Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 24 Juli 2000

VVM-redegørelse for havmøllepark ved Rødsand Teknisk rapport vedrørende sæler Rune Dietz, Jonas Teilmann, Afdeling for Arktisk Miljø Oluf Damsgaard Henriksen Center for Lydkommunikation, Syddansk Universitet Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Juni 2000

Indhold 1 Sammenfatning 3 2 Indledning 4 2.1 Formål og baggrund 4 2.2 Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker 5 3 Beskrivelse af projektet 5 3.1 Anlægsfasen 5 3.2 Driftsfasen 6 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand 6 4.1 Havmølleområdet 6 4.2 Sællokaliteten ved Rødsand 6 5 Materialer og metoder 7 5.1 Tællinger fra land og jolle 7 5.2 Tællinger fra fly og skib 7 5.3 Interviewundersøgelser 8 5.4 Støjmålinger og støjanalyser 8 5.5 Litteratur undersøgelse 8 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl 8 6.1 Den historiske jagt på sæler ved Rødsand 9 6.2 Spættet sæl ved Rødsand 10 6.2.1 Baggrund 10 6.2.2 Bestandsforhold 10 6.2.3 Fødevalg 13 6.3 Gråsæl 13 6.3.1 Baggrund 13 6.3.2 Bestandsforhold 14 6.3.3 Fødevalg 15 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken 15 7.1 Reaktioner overfor havmøller 15 7.2 Reaktioner overfor både og skibe 16 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder 16 7.4 Reaktioner overfor borerigge 16 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft 16 7.5.1 Sælernes lydproduktion i luft 16 7.5.2 Sælernes hørelse i luft 17 7.5.3 Kildestøj i luft fra havmøllerne 18 7.5.4 Den luftbårne havmøllestøjs betydning for sælerne 20 7.6 Sælernes hørelse og lydproduktion effekten af undervandstøj fra havmøllerne på sælerne. 21 7.6.1 Sælernes lydproduktion i vand 21 7.6.2 Sælernes hørelse under vand 22 7.6.3 Baggrundsstøj under vand i mølleområdet 23 7.6.4 Kildestøj under vand fra havmøllerne 23 7.6.5 Betydning af undervandsstøj fra havmøller på sæler 25 8 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand 26 8.1 Reaktioner i forhold til menneskers tilstedeværelse 26 8.2 Reaktioner overfor fly 27 8.3 Konflikten mellem sælerne og fiskeriet ved Rødsand 27 8.4 Forureningens påvirkning af sæler 29 8.5 Sygdomsudbrud 30 1

9 Vurdering af mølleparkens effekt på sælerne ved Rødsand Error! Bookmark not defined. 9.1 Anbefalinger i anlægsfasen til at mindske forstyrrelser 30 9.2 Anbefalinger i driftsfasen til at mindske forstyrrelser 31 10 Overvågningsmetoder til vurdering af effekter 31 10.1 Overvågning af sælerne på Rødsand 31 10.1.1 Overvågning fra land 31 10.1.2 Overvågning fra fly 31 10.2 Overvågning af sælernes brug af havmølleområdet 31 10.2.1 Observationer i vandet 31 10.2.2 Overvågning ved hjælp af satellit-telemetri 32 10.3 Fødevalgsstudier 32 11 Konklusion 32 11.1 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl 32 11.2 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken 32 11.3 Øvrige påvirkninger af sælerne ved Rødsand 33 11.4 Samlet vurdering 33 12 Med tak 34 13 Referencer 35 2

1 Sammenfatning Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i 1998. Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til 2005. Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). VVM-redegørelsen er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. Sællokaliteten ved Rødsand er i dag og har også historisk set været en af de vigtigste sællokaliteter i Danmark. I de seneste 15 år er der imidlertid kun talt op til et par hundrede spættet sæl og op til 16 gråsæler. Dette er kun en brøkdel af den bestand lokaliteten tidligere har rummet hvor fangsttallene fra eksempelvis 1889 til 1927 indikerer en bestand på flere tusinde sæler. Tidligere var gråsælen den hyppigst forkommen sælart og begge arter ynglede på lokaliteten. Denne balance blev kraftigt forrykket under det store jagttryk under skydepræmieordningen omkring århundredeskiftet. I dag, hundrede år efter udryddelsen af gråsælen, er den endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark, selvom nogle få dødfødte gråsælsunger er fundet på Rødsand og Anholt indenfor de to seneste årtier. Rødsand er det sted hvor flest gråsæler er observeret indenfor de seneste 15 år. Rødsand er derfor en vigtig lokalitet hvis gråsælen igen skal begynde at yngle i Danmark. Bestanden af spættet sæl ved Rødsand synes at være i vækst, selv om tilvæksten i dette område er mindre end i andre områder af Danmark. En medvirkende grund til den mindre tilvækst kan skyldes at Skov- og Naturstyrelsen hvert år giver tilladelse til en begrænset bortskydning af op til fem sæler i området på grund af konflikten mellem sæler og fiskeri. I visse tilfælde omkommer sæler også i fiskernes garn. Endvidere er ungedødeligheden betydelig i visse år. Disse forstyrrelser er søgt reduceret ved etablering af et sælreservat på den vigtigste landgangsplads på den vestlige spids af Rødsand sandrevle, men reservatreglerne brydes regelmæssigt af folk på revet og sejlere i farvandet. Sælerne forekommer også på sten ved Vitten og Skrollen nord for Hyllekrog samt ved Flintehorne Odde nordøst for sælreservatet. Spættet sæl vil være speciel sårbar i sælreservatet, og på de øvrige landgangspladser, i yngleperioden fra medio juni til medio juli. Gråsælens yngleperiode er i februar-marts, hvor forstyrrelser kan være fatale for ungerne, der ikke kan tåle at komme i vandet før efter et par uger, når de har skiftet til den blivende pels. Bortset fra fundet af en død gråsæl unge i 1993 har det dog ikke kunnet påvises om gråsælen jævnligt yngler på Rødsand. Gråsælen og spættet sæl er også sårbare under fældningen i henholdsvis juni og august, hvor sælerne skal bruge det meste af tiden på land, for at foretage det nødvendige årlige pelsskifte. Der er kun få oplysninger i litteraturen om havmøllers effekter på sæler og de omhandler kun mindre konstruktionsarbejder og gråsæler. En del litteratur er tilgængelig om havpattedyrs reaktioner på eksempelvis både, skibe, konstruktioner til havs og borerigge. Der er imidlertid en stor spændvidde i disse resultater, der gør det vanskeligt ud fra sådanne beskrivelser at forudsige en mulig betydning af den planlagte havmøllepark. Under driftfasen forventes betydningen af havmølleparken for sælerne at være begrænset. Teoretiske beregninger viser at sælerne vil kunne høre støjen fra havmøllerne i en afstand af ca. 20-40 m under vand og stort set ikke i luft, hvilket betyder, at sælerne ikke vil kunne høre møllerne indenfor sælreservatet hverken på land eller i vandet. I hvilken grad sælerne påvirkes af lyde under vandet i selve mølleparken er uvist. Solreflektioner og skyggevirkning fra de roterende møllevinger vil muligvis kunne skræmme sælerne, men der vil sandsynligvis kunne ske en tilvænning til en sådan forstyrrelse. Havmølleområdet udgør en begrænsning i sælernes fødesøgningsområde specielt i anlægsfasen, hvor der forventes så stor aktivitet, at både fisk og sæler vil forlade området. Resultater fra andre områder tyder imidlertid på, at reveffekten og områdets fiskeribegrænsning kan have en gavnlig effekt på forekomsten af fisk og lavere niveauer i fødekæden på længere sigt. Det kan derfor tænkes, at nogle sæler vil udnytte den forventede forøgelse i fiskeforekomsten og søge deres føde i mølleområdet. Det kan imidlertid ikke vurderes om en evt. gavnlig effekt af møllefundamenterne vil modsvares af den gene som lyden nær fundamenterne kan medføre. Der er ikke lavet undersøgelser til at vurdere sælernes fødesøgningområde, men oplyninger fra fiskerne og observationer under fugletællingerne tyder på, at sælerne findes i alle de områder, hvor der fiskes. Om sælerne i højere grad vil foretrække fisk fra mølleområdet når dette er etableret, frem for at gå i fiskeredskaber, kan ikke vurderes. 3

