Evaluering af byr dets vilk r

Transkript

1 Evaluering af byr dets vilk r

2 1. Den faste, tilbagevendende struktur p dagsordenspunkter giver overblik En fast struktur p dagsordnerne p tv rs af udvalg er l sevenligt og det er hurtigt at skabe sig overblik over sager i udvalg man ikke selv er medlem af.

3 2. Dagsordenspunkterne er formuleret l sevenligt Der er mange forfattere til dagsordenspunkter, men det bliver mere og mere l Vigtigt at fremh ve det v sentlige og ndringer i forhold til tidl. Praksis. sevenligt Enkelte sager błr komprimeres yderligere, s de ikke fylder flere a4 sider - s hellere underliggende bilag.

4 3. konomien i dagsordenspunkterne er beskrevet, s den er forst elig Vigtigt at vide hvor stor er den rlige konto,som belłbet tages fra, og hvad er der til rest. N r pengene tages fra en pulje, m der gerne st, hvor mange penge der herefter resterer i puljen.

5 4. Antallet af bilag til dagsordenerne er passende Ofte for mange og for lange Vi er medlemmer af et byr d der bestyrer borgere. Det er nłdvendigt at s tte sig ind i meget stof. Der błr v re s f bilag som muligt, men med et resume over resultat og hvor bilagene i łvrigt findes.

6 5. Den politiske kerne i dagsordenspunkterne fremst r tydeligt ind imellem er budskabet pakket ind... m ske for at f sager, der kan v problematiske til at glide igennem re Igen - fremh v sagens kerne - afvigelse fra tidlige praksis - virkning fremover osv. Man skal v re politisk łvet for at vide, hvor der er politik i dagsordenspunkterne. Forst r m ske ikke spłrgsm let??? Ikke altid

7 6. Byr dsmłder hver 3. uge som nu er passende

8 7. Byr dsmłderne har en passende l ngde De varer for lang tid Selv "ekspeditionssager" kan fremkalde indl g af egoistiske s rinteresser Kvaliteten af młdeledelsen er svingende - ligesom kvaliteten af medlemmernes indl g. Det er dog meget vigtigt at bevare den politiske proces i byr dssalen af hensyn til demokratiet. Flere sager burde afgłres af udvalgene Alt for lange, młdeleder błr stoppe de lange debatter noget fłr. Det v rste ved politik i Randers er byr dsmłderne, som er direkte "dr bende" n r de samme personer skal sige noget til alle punkterne. Kan v re for lange.

9 8. Debatten p byr dsmłderne er politisk relevant Der er for meget landspolitik, og ALT for mange gentagelser For det meste men ofte tales der om alt andet end det der er p dagsordenen Der burde v re mere debat om/ interesse om at debatere politikomr der. M ske er det en fejl at vi kun har visionerne til debat i byr det og ikke politikkerne. Den seneste rapport p anbringelsesomr det tilkendegiver at medarbejderne ikke er fortrolige med vore politikker, hvilket vi m głre noget ved!! Alt for mange blander andre emner ind i debatten. Ikke altid, - men kan vel n ppe v re anderledes.

10 9. Udvalgsmłderne har en passende l ngde G lder ikke nłdvendigvis for alle udvalg Fint for S& samt K&F Kan kun tale for dem jeg selv er med i. S svaret p spłrgsm let kan ikke bruges til meget, n r ikke hvert udvalg er specificeret. Jeg svarer for łk

11 10. Forvaltningen kan i tilfredsstillende omfang svare p spłrgsm l p udvalgsmłdet Der kan v re eksempler p i nogle udvalg at debatten drejer sig i nye retninger som kr ver nye undersłgelser. Jeg oplever dog at nogle embedsm nd betragter deres sag som hjerteblod og kan have sv rt ved at forst den politiske proces/drejning. For det meste - ellers kort efter. Ja helt sikkert g ldende for S& og K&F. Lidt ligesom fłr. Der er forskel i udvalgene.

