Lyrik Karakteristik af digte Rimtyper Digte tilhører over-genren LYRIK (lyrik, epik og drama de tre overgenrer) Digte kan indeholde rim Digte er komprimerede udtryk - korte og uden for meget fyld Digte indeholder sproglige billeder Digte udtrykker ofte en øjebliksoplevelse, en stemning, en følelse der vækker til eftertanke (lyriske digte) Nogle digte rimer, andre gør det ikke. De, der gør, kan inddeles efter hvilken type rim de indeholder. Forskellige typer enderim: Parrim Vi der ved at kærlighed kun kan bo i kampens ro (Peter Laugesen) Fletrim Jeg var træt af at spise kartofler og ris Så jeg kiggede ned i min fryser Og der ser jeg en dybfrossen kylling på is Som klør sig på næbet og nyser (Thorstien Thomsen) Klamrim Nu fyldes parken af skygger, og hen ad de grusede stier der vandrer, mens fugle tier, usynlige pudderparykker. (Sophus Claussen) Andre: Bogstavrim med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks (Dan Turéll) Vokalharmoni hvad kan man svare andet end (Benny Andersen)
Sproglige billeder I modsætning til prosa (noveller og romaner) kan man sige om digte at de beskriver stemninger og indtryk, end de fortæller en sammenhængende historie. For at understrege en stemning eller for at gøre et budskab meget klart, anvender digtere ofte sproglige billeder, også kaldet billedsprog. Billedsprog er sprogets overførte betydninger. I stedet for at udtrykke sig bogstaveligt udtrykker man sig ved at sige noget andet som må opfattes billedligt. I stedet for at skrive: Hun var forelsket bogstaveligt vil man ved hjælp af billedsprog kunne skabe et billede af en forelsket kvinde i læserens bevidsthed: hendes hjerte sang så beruset billedligt, et beruset hjerte En rose den bogstavelige betydning - kan slås op i en ordbog: en bestemt type plante En rose kan som billedsprog betyde fx den første kærlighed, den smukke seksualitet Man bruger sproglige billeder i mange sammenhænge. Det kan have til formål at gøre budskabet tydeligere og for at give det en bestemt tone humoristisk, dramatisk, dagligdags, følelsesfyldt etc. Eksempler: - vi sidder midt i maden - gå ud og luk for vandet, det står og løber - smuk som et stjerneskud - han er dum som en dør - min tegnebog har fået et galopperende slagtilfælde med langtidskomplikationer - jeg har fundet min rette hylde Fælles for mange sproglige billeder er naturligvis at de er noget vrøvl. Man sidder ikke i maden, vand står og løber ikke og slet ikke samtidigt, og en dør er ikke i sig selv dum. Når man alligevel gør stor brug af sproglige billeder, er det for at skabe et mere levende og kreativt sprog. Et sprog der fanger. Mere om sproglige billeder Man kan vise noget i sproget i stedet for at beskrive det. Eksempel: Hun kunne ikke lide at læse op i klassen bliver til: Hendes hjerte bankede, det føltes som om, det var ved at springe ud af halsen. Derfor kunne hun ikke høre sin egen stemme, hjertet overdøvede den. Klassen stirrede på hende, hun fumlede med bogens sider mens hun håbede ordene nåede dem. Et ord kan betyde noget mere end bare ordets oprindelige betydning. Ordet bærer på en merværdi. Eksempel: hjerte kærlighed og forelskelse. Sproglige udtryk, som i ordenes bogstaveligste forstand ikke giver meget mening. De skal forstås i en overført betydning. Eksempel: Du er en spade! Klap lige hesten.