Sælerne er udsat for en lang række andre menneskeskabte påvirkninger end den planlagte havmøllepark. Af disse vides en del at kunne have en betydelig effekt på bestanden. Det konkluderes at forstyrrelser ved specielt sælernes landgangspladser kan have en betydelig effekt på sælerne. Sådanne forstyrrelser finder i reglen sted ved menneskelige besøg tæt ved landgangspladserne. Disse effekter er forsøgt elimineret ved oprettelsen af sælreservater. Fly og bådsejlads vides fra litteraturen at kunne have en betydelig skræmmende effekt på sæler på land. Det eksisterende omfang og betydning af sådanne forstyrrelser kan imidlertid ikke vurderes specifikt for Rødsand. Konflikten mellem fiskeriet og sælerne er betydelig ved Rødsand. Sælerne ødelægger fiskernes garn og fangst, hvilket betyder et økonomisk tab for fiskerne. Af samme grund opnår visse fiskere tilladelse fra SNS til at nedlægge et samlet antal på op til 5 sæler pr. år, hvilket udgør ca. 2-3% af bestanden. Et mindre antal sæler kan lejlighedsvis omkomme i fiskernes garn, men omfanget kan ikke vurderes. Forureningen i den indre Østersø har vist sig at have en betydelig effekt på sælbestanden. Rødsand er mindre forurenet, men der er ikke lavet målrettede undersøgelser til belysning af forureningens effekter på sælerne i indre Danske farvande. Sygdomsudbrud har i et enkelt tilfælde (1988) vist sig at kunne udrydde 60 % af sælbestanden i Danmark og ved Rødsand. Hvorvidt lignende hændelser kan gentage sig er svært at vurdere. Der er ikke foretaget målrettede undersøgelser, der i detailler kan forudsige effekten af opførelsen af en havmøllepark i den aktuelle størrelse. Det vurderes imidlertid at anlægsaktiviteterne er af en størrelsesorden, der vil kunne påvirke de enkelte individer af sælbestandene. Graden af påvirkningen vil afhænge af reguleringen af anlægsaktiviteterne. Driftsfasen vurderes at have en mindre forstyrrende effekt og have en ubetydelig effekt på sælbestandene. Det vurderes også, at sælerne vil udvise en vis grad af tilvænning til de planlagte aktiviteter. Sælbestanden er i forvejen påvirket af en lang række faktorer af negativ karakter og evt. yderligere påvirkning fra havmølleparken skal ses i lyset af dette. Selv om vi vurderer at havmølleparken isoleret set er af mindre betydning, kan den additive effekt fra havmølleparken sammen med de andre forstyrrelser have større konsekvenser end forventet på sælbestandene. 2 Indledning 2.1 Formål og baggrund Den danske regering har igangsat flere handlingsplaner med det mål, at reducere det årlige CO 2 udslip i år 2030 til det halve af hvad det var i 1998. Som led i at opnå dette mål skal andelen af energi fra vedvarede energikilder, herunder havbaserede vindmøller, forøges. Ifølge regeringens Energiplan 21 skal der etableres 5500 MW vindkraft i Danmark inden år 2030, herfra skal de 4000 MW placeres til havs i store havmølleparker. Miljø- og Energiministeriet har givet SEAS et pålæg om, at opføre havmølleparker ved Rødsand syd for Lolland og ved Omø Stålgrunde syd for Omø. Projektering, etablering og idriftsættelse af disse havmølleparker er planlagt at skulle ske i perioden 2000 til 2005. Inden den endelige godkendelse for opførelsen af havmølleparken foreligger, skal der udarbejdes en VVMredegørelse i henhold til retningslinier udarbejdet af Energistyrelsen i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen. Som et led i dette arbejde skal der vurderes, hvorvidt etablering af havmølleparker i de to områder vil medføre målbare, midlertidige eller permanente ændringer i områdernes bestande af spættet sæl (Phoca vitulina) og gråsæl (Haliocerus grypus). SEAS har i en skrivelse af 20. maj 1999 bedt DMU om at udarbejde nærværende baggrundsrapport, som skal beskrive eventuelle effekter på sæler i forbindelse med etableringen af havmølleparkerne. Baggrundsrapportens konklusioner vil blive brugt i den endelige VVM-redegørelse for havmølleparken ved Rødsand. Selv om der også er iværksat en VVM-redegørelse for Omø Stålgrunde, er dette område ikke omfattet for sælernes vedkommende, da dette område ikke ligger i nærheden af en sællokalitet. Afstanden bevirker at der ikke forventes nogen effekt på sælerne som følge af opførelse af en havmøllepark ved Omø Stålgrunde. Rapporten er baseret på publicerede og upublicerede studier og observationer, samt lydmålinger foretaget ved aktive havmøller og baggrundsstøjmålinger ved Rødsand. 4

