteten ved Rødsand er i dag og har også historisk set været en af de vigtigste sællokaliteter i Danmark. I de seneste 15 år er der imidlertid kun talt op til et par hundrede spættet sæl og op til 16 gråsæler. Dette er kun en brøkdel af den bestand lokaliteten tidligere har rummet hvor fangsttallene fra eksempelvis 1889 til 1927 indikerer en bestand på flere tusinde sæler. Tidligere var gråsælen den hyppigst forkommen sælart og begge arter ynglede på lokaliteten. Denne balance blev kraftigt forrykket under det store jagttryk under skydepræmieordningen omkring århundredeskiftet. Idag, hundrede år efter udryddelsen af gråsælen, er den endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark, selvom nogle få dødfødte gråsælsunger er fundet på Rødsand og Anholt indenfor de to seneste årtier. Rødsand er det sted hvor flest gråsæler er observeret indenfor de seneste 15 år. Rødsand er derfor en vigtig lokalitet hvis gråsælen igen skal begynde at yngle i Danmark. Bestanden af spættet sæl ved Rødsand synes at være i vækst, selv om tilvæksten i dette område er mindre end i andre områder af Danmark. En medvirkende grund til den mindre tilvækst kan skyldes at Skov- og Naturstyrelsen hvert år giver tilladelse til en begrænset bortskydning af op til fem sæler i området på grund af konflikten mellem sæler og fiskeri. I visse tilfælde omkommer sæler også i fiskernes garn. Endvidere er ungedødeligheden betydelig i visse år, hvilket bl.a. må tilskrives menneskelig forstyrrelse som følge af områdets tætte placering på beboede områder. Disse forstyrrelser er søgt reduceret ved etablering af et sælreservat på den vigtigste landgangsplads på den vestlige spids af Rødsand sandrevle, men reservatreglerne brydes regelmæssigt af folk på revet og sejlere i farvandet. Sælerne forekommer også på sten ved Vitten og Skrollen nord for Hyllekrog samt ved Flintehorne Odde nordøst for sælreservatet (se fig..23) 11.2 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Der er kun få oplysninger i litteraturen om havmøllers effekter på sæler og de omhandler kun mindre konstruktionsarbejder og gråsæler. 32

En del litteratur er tilgængelig om havpattedyrs reaktioner på eksempelvis både, skibe, konstruktioner til havs og borerigge. Der er imidlertid en stor spændvidde i disse resultater, der gør det vanskeligt ud fra sådanne beskrivelser at forudsige en mulig betydningen af den planlagte havmøllepark. Under driftfasen forventes betydningen af havmølleparken for sælerne at være begrænset. Teoretiske beregninger viser at sælerne vil kunne høre støjen fra havmøllerne i en afstand af ca. 20-40 m under vand og stort set ikke i luft, hvilket betyder, at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vandet. I hvilken grad sælerne påvirkes af lyde under vandet i selve mølleparken er uvist. Solreflektioner og skyggevirkning fra de roterende møllevinger vil muligvis kunne skræmme sælerne, men der vil sandsynligvis kunne ske en tilvænning til en sådan forstyrrelse. Havmølleområdet udgør en begrænsning i sælernes fødesøgningsområde specielt i anlægsfasen, hvor der forventes så stor aktivitet, at både fisk og sæler vil forlade området. Resultater fra andre områder tyder imidlertid på, at reveffekten og områdets fiskeribegrænsning kan have en gavnlig effekt på forekomsten af fisk og lavere niveauer i fødekæden på længere sigt. Det kan derfor tænkes, at nogle sæler vil udnytte den forventede forøgelse i fiskeforekomsten og søge