Virksomhedshjemmeværnet



Relaterede dokumenter
mike benson jørgensen en forskel FLYVER

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

Bilag 1: Interviewguide:

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

flemming omel hansen bedst egnede FLYVER

2. Kommunikation og information

Brand Trafi kulykker Oversvømmelser Orkaner Snestorm Miljøforurening Strømsvigt Søredning Evakuering Forplejning Kommunikation Redningshundetjeneste

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Transskription af interview Jette

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Aktuelt fra Danmark. Regeringens prioriteter for beredskabet

Et ønske gik i opfyldelse

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Holdninger til Hjemmeværnet

Thomas Ernst - Skuespiller

Læs mere om uddannelsen på Katastrofeberedskabet kom med i forreste linje

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Bilag 6. Interview med Emil

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Rapport fra udvekslingsophold

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Det kræver fikse fingre at dyrke sin virksomhed!

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

Syv veje til kærligheden

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Bornholms Regionskommune. Generel beredskabsplan 2018

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

Ledelse af frivillige

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

GUIDE Udskrevet: 2017

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Sebastian og Skytsånden

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Et samarbejde mellem forsvaret og civile virksomheder

Ledere og Chefer

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

Det kræver effektiv ledelse at lave godt håndværk!

TRYGHED, SIKKERHED & ARBEJDSMILJØ

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

ADHD-foreningens Frivilligpolitik

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

DEN SÆLGENDE KUNDESERVICE SÆT FART PÅ SALGET I KUNDESERVICE UDEN AT DEN GODE SERVICE RYGER I SVINGET

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

KAN MAN TALE SIG TIL ET LIV UDEN CIGARETTER?

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

LEAN PIT STOP MED KØBENHAVNS ENERGI ET FORLØB MED LEVENDE CASE I FAGET SUPPLY CHAIN FOR 1. SEMESTER

Formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit Michael Rasmussens tale til Finans Danmarks årsmøde, mandag d. 3.

Holdninger til Hjemmeværnet

Kandidater. Kandidat til formandsposten. Toni Hindsgaul Madsen, 53 år Opstiller til formandspost, nyvalg. 1. Hvad laver du i dit nuværende job?

SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere

Direktør Henning Thiesens tale Øvelsesseminaret den 26. maj 2016

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Kommunikation at gøre fælles

Selvevaluering

DEN GODE KOLLEGA 2.0

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Blå Negl fejrer 20 års jubilæum i 2018.

skyld skaber ny klubform Fodbold for samværets

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Holdninger til Hjemmeværnet

Nyhedsbrev for oktober 2009

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Arbejdsmarkedet-mit job

Stillings- og personprofil. IT-chef. Hovedstadens Beredskab

Samtale 3, organisationskultur: Ansat i Danske Banks centrale it afdeling i ca. 15 år

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Modul 4 LEAN support i produktionen

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Pressekit for journalister

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Job- og personprofil for afdelingschef til Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune

Børn og unge er eksperter i eget liv

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

Transkript:

virksomhedshjemmeværnet 2009 Virksomhedshjemmeværnet en vigtig del af et godt kriseberedskab Samtænkning er nøgleordet ny afdeling i hjemmeværnet skal hjælpe danske virksomheder med risikostyring på sikkerheds- og beredskabsområdet 4 virksomhederne er vore partnere 8 ET GENIALT KONCEPT 14 DET ER VEJEN FREM 20 Ambassadør på flere niveauer

2 Leder kære læser Der er nu mere end nogenside brug for, at vi koordinerer og samtænker ressourcer for at gøre samfundet mere robust og modstandsdygtigt over for kritiske hændelser. En afgørende betingelse for at samfundet kan fungere er de såkaldte infrastrukturvirksomheder. Vigtige danske virksomheder, der er garant for, at vi f.eks. har varme, kan komme på arbejdet om morgenen og kan tale sammen fra hver sin ende af landet. Det er netop til disse virksomheder dette magasin henvender sig. Hjemmeværnet vil gerne fortælle om et nyt tiltag, vi kalder for Samtænknings og aftalesektionen. En afdeling oprettet udelukkende med det formål, i koordination med Beredskabsstyrelsen, politi og hjemmeværn, at hjælpe danske virksomheder med at forebygge og imødegå kritiske hændelser af enhver art. Af oberst kurt koch Vi vil her i magasinet ikke blot præsentere vores vision, men også konkret et helt nyt aftalekoncept, der kan tilpasses den enkelte virksomheds specielle behov på sikkerheds- og beredskabsområdet. Verden i og uden for Danmark bliver som bekendt mere og mere kompleks, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område. Verden er unægtelig blevet meget mindre, især med fremkomsten af nye måder at kommunikere på inden for de sidste tyve år. Klimaforandringer, stigende knaphed på ressourcer og terrorisme præger dagsordenen både internationalt, nationalt og lokalt. Jeg håber, at dette magasin vil give læseren et indtryk af de muligheder, der kan ligge i at indgå i et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet. God læselyst Oberst Kurt Koch mere information om virksomhedshjemmeværnet www.vhv.nu

