Referat Ældre- og Genoptræningsudvalget Møde nr.: 8/2017 Dannet den: Torsdag den 26-10-2017 Mødedato: Onsdag den 25-10-2017 Mødetidspunkt: 16:00-17:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Benny Christensen (bsbech) A Line Lynnerup (lily) V Per Roos (hjpero) V Anders Weber (anwe) O Pia Fussing (piaf) O Lisbeth Andersen (hjlika) A Kisser Franciska Lehnert (hjkile) Fraværende Bemærkninger
Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 25. oktober 2017...2 2. Forslag til tids- og procesplan for demensstrategi...3 3. Orientering om status på Sundhedsaftale 2015-2018...7 4. Orientering om status på venteliste til plejeboliger og plejeboligkapacitet...12 5. Ændringer i Lov om Social Service...16 6. Orientering fra formand og direktør - oktober 2017...21 7. Orientering om status på Ældre- og Værdighedspulje 2017...22 8. Implementering af Rehabiliteringsstrategi...24 9. Udmøntning af Ældre- og Værdighedspuljemidler 2018...30
Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 25. oktober 2017 Åben sag Sagsid: 14/340 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Godkendt
Side 3 2. Forslag til tids- og procesplan for demensstrategi Åben sag Sagsid: 17/21478 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 National handlingsplan demens.pdf (120561/17) 2 Bilag 2 Beskrivelse af 23 initiativer til arbejdet med demens.pdf (121136/17) 3 Bilag 3 Opfordring til kommunerne om at blive demensvenlige.pdf (120587/17) 4 Bilag 4 Invitation til Det Nationale Demensrum.pdf (123568/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling x x Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Ultimo januar 2017 lancerede regeringen og satspuljepartierne Et trygt og værdigt liv med demens National demenshandlingsplan 2025 (bilag 1). Handlingsplanen har tre konkrete mål, hvor det første mål er, at Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. I denne sag skal der tages stilling til, hvordan Ringsted skal arbejde frem mod at blive en demensvenlig kommune. Endvidere fremlægges et forslag til en tids- og procesplan for dette arbejde til godkendelse. Beskrivelse af sagen Afsættet for handlingsplanen er satspuljeaftalen 2016 2019, hvor regeringen og satspuljepartiernes afsatte 470 mio. kr. til udmøntning af konkrete initiativer på baggrund af en ny national demenshandlingsplan. Handlingsplanen tager udgangspunkt i tre overordnede målsætninger: 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv. 2. Behandling og pleje af mennesker med demens skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og værdier og tilbydes i sammenhængende forløb med fokus på forebyggelse, tidlig indsats, nyeste viden og øget forskningsindsats. 3. Pårørende skal inddrages aktivt og samtidig have mere støtte i livet som pårørende. Derudover er demenshandlingsplanen udarbejdet med afsæt i nedenstående værdier: Værdighed Tryghed
Side 4 Indflydelse på eget liv Respekt for forskellighed og det levede liv En individuel helhedsorienteret tilgang i behandling, pleje og omsorg med udgangspunkt i mennesket bag sygdommen Meningsfulde aktiviteter og gode oplevelser i hverdagen. Parterne har fastsat tre konkrete mål for demensindsatsen, som demenshandlingsplanen skal medvirke til at opfylde i perioden frem til 2025. De tre konkrete mål er: Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. Flere mennesker med demens skal udredes, og 80 % skal have en specifik diagnose. En forbedret pleje- og behandlingsindsats skal nedbringe forbruget af antipsykotisk medicin blandt mennesker med demens med 50 % frem mod år 2025. Med henblik på at understøtte opfyldelse af målene er der i handlingsplanen beskrevet 23 konkrete initiativer (bilag 2) inden for fem fokusområder. De 470 mio. kr. fra satspuljen er fordelt til arbejdet med disse 23 initiativer. Initiativerne er rettet mod indsatser både i kommunerne, regionerne, staten og almen praksis samt mod forskningsaktiviteter. En del af midlerne er afsat i puljer, der udloddes årligt. De fem fokusområder er: 1. Tidlig opsporing og kvalitet i udredning og behandling 2. Bedre kvalitet i pleje, omsorg og rehabilitering 3. Støtte og rådgivning til pårørende til mennesker med demens 4. Demensvenlige samfund og boliger 5. Øge viden og kompetenceniveau Målet med 98 demensvenlige kommuner er beskrevet under fokusområde 4, initiativ 15, hvoraf blandt andet fremgår: En del af at være demensvenlig er at have en lokal demensstrategi, som beskriver kommunens indsatser på området til gavn for borgere, pårørende, fagpersoner og lokale beslutningstagere. De lokale strategier ses gerne udarbejdet under inddragelse af mennesker med demens og deres pårørende. (Initiativ 15, bilag 2). Den 7. juni 2017 er demenshandlingsplanen fulgt op af et brev fra Sundheds- og Ældreministeriet til kommunerne (bilag 3). Det fremgår af brevet, at der ikke er en fast opskrift på, hvordan en kommune er demensvenlig, men samtidig fremhæves en demensstrategi som værktøj i initiativ 15 (jf. citatet ovenfor). Der er ikke afsat midler til at udarbejde en demensstrategi, idet det fremgår, at dette arbejde forudsættes at være udgiftsneutralt. Der kan altså tænkes i andre muligheder end en strategi som metode til at beskrive kommunes politik og indsatser på demensområdet. Det kan fx være en lokal demenshandlingsplan eller en hensigtserklæring med konkrete mål og indsatser. Af brevet fremgår endvidere, at udviklingen i antallet af demensvenlige kommuner vil blive fulgt som led i KL s årlige dataindsamling.
