Indhoidsfortegnelse. Bilag. 1. Omverdensanalyse side 8 2. Specificering af strategi og overordnede mi side 12

AARHUS TEATER Rammeaftale 2012-2015 AARHUS TEATER at

Indhoidsfortegnelse 1. Generelle forhold vedrørende aftalen side 3 2. Mission og vision side 4 3. Omverdensanalyse side 5 4. Strategi og overordnede ml side 5 5. Finansielle forhold m.v. side 6 6. Afrapportering side 7 7. Underskrifter side 7 Bilag 1. Omverdensanalyse side 8 2. Specificering af strategi og overordnede mi side 12 2

1. Generelle forhold vedrørende aftalen Med denne 4-rige aftale indgås der rammeaftale mellem Kulturministeriet og Aarhus Teater. Aarhus Teater er en selvejende institution, der modtager tilskud fra staten. Rammeaftalen er ikke en kontrakt i almindelig juridisk forstand. Formalet med rammeaftalen er at tilvejebringe et langsigtet og aftalt grundlag for institutionens strategi og økonomi, der hviler p det lovgrundlag og de politiske og økonomiske forudsætninger, der eksisterer p tidspunktet for aftalens indgåelse. Aftalen er en gensidig tilkendegivelse om den ønskede fremtidige udvikling i institutionens aktiviteter og de vilkår, der politisk gives herfor. Derudover ønsker staten med denne flerrige aftale at vedkende sig sin overordnede kulturpolitiske forpligtigelse overfor institutionen som kulturinstitution af national betydning. Rammeaftalen konkretiseres i institutionen. en dynamisk handlingsplan, der udarbejdes af Aftalen har virkning fra den 1. januar 2012 og løber indtil 31. december 2015, hvor den ophører med mindre andet aftales. Aftalen tages op til drøftelse i 2014 med henblik p eventuel fornyelse. Væsentlige ændringer af strategi, aktiviteter eller institutionens bevillingsmæssige grundlag giver anledning til en genforhandling af aftalen. Gældende lovgivning og hjemmelskrav, budget- og bevillingsregler, overenskomster m.v. skal følges med mindre, der er tilvejebragt hjemmel til fravigelse. Der kan findes yderligere oplysninger om institutionen p www.aarhusteater.dk. 3

2. Mission og vision Kunsten og teatret har til opgave at diskutere den tid og det samfund, vi lever i. Optimalt set bør teatret kunne hjælpe mennesker til at se sammenhænge i deres eget liv, forstå sig selv og andre bedre samt at bidrage til et samfund med en større grad af tolerance. Kunsten er menneskets adelsmærke, og Aarhus Teater bør være et forbillede for demokratiet, et billede på et velfungerende og moderne demokrati. Teaterdirektør Stefan Larsson Mission Aarhus Teaters mission er at skabe kunstnerisk teater i med lovgivningen på scenekunstområdet. overensstemmelse Vision Aarhus Teater skal lave scenekunst af international klasse. Som Danmarks største landsdelsscene er det Aarhus Teaters kerneopgave at skabe kunstnerisk teater af højeste kvalitet for publikum i Aarhus og Midtjylland. Ordene international klasse udtrykker en ambition om at være en professionel, moderne institution i dynamisk udvikling, der skaber scenekunst af højeste kvalitet. Kvaliteten skal udtrykkes gennem det kunstneriske virke, men også i Aarhus Teaters øvrige arbejde og aktiviteter, der alle skal styres af ambitionen om at præstere en international standard. Udviklingen skal skabes af den stærke synergi mellem nationale og internationale aktører, samtidig med at vi fortsætter det tætte samarbejde med regionale aktører. Vi henter næring og inspiration til samarbejdet og erfaringsudvekslingen med førende nationale og internationale kunstnere og samarbejdspartnere. Kvaliteten skabes i krydsfeltet mellem det regionale, nationale og internationale. Det er her, vi kan opsamle den viden og erfaring, der p sigt kan medvirke til udvikling, fornyelse og modernisering af scenekunsten i Danmark. Til glæde for teatrets nuværende og kommende publikumsgrupper i Aarhus og det øvrige Danmark. 4