INDHOLD 3 Virksomhedshjemmeværnet udgives til medlemmer og virksomheder, som har eller kunne få interesse for de mange områder virksomhedshjemmeværnet berører. 4 8 12 14 18 20 24 28 virksomhederne er vores partnere et genialt koncept NY samtænknings og aftalesektion Det er vejen frem Virksomhedshjemmeværnets organisering ambassadør på flere nivaeuer Ledelse for begyndere topkarakter til vhv s overvågning af amagerværket Der tænkes nye tanker om danske virksomheders risikostyring i virksomhedshjemmeværnet. Samtænkning er nøgleordet i den nye Samtænknings- og Aftalesektion, som skal skabe nye relationer til samfundsvigtige virksomheder. Lokalt fungerer samarbejdet mellem forsvar, hjemmeværn, politi og beredskab forbilledligt mange steder. Så at hæve tanken om det brede samarbejde op på samfundsplan er intet mindre end genialt, mener Johnny G. Larsen, pensioneret kolonnechef fra Beredskabsstyrelsen. Målet med den nye sektion i Hjemmeværnskommandoen er i højere grad end tidligere, at kunne imødekomme virksomheders specifikke krav på sikkerheds- og beredskabsområdet. Det lokale samarbejde på Kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets ledelse fungerer lige efter bogen. Det giver både en større tryghed og et bedre beredskab, end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder Rolf Baden. Udover de tre faglige koordinatorer i Samtænknings- og Aftalesektionen, består virksomhedshjemmeværnet også af forvaltningsdelen, staben, i Ringsted. Læs mere om organisationen her. 26-årige Kristian Thrane Vammen har allerede otte års erfaring i jernbanehjemmeværnet, og så længe han oplever nye udfordringer og krav, bliver han ved. Hvordan skaber man fælles forståelse for en opgave eller et problem? Hvad er bedst - autoritær eller demokratisk ledelse? Og hvordan genskaber man trivslen hos medarbejdere, der hænger med næbbet? Der var både spørgsmål og svar på hjemmeværnets lederuddannelse. Vattenfall med fem kraftvarmeværker i Danmark har i foråret indgået en ny samarbejdsaftale med virksomhedshjemmeværnet. Samarbejdet har fået en forrygende start efter værnets første eksemplariske overvågning af Amagerværket. virksomhedshjemmeværnet 2009 ansvarshavende Redaktør Kommunikationschef Tonny Bender Christensen info-vhv@hjv.dk redaktion Claus Bjørnelund John Flarup Johnny G. Larsen Henrik Lysholm Nielsen journalister Tina Juul Rasmussen Charlotte Baun Drejka Fotografer Jesper Langhoff Ole Bo Jensen Lars Dalby Steen Herdel Forside Virksomhedsfaglig koordinator Claus Bjørnelund Beredskabsfaglig koordinator Johnny G. Larsen Militærfaglig koordinator Henrik Lysholm Nielsen Foto: Ole Bo Jensen design: GB Grafisk Reklamebureau www.gbgrafisk.dk Tryk: CS Grafisk oplag: 4.000 stk. adresse Samtænknings- og Aftalesektionen Hjemmeværnskommandoen Generalstok, Kastellet 82 2100 København Ø

4 Claus bjørnelund - sas virksomhederne er vores partnere Der tænkes nye tanker om danske virksomheders risikostyring i virksomhedshjemmeværnet. Samtænkning er nøgleordet i den nye Samtænknings- og Aftalesektion, som skal skabe nye relationer til samfundsvigtige virksomheder. FOTO: JESPER LANGHOFF

Claus bjørnelund - sas 5 af Tina Juul Rasmussen Min personlige ambition kunne være, at alle samfundsvigtige virksomheder om tre-fem år har risikostyring integreret i deres dagligdag på linje med økonomistyring, logistikstyring, personalestyring og lignende. Så hvis der skulle ske en kritisk hændelse, så vil omfanget heraf blive langt mere begrænset, end det ville i dag. Erfaringen viser, at hvis virksomheder - og her ledelsen og medarbejdere - i en eller anden grad er forberedt på, at der kan opstå en krise eller anden større hændelse, enten direkte i virksomheden eller andet steds i samfundet, så handles der anderledes, og omfanget af krisen begrænses væsentligt. Samarbejde og fælles trit mellem de eksisterende myndigheder på området er fortsat vejen frem. Sådan siger Claus Bjørnelund, chefkonsulent og leder af virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings- og Aftalesektion. Claus Bjørnelund og Samtænknings- og Aftalesektionen har til huse på Kastellet i København og er noget af en nyskabelse i virksomhedshjemmeværnet. Planen er at skabe en enhed i organisationen, hvor det handler om at samtænke alle instanser, som har en rolle at spille i Danmarks sikkerhed og beredskab. F.eks. militære, erhvervsliv, politi og beredskab. At tænke disse ressourcer i sammenhæng på denne måde er dels nyt og dels forklaringen på første del af sektionens navn: Samtænkning. Det handler om at tænke på kryds og tværs af faglig ekspertise samt ikke mindst mellem private og offentlige virksomheder og myndigheder. En vigtig del af det er at tage afsæt i virksomhedernes reelle behov, som de måtte opleve er relevante for lige præcis dem, hvis en krise opstår. De fleste af os arbejder jo et sted til daglig og tænker ikke over, hvilke konsekvenser det ville have både for vores arbejde, for virksomheden og for samfundets almindelige drift, hvis der skete en større, uventet hændelse. Men erfaringer fra andre lande viser, at selv om man inden for relativt få dage får togene til at køre igen efter en bombesprængning som den i London i 2005, så går der mange dage, inden resten af samfundet er i gear igen. Og folk bliver bange de tør ikke køre i tog i lang tid efter eller flyve, når der har været et terrorangreb som det den 11. september. Den slags scenarier skal virksomhederne til en vis grad kunne håndtere internt i organisationen igennem forebyggende foranstaltninger, siger Claus Bjørnelund. Det handler om hændelser, der kan have vidtrækkende konsekvenser som strømsvigt, ekstreme vejrforhold, IT-nedbrud og lignende, men absolut også om hændelser af mindre omfang. Det være sig, når virksomheden direkte eller indirekte måtte blive påvirket heraf. Og eksemplet kan let hives op på et generelt samfundsniveau, pointerer han. Budskabet er ganske enkelt, at tiden er inde til at tænke nye tanker, fordi verdenssituationen og trusselsbillederne er anderledes i dag end for bare få år siden. Og her er nøgleordet netop samtænkning. - Siden Den Kolde Krig sluttede, har vores måde at tænke forsvar og beredskab på løbende forandret sig. Vi er ikke længere bange for, at der vælter en fjende henover vores landegrænser. I dag taler vi om bedst muligt at kunne imødegå ulykker, katastrofer og terror. Analyser af vores sårbarhed som samfund i dag viser, at vi er nødt til i endnu højrere grad at samtænke de tre overordnede instanser: politi, beredskab og militær. Vi skal blive endnu bedre til at samarbejde for at sikre de bedste vilkår for de samfundsvigtige virksomheder og for at kunne skabe så robust og sikkert et samfund som muligt, forklarer Claus Bjørnelund. Det handler om at tænke på kryds og tværs af faglig ekspertise samt ikke mindst mellem private og offentlige virksomheder og myndigheder. fortsættes side 6 Blå bog Claus Bjørnelund, 42 år 2009 - deltidsstuderende på Master in Disaster på Københavns Universitet. 2008 - Chefkonsulent i Samtænknings- og Aftalesektionen. 2006-2008 chefkonsulent i konsulentvirksomhed med ansvar for organisations- og ledelsesudvikling samt psykosocialt arbejdsmiljø. 2004-2006 Markedschef i produktionsvirksomhed. 1996-2004 falck koncernen, nordisk management trainee, afdelingschef for psykologisk krisehjælp i norge og group it business manager. 1996 Kandidat i statsvidenskab (cand.scient.adm.) 1986-2008 forsvaret. bornholms værn og livgarden, befalingsmand og kaptajn af reserven. Andet uddannet og privatpraktiserende psykoterapeut. underviser og holder foredrag om ledelse, projektstyring og coaching i fritiden. FOTO: JESPER LANGHOFF