deres føde i mølleområdet. Det kan imidlertid ikke vurderes om en evt. gavnlig effekt af møllefundamenterne vil modsvares af den gene som lyden nær fundamenterne kan medføre. Der er ikke lavet undersøgelser til at vurdere sælernes fødesøgningområde, men oplyninger fra fiskerne og observationer under fugletællingerne tyder på, at sælerne findes i alle de områder, hvor der fiskes. Om sælerne i højere grad vil foretrække fisk fra mølleområdet når dette er etableret, frem for at gå i fiskeredskaber, kan ikke vurderes. 11.3 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand Sælerne er udsat for en lang række andre menneskeskabte påvirkninger end den planlagte havmøllepark. Af disse vides en del at kunne have en betydelig effekt på bestanden. Det konkluderes at forstyrrelser ved specielt sælernes landgangspladser kan have en betydelig effekt på sælerne. Sådanne forstyrrelser finder i reglen sted ved menneskelige besøg tæt ved landgangspladserne. Disse effekter er forsøgt elimineret ved oprettelsen af sælreservater. Fly og bådsejlads vides fra litteraturen at kunne have en betydelig skræmmende effekt på sæler på land. Det eksisterende omfang og betydning af sådanne forstyrrelser kan imidlertid ikke vurderes specifikt for Rødsand. Konflikten mellem fiskeriet og sælerne er betydelig ved Rødsand. Sælerne ødelægger fiskernes garn og fangst, hvilket betyder et økonomisk tab for fiskerne. Af samme grund opnår visse fiskere tilladelse fra SNS til at nedlægge et samlet antal på op til 5 sæler pr. år, hvilket udgør ca. 2-3% af bestanden. Et mindre antal sæler kan lejlighedsvis omkomme i fiskernes garn, men omfanget kan ikke vurderes. Forureningen i den indre Østersø har vist sig at have en betydelig effekt på sælbestanden. Rødsand er mindre forurenet, men der er ikke lavet målrettede undersøgelser til belysning af forureningens effekter på sælerne i indre Danske farvande. Sygdomsudbrud har i et enkelt tilfælde (1988) vist sig at kunne udrydde 60 % af sælbestanden i Danmark og ved Rødsand. Hvorvidt lignende hændelser kan gentage sig er svært at vurdere. 11.4 Samlet vurdering Der er ikke foretaget målrettede undersøgelser, der i detailler kan forudsige effekten af opførelsen af en havmøllepark i den aktuelle størrelse. Det vurderes imidlertid at anlægsaktiviteterne er af en størrelsesorden, der kan påvirke enkelte individer af sælbestanden. Graden af påvirkningen vil afhænge af reguleringen af anlægsaktiviteterne. Driftfasen vurderes at være have en mindre forstyrrende effekt og have en ubetydelig effekt på sælbestandene. Det vurderes også, at sælerne vil udvise en vis grad af tilvænning til de planlagte aktiviteter. Sælbestanden er i forvejen påvirket af en lang række faktorer af negativ karakter og evt. yderligere påvirkning fra havmølleparken skal ses i lyset af dette. Selv om vi vurderer at havmølleparken isoleret set er af mindre betydning, kan den additive effekt fra havmølleparken sammen med de andre forstyrrelser have større konsekvenser end forventet på sælbestandene. 33

