GUIDE Når energioptimering skal lykkes

GUIDE Når energioptimering skal lykkes - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market 1

INDHOLD NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES... 3 Struktur for guiden og tjeklisten... 4 ENERGIKOORDINATORENS ROLLE... 5 TÆNK I HELHEDER... 6 Bygherre... 7 Brugerne... 7 Rådgivere (arkitekter og ingeniører)... 8 Udførende og leverandører... 8 Driftspersonale... 8 Projektets tidsplan... 8 PLANLÆGNING - FORUDSÆTNINGER... 10 Realitetsvurdering... 10 Investering og rentabilitet... 10 Myndigheder... 10 Beliggenhed og analyse... 11 Eksisterende bygninger... 11 BYGGEPROGRAM... 13 Fremtidige forhold... 13 PROJEKTERING OG UDBUD... 15 Forslag... 15 Projekt... 16 PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE... 17 AFLEVERING OG IDRIFTSSÆTTELSE... 18 DRIFT... 18 YDERLIGERE INFORMATION... 19 En række aktører har ydet en stor indsats med gennemlæsning og kommentering undervejs i processen med at skrive guiden: Arkitekt MAA Signe Kongebro, Associeret partner og bæredygtighedsansvarlig, Henning Larsen Architects Arkitekt MAA Thomas Nørgaard, Projektchef, CCO Arkitekter Ingeniør Niels Radisch, Rambøll Ingeniør Marianne Fox, Fagleder Bæredygtigt Byggeri, COWI Ingeniør Karsten Ingerslev Jensen, Seniorfagleder, COWI Ingeniør Henrik Sørensen, Udviklingsdirektør, Esbensen Rådgivende Ingeniører Arkitekt MAA Graves Simonsen, Bygherreforeningen / SBS BY Videncentret takker for input og den investerede tid. Udgivet februar 2012 Forsidebillede: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 2

NÅR ENERGIOPTIMERING SKAL LYKKES - procesledelse med fokus på energioptimering af bygninger Energioptimering af bygninger betyder bedre bygninger og bedre driftsøkonomi med lavere udgifter til både energi og vedligeholdelse. Erfaringerne viser, at energioptimering når i mål, når emnet prioriteres og organiseres, både i idéoplægsfasen, og hele vejen igennem alle byggeriets faser. Denne guide handler om energioptimering og granskning; om hvordan byggeriets processer kan tilrettelægges, for at energioptimering og -granskning lykkes og betaler sig. Den kan anvendes til energioptimering af såvel nybyggeri som ved tilbygning og renovering af boliger, boligbebyggelser, kontorbyggerier og institutioner, som bibeholder deres funktion efter renovering. Guiden kan også anvendes bredt, som inspiration til energiaktiviteter i en byggeproces. Den består af: Vejledning: En overordnet beskrivelse af relevante indsatsområder for byggeriets forskellige faser, med en rammebeskrivelse for de aktiviteter og bidrag, som projektets energikoordinator leverer af værdi for processen. Tjekliste: En liste over almindelige problemstillinger vedr. aktiviteter i byggeriets gængse faser, som rådgivere og udførende skal adressere, og hvor der typisk skal lægges en særlig indsats for at energioptimere. Tjeklisten er udformet som et excel-ark, så det kan udfyldes og bruges som et værktøj i konkrete projekter. Det kan downloades fra www.byggeriogenergi.dk. Tjeklisten kan på denne måde fungere som logbog for energioptimering og granskning. I tjeklisten er der bud på aktørernes rollefordeling, samtidig med at det anbefales at have en energikoordinator til at være opsøgende og granskende. Det nye domicil for SE bliver et vartegn for lavenergi byggeri og anvendelse af alternative energikilder. Bygningen skal certificeres som passivhus og med bl.a. montering af 1.800 m² energiproducerende solceller, bliver bygningen Danmarks største plusenergihus. Energitiltag for at imødekomme kravene til passivhus-byggeri er bl.a. at bygningen har en optimeret klimaskærm, som gør at den varmeafgivende overflade bliver så lille som mulig. I bygningen er der optimal dagslysudnyttelse og der anvendes passiv køling via 10 km jordslanger, overskudsvarme fra serverrummet anvendes til opvarmning af varmt brugsvand vha vandpumper. Kontorbygningen skal stå færdig i 2013 og skal da huse ca. 350 ansatte. GPP Arkitekter har tegnet byggeriet, og Esbensen Rådgivende Ingeniører har udviklet energikonceptet og skal varetage projektering af bygningsinstallationer 3

