Miljøredegørelse 21 Grundfos A/S Bjerringbro Aalestrup Langå
Indholdsfortegnelse Forord 3 Anlægsområder 4 Overordnede miljømålsætninger 5 Koncernpolitik Miljø 6 Væsentlige miljøforhold og ændringer siden sidste miljøredegørelse 7 Resumé 9 Organisation 1 Produktudvikling 11 Indkøb og partnerskab 12 Råvarer 13 Arbejdsmiljø 14 El, vand og varme 18 Emissioner til luften og støj 21 Spildevand 22 Affald og skrot 23 Evaluering, audit og løbende forbedringer 25 Ordliste og appendiks 26 Verifikators attestation 27 Nærværende miljøredegørelse er verificeret i henhold til EU s miljøforordning, Eco Management and Audit Scheme (EMAS), og omfatter Grundfos tre anlægsområder i Danmark, nemlig Bjerrringbro, Aalestrup og Langå. Ved udarbejdelsen af redegørelsen er der lagt vægt på, at den fremstår i en så kortfattet og letforståelig form som muligt med henblik på offentliggørelse. Redegørelsen dækker perioden fra 1. januar 21 til 31. december 21. Næste miljøredegørelse for Grundfos A/S udsendes til april 23. Virksomhedens aktiviteter omfatter følgende NACE-koder og brancheområder: 25.24 Fremstilling af plastprodukter 27.53 Støbning af letmetal 29.12 Maskinindustri, fremstilling af pumper 31.1 Fremstilling af elektromotorer 32.1 Fremstilling af trykte og integrerede kredsløb 2 MILJØREDEGØRELSE 21
Forord År 21 blev igen et år, hvor resultaterne på miljøområdet fortsatte den positive udvikling, som der har været siden certificeringen i 1996. Denne miljøredegørelse er den sjette i Grundfos A/S. Derudover er der udarbejdet 3 miljørapporter for produktionsselskaberne i hele Grundfos Koncernen, hvor data for Grundfos A/S udgør en væsentlig del. Koncernmiljørapporten modtog sammen med vores første sociale regnskab og helhedsregnskab den danske pris for Bedste ikke-finansielle rapportering i år 21. I år 21 er der i vores bestræbelser på at blive en endnu bedre virksomhed udarbejdet fire målsætninger, hvoraf den ene er, at vi fortsat vil være en Attraktiv og ansvarlig arbejdsplads. Dermed mener vi, at Grundfos skal være en arbejdsplads med tilfredse medarbejdere og et sundt og sikkert arbejdsmiljø og samtidig en virksomhed som bidrager til en bæredygtig udvikling. En af strategierne for at leve op til målsætningen er, at Grundfos A/S fortsat skal være certificeret i henhold til de nyeste standarder indenfor miljø og arbejdsmiljø. Dette lever vi op til i dag, hvor vi er certificeret i henhold til ISO 141, OHSAS 181 samt EMAS registreret. Samtlige divisioner i Grundfos A/S opnåede højeste niveau i forbindelse med Arbejdstilsynets Tilpassede Tilsyn. Det betyder, at vores egenindsats og den omfattende dokumentation indenfor arbejdsmiljøområdet er på et højt niveau. Det vurderes dermed, at vi er en virksomhed der både kan og vil tage ansvar for vores medarbejderes sikkerhed og sundhed. Vi er naturligvis både glade og stolte over denne placering. Poul Vesterbæk Administrerende direktør Grundfos A/S Når vi er særligt glade for denne vurdering, så skyldes det ikke mindst at sikkerhed og i særlig høj grad arbejdsulykker har været et af ledelsens fokusområder i år 21. Der har været fokus på hver enkelt ulykke. Der er fremstillet en Pumpemand, der står ved alle virksomhedens indgange og viser antal dage siden sidste arbejdsulykke i det pågældende område alt sammen for at skærpe medarbejdernes årvågenhed, så ulykker undgås. Resultatet har glædeligvis været et fald i ulykkesfrekvensen på 19% i forhold til år 2. Yderligere glæder vi os over, at resultatet af årets meningsmåling blandt medarbejderne viser, at der er enighed om indsatsen på miljøområdet, idet spørgsmålet Jeg værdsætter, at Grundfos bidrager til et bedre omgivende miljø blev topscorer. Også de mange forbedringsforslag på miljøområdet vidner om et højt engagement for Grundfos miljøindsats. Vi vil fortsætte vores indsats for at minimere ressourceforbrug, reducere spild og øge graden af genbrug overalt i virksomheden. Den 24.6.22. MILJØREDEGØRELSE 21 3
Anlægsområder Aalestrup Areal: 15.6 m 2 Medarbejdere: 335 pr. 31/12 21 Aalestrup beskæftiger sig med følgende: Produktion og samling af pumpedele Vulkanisering og montage af boosteranlæg Montage af flertrins centrifugal- og dykpumper Langå Areal: 8.725 m 2 Medarbejdere: 125 pr. 31/12 21 Langå beskæftiger sig med følgende: Produktion og samling af pumpedele Montage af rustfri kloakpumper Bjerringbro Areal: 193.26 m 2 pr. 31/12 21 Medarbejdere: 4.212 pr. 31/12 21 Bjerringbro beskæftiger sig med følgende: Forskning og udvikling af fremtidens pumpesystemer Produktion af pumpedele Montage af små cirkulationspumper Montage af små flertrins centrifugalpumper og dykpumper Produktion af elmotorer Produktion af elektroniske styreenheder Trykstøbning af aluminiumdele Sprøjtestøbning af plastdele 4 MILJØREDEGØRELSE 21