12 Med tak Vildtkonsulent Finn Jensen takkes for at stille optællingsresultater, kontakter til fiskerne, litteratur, billeder, og andre oplysninger til rådighed for VVMarbejdets gennemførelse. Ligeledes gav Finn Jensen en introduktion til sælreservatet ved Rødsand under DMUs første besøg. Ib Krag Petersen, Johnny Kahlert og Ebbe Bøgebjerg, Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Kystzoneøkologi takkes for at stille deres flytællingsresultater til rådighed for vores arbejde og foretage daglige sæltællinger fra fugleobservationstårnet. Erhvervsfiskerne Rudi Jensen, Allan Jørgensen, Christian Nielsen, Michael Schjelde, Klaus Sørensen samt bierhvervsfiskerne Alex Viggo Jensen, Freddy Jensen, Bjarne Pedersen og Mogens Sørensen takkes for deres besvarelser af interviewundersøgelsen. Lee Miller, Jakob Tougaard, Vibeke Hepworth og Jacob Rye Hansen fra Center for Lydkommunikation på Syddansk Universitet takkes for en stor indsats for at få støjmålingerne til at fungere. Uffe Degn, Christopher Maxon og René Lützen fra Ødegaard & Danneskiold-Samsøe takkes for godt samarbejde i forbindelse med støjmålinger og lån af analyseudstyr. 34

13 Referencer Asselin, S., M.O. Hammil & C. Barette 1993. Underwater vocalizations of ice breeding grey seals. Can. J. Zool. 71(11): 2211-2219. Bergman, A. & M. Olsson 1985. Pathology of Baltic grey seal and ringed seal females, with special reference to adrenocortical hyperplasia: is environmental pollution the cause of a widely distributed disease syndrome? Finnish Game Res. 44: 47-62. Bioconsult 2000. Rødsand Havmøllepark VVM redegørelse - Fiskeri, Teknisk baggrundsrapport, 22. marts 2000, revision 1. Bonner, W.N. 1982. Seals and man. A study of interactions. Univ. Wash. Press, Seattle, WA: 170 pp. Born, E.W., F.F. Riget, R. Dietz & D. Andriashek (1999). Escape responses of hauled out ringed seals (Phoca hispida) to aircraft disturbance. Polar Biology 21: 171-178. Bowles, A. & B.S. Stewart 1980. Disturbances to the pinnipeds and birds of San Miguel island, 1979-1980. In: Jehl, J.R. & C.F Cooper (eds.). Potemtial efects of space shuttle sonic booms on the biota and geology of the California Channal Islands: Research report. Tech. Rep. 80-1. Rep. from Cent. Mar. Stud., San Diego State University, and Hubbs/Sea World Res. Inst., San Diego,CA. for Off. Prot. Resour., U.S. Natl. Mar. Fish. Serv.., Silver Springs, MD: 99-137. Brasseur, S.M.J.M. 1993. Tolerance of harbour seals to human related disturbance sources during haulout. I: Abstract 10th Bienn. Conf. Biol. Mar. Mamm., Galveston, TX, Nov. 1993: p. 32. Bäcklin, B.-M. & A. Bergman 1992. Morphological aspects on the reproductive organs in female mink (mustela vison) exposed to polychlorinated biphenyls and fractions thereof. Ambio 21 (8): 596-601. Bøgebjerg, E. 1986. Spættet sæl (Phoca vitulina) i Danmark 1976-1984. Danske Vildtundersøgelser hæfte 42, Vildtbiologisk Station: 38 pp. Degn, U. 2000. Havvindmøller-VVM. Støjundersøgelse-Undervandstøj. Rapport nr. 00.792 rev.1. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe, København. Delong, R.I., W.G. Gilmartin and J.G. Simpson 1973. Premature births in California sea lions: association with high organochlorine pollutants residue levels. Science 181: 1168-1170. Dietz, R, & M.-P. Heide-Jørgensen 1982. A new breeding attempt of grey seal (Halichoerus grypus) in the Kattegat. ICES C.M. N:12 Marine Mammal Committee: 3 pp. Dietz, R., M.