Struktur for guiden og tjeklisten Denne guide og den tilhørende tjekliste er struktureret i forhold til gængs praksis i byggeriet: PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Kortlægning Analyse og udfordring af brugerkrav Projektorganisation Identifikation af indsatsområder Oplæg til prioriteret indsats Løbende simulering Præcision af krav til performance Tværgående løsninger Dialog med projekterende Præcision af krav til monitorering mm. Kvalitetssikring og opfølgning Kontrol af detailløsninger før realisering Indkørings- og vedligeholdelsesplaner Status på realiserede besparelser Effektuering og opfølgning i driften Erfaringsopsamling I hver fase samt i faseskiftene foregår der en række aktiviteter. Guiden beskriver de primære problemstillinger, mens tjeklisten giver inspiration til de spørgsmål og indsatsområder, som en energikoordinator skal påpege og sikre, at byggesagens parter følger op på i projektet. Tjeklisten er retningsgivende og kan tilpasses og dateres til konkrete projekter. Tjeklisten følger guidetekstens struktur og omfatter følgende kolonner: Ved at anvende tjeklisten vil energikoordinatoren have et samlet dokument, der kan følge projektet og bidrage til at anskueliggøre temaer, som er blevet behandlet eller skal behandles. Hermed sikres, at rollerne er veldefinerede, samt at henvisning til al dokumentation er omfattet af ét dokument, så overdragelse mellem faserne bliver nemmere Guiden og tjeklisten sikrer ikke i sig selv, at energioptimering og -granskning lykkes. De beskriver en ramme og en metode, som den enkelte projektorganisation/ energikoordinator skal tilpasse til det faktiske projekt, for at energioptimeringen kan lykkes. Projekt (Hvad er valgt for det aktuelle projekt?) Aktiviteter (Hvad er gjort eller skal gøres?) Dokumentation (Hvordan dokumenteres beslutninger og hvor?) Ansvar for opfølgning (Hvem skal foretage sig noget?) Status (Hvor i projektforløbet er man for at kunne tage disse beslutninger?) 4

ENERGIKOORDINATORENS ROLLE Som det første skridt er det fordelagtigt at udpege en energikoordinator i byggeprojekter for at sikre, at energioptimeringen lykkes. Energikoordinatoren kan enten være en uvildig, ekstern energikonsulent eller en stabsfunktion i bygherreorganisationen. I begge tilfælde er energikoordinatorens rolle at støtte bygherren eller bygherrerådgiveren i de indledende faser eller i hele forløbet og projekteringslederen i projekteringsfaserne. Energikoordinatoren kan også være en del af driftsorganisationen, som derved får mulighed for at spille med i processen fra et meget tidligt tidspunkt. BRUGERE BYGHERRELEVERANDØRER BYGHERRE/ BYGHERRERÅDGIVER RÅDGIVERE UDFØRENDE ENERGIKOORDINATOR DRIFTSPERSONALE Energikoordinatoren har følgende funktioner: Fungerer som koordinator for alle parters indsats vedrørende energibevidst projektering. Refererer til bygherrens projektleder eller lignende. Sikrer fokus på en korrekt og kosteffektiv energiindsats i forhold til projektets totale budget. Tilfører projektet ny viden om energieffektive tiltag og teknologier. Hjælper teamet med at forstå, definere og skelne mellem krav, målsætninger og optimeringskriterier. Ser på forhold, der vedrører selve bygningens ydeevne, men også på andre forhold, der har betydning for byggeprojektets samlede energiforbrug, fx bygherrens/brugerens apparater. Foretager en løbende registrering og dokumentation af status, der behandles som et fast punkt på bygherremøder, projekteringsmøder og planlægningsmøder. Akkumulerer værdifuld erfaring til forberedelse af driftsorganisationen, som medvirker til energibesparelser på den lange bane. Dokumentation kan omfatte analyse af og input til aktiviteter. Fx en prioritering af indsatsområder for energioptimering og -granskning, samt en beskrivelse af hvordan og af hvem disse aktiviteter gennemføres. Der bør lægges en særlig indsats i projektfaseskiftene. Følgende forhold er de vigtigste at få styr på og fastholde fokus på for energikoordinatoren: At alle relevante parter er involveret. At skabe et fælles grundlag og mål for energioptimeringen, og at dette fastholdes undervejs. At sikre at alle parter arbejder efter det fælles grundlag og mål. At koordinere tværfagligt. 5

