Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC



Relaterede dokumenter
Amning af sent præmature børn

Neonatal dehydrering

FOR LIDT OG FOR MEGET MÆLK

Kop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV

Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov

Tjek bleen. den viser, hvordan jeres barn har det

Alkohol og rygning i ammeperioden

Velkommen. Mødegang /GP/DHH

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

For Lidt Mælk. Heidi Wolter Hansen Dorthe Schmidt Andersen Lene Ohlsson Charlotte Krebs

Gulsot set i et tværfagligt perspektiv

Amning af det sent præmature barn

Amning efter brystoperation

Dårlig trivsel hos det ammede barn - en kompleks problemstilling

Ammepolitik for Regionshospitalet Randers

Amning og farmakologi

AMNING. - en tryg start

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

Velkommen. Mødegang 5

Hud mod hud/samsovning. Anette Stougaard Anita Højbak Grethe Vestergaard Anne-Marie Lund Pedersen Jette Toft Hyldgaard

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Audit på genindlæggelser af nyfødte. Tværsektorielt samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Ammeplan for børn født før uge 34

For tidligt fødte - børn på Barselsafsnittet

Vil du øge det nyfødte barns muligheder for trivsel?

Hud mod hud. Ingrid Nilsson Sygeplejerske, MSA, IBCLC Senior projektkoordinator

TJEK BLEEN. den viser, hvordan jeres barn har det

Enestående viden om børns sundhed

Trivsel. Med fokus på mælkedannelse.

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Høringssvar til Region Syddanmarks fremtidige Fødeplan.

Årsrapport 2015 Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte

Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte

Sundhedsplejersketelefonen

Værd at vide om amning

Ammepolitik for. Regionshospitalet. Randers

UDKAST version 2, efter høring på sygehuse og kommuner i RSYD

MONITORERING AF VÆKST HOS 0-5-ÅRIGE BØRN. Vejledning til sundhedsplejersker og praktiserende læger

Amning når barnet har svært ved at lave vakuum

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Sundhedsprofil fra fødsel til indskoling i Albertslund Kommune Børne- og Skoleudvalget 26. oktober 2016

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Amning og gulsot. Mette Aaskov Ammekursus, modul 1, 2012/13. Komiteen for Sundhedsoplysning

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Børn med læbe-ganespalte Et lygte og spatel kursus

UDMALKNING. Udmalkning

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Sundhedsstyrelsen Ny i Danmark graviditet og fødsel. Anbefalinger til kommende forældre. Tillykke med graviditeten.

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling og tidligere graviditeter

Værd at vide om amning

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Bemærkninger til mad og måltider Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Ophold på Barselshotellet

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Far til et ammebarn. Ammenet.dk

Far til et ammebarn. Ammenet.dk. Indhold Hvorfor er det bedst at amme? Informationsfolder udarbejdet af ammenet.dk, Det første møde...

Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste

Konferencen: Forældre og nyfødt Sundhedsvæsenets indsatser de første 14 dage Indledning og afrunding ved Grete Christensen og Lillian Bondo

FORÆLDRE OG NYFØDT SUNDHEDSVÆSENETS INDSATS DE FØRSTE 14 DAGE. Telemedicin en del af sundhedsvæsenets indsats til forældre og nyfødte?

Graviditet, fødsel og barsel

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_2013

Ammeplan for børn født mellem uge 34 og 37

Ammepolitik i Region Syddanmark

Barsels- og efterfødselsambulatoriet

EN KLINISK RETNINGSLINJE

Til patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen

Barnets og familiens trivsel i centrum

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel. på <<Sygehus>>

Information til patienten Udskrivning fra C1

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Graviditet og fødsel Hjemmefødsel eller fødsel på hospital?

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Årsrapport Tværsektorielt audit på genindlæggelser af nyfødte. Hvordan forebygges unødvendig genindlæggelse af det nyfødte barn?

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Graviditet, fødsel og barsel

Monitorering af børns sundhed og udvikling via sundhedsplejerskernes journaler

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Flaskeernæring til børn

Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre

Den Nationale Børnedatabase

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

Kost Rygning Alkohol Motion

Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn

Information om Lyrica (pregabalin)

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Til patienter og pårørende. Suttebrik. Information. Vælg billede. Vælg farve. Indtast forside teaser. Familiecenteret

Indholdsfortegnelse Side

Transkript:

Trivsel Ammekursus 2012-13 Modul 3 Mette Aaskov Sundhedsplejerske, IBCLC Indhold Vægt/højde Vejning/kontrolvejning Afføringsmønster Mulige årsager til nedsat trivsel Vurdering af amningen Intervention, hvornår? hvordan? 1

Trivsel Amning foregår i en tæt relation mellem mor og barn (og netværk). Et trivselsproblem hos det ammede barn, vil også altid omfatte moderen og ofte ligeledes resten af familien. Jo hurtigere der tages hånd om primær problemet, jo mindre omfattende bliver problemet. Trivsel Brystbørns vækstmønster - vægt 2