3. Sammenfattende omverdensanalyse Med afsæt i sin mission og vision har Aarhus Teater foretaget en omverdensanalyse, der er udtryk for teatrets egne vurderinger og analyser. En sammenfatning af omverdensanalysen er vedlagt som bilag i i rammeaftalen. 4. Strategi og overordnede mål Nedenstående ml er baseret p ovenstende mission og vision samt Aarhus Teaters strategi, som i sin helhed er vedlagt som bilag 2 til rammeaftalen. Strategisk Mål indsatsområde Kunstnerisk udvikling Skabe kunstnerisk teater af højeste kvalitet og international klasse for publikum i Aarhus og Midtjylland, bl.a. ved at engagere førende nationale og udenlandske kunstnere og tiltrække flere internationale gæstespil til teatret. Bidrage væsentligt til udviklingen af ny dansk dramatik og scenekunst bl.a. gennem samarbejde med kunstneriske uddannelsesinstitutioner, herunder særligt Dramatikeruddannelsen og Skuespillerskolen_ved_Aarhus_Teater. Publikum Fastholde eksisterende publikumsgrupper, herunder abonnenter samt børn og unge, ved bl.a. at udvikle nye tilbud til disse. Gøre teateroplevelsen fra start til slut mere nutidig og appellerende til et moderne publikum. Målrettet tiltrække nye publikumsgrupper med fokus p ikke-dansksprogede borgere, unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde samt arketyperne Den frie fugl oq Livsnyderne. Samarbejde med andre Åbne sig over for andre teatre og teatre, herunder projektteatre uden egen scene. turnésamarbejde Samarbejde med Folketeatret om turnéforestillinger. Forretningsudvikling Tilstræbe et større indtægtsgrundlag bl.a. gennem større fleksibilitet og bedre udnyttelse af Store Scene. 5

driftstflskud 5. Finansielle forhold m.v. Institutionens finansielle forhold i nedenstående oversigt: aftaleperioden (2012-2015) fremgår af Mio. kr. / sæson * 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 2015/16 Niveau Niveau Niveau Niveau Niveau 2011 2011 2011 2011 2011 Indtægter i alt 98,6 91,6 90,4 90,2 90,2 - heraf Kufturministeriet - 69,4 68,4 67,9 67,7 67,7 Kulturministeriet -formidlingstilskud 3,6 3,8 3,8 3,8 3,8 øvrige offentlige tilskud 2,2 Bilietindtægter 15,0 12,7 12,0 12,0 12,0 øvrige egenindtægter 6,6 3,7 3,7 3,7 3,7 Fonde og sponsorer 1,8 3,0 3,0 3,0 3,0 Udgifter i alt 92,1 89,1 89,4 89,2 89,7 - heraf Produktionsomkostninger 48,3 48,3 48,5 48,5 49,0 øvrige Produktionsomkostninger 5,3 5,6 5,6 5,5 5,5 Administrationsudgifter, herunder ledelse 11,7 11,0 11,0 11,0 11,0 PR og markedsføring herunder billetservice og kontrollører 9,7 9,1 9,0 9,0 9,0 Bygningsvedligeholdelse og -afskrivninger 6,0 4,0 4,2 4,2 4,2 øvrige bygningsudgifter og inventar 10,2 10,1 10,1 10,0 10,0 Renter 0,9 1,0 1,0 1,0 1,0 Årets budgetterede resultat 6,5 2,5 1,0 1,0 0,5 Forventet egenkapital pr. 30. juni 2012 0,0 2,5 3,5 4,5 5,0 *) Tilskud fra Kulturministeriet beregnes som summen af halvdelen af de budgetterede tilskud fra Kulturministeriet i to p hinanden følgende finansår. Driftstilskud Statens driftstilskud fastsættes årligt p finansloven. Ændringer i driftstilskuddet I de tilfælde, hvor der som følge af den årlige vedtagelse af finansloven gennemføres generelle eller selektive besparelser, kan der ske reduktion i driftstilskuddet. Budget, regnskab og revision Reglerne for budget, regnskabsaflæggelse og revision fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1701 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet. 6