Ifølge rammeaftalen er kvalitetssikringen opnået gennem de involverede eksperter samt et review af Dr. Scient Mads-Peter Heide-Jørgensen, Danbiu ApS. 2.2 Mulige effekter på sæler i forbindelse med etablering og drift af havmølleparker Mange af havmølleområderne der til dato har været udpeget i Danmark ligger på lavvandede områder nær holme og skær. Det er netop på sådanne lokaliteter at spættet sæl og gråsæl går på land i betryggende afstand fra menneskelige forstyrrelser. En del af de foreslåede havmøllelokaliteter ligger i nærheden af veldefinerede sællokaliteter, som i flere tilfælde i forvejen er beskyttet med reservatbestemmelser for at hindre den tilbagegang i sælbestandene, som har fundet sted op gennem de seneste århundreder. I forbindelse med anlæggelse og drift af havmølleparkerne, er det muligt, at visse aktiviteter vil have en negativ indflydelse på sælerne i og omkring møllerparkerne. De væsentligste kilder til påvirkninger af sæler er den fysiske tilstedeværelse og støj fra skibe og anlægsarbejde, samt midlertidige og evt. permanente tab af habitat nær havmølleparken. Sæler bruger lyde til at kommunikere og muligvis jage med både over og under vandet. I forbindelse med etablering af havmølleparkerne vil der genereres støj fra bl.a. graveaktiviteter, servicebåde og havmøller. Fokus vil i den forbindelse blive lagt på den mere eller mindre permanente støj forårsaget af havmøller i driftsfasen, da forudsigelser af støj under driftsfasen er umulig. Støj vil blive udsendt både over og under vandet og kildestyrken vil være størst oven over vandet dvs. i luften. Imidlertid dæmpes lavfrekvent lyd hurtigere i luft end i vand. Undervandsstøj transmitteres nemlig i modsætning til lyd i luft, lys, lugte og andre stimuli meget effektivt igennem vand. Af samme grund udbredes menneskeskabt støj fra skibe og andre støjende kilder over betydelige afstande under vandet. De fleste havpattedyr bruger lyd som deres primære sans under fødesøgning, orientering og kommunikation. Man skal derfor være opmærksom på hvorledes støjmæssige forstyrrelser kan påvirke havpattedyrs kommunikation og orientering. Reaktioner kan gå lige fra kortvarige afbrydelser af eksempelvis hvileperioder, fødesøgningsadfærd eller sociale relationer til kortere eller længerevarende forskydninger i dyrenes udbredelse i forhold til støjende områder. De fleste studier i forhold til havpattedyr og støj har omhandlet undervandsstøj, men specielt for sæler har lyden i luft også en stor betydning specielt i nærheden af kilderne. Reaktionsmønsteret er da også tydeligt i denne dyregruppe når de skræmmes til at gå i vandet, hvilket kan være kritisk specielt i perioder hvor sælerne yngler eller fælder. 3 Beskrivelse af projektet Den planlagte havmøllepark består af 72 møller, som opstilles i otte rækker der vender nord/syd med ni møller i hver. Mellem rækkerne er der 850 m og mellem møllerne i rækkerne er der 480 m. Møllerne i hver række skal indbyrdes forbindes med et søkabel, der spules eller graves 1 m ned. Fra den nordligste mølle i hver række fortsætter søkablet til en transformerplatform, der placeres 200 m nord for den nordligste mølle i 4. række fra øst. Fra transformerplatformen nedgraves eller spules et søkabel til land ved Nysted. Mølleparken skal ligge mellem koordinaterne: UTM zone 32 ED50 WGS 84 672504; 6050365 678517; 6049546 678668; 6045695 672650; 6048514 54,570 0 N; 11,667 0 Ø 54,560 0 N; 11,759 0 Ø 54,526 0 N; 11,759 0 Ø 54,552 0 N; 11,668 0 Ø 3.1 Anlægsfasen Anlægsarbejdet er planlagt til at starte 15. april 2002 hvor fundamentet til transformeren nedgraves. Derefter nedgraves fundamenter til de otte nordligste møller og endelig for en række ad gangen startende fra øst mod vest. Fundamenterne forventes at være på plads ved udgangen af juli 2002. Hvert fundament kræver en bortgravning af ca. 1000 m 3 bundmateriale. 5

Det 10,5 km lange kabel fra transformeren til land graves eller spules 1 m ned mellem 15. april og 31. maj 2002. De ialt 45 km kabler mellem møllerne og transformeren lægges mellem 1. maj og 1. september. Alle møllerne forventes at være tilsluttet 1. oktober. Selve møllerne vil løbende blive monteret på fundamenterne når disse er klar. Anlægsfasen vil være meget intensiv i perioden 15. april til 1. oktober 2002. Der må forventes aktivitet det meste af døgnet fra et stort antal skibe og jack-ups i alle størrelser. Det forventes at Rødby benyttes som basehavn hvor materialer hentes og de større skibe går i havn. Ved mindre transporter af materialer og mandskab vil Nysted og Gedser formentlig også blive benyttet pga. den kortere afstand. Der foreligger ingen oplysninger om antallet af daglige sejladser til og fra anlægsområdet, eller om hvilke ruter der vil blive benyttet. Der findes heller ikke nogen vurdering af støjen under anlægsfasen. 3.2 Driftsfasen Driftsfasen forventes at starte 1. oktober 2002. Det er blevet oplyst, at der er planlagt dagligt tilsyn med møllerne fra et mellemstort skib, som vil have base i Gedser. 4 Beskrivelse af havmølleområdet og sællokaliteten ved Rødsand 4.1 Havmølleområdet Den planlagte møllepark er beliggende omkring 10 km syd Nysted på Lolland. De nordligste møller vil være placeret mellem 2,5-4,0 km fra sandbarriererne som afgrænser Rødsand-lagunen fra Femer Bælt. Den planlagte møllepark er beliggende på vanddybder fra ca. 5,5 m. til ca. 9,5 m. Størstedelen af havmølleområdet består af en sandflade med større eller mindre bølgeribber. Stedvis findes mindre sten grus og skaller. Selvom der findes spredte forekomster af sten >10 cm, er der ikke registreret revlignende stenansamlinger (Bioconsult 2000). Bundfaunaen er meget ensartet i hele området og kan generelt betragtes som artsfattig med en dominans af typiske lavtvandsarter som dyndsnegle (Hydrophibia sp.), børsteorme (Pygospio elegans og Nereis diversicolor) og muslinger som østersømuslinger og blåmuslinger. Indenfor mølleparken er der i alt registreret omkring 43 arter/grupper af bunddyr (VKI 2000). Det formodes, at mølleområdet og tilgrænsende områder er en del af et større fouragerings- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe (Bioconsult 2000). Området vurderes desuden til at være gydeområde for kysttobis, plettet tobiskonge og torsk. Desuden vurderes området til at være gydeområde for brisling og for sild, i den udstrækning der findes egnet undervandsvegetation for tilhæftning af æg. 4.2 Sællokaliteten ved Rødsand Omkring den vestlige spids af sandbanken Rødsand (54 o 35N, 11 o 49Ø) øst for sejlrenden til Nysted er der udlagt et sælreservat med adgangsforbud mellem 1/3 og 30/9 (Miljøministeriet 1993). Sælerne går på land på den vestligste spids, hvor de hurtigt kan komme ud på dybere vand, dette er den vigtigste langangsplads for sælerne, hvor op til 210 sæler er blevet talt på en gang (Falster Skovdistrikt 1999). Herudover kan der ifølge fiskerne ligge op til 50 sæler på stenene omkring Vitten og Skrollen tæt ved Hyllekrog. En fisker har observeret ca. 70 sæler ved Flintehorne Odde ved indsejlingen til Guldborgsund, desuden kan der ofte observeres sæler på spredte sten og i vandet i de lavvandede områder. 6