-P. Heide-Jørgensen & T. Härkönen 1989. Mass deaths of harbor seals. Ambio 18 (5): 258-264. Falster Statsskovdistrikt 1999. Sælregistreringer 1984-99 i Rødsand sælreservat. Upubliceret rapport fra Falster Statsskovdistrikt, Egehus, Hannennovvej 22, 4800 Nykøbing F.: 19 pp. Fogden, S.C.L. 1971. Mother-young behaviour at grey seals breeding beaches. J. Zool. 164(1):61-92. Frank, A. V. Galgan, A. Ross, M. Olsson, L.R. Petersson and A. Bignert 1992. Metal concentrations in seals from Swedish waters. Ambio 21(8): 529-538. Geraci, J.R & D. J. St. Aubin 1990. Sea mammals and Oil: Confronting the risks. Academic Press, Inc.: 282 pp. Grøn, P., E. Buchwald & P. Grevy 1997. Effekter af hutigfærgesejlads på havfugle, sæler og marsvin. Skovog Naturstyrelsen: 91 pp. Heide-Jørgensen 1990. Sælernes Økologi i Kattegat. Undersøgelser fra 1978 til 1985. Rapport til Miljøministeriet fra Danbiu ApS, Fredningsstyrelsen nu Skov- og Naturstyrelsen og Verdensnaturfonden. Miljøministeriet, Skov- og Narturstyrelsen: 124 pp. Heide Jørgensen, M.P. T. Härkönen, R. Dietz & P.M. Thomson 1992. Retrospective of the 1988 European seal epizootic. Diseases of Aquatic Organisms 13: 37-62. Heide-Jørgensen, A. Linnet & S. Tougaard 1999. I: Laursen, K. Overvågning af fugle, sæler og planter 1998-1999, med resultater fra feltstationerne. Faglig rapport fra DMU nr 304: 68-70 Heide-Jørgensen, M.P. & J. Teilmann 1999. Sæler 1998. Østersøen, Kattegat og Limfjorden. Naturovervågning. Danmarks Miljøundersøgelser. Arbejdsrapport fra DMU nr. 105: 28 pp. Helander, B. & A. Bignert 1992. Harbor seal (Phoca vitulina) on the Swedish Baltic coast: Population trends and reproduction. Ambio 21 (8): 504-510. Helle, E., M. Olsson & S. Jensen 1976. PCB levels correlated with pathological changes in seal uteri. Ambio 5: 261-263. Härkönen, T. 1987. Seasonal and regional variation in the feeding habits of the harbour seal, Phoca vitulina, in the Skagerrak and Kattegat. J. Zool. London 213: 535-543. Jensen, F. pers. komm. Samtaler og korrespondance med vildtkonsulent Finn Jensen Falster Statsskovdistrikt, Egehus, Hannennovvej 22, 4800 Nykøbing F. 35

Johnson, B.W. 1977. The effects of human disturbance on a population of harbour seals. Environ. Assess. Alaskan Cont. Schelf, Annu. Rep. Princ. Invest., NOAA, Boulder, CO, 1977(1): 422-432. 708 pp. NTIS PN-280934/1 Johnson, S.R., J.J. Burns, C.I. Malme & R.A. Davis 1989. Synthesis of information on the effect of noise and disturbance on major haul out concentrations of Bering Sea pinnipeds. OCS Study MMS 88-0092- Rep. from LGL Alaska Res. Assoc. Inc., Anchorage, AK, for U.S. Minerals Manage. Serv., Anchorage, AK. 167 pp. NTIS PB89-191373. Hanggi, E.B. & R.J. Schustermann 1992. Underwater acoustic displays by male harbor seals (Phoca vitulina). Initial results. I: J.A. Thomas et al. Marine mammal sensory systems. Plenum, New York. Kastak, D. & R.J. Schusterman 1995. Aerial and underwater hearing tresholds for 100 Hz pure tones in two pinniped species. In: Kastelein, R.A., J.A. Thomas and P.E. Nachtigall. Sensory systems of aquatic mammals. De Spil Publishers, Woerden, The Netherlands: 71-80. King, J. 1983. Seals of the world. Oxford University Press: 240 pp. Kørvel, H. 2000. Jæger vol. 2: 28-31. Lisborg, T.D. & J. Teilmann 1999. Spættet sæl i Kangerlussuaq/Søndre Strømfjord. Grønlands Naturinstitut Teknisk Rapport nr. 23: 40 pp. Mees, J. & P.J.H. Reijnders 1994. The harbour seal, Phoca vitulina, in the Oosterschelde: Decline and possibilities for recovery. Hydrobiologia 283: 547-555. Miljøministeriet 1993. Bekendtgørelse om Rødsand Vildtreservat. Miljøministeriets bekendtgørelse af 20. September 1993. Miljøministeriet J.nr. D 1100-0045: 2pp. Møhl, B. 1968. Auditory sensitivity of the common seal in air and water. J. Aud. Res. 8(1):27-38. Olesen, T.V. & T. Astrup 1992. Miljømåling - Ekstern støj. Måling af støjimmision fra Vindeby Havmøllepark. Notat 92.540. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe ApS, København. Oliver, G.W. 1978. Navigation in mazes by grey seal, Halichoerus grypus (Fabricius) Behaviour 67(1-2): 97-114. Olsson, M. 1977. PCB and reproduction among Baltic seals. Finnish Game Research 37: 40-45. Olsson, M, A.G. Johnels and R. Vaz 1995. DDT and PCB levels in seals from Swedish waters. The occurrence of aborted sesal pubs. SWEDISH emvironmental Protection Agency. SNV PM 591. citeret i Helander 1992. Rambøll 2000. Skibskollisioner ved rødsand. Rambøll, Virum. Ralls, K., P. Fiorelli & S. Gish 1995. Vocalisations and vocal mimicry in captive harbour seals, Phoca vitulina. Can. J. Zool. 63(5):1050-1056. Rasmussen, K. 1996. Lydfelter. Note 2107. Institut for Akustisk Teknologi, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby. Reijnders, P.J.H. 1980. Organochlorine and heavy metal residues in harbour seals from the Wadden Sea and their possible effects on reproduction. Netherlands Journal Sea Research 14(1): 46 pp. Reijnders 1981. Management and conservation of the harbour seal, Phoca vitulina, population in the international Wadden Sea area. Biol. Conserv. 19(3): 213-221. Renouf, D., G. Galway & L. Gaborko 1980. Evidence for echolocation in harbour seals. J. Mar. Biol. Assoc. U.K. 60(4):1039-1042. Renouf, D. & M.B. Davies 1982. Evidence that seals may use echolocation. Nature (London) 300(5893):635-637. Richardson, W.J., C.R. Greene, C.I. Malme, D.H. Thomson, S. Moore & B. Würsig 1995. Marine mammals and noise. Academic Press, London: 576 pp. Schevill, W.E., W.A. Watkins & C. Ray 1963. Underwater sound of pinnipeds. Science 141(3575):50-53. Schustermann, R.J., D.H. Levenson, C.J. Reichmuth & B.L. Southal 2000. Whypinnipeds don t echolocate J. Acoust. Soc. Am. 107(4): 2256-2264 Skov- og Naturstyrelsen 1999. Notat fra møde i Lundhøje havn vedrørende konflikter sæl/fiskeri den 3 august 1999 Sundberg, J. & M. Söderman 1999. Windpower and grey seals: An impact assessment of potential effects by sea-based windpower plants on a local seal population. Technical report Department of Animal Ecology, Uppsala University: 40 pp. 36

Søndergaard, N.-O., A.H. Joensen & E.B. Hansen 1976. Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. Danske Vildtundersøgelser hæfte 16, Vildtbiologisk Station: 80 pp Teilmann, J. 1992a. Saltholms sæler. Flora og Fauna 98(3+4): 93-99 Teilmann, J. 1992b. Sælernes ændrede reaktionsmønster på forstyrrelser fra 1984 til 1989-91, på Totten, Anholt, set i lyset af sælreservatets etablering i 1982. Københavns Universitet: 14 pp. Teilmann, J., E.W. Born & M. Aquarone 1999. Behaviour of ringed seals tagged with satellite transmitters in the North Water polynia during fast-ice formation. Can. J. Zool. 77: 1934-1946. Terhune, J. & S. Turnbull 1995. Variation in the phycometric functions and hearing tresholds of a harbour seal. I: R.A. Kastelein et al., Sensory systems of marine mammals. De Spil Publ., Woerden, Holland. VKI 2000. Marinbiologiske undersøgelser ved Rødsand og vurdering af effekter ved etablering og drift af en af en vindmøllepark, februar 2000. 37