6 claus bjørnelund - sas - Min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den indledende kontakt til virksomhederne og sikre, at vi tilpasser aftalerne efter deres specifikke behov. FOTO: JESPER LANGHOFF Hvad det konkret betyder for danske virksomheder og borgere, er straks lidt mere kompliceret at forklare. Men bøjet i neon handler det i sidste ende om at højne borgernes sikkerhed og samtidig sikre, at den livsvigtige infrastruktur fungerer, så vi både har strøm og vand, kan tale i mobiltelefon og køre på veje og togskinner efter en større hændelse. Og det er her, virksomhedshjemmeværnet og Samtænknings- og Aftalesektionen kommer ind i billedet. I virksomhedshjemmeværnet har vi en tradition for også at tænke i virksomheder gennem de sektorværn, vi har oprettet, og derudover bygger vi på et stærkt frivillighedsprincip. I øjeblikket er vi i fuld gang med at henvende os til de interesserede virksomheder for at undersøge, hvor vores tværfaglighed kan understøtte deres forretning og lovmæssige forpligtelser. Vi tager udgangspunkt i deres behov og sammensætter i tæt dialog kundespecifikke løsninger. Allerede nu kan vi konstatere, at der er stor efterspørgsel og interesse for vores ydelser. Vi skal facilitere Samtænknings- og Aftalesektionen arbejder med tre aftalevarianter: A-aftalen er en intentionsaftale for de sektoransvarlige myndigheder, hvor der formelt indgås aftale om et langsigtet samarbejde, og hvor virksomheden har mulighed for rådgivning eksempelvis på eksisterende risikostyring. B-aftalen er en kompetenceaftale, hvor vidensopbygning i virksomhederne er i centrum, og C-aftalen er en samvirkeaftale, så driften af den samfundsvigtige infrastruktur holdes i gang ved større omfattende krisesituationer. - Min opgave er bl.a. at være opsøgende og skabe den indledende kontakt til virksomhederne og sikre, at vi tilpasser aftalerne efter kundernes specifikke behov. Vi faciliterer for virksom-

claus bjørnelund - sas 7 Samtænknings- og Aftalesektionen virksomhedshjemmeværnet bidrager til at gøre samfundet mere robust og modstandsdygtigt overfor kritiske hændelser igennem styrkelse af det eksisterende samfundsberedskab. virksomhedshjemmeværnet bidrager til at udfylde udækkede områder i grænsefladen mellem virksomheder, der har en samfundsvigtig rolle og myndigheder, der er en del af samfundsberedskabet. vi er en udadvendt, transparent og fleksibel teambaseret organisation hvor den enkelte partners og virksomheds specifikke behov er centrum for samarbejdet. vores fokus er stringent rettet på såvel samtænkning som skabelse af synergier på tværs af sektorterritoriale områder. bidrager til kontakt, koordination og samarbejde med Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Forsvaret samt styrelser, myndigheder og samfundsvigtige virksomheder. udvikler og faciliterer koncepter der til stadighed afspejler den enkelte partners behov for at kunne imødegå sikkerhedstrusler. vi bidrager til kompetence- og vidensdeling herunder tværfaglig uddannelse, erfa-gruppe, seminar, styrkelse af risikostyring samt rådgivning om etablering af en beredskabspolitik for at fremme beredskabskulturen. hederne, sætter klodserne sammen, finder synergierne og følger op på aftalerne, men resten skal virksomhedernes nøglemedarbejdere selv klare, så kompetencerne opbygges og i videst muligt omfang forbliver i virksomhederne og de er dygtige og meget motiverede derude, understreger Claus Bjørnelund. Claus Bjørnelund kommer fra den civile verden med uddannelse i statskundskab og har bl.a. erfaring i ledelses- og organisationsudvikling og er tilmed uddannet psykoterapeut. Så for ham er et begreb som CRM, Customer Relations Management, ikke en ny opfindelse. - Jeg ser det som en af mine vigtige opgaver at inspirere til at samtænke det gode og professionelle virke i politi, redningsberedskab og hjemmeværn med det bedste fra erhvervslivet, hvor dette er muligt - Vi skal have et endnu større fokus på kommunikation overfor virksomhederne om beredskabskultur og -holdninger. Tænk bare - Vi skal have et endnu større fokus på kommunikation overfor virksomhederne om beredskabskultur og -holdninger. på Sverige, Norge, Finland og Island. De har dedikerede myndigheder, der samtænker forebyggelsen og indsatsen, fordi deres historie eller geografi gør det nødvendigt konstant at have det på dagsordenen. Men i Danmark tænker vi ikke så konsekvent på, at farlige situationer vitterligt også kan opstå her. Det er en holdning og en kultur, som vi skal lære at tænke i, og her har virksomhedshjemmeværnet sammen med vores samarbejdspartnere fra politiet og Beredskabsstyrelsen meget at byde på. n