Det udlagte område til havmølleparken ligger helt op til sælreservatet, og den nærmeste mølle vil blive opsat ca. 3 kilometer fra sælreservatet. Sællokaliteten oversvømmes ved ekstreme vejrsituationer og synes at være i konstant ændring som følge af strømforhold og sandaflejringer. Reservatet blev etableret i 1978 og er afmærket med skiltning og bøjer (Bøgebjerg 1986, Miljøministeriet 1993). Figur 1. Flyfoto af sælreservatet ved Rødsand taget under flytællingen i august 1999 (foto: Jonas Teilmann). 5 Materialer og metoder Formålet med denne undersøgelse er at samle alle tilgængelige informationer om sælerne omkring Rødsand, og at inddrage erfaringer med sælers reaktion på forstyrrelser fra andre steder og evt. arter. Ligeledes er det vores mål at vurdere havmøllernes akustiske påvirkning af sælerne udfra målinger og antagelser. Denne undersøgelse bygger hovedsageligt på litteraturen og på observationer foretaget i forbindelse med Skov- og Naturstyrelsens løbende overvågning. Derudover er observationer af sæler foretaget i forbindelse med fugletællinger inddraget. Endelig bygger undersøgelsen på observationer, interview og lydstudier, som er rettet direkte mod sælbestanden omkring Rødsand. 5.1 Tællinger fra land og jolle Sælerne ved Rødsand er siden 1984 regelmæssigt blevet optalt fra jolle eller land af personale fra Falster Statsskovdistrikt. Tællingerne er foretaget i forbindelse med tilsyn med reservatet og er ikke udført systematisk med hensyn til tid på dagen og året. Disse upublicerede oplysninger blev velvilligt stillet til rådighed for denne redegørelse. I forbindelse med udførelsen af denne redegørelse blev Rødsand besøgt fire gange bl.a. for at tælle antallet af unger og lave nogle døgntællinger. Under tællinger af fugle, i forbindelse med VVM-arbejdet med fugle, opsatte DMU (afd. for kystzoneøkologi) et observationstårn tæt ved sælernes landgangsplads. Sælerne blev talt kl. 12 dagligt på de dage hvor tårnet var bemandet. 5.2 Tællinger fra fly og skib Siden 1990 har Danbiu ApS foretaget tre flytællinger i slutningen af august hvert, eller hver andet år for DMU og Skov- og Naturstyrelsen. I 1999 blev disse flyvninger udført af DMU i forbindelse med udførelsen af denne VVM redegørelse. 7

DMU (afd. for Kystzoneøkologi) og Ornis Consult har siden februar 1999 gennemført en række fly- og skibstællinger af fugle over et større havområde omkring havmølleparken. Under disse flyvninger er sekundært også registreret observationer af havpattedyr. 5.3 Interviewundersøgelser Et spørgeskema til fiskerne og andre brugere af Rødsand området blev udfærdiget og fremsendt til lokale erhvervs og bierhvervs fiskere, der hovedsageligt fisker omkring Rødsand (se appendix 1). Desuden blev der gennemført interview af de relevante personer vi mødte under besøgene. Oplysninger fra ni besvarelser er anvendt i denne redegørelse. 5.4 Støjmålinger og støjanalyser Metoderne til målinger af baggrundsstøj lavet på Omø Stålgrunde og Rødsand er stort set identiske med metoderne brugt til at lave støjmålinger på havmøllerne ved Vindeby og Gotland (Degn 2000). Målekæden der har været anvendt, består af en hydrofon koblet sammen med en forstærker/strømforsyning til hydrofon og en DAT båndoptager. Målekæden er før hver måling blevet kalibreret med et kalibreringssignal fra en hydrofonkalibrator. Udstyret har varieret undervejs, men er en kombination af følgende enheder. Hydrofon: Brüel & Kjær 8101 Forstærker/hydrofonstømforsyning: Brüel & Kjær WB 1057 kombineret forstærker og strømforsyning eller Brüel & Kjær 2693 Nexus DeltaTron forstærker + Brüel & Kjær 2804 strømforsyning DAT båndoptager: HSR Portadat PDR 1000 SONY TCD-D8 Hydrofonkalibrator: Brüel & Kjær 4223 Alle målinger er foretaget fra en jolle eller i et enkelt tilfælde fra en fiskekutter. Hydrofonen har været udlagt mellem 15 og 30 meter væk fra båden, enten hængende ned i en dæmpet bøje eller hængende op fra et anker bundet i et flod. Måledybden har varieret imellem 1,5 og 2,5 meter afhængig af vanddybden på stedet. Det har altid været tilstræbt at placere hydrofonen nogenlunde midt i vandsøjlen. Målingerne er foretaget i vindhastigheder mellem 2 og 12 meter pr. sekund. Alle frekvensanalyser er foretaget på en HP35670A frekvensanalysator. Støjmålingerne er afspillet direkte ind i frekvensanalysatoren fra DAT bånd. Alle analyser er foretaget som sound density spectrum level i 1/3 oktavbånd. Denne analysemetode gør støjspektrene direkte sammenlignelige med de anvendte audiogrammer. 5.5 Litteratur undersøgelse Litteraturstudiet er baseret på publicerede og upublicerede rapporter og artikler opsamlet igennem DMU AMs arbejde med marine pattedyr igennem de sidste 20 år. Derudover er Danmarks Natur og Lægevidenskabelige Biblioteks søgemaskiner, Internettet og en intern database udviklet af DMU AM blevet brugt i søgningen efter informationer om sæler og andre relevante studier. 6 Rødsands betydning for spættet sæl og gråsæl I forbindelse med vurderingen af havmøllernes betydning for sælerne er det nødvendigt at kende bestandenes status. Dvs. den historiske udvikling på både langt og kort sigt, samt de biologiske forhold der gør sig gældende. I det følgende kapitel vil dette blive gennemgået og danne basis for en vurdering af sælernes sårbarhed overfor forstyrrelser. 8

6.1 Den historiske jagt på sæler ved Rødsand Efter at fiskeriorganisationernerne blev dannet omkring 1860, blev konflikten mellem fiskeriet og sælerne mere udtalt. På forespørgsel fra Dansk Fiskeriforening i 1908 blev der indsendt en beretning om sælernes skader på fiskeriet (Bøving-Petersen 1909 citeret i Søndergaard et al. 1976) Først fra 1850 begynder oplysningerne om sæljagten at blive mere detaljeret. Fra 1889 til 1927 finansierede den Danske Stat en skydepræmieordning til at holde sælernes antal nede. For yderligere at fremme kampagnen indgik Dansk Fiskeriforening en aftale med Krigsministeriet om at ministeriet stillede rifler og ammunition til rådighed for fiskerne til at nedlægge sæler (Søndergaard et al. 1976). Sælerne ved Rødsand var gennem hele skydepræmieordningens forløb genstand for en betydelig jagt, som lå på ca. 22% for spættet sæl og for gråsælernes vedkommende på 66% af hele landets jagt. Fra 1889-1902 var den samlede årlige fangst på 250 sæler pr. år og i 1903-12 lå gennemsnittet på ialt 340 sæler pr. år. Disse fangster var dog ikke så store som omkring 1800, hvor der i f.eks. 1802 på en dag blev nedlagt 911 sæler på Rødsand (Kørvel 2000). Efter 1913 skete der et fald i jagtudbyttet, og fra 1913-1927 blev der i gennemsnit skudt 90 sæler pr. år (Søndergaard et al. 1976). Skydepræmieordningen betød en kraftig reduktion i den danske sælbestand, hvor der under denne periode blev betalt skydepræmie for over 37.000 sæler. Sæljagten var så værdsat ved Rødsand, at man forbød brug af skydevåben for ikke at skræmme sælerne. I stedet blev en del sæler primært unger nedlagt ved køller og hakker, men også jernkroge og net blev brugt. Ved Rødsand blev der fra midten af 1800-tallet også benyttet sælruser, og fra 1900-tallet blev denne drevet af brødrene Landt fra Nysted, som fik tilskud af Staten til rusens drift, også efter at den øvrige sælpræmiering var ophørt (Søndergaard et al. 1976, Kørvel 2000). Denne ruse-fangst blev drevet af familien Landt helt op til omkring 1960 (se Fig. 2). Figur 2. Tegning af familien Landts sælruse. Tegning af Johannes Bojesen fra Kørvel (2000). I 1941-42 blev den officielle vildtudbyttestatistik indført, hvilket gav en mere detaljeret beskrivelse af jagtens forekomst og fordeling (Søndergaard et al. 1976). Udbyttet ved Rødsand varierede fra 30-150 sæler pr. år med et årligt gennemsnit på 50-60 sæler, men fangsten var jævnt faldende. Der blev fra begyndelsen af 1950 erne rejst kritik af sælfangsten, og der blev rejst sag mod udøverne, som dog endte med frifindelse (Søndergaard et al. 1976). Fra 1958 til 1970 lå det årlige udbytte på mellem 20 og 35 sæler på Rødsand. Efter den delvise fredningen i 1967 faldt fangsten til meget få dyr ved Rødsand (Søndergaard et al. 1976). På Læsø blev der allerede i 1960 indført en sommerfredning (juni-august) af sæler, mens der i alle andre dele af landet var tilladt at jage alle sælarter året rundt indtil 1. august 1967 (Søndergaard et al. 1976). I 1967 blev jagten på spættet sæl begrænset til perioden 1. september til 31. maj, mens der indførtes et totalforbud mod jagt af andre sælarter, herunder gråsæler. Med jagtloven blev rusefangsten også forbudt ligesom 9