Overordnede miljømålsætninger Oversigt Område Målsætning Termin El Reducere det indekserede elforbrug med 35% ift. 1995/96 31-12-23 Vand Reducere det indekserede vandforbrug med 5% ift. 1995/96 31-12-23 Rumvarme Reducere det Indekserede rumvarmeforbrug med 6% ift. 21 31-12-23 Spildevand Reducere indholdet af olie/fedt med 83% ( mg/l) ift. 1996/97 31-12-24 Kemikalieaffald Reducere den indekserede mængde med 5% ift. 1997 31-12-23 Kemikalieforbrug Reducere det indekserede forbrug med 1% ift. 21 31-12-24 Antal hjælpestoffer Reducere antallet af hjælpestoffer til 5 stk. ift. 1365 i 1995/96 31-12-22 KRAN-stoffer Reducere andel af KRAN stoffer fra 44% til 4% 31-12-23 Ulykkesfrekvens Reducere ulykkesfrekvens til 2 31-12-24 Ulykkesbetinget fravær Reducere ulykkesbetinget fravær til 2 31-12-24 Ensidigt gentaget arbejde Min. 9% af medarbejdere skal arbejde ved EGA-grønne arbejdspladser 31-12-25 Gravid-APV Min. 6% af arbejdspladser skal være grønne mht. gravid-apv 31-12-24 Støj Min. 9 % af arbejdspladser skal være grønne mht. støj, dvs. <8 db(a) 31-12-23 Elforbrug, produkter Mindst 8% af de nye produkter skal som minimum have et elforbrug der er 31-12-22 5% mindre end i den tidligere model Materialeforbrug, produkter Alle nye produkter skal som minimum have et materialeforbrug der er 31-12-22 3% mindre end i den tidligere model Bortskaffelsesvejledninger Inden år 23 skal der udarbejdes bortskaffelsesvejledninger for samtlige produkttyper i Grundfos 31-12-22 For alle målsætningerne gælder det, at de skal opnås ved løbende forbedringer år for år. Der er gjort rede for delmål i de afsnit som omhandler de enkelte målsætninger. MILJØREDEGØRELSE 21 5
Koncernpolitik Miljø Grundfos ønsker at fremstå som en ren virksomhed, hvor bæredygtighed og troværdighed er afgørende parametre for den måde, vi ønsker at drive virksomhed på. Grundfos vil åbent og aktivt bidrage til forbedringer af såvel det interne som det eksterne miljø og vil gennem en proakriv indsats arbejde for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Koncernen vil som minimum leve op til nationale og internationale miljøkrav. Indsatsen herfor skal primært være forebyggende. Midlet i alle produktionsselskaber er certificeret miljøledelse. Inden for økonomisk forsvarlige rammer skal belastningen af miljøet og forbrug af ressourser søges minimeret overalt i virksomheden ved udvikling af nye produkter og processer. Miljøbelastningen i hele produktets levetid skal være vurderet og beskrevet. Hvor det er muligt, skal produkterne konstrueres for genanvendelse og recycling, ligesom det skal sikres, at produkt og emballage kan bortskaffes på forsvarlig vis. Grundfos serviceafdelinger skal kunne modtage, reparere eller anvise bortskaffeelseskanaler for udtjente produkter. Grundfos skal tilstræbe den mest rationelle fabriksmetode under hensyntagen til miljøet og anvende renere teknologi, hvor det er økonomisk og teknisk muligt. Koncernens indkøb skal baseres på partnerskab, hvor etik og størst muligt hensyn til miljøet indgår som afgørende elementer. Bygninger, installationer og teknisk udstyr skal vedligeholdes i god sikkerhedsmæssig stand og ved brug af miljøvenlige materialer. Entreprenører, der arbejder på koncernens anlægsområder, er underlagt samme arbejdsmiljømæssige krav, som er gældende for koncernens egne medarbejdere. Grundfos vil ved afhændelse af besiddelser sikre, at disse afleveres i miljømæssig forsvarlig stand. Gennem uddannelse og information vil koncernen motivere medarbejdere, kunder, leverandører og andre interessegrupper til miljøbevidsthed. 6 MILJØREDEGØRELSE 21
Væsentlige miljøforhold og ændringer siden sidste miljøredegørelse Grundlaget for miljøledelse på Grundfos er en livscyklusbetragtning af produkterne. Alle faser af produkternes livscyklus medtages, lige fra produktudvikling og indkøb af materialer til produktion, distribution, brug og bortskaffelse. Via en indledende kortlægning er udpeget en række miljøforhold både direkte og indirekte, som Grundfos løbende overvåger. For de væsentligste miljøforhold som udpeges via et sæt af væsentlighedskriterier, opstilles der målsætninger for løbende at opnå forbedringer. Kriterierne for udpegning af væsentlige miljøforhold er ændret siden sidste miljøredegørelse til følgende: Risiko for overtrædelse af Lovkrav og andre krav Risiko for sikkerhed og sundhed Livscyklusanalyser Væsentlig vurderet i forhold til branchen Forbrug af knappe ressourcer Økonomisk belastende miljøforhold På baggrund af dette er udpeget følgende væsentlig direkte miljøforhold, hvor der er sket enkelte ændringer siden sidste miljøredegørelse Elforbrug Vandforbrug Rumvarmeforbrug Udledning af olie og fedt via spildevand Kemikalieaffald Kemikalieforbrug Antal hjælpestoffer KRAN-stoffer (NY) Ulykkesfrekvens Ulykkesbetinget fravær Ensidigt gentaget arbejde (NY) Gravid-APV (NY) Støj (internt) Derudover overvåges en række væsentlige miljøforhold, såsom: emissioner til luft, udledning af tungmetaller og næringsstoffer i spildevand, affaldsmængder generelt, støj (eksternt), transport og forbrug af råvarer. De indirekte miljøforhold, som er udpeget som de væsentligste er: Elforbrug, produkter Materialeforbrug, produkter Bortskaffelsesvejledninger Miljøforhold hos leverandører I 21 er der indført ny teknologi i flere processer, men der er ikke tilgået nye procestyper. MILJØREDEGØRELSE 21 7
