EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 2003/0252(COD) 16. marts 2004 UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kørekort (omarbejdet udgave) (KOM(2003) 621 C5-0610/2003 2003/0252(COD)) Rådgivende ordfører: Enrico Ferri AD\527518.doc PE 338.504
PE 338.504 2/15 AD\527518.doc
PROCEDURE På mødet den 22. januar 2004 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Enrico Ferri til rådgivende ordfører. På møder den 18. februar 2004, 8. marts 2004 og 16. marts 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 21; imod: 1). Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Ioannis Koukiadis(næstformand), Bill Miller(næstformand), Enrico Ferri (rådgivende ordfører), Uma Aaltonen, Maria Berger, Ward Beysen, Bert Doorn, Raina A. Mercedes Echerer, Janelly Fourtou, Marie-Françoise Garaud, Malcolm Harbour, Sir Neil MacCormick, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Angelika Niebler (for Klaus-Heiner Lehne), Anne-Marie Schaffner, Francesco Enrico Speroni (for Alexandre Varaut), Astrid Thors (for Diana Wallis), Marianne L.P. Thyssen, Theresa Villiers (for Kurt Lechner), Rainer Wieland, Joachim Wuermeling og Stefano Zappalà. AD\527518.doc 3/15 PE 338.504
KORT BEGRUNDELSE Det foreliggende forslag er en omarbejdet udgave af direktiv 91/349/EØF om kørekort. Det bygger på to hovedprincipper: at øge den frie bevægelighed for indbyggerne i EU og at bidrage til bedre færdselssikkerhed i kølvandet på Kommissionens meddelelse af 2. juni 2003 om "Europæisk handlingsprogram for trafiksikkerheden - Halvering af antallet af trafikofre i Den Europæiske Union inden 2010: en fælles opgave". Forslagets vigtigste mål er: 1. at mindske mulighederne for forfalskning 2. at garantere borgernes frie bevægelighed 3. at bidrage til større færdselssikkerhed. Det må hilses velkomment, at forslaget går ud på at begrænse antallet af kørekortmodeller i omløb (over 80 forskellige modeller) og at øge sikkerheden mod forfalskning ved afskaffelse af modellen for papirkørekort til fordel for en fælles plastikmodel. Det skal være muligt at indsætte en mikrochip for at forbedre beskyttelsen mod forfalskning. Denne mikrochip skal dog ikke blot indeholde de data, som optræder på plastikkortet, men bør også indeholde andre relevante data om indehaveren. Som nævnte vil direktivforslaget være med til at øge indehaverens frie bevægelighed. I forhold til direktivforslaget er aldersgrænserne for kategori A1 og B1 uændrede. For kategori AM (knallerter) foreslås der til gengæld en aldersgrænse på seksten år. Dette virker for vidtgående, idet det ville gøre det yderst vanskeligt for unge f.eks. at komme på arbejde. Der er mange unge, som efter skolepligtens ophør må tilbagelægge en vis afstand for at nå frem til deres arbejdsplads, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten, navnlig ikke i de lande, hvor det er meget udbredt at benytte knallerter. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Det foreslås derfor at fastsætte aldersgrænsen til fjorten år, samtidig med at medlemsstaterne får mulighed for at hæve den. Der må reageres på direktivforslaget med en opfordring til Kommissionen om at evaluere indførelsen i EU af et kørekort med pointsystem. Et sådant tiltag ville også sammen med en ordning med gensidig anerkendelse i EU af sanktioner bidrage til en bedre retssikkerhed. Kørekortet med pointsystem udgør et blandet system, idet det både rummer forebyggende aspekter i forbindelse med trafikulykker (via sanktioner) og genopdragelsesaspekter i form af kurser for generhvervelse af punkter. Således er ordningen med akkumulering af mistede punkter, som kan føre til en suspension af kørekortet, knyttet sammen med muligheden for at generhverve punkter ved deltagelse i relevante kurser. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse af denne ordning, som allerede findes i fem medlemsstater (Italien, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Irland). Med hensyn til uddannelsen af de køreprøvesagkyndige foreslås det, at en god køreprøvesagkyndig skal have kendskab til og kunne gøre rede for de grundlæggende teknikker for førstehjælp, hvad der ved trafikulykker vil kunne føre til et betydeligt fald i PE 338.504 4/15 AD\527518.doc
