Sag 9: Anlægsprogram for trafikal infrastruktur 2017-2020 Og vi går videre til den næste sag på dagsordenen, som er sag nummer 9, som er anlægsprogram for trafikal infrastruktur 2017-2020. Hvem ønsker ordet til den? Ango Winther, Socialdemokratiet. Værsgo. Ango Winther (S): Ja, jeg prøver lige en gang mere. Anlægsprogrammet for 2017-2020 fortæller om de vejprojekter, som det er tænkt, der skal arbejdes med i perioden. Det er blandt andet en finansieringsplan over Bering-Beder, det er en udvidelse af Viborgvej, og det er andre steder, hvor trafikken virkelig presser på i forhold til at få lavet nogle varige løsninger. Der er tradition for, at den her sag den lige vender Teknisk Udvalg, hvor at vi kigger på de ting, der ligger i den, men også her er vi bekendt med, at der er nogle, der gerne vil have foretræde for udvalget. Så en tur i udvalget. Så er det Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard (V): Vi står over for en indstilling med mange nye veje og større reguleringer. Anlægsprogram der fastlægger investeringer i den trafikale infrastruktur for 2017 og giver nogle retninger og bud og prioriteringer for 2018-2020. Der er en hel række prioriteringer og ønsker, og vi synes helt overordnet, at vi skal prøve at diskutere og vende dem i Teknisk Udvalg. Et af bilagene peger på en mere fremkommelighed på Oddervej, øget kapacitet, og det er en del af det, der hedder budget 2016-2019. Det skabte jo en del røre, ikke at man ønskede den udvidelse af vejen, det tror jeg, at der var en bred tilslutning til, men at det gav nogle begrænsninger i forhold til de lokale borgere. Lukning af Sandmosevej og efterfølgende forskellige afprøvninger, og nu en fastholdelse af, at man kun kan komme højre ud af den lokale vej. Der er en del borgere, der har henvendt sig til mig efterfølgende de her sager, at vi har set i Teknik og Miljø omkring en hel række uhensigtsmæssige ting, herunder fyring af en forvaltningschef, der i øvrigt havde masser at gøre med Sandmosevej og lukningen af den. Måske skulle gentænke den her åbning. Var det den pågældende embedsmand, der var for frembrusende og trykkende i den her sag, eller var det virkelig et politisk ønske? Det synes jeg, at det kunne vi godt stille spørgsmålstegn over for. Det kunne vi jo prøve at drøfte i Teknisk Udvalg. Når man nu har de her mange og rigtig mange af dem udmærkede projekter, så er der beskrevet en del af det, omkring referencer til forskellige budgetter. Eksempelvis er der en 3-2, hvor der er en budgetaftale, der refereres til til 2016-2019. Og så pludselig så har vi en, der hedder A-5, MOVE, Viborgvejkryds, er det også en budgetaftale, eller hvad er det, det er? Jeg kan godt huske det, men jeg synes, at materialet rådmanden sender frem til både offentlighed og byråd er mangelfuld. Man kunne godt kalde de ting ved de navne, de havde, i stedet for at fremstå som om, at det er noget rådmanden, han har tilvejebragt. Jeg kender de her sager særdeles godt, og en del af det her budgetaftale, hvor at vi i Venstre har været med til at sikre, at der kom en fremdrift på det her område. Jeg ved godt, at det ikke er blomster, der er groet i rådmandens baghave, men retfærdigvis så synes jeg, at man skal kalde tingene ved de navne, de har. Et af bilagene til den her sag, det er en mindre lille ting, som vi også godt vil drøfte i udvalget. Den hedder F-2 punkt 6, Løgtenvej/Kirkeholtvej, det er en regulering der er i det område, et stærkt ønske der har været for Syddjurs Kommune, og det synes vi jo er udmærket, at man på tværs af kommunegrænserne kan
