Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06



Relaterede dokumenter
Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats

Palliativ indsats for personer med demens.

GLADSAXE KOMMUNE Seniorcenter Bakkegården, lokal arbejdsgang

Terminal Palliativ indsats

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

De sidste levedøgn... Information til pårørende

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Tjek på beboerens medicin

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

De sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

De sidste levedøgn. Pleje og Omsorg

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

[Dette oplæg indeholder udvalgte, centrale pointer fra modulet Indsatser i Demenshåndbogen om palliativ pleje, omsorg og behandling.

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Vejledning - Høj og lav blodglucose

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Kan man overføre viden fra hospice til plejehjem? Er det en realistisk mulighed?

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

ALS og palliation

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne

De sidste levedøgn. En information til pårørende

En værdig død - hvad er det?

Palliation på sygehuset

Definition på kvalme:

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

På de følgende sider bliver du bedt om at besvare en række spørgsmål. For at komme videre til næste spørgsmål klikker du på "Næste".

Navn: Alder: Telefonnummer:

Hjælp til bedre vejrtrækning

Få mere livskvalitet med palliation

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

STANDARD FOR OMSORG TIL DØENDE BØRN OG DERES FORÆLDRE. Målgruppe Alle døende børn indlagt på Neonatalklinikken og deres familier.

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen INTERVIEWGUIDE OG STIKPRØVESKEMA UANMELDT KOMMUNALT TILSYN PLEJECENTER 2000 FREDERIKSBERG

At se patienten som helhed i forhold til den medikamentelle behandling At anvende de forskellige administrationsformer korrekt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Sundhedsstyrelsens standarder for plejehjemstilsyn

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Kvalme og opkastning SIG til!

INTERVIEWGUIDE TIL BORGERE OG DATAGRUNDLAG ANMELDT KOMMUNALT TILSYN DIAKONISSESTIFTELSENS HJEMMEPLEJE FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune

Gorm Thusgaard 7/5-2013

HVAD SKER DER, NÅR DØDEN NÆRMER SIG

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

En værdig død Ikke at dø

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Praktikvejledertræf 2018

TEA / Tromendarterectomi

I skal efterspørge en ordination (fra egen læge eller diabetes amb) på insulin givning ifm ustabil blodsukker.

Terminal palliativ indsats

Åreknuder i spiserøret

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

SIG til! ved kvalme og opkastning

Kikkertundersøgelse af blæren

Praktikvejledertræf 2018

Temadag: En værdig død

Patientinformation. Velkommen til M41. Afsnit for lindrende behandling. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Gruppe opgave til akupunktør uddannelsen.

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Iliaca-Femoral Bypass

PATIENTINFORMATION TELECARE NORD ET PROJEKT DER UNDERSØGER OM TELEMEDICIN KAN GØRE EN FORSKEL FOR DIG MED HJERTESVIGT

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Overvejelser før du går i gang

INDLEDENDE SPØRGSMÅL. Hvad er din vægt i dag? Føler du dig klar til at få behandling?

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Galdesten og bugspytkirtel

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

2-aftale om honorering af ydelser vedr. alvorligt syge og døende patienter

Livreddende førstehjælp Modul a 3 timer Instruktørvejledning

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Symptomer på forstoppelse. Symptomer på diare

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Karen Marie Dencker Oversygeplejerske Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Nord, Randers. Medlemsmøde Dansk Sygeplejeråd Maj 2014

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

Information om fjernelse af endetarm med anlæggelse af kolostomi

Patientinformation. Fjernelse af svælgpolypper

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Transkript:

Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål: En livsafslutning, som i videst muligt omfang imødekommer beboerens ønsker. Hvor beboeren tilbydes den bedst mulige lindring af symptomer og oplever ro, respekt og medmenneskelighed. Hvor de pårørende medinddrages og oplever den bedst mulige omsorg for den døende og for dem selv. Hvor unødige hospitalsindlæggelser undgås. Struktur (ressourcer) Proces (handling) Resultat (hvad er udbyttet) Erkendelse af, at beboeren er i terminal fase: Forventet levetid, få døgn, få uger. Uafvendeligt døende. Tilbagevenden til tidligere funktionsniveau usandsynlig. Erkendelsen opnås på baggrund af observationer af almene og specifikke symptomer samt godt kendskab til beboeren. Beboeren er blevet gradvis svagere. Dette er dokumenteret i alle vagtlag over tid. Dels på alment plan, dels på specifikt plan. Efterfølgende konference eller rapportsituation på foranledning af nøgleperson og/eller kontaktperson På baggrund af observationerne samt drøftelse opnås erkendelse af, at terminalfase er nået. Samarbejde med pårørende og egen læge intensiveres. Samarbejdet med de pårørende Nøgleperson kontakter pårørende. At pårørende bliver inddraget og får reel indflydelse på det videre forløb. Side 1 af 8

Nænsomt nærvær Samtalens formål er, at afdække pårørendes opfattelse af situationen, samt træffe aftaler, som medinddrager de pårørende, og sammen indgå aftaler. Herunder kontakten til egen læge. Samtalen skal være varsom, tage udgangspunkt i de pårørende, være afsøgende: Hvad Hvordan Hvem Hvornår. At pårørende får indsigt i det forudsigelige forløb, og derigennem mulighed for at overveje, hvad nu hvis? At de pårørende ikke føler sig overrumplede, eller bringes til at tage stilling til forhold, de ikke har forudsætninger for. Kontakt til egen læge Oplæg til praktiserende læge: Observationer, som har ført til erkendelsen. Alment (se vedlagte liste over symptomer/kendetegn) Specifikt (se vedlagte liste over symptomer/kendetegn) Nuværende medicinering Smertetegn Pårørendes ønsker PN ordinationer Eventuelt fremsendes vores medicineringsvejledning Ændring af behandlingsstrategi Forudseenhed og behandlingsstrategi for de tilstande, som kan forventes at ville opstå Dokumentation i grøn pleje/behandlingsplan Terminal palliativ indsats De observationer, som har medført erkendelsen, overføres til speciel grøn pleje/behandlingsplanen At alle involverede medarbejdere arbejder ud fra samme målsætning. Side 2 af 8