Side 5 Det foreslås, at arbejdet frem mod at gøre Ringsted til en demensvenlig kommune indledes med en analyse af: 1. Hvor kommunen er nu i forhold til de af handlingsplanens initiativer, der er rettet mod kommunerne. Det er fx initiativer om medarbejdernes kompetencer, indretning af bygninger, indretning af det offentlige rum, rådgivning og støtte til demente og pårørende, lettilgængelig information om mulighederne for demente og pårørende i Ringsted og mulighed for aktiviteter med flere. 2. Hvad er fakta om demente i Ringsted, hvor mange er der, hvilke typer demens har de, hvor bor de, hvad kan forventes med udgangspunkt i befolkningsprognosen. 3. Hvordan arbejder andre kommuner, foreninger og friville med demensområdet, og er der ideer og indsatser som også vil passe godt i Ringsted. 4. Hvilke rehabiliterende tiltag kan understøtte demente og deres pårørende. 5. Økonomi, hvad vil forskellige indsatser koste, hvad er finansieret fx via eksterne midler fx satspuljemidler (DUT) og hvad kan finansieres via den del af satspuljemidlerne der udmøntes gennem puljer, som kræver ansøgning. I forhold til ovenstående punkt 3 kan det overvejes, om Ringsted Kommune skal benytte Demensalliancens tilbud (bilag 4) om at blive en del af Det Nationale Demensrum. Demensalliancen blev etableret i 2014 i et samarbejde mellem Ældre Sagen, FOA, PenSam, Dansk Sygeplejeråd og Ergoterapeutforeningen om en fælles vision: Vi ønsker et demensvenligt Danmark, hvor ingen er alene med demens. Danmark skal være et foregangsland, når det handler om at skabe det bedst mulige liv for dem, der rammes, og for deres pårørende. Nedenfor præsenteres et forslag til en tids- og procesplan for arbejdet med at blive en demensvenlig kommune frem mod 2025. Oktober 2017 November 2017 marts 2018 Forslag til tids- og procesplan for demensstrategi Politisk beslutning om udarbejdelse af en demensstrategi/handleplan eller hensigtserklæring med henblik på at blive en demensvenlig kommune Afdækning/analyse af demensområdet i Ringsted i forhold til de af handlingsplanens initiativer, der vedrører kommunerne herunder i forhold til en sammentænkning med Ringsteds rehabiliteringsstrategi. Interessentanalyse April 2018 Politisk behandling af udkast til det videre arbejde med demensområdet med udgangspunkt i analysen herunder i forhold til at indgå i Det Nationale Demensrum Maj 2018 Seminarer for politikere, interessenter (pårørende, foreninger, demente med flere) og borgere Juni august Udkast til strategi/handleplan/hensigtserklæring 2018 September Politisk behandling af forslag til endelig 2018 strategi/handleplan/hensigtserklæring Oktober Implementering og overgang til drift december 2018 2019 Halvårlig opfølgning og status til i Ældre- og Genoptræningsudvalget
Side 6 Inddragelse og høring Høring i Ældrerådet Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Ringsted skal arbejde med demensområdet for at kunne kaldes en demensvenlig kommune. Administrationen vurderer videre, at det indledningsvis er nødvendigt, at skabe et detaljeret overblik over demensområdet i kommunen som udgangspunkt for det videre arbejde, herunder i forhold til kravene i demenshandlingsplanen. Det vurderes derudover, at en afdækning samtidig vil vise, om det er Demensalliancens Nationale Demensrum eller andre tilbud og muligheder for netværk, der bedst kan understøtte Ringsted i forhold til at blive en demensvenlig kommune. Det er administrationens vurdering, at rammen om arbejdet både kan være en strategi, en handleplan, en hensigtserklæring eller andet, der kan vise de politiske hensigter med demensområdet og sætte en struktur for arbejdet. Det skal dog påpeges, at selv om brevet fra Sundheds- og Ældreministeriet fremhæver, at der er metodefrihed, er der samtidig stort fokus på, at en lokal demensstrategi er et væsentligt element i at være demensvenlig. Det vurderes således, at en demensstrategi bedst opfylder handlingsplanens intentioner, og samtidig vil være udgangspunkt for KL s måling. Administrationen vurderer, at udarbejdelse af en demensstrategi samtidig understøtter Ældreog Værdighedspolitikkens temaer om Livskvalitet, Selvbestemmelse og Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der udarbejdes en demensstrategi for Ringsted Kommune 2. at forslag til tids- og procesplan godkendes Beslutning i Ældrerådet den 23-10-2017 Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådet finder at tids- og procesplanen har et forholdsvis langt forløb og ser gerne at den nedbringes. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Anbefales godkendt
Side 7 3. Orientering om status på Sundhedsaftale 2015-2018 Åben sag Sagsid: 14/18073 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 1 Status 2. halvår 2016 Sundhedsaftalen - Status Sundhedsaftalen 2. halvår 2016.pdf (119825/17) 2 Bilag 2 Uddybning af tal.pdf (119832/17) 3 høringssvar fra DH-siden (134345/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg 12. januar 2015 tiltrådte Byrådet Fælles om bedre sundhed Sundhedsaftalen 2015-2018 for Region Sjælland. Implementering af sundhedsaftalen følges ved monitorering af nationale indikatorer, pejlemærker og indsatser. Indsatserne i sundhedsaftalen dækker ældre-, socialog børneområdet. I denne sag orienteres om status på resultaterne af monitoreringen i 2. halvår 2016. Beskrivelse af sagen I statusrapporten for 2. halvår 2016 (bilag 1) fremlægges resultater af måling på de indikatorer, som anvendes nationalt til monitorering af arbejdet med sundhedsaftalerne. Indikatorerne vedrører indlæggelser og genindlæggelser, ventetider på udvalgte områder, patientoplevet samarbejde, kommunikation og indflydelse på eget forløb, tværsektorielt samarbejde og elektronisk kommunikation med videre. I rapporten er der tal for ultimo 2014, 2015 og 2016 (bilag 1). Tallene fra 2014 anvendes som baselinemåling. Tallene for 2015 og 2016 viser således den udvikling, der er sket i de første to år af det igangværende arbejde med sundhedsaftalen 2015 2018. Nedenfor præsenteres status for Ringsted Kommune sammenlignet med tallene for Region Sjælland på de enkelte indikatorer. I bilag 1 er der tal for de øvrige kommuner i Region Sjælland samt for hele landet. I bilag 2 er der en uddybende forklaring på tallene og en yderligere forklaring på, hvordan der arbejdes med områderne. Genindlæggelser somatik inden for 30 dage i % Ringsted Kommune Gns Region Sjælland 2014 2015 2016 2014 2015 2016 8,3 8,5 9,3 8,5 9,5 10,3