Måden at indeksere forbrugsdata er revideret i år 21. Det har vist sig, at den tidligere metode til at medregne produktivitetsforbedringer har været fejlagtig. Dette er nu korrigeret med tilbagevirkende kraft, og derfor vil mange af de indekserede tal være ændret i forhold til tidligere miljøredegørelser. Den nye metode tager højde for, at produktivitetsprocenten nulstilles hvert år. Produktivitetsprocenten anvendes til at beregne et udtryk for vores produktionsaktivitet, og dette tal anvendes som indeksering af vores miljønøgletal se side 18-2. I den metode som hidtil er anvendt, er vores timetal for et aktuelt år alene blevet korrigeret med hensyn til produktivitetsprocenten for det pågældende år, hvor den nye metode også tager højde for produktivitetsprocenten i de foregående år. Dette er væsentligt, fordi Grundfos miljømål løber over flere år. Når forbruget i 21 eksempelvis sammenholdes med forbruget i 1997 er det væsentligt at der også er korrigeret for produktivitetsstigningen i hele denne årrække og ikke kun produktivitetsstigningen i 21. Princippet er skitseret i nedenstående graf. Produktivitets % Gammel metode Ny metode 1998 1999 2 21 Miljømål % 1998 1999 2 21 Den nye beregningsmetode gør i mange tilfælde de nye indeks og de tidligere målsætninger usammenlignelige. I de tilfælde er de tidligere målsætninger ikke vist i graferne. 8 MILJØREDEGØRELSE 21
Resumé Miljøredegørelsen omfatter Grundfos tre anlægsområder i Danmark: Bjerringbro, Aalestrup og Langå. Det er den sjette miljøredegørelse Grundfos har udarbejdet for disse anlægsområder. Miljøredegørelsen er primært offentliggjort på koncernens hjemmeside www.grundfos.com, men kan rekvireres i papirform ved henvendelse til miljøafdelingen i Grundfos A/S. I miljøredegørelsen præsenteres data for både direkte og indirekte miljøforhold i produkternes livscyklus. Grundfos tager dermed stilling til de miljøpåvirkninger, der finder sted indenfor eget hegn, men også til de miljøpåvirkninger som forårsages indirekte uden for hegnet for eksempel via vores leverandører eller via brug og bortskaffelse af vores produkter. Der er opstillet målsætninger for forbedringer indenfor de væsentligste miljøforhold, som Grundfos udpeger via et sæt af væsentlighedskriterier. I løbet af år 21 er der udpeget nye væsentlige miljøforhold, som hovedsageligt er indenfor arbejdsmiljøområdet. Det drejer sig blandt andet om nedbringelse af ensidigt gentaget arbejde og forbedring af gravides arbejdsmiljøforhold. Mål og resultater for de væsentlige miljøforhold er præsenteret i rapporten. I år 21 har nedbringelse af arbejdsulykker været udpeget som fokusområde for hele koncernen. Arbejdsulykker blev valgt, fordi der i de foregående år var sket en stigning i ulykkesfrekvensen, som ikke var tilfredsstillende. Indsatsen har båret frugt, og ulykkesfrekvensen er i løbet af år 21 reduceret fra 34,5 til 28,1 en reduktion på 19% på blot et år. Også på mange andre områder er der opnået gode resultater. Eksempler på disse er: Elforbrug i produkternes brugsfase er reduceret med op til 57% som det bedste resultat i forhold til den tidligere model. Målet er at mindst 8% af de nye produkter, der udvikles i perioden frem til år 23, som minimum skal have et elforbrug, der er 5% mindre end i den tidligere model. Det indekserede elforbrug er reduceret med 27% siden 1995/96. Målet er at reducere med 35% inden 31-12-23 Det indekserede vandforbrug er reduceret med 47% siden 1995/96. Målet er at reducere med 5% inden 31-12-23 I det kommende år vil den målrettede indsats fortsætte. Spildevand og dermed også vandforbrug vil være højt prioriteret i år 22 som følge af det nye kravsæt Grundfos har fået i form af en ny spildevandstilladelse for anlægsområdet i Bjerringbro. Allerede i løbet af år 21 er der gennemført en række forsøg, som tegner lovende. Løsningerne forventes implementeret i løbet af 22. Men også på mange andre områder vil Grundfos fortsat øge kravene til sig selv på miljøområdet, så vi også i de kommende år kan præsentere en stribe af gode resultater. EMAS REDEGØRELSE 21 9
Organisation Den centrale miljøfunktion bestående af Bedriftsundhedstjenesten (BST), Sikkerhedsafdelingen, Vagttjenesten og Miljøafdelingen er organisatorisk placeret i Central Service, hvor også byggeteknisk afdeling, smedeafdeling, tømrerafdeling, rengøring, vedligehold af grønne områder og afdeling for lovpligtigt vedligehold er placeret. Miljøchefen har ansvaret for denne organisation. Miljøledelsessystemet hos Grundfos er baseret på en høj grad af medarbejderinddragelse, hvor den centrale miljøfunktion har den koordinerende rolle. I det daglige arbejde med at opnå løbende forbedringer på miljøområdet spiller de tværgående arbejdsgrupper (ERFA-grupper) en væsentlig rolle. De tværgående ERFA-grupper består typisk af en repræsentant fra hver af fabrikkerne/områderne og koordineres af den centrale miljøfunktion. Også decentralt er der på flere af fabrikkerne etableret miljøgrupper til at drive det daglige miljøarbejde. Som eksempler på