Sammenligninger og metaforer (billedord) er forskellige typer sproglige billeder. Sammenligning Sætningen bølgerne er høje er ikke særlig præcis; man får at vide at bølgerne er høje, men ikke i forhold til hvad. Men hvis man skriver: bølgerne er høje som et seksetagers hus, er man ikke i tvivl om at her er tale om meget høje bølger, for nu har man sammenlignet med noget man kender. Man sammenligner hvis man vil sikre sig at modtageren forstår ens budskab bedst muligt. I sammenligningen bruges ofte ordet, som. Metafor Man forklarer bedst hvad en metafor er ved at se på forskellen mellem en sammenligning og en metafor. I en metafor bliver man ikke blot sammenlignet med, men man ér sammenligningen. Metaforen virker derfor ofte stærkere. Du er en rose har mere kraft end du er som en rose. En metafor kan også bestå af nogle ord som man i reglen ikke finder sammen, fx krigens grufulde ansigt. Vi forstår udtrykket, selvom krig jo ikke i bogstavelig forstand har et ansigt. Metafor fx: Hun har en forfatter i maven Jeg har sommerfugle i maven Hun har jord i hovedet Hendes sjæl er et oprørt hav Digt: Sangen om sol syrener våren i eksplosion (noget der flammer op) Alt hvad der lever og forener os i egen komposition (begreb fra litteraturens, musikkens og billedkunstens verden) I en sammenligning ligner man kun noget andet. Man er det ikke. Sammenligning fx: Hun går rundt og ligner en hængt kat Han er træt som et helt alderdomshjem Kloakken lugter som et råddent æg Han var bleg som et neonrør Digt: Du var smuk som en rose Midt i den lyse vår Jeg var som i konstant narkose elskede dig med hud og hår (Hvor er billederne hentet fra? planteriget & hospitalsverden for at fortælle noget om kærlighed)
Andre fokuspunkter: - Besjælinger: giver noget ikke-menneskeligt nogle menneskelige egenskaber, fx solen gik tur på himlen, bukserne sprællede på tørresnoren, træet slog vredt med sine grene, natten græder sine salte tårer - Personificeringer: gøres noget abstrakt til noget konkret ved at antage et menneskets skikkelse. De abstrakte begreber eksempelvis døden bliver med andre ord levendegjort, fx manden med leen er en personificering af døden, døden er en gammel mand. Kærligheden personificeres i den græske mytologi ved kærlighedsgudinden Afrodite. - Symboler: Noget der repræsenterer noget andet, fx rosen/rød kærlighed, sort død, hvid due fred, kors tro, slangen falskhed/ondskab - Modsætninger: eksempler sort >< hvid, kold ><varm, krig >< fred flere Modsætninger kan bruges til at forstærke et udtryk tingene sættes på spidsen. - Medbetydning: Man kan opdele ordets betydning i deres grundbetydning og deres medbetydning. Grundbetydningen er det ordet egentlig betegner. Medbetydningen er det der indirekte tilføjes. Fx: smadrekasse = bil + noget nedvurderende (nedslidt, ubrugelig) Grundbetydningen = bil - medbetydningen = negativ Det er ikke ligegyldigt hvad man kalder tingene. Hvad man vælger at kalde en abort kan tydeligt vise hvilken holdning man har, alt efter hvilket af de følgende ord man bruger: forsterdrab, forsterfordrivelse, provokeret abort, børnebegrænsning. Grundbetydningen er altså abort, men medbetydningen er forskellig.
Analysemodel digtåbner Vær opmærksom på begrænsningen. Analysemodel til digte Præsentation Titel, digter, digtsamling og udgivelses år. Hvad slags digt er det? (rimdigt, prosadigt, sang eller salme) Første indtryk af digtet Komposition/ opbygning Hvor mange strofer er der i digtet? Hvor mange vers er der i hver strofe? Tid/ikke tid? Rim se evt. bilag Indeholder digtet rim? Hvilken type rim: parrim, fletrim, klamrim, bogstavrim eller vokalharmoni Synsvinkel Hvilken synsvinkel indeholder digtet? Der er næsten altid et jeg, et han eller hun, et du eller en person der træder frem. Hvilke følelser/fornemmelser giver digtets jeg udtryk for? Hvilket problem/oplevelse har digtets jeg? Hvordan har digtets jeg det? Modsætninger Indeholder digtet modsætninger? Hvilke? Hvad fortæller modsætningerne? Sprog og stil Indeholder digtet: Gentagelser begynder/slutter nogle eller flere vers på samme måde hvis ja, hvilken effekt har det? Almindeligt sprog, fagsprog, nye ord, konstruerede ord, korte- /lange sætninger. Værdiladede ord: positive/negative Slang Sproglige billeder/ ordbilleder Indeholder digtet: Sammenligninger
Metaforer Symboler Personificeringer Besjælinger Tema Hvad mener du, digtet handler om? Budskab Skriv 2-3 linier om hvilken mening, du mener digtet har. Perspektivering Genkender jeg noget fra digtet et andet sted fra? Personligt Hvad synes du om digtet? Sammenlign med dit første indtryk af digtet. JWT 2008