antallet af trafikdræbte. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked opfordrer Udvalget om Regionalpolitik, Transport og Turisme, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 3 (3) Medlemsstaterne har efter direktiv 91/439/EØF mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om gyldighedsperioden, og det betyder, at der samtidig gælder forskellige regler i forskellige medlemsstater, og at der nu er over 80 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. Det gør forholdene uigennemskuelige for borgerne, ordensmagten og de administrationer, der har ansvaret for at forvalte kørekortene, og det fører til forfalskning af dokumenter, der kan være flere årtier gamle. Derfor bør reglerne om gyldighedsperioden for kørekort, der udstedes eller fornyes fra dette direktivs anvendelsesdato, nu harmoniseres. (3) Medlemsstaterne har efter direktiv 91/439/EØF mulighed for at fastsætte nationale bestemmelser om gyldighedsperioden, og det betyder, at der samtidig gælder forskellige regler i forskellige medlemsstater, og at der nu er over 80 forskellige gyldige kørekortmodeller i omløb i medlemsstaterne. Det gør forholdene uigennemskuelige for borgerne, ordensmagten og de administrationer, der har ansvaret for at forvalte kørekortene, og det fører til forfalskning af dokumenter, der kan være flere årtier gamle. Derfor bør medlemsstaterne opfordres til at vedtage fælles regler for gyldighedsperioden for kørekort, der udstedes eller fornyes fra dette direktivs anvendelsesdato. Ændringsforslag 2 Betragtning 4 (4) Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode opnår man, at kørekortene jævnligt skal fornyes, hvad der giver mulighed for i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre (4) Ved at indføre en administrativ gyldighedsperiode kan det opnås, at kørekortene jævnligt skal fornyes, hvad der giver mulighed for i forbindelse med den periodiske fornyelse dels at tage den nyeste teknik til bekæmpelse af forfalskning i brug, dels at gennemføre 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. AD\527518.doc 5/15 PE 338.504
lægeundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver, som f.(ekstern oversættelse). kurser med henblik på ajourføring af teoretiske kundskaber eller praktiske færdigheder. lægeundersøgelser eller andre foranstaltninger, som medlemsstaterne foreskriver, som f.eks. kurser med henblik på ajourføring af teoretiske kundskaber og praktiske færdigheder. Ændringsforslag 3 Betragtning 5 (5) Medlemsstaterne kan stille krav om lægeundersøgelser for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden bør sådanne lægeundersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; lægeundersøgelsernes hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. (5) Medlemsstaterne kan stille krav om en lægeundersøgelse for at sikre, at minimumsnormerne for den fysiske og psykiske egnethed til at føre motorkøretøj overholdes. Af hensyn til gennemskueligheden kan sådanne undersøgelser, når de er obligatoriske, tidsmæssigt falde sammen med kørekortfornyelsen; undersøgelsens hyppighed bør således være bestemt af kørekortets gyldighedsperiode. Ændringsforslag 4 Betragtning 6 (6) Det bør kontrolleres ved en lægeundersøgelse på udstedelsestidspunktet og derefter med jævne mellemrum efter de nationale lovregler, om førere af visse kategorier af køretøjer til person- eller godstransport opfylder minimumsnormerne for fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj; det er nødvendigt at harmonisere hyppigheden af disse lægeundersøgelser for at bidrage til realiseringen af arbejdstagernes frie bevægelighed, for at undgå konkurrenceforvridning og for at tage hensyn til det ansvar, der påhviler førerne af disse køretøjer. (6) Det bør kontrolleres ved en lægeundersøgelse på udstedelsestidspunktet efter de nationale lovregler, om førere af visse kategorier af køretøjer til person- eller godstransport opfylder minimumsnormerne for fysisk og psykisk egnethed til at føre motorkøretøj. Desuden kan medlemsstaterne indføre bestemmelser om, at disse undersøgelser skal finde sted med regelmæssige mellemrum efter de nationale lovregler. Det skal stå helt klart, at medlemsstaterne selv skal tage stilling til, om og på hvilke vilkår der senere skal gennemføres undersøgelse. PE 338.504 6/15 AD\527518.doc