6. Afrapportering Opfølgning p aftalen foregår én gang om året p et virksomhedsmøde. Grundlaget for afrapporteringen er rsrapporten, hvor teatret forholder sig til opfyldelsen af de overordnede ml i rammeaftalen gennem en redegørelse for årets faglige og økonomiske resultater og forudsætninger, som disse fremgr af handlingsplanen. I rsrapporten redegøres for hvordan teatret har arbejdet med anbefalinger om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner. 7. Underskrifter 5. november 2012 5. november 2012 Arhus Teater V2 /27N Ku, rn,jinis Er Peter Parbo Bestyrelsesformand L.)re $bæk 7

og BILAG 1: Omverdensa nalyse a. Aarhus Teater i dag og i morgen? Aarhus Teater i dag (marts 2012) - opfyldelse af aktuelle forventninger og behov Aarhus Teater har været igennem en turbulent periode ledelsesmæssigt og økonomisk i de forgangne sæsoner. Med den ny ledelses turn-around er Aarhus Teater nu i højere grad et moderne og professionelt hus med en klar kunstnerisk vision, med et repertoire, der lever op til scenekunstlovgivningens krav til en landsdelsscene, med et stigende publikumsantal i forhold til de seneste sæsoner med en trimmet organisation og en sund økonomi. Aarhus Teater i morgen - udfordringer og muligheder Et teater uden publikum er nonsens. 11 Bertolt Brecht Publikum Udfordringen med at fastholde eksisterende publikum og udvikle nye publikumsgrupper er en stadig stigende udfordring. Nye medier byder sig til med utallige tilbud, og det stiller kunstneriske institutioner som Aarhus Teater over for en kæmpe opgave i forbindelse med at finde et nysgerrigt, medlevende og kærligt-kritisk, men alligevel trofast publikum. I de vestlige samfund har teatrene svært ved at tiltrække unge og nye etniske grupperinger, og teaterinteressen er generelt vigende. Det truer legitimiteten i til offentlig støtte og det økonomiske rderum for produktioner generelt. forhold Vi mener, at teatret kunsten som sdan er vital for et samfund. Skal vi øge publikumsinteressen for scenekunsten, m vi også kigge indad og gøre teateroplevelsen fra start til slut mere nutidig og appellerende til et moderne publikum uden at g p kompromis med den kunstneriske kvalitet! Det stiller stigende krav til kommunikationen med bade publikum og teatrets interessenter. Samarbejde og co-produktioner Samarbejde mellem kulturinstitutioner synes stadigt vigtigere i en tid, hvor scenekunsten er udfordret af såvel andre kunst- og underholdningsformer som af økonomisk lavkonjunktur. Med co-produktioner og lignende samarbejder har kulturinstitutioner mulighed for at udnytte de offentlige midler bedst muligt. Det samarbejde har Aarhus Teater allerede taget hul p. Med førende kunstneriske aktører. Regionalt som internationalt. Og ikke mindst med en række projekter, hvor vi 8