12 11. Der er en relevant politisk debat p de udvalgsmłder, jeg er til Det afh nger meget af młdelederen. Som hovedregel ja.

13 12. Den tv rg ende koordinering mellem udvalgsomr der er tilfredsstillende En s stor fusion og opsplitning af udvalgsomr der i nye sammenh nge har endnu ikke fundet sit leje. Der er fortsat omr der der ikke har fundet naturlige koordinerene og samarbejdsstrukturer. Den seneste rapport p anbringelsesomr det p peger omr der hvor der skal głres en indsats. Alternativt skal der kigges p om sagsomr der skal puljes/sammens ttes anderledes s der opn es besparende synergier i arbejdet fremfor fordyrende barrierer. Is r de komplicerede sociale sager med rigtig mange sagsomr der indblandet er sv rt h ndterbart i det system vi har bygget op. Der er vel lidt sektorisering.

14 13. Antallet af temamłder for byr det er passende Der er for mange S l nge vi har et udvalgsstyre med byr dsmedlemmer der har et civilt job... s ja. Temamłderne er meget vigtige og meget oplysende. Det er et problem at mange byr dsmedlemmer melder afbud til disse młder. Der błr v re flere i starten af valgperioden. Jeg synes temamłderne er vigtige, selv om jeg ikke kan deltage i dem alle. Det giver en god indsigt i de omr der, som man ikke selv besk ftiger sig med som det prim re. Det ligger m ske i overkanten af det tilladelige!

15 14. Emnerne p byr dets temamłder er relevante og aktuelle Udvalgform nd og byr dsmedlemmer błr v re skarpe p hvad vi vil have sat fokus udviklingsaftale for emnerne for det kommende r. Vi har jo selv mulighed for at byde ind med emner. Hvis ikke de er relevante og aktuelle er det vor egen skyld, da vi opfordres til at foresl temaer.

16 15. Der er passende tid p byr dets temamłder Men nogen gange unłdvendigt lange. Tilpas l ngde efter emne isf. standard l ngde. For mig er tidspunktet for młderne uheldigt, men der er passende tid p temamłderne. For lidt tid

17 16. Młdeformen p byr dets temamłder er engagerende Mange afbud tyder ikke p tilstr kkeligt engagement men h nger sammen med antallet af temamłder. Hvis emnet er aktuelt og interesserer politikerne. Desv rre er det ikke alle omr der der interesser politikkerne głr at man p eksempelvis socialomr det skal t nke alternativt for at f budskaberne formidlet. Men vigtigt at holde det p overordnet plan og ikke blive for fagspecifikke. Men igen her, st r jeg helt uforst ende overfor, at garvede politikere SKAL promovere sig selv med deres politiske mening om temaerne, istedet for at lytte og spłrge ind og dermed f viden.

18 17. Servicenfra sekretariater og stabe er god Alle błr l re at fatte sig kortere p papir - kom til kernen - lange afrappporteringer er en pest.

19 18. Politikere og forvaltning har en f lles opfattelse af, hvorledes arbejdsdelingen skal v re Ja, der hvor den er aftalt. Det er personafh ngigt... der er is r enkelte politikere der ikke respektere gr nserne. Det er ogs kulturer i nogle forvaltninger hvor man har sv rt ved helt at respektere politiske beslutninger. Nogle politikere er for meget sagsryttere. Ikke altid.

20 19. Invitationer til arrangementer udsendes i passende tid Det er OK men der skal megen planl der skal v re styr p. gning til, derfor er det et omr de Der er svipsere. N sten altid.

21 20. Information fra forvaltningen kommer p det rigtige tidspunkt Der sker at vigtige bilag fłrst pr N sten altid. I perioder for sent. senteres p f.eks. et udvalgsmłde. Nogle gange lidt sent i forhold til demokratiske processer. Nogen ting kommer sent i forhold til omfang.