Trivsel Brystbørns vækstmønster - længde WHO vækstkurver http://www.who.int/childgrowth/standards/ chart_catalogue/en/index.html 3

Trivsel Vægt: Gennemsnitsvægttab 7 % af FV Laveste vægt på ca. 4. dagen Når FV igen på ca. 10. dagen Fordobler vægten i løbet af 5-6 mdr. Tredobler vægten i løbet af det første år Trivsel Svært at vurdere trivsel i de få dage barnet er indlagt efter fødslen Almindelige vægtvariationer 4

Vægt Minimér vægtvariationer ved at veje barnet nøgent før et måltid på samme tidspunkt af dagen Vægt Vejning af barnet er et kontroversielt emne Det har vist sig, at brug af klinisk vurdering alene af om barnet får for lidt mælk er for tilfældig God kompetent ammevejledning og vejning af barnet 3.-5. dag kan forebygge, at barnet får for lidt mælk. Samtidig forlænges ammeperioden Kilde: Reilev M et al (2007): Hypernatriæmisk dehydrering hos nyfødte hvorfor stigende incidens? Ugeskrift for Læger:169(13):1227-31 5

Kontrolvejning Definition: Vejning af et barn umiddelbart før og efter en amning Almindeligvis uhensigtsmæssigt da barnets indtag af mælk varierer fra måltid til måltid Kontrolvejning kræver: elektronisk vægt Barnet vejes med nøjagtig samme tøj og udstyr på vægten - før og efter amning Trivsel Hvornår skal vi reagere på vægttab? Hvis barnet taber sig mere end 10 % i den første uge efter fødslen Hvis vægten ikke er begyndt at stige 1 uge efter fødslen Hvis FV ikke er nået 2 uger efter fødslen Hvis barnet senere stagnerer eller taber i vægt Kilde: Sundhedsstyrelsen 2006. Anbefalinger for spædbarnets ernæring. 3.udg 6

Farveskift på afføring Afføring Californisk studie* 242 eksklusivt ammede børn indgik Formål: At finde ud af om vandladning eller afføring var den bedste indikator for en dårlig fungerende amning (def. at barnet havde tabt sig mere en 10 %) * Nommsen-Rivers 2008. Newborn wet and soiled diaper counts and timing of onset of lactation as indicators of breastfeeding inadequacy. Journal of Human Lactation:24(1):27-33 7

Afføring Resultater: Den mest effektive indikator for dårlig fungerende amning på dag 4 var mindre end 4 daglige bleer med afføring Denne indikator blev mere sikker, hvis moderen samtidig havde forsinket mælkedannelse (mælken løb til senere end 72 timer) Afføring Opmærksomhed på barnets afføring, specielt i de første 2 uger, kan fortælle meget om, hvordan amningen fungerer Har barnet stadig mørkt tyktflydende mekonium 3 døgn efter fødslen eller få daglige afføringer, skal det give anledning til en vurdering af amningen Kilde: Friedman MA et al 2004: Discharge criteria for the term newborn. Pediatric Clinics of North America 51: 599-618 8

Andre tegn på at mælken er løbet til og barnet får nok mad Kan vurderes 3-5 dage efter fødslen Mælken drypper fra det andet bryst under amningen Mælken drypper fra brystet ved synet, lyden eller tanken om barnet Barnet kommer med tydelige synkelyde, når det har suttet lidt ved brystet Barnet har 6-8 våde bleer dagligt Barnets afføring har skiftet farve og konsistens til gul og grynet Barnet har afføring flere gange om dagen Forebyggelse af dårlig trivsel Vær opmærksom på: hvordan amningen fungerer lige fra fødslen Sutter barnet færdigt på det ene bryst før det tilbydes det andet barnets afføring og vandladning barnets vægt gulsot 9

Trivsel God trivsel Vågen, sund God muskeltonus God hudfarve og -turgor Mindst 6 våde bleer/dg Lys, ukonc. Urin Regelmæssig kornet afføring > 6-8 amninger/dg Langsom men stadig vægtøgning Dårlig trivsel Apatisk eller grædende Dårlig tonus Dårlig hudfarve og -turgor Få våde bleer/dg Stærk, konc. Urin Uregelmæssig, sparsom afføring < 6-8 amninger/dg, ofte kortvarige Tilfældig vægtkurve evt. vægttab 10

Trivsel Ved manglende trivsel påvirkes Vægt Længde hovedomfang Hvor mange har trivselsproblemer? 12 % af alle nyfødte taber sig 10% eller mere Det tidlige vægttab har en sammenhæng med forsinket laktogenese Førstegangsfødende Langvarig fødsel Udmattet mor efter fødslen Overvægt og fedme hos mor Stress hos barnet Lille barn Stort barn ved fødslen hos 1. gangs fødende Kilde: Riordan: Breastfeeding and human lactation (2009) 11