kommer til at st mere centralt p det nationale teaterlandkort forpligtelserne som landsdelsscene. og samtidig udfylder Aarhus Teater ser samarbejdet p tværs af regionale, nationale og internationale skel som vejen til at opfylde visionen om at skabe kunst af international klasse. Og vi ser kombinationen af det nationale / internationale samarbejde og forpligtelsen som landsdelsscene som supplerende størrelser og ikke som modsætninger. Synergieffekten af samarbejde p tværs af regionale, nationale og internationale skel bidrager til at udvikle scenekunsten, hvilket i sidste ende kommer publikum til gode. Kunstnerisk kvalitet Det er en iboende præmis i hele Aarhus Teaters virksomhed at levere høj kunstnerisk kvalitet. Kunstnerisk kvalitet er et vidt begreb, men for os handler det bl.a. om at inddrage s gode kunstnere som overhovedet muligt. Derfor trækker vi højtestimerede danske og internationale kræfter til, som kan bidrage til udvikling af kunsten og teatret. Samtidig efterlever vi også i det kunstneriske arbejde vores værdier: Mod, respekt og ansvar. Vi tør tage chancer, vi tør sammenligne os med teatre i hele Europa, og vi føler et naturligt ansvar og har en respekt overfor publikum, omverden og scenekunst. Målsætningen er ambitiøs, men vi oplever, at vores ambitioner er til mere end i dag, evnerne og kvaliteten er til mere. Det kræver naturligvis ressourcer, og derfor har vi øget fokus p egenfinansiering via sponsorer og fonde. Vi har langt endnu, men er allerede godt i gang med at udfolde visionen, som vi både har pligt og lyst til at arbejde videre p. b. Aarhus Teaters interessenter Aarhus Teater har fokus p en række forskellige interessenter: Kunstneriske samarbejdspartnere af international, national og regional karakter, nye publikumsgrupper og fastholdelse af eksisterende, samarbejder med erhvervslivet / sponsorer, tilskudsgivere, medier og medarbejdere. Kunstneriske interessenter For at kunne realisere visionen om at skabe kunst af international kvalitet er det afgørende at tilknytte de bedste kunstnere og samarbejdspartnere ikke kun p internationalt niveau, men også nationalt og lokalt. I skrivende stund ønsker vi p det internationale område bla. at samarbejde med skuespillere som Jonas Karlsson, Marie Richardsson og Jonas Malmsjö fra Dramaten (Sverige), instruktørerne Milan Peschel fra Volksbühne (Tyskland), Oskaras Korsunovas fra OKT (Litauen), Runar Hodne (Norge), Mick Gordon (England) og Gabor Zambeki (Ungarn). Nationalt ønsker vi at samarbejde med centrale nationale aktører som fx Aveny-T, Betty Nansen Teatret, CaféTeatret, landsdelsscenerne i Odense og Aalborg og ikke mindst Skuespillerskolen og Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater. 9

10 Publikum Medier Der er behov for at udvikle og kvalificere publikumsarbejdet for at imødekomme disse kommer relativt sjældent i teatret (med undtagelse af institutionsbesøg). /-13 i samarbejde mellem Svalegangen, Gruppe 38, Kulturhus Århus og skabt praktisk anvendelige forslag til processer p området. Vi er aktuelt i færd med at sikre finansieringen af projektet. Vi har også i fællesskab med de øvrige landsdelsscener ansat Lars Seeberg som leder Aarhus Teater har en fortrinlig relation til de lokale og regionale medier, hvor vi Lokalt har vi et unikt samarbejde omkring den internationale teaterfestival ILTO9 /-11 tilskudsgiver p såvel det kunstneriske som det administrative og politiske område. som Aros, Moesgaard Museum, Den Gamle By og Musikhuset, bl.a. i forbindelse med Aarhus Teater. Desuden samarbejder vi med flere at byens førende kulturinstitutioner Tilskudsg ivere til teatrets kommunikation. Aarhus som Kulturby 2017. Aarhus Teater modtager sin primære støtte fra Kulturministeriet (Kulturstyrelsen). som reklamebureau med henblik p strategiudvikling, publikumsanalyse og Som nævnt star scenekunsten over for nye udfordringer i forhold til fastholdelse og takket være et målrettet sponsorarbejde er antallet at sponsorer og indtægterne støt fastholdes, hvilket stiller krav til en fortsat professionalisering at teatrets kontakt til stadigt ældre, abonnementstegningen er faldende, og de unge og de etniske grupper udvikling af nye publikumsgrupper. Tendensen er tydelig: Teaterpublikummet bliver udfordringer. Derfor har Aarhus Teater indledt et samarbejde med såvel et medie vedligeholde / modernisere teaterbygningen. forskellige kulturelle og social baggrunde. C:ontact med henblik p at lave kunstneriske projekter for og med unge med af et internationalt, EU-støttet projekt, Theatron, der har til formål at indsamle og analysere erfaringer fra publikumsarbejdet p centrale scenekunstinstitutioner i godt i gang, men en målrettet strategisk indsats er påkrævet og stiller stigende krav stigende. Teatret har også øget fokus p fonde for bl.a. at kunne udvikle kunsten og kommunikation. internationale medier Endelig afsøger vi mulighederne for at etablere en jysk pendant til Betty Nansens indtager en privilegeret position. For at styrke teatrets vision om at skabe kunst af udviklingsperspektiv. Aarhus Teater nyder stor opbakning hos byens erhvervsliv, og international klasse er det vigtigt at fokusere yderligere p landsdækkende og Europa og USA. Projektet, der strækker sig over flere r, skal munde ud i politiske og Det stiller øget krav til teatrets egenfinansiering for at kunne fastholde et De politiske vinde blæser generelt ikke i retning at øget offentlig støtte til kulturlivet. Det er essentielt, at det gode samarbejde med Kulturministeriet (Kulturstyrelsen) Erhvervslivet! sponsorer/fonde og i særdeleshed p de digitale platforme. Arbejdet er allerede