At proaktivt følge op på energioptimeringen undervejs og i forbindelse med projektfaseskift. At status dokumenteres løbende og formidles til alla parter, så alle arbejder ud fra samme beslutningsgrundlag. At granske projektmaterialet fra projektets parter og sikre, at materialet lever op til de overordnede målsætninger. At sikre erfaringsopsamling og bringe den tilbage til organisationen. Energikoordinatoren er ideelt set en gennemgående person i hele projektet og er med i alle byggesagens faser. Aktører Idé Aflevering Byggeprogram Projektering - forslag Projektering - projekt Udbud Programmering Udførelse Drift Bygherre () ENERGIKOORDINATOR Bygherrerådgiver () () Bruger Bygherreleverandør () () () () Rådgivere () Udførende () Driftspersonale = stort engagement () = mellem engagement Tomt felt = lidt eller intet engagement TÆNK I HELHEDER Aktører og tidsplan PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Når et energimål for en bygning skal opfyldes, er det væsentligt at tænke helhedsorienteret og sikre sammenhæng mellem form, funktion, æstetik og energi. Her lægges grunden for en integreret designproces, hvor designets energiforbrug simuleres løbende, allerede fra programniveau. På den måde er der allerede fra de tidligste faser i designprocessen fokus på høj energieffektivitet og komfort til de laveste omkostninger, set over bygningens samlede levetid. 6

Energieffektivitet hvordan? Det grundlæggende princip handler om at først og fremmest at udnytte alle de passive egenskaber fra de arkitektoniske valg til at skabe bedst muligt indeklima i kraft af bygningens design i sig selv, og dernæst i nødvendigt omfang at supplere bygningen med belysning, frisk luft og opvarmning/køling. Der skal tages hensyn til, at bygningen anvendes på forskellige årstider og forskellige tidspunkter af døgnet. Forudsætningen for en vellykket proces er, at alle parter indgår i designteamet i de indledende faser i en tæt og kreativ dialog for at finde de bedste helhedsløsninger for det aktuelle byggeri. Disse parter omfatter også dem, der skal idriftsætte byggeriet, drive det, leve i eller anvende det samt opsamle erfaringer fra byggeriet og kommunikere om det. En energikoordinator kan koordinere dette arbejde. Nedenfor gennemgås de forskellige aktører og deres incitamenter samt energikoordinatorens rolle over for hver enkelt part: Brugerne Brugere af byggeri er ikke altid de samme som bygherren eller bygningsejerne. Brugere kan være, lejere, ansatte eller andre, der skal bruge bygningen. De har indflydelse på, om energimålsætningerne kan føres ud i livet i praksis. Det giver fordele at involvere brugerne fra et meget tidligt tidspunkt i byggeprocessen. Det kræver dog, at man kender dem på det tidspunkt, hvor projektets ide og målsætninger bliver lagt fast. Bliver brugerne i bygningen under en renovering, eller genhuses de, er det oplagt at inddrage dem i processen. Hvis ikke det kan lade sig gøre, skal man i stedet overveje, hvilke elementer der senere skal være åbne for brugerinddragelse, og hvilke der må låses i projektet. Klarlægge forhold mellem bygherre og bruger, som har betydning for energieffektivisering af projektet - fx ved at afdække brugerbehov og -krav samt konkretisere dem, fx huslejestigninger og fremtidige driftsomkostninger. Bygherre Incitamentet for bygherren for at bygge energioptimeret byggeri kan være at minimere fremtidige driftsomkostninger, at sikre byggeriets salgsværdi, at overholde gældende lovgivning eller at gå længere end lovgivningen, fx som et led i en branding, en firmakultur, en langsigtet investeringsplan eller lignende. Bygherrens incitament kan have betydning for hvilke eventuelle barrierer, der er for energioptimeringen og kan dermed påvirke motivationen. Formulere og præcisere bygherrens ønsker til konkret energieffektivisering, så de bliver operationelle for projektets parter. Sammensætte organisationen. 7