sælerne ikke måtte beskydes med hagl eller kaliber under 6,5 mm (Søndergaard et al. 1976). På Hesselø var der allerede oprettet et naturvidenskabeligt reservat i 1951, hvor der ikke måtte udøves jagt. Da der trods jagtbegrænsningen stadig blev færre sæler i Danmark, vedtog man i jagtåret 1975-76 en yderligere afkortning af jagttiden til 1. november til 31. maj og året efter blev jagttiden fast sat til 1. november til 28. februar. Samtidig blev der indført total forbud mod jagt i den sydlige del af landet samt i sunde og bælter inklusiv Limfjorden. Fra 1977 blev spættet sæl totalfredet i Danmark (Bøgebjerg 1986). Ud over jagtforbudet blev der oprettet en række sælreservater for yderligere at beskytte sælbestanden mod forstyrrelser. Således blev der ved Jordsand i Vadehavet oprettet et sælreservat i 1975 og ved Rødsand i 1978. Herefter kom der yderligere reservater ved Vadehavet (1979), Løgstør Bredning (1979), Møllegrunden (1980), Anholt (1981), Øst Samsø (1983) og Saltholm (1983). 6.2 Spættet sæl ved Rødsand 6.2.1 Baggrund Spættet sæl er den eneste sælart der med sikkerhed yngler i Danmark. Den østatlantiske form af spættet sæl forekommer i Nordeuropa fra Holland til Svalbard. De største bestande findes omkring Island, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, the Wash i Østengland, Vadehavet, Skagerrak og Kattegat. Mindre bestande forekommer i Irland, Norge, Hebriderne, Skotland, Svalbard, Limfjorden og den vestlige del af Østersøen (King 1983). Den samlede bestand af spættet sæl i Østatlanten ligger i størrelsesordenen 50.000 sæler (Dietz et al. 1989). I de danske farvande er spættet sæl delt op i fem bestande, der fungerer som forvaltningsenheder. Disse er: Vadehavet, Limfjorden, Kattegat, Samsø Bælt og Østersøen (herunder Øresund). De seneste tællinger fra 1998, viser at der lever mere end 7000 spættede sæler på lokaliteter i Danmark. Bestanden i den sydvestlige del af Østersøen er på ca. 300 spættede sæler, hvor Rødsand er den vigtigste lokalitet (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Heide-Jørgensen et al. 1999). Spættet sæl føder en unge i sidste halvdel af juni. Herefter dier ungen i ca. tre uger hvorefter den må klare sig selv. Ungens pels er fra fødslen identisk med de voksne sælers, og den kan få timer efter fødslen gå i vandet, foretage mindre svømmeture, men ikke følge moderen til havs. Den første periode efter fødslen er afgørende for at moderen og ungen kan lære hinandens lyde og lugte at kende. Hvis de bliver adskilt som følge af forstyrrelser, vil de ofte ikke kunne kende eller finde hinanden igen, og ungen vil gå til grunde. Forstyrrelser i yngleperioden i juni-juli kan derfor være afgørende for ungeproduktionen. 6.2.2 Bestandsforhold Som det fremgår af Fig. 3, har bestanden af spættet sæl været stigende indtil 1988 hvor antallet faldt pga. sælepedimien (se afsnit 8.5), der slog ca. 60% af de spættede sæler ihjel i Nordeuropa (Dietz et al. 1989). Siden da er bestanden vokset, men væksten i de seneste år ser ud til at være aftagende udfra de systematiske flytællinger. Fra landtællingerne er der talt 210 spættede sæler ved Rødsand på en gang, dette er det højeste antal observeret siden 1984 (Fig. 3). Udfra flytællingerne er der beregnet en årlig vækstrate på ca. 6% i Østersøområdet, dette er den laveste vækstrate for spættet sæl i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Sælerne går på land på Rødsand hele året men dog i væsentligt mindre antal i vintermånederne (Fig. 4). Sælerne benytter sig specielt af reservatet i yngletiden i juni/juli, og når de fælder deres pels i august måned. Område Platform Dato Observationer spættet sæl Rødsand Skib 12-02-99 0 Rødsand Skib 03-99 0 Rødsand Skib 18-08-99 0 Rødsand Fly 29-08-99 6 (12) Rødsand Fly 15-11-99 3 (6) Rødsand Fly 13-12-99 1 (2) Rødsand Fly 14-01-00 4 (16) Rødsand Fly 14-02-00 3 (4) Under optællingen af fugle er der foretaget tre skibstællinger og fem flytællinger i perioden 12. februar 1999 til 14. februar 2000 (Tabel 1). Der blev ikke set sæler på skibstællingerne, mens der blev set sæler på alle flytællingerne (Fig. 5). De fleste observationer blev gjort, mens sælerne lå på land eller svømmede lige i nærheden af landgangspladserne (Fig. 5). Kun fem af observationerne var på åbent vand, heraf var en observation i havmølleområdet. Disse observationer viser, at sælerne findes i hele lagunen, men det giver ikke nogen information om, hvor sælerne søger føde, og i hvor høj grad de udnytter havmølleområdet. 10