tværgående ERFA-grupper kan nævnes: Miljø ERFA-gruppen: Arbejder med miljø generelt og er en af de længst eksisterende ERFA-grupper på Grundfos. APV ERFA-gruppen: Arbejdet med systemet til gennemførelse af arbejdspladsvurdering Støj-gruppen: Arbejder med kortlægning og handlingsplaner til reduktion af intern støj Kemi ERFA-gruppen: En ny-etableret gruppe, som arbejder med reduktion af kemikalieforbrug Sikkerhedsgruppen: Arbejder med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen Den høje grad af medarbejderinddragelse kommer til udtryk i antallet af miljøforbedringsforslag som stilles af medarbejderne. Alene i år 21 er der stillet 883 miljøforbedringsforslag. Emnemæssigt dækker forslagene miljøområdet bredt. I lagkagediagrammet er vist hvordan forslagene fordeler sig procentvist på emner. 3 25 2 15 5 Antal miljøforbedringsforslag 266 1723 1321 833 425 1997 1998 1999 2 21 El 9% Vand 4% Varme 2% Spildevand 4% Hjælpestoffer 3% Kemikalieaffald 6% Forbedrer sikkerhed 25% Arbejdsmiljø 31% Andet 16% Siden sidste miljøredegørelse er en database til opsamling og opfølgning på forbedringsforslag også andre forslag end på miljøområdet blevet implementeret. 1 MILJØREDEGØRELSE 21
Produktudvikling Grundfos anvender systematisk livscyklusvurdering ved udvikling af nye produkter. I livscyklusanalysen indgår vurdering af materialeforbrug, energiforbrug i brugsfasen, miljørigtig bortskaffelse af pumperne efter endt brug mm. Det har vist sig, at den største miljøbelastning generelt er energiforbruget i brugsfasen. Derudover er materialeforbrug ved pumpens produktion og bortskaffelse efter endt brug væsentlige miljøbelastninger. Disse tre elementer af miljøforhold forbundet med produkterne er derfor udpeget som væsentlige indirekte miljøforhold. Elforbrug i brugsfasen Grundfos har en målsætning om at forbedre de nye produkter mht. elforbruget: Mindst 8% af de nye produkter, der udvikles i perioden frem til år 23, skal som minimum have et elforbrug, der er 5% mindre end den tidligere model. For de nye produkter, som er frigivet til salg i år 21, er målsætningen nået for alle de tilfælde, hvor det nye produkt kan sammenlignes med en tidligere model også i de tilfælde hvor målsætningen er skærpet. Det ene af produkterne Magna kan sammenlignes med to tidligere modeller, og i begge tilfælde er der opnået store reduktioner. Sammenlignes Magna med den tidligere UPS pumpe er reduktionen på 57%. Materialer og bortskaffelse Materialeforbrug er også et væsentligt miljøforhold. Både økonomisk, ressource- og affaldsmæssigt er det relevant at fokusere på mængden af materiale, der indgår i pumperne. Valget af materialetype kan have betydning for kvaliteten af det vand pumperne anvendes til at distribuere, eller for mulighederne for bortskaffelse af materialet efter endt brug. Derfor gør Grundfos også på dette område en indsats allerede i udviklingsfasen, hvilket blandt andet udtrykkes i den målsætning der er for reduktion af materialeforbrug i produkterne. Alle nye produkter, der udvikles i perioden frem til år 23, skal som minimum have et materialeforbrug der er 3% mindre end den tidligere model. For de nye produkter, som er frigivet til salg i år 21, er målsætningen nået for Magna, men ikke for CR-small og HM2. Det højere materialeforbrug skyldes, at et mindre materialeforbrug ville nedsætte mulighederne for at opnå en høj elvirkningsgrad. Her er en høj elvirkningsgrad prioriteret højest. Det er væsentligt for Grundfos, at udtjente produkter bortskaffes på forsvarlig vis. Derfor er det målsætningen, at der skal udarbejdes bortskaffelsesvejledninger for samtlige produkttyper i Grundfos inden år 23. Dette er gjort for alle nye produkter i år 21. Energibesparelser er beregnet på baggrund af driftsprofiler fastlagt af Grundfos, undtagen for UP-pumper hvor der anvendes en standard fra pumpebrancheorganisationen Produkt Materialemålsætning Energimålsætning Bortskaffelsesvejledning Mål Nået Mål Nået CR-small 3% -13% <5% 15% OK HM2 3% -1% 5% 7% OK * Sammenlignet med UPE Sammenlignet med UPS ** *** Ingen sammenlignelig Magna * Magna ** 15% 16% 25% 28% OK 15% 17% 4% 57% OK MQ *** - - - - OK MILJØREDEGØRELSE 21 11
Indkøb og partnerskab Et voksende område i miljøstyringssystemet er at identificere interessenternes forventninger og krav til Grundfos, samt identificere interessenternes indflydelse på Grundfos miljøforhold. Interessenterne er for Grundfos primært kunder, myndigheder, naboer/det omgivende samfund og leverandører. Leverandørerne er identificeret som den af de nævnte interessent-grupper der har størst indflydelse på Grundfos miljøforhold. Derfor er indkøb og partnerskab med leverandører udpeget som et væsentligt indirekte miljøforhold. Miljøledelse er integreret i indkøbsfunktionens daglige arbejde og i samarbejdet med leverandørerne. Indkøbene kan inddeles i tre hovedkategorier: Råmaterialer (rustfrit stål, kobbertråd, plast, gummi, maling osv.) Maskiner og udstyr. Hjælpematerialer og reservedele Indkøbsfunktionen sikrer, at Grundfos har leverandører som lever op til de gældende