Rådgivere (arkitekter og ingeniører) I en energioptimeringsproces er det afgørende, at alle rådgiverkompetencer er på banen allerede i de tidlige faser. Det er også væsentligt for succesen, at rådgiverne har kompetencer til at energioptimere byggeprojekterne i alle skalatrin, og at man ved, hvor nødvendig viden og indsigt kan opnås. Vurdere sammensætningen af rådgiverteams, så de nødvendige kompetencer er til stede i projektet. Gå i dialog med rådgiverteams, brugere og bygherre og sikre, at der etableres et fælles afsæt for energioptimeringen i projektet. Evaluere, om de opstillede målsætninger rent faktisk opnås under projekteringen, fx ved at opstille krav til, hvordan rådgiverne dokumenterer energioptimeringen ud fra projektets overordnede energimålsætninger. Udførende og leverandører De udførende skal føre projektets energimål ud i virkeligheden, og udbuddets form har betydning for, hvornår de udførende bedst kan involveres i processen for at planlægge processen om energioptimering. De udførende er ikke altid identificeret i byggeprogramfasen, så derfor kan det handle om allerede i planlægningen af processen at konkretisere de energimæssige forventninger, der senere skal med i udbudsmaterialet. Andre gange vælges tidligt en udbudsform, der involverer de udførende. Hvis der allerede i planlægningen tages stilling til udbudsform og udbudsbetingelser, er det vigtigt at placere ansvaret for optimering af energiforbruget samt synliggøre de konkrete krav og målsætninger. I alle udbudsformer er det grundlæggende vigtigt at udvise rettidig omhu for at sikre, at byggeprogrammets forudsætninger følges til dørs i byggeriets drift, og at der ikke vælges uhensigtsmæssige løsninger, som medfører øgede driftsomkostninger til energi. Vurdere, hvilken udbudsform der tilgodeser, at energieffektiviseringen opnås i det færdige byggeri. Definere krav til energiforhold allerede i denne tidlige fase, så der senere i forløbet er den nødvendige kontraktlige hjemmel til at kræve energiforhold belyst og dokumenteret. Vurdere, om de fornødne energikompetencer er til stede hos de bydende. Driftspersonale Energioptimeret drift af byggeri er afgørende for, om bygningens ydeevne i drift kommer til at leve op til de programmets målsætninger. Det er derfor vigtigt, at de personer, der skal drifte bygningen, inddrages i processen allerede fra et tidligt tidspunkt. Vurdere driftspersonalets færdigheder så det sikres, at de nødvendige kompetencer er til stede i projektet. Etablere et fælles afsæt for energioptimeringen gennem workshops med rådgivere, udførende og driftspersonale i de indledende faser af projektet. Projektets tidsplan For at sikre den bedst mulige energioptimering bør procesledelse med fokus på energioptimering prioriteres meget højt i tidsplanen. Det bør vurderes, om tidsplanen giver det bedst mulige afsæt for at sikre et integreret energidesign og vælge den optimale udbudsform for, at energimålsætningerne kan gennemføres igennem driften. Det anbefales, at tidsplanen omfatter driftsforhold både 1 og 5 år efter aflevering. Konkretisere tidsplanen for de aktiviteter, der vedrører energioptimeringen. 8

Rambøll Head Office er tegnet af Dissing + Weitling, og Rambøll har selv været ingeniør på projektet. Bæredygtighed har været et styrende tema for Ramboll Head Office. Computersimuleringer på akustik, temperatur, luftstrømninger og dagslysforhold har været med til at sikre optimale indeklimaforhold og lavt energiforbrug. Fotograf: Morten Larsen. Visionen for Rambøll Head Office har været at skabe et fleksibelt, dynamisk og innovativt arbejdsmiljø, som er skræddersyet den enkelte medarbejder. Samtidig har åbenhed og ansvarlighed været væsentlige værdier, hvilket blandt andet afspejles i de tiltag, der er gjort for at skabe en energioptimeret og bæredygtig reference, herunder grundvandskøling og regnvandsopsamling. Fotograf: Lars Fenger. 9

PLANLÆGNING FORUDSÆTNINGER Etablering af et fælles optimeringsgrundlag er fundamentalt vigtigt for energioptimering: er det kwh, CO 2 eller velvære, der skal optimeres efter? PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Realitetsvurdering En ny bygning eller renovering af en bygning skal være en gevinst for både miljøet, indeklimaet og arkitekturen. Men energirenovering er ikke i alle tilfælde den bedste løsning. Mange energiforbedringer har lang tilbagebetalingstid, og evt. fremtidige nedrivningsplaner kan have indflydelse på, hvilke anbefalinger der er relevante. I nogle tilfælde bør nedrivning overvejes i stedet. Energikoordinatoren kan ved renovering medvirke til at: Anlægge en samlet vurdering af bygningens energieffektivitet med afsæt i den eksisterende bygnings arkitektur, fysik, funktioner, adfærd og anvendelse, energiforbrug og indeklimaforhold. Sætte denne vurdering i forhold til potentialerne for et lavere energiforbrug i det fremtidige byggeri. Levere input til at realitetsvurdere ideens intentioner gennem programmeringsfasen, implementere energioptimering på principielt niveau i projektet samt udfordre ideen på energiområdet. Etablere et overblik over både eksisterende og fremtidige energiforhold. Investering og rentabilitet Der bør altid fra begyndelsen af processen udformes en model for meromkostninger for energitiltag, der holder omkostningerne op imod driftsbesparelser. Hermed synliggøres det, at energitiltag er en god forretning for ejer/lejer/bruger, så fokus fastholdes gennem hele Et fælles grundlag Det er vigtigt, at der etableres et fælles grundlag for projekteringen, som angiver efter hvilke principper bygningen skal energioptimeres fx lavenergiramme, totaløkonomi, CO2 neutralitet e.l. Alle skal arbejde ud fra et fælles grundlag for den fremtidige drift fx definerede brugstider for bygningen og dens installationer. Dette kan have afgørende betydning for de løsninger, der vælges i projekteringsfasen. projektet. Levetiden af energiforbedringen bør altid indgå i modellen, og et godt udgangspunkt kan være beregninger af totaløkonomien. Vurdere projektets rentabilitet i forhold til dets samlede realitetsvurdering input kan fx være en granskning og analyse af estimater af økonomi i forhold til projektets ide. Myndigheder Det skal kortlægges, om der er særlige myndighedskrav, servitutter, lokalplaner eller kommuneplaner, der har betydning for det kommende projekt. Der kan også være krav i Bygningsreglementet til komponenter eller bygningsdele om energimærkning, varmepumper, vindenergi, solceller og andre løsninger, der har betydning for det kommende projekts energiprofil. 10