8 Johnny G. Larsen et genialt koncept Lokalt fungerer samarbejdet mellem forsvar, hjemmeværn, politi og beredskab forbilledligt mange steder. Så at hæve tanken om det brede samarbejde op på samfundsplan er intet mindre end genialt, mener Johnny G. Larsen, pensioneret kolonnechef fra Beredskabsstyrelsen. Derfor har han sagt ja til at være et af bindeleddene i virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings- og Aftalesektion. Af Tina Juul Rasmussen Egentlig kunne han bare have nydt Bornholms skønne natur, set stokroserne sno op ad husfacaden og hygget sig med konen og børnebørnene i et velfortjent otium. Men da Johnny G. Larsen blev prikket på skulderen af virksomhedshjemmeværnets ledelse og spurgt, om ikke han kunne tænke sig at være det centrale kontaktled til Beredskabsstyrelsens direktion, kunne han - efter lidt betænkningstid - ikke sige nej. Og det er der en rigtig god forklaring på. Den starter allerede i 1966, da han kun lige var fyldt 18 år. - Jeg var nået frem til, at jeg skulle have noget med ledelse at gøre, og det eneste sted, jeg syntes, det gav mening, var i forsvaret, husker Johnny G. Larsen. Så sådan blev det. I første omgang med en uddannelse som radiomand og telegrafist. Turen gik derfra til Dronningens Livregiment i Aalborg og siden til Jægerkorpset, hvor Johnny G. Larsen blandt andet fik en uddannelse som officer. Meget vand er løbet i åen siden da. I mange år var verdens brændpunkter Johnny G. Larsens arbejdsplads. For efter mange poster i forsvaret og et årelangt sidespring ud i det private erhvervsliv som uddannelseschef hos Carlsberg-koncernen gik turen - nu som operativ chef - til Beredskab Storkøbenhavn, en fælles kommunal organisation med en bestyrelse på i alt 20 borgmestre, hvilket han fandt meget spændende og udviklende. Det blev til 13 års virke, hvor Johnny G. Larsen bl.a. havde ansvaret for ledelsen af Foreningen af Kommunale Beredskabschefers internationale personelpulje, og her var opgaven bl.a. i koordination med Beredskabsstyrelsen at sikre, at frivillige fra det kommunale beredskab med de nødvendige funktioner m.v. blev fortsættes side 10

Johnny G. larsen 9 - Jeg var nået frem til, at jeg skulle have noget med ledelse at gøre, og det eneste sted, jeg syntes, det gav mening, var i forsvaret, husker Johnny G. Larsen. FOTO: JESPER LANGHOFF