Side 8 Genindlæggelser psykiatri inden for 30 dage i % Forebyggelige indlæggelser pr. 1000 ældre (65+) Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr. 1000 borgere Akutte psykiatriske korttidsindlæggelser pr. 1000 borgere Færdigbehandlingsdage somatik pr. 1000 borgere Færdigbehandlingsdage psykiatri pr. 1000 borgere Ventetid genoptræning antal dage i Gns Andel almene genoptræningsplaner ud af det samlede antal genoptræningsplaner (almene og specialiserede) 13,7 8,8 15,1 23,1 24,5 24,4 57,3 55,2 53,1 56,8 57,8 58,2 15,8 15,1 15,8 24,1 23,8 18,1 1,5 1,5 1,3 2,5 2,5 2,1 1,8 1,2 0,5 1,8 2,0 2,6 0,6 1,3 5,4 2,8 2,4 4,4 13 12 10 13 13 11 89,6 91,1 90,9 88,9 89,6 91,3 Somatik På det somatiske område ligger Ringsted under gennemsnittet for Region Sjælland på alle indikatorer. I forhold til genindlæggelser inden for 30 dage og akutte medicinske korttidsindlæggelser er der en lille stigning fra 2015 til 2016. Dette er områder, som også dækker borgere, der ikke er i kontakt med kommunen. På indikatorerne forebyggelige genindlæggelser, færdigbehandlingsdage og ventetid til genoptræning, har kommunen god mulighed for at påvirke tallene fx ved initiativer som tidlig opsporing, rehabilitering og indsats omkring udskrivelser, og her ses der et fald. I forhold til forebyggelige genindlæggelser ses et fald i Ringsted Kommune, hvor der ses en stigning for hele regionen. I Ringsted har udskrivelsesteamet fokus på at forhindre, at borgerne udskrives for tidligt fx, hvis de ikke er udredt og har fået diagnose og har påbegyndt behandling. Dertil kommer at indsatsen med et udskrivelsesteam betyder, at kommunen kan være på forkant med eventuelle problemer og særlige opmærksomhedspunkter ved borgerens sygdom og pleje. Dertil kommer indsatsen med kompetenceudvikling i Tidlig opsporing, som giver medarbejderne værktøjer til tidligt at identificere borgere, der viser tegn på fx sygdom eller dehydrering med mere. For antallet af færdigbehandlingsdage gælder, at Ringsted Kommune er bedst af de 17 kommuner i regionen. Det kan i lighed med faldet i forebyggelige indlæggelser forklares ved kommunes fokus på, at borgerne ikke meldes færdige i sygehusregi før de er udredt, diagnosticeret og i gang med behandling. Faldet i ventetid til genoptræning kan dels forklares ved de ekstra ressourcer, som blev givet med budget 2016. Derudover har Træningsfunktionen ændret arbejdstilrettelæggelsen, så
Side 9 genoptræningsplanerne hurtigere fordeles til terapeuterne. Samtidig er der arbejdet med forskellige metoder til at nedbringe antallet af borgere, der udebliver fra deres tid. Ifølge Træningsfunktionens egne opgørelser betyder ovenstående, at den gennemsnitlige ventetid i 2017 er helt nede på mellem 3 dage og 5,6 dage. Psykiatri På det psykiatriske område ligger Ringsted væsentligt under gennemsnittet for Region Sjælland på to ud af tre indikatorer. Undtagelsen er færdigbehandlingsdage i psykiatrien, hvor antal færdigbehandlingsdage i Ringsted er steget i perioden, ligesom Ringsted ligger over gennemsnittet for Region Sjælland. Generelt er der ikke så mange borgere fra Ringsted som indlægges til psykiatrisk behandling. I dette tilfælde dækker afspejler stigningen i færdigbehandlingsdage et forløb, hvor en enkelt borger har været indlagt mere end 3 måneder efter færdigbehandlingsdatoen. Psykiatrien har efterfølgende erkendt, at den pågældende ikke var færdigbehandlet, og kommunes betaling er tilbageført. Ud over ovenstående monitoreres ventetid til udredning inden for børne- og ungepsykiatrien, hvor der har været et fald fra 35 dage i 2014 til 21 dage i 2016. Tallene er ikke medtaget i tabellen ovenfor, fordi de alene vedrører regionen. Der monitoreres endvidere på patientoplevet samarbejde og kommunikation. Monitoreringen tager udgangspunkt i det behandlende sygehus, og er ikke angivet på kommunebasis. Scoren ligger mellem 3,4 og 4 på en skala fra 1-5, hvor 5 er det højeste. Borgerne oplever således, at kommunikation og samarbejde er over middel. Udover ovennævnte nationale indikatorer monitoreres sundhedsaftalen i Region Sjælland på 10 lokalt aftalte pejlemærker, som der gives en kort status på nedenfor. Pejlemærke 1: Forløbsbeskrivelserne har styrket oplevelsen af det fleksible samarbejde: Spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i sektorerne viser, at samarbejdet opleves mere positivt i 2016 end ved baselinemålingen i 2015. Pejlemærke 2: Udviklingen af kvalitet i samarbejdet er baseret på konkret viden med udgangspunkt i den nationale indsats om Den Ældre Medicinske Patient (DÆMP): Der er gennemført en stikprøve og den overordnede konklusion er, at selvom der koordineres og samarbejdes om målgruppen, er der fortsat plads til forbedringer. Stikprøven har resulteret i anbefalinger til at understøtte sammenhængende forløb yderligere. Pejlemærke 3: Vores kommunikation foregår elektronisk, relevant og rettidigt: Elektronisk kommunikation mellem sygehus/hjemmepleje og sygehus/egen læge er fuldt implementeret. På det psykiatriske område er der siden sidste status sat gang i en pilottest af elektronisk kommunikation. Pejlemærke 4: Antallet af borgere, der oplever at blive inddraget i eget forløb stiger i aftaleperioden: Generelt er borgernes oplevelse af, at blive inddraget steget i hele perioden (jf. tabeller i bilag 1 side 16). Pejlemærke 5: Flere børn deltager i de forebyggende helbredsundersøgelser for førskolebørn særlig blandt børn med mødre uden erhvervsuddannelse:
Side 10 Andelen af børn i Ringsted der deltog i 5-årsundersøgelsen var 72 % i 2014, 86 % i 2015 og 78 % i 2016. I 15 ud af de 17 kommuner er der sket et fald i antallet af 5-årige, der kommer til 5-årsundersøgelse. Det har ikke været muligt, at finde en årsag til dette fald. Pejlemærke 6: Læring fra arbejdet med utilsigtede hændelser er omsat til konkret indsatser med henblik på at udvikle evidens og udbrede best practice: Det er besluttet, at der arbejdes videre med dette i de kommunale samarbejdsfora for henholdsvis psykiatri og somatik. De kommunale samarbejdsfora består af ledelsesniveau på det lokale sygehus, sygehusets samarbejdskommuner og lokale repræsentanter fra almen praksis. Det videre arbejde tager udgangspunkt i Patientombuddets årsrapporter. Pejlemærke 7: Tilbud om patientuddannelse og psykoedukation er udviklet og koordinerede, så tilbuddene supplerer hinanden: I forbindelse med revision af forløbsprogrammerne er der truffet beslutning om en model for evaluering af samarbejde og koordinering af patientuddannelserne. Evaluering forventes påbegyndt i 2017. Pejlemærke 8: Mennesker med psykiske sygdomme og/eller misbrug er også velbehandlede for deres somatiske sygdomme såvel i sygehuse som i almen praksis: Der er lavet en plan for, hvordan der skal arbejdes med medicinområdet i forhold til at sikre relevant behandling for somatisk sygdom i kommunale sociale botilbud. Derudover er der i 2016 implementeret Sikker psykiatri (indledningsvis på et sengeafsnit). Et af elementerne er undersøgelse for somatiske sygdomme. Tallene i 2016 indikerer, at cirka halvdelen af de indlagte patienter har modtaget alle