Medarbejdere Kvalificeret arbejdskraft er teatrets vigtigste ressource og forudsætningen for succes. Derfor har vi opprioriteret HR-funktionen for at fastholde og tiltrække dygtige medarbejdere. Takket være en styrket ledelse og generel modernisering / professionalisering af organisationen er Aarhus Teater blevet en attraktiv arbejdsplads. Selvom teatret er beliggende i provinsen, har vi ikke længere de samme problemer med at rekruttere kompetente medarbejdere fra fx hovedstaden til de kunstneriske, tekniske og administrative afdelinger, ligesom vi modtager et stigende antal uopfordrede, kvalificerede ansøgninger. 11

BILAG 2: Specificering af strategi og overordnede mål Aarhus Teater har i den kommende 4-rsperiode fokus p ni strategiske områder: 1. Den nationale og internationale dimension 2. Samarbejde med kunstneriske uddannelsesinstitutioner 3. Samarbejde med projektteatre uden scene 4. Publikumsudvikling 5. Repertoireteater 6. Turnésamarbejde 7. HR 8. Modernisering /renovering af bygninger 9. Anbefalingerne om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner 1. Den nationale og internationale dimension Aarhus Teater vil opfylde sin mission og virkeliggøre visionen om at skabe kunst af international klasse - i stadig overensstemmelse med vores Iovmæssige forpligtelse som landsdelsscene og vores placering i Østjylland - gennem et øget samarbejde med førende nationale og internationale kulturaktører. Strategien kan sammenfattes sledes: Vi vil engagere flere udenlandske kunstnere. Vi vil arbejde p at f flere internationale gæstespil til Aarhus Teater og forsøge at landet. Vi vil have et øget fokus p samarbejder med toneangivende teatre i hovedstaden. Vi vil prioritere studieture til andre teatre, s vores ensembie kan udvikle og tilegne sig inspiration og indsigt i nye og anderledes teatertendenser. Vi vil præsentere mere af vores markedsføringsmateriale p engelsk. Vi vil arbejde for at f omtale i de internationale medier i forbindelse med udveksling af kunstnerisk personale. Vi vil med jævne mellemrum afholde seminarer, workshops og readings af internationalt format. Blandt andet i samarbejde med Dramatikeruddannelsen og Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. f vores egne produktioner til udlandet og rundt i 2. Samarbejde med kunstneriske uddannelsesinstitutioner Aarhus Teater vil samarbejde med de øvrige kunstneriske uddannelser. Blandt andet kan teatrets faciliteter udgøre en platform for studerendes værker og opførelser, ligesom der kan være tale om formaliserede praktikaftaler med forskellige kunstneriske uddannelser. Samarbejdet med Skuespillerskolen og Dramatiker uddannelsen ved Aarhus Teater skal have særlig opmærksomhed, idet Aarhus Teater skal bidrage væsentligt til udviklingen af fly dansk dramatik og scenekunst bla. gennem sit samarbejde med netop disse to uddannelsesinstitutioner. 12