Appendix 1. Interviewundersøgelse vedrørende sæler ved Rødsand Navn: Adresse: Tlf: Fax: E-mail: Erhverv: Alder: år Udfyld kun de spørgsmål du kan svare på (brug evt. bagsiden af papiret). Kan du kende forskel på spættet sæl og gråsæl? Ja Nej Hvis nej, udfyldes IKKE nedenstående spørgsmål om gråsæl. Sælerne Spættet sæl: Indtegn på kortet hvor du oftest ser sælerne svømme rundt? Hvor mange spættede sæler er der ved Rødsand? Er bestanden: Faldende Stabil Stigende Ved ikke Hvor mange unger fødes årligt på Rødsand? Hvor mange af disse unger dør? Hvor mange spættet sæl skydes i farvandet omkring Rødsand pr. år? Er der perioder hvor der er flere sæler? Hvilke måneder forekommer sælerne ved Rødsand? Hvor opholder spættet sæl sig om vinteren? Hvilke fisk spiser spættet sæl sælerne? 38

Hvor søger sælerne deres føde? Hvordan ved du det? Bemærkninger: Gråsæl: Hvor mange gråsæler er der ved Rødsand? Er bestanden: Faldende Stabil Stigende Ved ikke Hvor mange gråsæl unger fødes årligt? Hvornår får gråsælen sine unger? Har du set nyfødte gråsælunger Hvis ja, hvor, hvornår og hvor mange Hvor mange af disse gråsæl unger dør? Hvor mange gråsæler skydes i farvandet omkring Rødsand pr. år? Er der perioder hvor der er flere gråsæler end andre? Hvilke måneder forekommer sælerne ved Rødsand? Hvor opholder gråsælerne sig om vinteren? Hvilke fisk spiser gråsælerne? Hvor søger sælerne deres føde? Hvordan ved du det? Bemærkninger: Fiskeriet Generer sælerne dit fiskeri? Hvis ja, er det: Spættet sæl Gråsæl Ved ikke Hvordan generer sælerne fiskeriet? Ødelægger sælerne garn eller ruser Hvor mange Økonomisk udgift kr. Ødelægger sælerne fiskene Hvilke arter? 39

Hvor mange Økonomisk udgift kr. Fanger du sæler i garn eller ruser? Hvis ja, er de levende eller døde? Hvordan mener du at denne konflikt kan løses? Bemærkninger: Den planlagte vindmøllepark Hvad synes du om den planlagte vindmøllepark? Vil vindmølleparken og anlæggelsen af denne få effekt på sælbestanden? Vil vindmølleparken og anlæggelsen af denne få effekt på andet dyreliv (fugle, fisk, andet)? Bemærkninger: 40

Appendix 2. Sammenfatning af interviewundersøgelsen: Besvarelser Der arbejder 15-20 fiskere i fjordområdet ved Rødsand. Ni fiskere besvarede spørgeskemaerne heraf fem fuldtids fiskere og fire bierhvervsfiskere. Besvarelserne må tages som den enkelte fiskers vurdering og ikke erhvervets samlede mening. Der er ikke foretaget nogen validering af oplysningerne. Spættet sæls biologi Udbredelsen af spættet sæls forekomst blev indtegnet af alle ni fiskere (se Figur 23, sidste side) Den primære udbredelse synes at være angivet i den vestlige del af det lavvandede område nord for Rødsand. Kun en enkelt fisker angiver sælerne udbredelse til også at dække den østlige del. To fiskere angiver at sælerne også forkommer syd for Hyldekrog en enkelt angiver deres udbredelse til også at indbefatte kysten øst for Gedser. Fiskerne angiver gennemsnitligt at antallet af spættet sæl er på 277 sæler spændende fra 50 til 450 sæler. Dette tal er noget højere end den højeste tælling i sælreservatet på 210 spættet sæl. Alle ni fiskerne er enige om, at bestanden er stigende. Fiskerne er dog lidt mere uenige om, hvor mange unger der fødes. Der angives en gennemsnitlig ungefødsel på ikke mindre end 103 sælunger/år spændende fra 50 til 200, hvilket er urealistisk mange. Til gengæld mener fiskerne at ca. 15 af disse unger dør og her er enigheden større, idet variationsbredden ligger mellem10 og 20 døde sælunger pr. år. På spørgsmålet om hvor mange sæler der skydes, svarede fiskerne at fra 0 til 15 skydes pr. år. Skov- og Naturstyrelsen har i de senere år givet tilladelse til at skyde 5 sæler pr. år. Flertallet af fiskerne angiver, at der er flest sæler om sommeren, og at de iøvrigt forekommer i