Statsskovdistriktets opsyn og observationer foretaget i denne undersøgelse viser, at der forekommer en vis ungedødelighed på Rødsand. I nogle år er denne dødelighed meget stor. Således blev der d. 11. juli 1997 fundet ikke mindre end 12 døde unger (8 i reservatet og 4 øst for reservatet). Med en bestand på omkring 160 sæler i 1997 og hvor ca. en fjerdedel er kønsmodne hunner, burde der være født ca. 40 unger. Det bør bemærkes at der aldrig er optalt så mange unger ved Rødsand, hvorfor reproduktionen formodentlig er væsentlig lavere. Dermed bliver den relative observerede ungedødelighed tilsvarende større. Hvorvidt denne store ungedødelighed er naturlig er uvist, men flytællingerne angiver en betydelig lavere vækstrate ved Rødsand og de øvrige danske østersølokaliteter (6%) sammenlignet med andre områder i Danmark (12%) (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). En lignende lav reproduktion er fundet på de svenske Østersølokaliteter, hvor f.eks. den nærmeste lokalitet Måkläppen syd for Malmø kun har udvist en 4% tilvækst i de seneste år (Helander & Bignert 1992). Hvorvidt den lave vækstrate på Rødsand i forhold til de nordlige danske lokaliteter skyldes dispensation til jagt, migrationer til områder med f.eks. bedre fødegrundlag, forstyrrelser, for tidligt fødte unger eller en kombination af disse forhold er uvist. Eksempler på at gråsæler har dræbt unger af spættet sæl er rapporteret fra Måkläppen (Bach 1988 citeret i Helander & Bignert 1992), men om dette også finder sted ved Rødsand er uvist. Rødsand er tidligere blevet nævnt som en lokalitet, hvor vækstraten var høj nemlig 16% (Bøgebjerg 1986). Selv om det ikke fremgår hvilket år, der er tale om, drejer det sig formodentlig om årene umiddelbart efter reservatets indførelse i 1978, hvor bestanden gik fra ca. 20 sæler i 1975 til 60-80 sæler i 1984 (Bøgebjerg 1984). Figur 3. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden 1985-1999. Kurven 220 200 180 160 Landtælling Flytælling Max landtælling Max flytælling 140 Antal 120 100 80 60 40 20 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 År viser udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). 11

225 200 175 150 Antal 125 100 75 50 25 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Måned Figur 4. Samtlige observationer af spættet sæl ved Rødsand fra 1985-1999 fordelt pr. måned. (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Figur 5. Transekter og observationer af sæler under fly- og skibstællinger ved Rødsand foretaget i forbindelse med fugletællinger udført af DMU, afd, for Kystzoneøkologi (flytællinger) og Ornis Consult (skibstællinger). Placeringen af havmølleparken er angivet ved den røde firkant. 12

6.2.3 Fødevalg Der er ikke lavet fødevalgsstudier for sælerne på Rødsand. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at fiskerne, udfra skambid af fisk i deres redskaber, mener, at sælerne spiser ål, torsk, ålekvabbe, fladfisk, sild, laks og hornfisk. Fiskerne Landt fra Nysted fik også til opgave at undersøge sælernes fødevalg ud fra fiskerester i sælernes maver (Kørvel 2000). Det fandt bl.a. i en sælmave rester fra 72 silde, 18 torske, 12 ålekvabber samt 33 ålekroge. Hvorvidt indtag af fiskekroge kan have en skadelig effekt på sælerne er ikke undersøgt. Undersøgelser fra Kattegat har vist, at spættet sæl har et varieret føderepetoire med en betydelig regional og årstidsmæssig variation (Härkönen 1987, Heide-Jørgensen 1990). Resultater fra sommermånederne (juliseptember 1980) på Anholt har vist at ising (44%), skrubbe (18%), rødspætte (13%), torsk (10%) og tobiskonge (9%) var blandt de vigtigste arter, mens firtrådet havkvabbe, hvilling, glyse, kysttobis, rødtunge, sild, tunge, nøgentobis, sortkutling, skærising, almindelig ulk, sandkutling udgjorde de resterende 6% tilsammen (Heide-Jørgensen 1990). For lokaliteten Møllegrunden vest for Samsø (september 1980) var det ising (58%), rødspætte (25%) og skrubbe (17%) der dominerede (Heide-Jørgensen 1990). Fiske- og fiskeriundersøgelserne ved Rødsand (Bioconsult 2000) har vist at mølleområdet og tilstødende områder er fouragering- og opvækstområde for torsk, hvilling, plettet tobiskonge og muligvis skrubbe. Desuden vurderes det at kysttobis, plettet tobiskonge, torsk, brisling og sild gyder i området. Alle disse arter er kendte fødeemner for spættet sæl, med større eller mindre betydning afhængig af hvilket geografisk område sælen fouragerer i. Den brede sammensætning i sælers fødeemner kunne tyde på at sælerne vil tilpasse sig ændringer i fiskebestandene. Fede fisk som sild og laksefisk har en større energetisk betydning og kan derfor være afgørende for sælerne i visse perioder, f.eks under opbygningen af spæklaget om efteråret. Det er også muligt at de enkelte sæler har specialiseret sig i at fange visse fiskearter og derfor vil påvirkes i tilfælde af ændringer i fiskebestandene. 6.3 Gråsæl 6.3.1 Baggrund Gråsælen forekommer i en Østatlantisk bestand omkring de Britiske Øer, Island, Færøerne, langs Norges kyst fra Trondheim til Finmarken samt i Østersøen. Verdensbestanden menes at ligge i størrelsesordenen 100 000 dyr, hvoraf 2/3 forekommer omkring de Britiske Øer. Figur 6. Gråsæl fotograferet under besøg ved Rødsand i juni 1999 (foto: Rune Dietz). 13

Oprindeligt var gråsælen den almindeligste sælart i Danmark, hvor hundreder af gråsæler kunne ses på Rødsand. Rødsand var også den gang en vigtig lokalitet for gråsæler i Danmark (Søndergaard et al 1976). Under skydepræmie ordningen (1889-1927) blev gråsælen jagtet så hårdt, at de i begyndelsen af det 20. århundrede kun blev set sporadisk på deres traditionelle landgangspladser i Danmark (Søndergaard et al. 1976). I dette århundrede har gråsælen kun været observeret i meget små antal (<100 individer/år) i forhold til de tusinder af gråsæler, der tidligere fandtes i Danmark. Til trods for totalfredningen af gråsæl i 1967 er arten endnu ikke begyndt at yngle regelmæssigt i Danmark igen. 6.3.2 Bestandsforhold Enkelte individer af gråsælen observeres jævnligt på flere af de danske sællokaliteterne. På Rødsand er det højeste antal der er observeret på en gang 16 gråsæler i juli 1993 (Fig. 7). De 16 gråsæler på Rødsand er det største antal observeret i Danmark i nyere tid. Der er en mulighed for at gråsælsbestanden ved Rødsand kan udvikle sig til en levedygtig bestand, og måske derved danne grundlag for reetablering af bestanden i Danmark (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, Falster Statsskovdistrikt). Østersøbestanden af gråsæl føder deres unger i februar-marts måned, mens øvrige Østatlantiske gråsæler føder unger om efteråret. Der er ikke blevet set levende gråsælunger på Rødsand, men i 1993 blev der fundet en død unge den 23. februar (Falster Statsskovdistrikt). Siden 1980 er der blevet fundet tre dødfødte unger i marts/april i Kattegat (Dietz & Heide-Jørgensen 1982, Heide-Jørgensen & Teilmann 1999). Dette tyder på at de gråsæler der ses i Danmark, tilhører den isolerede underart af gråsæl der lever i den centrale Østersø. Gråsælen forekommer ved Rødsand året rundt. Der er dog en tendens til at der er flest gråsæler i juni-august hvor gråsælen bl.a. fælder sin pels(fig.8). Figur 7. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand foretaget fra land og fly i perioden 1985-1999. Kurven viser 18 16 14 Landtælling Flytælling Max Flytælling Max landtælling 12 Antal 10 8 6 4 2 0 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 udviklingen i det største antal sæler observeret pr. år fra henholdsvis land og fly. Antallet af observationsdage pr. år er angivet (Kilder: Falster Statsskovdistrikt, DanbiuApS og DMU). År 14

