Symptomer på forstoppelse. Symptomer på diare

Transkript

1 Symptomer på forstoppelse Oppustethed, utilpashed, opstød, kvalme, opkastning, manglende ernæringsindtagelse, nedsat energi, træthed, vægttab eller vægtstigning, øget omfang af maven og mistrivsel. Afføringen er hård sigende til små knolde evt. ledsaget af diare type 3 til 1. Det er vanskeligt at udskille afføringen og der skal presses al for meget udskillelsestype 9 til 8. Ved forstoppelsesdiarè kan udskillelses typen ende på 12. Symptomer på diare Utilpashed på grund af tab af vand og salte, mavesmerter, voldsom og uopsættelig afføringstrang, ufrivillig afføring, hudproblemer ved anus, hyppige toilet besøg, eventuelt feber, kvalme, manglende ernæringsindtagelse. Afføring er vandtynd til grødet konsistent type 6 til 7 og udskillelsestype er 11 til 12. Diare kan være stinkende. Nedsat energi, stor træthed og mistrivsel. Symptomer på ufrivillig afføring Manglende kontrol over udskillelsen af afføring og tarmluft. Afførings konsistens kan være normal (4), hård (3-2) eller vandtyndt (6-7) og udskillelse type 12. Ved ufrivillig udskillelse kan det være med eller uden afføringstrang fornemmelse. Hud og svampe problemer ved anus. Symptomet ufrivillig afføring er altid ledsaget af pinligheds situationer, ydmygelse, angst, mistrivsel og kan føre til selvvalgt social isolation. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 1

2 Ryetbo modellen Rammer - der skal være til rådighed for medarbejderne, så de kan holde tarmfunktion velregulereret hos beboerne/patienterne i dagligdagen. Retningslinjer med ansvar og pligt for: - observation - reaktion - opdatering - dokumentation Værktøjer: Erkendelse/identifikation Screening/analyse Konklusion/handleplan Afføringsskema Evaluering Åh jeg er så glad i dag. Tænk at starte med en rigtig god afføring det giver livsappetit. Hvor er jeg heldig. Gid` det var mig. Faglig vejledning og supervision: - møder - temadage - opfølgning - holde sporet varmt ildsjæle! - gør alle, hvad de skal? - ledelse Lovgivning: - Det lægefaglige og sygeplejefaglige ansvar - Dokumentation - Rekommanderet ordinationer, flow chart - Uddelegeret kompetencer og PN pakken Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 2

3 Fæcesproblemers indflydelse på trivsel, arbejdsplanlægning, tid til trivselsfremme, rehabilitering og økonomi. Trivsel Arbejdsplanlægning Beboer Rehabilitering Tid til trivselfremme Økonomi Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 3

4 Modellen er et pædagogisk værktøj til hurtigt at erkende og identificerer, hvilke type afføringsproblem patienten/borgeren har. Er det obstipation, diare eller afføringsinkontinens?. Samt forslag til behandlings/regulerings muligheder. Bestil på www. vasregula.dk Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 4

5 Ryetbo plejehjem projektet Ryetbo plejehjemmet er med i egen læge projektet. Her blev der sat fokus på de største sundhedsproblem områder hos beboerne. Obstipation blev bl.a. valgt som fokus område. En temadag i regulering af tarmfunktionen ved fæcesproblemer for sygeplejersker, SSA, fysio og ergoterapeuter, lægen og ledelsen blev afholdt 24.april Forstander Mette Krenzen havde en plan hun spurgte mig efter temadagen kan du kommer og gennemgå alle vores beboer sammen med kontaktpersonerne og sygeplejersken for afføringsproblemer og planlægge løsning af disse? Jeg spurgte hvor mange beboer har I? 96 beboer. Jeg sagde ja. Dette møde ved temadagen udløst et storstillet projekt med gennemgang af alle beboer, udvikling af modeller, skemaer, systemer og ikke mindst inddragelse af alle medarbejderne. Projektet har skabt Ryetbo modellen en model, som viser vejen til et stabilt system, som kan sikre beboernes udskillelse af afføringen og en velreguleret tarmfunktion i daglig dagen. Ryetbo er et selvejende plejehjem under Arup Hvidt fonden i Værløse. Der er 96 boliger fordelt på 6 afdelinger, 3 afdelingsledere, 13 sygeplejerske, SSA og SSH. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 5

6 Formål for Ryetbo projektet Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, og at vi får frigjort tid til trivselsfremmende tiltag for beboerne. Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles med mindst mulige problemer og tidsforbrug. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 6

7 Planlægning af projektet: Tidshorisonten og hvad der skulle udvikles blev lagt i en fleksibel rammebevilling, som kunne ændres efter projektets bevægelser. Projektet skulle udføres med størst mulig grad af medinddragelse af alle medarbejderne døgnet rundt. En egentlig projekt beskrivelse foreligger ikke. Projektet blev styret via en meget tæt, tillidsfuld og faglig kontakt mellem forstander og konsulent, samt med klinisk vejleder, afd.lederne og medarbejderne ud fra, hvad skal der til i daglig dagen for at få velregulerede tarmfunktion og defækation. Første planlægning: - Aftaler tider for gennemgang af hver enkelt beboer med kontaktperson + sygepl. i alt 13 datoer blev aftalt i maj og juni Der blev afholdt informationsmøder og breve blev sendt ud til orientering om projektet og hvad den enkelte kontaktperson skulle have klar til gennemgangen af deres beboer. - Ved gennemgangen af den enkelte beboer fik kontaktpersoner og sygeplejersken individuel undervisning i netop denne beboers fæces problemstillinger. - Til gennemgangen blev der udarbejdet guidelines, analyse og screenings af tarmfunktionen, evalueringsskema og afførings registrerings skema. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 7

8 Labels: Dato: Guidelines ved afføringsproblemer: Formål: Målet er at afføringstidspunktet er forudsigeligt, så vi får frigjort tid til trivselsfremmende tiltag for beboerne. Dette opnår vi ved, at afføringen udskilles med mindst mulige problemer og tidsforbrug. Hvad er problemet? Hvordan generer det beboeren? Hvad er årsagen/årsagerne til problemet? Hvad kan løse beborens afføringsproblem? og hvad vil fungere hos beboeren? Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 8

9 Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 9

10 Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 10

11 Lommebogens indhold for afføringsområdet. Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 11

12 Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 12

13 Refleksion over årsager til at sporet går koldt. Bl.a. spørgsmålet hvorfor arbejder sygeplejerskerne ikke mere selvstændigt, hvor de definerer og prioriterer deres egen indsatsområde, når de har værktøjerne? Hvorfor ser de mig ikke? - Indkapslet viden? Hvorfor gør de ikke noget? beboer Hvorfor bruger de ikke deres viden og kunnen til at hjælpe mig - og minimerer mine lidelser? Der kom en masse bud på årsager, men via empati var de ikke korrekte. En mulige årsag vi nåede frem til er: Manglende overskud til analytiske og refleksive indsats p.g.a. al det elektroniske (sms, face-book, mail, Twitter, TV) og selvrealiserende privat liv stjæler al energien. - du er på hele tiden møder træt på arbejde hjernen kan ikke rummer mere Konklusion fokuspunkter - ny handleplan. Ansvar Kompetencer Aff. s skema Lommebog Analyse/screening skema Handleplan Evaluering Hvem gør hvad? Samarbejde Samarbejdesparterne Hot linje Systemer: Hvordan konferencer? Viden Hvad mangler? Hvad er min pligt at gøre? Hvad skal der til? Hvad kan jeg selv gøre? Specialsygeplejerske Gerd Johnsen 13