22 21. Forvaltningen orienterer om det, der er relevant Som opositionspolitikker fornemmer, jeg at man i nogle sager kan v p virket af borgmesteres/flertallets mening. Og det skal forvaltningen - pligt. Oftest. re

23 22. Forvaltningen tilrettel gger helt overordnet arbejdet, s jeg fłler, at jeg har det nłdvendige overblik Den enkelte politiker skal głre en stor indsats for at se sammenh ngen... det kan ikke undg es - men korte pr cise notater/rapporter med bilag til fordybelse er vigtigt. Sv rt at svare. i at jeg har det nłdvendige overblik! Utopi n r man har Forvalt. kan ikke alene skabe overblik, man skal selv głre en del.

24 23. Forvaltningen tilrettel gger młder og processer, s jeg f r tilstr kkelig mulighed for at łve indflydelse p de politisk vigtige sager S l nge der fłres blok politik og beslutningerne tages i flertalsgrupper udenfor officielle młder kan det v re sv rt som almindelig politiker at man har indflydelse p ret meget... men I forsłger. Ros til eksempelvis "spillet om randers" hvor politkkerne młder hinanden og sagen p en helt ny m de. Det głr at der tales til det visuelle og głr en meget kompleks og uoverskuelig sag til en sag der kan overskues og ses i et helhedsperspektiv.

25 24. Vi (byr dspolitikere) disponerer vores tid godt mellem enkeltsager og politikker/visioner Ser man p en byr dsdagorden bruges taletiden p enkeltsager fremfor politikker og visioner... derfor er det nok ogs at vore medarbejdere ikke rigtig kender dem. Politikere er forskellige. Som n vnt tidligere - Flere sager błr afgłres af udvalgene. Der er flere politikkere der desv re driver enkeltsagspolitik og sognepolitik. Jeg er ikke sikker p, hvad der menes med spłrgsm let. Derfor ingen svar. Kan kun svare for mig selv.

26 25. Jeg har ejerskab til visioner og politikker I hłj grad til nogen, i andre tilf lde mindre. I et demokrati g es der p kompromis..derfor er nogle af visionerne og politikkerne ikke s klare eller helt i den retning der passer til min overbevisning... men det er den eneste vej at arbejde hvis der skal v re sammenh ng og linje i den overordnede udvikling. Jeg synes mine medpolitikkere ind imellem har sv rt ved at bruge visonerne som deres papir... Det er en proces at l re at arbejde med visioner og politikker Visioner og politikker er typisk kompromis er med b de blomster og tidsler.

27 26. Vi er kommet s langt som jeg forventede med kommunens visioner og politikker Vi er langt fra f rdige i forhold til de m l vi havde sat os Vi har en struktur for de faglige arbejde p plads... som efter min menig kunne justeres. Det tager dog tid at ndre kulturer b de lokalsamfundm ssig, men ogs forvaltningsm ssigt. Der skal głres en indsats for at vore medarbejdere l rer den store organis Faktisk l vi er kommet lidt l ngere hvad ang r konkrete beskrivelser. Havde h bet vi var kommet l ngere. ngere. Jeg synes vi er kommet rigtigt langt.

28 27. Jeg synes, at mit tidsforbrug p byr dsarbejdet er passende Der er młder, f.eks. temamłder, som kunne głres kortere eller helt udelades. ende til at vi er byr d i s stor en kommune er det nłdvendigt at afs Passende i forhold til hvad? Behov? Aflłnning? tte tid. Tidsforbruget er meget stort, men kan nok ikke v re mindre, men som n vnt tidligere: Flere sager błr afgłres af udvalgene. Man bestemmer jo selv graden af indflydelse som ofte er ligefrem proportionel med arbejdsindsatsen. Jeg ville gerne have mere tid, men det er en prioritering, som er min. S jeg m leve med at sige noget fra, n r jeg siger andet til. Det er stłrre end forventet. Jeg bruger v sentlig mere tid ind forventet.