diskutere forhold, at der vedrører de enkelte kommunes borgere. Det der er lagt op til fra rådmandens side er, at man nu laver det sådan, at de borger der kommer fra Hornsletssiden af, som skal ind i Aarhus Kommune, at de nu får en fortrinsret, når vi taler om Løgtenvej fra nord og Kirkeholtvej fra øst. Det er ikke det, at borgerne i Løgten Skødstrup synes er en god ide. Det er udmærket at tage hensyn til Syddjurs Kommunes ønsker. Man kunne vel som minimum have spurgt fællesrådet, som man i øvrigt, har jeg en god fornemmelse af, har et godt samarbejde med. Hvorfor har man ikke inddraget dem i de ønsker om, hvad at de har ønsket? I Venstre der ønsker vi en rundkørsel. Jeg har også haft den mulighed for at tale med rådmanden et par gange om den her sag, og jeg håber, at vi i fællesskab kan finde en løsning på den her lille ting. Jeg tror, at økonomien vil kunne række, en relativ beskeden forskel på den shuntløsning, der er lagt op til, hvor at vi lægger op til en rundkørsel, hvor det giver nogle gode muligheder for alle omkring det her område. Det skulle være de indledende bemærkninger. Tak for det. Så er det Peter Hegner Bonfils, Enhedslisten / De Rød-Grønne. Peter Hegner Bonfils (EL): Ja altså helt overordnet set, så synes vi måske, at der ligger lige lovlig meget sort asfalt og ting og sager, der peger i den forkerte retning. Men sådan er det jo, når et lidt øv forlig skal udmøntes. Derudover så vil vi sådan set gerne diskutere de KB-rammebeløb, der ikke er afsat til specifikke projekter og se om vi ikke i udvalget skulle pege på nogle af de rigtig, rigtig mange ønsker, der er fra fællesrådene, ikke mindst i forhold til stiønsker. Nu kan vi jo se, at man går lidt rundt om den varme grød omkring en ny cykelplan. Men vi synes da egentligt, at det ville være meget rart måske at være lidt på forkant med diskussionen omkring den. Fordi det kommer jo til at kræve en hel del anlæg. Og jeg kan i hvert fald godt også varsle, at vi i forbindelse med udvalgsbehandlingen også har tænkt os at tage behovet for flere cykelstier og bedre cykelforbindelser op. Så er det Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Ja, det er jo ikke fordi, der er så meget nyt i den her indstilling, og det er sådan set også reelt nok. Det er jo mange indstillinger, som byrådet tidligere har behandlet, som der nu afsættes økonomi til eller projekter der skal færdiggøres. Og på den front så har vi sådan set ikke de store indvendinger eller bemærkninger til de konkrete projekter. Altså mange af pengene går jo til projekter, som tidligere er byrådsvedtaget. Der er to ting, som vi godt vil vide lidt mere om. For det første så forstår jeg ikke helt, hvorfor det tager så lang tid at få færdiggjort den her nye analyse omkring sikre skoleveje. Det er lang tid siden, at vi kunne se, at man var gået i gang med det. Jeg kunne også forstå, at man skulle være færdig med at være rundt og samle data i december måned. Men det er vi i hvert fald nysgerrige på, hvad status er på det arbejde. Den anden del som jeg synes er væsentlig mere interessant, og det er så en lille detalje, der gemmer sig i indstillingen. Det er jo de bemærkninger der er omkring Marselistunnellen. Hvor at vi nu kan se, at der arbejdes med en revurdering af projektgrundlaget. Det synes jeg da er interessant i sig selv. Herunder økonomien, det synes jeg også er interessant. Og så selvfølgelig at man har lavet den her obligatoriske genansøgning til Økonomi- og Indenrigsministeren for er det fjerde eller femte gang, man laver sådan en fornyet ansøgning.