Teatret. karakter. 4. Publikum produktioner. scene mlgrupper. Vi har udpeget to kommercielt interessante grupper, der i sæson 2011- Hvordan kan man udvikle best practices inden for publikumsudvikling i dansk teater? Det spørgsml vil den store internationale publikumsundersøgelse, Theatron, som de Antwerpen og Nationalteatret i Oslo. Vi tror, at den internationale undersøgelse kan munde ud i nye, interessante virkelighed, nutidens publikum lever i. Blandt vores mange mlgrupper har vi aktuelt særligt fokus p de ikke-dansksprogede frie fugl og Livsnyderne. For at imødekomme behovet hos borgere, der ikke har dansk som modersmål, vil Unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde Med inspiration fra National Theatre i London og Betty Nansen Teatrets C:ontact initiativ, der dog forudsætter tilførsel af ekstra ressourcer i lighed med Betty Nansen Den frie fugl og Livsnyderen Vi har i samarbejde med et mediebureau foretaget en række kvantitative og 12 skal have et særligt fokus, Den frie fugl og Livsnyderen. 13 kvalitative publikumsundersøgelser med henblik p at identificere og tiltrække nye program, afsøger vi mulighederne for at etablere en jysk pendant til C:ontact. Et Aarhus Teater iværksætte forskellige initiativer af såvel kunstnerisk som praktisk Ikke-dansksprogede borgere: borgere, unge med forskellige kulturelle og sociale baggrunde samt arketyperne Den Publikumsudvikling her og nu publikumsinitiativer, der forholder sig aktivt til den digitale og multimediale eksempelvis National Theatre i London, KVS i Bruxelles, Toneelhuis og de Sin gel i udført i samarbejde med en række førende, internationale kulturinstitutioner som Publikumsudvikling i internationalt perspektiv 3. Samarbejde med andre teatre og projektteatre uden egen tre landsdelsscener ønsker at iværksætte, forsøge at give svar p. Projektet tænkes Aarhus Teater vil bne sig over for andre teatre og projektteatre uden egen scene. Det kan fx være i form af en åben-scene-ordning, udveksling af knowhow eller co

14 Ensem b/et omr de. Børn og unge er centrale led i fødekæden af det fremtidige publikum. Vi oplever, at i sidste ende Abonnenter Producenter teaterkontaktlærerne. For at imødeg denne udfordring arbejder Aarhus Teater Fastholdelse og udvikling af eksisterende publikumsgrupper skuespillerne i ensemblet optimalt, skal ensemblet have en vis størrelse, hvilket er tilfældet p Aarhus Teater. Aarhus Teater skal om to r delvist være et repertoireteater; det vil sige, at dog stadig 20% af det samlede billetsalg p Aarhus Teater, og er derfor fortsat en vigtig mlgruppe. Abonnementstegningen i dansk teater er generelt faldende, men abonnenterne udgør Vi vil i aftaleperioden have styrket fokus p kommunikationen med vores publikum. Vi fortsættes og videreudvikles i fremtiden. Børn og unge i folkeskolen og gymnasiet Det scenetekniske område økonomi, tid, nye administrative forpligtelser og en holdningsændring blandt forestillinger, der ikke sælger, kan tages af plakaten før tid, og forestillinger, der har undervisningsinstitutionernes mulighed for at komme i teatret i disse r begrænses af vores publikum bedre at kende og dermed blive i stand til at kommunikere mere ønsker derfor at udvikle vores CRM-system (kunderelationsstyring), s vi kan lære forhbentligt også kunstnerisk af producentrollen. Producenten leder forestillingen igennem alle faser og bidrager til gæstespil eller udleje vores scener til fx sponsorer og virksomheder. en mere effektiv kontrol af processer og omkostninger. Med en grundig planlægning og estimering af produktionsudgifter opnås et bedre økonomisk succes, kan forlænges eller gemmes og sættes op p et senere tidspunkt. CRM (Customer Relationship Management) kurser, undervisningsmaterialer og møder med kunstnerne). Dette arbejde skal løbende med udvikling af undervisningsprogrammer med faglig relevans for skoler (fx En anden forudsætning for at klare udfordringerne omkring repertoireteater og inter tidsbuffer kan vi lave genopsætninger af succeser, præsentere internationale primært Store Scene og dermed et større indtægtsgrundlag. Ved at skabe en Et repertoireteater er næsten per definition et ensembleteater. For at udnytte nationalt samarbejde er modernisering og omstrukturering af det scenetekniske Fordelen ved repertoireplanlægningen er en større fleksibilitet og bedre udnyttelse af præcist med og med større relevans for de enkelte publikumsgrupper. En forudsætning for at kunne realisere moderne repertoireteater er implementeringen 5. Repertoireteater udfald. og