29 28. Jeg synes, at der er en god tone mellem politikerne Jeg savner den dybdeg ende respekt for hinanden. Et er politisk uenighed et andet er mellemmenneskelig respekt. Det har der i denne byr dsperiode v ret mindre af end tidligere. De politiske drillerier har ind imellem v ret p kanten. For megen ironisering og person angreb i byr dssalen Tonen sk rpes i et valg r. Men generelt ok. Den bliver mange gange for ubehagelig Til młderne - men ikke i pressen

30 29. Jeg har en god dialog med forvaltningen Forvaltningerne er jo pr get af at der er et politisk pres opbygget i 2 blokke. Det virker som om forvaltningerne kan v re lidt tilbageholdende med at utdale sig... lidt afh gig af hvor godt de kender dig p det personlige plan. Dette er selvfłlgelig forst eligt, n r der samtidig er politikkere der fłrer deres personlig kamp ogs. Det er vigtigt at is r direktłrerne bruger lidt tid p at l re de enkelte politikere at kende.

31 30. Jeg har passende indsigt i og overblik over de regionale samarbejder Det afh nger meget af hvor man er placeret i den politiske organisation om man f r indsigt i de regionle samarbejder. Kunne v re godt med en samlet oversigt over fora/netv rk kommunen deltager i.

32 31. Jeg synes, at kommunens kontakt til og dialog med interesseorganisationerne er passende Alt kan głres bedre. Generelt oplever jeg at den politiske struktur tager hłjde for alle de interesse organisationer der knytter an til arbejdet i kommunen. ogs det frivillige omr de. Jeg kan selv undersłge det bedre. har en rigtig god kontakt til interesseorganisationerne.

33 32 Har du yderligere bem rkninger? Denne byr dsperiode har mere end nogle af mine tidligere perioder v ret pr get at den mandsdominerede/mandschuvinistiske og magtorienterede tankegang og kultur. Det handler om menneskesyn og der er ingen tvivl om, at dem der s tter dagsordnen er dem der pr ger denne kultur. Jeg ville łnske at man forvaltningsm ssigt kunne v re med til at ndre lidt p det...hvis I kan se det??? Det vil give en bedre samarbejds nd og p virke beslutningerne i retning af det mere lette - helhedsorienterede og sammenh ngende. Til politikerne vil jeg sige... Jeg h ber konstitueringsaftlen i fremtiden indeholder det man gerne vil udvikle og ikke en aftale om...hvad man ikke vil... Det dr ber udvikling og demokratiske processer mulighed for at fłlge med tiden. Nej. Jeg st r til r dighed hvis der er noget jeg kan hj lpe med N ste byr dsperiode błr starte med flere rystesammen młder. Jeg ville gerne at vi, byr dsmedlemmer, respekterede de aftaler vi indg r om tiltaleform, sober tone mv. Jeg finder at det gang p gang skrider p byr dsmłderne, hvor man g r efter "manden" i stedet for "bolden". Jeg vil opfordre til at det nye byr d indg r aftaler om, hvordan tonen og formen skal v re p et meget tidligt tidspunkt i valgperioden. Jeg synes at i sin korte levetid er kommet rigtig langt.

34 33 Angiv her, hvis du har gode r d til, hvorledes vi f r givet de nye byr dspolitikere i kommende valgperiode en god introduktion til arbejdet Diretłrer og politkere skal bruge tid p at l re hinanden at kende... f det rigtige billede... og ikke bygge deres forestillinger p myter eller andres udtalelser. Tag ud i det grłnne - bl for at se... visualiser... skab et kultur der ser helheden i kommunen b de geografisk, men ogs HELE vores service/ansvars omr der. - ikke kun monumenter og institutioner! Głr noget ud af at fort lle om b de myndigheds og service omr der og forskellen p disse. Fort l om de spłrgsm l de nye kan/błr stille til forvaltningen, samt de muligheder der er for at f undersłgt spłrgsm l. Stillle spłrgsm l. Undervisning - undervisning - undervisning. Det er vigtigt fra starten at oplyse om ansvar i de forskellige udvalg, hos udvalgene, og hos udvalgsformanden, og det m gerne begrundes skriftligt fra den kommunale styrelseslov mv.