10 Johnny G. Larsen på Bornholm. Devisen var med borgerne i centrum og fandt sted i et tæt samarbejde med kommunale politikere og chefer, politidirektøren og den militære kommandant mfl. på den grønne ø. - Derfor sagde jeg også ja til at sidde her i dag. Virksomhedshjemmeværnet har jo en lang tradition for at sikre virksomhedernes fortsatte drift i en krise vel at mærke i det, virksomheden selv vurderer som en krise. Og for mig at se er det en genial ide at videreudvikle konceptet. Det er ikke bare en opgave for hjemmeværnet, men for myndighederne i det samlede beredskab. Her er bl.a. beredskabet og Rigspolitiet to vigtige faktorer og her er jeg så kommet ind i billedet som ham den gamle hunter, griner Johnny G. Larsen, men bliver straks alvorlig, da han svarer på, hvad der tænder ham ved opgaven. - I sin tid kom jeg jo fra en meget feteret enhed, Jægerkorpset, til en helt ny verden, da jeg fik job i hjemmeværnet. Det gjorde dybt indtryk på mig, at de frivillige hjemmeværnsmedlemmer på alle niveauer i deres daglige virke, fra direktøren til håndværkeren mfl., havde valgt i deres fritid at medvirke til nogle samfundsnyttige opgaver, som de fandt vigtige. Her oplevede Johnny G. Larsen, at medlemmerne var et spejl af samfundet, en oplevelse han senere genkendte i et tilsvarende stort engagement i redningsberedskabet, hvilket han fandt meget berigende og udviklende. - Min egen drivkraft har også altid været et ønske om at være med til at gøre en forskel til gavn for samfundet. Så set med de samfundsbriller på er denne nye Samtænkningssektion utrolig spændende, siger Johnny G. Larsen. FOTO: JESPER LANGHOFF Johnny G. Larsen sluttede sin 40 år lange karriere i Beredskabsstyrelsen som kolonnechef, da han sidste år gik på pension som 60-årig. I dag er han bindeled mellem virksomhedshjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen i Samtænknings- og Aftalesektionen i Hjemmeværnskommandoen på Kastellet i København. udvalgt til sammen med Beredskabsstyrelsen at deltage i internationale, humanitære operationer. Den gamle hunter Det er en del af forklaringen på, at Johnny G. Larsen i dag er en af medarbejderne i virksomhedshjemmeværnets nye Samtænknings- og Aftalesektion (SAS). Men ikke mindst den sidste del af cv et hører med til historien. For i 2003 toppede Johnny G. Larsen karrieren med en stilling som chef for Beredskabsstyrelsen Respekt for hinandens jordbærbed Hans opgave bliver først og fremmest at styrke og udbygge kontakten mellem virksomhedshjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen skabe accept af samtænkningen og opbygge et netværk. - Jeg håber, at jeg i samarbejde med mine nye kollegaer her i hjemmeværnet samt de øvrige beredskabsmyndigheder har lidt at bidrage med. På Bornholm lykkedes det os jo at opbygge en stærk strategisk enhed, både lokalt på øen og med bro til de baltiske lande. Og fra min tid i Carlsberg har jeg lært en stor virksomheds liv at kende lært, hvad der driver den, og hvordan man tænker i kundens behov. Når det er sagt, ved jeg - og tillægger det stor vigtighed - at man skal respektere sektoransvaret. Det er respektløst at trampe rundt i hinandens jordbærbed. Det kan kun skabe mistillid til ens adfærd. Gensidighed, tillid og hjælpsomhed m.v. er for mig nogle centrale nøgleord. For Johnny G. Larsen er hele omdrejningspunktet et godt beredskab, som netop bliver til i et samarbejde mellem de myndigheder og instanser, der har forstand på og erfaring med det. Og skræller man alt andet væk, handler et godt beredskab om én eneste ting, mener Johnny G. Larsen: - Tryghed! At man som borger oplever, at ens sikkerhed og tryghed tages alvorligt. Og at borgeren er i centrum i den bestræbelse. Og det gælder helt fra politibilen på gaden, som skal signalere tryghed og helt op til virksomheden, der ved, hvordan den skal agere, hvis der sker en alvorlig hændelse. Det er

Johnny G. Larsen 11 utroligt vigtigt, at man er tryg i det samfund, man vokser op i. Og her er det så vigtigt, at alle elementer spiller sammen politi, beredskab, forsvar, hjemmeværn, kommune osv. Og at vi i fællesskab sammen lærer af hinandens erfaringer, f.eks. fra den store fyrværkerikatastrofe i Seest. Og her er der stadig land at vinde, mener Johnny G. Larsen. - Vi er dygtige i dag, men vi kan blive endnu dygtigere til at arbejde sammen på tværs og løfte i fællesskab det, vi kalder samtænkning. Den opgave er Johnny G. Larsen og hans kolleger i Samtænknings- og Aftalesektionen så i gang med at bygge op. Det kræver først og fremmest accept hele vejen rundt af alle samarbejdspartnere både virksomheder og myndigheder. - Fra min tid i Carlsberg-koncernen kan jeg se, hvor vigtigt det er, at alle de faktorer er på plads, når der opstår en situation, hvor man skal gøre noget andet, end man er vant til. Det kan bare være en strejke, eller at produktionen stopper. Det er en krise for virksomheden. Det svarer lidt til, hvis du eller jeg falder om - at der så er nogen i nærheden, som kan yde førstehjælp. Bare i en lidt større skala. Godt set af hjemmeværnet Men hvis samtænkningstanken er så genial, hvorfor ser den så først dagens lys nu i den store skala? kunne man fristes til at spørge. - Jamen, den dybe tallerken er jo for længst opfundet. Vi har bare ikke rigtig brugt den endnu, måske fordi vi ikke har fået øje på den i hverdagen, svarer Johnny G. Larsen. Og at det er virksomhedshjemmeværnet, som føder tanken, har han også en god forklaring på: - Jeg har studeret i de støvede bøger m.v., og der findes mig bekendt ingen andre myndigheder i det danske samfund, som igennem mange år har haft den kontakt med virksomhederne, som hjemmeværnet har. Så selvom samfundet har udviklet sig siden 2. verdenskrig, og vi ikke længere taler så meget krudt og kugler, er det stadig vores opgave - i koordination med virksomhederne - at medvirke til en fortsat drift af virksomheden i en krisesituation i ordets bredeste betydning. Og det er godt set, - Vi er dygtige i dag, men vi kan blive endnu dygtigere til at arbejde sammen på tværs og løfte i fællesskab det, vi kalder samtænkning. at der her er et udækket behov. At Hjemmeværnskommandoen sammen med virksomhederne konstaterer, at der er opstået nye behov, som skal dækkes, for eksempel at lytte til virksomheden: Hvad oplever I som en krise? Hvilket behov har I for beredskabsværktøjer, så vi sikrer en fortsat drift af virksomheden både til gavn for virksomheden selv, men også for det samfund, den er en del af. Og her mener jeg, at virksomhedshjemmeværnet - absolut ikke alene, men i et tæt samspil med de øvrige beredskabsmyndigheder - har en helt unik indgangsvinkel, konstaterer Johnny G. Larsen. n blå bog johnny gudmund larsen, 60 år 2009 - beredskabsfaglig koordinator i Samtænknings- og Aftalesektionen. 2009-2010 President elect for Rotary Bornholm/Rønne. 2006 Formand for Folk & Forsvar, Bornholm. 2003-2008 chef for Beredskabsstyrelsen Bornholm og regionschef for Beredskabsregion VII. 1997-2003 næstformand i foreningen af Kommunale Beredskabschefer i Danmark, kreds 1 Storkøbenhavn. 1990-2003 beredskab Storkøbenhavn, operativ chef ved den fælles kommunale organisation (omfattende ca. 1.3 millioner borgere med reference til 19 borgmestre og overborgmesteren). 1986-2003 informationsofficer ved Hjemmeværnsdistrikt VII. 1984-1990 carlsberg koncernen, uddannelses- og personaleudviklingschef. 1978-1984 hjemmeværnet, uddannelsesofficer ved Hjemmeværnsregion VI. 1966-1978 forsvaret, Dronningens Livregiment (radiomand/ telegrafist) og Jægerkorpset (70-78), befalingsmand og officer. FOTO: JESPER LANGHOFF