Økonomi Overgangsfasen fra klassisk en suite-teater til moderne repertoireteater er omkostningstung. Organisationen skal geares til at møde de nye kunstneriske processer og produktionssystemer, og det kræver store investeringer i opstarten. Derfor er det centralt, at ledelsen sikrer, at flest mulige økonomiske midler gr til kunstnerisk produktion og udvikling afteaterkunsten. Det er dog ikke realistisk, at Aarhus Teater kommer til at lave rendyrket repertoireteater som fx National Theatre i London. Men vi har en hensigtserklæring om delvist at blive repertoireteater, nr teatrets negative egenkapital er nedbragt. 6. Turnésamarbejde Aarhus Teater kan i aftaleperioden indgå i samarbejde med Folketeatret om turnéforestillinger. Formen kan være et samarbejde om at tage en allerede produceret forestilling fra Aarhus Teater ud p turné eller det kan have form at en egentlig co produktion med Folketeatret, hvor forestillingen fra starten planlægges til at spille såvel p Aarhus Teater som p en turné, der faciliteres at Folketeatret. 7. HR HR har i den kommende periode fokus p 3 strategiske indsatsomrder: Kompetenceudvikling, rekruttering og trivsel. Kompetenceudvikling HR skal i den kommende periode sikre kompetenceudvikling at ledere og medarbejdere i alle lag i organisationen. HR skal sikre, at Aarhus Teaters medarbejdere til stadighed har kompetencer til at opfylde de personlige og faglige krav, der stilles af ledelsen, herunder tilpasning til foranderlige arbejdsvilkår. Målsætningen herfor er, at alle ledere og mellemledere er i stand til at udfylde og gennemføre individuelle kompetenceudviklingsplaner for alle medarbejderne. Rekruttering HR skal sikre, at vi rekrutterer den arbejdskraft, som har de bedste kompetencer. Aarhus Teaters rekrutteringsstrategi har bl.a. fokus p, at vi gør brug at en struktureret rekrutteringsproces, og at vi rekrutterer s bredt og s mangfoldigt som muligt. Målet er, at HR i den kommende periode sikrer, at alle ledere og mellemledere torstr og implementerer rekrutteringsstrategien ved nye ansættelser. Trivsel HR skal sikre trivsel p arbejdspladsen for p denne måde at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Dette sker bl.a. ved at fastholde og udvikle vores stresspolitik og herigennem gøre en særlig indsats for at undgå stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Herudover ligger fokus ogs p det fysiske arbejdsmiljø ved hjælp at APV undersøgelser og årlige trivselsmlinger I medarbejdertilfredshedsundersøgelser. 15

8. Renovering og modernisering Aarhus Teater er en bygning fra r 1900 og dermed vedligeholdelseskrævende. Vi har i samarbejde med Arkitektfirmaet C.F. Møller gennemgået teatret udvendigt o indvendigt for at f beskrevet de investeringsmæssige udfordringer, teatret star overfor i de kommende r. Denne gennemgang har udmøntet sig i en rapport, hvor alle kommende investeringer er beskrevet. De samlede investeringer i de kommende 10 r beløber sig til godt 54 mio. kr. Beløbet sammensættes sledes: Modernisering af Scala mm 12.730.000 kr. Projektet igangsættes maj 2012, og er finansieret ved en donation fra Købmand Herman Salllngs Fond. Diverse indvendige investeringer 22.373.000 kr. Udvendige investeringer 19.160.000 kr. Finansieringen vil blive søgt gennem egenfinansiering, fonde og staten. Statens rolle i relation til finansiering af forestående renoverings- og moderniseringsopgaver p Aarhus Teater i aftaleperioden er som udgangspunkt opfyldt i kraft af teatrets årlige bevilling p finansloven. 9. Anbefalinger om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner Aarhus Teater har implementeret anbefalingerne om god ledelse i selvejende kulturinstitutioner i overensstemmelse med Kulturministeriets udgivelse God ledelse i selvejende institutioner (januar 2011). 16