miljøkrav. Dels miljøvurderes leverandørerne indenfor kategorierne råmaterialer og hjælpematerialer + tilbehør ved brug af et skema, og dels anvendes en miljøinvesteringsrapport ved investering i maskiner og udstyr. Grundfos har valgt kun at have to hovedleverandører af olier og køle- og smøremidler. Det har bevirket et tæt samarbejde, således at leverandørerne ikke har betænkeligheder ved at udlevere fortroligt materiale om produkternes sammensætning oplysninger der for vores miljøfunktion er vigtige i vurderingen af produkternes miljømæssige belastning. Samarbejdet har bevirket at Grundfos også er med på råd inden nye produkter udvikles til vores produktion. I år 21 er der opnået store forbedringer via et samarbejde med hovedleverandøren af hårdmetalværktøjer. I samarbejdet fokuseres på optimering af Grundfos processer. Det har afstedkommet en klar reduktion i forbruget af hårdmetal til skærende værktøjer og en reduktion af fremstillingstiden. Den kortere fremstillingstid betyder mindre forbrug af strøm og kølesmøremiddel. På et år er det i fællesskab lykkedes at finde besparelser på ca. 3 mill. kr. Grundfos har siden foråret 21 deltaget i et projekt, hvor i første omgang de lokale leverandører tilbydes miljøsparring med Grundfos og med hinanden. I projektet bliver leverandøren hjulpet i gang med at arbejde systematisk med miljøforbedringer, hvorved både leverandørens direkte miljøforhold og Grundfos indirekte miljøforhold forbedres. Grundfos ønsker med projektet at gå foran med et godt eksempel med hensyn til erfaringsudveksling mellem virksomheder på miljøområdet. I projektet har i alt 9 mindre virksomheder indenfor jern- og metalbranchen deltaget. Projektet forventes afsluttet i april/maj 22. Allerede på nuværende tidspunkt er der opnået en række delmål i projektet, hvor virksomhederne blandt andet er kommet langt med kortlægning af miljøforhold i deres egen virksomhed, nogen har valgt at blive miljøcertificeret med videre. På arbejdsmiljøområdet har Grundfos inviteret samtlige entreprenører til en temaaften om sikkerhed på arbejdspladsen, hvor det også blev indskærpet hvilke sikkerhedsmæssige regler, der skal overholdes på Grundfos. 12 MILJØREDEGØRELSE 21
Råvarer Råvareopgørelsen omfatter forbruget af de væsentligste råvaretyper. Rustfrit stål, som udgør den største råvaremængde, købes som hovedregel hjem til fabrikken i Bjerringbro, hvor den første forarbejdning finder sted i fabrikken for Fællesbearbejdning. Derefter videresendes det rustfrie stål som halvfabrikata til koncernens øvrige fabrikker. RåvareopgørelseIndkøb Enhed Bjerringbro Aalestrup Langå Total Total 1/1 21 til 31/12 21 2 21 Rustfrit stål kg 1.457.948 226.25 1.78 11.417.45 1.685.276 Stål kg 1.5.493 81.57 1.87.741 1.582. Støbejern/støbegods kg 2.677.62 116 3.15.989 2.677.736 Kobber kg 1.151.3 2.332.353 1.151.3 Aluminium kg 3.446.95 3.676.76 3.446.95 Termoplast kg 1.97.68 1.59.17 1.97.68 Rågummi kg 25.771 45.86 25.771 Maling fortynderbaseret kg 525 Maling vandbaseret kg 45.45 44.36 45.45 Papemballage kg 1.781.792 16.946 11.786 2.99.254 2.53.524 Træemballage kg 592.712 976.248 3.375 776.937 1.572.335 Lakeret kobbertråd kg 1.979.399 2.233.237 1.979.399 Titan kg 6.663 6.61 6.663 Der er sket væsentlige reduktioner i forbruget af de fleste råvaretyper. Dette skyldes dels, at der har været en mindre produktionsaktivitet i år 21 i forhold til år 2, og dels at der i stigende grad anvendes halvfabrikata, hvilket er valgt ikke at inkludere i opgørelsen. Det forholdsvis store fald i forbruget af kobber skyldes primært udflytningen af elektromotorproduktionen til Ungarn til denne produktion anvendes kobber. I forbruget af træemballage er der sket en væsentlig stigning, hvilket først og fremmest skyldes en ny emballeringsmetode til store pumpetyper. Tidligere blev disse emballeret med pap alene, men på grund af at denne emballageform var for ustabil til de store pumpetyper, blev det i stedet valgt at anvende træ som en del af emballagen. MILJØREDEGØRELSE 21 13
Arbejdsmiljø På Grundfos har sikkerhed og trivsel i arbejdet altid haft høj prioritet. 21 var et år med ekstra stor aktivitet på alle arbejdsmiljøområder. Grundfos sikkerhedsafdeling og Grundfos bedriftssundhedstjeneste koordinerer arbejdsmiljøaktiviteterne i samarbejde med sikkerhedsorganisationen og fabrikkernes sikkerhedsdrivere. Målet for arbejdet er at sikre en sikker og sund arbejdsplads og til stadighed at leve op til og være på forkant med den gældende lovgivning. Vi valgte i 2 at få certificeret vores arbejdsmiljøindsats efter standarden OHSAS 181. Dette har medført ændringer i nogle af vore procedurer. I 21 indgik arbejdsmiljø som en integreret del af vores miljøaudits. Fast dagsorden på alle SIO-møder, der sikrer at de væsentligste arbejdsmiljøforhold diskuteres. Væsentlige arbejdsmiljøområder i 21: Nedbringelse af antallet af arbejdsulykker Kemikalieforbrug Tilpasset tilsyn Ensidigt gentaget arbejde og gravides arbejdspladser Arbejdsulykker Hovedmålsætningen på arbejdsmiljøområdet var i 21 at nedbringe ulykkesfrekvensen til max. 3 