12 tankerne bag... Vi stiller specialister til rådighed I en stadig mere kompleks verden, ikke mindst på det sikkerhedspolitiske område, er det nu mere vigtigt end nogensinde at udvikle og forbedre beredskabsplanlægningen både nationalt, men også lokalt på den enkelte virksomhed. Det er her, virksomhedshjemmeværnets nye afdeling, Samtænknings og Aftalesektiotankerne bag den nye samtænknings i hjemmeværnskommandoen Målet med den nye sektion i Hjemmeværnskommandoen er i højere grad end tidligere, at kunne imødekomme virksomheders specifikke krav på sikkerheds- og beredskabsområdet. Af Tonny Bender Virksomhedshjemmeværnet har nu gennem de sidste godt 50 år indgået aftaler med samfundsvigtige virksomheder om at være en del af deres beredskabsløsning mod menneske- og naturskabte hændelser eller katastrofer. Traditionelt har løsningen bestået af bevogtning og adgangskontrol, udført af militære enheder med ansatte fra de pågældende virksomheder. De 3 aftaletyper nen, kommer ind i billedet. Sektionen samarbejder med beredskab, erhvervsliv, politi og forsvar. Målgruppen for de nye tiltag er især små og mellemstore virksomheder, der ikke i forvejen har en beredskabsorganisation. Samtænknings- og Aftalesektionens nye aftalekoncept bygger på et samarbejde på tværs af myndighedsområder, hvor de tre primære samarbejdspartnere er Beredskabsstyrelsen, politiet og hjemmeværnet. Hovedopgaven er at forebygge og imødegå kritiske hændelser af enhver art. Udover tværfaglig videndeling og netværksdannelse rummer Samtænknings- og Aftalesektionens tilbud 3 aftaletyper, som ses på side 13: Rammeaftaler med styrelser Udover de tre aftaletyper indgår vi rammeaftaler på styrelsesniveau. Rammeaftaler giver adgang til at samarbejde med de virksomheder, der indgår i den specifikke styrelses område, f.eks inden for sektorer som energi, transport eller telekommunikation.

tankerne bag... 13 og aftalesektion Aftaletype A Aftaletype A kalder vi for intentionsaftalen. Aftalen indgås mellem virksomheden og hjemmeværnet med henblik på at skabe forudsætning for et samarbejde om opbygning eller styrkelse af virksomhedens beredskabskultur. Dette gøres igennem tværfaglig rådgivning, deltagelse i fora for erfaringsudveksling samt gennem nyhedsbreve og lignende. Formålet med denne aftaletype er at forbedre den organisatoriske robust- og parathed ved kritiske hændelser samt at få risikostyring på dagsordenen i virksomheden. aftaletype B Aftaletype B, kompetenceaftalen, indgås med henblik på kompetenceudvikling på virksomheden. Udover indholdet i aftaletype A tilbydes virksomheden en række funktionsbaserede kursusmoduler. De pædagogiske principper bygger på filosofien accelerated learning, og organisationstilgangen baserer sig på principperne bag den lærende organisation. Som en del af kursusforløbet tilbydes hver enkelt kursusdeltager, der tegner et medlemsskab med virksomhedshjemmeværnet, et opfølgende korterevarende og individuelt sparringsforløb med henblik på støtte og vejledning i den videre anvendelse af den tilegnede viden. Formålet med denne aftaletype er at opbygge intern viden, som sikrer indsigt i og forståelse for virksomhedens vigtige rolle som en del af samfundsberedskabet. aftaletype c Aftale C er samvirkeaftalen. Flere danske virksomheder har allerede denne aftale. Den indgås med henblik på opretholdelse af daglig drift under kriseforhold. I denne aftale opbygges en militær enhed, mest bestående af virksomhedens egne ansatte, der kan støtte virksomheden med overvågning og tilsyn. Enheden kan endvidere under forøget beredskab, og under politiets koordinerende ledelse, bevogte samfundsvigtige installationer.

14 kyndbyværket Kyndbyværket er siden 1990 erne i stigende grad også blevet brugt til øvelser og træning. Både det geografiske areal og de mange store bygninger på værkets område gør det særligt velegnet. FOTO: STEEN HERDEL det er vejen frem Det lokale samarbejde på Kyndbyværket mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værkets ledelse fungerer lige efter bogen. Det giver både en større tryghed og et bedre beredskab, end værket ellers ville have, mener sikkerhedsleder Rolf Baden. Af Tina Juul Rasmussen