Ændringsforslag 5 Betragtning 6 a (ny) 6a. Det er positivt, at Kommissionen ønsker gennemførelse af en undersøgelse, der skal udarbejdes af en ekspertgruppe med henblik på at fastslå, hvilke lidelser der kan begrænse kørekortindehaverens psykiske ligevægt som f.eks. epilepsi, sukkersyge, hjerte- kredsløbsforstyrrelser osv. (hvorom der allerede foreligger undersøgelser, som påviser, at personer der lider heraf, ikke er i stand til at føre motorkøretøj), der påvirker evnen til at føre knallerter, motorcykler eller motorkøretøj. Navnlig målet om fastsættelse af mindstekriterier for, hvorvidt en bestemt lidelse indebærer, at den pågældende person ikke kan føre et motorkøretøj, er positivt. Kommissionen opfordres til at undersøge, om ekspertgruppen også omfatter en eller flere psykologer, som har ekspertviden om færdselssikkerhed. Kommissionen opfordres til, når ekspertgruppens endelige rapport foreligger, at ændre det foreliggende direktiv og at indføje et bilag med angivelse af de lidelser, som anses for at være uforenelige med evnen til at føre motorkøretøj. Kommissionen har indkaldt en gruppe bestående af uafhængige eksperter, som skal udarbejde en undersøgelse om dette spørgsmål. Undersøgelsen, som stadig står på, skal indeholde oplysninger om, hvilke lidelser der indebærer en risiko ved udstedelse af kørekort. Kommissionens kurs på dette område er positiv, men det må dog anses for hensigtsmæssigt at undersøge, om ekspertgruppen også omfatter en eller flere psykologer, som har ekspertviden om færdselssikkerhed. Ændringsforslag 6 Artikel 6, stk. 3, litra b b) Kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre lette motorcykler. b) Kørekort til kategori B kan ligeledes give ret til at føre knallerter samt lette motorcykler. AD\527518.doc 7/15 PE 338.504
Da direktivet om kørekort også fastsætter ækvivalensreglerne mellem forskellige køretilladelser som B-A1, A1-B1 osv., er det hensigtsmæssigt at tilføje B-AMækvivalensreglerne, da knallertkørekortet er omfattet af europæiske regelsæt. Dette ville tillade indehavere af bilkørekort at føre små knallerter uden tidskrævende papirarbejde og undersøgelser, hvilket allerede nu er muligt i flere medlemsstater. Ændringsforslag 7 Artikel 7, stk. 1, litra a a) 16 år: a) 14 år: - for kategori AM: - for kategori AM: - for kategori A1 - for kategori B1 Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 8 Artikel 7, stk. 1, litra a (nyt) a) 16 år: - for kategori A1 - for kategori B1 Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at PE 338.504 8/15 AD\527518.doc
komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 9 Artikel 7, stk. 1, litra c, første led - for kategori A, hvis aspiranten har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2-kørekort og har bestået en særlig praktisk prøve for kategori A, jf. artikel 8, stk. 1, litra d) - for kategori A; Forslaget om en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd medfører en uacceptabel og yderligere unødvendig hindring for at føre motorcykler, både tidsmæssigt og økonomisk. En sådan prøve er ikke i overensstemmelse med ideen om en trinvis erhvervelse. Det vil være en yderligere hindring, samt uretfærdigt for de, der nyligt har erhvervet sig kørekort, og som ønsker at videreudvikle deres køreevner i takt med at de bevæger sig igennem det trinvise system. Såfremt forslaget om en prøve indføres tvinges de, der vælger den trinvise tilgang, til at bestå to eller tre praktiske prøver, mens de, der tager den direkte tilgang, blot skal bestå én. Ændringsforslag 10 Artikel 7, stk. 1, litra d, første led - for kategori A Udgår Aldersgrænsen for erhvervelsen af en motorcykel bør ses i forhold til aldersgrænsen for de øvrige kategorier, hvor grænsen er 18 år for at føre personbiler med ubegrænset motorstørrelse. Ulykkesstatistikker viser, at aldersgruppen 18-21 år er den mest udsatte i samtlige køretøjskategorier. Dette skyldes manglen på erfaring, hvorfor en ændring af aldersgrænsen til 21 år blot vil flytte problemet til det næste alderstrin. Ændringsforslag 11 Artikel 7, stk. 2, afsnit 2 Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer, der er fyldt 14 år. Medlemsstaterne kan nægte at anerkende gyldigheden på deres Medlemsstaterne kan gøre undtagelse fra alderskravet for kategori AM og udstede kørekort for denne kategori til personer over 14 år. AD\527518.doc 9/15 PE 338.504