Optimere processen fx ved at analysere og vurdere myndighedsmaterialet og gå i dialog med parterne om dette. Beliggenhed - analyse En analyse af tegnings- og beskrivelsesmateriale for byggegrunden eller eksisterende ejendomme skal vise, i hvilket omfang projektets idé kan gennemføres, og om alternativer skal vurderes. Som led i dette skal den eksisterende energiforsyning analyseres. En god analyse af de eksisterende forhold rummer erfaringsmæssigt 50-75 % af potentialet for en god energioptimeret løsning. Analysere projektets sammenhæng med omgivelserne for at vurdere potentialet for energieffektivitet i det kommende projekt. Eksisterende bygninger Energiforbrug og indeklimaforhold - analyse Energiforbruget i bygninger anvendes til at dække menneskers sundheds- og komfortbehov, som knytter sig til: termisk komfort, om vinteren og sommeren og i overgangsperioder temperaturer luftkvalitet og indendørs forurening visuel komfort, herunder dagslys og kunstlys brugstid og brugsvaner processer og udstyr Reguleringen af disse behov og krav skal vurderes og målsættes i forhold til projektets samlede energiforbrug. Indeklimaet skal reguleres i forhold til Bygningsreglementets gældende bestemmelser eller til et højere niveau. Indeklimaet i eksisterende bygninger bør kortlægges i forbindelse med renovering for at afdække om den eksisterende bygninger fungerer hensigtsmæssigt optisk, atmosfærisk, termisk og akustisk, samt for at definere energiforbrugets størrelse til bygningens indeklimaregulering. Se også Videncentrets guide om indeklima og komfort på www.byggeriogenergi.dk Kendskab til disse forhold er af afgørende betydning for at kunne opstille bygherrens indeklimamål for projektet og afgøre, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen. Hensigten er at sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. Herved kan bygningen optimeres i forhold til den faktiske brug og de faktiske målsætninger, og der skabes det nødvendige datagrundlag for at efterprøve energiforbruget gennem hele projekteringsprocessen. Energikoordinatoren input til at optimere processen kan være: Analyse af tilstandsrapport og energiledelsesrapporter. Overblik over fordeling af energiforbrug på tjenester, indenfor og udenfor energirammen. Overblik over eksisterende el- og fjernvarmemålere og deres opbygning og dækningsområde (både hovedmålere og bimålere). Vurdering af viden om eksisterende energiforbrug i forhold til eksisterende bygningsfysik, indeklima, funktion og anvendelse. Arkitektur, bygningsfysik og funktion - analyse En bygningstype er ofte karakteriseret efter råhusets konstruktive hovedprincip. Dette har indflydelse både på, hvordan bygningens kræfter optages og videreføres og på den arkitektoniske løsning ved energirenovering. Derfor er det vigtigt at analysere, hvilke renoveringsløsninger der er brugbare i bygninger fra forskellige stilperioder. Der er ofte knyttet en række umiddelbart gode løsninger til hver type af bygninger. På samme måde er der løsninger, som på grund af udformningen og de tekniske krav og forudsætninger ikke er egnede i det konkrete projekt. 11

Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger. Inputtet kan fx være: Vurdering af eksisterende bygninger på baggrund af rådgivernes fotoregistrering, beskrivelse, eventuelle fredningsbestemmelser og evt. beskrivelse af bevaringsværdi. Vurdering af rådgivernes registreringer. Vurdering af rådgivernes diagrammer til at anskueliggøre funktioner under eksisterende forhold. Anvendelse, adfærd og kultur - analyse Den måde, som den eksisterende bygning anvendes på, har afgørende betydning for bygningens energiforbrug som udgangspunkt for en energioptimering. Udfordringen kan være, at disponeringen af den eksisterende bygning lægger op til uhensigtsmæssig adfærd og anvendelse i forhold til bygningens energiprofil. Men det kan være en lige så stor udfordring at ændre en indgroet adfærd i forbindelse med en renovering. Her bør man have fokus på, hvordan adfærdsændringen gennemføres i praksis, og hvordan brugerne kan motiveres. Erfaringsopsamling fra bygningen er et væsentlig led i dette. Allerede tidligt i en byggeproces bør man tage stilling til, hvordan man fx kan registrere forbruget, så vigtige forbrugsdata kan bruges i forbindelse med brugermotivation. Vurdere potentialer for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger til beskrivelse i byggeprogrammet. Anskueliggøre af anvendelse, adfærd og kultur under eksisterende forhold i form af beskrivelser og diagrammer. Udfordre brugernes krav og forventninger. Beskrive, hvordan den eksisterende kultur kan ændres. 12