Figur 8. Samtlige observationer af gråsæl ved Rødsand fra 1985-1999 fordelt pr. måned. (Kilder: Falster 18 16 14 12 Antal 10 8 6 4 2 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 Statsskovdistrikt, Danbiu ApS og DMU). Måned 6.3.3 Fødevalg Der er ikke lavet nogle studier af gråsælers fødevalg i de danske farvande. Det formodes, at de spiser de samme arter som den spættede sæl, hvilket fiskerne også mener i interviewene (se afsnit 5.3.3 og appendix 2). 7 Mulige påvirkninger af sælerne i forbindelse med havmølleparken Større marine anlægsarbejder, som f.eks. etableringen af nærværende havmøllepark, vil ved sin blotte tilstedeværelse være af betydning for det marine miljø i området. Sæler både på land og i vand vil kunne tænkes at blive påvirket på en lang række måder f.eks. ved øget støj i forbindelse med opsætning af møllerne og nedgravning eller nedspuling af kabler, ligeledes vil den intensiverede bådtrafik under anlægsog driftsfasen forøge støjniveauet og kan være visuelt skræmmende. Under driften kan møllernes slag og refleksioner fra solen tænkes at skræmme sælerne. Endelig vil fødegrundlaget i havmølleområdet blive påvirket. Ved hjælp af litteraturen og målinger af støjen fra eksisterende havmølleparker vil dette kapitel belyse den mulige påvirkning havmølleparken kan have på sælerne samt synliggøre de usikkerheder der er forbundet med dette. 7.1 Reaktioner overfor havmøller I 1996-99 blev der gennemført et studie der skulle belyse effekten af havmøller ved Gotland i Sverige på gråsæler (Sundberg & Söderman 1999). Antallet af gråsæler på to lokaliteter i en afstand af henholdsvis 1,5 og 2,5 km fra den nærmest havmølle blev undersøgt. Der blev opsat i alt fem møller med en kapacitet på ca. 600 kw. Resultaterne indikerer, at antallet af gråsæler på land faldt under anlægsarbejdet i 1997 og under driften i 1998. Det kunne dog ikke udelukkes, at denne ændring skyldes usædvanlige vejrforhold under optællingerne. Desuden blev der set et skift i antallet af sæler fra den ene lokalitet til den anden, som formentlig skyldes forstyrrelser fra havmølleparken. Endelig blev det fundet, at forstyrrelser fra både og helikoptere i forbindelse med tilsyn med møllerne havde en negativ effekt på antallet af sæler på land og deres årvågenhed. Denne undersøgelse viser således, at anlæg og drift af havmøller kan have en effekt på sælers antal og adfærd. Det skal dog pointeres, at resultaterne fra denne undersøgelse ikke umiddelbart kan overføres til Rødsand. Det skyldes, at undersøgelsen kun omfattede gråsæler, som sandsynligvis har en anden tærskel overfor forstyrrelser end spættet sæl. På de danske lokaliteter hvor der både lever spættet sæl 15

og gråsæl, er det næsten altid gråsælerne, der går sidst i vandet ved en forstyrrelse fra f.eks. fly, gående eller både. De forbliver også ofte i området og udviser nysgerrighed overfor forstyrrelser. Dette indikerer, at spættet sæl vil være mere sårbare overfor forstyrrelser end gråsæler. Der må desuden forventes en væsentlig større forstyrrelsespåvirkning af sælerne fra havmølleparken ved Rødsand, eftersom denne park er projekteret til 72 møller, hvor der på Gotland kun blev bygget 5 mindre møller. I nærheden af havmølleparken vil sæler der søger føde kunne se vingeslagene fra møllerne samt glimt og refleksioner fra solen. I hvilken grad dette vil have betydning for sælernes fødesøgning i området er ikke tidligere belyst. 7.2 Reaktioner overfor både og skibe Der er kun få undersøgelser, der behandler dette emne, og de fleste er af anekdotisk karakter. Spættet sæl i den Hollandske del af Vadehavet reagerer i reglen ved at gå i vandet når både nærmer sig (Reijnders 1981, Brasseur 1993, Mees & Reijnders 1994). Dette kan bevirke en reduceret overlevelse af ungerne. Nogle gange vender sælerne tilbage til land indenfor mindre end en time, mens der i andre tilfælde kan gå mere end 3 timer før sælerne vender tilbage (Richardson et al. 1995). Reaktions-afstanden varierer fra 60 til 300 m afhængig af fartøjets type. Reaktionsmønstret vil typisk være, at sælerne er relativt ligeglade, når fartøjerne er mere end 200 m borte, mens de bliver opmærksomme og urolige i en afstand af 150-200 m og forlader landgangspladsen, når fartøjet kommer tættere end 50-100 m (Richardson et al. 1995). I områder med intensiv bådsejlads kan der ske en vis tilvending til støjen. Spættet sæl og gråsæler kan også vænne sig til bådtyper så som turfartøjer og færger med faste ruter og tidspunkter (Bonner 1982, Grøn et al. 1997). Eksempler fra en sælkoloni beliggende tæt på en lufthavn viste, at sæler reagerede kraftigere på et luftpudefartøj end på de hyppige overflyvninger (Richardson et al. 1995). 7.3 Reaktioner overfor marine anlægsarbejder Oplysninger fra spinner delfiner på Hawaii og gråhvaler i Bala Californien er eksempler på havpattedyr, der har forladt områder under konstruktionsarbejder (Richardson et al. 1995). Der er et eksempel fra Kachemak Bay i Alaska, hvor spættet sæl fortsatte med at ligge på land under bygningen af et elektricitetsværk i en afstand af ca. 1,6 km (Roseneau & Trugden citeret i Johnson et al. 1989). Pelssæler fra St. George Island i Beringshavet udviste en betydelig tolerance overfor byggeaktivitet, der indbefattede at tungt grej arbejdede så tæt som 100 m s afstand og underjordiske sprængninger i en afstand af 0,6 til 2 kms afstand. Flytællinger af spættet sæl under fældningen i august, før og under bygningen af Øresundsforbindelsen, har ikke vist en nedgang i antallet af sæler, der ligger på sten indenfor 1-5 km af broen, dog er der en tendens til at de benytter sten, der ligger længere væk fra byggeriet end tidligere (Heide-Jørgensen & Teilmann 1999, DMU upubl. data). Den stadige tilstedeværelse kunne tyde på, at sælerne ikke har alternativer til deres opholdspladser og derfor tolererer selv betydelige forstyrrelser. 7.4 Reaktioner overfor borerigge Vindmøller til havs vil være stationære støjkilder, der formentlig udsender lavfrekvent lyd både over og under vandet. I den forstand kan havmøller afhængig af forholdene sammenlignes med borerigge eller boreskibe. Ringsæler og remmesæler ses ofte tæt ved boreskibe, hvilket sammen med lydafspildningseksperimenter tyder på nogen tolerance overfor denne type støjkilde. Der er dog eksempler på reduktion af tætheden af ringsæler i en afstand ud til 3,7 km fra boreaktivitet på en kunstig ø i Alaska (Richardson et al. 1995). 7.5 Sælernes hørelse og lydproduktion i relation til havmøllernes støj i luft I afsnit 7.5 og 7.6 vil eventuelle påvirkninger af sælerne fra møllestøjen i forbindelse med den kommende havmøllepark ved Rødsand blive belyst. Kun støjen som kan forventes under den almindelige drift gennemgås, da de forstyrrelser der vil opstå i forbindelse med etablering af mølleparken ikke kendes. For overskuelighedens skyld er støj, hørelse og lydproduktion adskilt i to afsnit om henholdsvis luft og vand. 7.5.1 Sælernes lydproduktion i luft På land (i luft) er sælernes kommunikation ved hjælp af lyd nært knyttet til den sociale adfærd. Blandt andet valg af parringspartner i yngletiden og kontakt imellem mor og unge er afhængig af lydkommunikation. 16