område af et kørekort til kategori AM, hvis indehaver ikke er fyldt 16 år. Kravet om kørekort til to- eller trehjulede knallerter (kategori AM) er tilstrækkeligt til at sikre unges adgang til at føre knallert. Dog synes forhøjelsen af aldersgrænsen til seksten år trods medlemsstaternes mulighed for at indføre undtagelser overdreven, idet dette i meget høj grad indskrænker de unges bevægelsesfrihed, f.eks. når de skal møde på arbejde. Mange unge mennesker skal efter den obligatoriske skolegangs ophør tilbagelægge en vis strækning for at komme på arbejde, og de bør derfor ikke være afskåret fra erhvervelse af et kørekort til knallert, indtil de fylder seksten. En god trafikundervisning i skolens øverste klasser og et kursus forud for udstedelse af et kørekort kan give de unge de færdigheder og den modenhed, som er nødvendig for at føre en knallert, også for personer under seksten. Desuden foreslås det at vende fritagelsen om, så medlemsstaterne kan fastsætte en grænse, der er højere end fjorten år. Ændringsforslag 12 Artikel 8, stk. 1, litra c c) at ansøgere om kørekort til kategori A2, der har mindst to års erfaring som fører af motorcykel med A1-kørekort, alene består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd c) at ansøgere om kørekort til kategori A2 har mindst to års erfaring som fører af motorcykel med A1-kørekort Dette forslag er i overensstemmelse med ideen om en trinvis tilladelse til at føre motorcykler. Ændringsforslag 13 Artikel 8, stk. 1, litra d d) at ansøgere om kørekort til kategori A, der har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2- kørekort, alene består en prøve til kontrol af færdigheder og adfærd; denne prøve kan begrænses til kun at omfatte den del, der består af kørsel i trafikken, idet der lægges særlig vægt på kørsel uden for byområder d) at ansøgere om kørekort til kategori A har mindst tre års erfaring som fører af motorcykel med A2- kørekort Aldersgrænsen for erhvervelsen af en motorcykel bør ses i forhold til aldersgrænsen for de øvrige kategorier, hvor grænsen er 18 år for at føre personbiler med ubegrænset motorstørrelse. Ulykkesstatistikker viser, at aldersgruppen 18-21 år er den mest udsatte i PE 338.504 10/15 AD\527518.doc
samtlige køretøjskategorier. Dette skyldes manglen på erfaring, hvorfor en ændring af aldersgrænsen til 21 år blot vil flytte problemet til det næste alderstrin. Ændringsforslag 14 Artikel 8, stk. 2 2. Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2] har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 et B+E, en administrativ gyldighedsperiode på ti år. Kørekort til disse kategorier, der udstedes til personer, der er fyldt 65 år, har en gyldighed på fem år. Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for det første kørekort, der udstedes til nye førere til kategori A og B, til tre år med henblik på at kunne træffe særlige foranstaltninger over for disse førere for at øge deres trafiksikkerhed. Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2], har de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1, D1+E, en gyldighedsperiode på fem år. Kørekort i disse kategorier har en gyldighedsperiode på ét år, når de udstedes til personer, der er fyldt 65 år. Når et kørekort, der er udstedt inden direktivets ikrafttræden, skal fornyes ved udløbet af gyldighedsperioden g, finder den gyldighedsperiode, der er fastsat i første og andet afsnit, anvendelse ved fornyelsen. 2. Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2] kan de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori AM, A1, A2, A, B, B1 et B+E, have en administrativ gyldighedsperiode på ti år. Kørekort til disse kategorier, der udstedes til personer, der er fyldt 70 år, kan have en gyldighed på tre år. Medlemsstaterne kan begrænse gyldighedsperioden for det første kørekort, der udstedes til nye førere til kategori A og B, til tre år med henblik på at kunne træffe særlige foranstaltninger over for disse førere for at øge deres trafiksikkerhed. Fra den [dato fastsat i artikel 17, stk. 2], kan de kørekort, medlemsstaterne udsteder til