elementer i pakken. Pejlemærke 9: Forskningsinitiativer understøtter kvalitetsudviklingen af det tværsektorielle samarbejde: Der er iværksat 4 forskningsprojekter om det tværsektorielle samarbejde. Pejlemærke 10: Prioriteringsmodeller i forløbsprogrammene er fulgt, så princippet om ressourcebevidsthed understøttes: Forløbsprogrammerne implementeres fra primo 2017. De Udrulningsplaner som blev vedtaget i det tværsektorielle samarbejdsforum for somatik er revideret i efteråret 2016. I bilag 1, side 22 til 36 er der en status på de indsatser, der er sat i gang. Ud for hver indsats er status angivet med farverne grøn, gul og rød for at indikere om tidsplanen holder. Inddragelse og høring Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at Ringsted Kommune generelt er rigtig godt med. Kommunen ligger under gennemsnittet for Region Sjælland på de fleste af de målte indikatorer. Derudover er Ringsted Kommune blevet bedre på de indikatorer, hvor der er mulighed for at påvirke resultatet. For en række af indikatorerne er det administrationens vurdering, at de igangsatte indsatser vil medfører, at de gode resultater kan fastholdes. Det gælder fx en fortsat nedbringelse af antallet af forebyggelige indlæggelser, hvor der arbejdes med Tidlig opsporing. På træningsområdet har de midler, der blev tilført med budget 2016 og ændret arbejdsform medført, at ventetiden er faldet gennem både 2016 og 2017. I forhold til indikatoren om
Side 11 færdigbehandlingsdage er det administrationens vurdering, at det lave tal skyldes det kontinuerlige fokus på udskrivelser. Det vurderes dog, at tallet ikke vil kunne falde yderligere, og samtidig forventes et øget pres på kommunen, fordi plejecentrene er fyldt op. Ligesom det forventes, at implementering af Sundhedsplatformen kan medføre flere tidlige udskrivelser. Fokus fremadrettet er at fastholde det gode resultat. Ligeledes vurderer administrationen, at det systematiske arbejde på psykiatriområdet med fokus på tidlig og helhedsorienteret psykosocial indsats og integreret misbrugsbehandling vil have effekt også fremadrettet. Det vurderes, at stikprøvekontrollen i forhold til samarbejdet om udskrivelse af ældre medicinske patienter har givet input til, hvordan der kan arbejdes videre med dette, så der bliver skabt yderligere sammenhæng i borgernes forløb. Samtidig vurderes det, at de elektroniske kommunikationsværktøjer også understøtter samarbejdet. Derfor kan det også forventes, at der vil være en positiv effekt, når elektronisk kommunikation også tages i brug i psykiatrien. Administrationen vurderer endvidere, at de 4 forskningsprojekter (pejlemærke 9) vil frembringe viden, der kan kvalificere Forløbsprogrammerne og dermed understøtte samarbejdet mellem kommunerne og sygehusene og dermed sammenhæng og kvalitet for borgerne. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Supplerende sagsfremstilling Der er indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden har ingen kommentarer til orienteringen. Høringssvar er vedlagt. Beslutning i Ældrerådet den 23-10-2017 Taget til efterretning. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Taget til efterretning. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2017 Taget til efterretning Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)
Side 12 4. Orientering om status på venteliste til plejeboliger og plejeboligkapacitet Åben sag Sagsid: 17/21232 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres udvalget om status på ventelisten til plejeboliger på baggrund af Ældreog Genoptræningsudvalgets beslutning den 23.11.2016. Beskrivelse af sagen Kommunen råder over 202 plejeboliger fordelt på tre plejecentre: Ortved Plejecenter, Plejecenter Solbakken og Knud Lavard Center (KLC). På Ortved Plejecenter er der tre ventepladser og en aflastningsplads, som bruges fleksibelt efter aktuelt behov. På KLC er der 10 akut- og midlertidige pladser. Plejecenter/ Antal Knud Lavard Plejecenter Plejecenter I alt pladser Centret Ortved Solbakken Almindelige 75 49 36 160 plejeboliger Skærmede 19-23 42 boliger I alt 94 49 59 202 Vente- og - 4-4 aflastningspladser Akut- og 10 - - 10 midlertidige pladser I alt 104 53 59 216 Målgruppen for plejebolig i skærmet enhed er eksempelvis udad reagerende eller demente borgere med særlige behov. Målgruppen for ventepladser er borgere, som er visiteret til en plejebolig og som ikke kan vente hjemme indtil den ønskede plejebolig er ledig.
Side 13 Målgruppen for aflastningspladser er borgere, som har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og passes af ægtefælle eller pårørende. Varigheden af aflastningen aftales individuelt afhængig af opholdets formål, men som udgangspunkt max. 2 uger. De fire vente- og aflastningspladser er etableret på Ortved Plejecenter i 2015 i to tidligere centernære boliger. Ved fuld belægning kan der derfor være to borgere i en bolig, hvilket har givet anledning til ca. 8 klager fra borgere og pårørende efter endt ophold. Målgruppen for akutpladser er borgere med en akut opstået kritisk situation, hvor hospitalsindlæggelse ikke er nødvendig. Formålet med indlæggelse på en akutplads er, at borgeren efter nødvendig pleje, træning og støtte, hurtigst muligt udskrives til eget hjem. Det er den praktiserende læge eller Kommunes Hjemmepleje, som ud fra en vurdering af borgerens behov beslutter indlæggelse på en akutplads. På nuværende tidspunkt anvendes der på to plejecentre 19 boliger til andet formål end plejebolig. På Plejecenter Ortved er der en tryghedsbolig som ikke er omdannet til plejebolig. På KLC anvendes 9 boliger til akut- og midlertidige pladser og 9 boliger bruges til sundhedsafdelingens personale. Det er planlagt at de 9 boliger, som bruges til sundhedsafdelingens personale på KLC, omdannes til plejeboliger i forbindelse med bygning af sundhedscenter. Status på venteliste til plejebolig Ventelisten til plejeboliger er opgjort løbende fra november 2016 til september måned 2017. Opgørelsen herunder er antal på venteliste efter det første visitationsmøde hver måned. Det samlede antal borgere på ventelisten har varieret, med en svagt stigende tendens. Borgere har mulighed for at ønske et eller flere specifikke plejecentre eller et plejecenter uden for Ringsted Kommune. Generelt er der en øget søgning til KLC og Solbakken. På nuværende tidspunkt er der venteliste til alle tre plejecentre, plejebolig i skærmet enhed og ægteparboliger. Fra januar til august 2017 har der i fem ud af otte måneder ikke været nogen ventetid. Ventetiden for borgere, som ikke har ønsket et specifikt plejecenter, må ifølge serviceloven maximalt være to måneder, mens ventetiden til en plejebolig på et specifikt plejecenter kan være længere. På nuværende tidspunkt opgøres ventetiden til et specifikt plejecenter ikke.