området året rundt. Disse svar stemmer godt overens med landtællingerne fra sælreservatet. Fiskerne udtaler sig om sælernenes fødevalg på baggrund af hvad de ser af skader på deres garn og ruser. Kun to fiskerne angiver at sælerne spiser alle fiskearter i området. Ellers er det arterne ål, torsk, ålekvabber, fladfisk, sild og laks der angives i rækkefølge af faldende vigtighed for sælerne. Gråsælernes biologi Kun fire af fiskerne svarer på spørgsmål om gråsæler. Antallet varierer ifølge fiskerne fra 8 til 50 med et gennemsnit på 17 gråsæler. Gennemsnitstallet er således næsten identisk med den maksimale tælling af gråsæler i reservatet på 16 fra 1993. Alle fiskerne mente at gråsælsbestanden var i stigning. Reservattællingerne angiver dog ikke nogen stigning i bestanden. Kun en enkelt fisker angav at der fødes gråsæler i området, og han angav, at der årligt blev født 25 gråsæler ud af en bestand på 50. Dette tal er urealistisk, da der kun er et enkelt eksempel på en dødfødt gråsælunge. Ingen af de adspurgte fiskere har set nyfødte gråsælsunger og kun to har et bud på fødselstidspunktet nemlig henholdsvis om foråret og i juni hvilket begge er senere end fundet af den døde sælunge ved Rødsand i slutningen af februar. Ingen af fiskerne havde noget bud på dødeligheden eller om der var perioder hvor gråsælen er mere talrig end andre. Med hensyn til vinteropholdsområdet, fødesøgningsområde og fødevalg har de fleste fiskere ingen mening, mens to fiskere mener at disse forhold er de samme som for spættet sæl. Sælerne og fiskeriet Alle fiskerne udtrykker at sælerne generer deres fiskeri. Alle mener også at det er spættet sæl der er hovedsynderen mens 7 af de 9 fiskere også finder gråsælen generende på trods af deres ringe antal. Alle fiskere har fået ødelagt garn og ruser og antallet spænder fra 40 til 325 ødelagte redskaber pr. år med et gennemsnit på 142 redskaber pr. år. Dette giver fiskerne en gennemsnitlig økonomisk byrde på 38.000,- kr pr. år spændende fra 5000,- til 100.000,- kr pr. år. Den manglende indtægt pga. ødelagte fisk angives at være på 49.000,- kr pr. år spændende fra 30.000,- til 60.000,- kr pr. år. På spørgsmålet om der går sæler i deres redskaber svarede fire at det var sjældent og fem svarede at der ikke går sæler i deres redskaber. Alle sæler der er går i redskaberne drukner. Til spørgsmålet om hvorledes konflikten mellem fiskere og sæler løses svarede 8 fiskere at sælbestanden skal holdes nede ved at skyde et passende antal sæler. En enkelt af fiskerne mente at afdækning af redskaberne kunne løse konflikten. 41

Fiskernes mening om havmølleparken Seks af fiskerne mente at planerne om havmølleparken var i orden, mens kun en enkelt ikke mente at den burde etableres. To undlod at besvare dette spørgsmål. Seks af fiskerne mente ikke at havmølleparken og anlæggelsen af denne ville få nogen effekt på sælbestanden, mens en enkelt ikke mente at den ville få effekt på sælbestanden. To undlod at besvare dette spørgsmål. På spørgsmålet om havmølleparken ville få en effekt på andet dyreliv mente kun tre at der ikke ville blive en effekt og en mente der ville blive en effekt, hvilket blev angivet at være en påvirkning af efterårets sydgående fugletræk. Fem fiskere var usikre på konsekvenserne for dyrelivet og undlod derfor at besvare dette spørgsmål. 42

Figur 23 Udbredelse af spættet sæl i Rødsand området (rød markering). Kortet er tegnet efter informationer fra fiskerne i området. 1