kategori C, C+E, C1, C1+E, D, D+E, D1, D1+E, have en gyldighedsperiode på fem år. Kørekort til disse kategorier, der udstedes til personer, der er fyldt 70 år, kan have en gyldighed på tre år. Når et kørekort, der er udstedt inden direktivets ikrafttræden, skal fornyes ved udløbet af gyldighedsperioden g, finder den gyldighedsperiode, der er fastsat i første og andet afsnit, anvendelse ved fornyelsen. Ændringsforslag 15 Artikel 8, stk. 3, afsnit 1 3. Fornyelse af et kørekort ved udløbet af gyldighedsperioden er betinget af: 3. Fornyelse af et kørekort ved udløbet af gyldighedsperioden er, såfremt medlemsstaten anvender muligheden i medfør af stk. 2, betinget af: Ændringsforslag 16 Artikel 12, stk. 5 5. Hvis et kørekort er gået tabt eller er blevet stjålet, kan et andet udstedes af de 5. Hvis et kørekort er gået tabt, blevet stjålet eller beskadiget, kan et andet AD\527518.doc 11/15 PE 338.504
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort. udstedes af de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor indehaveren har sædvanlig bopæl; disse foretager udstedelsen på grundlag af de oplysninger, som de ligger inde med, eller eventuelt på grundlag af en attestation fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har udstedt det oprindelige kørekort. Denne mulighed, som er retligt anerkendt i de fleste medlemsstater, bør også medtages. Ændringsforslag 17 Artikel 17 a (ny) 17a. Senest to år efter dette direktivs ikrafttræden forelægger Kommissionen en meddelelse for Europa-Parlamentet og Rådet med sin vurdering og sine henstillinger om indførelsen af en fælles model for et kørekort med pointsystem på grundlag af de erfaringer, der er gjort i de medlemsstater, som allerede har indført en sådan ordning (Italien, Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og Irland). Sigtet med meddelelsen skal være at evaluere de virkninger, som kørekortet med pointsystem har haft for den frie bevægelighed for personer, og den gensidige anerkendelse af de sanktioner, der kan iværksættes over for indehaveren i et andet land end det, hvor kørekortet er udstedt. Indførelsen af kørekortet med pointsystem har været med til at begrænse antallet af trafikulykker og af dræbte og kvæstede i EU. Denne ordning indførtes sammen med en ordning for gensidig anerkendelse sanktioner i EU, og dermed også af de punkter, som indehaveren af kørekortet akkumulerer, hvad der er med til at sikres en større retssikkerhed i selve EU. Kørekortet med pointsystem udgør et blandet system, i og med at det både rummer forebyggelse af trafikulykker (gennem sanktioner) og opdragelse i forbindelse med kurser for generhvervelse af punkterne. Ordningen med akkumulering af punkter, som gælder indtil kørekortet udløber, skal ses i sammenhæng med at få punkterne tilbage ved deltagelse i kurser. Det vil dog være hensigtsmæssigt at foretage en undersøgelse af ordningen, der PE 338.504 12/15 AD\527518.doc
allerede findes i fem medlemsstater. Ændringsforslag 18 Bilag II, nr. 2.1.4, første led - særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring, bl.a. de mest udsatte kategorier, såsom børn, fodgængere, cyklister og gangbesværede - særlige risikomomenter på grund af andre trafikanters manglende erfaring, bl.a. de mest udsatte kategorier, såsom børn, fodgængere, cyklister, motorcyklister og gangbesværede Statistikker viser, at to tredjedele af trafikulykker, der involverer motorcykler og biler, skyldes bilisterne. Endvidere viser tallene, at bilister med motorcykelerfaring sjældnere er skyld i bilog motorcykelulykker. Et krav om en øget opmærksomhed over for trafikanter på to hjul ved erhvervelsen af kørekort ville derfor bidrage til en betydelig reduktion af antallet af ulykker, der ikke skyldes motorcyklisten. Ændringsforslag 19 Bilag II, nr. 5.1, led 2 Består aspiranten den praktiske prøve i et køretøj med automatgear, anføres dette på kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. Består aspiranten den praktiske prøve i et køretøj med automatgear, anføres dette på kørekort, som udstedes på grundlag af prøven. Kørekort, der indeholder denne angivelse, kan kun benyttes til kørsel med køretøjer med automatgear. I tilfælde af, at aspiranten senere består en prøve, der udelukkende