Side 14 De fleste borgere ønsker et specifikt plejecenter. Derfor er gennemsnitsventetiden for borgere der ikke ønsker et specifikt plejecenter og som derfor står på den generelle venteliste, opgjort ud fra et mindre antal borgere. I de måneder, hvor der har været ventetid, har den været mellem 19 og 23 dage. Plejecentrenes belægningsprocent: I 2017 har plejecentrene haft ledige plejeboliger. Antallet af ledige plejeboliger er faldet i takt med den øgede tilgang på ventelisten, og fra august måned har plejecentrene haft stort set fuld belægning. Solbakken har haft enkelte ledige boliger, herunder en ledig skærmet bolig til demente med særlige behov. Antallet af ledige boliger afspejles i plejecentrenes belægningsprocent, som illustreres herunder: Der har i 2017 været en stigende efterspørgsel af midlertidige pladser. På grund af den lave belægning på de almindelige plejeboliger er behovet for midlertidige pladser imødekommet ved at benytte ledige plejeboliger til midlertidige pladser. Det samlede antal pladser på plejecentrene er derfor brugt fleksibelt. I løbet af 2017 er der brugt mellem 1 og 3 ekstra akutog midlertidige pladser på KLC og mellem 0.2 og 2.5 ekstra vente- og aflastningspladser på Plejecenter Ortved. Den fleksible brug afspejles i belægningsprocenten, hvor de midlertidig åbnede boliger indgår i den samlede belægningsprocent for plejecentrene. Inddragelse og høring Til orientering i Ældrerådet Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser Vurdering Efterspørgslen på de midlertidige pladser og de almindelige plejeboliger er stigende. Indtil august måned har det været muligt at imødekomme den stigende efterspørgsel ved at bruge de ledige almindelige plejeboliger til midlertidige boliger. Denne mulighed er der ikke mere, da der er fuld belægning af de almindelige plejeboliger. På nuværende tidspunkt er det uvist om udviklingen vil fortsætte, og administrationen vurderer derfor, at ventelisten til plejeboliger og behovet for midlertidige boliger skal følges tæt henover vinteren. Det anbefales, at administrationen vender tilbage med en opfølgning i starten af 2018. Det anbefales, at der udarbejdes en analyse af det fremtidige plejeboligbehov. Formålet med analysen er at foretage en vurdering af behovet for yderligere initiativer på området, hvor det på sigt kan være nødvendigt at etablere flere plejeboliger. Analysen skal ligeledes give en vurdering af hvordan der kan arbejdes med forholdene på vente- og aflastningspladserne, hvor man bor to personer i samme bolig, hvilket har givet anledning til klager. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen om status på ventelisten tages til efterretning.
Side 15 Beslutning i Ældrerådet den 23-10-2017 Taget til efterretning. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Taget til efterretning
Side 16 5. Ændringer i Lov om Social Service Åben sag Sagsid: 17/18368 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Notat vedr. obligatoriske ændringer i Lov om Social Service (114639/17) 2 20171023 Høringssvar ændringer lov om social service.pdf (134329/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Folketinget har i maj-juni 2017 vedtaget en række ændringer af Lov om Social Service. Ændringerne træder i kraft henholdsvis den 15. juli 2017 og den 1. januar 2018. De fleste ændringer er obligatoriske, men for enkelte områder gælder, at Byrådet skal træffe beslutning om, hvorvidt de nye muligheder i loven skal anvendes i Ringsted Kommune. Hvis indstillingen tiltrædes vil de nye muligheder blive indarbejdet i revideringen af kvalitetsstandarderne i december 2017. Beskrivelse af sagen En række af Folketingets partier har indgået en aftale om revision af servicelovens bestemmelser inden for voksenområdet. Revisionen sker på baggrund af aftalerne om kommunernes økonomi for 2014, 2015 og 2016. Formålet med revisionen er at sikre, at borgerne får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov for hjælp. Formålet er derudover at gennemføre en regelforenkling og afbureaukratisering. På fire punkter er lovændringerne beskrevet som kan-bestemmelser, og der skal derfor træffes beslutning om, hvorvidt Ringsted Kommune skal anvende disse. Det gælder i forhold til en tidlig forebyggende indsats, sociale akuttilbud, forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler mv. samt i forhold til bevilling af midlertidige hjælpemidler. En tidlig, forebyggende indsats (nyt kapitel 15a, 82a-82d) Med lovændringen indføres et helt nyt kapitel i loven, hvor der er fokus på forebyggelse, og hvor der gives hjemmel til nye typer af tilbud og metoder i det forebyggende arbejde. Det er: Gruppestøtte Tidsbegrænset individuel støtte i op til 6 måneder Mulighed for at yde støtten i samarbejde med frivillige foreninger
Side 17 Målgruppen for de nye forebyggende indsatser er personer med let nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller lettere sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer. Formålet med de nye indsatser er at afhjælpe borgernes vanskeligheder, inden de vokser sig store og udgiftstunge. De nye lovbestemmelser indføres bl.a. på baggrund af gode erfaringer fra Fredericia og Esbjerg Kommuner, der har etableret nye typer af forebyggende tilbud. Fælles for disse tilbud er, at kommunen og borgeren i samarbejde finder ud af, hvad der skal til, for at borgeren inden for en afgrænset periode kan blive mest mulig selvhjulpen, og dermed rehabiliteret. Redskaberne er blandt andet afklarende og rådgivende samtaler og netværksaktiviteter, der etableres i samarbejde med frivillige foreninger. De administrative og økonomiske konsekvenser ved at indføre kan-bestemmelserne afhænger af, hvordan de forebyggende tilbud i givet fald udmøntes i Ringsted Kommune. Erfaringen fra de to nævnte kommuner er, at de forebyggende tilbud indebærer helt nye typer af fleksible forløb og tilbud. Og dermed også behov for nye måder at organisere sig på og nye måder at samarbejde med frivillige foreninger på. Sociale akuttilbud Det nye kapitel i serviceloven