Green Lighthouse er tegnet af CCO Arkitekter, og COWI har været ingeniør. Tætte konstruktioner og højisolerede vægge og tag minimerer behovet for opvarmning. Termisk masse vil sikre, at huset holder på varmen om natten. Bygningens grundform er cylindrisk, hvilket sikrer det optimale forhold mellem minimal overflade og maksimal volumen. Effektive vinduer med højisolerede karme og differentierede termoglas minimerer varmetabet og sikrer, at solen varmer huset op om vinteren. Grundformen afspejler solen som den dominerende energikilde i huset, fx justerer de bevægelige lameller foran vinduerne i forhold til solen for at sikre optimal energiudnyttelse. Bygningens grundbelysning udføres med LED-belysning med lang levetid og lavt elforbrug. Energien til grundbelysningen leveres af bygningen selv. Der udarbejdes en manual til brugerne med anvisning til lavenergiprodukter. Kølingen af bygningen sker som udgangspunkt med naturlig ventilation og betongulve, der opsuger varmen. Den naturlige ventilation forsynes via den øverste del af vinduerne, der åbner automatisk for at sende frisk luft ind i huset uden brug af ventilationsmaskiner. Den opvarmede luft stiger op gennem det centrale atrium og ud gennem tagvinduerne. Disse vinduer bruges også til at køle huset ned om natten i den varme del af året. Fotograf, Green Lighthouse: Adam Mørk 13

BYGGEPROGRAM Det er en god idé, at der tænkes helhedsorienteret, således at energiramme og faktisk anvendelse af bygningen i den sidste ende giver et samlet, optimalt energiforbrug. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Fremtidige forhold Energiforbrug og indeklima Beregninger af energiforbrug til indeklimaregulering kan lide under for stor fokus på energirammen og for lidt fokus på den faktiske anvendelse. Bygningen og dens installationer bliver derfor ikke optimale. Byggeprogrammet bør derfor fokusere på, hvordan der i projekteringen kan følges op på energiforbrug, herunder hvilke beregninger der skal gennemføres, og hvordan og hvor hyppigt beregningerne skal opdateres i takt med projekteringens stigende detaljeringsniveau. Det er også vigtigt at have fokus på mulighederne for at følge op på forbruget, når bygningen er i drift, da det har afgørende indflydelse på installationernes opbygning. Definere, hvilke simuleringer og beregninger der skal gennemføres i projekteringen, for at sikre konsistens fra beregnet til faktisk energiforbrug. Det bør så vidt muligt inddrage de funktioner, som bygningen kommer til at rumme. Input til optimering af processen kan fx være: Beskrivelse og/eller diagrammer til at anskueliggøre funktioner, brug og drift under fremtidige forhold. Vurderinger af beregninger på fremtidigt energiforbrug til indeklimaregulering i forhold til bygningsfysik, klimaskærm, funktioner, anvendelse. Vurdering af fremtidig anvendelse og energiforbrug. 14

Arkitektur, bygningsfysik og funktion Det første og det største skridt på vejen til at skabe energieffektive byggerier kan tages allerede i selve designet af råhuset, når der er tale om nybygning. De mest varige, de billigste og de mest omfattende energibesparelser ligger i at placere og indrette bygningen mest hensigtsmæssigt fra starten. Derfor er det helt afgørende at stille de rigtige krav i byggeprogrammet, hvis bygningens egenskaber skal udnyttes så energioptimalt som muligt. Der bør stilles krav til bygningens orientering, åbninger i facaderne, muligheder for dagslys, rumhøjder, termisk masse og installationernes opbygning og opvarmning, herunder varmekilde og intern varmebelastning fra bygningens fremtidige funktioner. Er der tale om en eksisterende bygninger er rammerne i det store og hele allerede fastlagte, så her gælder det i højere grad om at optimere den eksisterende bygning i en energieffektiv retning, fx ved forbedring af klimaskærm, tag og fundamenter, i forhold til den givne arkitektur. Optimere processen ved at udfordre programmets energikrav til rådgiverne. Vurdere potentialet for energieffektivisering ved forskellige alternative løsninger. Anvendelse af og adfærd i det kommende projekt Ved renovering skal måden, som den eksisterende bygning anvendes på, sættes i forhold til den fremtidige anvendelse for at etablere et retvisende billede af bygningens fremtidige energiforbrug. Afdække den eksisterende anvendelse og skabe et fælles grundlag for at vurdere potentiale for energieffektivisering, når de projekterende skal vælge mellem forskellige løsninger. 450 boliger i Gyldenrisparken renoveres og opgraderes til moderne, attraktive og tidssvarende lejligheder. Et nyt arkitektonisk udtryk og variation opnås sammen med energioptimering gennem ventilation, isolering, ny klimaskærm, energimåling og lavenergiruder. Arkitekter er WITRAZ Arkitekter. 15