ulykker pr. 1 million arbejdstimer. Dette mål blev nået med en ulykkesfrekvens på 28,1. Nogle af de vigtige aktiviteter for at nå målet har været: Opfølgning på arbejdsulykker er en del af direktionens månedsmøder og alle ledermøder. Konsekvente korrigerende handlinger i tilfælde af arbejdsulykker og tilløb til ulykker. Der er indført et fælles værktøj til årsagsanalyse af arbejdsulykker og der er klare retningslinier for i hvilke tilfælde en skade skal medføre en ny arbejdspladsvurdering (APV). Ændring af sikkerheds- og betjeningsvejledning eller eventuelt drøftelse af disciplinære forhold i tilfælde hvor medarbejderen bevidst har tilsidesat sikkerhedsreglerne. Kampagner mod faktorer der ofte er medvirkende til arbejdsulykker. Der er i 21 gennemført 2 kampagner rettet mod instruktion og brug af værnemidler. De enkelte fabrikkers sikkerhedsdrivere er bindeled til sikkerhedsafdelingen og sikrer informationsformidling og forebyggende aktiviteter. Indførelse af Pumpemænd på alle fabriksafsnit. Pumpemanden fortæller hvor mange dage der er gået siden sidste arbejdsskade der har medført fravær, samt en beskrivelse af den korrigerende handling. Det nye mål er at reducere ulykkesfrekvensen til 2 inden 31-12-24. Indsatsen vil primært være fortsat stram opfølgning på ulykker samt tilløb til ulykker og at gennemføre allerede planlagte kampagner. På det ulykkesbetingede fravær (fraværstimer pr. 1. arbejdstimer) var målet max. 2,. 14 MILJØREDEGØRELSE 21
Der har desværre været en svag stigning fra 2,6 i 2 til 2,7 i 21. En del af dette fravær skyldes få lange fravær, og nogle af disse lange fravær skyldes ulykker sket i 2. Målet er forlænget, således at målet på max. 2, timer pr. 1. arbejdstimer skal nås inden 31-12-24. Ulykkesfrekvens Ulykkesbetinget fravær Mål Mål 45 4 35 3 25 2 15 1 37,6 38,3 32,5 34,5 28,1 3 27 23 2 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1, 2,6 3,6 2,8 2,6 2,7 2, 2,4 2,2 2, 5,5 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 1997 1998 1999 2 21 22 23 24 Kemikalier Af hensyn til det eksterne miljø og arbejdsmiljøet er det væsentligt til stadighed, at fokusere på reduktion af kemikalieforbruget, samt antalet af anvendte kemikalier. De kemiske stoffer er opdelt i 3 kategorier: hjælpestoffer, råvarer og servicekemikalier. Der er siden 1999 opnået gode resultater på antallet af forskellige hjælpestoffer, som det ses af grafen. Målet frem til 31-12-22 er en reduktion til 5 stk. Forbruget af hjælpestoffer har med udgangspunkt i forbruget i 1999 været stigende. Dette gælder både det absolutte forbrug samt forbruget i forhold til produktionsaktiviteten. Stigningen i forhold til produktionsaktiviteten var i 21 på 6% i forhold til år 2. Dette på trods af, at der er blevet fulgt op på storforbrugere af hjælpestoffer. Et af de nye tiltag i 22 er, at der oprettes en kemi ERFA-gruppe bestående af repræsentanter fra hver fabrik. Kemi ERFA-gruppens formål er at nedbringe forbruget af hydraulikolie, bearbejdningsvæsker, maling/ lakprodukter og specialprodukter. Som noget nyt er der nu også formuleret en målsætning for nedbringelse af mængden af KRAN stoffer (Kræftfremkaldende, Reproduktionshæmmende, Allergifremkaldende og Neurotoksiske stoffer). På baggrund af status for år 21, hvor KRAN stoffer udgjorde 44% af det samlede kemikalieforbrug, er målsætningen at nedbringe denne andel til 4% inden 31-12-23 (delmål for 22: 42%). Antal kemikalier Indekseret kemikalieforbrug Mål Målsætning 8 7 6 5 725 682 597 56 526 532 5 12 8 94 94 96,7 93,3 9 4 6 3 2 4 2 1997 1998 1999 2 21 22 1999 2 21 22 23 24 MILJØREDEGØRELSE 21 15
Tilpasset tilsyn Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn blev gennemført på alle Grundfos danske fabrikker i 21. Ved det tilpassede tilsyn blev egenindsatsen og forebyggelsesniveauet på arbejdsmiljøområdet vurderet. På alle fabrikkerne var arbejdstilsynets konklusion, at Grundfos i høj grad er i stand til at varetage sikkerhedsarbejdet på virksomheden, og dermed blev Grundfos vurderet som niveau 1 -virksomhed. Nogle af de forhold, som af arbejdstilsynet blev rost som stærke sider var: Pumpemanden har positiv effekt Vaskevand ændret fra kemikalievand til demivand Maleprodukter er nu vandbaseret God indretning af arbejdspladser Hæve-/sænkeborde i kontorer et godt tiltag Indkapsling af støjkilder reducerer brugen af høreværn Også forhold indenfor psykisk arbejdsmiljø blev rost. Indsats Høj Middel Lav X Lavt Middel Højt niveau Arbejdsmiljø Ensidig gentaget arbejde (EGA) og gravides arbejdspladser Alle arbejdspladser er nu registreret i databasen udviklet til APV (arbejdspladsvurdering). Det betyder, at der er fuldt overblik over hvilke arbejdspladser der er ergonomisk belastende og hvilke forbedringer der er iværksat. Arbejdspladserne er klassificeret som henholdsvis røde, gule og grønne, hvor grøn er den bedste klassificering med hensyn til ensidigt gentaget arbejde. Det ensidige gentagne arbejde er reduceret væsentligt de seneste år. Dette er gjort ved bedre rokering mellem arbejdspladserne i produktionsgrupperne, samt en