Grunden til at jeg synes, at det er interessant, det er fordi, det stiller jo spørgsmålstegn ved, skal Aarhus Kommune til at bruge ressourcer på at få lavet en fornyet VVM-redegørelse? Så taler vi måske ekstra udgifter på 15-20 millioner kroner, hvad ved jeg, måske noget i den stil, måske mere, måske mindre, men i hvert fald et pænt millionbeløb. Er udgangspunktet, at vi skal have en anden løsning end en tunnelløsning? Det synes vi jo vil være positivt. Vi mener, at der var nogle alternativer, der ikke blev afdækket ordentligt dengang, og det er vi selvfølgelig også selv medskyldige i. Men i hvert fald alternativer som er dukket op siden, som vil kunne lave et væsentligt billigere projekt end det, som der er på tegnebrættet nu for et forløb omkring Marselis Boulevard. Blandt andet mulighed for at afblænde nogle af sidevejene eller bare lave underføringer ved nogle af de større veje eller overføringer ved nogle af de store veje, i stedet for at lave sådan et langt rør, der koster halvanden milliard. Så egentligt synes vi bare er interessant også bare nu at notere, at der åbenbart er nye tanker i forhold til det her oprindelige projekt, som har ligget rigtig mange år, og som man kan diskutere, som er så relevant, som nogen vil gøre det til. Vi i er hvert fald interesserede i også i forbindelse med udvalgsbehandlingen at få uddybet, hvad ligger der egentligt mere præcist af indhold i de her fire linjer omkring Marselistunnellen. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Den forrige sag vi behandlede cementerer ambitionsniveauet om en by, der vokser, rammer 450.000 indbyggere i 2050. Og med det ambitionsniveau vi har på infrastrukturen, så passer det måske med, at vi kan lade borger nummer 450.000 være den første bilist på Bering-Bedervejen, fordi med den opsparingshast vi har på nuværende tidspunkt, så matcher det cirka med 2049, og så kan det være, at vi lige kan, så skal der måske lige streges lidt op på Bering-Bedervejen, og så er vi klar til i 2050 at lade den første bilist køre igennem det vejanlæg. Derfor er vi også glade for, at den her kommer en tur i Teknisk Udvalg, så vi lige kan få en grundig diskussion omkring ambitionsniveauet, og også tage hul på debatten omkring prioritering, den ligger også og venter til senere på året, men ingen tvivl om at ambitionsniveauet, det skal der gøres noget ved. Der er ganske enkelt ikke asfalt nok. Og det kommer vi til at diskutere både i dag, i Teknisk Udvalg, når den kommer tilbage og ikke mindst i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger. Så er det rådmand Kristian Würtz, Socialdemokratiet. Kristian Würtz (S): Anlægsprogrammet er jo en indstilling, der giver et overblik over, hvad det er, vi bruger den lille milliard kroner, som Aarhus Kommune over de næste fire år bruger på infrastruktur til. Det er omtrent en kvart milliard kroner i år alene, vi bruger på infrastruktur. Og det er jo alt fra de helt store projekter med letbanebyggerier og vejudvidelse på Viborgvej til de små skolevejsprojekter, som gør en forskel henne om hjørnet i lokalområdet. Det er også en byrådsindstilling, som er omgærdet af rigtig mange traditioner i forhold til indholdet af byrådsdebatten. Fordi nogle af de ting som vi hver især som partier, som ordførere kæmper for år efter år, de får lov til at fylde debatten. Det er alletiders. Jeg er glad for den modtagelse, der er, og så også betrygget, jeg var lige ved at blive nervøs ved den foregående sag over graden af forelskelse fra Venstres ordførers side, men jeg kan så fornemme, den er dampet af igen. Jeg synes næsten, at man må glæde sig