PROJEKTERING OG UDBUD I de indledende faser bør man være realistisk omring målsætning. Herved undgås, at energirammen skal reddes med fx solceller, fordi komponenter og konstruktioner er vurderet for optimistisk i starten. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Forslag (skitseforslag, dispositionsforslag og projektforslag) Skitseforslaget er et bud på byggeriets hovedanslag. Allerede her tages afgørende beslutninger for bygningens fremtidige energiforbrug. Dispositionsforslaget indeholder en beskrivelse af forslagets forudsætninger, den arkitektoniske idé, brugerfunktioner, principielle energiforhold og forslag til overordnet materialevalg, samt konstruktions-, installations og driftsprincipper, herunder samspillet mellem de forskellige dele af bygningen under hensyntagen til årstiden. Projektforslaget udgør bygherrens beslutningsgrundlag. Det har betydning for bygningens æstetik, energiegenskaber, funktion, drift og vedligeholdelse samt for den tekniske løsning, økonomi og finansiering. Projektforslaget skal indeholde oplæg til udbudsform og entrepriseopdeling. De tre faser udgør tilsammen forslagsfasen. Ved overgangen mellem de forskellige faser kan organiseringen for de involverede parter ændre sig mere end i den foregående fase. Alle undersøgelser, herunder registrering af eksisterende forhold og brugerinddragelse, som er nødvendige for den videre projektering, skal være afsluttet efter forslagsfasen. Projekt (forprojekt/myndighedsprojekt, hovedprojekt/udbud) Projektfasen omfatter forprojekt/myndighedsprojekt og hovedprojekt/udbud. kan danne grundlag for myndighedsgodkendelse, herunder energiramme. Hovedprojektet fastlægger opgaven entydigt med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af entrepriseform og byggetilladelsens betingelser samt for udbud, kontrahering og udførelse. Hovedprojektet omfatter dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelse, tegninger, tidsplaner og tilbudslister, omfattende energiforhold. Hovedprojektet skal opstille krav til de udførendes aflevering af drifts- og vedligeholdelsesvejledninger mv., herunder energiforhold. Granske og vurdere, hvilken udbudsform der i størst muligt omfang vil medføre, at energieffektiviseringen sikres bedst i det færdige byggeri. Desuden skal udbudsformen sikre, at processen kan organiseres på en sådan måde, at parterne bevarer motivationen og forståelsen for at leve op til projektets energimålsætninger. Sikre, at der tages grundig stilling til, hvordan ansvaret for energiforbruget bedst varetages gennem forløbet. Synliggøre, projektets energimålsætninger i den nye fase ved overgangen mellem de forskellige faser i projekteringen. Forprojektet/myndighedsprojektet er en viderebearbejdning af det godkendte projektforslag, som 16

Hvis organiseringen af de involverede parter ændrer sig ved faseskift, og forpligtelser pålægges andre parter end i den foregående fase, er denne aktivitet særlig vigtig. Inputtet kan være: Konkretiseret liste med tiltag til videre bearbejdning ved faseskift. Review af forslaget mellem faserne, og proaktiv formidling af konklusioner til bygherre og rådgivere ved faseskift, fx som et resumé af den bagvedliggende granskning. Planlægning af efterfølgende fasers aktiviteter. Sikring af parternes motivation både ved at stille krav i udbudsmaterialerne og i de indgåede kontrakter. PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE Vær realistisk i projektopfølgningen og ved ændringer af projektet, så det undgås, at der fx vælges en billig solafskærmning, som ikke kan bruges, når det blæser; det vil blot medføre kølebehov, når det blæser. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Projektopfølgning knyttet til den del af projektet, som rådgiveren har udført, gennemføres i udførelsesfasen. Her sker typisk en projektpræcisering som følge af, at den konkrete prissætning udløser behov for ændringer. Ændringer kan påvirke projektgrundlaget og fører til uforudsete ting i udførelse. Erfaringsmæssigt går det ofte ud over energitiltagene. Det kan også ske, at det tages for givet, at det energiforbrugende udstyr og løsninger, som underleverandører leverer, er energioptimale, men at det senere viser sig ikke at være det (fx hårde hvidevarer, belysning, ventilation, køling og eventuelt procesudstyr). Fastholde fokus på energioptimering og målsætninger gennem byggefasen. Bruge grundlaget fra de tidligere faser, som dokumenterer de valgte løsninger, til at synliggøre de driftmæssige konsekvenser af at frafalde tidligere stillede krav. Inputtet til at optimere processen kan fx være: Review af projektmateriale efter projektopfølgning og før byggestart. Løbende dialog med de udførende og bygherre i relation til samarbejds- og entrepriseform. 17

