Hvordan sikrer vi indeklimaet? Torben Center f indeklima og sundhed i boliger, Realdania ATV Indeklima temadag, Vingsted 2011.
Dødelighed DK 2005 Hele landet Kvinder Mænd Alle % Iskæmiske hjertesygdomme 3,159 3,536 6,695 12 Karsygdomme i hjerne 2,727 2,019 4,746 9 Kræft i andre og uspecificerede lokaliteter 2,233 2,102 4,335 8 Kræft i strubehoved, luftrør, bronkier, lunger 1,665 2,036 3,701 7 Andre hjertesygdomme 1,945 1,738 3,683 7 Bronkitis, udvidede lunger og astma 1,630 1,405 3,035 6 Mentale lidelser 1,348 1,161 2,509 5 Lungebetændelse 933 785 1,718 3 Symptomer og mangelfuldt definerede tilstande 795 727 1,522 3 Kræft i tarme, undtagen endetarm 811 699 1,510 3 Alle årsager 27,802 26,418 54,220
CISBO & Helbredseffekter af indeklimaet Afdeling smøde Februar 2011 A A R H U S U N I V E R S I T E T INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin
Center for Indeklima og Sundhed i Boliger
Fonden for det byggede miljø BAGGRUNDEN 5
Hvorfor er indeklima vigtigt?
Indeklima Det relative indtag af næringsstoffer i et normalt liv i fx kg Udeluft Væske Fast føde Luft på rejse Luft på arbejde Luft i hjemmet Luft i off rum
Nye udfordringer
At skabe ny viden At bringe etableret viden til byggeriets parter Til gavn for beboernes helbred IDEEN 9
NOGLE LØSNINGER VIL VÆRE LIGE TIL AT GÅ TIL
ORGANISATION
Indemiljø vs. udeluft For mange mennesker kan udsættelsen for eksponeringer i hjemmet være større end udsættelsen for forureninger I omgivelserne Folk der udsættes meget for forureninger indendørs er samtidig ofte de mest sårbare: Børn Gamle Kronisk syge
Byggeprocessen indretningen og brugen af boligen Kan føre til uhensigtsmæssige forhold for beboerne
Nyere katastrofer Genhusning efter orkanen Katrina 10.000 mobile homes Energieffektive huse i Holland 500.000 huse med en uhensigtsmæssig ventilationskonstruktion Nye konstruktionsmetoder i Sverige 100.000 huse importeret som præfabrikata fra Tyskland med dårlig klimaskærm
Oprydningen efter Katrina
Hollandske boliger Bad materials Dampnes & mould Not closed Ventilation performed poorly Ventilation retrofitted Noisy Filters clottes 2-3 months Expensive
Balanced ventilation system: return air through heat exchanger Into bedrooms and living rooms
Støv og Partikler Kilder Partikler fra Pejse, Brændeovne, Petroleumsovne Stearinlys Støv Pollen Tobaksrøg
Fugt og skimmelsvampe Kilder I indeklimaet Fugtighed > 50% Utilstrækkelig ventilation Badning Tørring af tøj Madlavning
Tobaksrøg
Hvad er ikke med i programmet Støj Radon Asbest Bolig psykologi Støj Komfort Vaner Brugen af boligen
Eksponering Populations studier Interventions studier Kontrolleret eksponering Lab studier 24
Eksponering WP 1 WP 2 Task 1.1 Pilotstudy in 5 selected homes Task 1.2 Cross sectional study in 500 homes Population based study of health effects of indoor air Task 1.3 Development of exposure model
Populations studier Bedre sundhed for mor og barn Københavnerstudiet Biobank m 10000 midaldrende københavnere Astma og allergi I SUS og Glostrup kohorterne
Interventions studier
Kontrolleret eksponering & Lab studier Repeated and long-term exposure CLIMPAQ Mouse bioassay
Eksponering Populations studier CISBO Interventions studier Kontrolleret eksponering Lab studier 29
PhD s AU DTU KU NFA SBI WP1 1,0 PhD 1,0 PhD WP2 1,0 PhD 1,0 PhD WP3 1,0 PhD WP4 1,0 PhD 1,0 PhD 1,0 PhD Eksponering Populations studier Interventions studier Kontrolleret eksponering Lab studier 30
A A R H U S U N I V E R S I T E T INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin
FORMIDLING
New attractive solutions When we know the problem and the solution we should facilitate the implementation Kontakt & Formidling 34
Har I gode ideer Så hører vi gerne fra jer. 35
A A R H U S U N I V E R S I T E T INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin
Standardized Mortality Lungcancer per 100.000 py Men Women
Standardized Mortality Lungcancer per 100.000 py Men Women
Befolkningens strålingsudsættelse Strålingsdoser for den danske befolkning kortlagt 1985 86 Total 4 msv pr år Medicinsk stråling ~ 1 msv Baggrundsstråling ~ 1 msv Radon og radondøtre indendørs ~ 2 msv
Andel af 5 enfamiliehuse med radonniveau > 200bq/m3
Risikoanalyse - RADON Risikoidentifikation stråling cancer Dosis respons estimering - probabalistic one step uden tærskelværdi Eksponeringsvurdering kortlægning af jordbundens indhold af radondøtre Log risiko Lavdosisekstrapolering 0-1 -2-3 -4-5 -6-4 -3-2 -1 0 1 2 3 Log dosis Kendt område Ukendt område
Risikoen for at få lungecancer i forhold til radonudsættelse og rygning Estimate 400 lung cancer/year 20-40 non-smoker(?) Population risk vs. Individuell risk
Effekten af rygning og radon
Effekten af rygning og radon Rygere i 75 år N = 1.800.000 Ex rygere i 75 år N = 1.800.000 Aldrig rygere i 75 år N = 1.800.000 Bq*m 3 Kum Risk 10 2 Extra risiko Dødsf ald pr år Kum Risk 10 2 Extra risiko Dødsfald pr år Kum Risk Extra 10 2 risiko Dødsfald pr år 0 10,43 5,21 0,42 59 10,91 0.0048 115.2 5,45 0.0024 57.6 0,444 0.00024 5.76 100 11,25 0.0082 196.8 5,63 0.0042 100.8 0,46 0.0004 9.6 200 12,07 0.0164 393.6 6,03 0.0082 196.8 0,49 0.0007 16.8 400 13,68 0.0325 780 6,84 0.0163 391.2 0,56 0.0014 33.6 800 16,81 0.0638 1531.2 0,84 0.0319 765.6 0,71 0.0029 69.6 = Extra risk * N/ 75 år
Figur 2a. Den relative risiko for at få Lungekræft som 75 årig hvis man er ryger i forhold til aldrig-rygere ved forskellige Radon niveauer i boligen. 26 25 IRR Rygere vs Ikke rygere 24 23 22 21 20 0 100 200 300 400 500 600 700 Bq/m3
Figur 2b. Den relative risiko for at få Lungekræft som 75 årig ved forskellige Radon niveauer i boligen. Firkanter = rygere, ruder = aldrig-rygere. 1,8 1,7 1,6 IRR i forhold til 0 Bq/m3 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1 0 100 200 300 400 500 600 700 Bq/m3
Berlingske
Tak for opmærksomheden A A R H U S U N I V E R S I T E T INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Afdeling for Miljø- og Arbejdsmedicin