7.5.1.1 Spættet sæl Under dieperioden, i de første tre uger efter fødslen, foregår kontakten mellem mor og unge blandt andet ved at ungen kalder på sin mor med jævne mellemrum. Opretholdelsen af mor-unge kontakten er afgørende for sælungens overlevelse. Når sælungen er i vandet foregår kontakten med moderen ofte ved at sælungen ligger i vandoverfladen og kalder imens moderen fouragerer. Lydene som sælungen producerer spredes både over og under vandet. Lydene som spredes over vandet er relativt lavfrekvente (ca. 350 Hz, Ralls et al. 1995). Dette er et kritisk område, da frekvenser på op til omkring 500 Hz, er i det område hvor den kraftigste luftbårne støj fra havmøller findes. Når spættede sæler ligger på land er mor-unge kontakten ved hjælp af lydkommunikation ligeledes vigtig for at moderen vil kendes ved ungen så den kan få lov til at die. Specielt i større sælkolonier kan moder og unge miste kontakten, hvis ikke de har etableret en god kontakt efter fødslen, eller hvis moderen ikke kan høre ungen. 7.5.1.2 Gråsæl Den dominerende brug af lydkommunikation på land blandt gråsælerne er kontakten mellem mor og unge. Som hos spættet sæl er lydkommunikation imellem mor og unge livsvigtig for ungens overlevelse (Fogden 1971). 7.5.2 Sælernes hørelse i luft Sælers hørelse er ligesom menneskers hørelse indrettet til at kunne opfatte de lyde deres artsfæller udsender. Sammenligner man sælers hørelse med hørelsen hos mennesker i luft, får man det indtryk, at sælers hørelse er dårlig (Figur 9). Det skyldes at sæler skal kunne høre både over og under vandet. Da dette er en stor fysiologisk udfordring, er sælernes hørelse et kompromis imellem hørelse i luft og hørelse i vand. Spættet sæls hørelse i luft er, selvom den spænder over et meget bredt frekvensområde, ikke nær så god som menneskets hørelse. Kun ved høje frekvenser omkring 17-20 khz hører sæler bedre end mennesker i luft. Til gængæld er sælers hørelse bedre under vand end menneskers. Som det ses i Figur 9, hører spættede sæler generelt 20-30 db dårligere end mennesker i frekvensområdet imellem 100 Hz og 6000 Hz. Sælers hørelse er ikke undersøgt under 100 Hz. Men da de fleste andre land- og vandlevende pattedyr, hvis hørelse man har kendskab til, hører glimrende under 100 Hz, er er der ingen Høretærskel (db re 20 µpa) 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Audiogram for Spættet sæl og menneske i luft Møhl (1968) - I luft Kastak & Schusterman (1995) - I luft Terhune & Turnbull (1995) - I luft Menneske - I luft Figur 9. Audiogram for spættet sæl og menneske i luft. Bemærk at kurven for mennesker er -10 væsentlig 100 jævnere end for spættet sæl. 1000Det skyldes at denne er et gennemsnit 10000 over flere tusinde 100000 individer, mens hver af kurverne for spættet sæl Frekvens kun repræsenterer (Hz) et individ. grund til tro, at sæler ikke skulle kunne høre ved frekvenser under 100 Hz. Hvis sæler kan sammenlignes med andre pattedyr, kan man forvente, at deres høretærskel stiger jævnt (dvs. at de bliver dårligere til at høre) til omkring 15-20 Hz, hvor høretærskelen vil ligge på omkring 114 db (re 20 µpa). 17

7.5.3 Kildestøj i luft fra havmøllerne Vurderingen af eventuelle gener på sælerne ved Rødsand fra den luftbårne støj er blandt andet givet på baggrund af forudsigelser om det såkaldt A-vægtede lydtryk, L eqa (se definition i fodnote 1) som er udregnet med programmet WindPRO (Version 1.60 udviklet af Energi- og Miljødata, Aalborg). Programmet er godkendt af Miljø- og Energiministeriet til forudsigelse af støjspredning fra enkeltstående vindmøller og vindmølleparker, både til lands og til vands. Det A-vægtede lydniveau er beregnet til 10 dba (re 20 µpa) ved sælkolonien, når det blæser med en hastighed på 8 m/s fra møllerne imod sælkolonien. Kildestyrken i 1 meters afstand fra mølles nacelle er sat til 106,5 dba (re 20 µpa). Plottet er leveret af SEAS og redigeret af DMU. 10 dba 35 dba 25 dba 15 dba Figur 10. Et plot fra WindPRO hvor de 76 planlagte vindmøller er indtegnet. Fugleholm hvor sælerne ved Rødsand går på land er markeret med den øverste sorte pil. Afstanden fra den nærmeste mølle (1) til Rødsands sælkoloni på Fugleholm er 4422 meter. Det A vægtede lydniveau, L eqa, er markeret ved de I forbindelse med færdiggørelsen af Vindeby Havmøllepark nord for Blæsenborg Odde på det nordvestlige Lolland blev der i 1992 målt luftbåren støj fra møllerne, for at konstatere om mølleparken overholdt de gældende regler om maksimal støjbelastning (Figur 11, Olesen & Astrup, 1992). 1 Ved en A-vægtet lydoptagelse er lyden målt i hele det menneskelige høreområde imellem ca. 50 Hz og op til 20 khz. Derefter udregner man et vægtet gennemsnit for lydtrykket ved alle frekvenser, så man ender med et enkelt tal, L eqa (opgives i enheden dba) som beskriver den samlede påvirkning over hele det menneskelige høreområde. Før gennemsnittet udregnes, filtreres lyden, så man forstærker de frekvenser, som mennesker hører bedst og dæmper de frekvenser, hvor mennesker hører dårligst. 18