giver også hjemmel for kommunerne til at etablere sociale akuttilbud til personer med psykiske lidelser. Et socialt akuttilbud er typisk et aften- eller døgnåbent tilbud, hvor borgere med psykiske lidelser, som er i akut psykisk krise og med akut behov for støtte, kan henvende sig uden forudgående visitation eller aftale. Hidtil har kommuner kunnet etablere sociale akuttilbud på forsøgsbasis og med støtte fra satspuljen. I en evalueringsrapport for nogle af projekterne vurderes det, at akuttilbuddene er med til at forebygge og nedbringe antallet af indlæggelser i psykiatrien. Samtidig fremgår det også, at det kan være svært at finde den rette balance mellem økonomi og kvalitet i tilbuddet, idet det er forbundet med høje lønomkostninger at have åben aften og nat. Ringsted Kommune er ikke blandt de kommuner, der har etableret et socialt akuttilbud som del af satspuljeprojektet. På nuværende tidspunkt kan borgere med psykiske lidelser og andre med akut behov få støtte på flere måder uden foregående visitation: Det opsøgende team i Socialpsykiatrien, hvor man som oftest vil kunne få støtte og rådgivning samme dag eller den næste hverdag. I Bjælken, som er et værested for bl.a. borgere med psykiske lidelser, og hvor der er åbent i hverdage, heraf to dage indtil kl. 20. Har man behov for akut støtte eller kontakt på andre tider af døgnet eller i weekenden, vil man blive henvist til hjemmeplejen. Hjemmeplejen kan i et vist omfang dække det umiddelbare behov for at komme i kontakt med nogen, men er ikke specialiseret i at håndtere eksempelvis psykiske kriser. I forhold til de eksisterende tilbud i kommunen vil et socialt akuttilbud dermed primært adskille sig ved at have åbent om natten og i weekenderne med personale, der er specialiseret inden for socialpsykiatrien. Udgifterne til et socialt akuttilbud estimeres at udgøre ca. 2,0 mio. kr. årligt, ud fra en forudsætning om at det skal være døgnåbent for telefonisk henvendelse alle ugens dage. Der er heri ikke indregnet udgifter til personale i de timer, hvor de eksisterende tilbud er åbent, jf.
Side 18 ovenfor. Baseret på erfaringer fra andre kommuner kan det forventes, at et socialt akuttilbud vil få omkring 2-3 henvendelser i døgnet i gennemsnit. Forenklet sagsbehandling ved ansøgning om hjælpemidler og forbrugsgoder (ny 113a). Denne lovændring giver hjemmel til, at der ved førstegangsansøgninger om hjælpemidler og forbrugsgoder kan træffes afgørelse alene på baggrund af den modtagne ansøgning. Administrationen arbejder, i lighed med en række andre kommuner, allerede med denne metode i ukomplicerede sager. Dette gælder f.eks. ansøgninger om rollator, badebænk og toiletforhøjer. Borgerne skal i disse sager blot indsende en ansøgning med de nødvendige oplysninger, og administrationen træffer derefter afgørelse uden at sagsbehandle yderligere. Derved kan borgeren få hjælpemidlet bevilget hurtigt. Denne metode har ikke givet flere ansøgninger om hjælpemidler end tidligere. Ved komplicerede ansøgninger (f.eks. om meget dyre eller teknologiske hjælpemidler) bliver der altid indhentet lægeudtalelse mm. Det vil ikke få hverken administrative eller økonomiske konsekvenser at beslutte at anvende denne mulighed, idet den allerede anvendes med baggrund i en administrativ beslutning om at gøre sagsbehandlingen lettere for såvel borgere som administration. Lovændringen tilgodeser en allerede gængs praksis. Midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder (ny 113b). Lovændringen giver hjemmel til at bevilge hjælpemidler til borgere, der kun har behov i en tidsafgrænset periode, f.eks. i forbindelse med rehabilitering eller efter sygdomsforløb med midlertidigt funktionstab. I dag er det et krav for at bevilge et hjælpemiddel, at der er tale om varigt nedsat funktionsevne. Med lovændringen bliver det muligt at bevilge et hjælpemiddel, selv om der er tale om en midlertidig funktionsnedsættelse. Grundbetingelsen for at kunne bevilge hjælpemidler skal stadig være opfyldt. Det vil sige, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af den nedsatte funktionsevne, at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller at hjælpemidlet er nødvendigt, for at borgeren kan udøve sit erhverv. Der vil være merudgifter ved at indføre midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder idet flere borgere kan blive omfattet af ret til hjælpemidler. Merudgifterne forventes dog modsvaret af mindreudgifter på andre områder, da midlertidige hjælpemidler forventes at forebygge eller mindske behovet for andre former for støtte, f.eks. hjemmehjælp. Det vil også i en række tilfælde være muligt at fastholde borgerne på arbejdsmarkedet, f.eks. ved at bevilge en kørestol i en kortere periode, eller ved at bevilge et hjælpemiddel, som kan hjælpe borgeren til at klare hjemlige opgaver selv i en oplæringsperiode (rehabilitering). Obligatoriske lovændringer Ud over ovenstående kan-bestemmelser indeholder lovændringen en række obligatoriske ændringer ( skal-bestemmelser ). Disse er beskrevet i bilag til sagen. Kvalitetsstandarder Kommunens kvalitetsstandarder på de berørte områder planlægges revideret inden lovændringerne træder i kraft. Inddragelse og høring Til høring i Ældrerådet og Handicaprådet. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser
Side 19 Vurdering Administrationen vurderer, at formålet med de nye lovbestemmelser om forebyggende indsatser er i fuld overensstemmelse med ambitionerne og målsætningerne i kommunens rehabiliteringsstrategi, der er godkendt af Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Ældre- og Genoptræningsudvalget i juni 2017. Både i det nye kapitel i Serviceloven om forebyggende indsatser og i kommunens rehabiliteringsstrategi er der fokus på at yde hjælp til selvhjælp, på at aktivere borgernes egne ressourcer og på at skabe sociale netværk, som kan blive en del af borgerens hverdag og være en støtte fremover. Der vurderes derfor at være potentiale i at anvende lovens nye muligheder for tilbud og metoder i det forebyggende arbejde. Det vurderes dog samtidig, at det forudsætter et større forarbejde inden det kan besluttes, hvordan de forebyggende tilbud indrettes bedst muligt i Ringsted Kommune. Der skal tages højde for målgruppernes behov og volumen og det skal afdækkes, hvad nye forebyggende tilbud indebærer i forhold til udvikling af kommunens nuværende indsatser, organisering, medarbejderkompetencer og samarbejdsrelationer med frivillige foreninger. På den baggrund vurderes det at give god mening at arbejde videre med de forebyggende indsatser i sammenhæng med arbejdet med rehabiliteringsstrategien, hvor der planlægges at udarbejde en handleplan for socialområdet i perioden januar-september 2018. I forhold til sociale akuttilbud vurderer administrationen, at et sådant tilbud vil øge serviceniveauet for borgere med psykiske lidelser og psykisk sårbarhed. Et socialt akuttilbud med aften- og eventuelt natåbent vurderes at kunne aflaste vagtlægen, alarmcentral og distriktspsykiatrien. Baseret på erfaringerne i andre kommuner vurderes et socialt akuttilbud endvidere at kunne nedbringe antallet af akutte psykiatriske indlæggelser, der dog allerede er relativt lavt i Ringsted Kommune. Administrationen vurderer endelig, at det er forbundet med relativt høje udgifter at sikre aften- og natåbent i et akuttilbud, set i sammenhæng med det antal henvendelser, der kan forventes, og at det derfor ikke vil give tilstrækkelig værdi i forhold til udgiften. I forhold til hjælpemiddelområdet vurderer administrationen ikke, at ændringen vedr. forenklet sagsbehandling vil få betydning for borgere eller administration, idet der allerede arbejdes efter disse principper. Administrationen vurderer endvidere, at lovændringen vedrørende midlertidige hjælpemidler kan give gode muligheder for rehabilitering. De afledte merudgifter forventes modsvaret af udgiftsreduktioner på andre områder ved at sætte ind med en forebyggende indsats, men det er usikkert på hvilke områder og hvornår denne effekt viser sig. Derfor vil administrationen følge den økonomiske udvikling, og tilpasse budgetterne efterhånden som behovet opstår. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der arbejdes videre med de forebyggende indsatser i forbindelse med rehabiliteringsstrategien på socialområdet 2. at der ikke arbejdes videre med at etablere et socialt akuttilbud 3. at det besluttes at anvende en forenklet sagsbehandling inden for hjælpemiddelområdet 4. at det besluttes at yde midlertidig støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder 5. at kvalitetsstandarderne på området tilpasses til de nye muligheder i loven
Side 20 Supplerende sagsfremstilling Der er indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden er betænkelige ved punkt 2 i indstillingen. Man finder ikke, at teksten omkring akuttilbud godtgør, at der ikke er brug for et socialt akuttilbud for borgere med psykiske lidelser og andre med akut behov for støtte. DH-siden af Handicaprådet kan derfor ikke følge indstillingen og anbefaler, at der arbejdes videre med en mere grundlæggende sagsbeskrivelse. DH-siden har ingen bemærkninger til punkt 1,3,4 og 5. Høringssvar er vedlagt. Beslutning i Ældrerådet den 23-10-2017 Anbefales godkendt med bemærkning om, at Ældrerådet vil følge udviklingen vedrørende de sociale akuttilbud ift. om behovet herfor ændrer sig over tid. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Anbefales godkendt. Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2017 Punkterne 1, 3, 4 og 5 anbefales godkendt. Punkt 2 anbefales ikke godkendt med bemærkningen om at det anbefales, at der laves en ny sag hvor muligheder og problemstillinger i forbindelse med et eventuelt akuttilbud uddybes. Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)
Side 21 6. Orientering fra formand og direktør - oktober 2017 Åben sag Sagsid: 13/28129 Sagen afgøres i: Ældre- og Genoptræningsudvalget Bilag: Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Intet.
Side 22 7. Orientering om status på Ældre- og Værdighedspulje 2017 Åben sag Sagsid: 16/1307 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Status på indsatser igangsat for puljemidler 2017.pdf (125617/17) 2 Økonomisk status på ældre- og værdighedspuljemidler 2017.pdf (125629/17) 3 høringssvar vedr. 2017 fra DH-siden (134348/17) Indledning Sagsgang BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Orientering x x x x Indstilling Beslutning BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I denne sag orienteres om de igangsatte indsatser for ekstra midler indenfor Ældreområdet. Midlerne omfatter den tidligere Ældrepulje, som i 2016 blev tilført kommunens bloktilskudsramme, og puljen Tilskud til en mere værdig ældrepleje herefter Værdighedspuljen. Beskrivelse af sagen Udmøntningen af puljerne understøtter kommunens Ældre- og Værdighedspolitik (2016), eksempelvis gennem tilbud om rehabilitering og hjælp til at vedligeholde og styrke fysiske og psykiske færdigheder, forebyggelse af ensomhed, kompetenceudvikling af personale, særligt fokus på småtspisende borgere, øget mulighed for fællesskaber omkring måltidet samt tid til omsorg og nærvær for døende borgere. Der er i alt prioriteret 16 forskellige indsatser for de to puljer, hvoraf nogle indsatser er afsluttet eller forventes afsluttet i 2017. Der er udarbejdet en prognose over det forventede forbrug for resten af året (se bilag 2). Blandt resultaterne kan nævnes: Ca. halvdelen af borgerne i målgruppen siger ja til tilbuddet om et ekstra bad. Der leveres i gennemsnit 110 ekstra bade om måneden. Udskrivnings- og rehabiliteringsteamet er 15. juni 2017 samlet i et team, som varetager alle udskrivelser fra sygehusene, samt fortsætter og udbygger den rehabiliterende indsats. Siden teamets etablering er der startet 107 nye rehabiliteringsforløb op for borgere inden for servicelovens rammer. De frivilliges arbejde på plejecentrene modtages meget positivt. De frivillige planlægger og gennemfører en række aktiviteter med beboerne, som aktiverer dem både på selve plejecentret og gennem udflugter.