Viborg Rådhus er tegnet af Henning Larsen Architects, og COWI har været ingeniør på projektet. Viborgs nye miljø-og energivenlige rådhus tjener sig selv hjem i løbet af otte år bl.a. takket være store energibesparelser. Fotograf, Viborg Rådhus: Thorbjørn Hansen, Kontraframe 18

AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE Idriftsættelse og indregulering er afgørende for at forebygge, at bygninger i praksis ikke kommer til at opnå det projekterede lave forbrug. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Bygninger er i dag udstyret med en bred vifte af tekniske installationer til at opnå gode processer og godt indeklima mm. Det skal sikre, at drift, vedligehold og energiforbrug kan styres. Mange af de tekniske installationer er indbyrdes afhængige af hinanden, og derfor kræves der indsigt i flere specialer for at specificere, idriftsætte og indregulere de tekniske anlæg, så de fungerer optimalt på forskellige årstider. Det er langt fra sikkert, at driftspersonalet har den nødvendige indsigt i energioptimal drift af de tekniske installationer, når de udførende og leverandørerne afleverer byggeriet. Det kræver en særlig indsats i overgangen fra aflevering til drift. Det er meget vigtigt at lægge kræfter i en ordentlig instruktion, så det sikres, at personalet forstår tankerne bag anlægget. Sikre konsistens i krav til energieffektivitet fra projekt til bygning, fra leverandør til driftspersonale. Levere input til driftsmanualer og anvisninger og kommunikere indholdet. Granske dokumentation for indregulering. DRIFT For at sikre betingelserne for energieffektiv drift og fortsat energioptimering gennem bygningens levetid, er måling og monitorering en god investering. PLANLÆGNING BYGGEPROGRAM PROJEKTERING OG UDBUD PROJEKTOPFØLGNING OG UDFØRELSE AFLEVERING OG IDRIFTSÆTTELSE DRIFT Netop omkring energi er det afgørende, at projektets forhold implementeres i drift og vedligeholdelse, hvis målsætningerne skal indfries. Herved sikres også overensstemmelse mellem bygningens beregnede energiforbrug i forhold til det faktiske energiforbrug. Det er væsentligt at sikre, at driftspersonalet har indsigt i og ejerskab til bygningens driftsforhold, for at bygningen kan drives så energieffektivt som muligt i samarbejde med brugerne. Driftspersonalet skal opnå forståelse for, hvilke parametre der i særlig grad har 19

indflydelse på bygningens energiforbrug. Endelig er det væsentligt, at erfaringer med drift af bygningen samles op og kommunikeres for fortsat energioptimering, fx ved senere ombygning. Se Videncentrets guide om energieffektiv drift og vedligehold på www.byggeriogenergi.dk Sikre konsistens i håndteringen af energikravene i driftsperioden. YDERLIGERE INFORMATION Go Energi: www.goenergi.dk Energiledelse.com: http://www.energiledelse.com/db/ filarkiv/4444/metodebeskrivelse.pdf Bæredygtig projektering: http://danskeark.dk/medlemsservice/ Baeredygtighed/Baeredygtig-projektering.aspx Inputtet kan fx være: Bidrag til driftsvejledning. Synliggørelse af bygningens energiforbrug og konsekvenser heraf. Klar kommunikation af driftsforhold til driftspersonale og brugere. Coaching af driftspersonale og brugere Deltagelse i monitorering af energital/energiforbrug. Erfaringsopsamling og videndeling omkring driftsforhold. Eller kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger. Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk 20

Om Videncenter for energibesparelser i bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger VEB - samler og formidler viden om konkrete og praktiske muligheder for at reducere energiforbruget i bygninger. Det sker ved, at Videncentret medvirker til, at byggeriets parter opnår flere kvalifikationer og nye værktøjer til at gennemføre energibesparende tiltag i bygninger. Hermed understøtter Videncentret den samlede energispareindsats i Danmark. Videncenter for energibesparelser i bygninger er etableret som led i den energipolitiske aftale fra februar 2008. Der er afsat 32 mio. kroner fra 2008 til og med 2011 til etablering og drift af Videncentret. Vores logo huset i flotte farver - er inspireret af termograferingsbilleder, der er et godt værktøj til at kortlægge energitabet i bygninger. 21 Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Tlf. 7220 2255 www.byggeriogenergi.dk