over de rigtig mange initiativer, der i øjeblikket udfolder sig på de aarhusianske veje. Det er faktisk rigtig mange af de aarhusianske indfaldsveje, som i de her år oplever, at der bliver arbejdet med kapacitetsforbedring. Det allerflotteste resultat er vel på Viborgvej, hvor, hvad hedder det, rejsehastigheden i myldretiden om morgenen ind mod Aarhus er næsten halvvejeret med de krydsombygninger, vi har lavet. Og det er rigtigt, at de er blevet gjort muligt takket være en bred aftale i Aarhus byråd, som Venstre også har været med i. Venstre kunne desværre ikke stemme for det anlægsprogram tilbage i 2015, hvor vi rent faktisk satte gang i arbejderne, men det ville selvfølgelig være forkert at give sig til at drille med det sådan en aften som i aften, hvor stemningen skal være god. Lad os tage behandling af den her sag i Teknisk Udvalg i den fine og fordragelige gode samarbejdsånd, som vi altid har, og så er jeg sikker på, at vi finder nogle rigtig gode løsninger på de spørgsmål, som udestår. Godt. Jeg har ikke, der kom en markering der, Gert Bjerregaard, Venstre. Værsgo. Gert Bjerregaard (V): Det gav mig lige anledning til at give rådmanden en bemærkning. Vi kunne jo høre her i aften om, at den lille ting der blev nævnt i forhold til anlægsprogram og også i forhold til Løgten Skødstrup, om man er villig til at kigge på den? Det tror jeg, at der er mange ude i det område, der lytter efter. Og så vil jeg sige, jo der var da en pæn blomst den aften, hvor vi skulle se, om vi kunne få det budget til at hænge sammen, men betingelsen det var jo at tage en hel favnfuld tidsler, og der valgte vi så at sige nej. Det er relevant, det at Jan Ravn Christensen tager op i forhold til sagen omkring Marselisborgtunnellen. Helt sikkert. Der ryster vi jo ikke på hånden i Venstre. Man kan jo sige, at det før vi kommer i gang, det mindre statslige kroner mister vi. Og jeg skal da hilse og sige, at vi i Venstre er meget ivrige for at få sat skovlen i jorden. Og det glæder mig også, at borgmesteren, efter at vi nu igen har bragt det op, at man også er lydhør over for borgmesteren og har sendt endnu et brev. Nu er det så en brev regering, så kan vi håbe, at det bliver bedre i forhold til en midlertidig lånefinansiering på det restbeløb, vi har til tunnellen, så vi allerede kunne starte op måske i starten af 2019. Selvom jeg nok har en fornemmelse af, at både borgmester og rådmand helst så, at det blev skubbet hen midt i 20erne, altså mod 2025. Det bliver ikke med Venstres stemme. Og jeg er også bekymret for, om der kommer en alternativ model for at skal til at benytte sig af nogle af de mange midler, at vi prøver at sparre op til det vigtige, vigtige projekt for Aarhus havn. Så må jeg tilslutte mig Marc Perera Christensens bekymring i forhold til Bering-Bedervejen. Det bliver et krav fra Venstre, at der skal være en opsparing, en opsparing der batter, så at vi også kan få den vej, ikke i ja som Marc Perera Christensen sagde i 2049, men vi har en forhåbning om, at vi kan også komme i gang med det projekt om en fire-fem år. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige. Værsgo. Lars Boje Mathiesen (NB): Det er klart, når Aarhus udvider, når Aarhus bliver større, når vi bliver flere mennesker, så skal der være flere veje og der skal være bedre veje. Og for Nye Borgerliges side skal der faktisk være positive tilkendegivelser omkring den her plan, som ligger her. Jeg synes, at man tager fat omkring nogle af de punkter, som der er nødvendigt, for at Aarhus også kan udvikle sig fremadrettet. Vi deler selvfølgelig de synspunkter, som har været fra visse andre partier omkring Bering-Bedervejen.