Trivsel - vurdering af amningen Mor Mors beskrivelse af graviditet og fødsel Mors beskrivelse af amningen - lige fra barnets fødsel Hvordan ser brystet ud? Føler mor sig rask, ernæring, rygning, alkohol, medicin, kronisk sygdom? Hvordan er det at blive mor (igen)? Hvad synes mor, far, andet netværk om at amme? Trivsel - vurdering af amningen Barn Hvordan er barnets reflekser (søge, sutte, synke) og muskeltonus? Hvordan er barnets orale strukturer? Hvordan er barnets farver? Kaster barnet op, vandladning, afføring Hvordan er barnet ved brystet? Andre specielle observationer ved barnet? 12

Trivsel - vurdering af amningen Mor og barn under amning Hvordan sidder/ligger mor og hvordan ligger barnet? Hvordan sutter barnet? (teknik, mønster, roligt) Nedløbsrefleks (følelse, syn) Laver barnet synkelyde? Sutte synke Hvordan ser mor og barn ud under amningen? Trivsel Opsamling på handlinger: Lyt til mors historie Fysisk undersøgelse Differential diagnoser afklares Er der behov for supplement til mors mælk? Intervention 13

Intervention Effektiviser amningen, øg frekvensen og længden af måltidet Stimulation af mælkeproduktionen Barnet får supplerende mad Øges langsomt efter barnets appetit Kilde: Riordan 2005. Breastfeeding and Human Lactation. Intervention Monitorer og følg op på hvordan det går med barnets vægt Regelmæssig vejning (2.-4. dag) Vær sikker på at vægten stabiliseres indenfor de første 2-4 dage Vær sikker på at barnet begynder at tage på i løbet af 7 dage Vær sikker på at vægtstigningen fortsætter med mindst 20 g pr. dag Hold øje med at barnet fortsætter vægtstigning efter egen vægtpercentil Kilde: Riordan 2005. Breastfeeding and Human Lactation. 14

Intervention Hvis interventionen ingen effekt har må alle forhold vurderes igen Afhængig af situationen kan overvejes: Lact-aid Brug af fed mælk (hindmilk) Mælkestimulerende medicin Ved effekt: Trappes tilskud langsomt ned Kilde: Riordan 2009. Breastfeeding and Human Lactation. Vægtstagnering senere i ammeforløbet kræver vurdering Vægt/længde/hovedomfang vigtigt Barnet undersøges nøje Fuld amning/delvis amning Tæt opfølgning Intervention Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for spædbarnets ernæring, 2006 15

Indikatorer for effektiv amning Evalueringsredskaber (assessment tools) De oftest anvendte indikatorer for amning er: Søger barnet efter brystet Hvor lang tid tager det før barnet tager fat Tager barnet fat om brystet Sutter barnet Synker barnet mælk Instrumenter til vurdering af amning Infant Breastfeeding Assessment Tool (IBFAT) LATCH assessment tool Via Christi Breastfeeding assessment tool Høj reliabilitet og validitet Kan sige noget om amning på længere sigt 16

IBFAT (amning effektiv ved 9-12 point) Indikator 3 2 1 0 Readiness to feed Rooting Fixing/latch on No effort needed Roots effectively Latches on immediately Needs mild stimulation Needs coaxing prompting or encouragement Takes 3-10 minutes Need more stimulation to rouse Roots poorly even with coaxing Takes over 10 minutes Cannot be roused Did not root Did nor latch on Suckling Suckles well Suckles on and off but needs encouragement Weak suckle, suckles on and off Did not suckle LATCH assessment tool Indikator 0 1 2 Latch on Too sleepy, reluctant, no latch Repeated attempts, holds nipple in mouth, needs stimulus to suck Grasps breast, tongue down, lips flanged, rythmic sucling Audible swallow None A few with stimulation Spontanous and intermittent, 24 hours old, spontanous and frequent> 24 hours Type of nipple Inverted Flat Everted after stimulation Comfort (breast/nipple) Engorged, cracked, bleeding, blisters, bruises Filling, reddened, small blisters or bruises, moderate discomfort Hold (positioning) Full assistance needed Minimal assistance, teach one side, mother does other, staff holds mother takes over Soft, tender No assistance needed, mother able to position/hold infant 17

Via Christi breastfeeding assessment tool Indicator 0 1 2 Latch on No latch on achieved Latch on after repeated attempts Eagerly grasped breast to latch on Length of time before latch on and suckle Over 10 minutes 4-6 minutes 0-3 minutes Suckling Didn t suckle Suckled but need encouragement Suckled rythmically and lips flanged Audible swallowing None Only if stimulated < 48 hours, intermittent >48 hours frequent Mom s evaluation Not pleased Somewhat pleased pleased 18