omhandler gearskifte i et køretøj med manuelt gear, skal denne angivelse fjernes. Der er ganske rigtigt forskel på at benytte automatgear fremfor manuelt gear, men en efterfølgende tilladelse til at føre køretøjer med manuelt gear bør ikke omfatte den tidsmæssige og økonomiske udgift, der er forbundet med erhvervelsen af et komplet kørekort, og bør derfor begrænses til, at det sikres at aspiranten er i stand til at betjene manuelt gear på en forsvarlig måde. Ændringsforslag 20 Bilag II, nr. 5.2, led 1 Køretøjer, der anvendes til praktiske prøver, skal opfylde nedenstående mindstekrav. Medlemsstaterne kan fastsætte strengere krav eller tilføje flere. Køretøjer, der anvendes til praktiske prøver, skal opfylde nedenstående mindstekrav. AD\527518.doc 13/15 PE 338.504
Den sidste tilføjelse forekommer selvmodsigende, da det eneste formål må være en harmonisering, hvilket tilføjelsen er i modstrid med. Ændringsforslag 21 Bilag II, nr. 5.2, led 2 Kategori A1: Kategori A1: Motorcykel af kategori A1 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 120 cm 3, som kan opnå en hastighed på mindst 90 km/h Kategori A2: Kategori A2: Motorcykel af kategori A2 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 375 cm 3 og en effekt på mindst 25 kw Kategori A: Kategori A: Motorcykel af kategori A uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 600 cm 3 og en effekt på mindst 35 kw. Motorcykel af kategori A1 uden sidevogn med et slagvolumen på mindst 120 cm 3, som kan opnå en hastighed på mindst 90 km/h Motorcykel af kategori A2 uden sidevogn og en effekt på mindst 25 kw for køretøjer med manuelt gear og mere end 11 kw for køretøjer med automatgear. Motorcykel af kategori A uden sidevogn og en effekt på mindst 35 kw. Forslaget er ikke hensigtsmæssig for køreskoler eller for brugerne, primært af økonomiske og omkostningsmæssige årsager. Køreskoler har i øjeblikket blot to typer skolemotorcykler, en i kategorien A1 og en i kategorien mellemstor, sædvanligvis på mellem 400 og 600 cm 3. I visse medlemsstater er det nuværende system til erhvervelse af kørekort baseret på motorcykler med mindre motorydelse. I andre medlemsstater er de mest anvendte tohjulede motorkøretøjer scootere på 200-250 cm 3, der må føres med et A2-kørekort, når føreren er fyldt 18 år. Det ville være en stor hindring, hvis prøven skulle erhverves på en fuldstændig anderledes type køretøj (for eksempel en motorcykel på mere end 375 cm 3 ) i stedet for på et traditionelt pendler-transportmiddel, oftest aspirantens egen scooter. Endvidere reduceres aspirantens udgifter, såfremt det tillades at anvende eget køretøj til både køretimer og til prøven, og det øger også trafiksikkerheden, da aspiranten udvider sit kendskab til det køretøj, han eller hun får tilladelse til at føre i trafikken, når kørekortet er erhvervet. Ændringsforslag 22 Bilag IV, stk. 2.1.1, litra g a (nyt) g a) aspekter og teknik i forbindelse med natkørsel PE 338.504 14/15 AD\527518.doc
Det vil være hensigtsmæssigt i uddannelsesprogrammet at indføje aspekter og teknik i forbindelse med natkørsel eller kørsel i mørke, idet det af statistikkerne fremgår, at en betydelig del af ulykkerne finder sted i timerne efter solnedgang eller i mørke, som skyldes ugunstige vejrforhold. Ændringsforslag 23 Bilag IV, stk. 2.1.2, litra b b) kendskab til undervisningsmetode og pædagogik. b) kendskab til undervisningsmetode og pædagogik og kendskab til førstehjælp i tilfælde af ulykker. En god køreprøvesagkyndig skal have kendskab til og kunne gøre rede for de grundlæggende teknikker for førstehjælp. Hermed kan antallet af trafikdræbte begrænses væsentligt. Hjælpen når ikke altid frem i rette tid, især ikke på motorvejene, og hurtig indgriben kan være med til at redde liv. Ændringsforslag 24 Bilag IV, stk. 3 a (nyt) 3a. Det organ, som er godkendt til at uddanne køreprøvesagkyndige skal være et privat organ, der er godkendt af en offentlig myndighed, forudsat denne gennemfører en løbende kontrol med organet. Uddannelsen af de køreprøvesagkyndige bør varetages af et offentligt organ under transportministeriet, eller dette skal overdrage opgaven til et privat organ, der opfylder en række krav og er under tilsyn af det offentlige organ. AD\527518.doc 15/15 PE 338.504