(Se vejledende eksempel sidst i denne standardbeskrivelse) Beige lægekontakt Konklusion på samtale med de pårørende Alle kontakter til praktiserende læge noteres, enten af lægen selv eller af den medarbejder, som har kontakten. Konklusion på kontakten, ordinationer. At beboeren oplever kontinuitet, tillid og tryghed. At de pårørende oplever indflydelse, tillid og tryghed. Evaluering 1. Spørgeskema udleveres til de pårørende. 2. Afdelingens spørgeskema udfyldes og sendes til Adm. kontoret. Findes på F-drevet under Skabeloner, HPbeboere Side 3 af 8

Erkendelse af terminal palliativ indsats: Erkendelse af, at plejen ændres til terminal palliativ indsats, sker på baggrund af observationer foretaget af dag- aften- og natpersonalet gennem en periode. Nedenfor er nævnt nogle almene og specifikke symptomer/kendetegn, der kan forekomme. Nogle symptomer/kendetegn kan forekomme hos én beboer og være fraværende hos en anden. Brug listen som inspirationskilde til din dokumentation. Almene symptomer/kendetegn: Tiltagende - svækket - træt - sengebundet - smerteforpint Tiltagende - sløv - sovende - konfus Aftagende interesse for: - mad og drikke - omgivelserne, verden, livet Retter sig ikke efter en akut periode: - lungebetændelse - fald - influenza mm Evt. vægttab Specifikke symptomer/kendetegn: Kredsløbet: Tiltagende svigt trods behandling - Ødemer, åndenød, blålige fingre/tæer/læber, bleghed Side 4 af 8

Kolde hænder og fødder Hjertesmerter Hurtig svag puls (over 90) Uregelmæssig puls Respiration og luftveje: Tiltagende åndenød Sekretraslen Besvær med at hoste op - manglende kraft - svækkede reflekser Hurtig overfladisk respiration Langsom respiration Apnø perioder Cheyne-Stokes respiration Mave- tarm kanal: Tør mund, belægninger, evt. svamp Synkebesvær Fejlsynkning Opkastninger Mavesmerter Blødning sort afføring, blodig opkast Aftagende afføring Tiltagende obstipation Inkontinens Urinveje: Aftagende urinproduktion Koncentreret urin Nyresvigt - sløvhed - konfusion - kvalme - trækninger Urinretention Blæresmerter Inkontinens Side 5 af 8

Huden: Sved - konstant - anfaldsvis Kolde hænder/fødder Bleg eller gusten kulør Blåligfarvning Næsen spids Centralnervesystemet: Sitren, trækninger, kramper Tiltagende lammelser Talebesvær Styringsbesvær Synsforstyrrelser Smerter Psykiske symptomer: Indadvendt, omverdenen lukkes ude Ligeglad Urolig Rastløs Angst Konfus - desorienteret - taler sort Afvisende Aggressiv Kilde: Undervisningsmateriale Terminal Palliativ Indsats 2005 Side 6 af 8

EKSEMPEL Terminal palliativ indsats Dokumentation Terminal palliativ indsats Behov/Problemer Mål/Handling Evaluering Fru X er igennem den sidste tid blevet Mål: gradvis svagere dette er dokumenteret At opnå enighed om hvad der nu skal i alle vagtlag over tid. Efterfølgende ske. konference eller rapportsituation på foranledning af nøgleperson og/eller kontaktperson munder ud i følgende plan: Alment: Har ikke rettet sig efter lungebetændelse, spiser og drikker mindre end vanligt, vil helst blive i sengen. Specifikt: Har svært ved at trække vejret, bruger hjælpemuskler mere end vanligt, har meget sekret, har koldere fødder end vanligt, har ændret adfærd bestydeligt, er meget urolig og virker smertepåvirket. Ønsker ikke at indtage tabletter. Kontakt til egen læge med henblik på ændring af stragegi. Plan, hvis Temperaturforhøjelse/Ny lungeinfektion.. Ved yderligere forværring Ved yderligere vægring af føde- og væskeindtagelse Handling: 1. Kontakte datter (nærmeste pårørende) og involvere hende i vores observationer. 2. Opnå enighed med datteren om hvordan vi skal reagere på situationen. Se lægeark. Der skal ikke gives penicillin, kun evt. febernedsættende midler. Skal ikke indlægges, udelukkende lindres. Skal ikke nødes. Datteren er lettet og har selv gjort sig mange tanker. Udtrykker bekymring over forløbet og om vi kan magte opgaven. Det aftales at vi tager kontakt til egen læge. Medicin og PN-skema ændret, datter informeret. F:\Retningslinier, standarder og procedurer for plejen\standarder - Plejen\Terminal palliativ indsats - standard - hjemmesiden.doc

EKSEMPEL Navn: Cpr.: Dato Lægekontakt: Sign:: xx Telefonisk aftale med læge X.X. d.d. kl. 10. U.K. Sep. Vitaminer xxx Sep. Hjertemagnyl Sep. Cipramil Rp. Xxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, PN, max. x 6 Ved truende lungeødem: Xxxxxx PN U.K. F:\Retningslinier, standarder og procedurer for plejen\standarder - Plejen\Terminal palliativ indsats - standard - hjemmesiden.doc