Vi deler ikke Venstres synspunkt pt. omkring Marselisborgtunnellen. Vi har den holdning, at når der er ved at være finansiering til det, så skal vi vurdere det her projekt. Indtil videre er der ikke finansiering til det, og trods at man gentagne gange har banket på hos staten og spurgt, om man ikke kan få lov til at låne penge, så har man fået et nej, det kan I ikke. Og projektet bliver dyrere, og projektet bliver dyrere jo længere tid vi venter. Og jeg synes faktisk, at det er næsten ved at være på sin plads, at vi måske får vurderet udgifterne til det projekt. Når man laver nye overslag, og det er der blevet lavet løbende på den her Marselisborgtunnel, så bliver den jo hele tiden dyrere. Og det er da meget interessant at sige, jamen står vi med en regning på 1,2 milliarder eller står vi med en regning på 1,5 milliarder, eller står vi med en regning på 2 milliarder, eller hedder den nu 2,4 eller hvad hedder den? Og det er der altså en del usikkerhed omkring nu. Og derfor har det vel også en usikkerhed omkring, hvor mange penge skal der til for det her. Og det har også noget at gøre med, er det her stadigvæk et projekt, som samfundsmæssigt er rentabelt? Det har jo noget betydning for, hvad den samlede pris bliver for det. Så derfor synes vi, at det her er et område, som vi bliver nødt til at genbesøge og vi skal kigge nærmere på. Det er jo endnu en af de her massive store infrastrukturelle investeringer, som vi laver. Vi så hvordan letbanen, de første etaper, blev 48 procent dyrere end beregnet. Altså vi skal ikke stå i en ny letbanesag, hvor Marselisborgtunnel bliver 48 procent dyrere end først beregnet. Så står vi med en kæmpe massiv regning. Og derfor har vi altså et ansvar for, at vi hele tiden løbende finder ud af, hvad koster det her, således at borgerne i Aarhus kan sige okay og tage stilling til, er det her et projekt, som stadigvæk er fornuftigt. Og der fortjener de altså at få nogle friske og opdaterede tal. I forhold til det sidste så er det jo netop det, der ligger i indstillingen, så det går jeg ud fra, at der er bred enighed om. Derudover i forhold til Marselisborgtunnellen, så er der jo, som jeg tror også at det indgik i ordførerens tale fra Venstre, så er der jo netop sendt en henvendelse til indenrigsministeren med henblik på at få et ekstraordinært lån for at komme i gang med projektet. Det er jo sådan set det eneste, der bremser projektet. Og derfor har vi også gentagne gange prøvet at få den mulighed fra skiftende regeringer. Det har desværre ikke været tilfældet, nu prøver vi engang til, og jeg håber da, at man også fra Venstres side vil gøre sin indflydelse gældende på den borgerlige regering, så det forhåbentligt lykkes den her gang. Og så er det klart, at der ligger jo derudover en opgave med at sikre, at vi både får hjælp til at realisere det som overhovedet muligt, men jo også at vi har et godt og retvisende billede af både den økonomiske og den praktiske realisering af det her projekt. Var der markering fra SF? Jan Ravn Christensen, SF. Jan Ravn Christensen (SF): Jamen jeg synes, at det er rart, at vi trods alt får en orientering omkring lidt af det der foregår omkring Marselisborgtunnellen her i byrådssalen. For man må sige det er jo nok en af de ting, vi savner lidt i byrådet, det er information omkring, hvad pokker foregår der med den her tunnel. Det er via pressen, at vi skal få af vide, at der for fjerde gang er sendt ansøgt til økonomi- og indenrigsministeren omkring dispensation. Det er via pressen, at vi skal få af vide, at det EU tilskud, der tidligere er givet til projektet, det er kuldsejlet, og måske endda kuldsejlet for to år siden uden at der er nogen, der har villet fortælle byrådet, at det var det, der var virkeligheden. Altså jeg synes, at det er en ret alvorlig situation, når vi kan se, at der så står fire linjer heri, som det er fuldstændig umuligt at vide, hvad betyder. Betyder det ny VVM-
redegørelse? Betyder det helt ny projekt? Eller betyder det, at vi lader som om, at alt det er uforandret? Og der må jeg bare sige, vi trænger til et helt andet informationsniveau både fra borgmesteren og fra rådmanden i forhold til den her sag, hvis man som byrådsmedlem skal kunne føle sig tryg i forhold til hvad der foregår omkring Marselisborgtunnellen. Det bliver vi nødt til at blive lidt skrappere på. Der tror jeg så også, at jeg kan betrygge Jan Ravn Christensen i, at det er jo netop det, der er intentionen. Det er at få et opdateret grundlag for det her. Der får man jo forhåbentligt hele paletten dækket af ønske. Det ændrer nok ikke på Jan Ravn Christensens holdning til Marselisborgtunnellen kunne jeg forestille mig, men desuagtet så skal man selvfølgelig have mulighed for at få de informationer, man ønsker. Godt, der er ikke flere indtegnede i debatten. Sagen er sendt til behandling i Teknisk Udvalg.