kyndbyværket 15 - I virkeligheden er det fremtidens styrke at vi i tilfælde af særlige hændelser, hvor vi ikke kan få andre aktører på banen, har et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet, som er særdeles velegnet til det lange, seje træk. De kan på forholdsvis kort tid stille med mange mand og blive der længe. Det kan politiet eller det almindelige beredskab ikke. Sådan beskriver sikkerhedsleder på Kyndbyværket i Nordsjælland, Rolf Baden, styrken ved det samarbejde, virksomhedshjemmeværnet har haft med energisektoren siden 1951. Og han ved, hvad han taler om, for samarbejdet har såmænd stået sin prøve både under mange øvelser, men også i et enkelt rigtigt tilfælde, som kom bag på alle, fortæller sikkerhedslederen: - I maj 2006 havde vi en lækage på en af værkets olieledninger, som vi ikke var forberedt på. Det skete midt om natten - tilfældigvis under netop en hjemmeværnsøvelse, så hjemmeværnet var bl.a. med til at lægge flydespærrer ud. Da stod samarbejdet virkelig sin prøve, og det fungerede fint, fortæller Rolf Baden og henviser også til fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i november 2004. - Her så man også, at det almindelige beredskab og politi ikke har mandskab nok til at afspærre så stort i et område i mange timer. Men det kan hjemmeværnet, samtidig med at deres folk ofte er meget alsidige i håndteringen af både redning, brand, miljø, adgangskontrol osv. Indgår i beredskabsplanen Kyndbyværket ligger naturskønt i det nordsjællandske Hornsherred helt ned til Isefjorden. Værket, som blev bygget i 1940, er i dag et nød- og spidslastanlæg, som i løbet af ganske kort tid kan producere store mængder energi, hvis andre anlæg på Sjælland skulle svigte. Og siden 1951 har værket haft et mere eller mindre formaliseret samarbejde med virksomhedshjemmeværnet. I dag er samarbejdet ganske formelt nedfældet i en skriftlig aftale, som både værket og virksomhedshjemmeværnet er glade for. For Kyndbyværket har ligesom alle andre kraftværker og forsyningsselskaber en lovpligtig beredskabsplan, der beskriver, hvordan man håndterer problemer, der måtte opstå. Og det gælder alt fra stormvejr over miljøkatastrofer til terrortrusler. - På Kyndbyværket har værkets ledelse, politiet og hjemmeværnet sammen udarbejdet et afsnit i beredskabsplanen, hvor det virksomhedshjemmeværnskompagni, som er tilknyttet værket, indgår, fortæller næstkommanderende i Energigrenen, løjtnant Keld Yde, der har været tilknyttet virksomhedshjemmeværnet siden 1984. Selv har han en fortid som sikkerhedschef hos NESA(i dag Dong Energy, red.). - Hvis der kommer trusler, oplæg til terror eller andet, kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol og bevogtning med patruljer, kontrol af indkommende post og leverancer til værket osv, tilføjer han. FOTO: STEEN HERDEL Vi har i dag en lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder som os til at have et beredskab mod f.eks. terror. Og i denne forbindelse har vi stor nytte af den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket siger sikkerhedschef Rolf Baden. forpligtelse. Både det geografiske areal og de mange store bygninger på værkets område gør det særligt attraktivt. - Der er jo ikke mange steder i f.eks. København, hvor du har så stort et område at øve dig på. Det gør, at vi kan lave nogle meget realistiske øvelser, og vi har faktisk haft gæster helt fra USA s Navy Seal, som gerne ville bruge vores faciliteter, fortæller Rolf Baden. I hans tid har holdningen til og behovet for et samarbejde med virksomhedshjemmeværnet helt klart også ændret sig til det endnu bedre. - Tidligere var vores øvelser jo meget inspireret af den kolde krig og fjenden fra øst. Men med murens fald skete der et paradigmeskift i 1990 erne, og man stod måske lidt uforstående fra virksomhedens side overfor, hvad man nu skulle bruge et samarbejde med hjemmeværnet til, i og med at koldkrigs-truslen var forsvundet. Men efter 11. september og tiden med terrorisme har vi fået et klart billede af, hvem fjenden kan være. Så nu taler vi også havnesikkerhed, terrorsikkerhed osv. Og i den forbindelse fik vi også en helt ny lovgivning, som forpligter samfundsvigtige virksomheder som os til at have et beredskab mod terror. Og i samme åndedrag fik vi så endelig den formelle samarbejdsaftale mellem virksomhedshjemmeværnet, politiet og værket på plads. Så man kan sige, at i dag støtter lovgivningen op om vores sam- fortsættes side 18 FOTO: STEEN HERDEL Lovgivningen fremmer samarbejdet Kyndbyværket er siden starten af 1990 erne i stigende grad blevet brugt til øvelser og træning som et led i en samfundsmæssig Under politiets koordinerende ledelse kan virksomhedshjemmeværnet indsættes på opgaver som adgangskontrol og bevogtning.