Side 23 (Se uddybende beskrivelser af status på de enkelte indsatser i bilag 1). Der er flere indsatser, hvor forbruget har vist sig at være mindre end forventet. Status på økonomien for 2017 viser, at der forventes at være 1.403 mio. kr. i uforbrugte midler for 2017. Mindreforbruget fordeler sig på en række poster og skal bl.a. ses i sammenhæng med at der blev overført uforbrugte midler på godt 3 mio. kr. fra 2016 til 2017. (jf. bilag 2). Inddragelse og høring Til orientering i Ældreråd og Handicapråd. Økonomi Ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at værdighedsmidlerne er prioriteret anvendt til konkrete indsatser, der ud fra en faglig vurdering bedst muligt implementerer Ældre- og Værdighedspolitikken og har understøttet arbejdet med at skabe et positivt løft på ældreområdet. Administrationen vurderer også, at en eventuel allokering af uforbrugte 2017-midler til arbejdet med implementering af Rehabiliteringsstrategien vil give et samlet løft af kvaliteten på ældreområdet, og et markant serviceløft hvad angår kommunens rehabiliteringsindsats. Mange borgere vil via en øget rehabiliteringsindsats få mulighed for at øge deres funktionsniveau, hvilket kan øge deres trivsel og værdighed. En øget rehabiliteringsindsats falder inden for det overordnede formål med midlerne, som fastlagt af Sundheds- og Ældreministeriet. Administrationen vurderer, at færre indsatser og en mere målrettet prioritering vil give den størst mulige effekt for borgerne på længere sigt. Stillingtagen til brug af uforbrugte midler af ældre- og værdighedspuljemidler 2017 er medtaget i sagen om implementering af rehabiliteringsstrategien på ældreområdet. Indstilling Direktionen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Supplerende sagsfremstilling Der er indkommet skriftligt høringssvar fra DH-siden i Handicaprådet. DH-siden har ingen kommentarer til orienteringen. Høringssvar er vedlagt. Beslutning i Ældrerådet den 23-10-2017 Taget til efterretning med bemærkning om, at Ældrerådet anbefaler at der gøres ekstra opmærksom på indsatsen vedr. fleksibilitet og nærvær ved terminal pleje samt indsatsen vedr. ledsagelse af beboere på plejecentre. Ej til stede: Inge Jørgensen Beslutning i Ældre- og Genoptræningsudvalget den 25-10-2017 Taget til efterretning Beslutning i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget den 25-10-2017 Taget til efterretning Ej til stede: Jan Jakobsen (stedfortræder Henrik Kjær)
Side 24 8. Implementering af Rehabiliteringsstrategi Åben sag Sagsid: 16/27527 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Rehabiliteringsstrategi 2017.pdf (127034/17) 2 Handleplan for rehabiliteringsindsatsen på ældreområdet mv..pdf (126657/17) 3 Processkitse implementering af rehabiliteringsstrategien 2017-18.pdf (125476/17) 4 Udkast til Mål for implementering af rehabiliteringsstrategien (125479/17) 5 20171023 Høringssvar orientering implementering af Rehabiliteringsstrategi.pdf (134333/17) 6 Høringssvar LMU vedr. Handleplan for rehabilitering ældreområde.pdf (135463/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling x x Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg I juni 2017 vedtog Ældre- og Genoptræningsudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget en rehabiliteringsstrategi for ældre-, social- og arbejdsmarkedsområdet samt forslag til tids- og procesplan for implementering af strategien. På baggrund af den vedtagne procesplan fremlægges i denne sag forslag til handleplan for implementeringen af rehabiliteringsstrategien på ældreområdet. Beskrivelse af sagen Administrationen har på baggrund af Rehabiliteringsstrategien (bilag 1) udarbejdet forslag til handleplan til udmøntning af strategien på ældreområdet mv. (bilag 2). Der er indgået samarbejde med et eksternt konsulentfirma, Type2Dialog, som har flere års erfaring med implementering af rehabilitering som systematisk arbejdsform i en lang række af landets kommuner. Formålet med implementering af Rehabiliteringsstrategien er at fremme den enkelte borgers muligheder for et selvstændigt, værdigt og meningsfuldt liv gennem målrettede og effektive rehabiliteringsforløb. Handleplanen er konkretiseret i projektet Den Rehabiliterende Organisation, som tager udgangspunkt i: At rehabilitering skal medvirke til at skabe et meningsfuldt, selvstændigt og værdigt liv for borgeren
Side 25 At udvikle en fælles arbejdsmetode for systematiske, sammenhængende og borgernære indsatser At skabe de organisatoriske rammer for, at der kan arbejdes med målrettede, effektive og koordinerede rehabiliteringsforløb At implementere den rehabiliterende tilgang i arbejdet på tværs af alle ældreområdets enheder og faggrupper At rehabilitering sker i tæt samarbejde mellem borger, eventuelle pårørende og fagfolk. I samarbejde med Type2dialog og med inddragelse af alle ledere på social- og sundhedsområdet, er der defineret overordnede målområder for arbejdet og lavet udkast til succeskriterier (jf. bilag 4). Fokus i implementeringsprocessen er kompetenceudviklingsforløb for alle ledere og medarbejdere på ældreområdet. Faser i implementeringen Implementeringsprocessen vil forløbe i fire faser (jf. bilag 3). I den første fase arbejdes på at sikre et fælles udgangspunkt gennem en systematisk gennemgang af nøgletal og de metoder, der arbejdes efter i organisationen i dag, samt en afklaring af, hvordan organisationen skal struktureres for bedst muligt at understøtte den rehabiliterende arbejdsform fremadrettet. Ligeledes i første fase involveres lederne aktivt i processen gennem opstarten af et kompetenceudviklingsforløb med fokus på forandringsledelse og den ledelsesmæssige implementering af rehabiliterende arbejdsgange. Ledelsen støttes i den lokale forankring af de nye arbejdsgange og metoder ved at mødes til fælles lederdage gennem hele forløbet. I anden fase udarbejdes konkrete beskrivelser af de arbejdsgange og rehabiliteringsforløb, der skal implementeres på hele området, og i denne del af processen involveres medarbejdere og ledere på tværs af enhederne. Der udarbejdes endelige, specifikke og målbare succeskriterier for implementeringen af Den Rehabiliterende Organisation (jf. bilag 4). Anden fase afrundes med kick-off-arrangementer for alle medarbejdere, som fra årsskiftet skal arbejde efter den rehabiliterende metode. I tredje fase gennemføres træning af alle 570 medarbejdere i fem læringsværksteder, heraf gennemføres ét som digitalt e-læringsmodul, som der er adgang til under hele processen. I forbindelse med implementeringen af de nye arbejdsgange, gennemføres praksisobservationer og journalaudits, som bruges til feedback til medarbejderne og til afrapportering til de lokale ledere. En udvalgt gruppe af tværfaglige medarbejdere fra alle enheder vil blive implementeringsagenter, som følger to særlige moduler og deltager i