16 kyndbyværket - Vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter anmodning fra politiet. arbejde. Det gør også, at helhedstanken om det danske totalforsvar at alle kan hjælpe hinanden giver ny mening, mener Rolf Baden. - Ja, og det handler jo ikke kun om terror, men om alle kriser også naturkatastrofer, oversvømmelser, ildebrande og redningsopgaver, tilføjer Keld Yde. FOTO: STEEN HERDEL FOTO: TONNY BENDER Samarbejdet kræver mod Gennem de mange øvelser i årenes løb har virksomhedshjemmeværnet også fået et dybtgående lokalkendskab til værket og dets omgivelser, og det kan være en stor styrke, understreger Rolf Baden: Bare sådan en ting, at de har øvet sig i at finde rundt herude i mørke, er jo en ekstra styrke og noget, man måske ikke lige tænker på. Så på den måde bliver hjemmeværnet en ekstra stor ressource, man kan trække på, og som er hurtig at sætte ind, netop fordi man har trænet mange af scenarierne på forhånd. Og det giver os en stor tryghed, at kompagniet kun er knyttet hertil. De er vores og kender virksomheden fra a til z. Netop derfor kan det så undre, at langt fra alle kraftværker i Danmark har et formelt samarbejde med virksomhedshjemmeværnet. Men det kan Rolf Baden godt forklare: - Det kræver, at ledelsen kan se, hvad samarbejdet skal bruges til. Og det kræver et vist mod at åbne sin virksomhed for f.eks. øvelser, men man får meget igen. Det svarer til, at man betaler til en slags forsikringsordning, og den dag behovet opstår, har man en rigtig god dækning, siger han og lægger heller ikke skjul på, at det kræver ressourcer i virksomheden at vedligeholde samarbejdet: - Det koster tid. Og hvad nu, hvis noget går galt - hvad vil naboerne så sige? Det kan også trække presseopmærksomhed til. Vi har da haft tv-hold, som ville ind og filme under en øvelse, hvilket ikke er tilladt. Det kræver også velvilje fra de ansatte. Der kan jo ligge en mand i grønt camouflagetøj et sted, og de risikerer at blive stoppet ved porten om morgenen og skal vise id-kort som led i en øvelse eller at der står en fremmed mand i brusekabinen om morgenen efter en natlig øvelse, pointerer Rolf Baden. - Så: Hvis man har forventninger om en veltrænet samarbejdspartner, er man nødt til at åbne op og sætte ressourcerne af, bl.a. ved at have mindst én kontaktperson til hjemmeværnet på virksomheden. Fordelen er, at man med en forholdsvis lille indsats formentlig kan øge sit beredskab ganske betragteligt på en lang række punkter. Plus at man får noget inspiration til at løse opgaver på helt andre og spændende måder, siger Rolf Baden. Han er heller ikke i tvivl om, at man i fremtiden vil se en tættere tilknytning mellem virksomhedshjemmeværnet og virksomhederne. - Vi har allerede set, hvordan de går ind og påtager sig nye opgaver, som løses under forøget sikkerhedsberedskab og efter anmodning fra politiet. F.eks. adgangskontrol, redning og bevogtning osv. På sigt kan der måske også blive tale om opgaver, der er klimarelaterede, f.eks. som et led i ekstremt vejr. Så jeg tror, vi vil se, at spændet af samfundsopgaver for hjemmeværnet vokser. Vi har allerede haft fugleinfluenza og Seest-katastrofen. Men nogle af opgaverne vil kræve en ny læring af myndighederne at de ser mulighederne og styrken i samarbejdet. Det er traditioner, som først skal etableres. Men hos os lokalt fungerer samarbejdet fint og vi er enige om, at det er vejen frem, fastslår Kyndbyværkets sikkerhedsleder. n

Diverse 17 mere information om virksomhedshjemmeværnet www.vhv.nu Hjemmeværnet består af: hærhjemmeværnet, marinehjemmeværnet, flyverhjemmeværnet og virksomhedshjemmeværnet P.t. er virksomhedshjemmeværnet organiseret i 3 grene: Energi-, tele- og jernbanehjemmeværnet med følgende virksomheder tilknyttet: Energistyrelsen TDC A/S Danmarks Radio Post Danmark A/S DSB og Trafikstyrelsen Fynsværket Kyndby- og Enstedværket Nordjyllandsværket Amagerværket Energi Midt A/S Energinet.dk Vattenfall A/S Systematic A/S

18 organisationen lidt om virksomhed organisering Stabens hovedopgave er at støtte, uddanne og udvikle virksomhedshjemmeværnets 3 grene, underafdelinger og hjemmeværnssoldater i henhold til aftalerne med virksomhederne. Vi er landsdækkende, idet vores tre grene og 16 underafdelinger dækker hele Danmark, dog undtaget Bornholm. Medlemmerne i virksomhedshjemmeværnet uddannes og trænes primært i at sikre og beskytte særligt sårbare anlæg og installationer, men modtager også uddannelse inden for fag som førstehjælp, brandbekæmpelse, miljøopgaver og almindelig hjælp til politiet. Opgaverne i Ringsted løses inden for følgende områder: Chef for uddannelsessektionen Major Karsten Thomassen: Daglig leder af staben i Ringsted. Uddannelser i virksomhedshjemmeværnet. Uddannelsesofficer Kaptajn Peter Spange: Sagsbehandler for jernbanehjemmeværnet. Sagsbehandler inden for områderne forbindelsesofficersvirke ved totalforsvarsregionerne, patruljetjeneste og international tjeneste. Uddannelsesofficer premierløjtnant martin nielsen: Sagsbehandler for telehjemmeværnet. Information og hvervning. Uddannelsesbefalingsmand seniorsergent claus frausing: Sagsbehandler for terræn, skydning, indkvartering og forplejning. ansvarlig for arrangementsstyring, tjenestetidslister og arbejdsmiljø. Næstkommanderende Oberstløjtnant John Flarup: Overordnet ansvar for staben i Ringsted. virksomhedshjemmeværnets organisationsudvikling, herunder nye virksomhedsområder. tillige chef for virksomhedshjemmeværnsafdelingen med Samtænknings- og Aftalesektionen på Kastellet. ringsted kaserne

organisationen 19 shjemmeværnets Uover de tre faglige koordinatorer i Samtænknings og Aftalesektionen i Hjemmeværnskommandoen består virksomhedshjemmeværnet også af selve forvaltningsdelen, staben, i Ringsted. Virksomhedshjemmeværnets stab i Ringsted består i øjeblikket af fem militære og fire civile fastansatte medarbejdere. Personelmedarbejder assistent Karin Skannou Økonomimedarbejder overassistent Marianne Sylvander Sekretariatets leder Kontorfuldmægtig Lotte Christiansen: Administrationsmedarbejder assistent Anne jørgensen overordnede ansvarlig for den samlede administration.

20 kristian thrane vammen ambassadør på flere niveauer