høj grad af automatisering og indførsel af robotter på Grundfos. Er man gravid og ansat på Grundfos er der overblik over, hvilke arbejdspladser der er egnede og ikke-egnede for den gravide. Arbejdspladserne er klassificeret efter rød, gul, grøn princippet på tilsvarende måde som for ensidigt gentaget arbejde. Der er til stadighed tiltag i gang for at forbedre de gravides arbejdsmiljø, hvilket hovedsageligt drejer sig om at undgå tunge løft og uheldige arbejdsstillinger. I 21 påbegyndte man fremstillingen af en pjece, der fortæller de gravide og deres kolleger samt læger og jordemødre om væsentlige faktorer i den gravides arbejdsmiljø. De gravides fravær er halveret siden 1997. Der er som noget nyt formuleret målsætning både for nedbringelse af ensidigt gentaget arbejde og for forbedring af gravides arbejdsmiljø. Målsætningerne er: Min. 9% af medarbejdere skal arbejde ved EGA-grønne arbejdspladser inden 31-12-25. Delmålene er 75% pr. 31-12-23, 83% 24. Status for år 21 er: 68% grønne, 23% gule og 9% røde. Min. 6% af arbejdspladser skal være grønne mht. gravid-apv inden 31-12-24. Delmål 31-12-23: 56%. Status pr. 31-12-21 er 52% grønne, 21% gule og 27% røde. Indsats i det kommende år: Øge effektiviteten af jobrotation med hensyn til EGA. Derudover øge automatisering af manuelle processer til eliminering af EGA. 16 MILJØREDEGØRELSE 21
Øvrige arbejdsmiljøforhold Støj Alle produktionsområder er kortlagt med hensyn til intern støj og kontrolleres løbende ved ændringer af fabrikslayout eller ændring af produktionsudstyr. I kortlægningen klassificeres de enkelte produktionsområder efter om de er grønne (<8 db), gule (8-85 db) eller røde (>85 db). Den hidtidige målsætning indenfor støj var at min. 9 % af arbejdspladserne skulle være grønne med hensyn til støj inden udgangen af 21. Dette mål blev ikke nået, som det ses af lagkagen. Det er valgt at forlænge målsætningen til 31-12-23. Der vil fortsat blive arbejdet med kortlægning og løbende iværksættelse af handlingsplaner i støj-gruppen den tværorganisatoriske arbejdsgruppe for nedbringelse af den interne støj. <8 db(a) 85,7% 8-85 db(a) 8,4% >85 db(a) 5,9% Sundhedsfremmende aktiviteter Den daglige sundhed og trivsel på arbejdspladsen prioriteres højt på Grundfos. Blandt mange sundhedsfremmende aktiviteter kan nævnes, at der er etableret slankehold og rygskole på Grundfos eget motionscenter. I kantinen er der indført fedtfattig mad, som i dag nydes af mange medarbejdere. En kolesterol dag med mulighed for at få målt sit kolesterolindhold i blodet samt få vejledning af en ekspert på området er også et eksempel på en sundhedsfremmende aktivitet. Det rummelige arbejdsmarked Det rummelige arbejdsmarked er langt fra et nyt begreb for Grundfos. I en lang årrække har Grundfos haft medarbejdere ansat på særlige vilkår og det er formuleret som målsætning at mindst 3% af den samlede medarbejderstab skal være medarbejdere ansat på særlige vilkår. I år 21 var der i alt 17 medarbejdere ansat i de såkaldte flex-værksteder på Grundfos. 15 Antal flexmedarbejdere Mål 3 % Psykisk arbejdsmiljø Der blev i 2 taget hul på information om det psykiske arbejdsmiljø. Det blev der i 21 fulgt op på med 2 temadage for arbejdsledere, sikkerheds- og tillidsrepræsentanter. Disse temadage gav deltagerne et indblik i hvad det psykiske arbejdsmiljø handler om og gav nyttige oplysninger om, hvordan det kan håndteres i den enkelte afdeling. Bearbejdning i rustfrit stål Grundfos idegrundlag er at udvikle og producere pumper, motorer og andet udstyr til transport af væsker. Derfor er rustfrit ståls egenskaber meget vigtige for Grundfos. Som råvare er rustfrit stål en af de største. Der bruges årligt ca. 11. ton. Den ændrede lovgivning omkring svejsning og bearbejdning i rustfrit stål berørte derfor rigtig mange arbejdspladser på Grundfos. Sikkerhedsorganisationen gjorde et stort arbejde, for at kortlægge de rustfri arbejdspladser og sørge for at alle relevante operatører fik den nødvendige uddannelse og instruktion i håndtering af materialet. 5 1995 1996 1997 1998 1999 2 21 MILJØREDEGØRELSE 21 17
El, vand og varme Forbrug af ressourcer i form af el, vand og varme var noget af det første der kom på Grundfos miljødagsorden. Der har siden 1995/1996 været opstillet mål for reduktion af de tre forbrugstyper, og der er opnået gode resultater. El Det indekserede elforbrug er reduceret med i alt 27% siden udgangsåret 1995/96. Udviklingen er dog stagneret i løbet af det sidste år, hvilket først og fremmest tilskrives øget ventilation. Det nye mål for reduktion af elforbruget er at nå en reduktion på 35% inden 31-12-23. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe under miljø ERFA-gruppen med det formål at kortlægge tomgangsforbrug i fabrikkerne samt få fokus på storforbrugere af el. Der vil blive fulgt op på tomgangsforbruget og via miljø ERFA-gruppen blive koordineret en indsats for at reducere i løbet af hele år 22. Vand Det indekserede vandforbrug er reduceret med 47% siden udgangsåret 1995/96. Der er igangsat flere projekter i løbet af 21 med henblik på vandbesparelse. Et eksempel på et af disse projekter er, at der er lavet forsøg med rensning og genvinding af vand fra kølegrave til støbemaskiner på Grundfos trykstøberi. En meget stor del af Grundfos forbrug af procesvand stammer herfra, og derfor vil implementeringen af dette projekt være af stor betydning for det samlede vandforbrug. Forsøget vil fortsætte år 22, hvor det besluttes om løsningen skal implementeres. Elforbrug, MWh Vandforbrug, m³ Rumvarmeforbrug, MWh 1995/1996 21 1995/1996 21 1995/1996 21 Bjerringbro 69.83 68.255 15.718 18.991 28.546 34.327 Aalestrup 5.242 6.435 6.171 6.657 2.11 2.648 Langå 1.695 2.723 2.116 4.177 98 934 Indekseret elforbrug Målsætning Indekseret vandforbrug Målsætning 98,1 88,1 8 76,8 8 6 8 72,8 72,6 68,8 65 6 59,1 56,8 55,6 53,2 51,6 5 4 4 2 2 1997 1998 1999 2 21 22 23 1997 1998 1999 2 21 22 23 18 MILJØREDEGØRELSE 21
Rumvarme Der er formuleret en målsætning for forbruget af rumvarme korrigeret i forhold til antallet af graddage samt det opvarmede areal. Udover rumvarme anvendes også procesvarme i form af naturgas, men det er valgt ikke at have en overordnet målsætning for dette forbrug, som er afgrænset til forholdsvis få områder af produktionen. Det indekserede rumvarmeforbrug er steget med 6% i løbet af de seneste tre år, og dermed er den hidtidige målsætning ikke nået. Også her tilskrives udviklingen, at der er indført mere ventilation, hvilket har stor betydning for varmeforbruget. Luften skal opvarmes til en minimumstemperatur for at ventilationen ikke føles som træk. Der er opsat en ny målsætning: at reducere det indekserede varmeforbrug med 6% i forhold til år 21 inden 31-12-23. Hovedindsatsen vil være at reducere unødigt varmeforbrug i ferie og weekender. 12 8 6 4 2 Indekseret rumvarmeforbrug Målsætning 94,4 95,9 97 94 1999 2 21 22 23 For alle tre typer forbrug har det desuden stor betydning, at der tages højde for ressourceforbrugene ved indkøb af nyt produktionsudstyr. Grundfos har etableret en procedure til at sikre dette i form af en miljøkontrolrapport, som skal udfyldes ved hver nyinvestering i udstyr. I det kommende år er det planlagt at gennemføre en uddannelsesrække af de nøglemedarbejdere som er med til at vælge nye produktionsudstyr. Uddannelsesprogrammet skal bestå af vejledning i at vurdere udstyrets miljøforhold samt aktuelle eksempler på god og dårlig praksis. Individuelle målsætninger Langå, el El-indeks Målsætning 14 126,5 12 112,4 12,5 16,7 15 97 8 6 4 2 1997 1998 1999 2 21 22 Aalestrup, el Bjerringbro, el El-indeks El-indeks Målsætning Målsætning 12 12 8 6 89,7 8,6 81,2 84,1 75,7 98 8 6 98,6 88,4 79,3 71,4 7,6 69 65 4 4 2 2 1997 1998 1999 2 21 22 1997 1998 1999 2 21 22 23 MILJØREDEGØRELSE 21 19
Langå, vand Langå, rumvarme Vand-indeks Rumvarme-indeks 12 8 Målsætning 14,3 86,4 8,6 95,3 93 95 125 75 115 Målsætning 93,2 114 18,5 98 6 4 5 2 25 1997 1998 1999 2 21 22 1997 1998 1999 2 21 22 Aalestrup, vand Aalestrup, rumvarme Vand-indeks Rumvarme-indeks 12 8 Målsætning 94 81,2 73,7 79,2 66,3 98 125 75 Målsætning 116,4 115 123 121,8 93 12,6 6 4 5 2 25 1997 1998 1999 2 21 22 1997 1998 1999 2 21 22 Bjerringbro, vand Bjerringbro, rumvarme Vand-indeks Rumvarme-indeks 8 6 Målsætning 76,2 58,1 55,7 54,4 51, 52 5 12 8 Målsætning 12 13,4 94,7 95,5 9 97 94 4 6 2 4 2 1997 1998 1999 2 21 22 23 1997 1998 1999 2 21 22 23 2 MILJØREDEGØRELSE 21
Emissioner til luften og støj Emissioner til luft sker gennem mere end 475 udsugningsskorstene (afkast), der er jævnt fordelt på tagene i de tre anlægsområder. Til hvert afkast er tilkoblet procesudstyr, som hver bidrager med en række miljøbelastende stoffer, når de er i drift. Emissionerne til luften er kortlagt for at kunne vurdere den samlede miljøbelastning og for at identificere kritiske processer. Alle hovedtyper af processer, der anvendes på Grundfos, er vurderet og kvantitativt beskrevet i henhold til Miljøstyrelsens luftvejledning. Stofferne der udledes til luften via afkastene kan inddeles i hovedgrupperne: organiske opløsningsmidler, metalstøv, uorganisk syre, olie-aerosoler, støv i øvrigt, særligt miljøskadelige stoffer. Under kortlægningen er der beregnet, hvor meget af hver stofgruppe der udledes pr. driftstime for hver enkelt procesudstyr. Via oplysninger om antallet af driftstimer kan den totale udledte stofmængde beregnes. Der gennemføres løbende ændringer på eksisterende procesudstyr og bygningsinstallationer, som relaterer til renere teknologi. Samtlige filtre i procesudsugningerne renses eller udskiftes efter en fast plan. Forbruget af hjælpestoffer reduceres overalt i virksomheden og miljøskadelige stoffer substitueres så vidt muligt af mindre belastende stoffer. Alt sammen forhold der reducerer luftemissionernes miljøbelastning. Det er lykkedes at reducere emissionerne til luften med 13% siden 1998. I år 21 er der gjort en stor indsats for at reducere emissionerne til luften i forbindelse med opførelsen af Poul Due Jensens Akademi, hvor produktionsfabrikken ved siden af byggegrunden fik installeret bedre filtre. Bjerringbro Særligt miljøskadelige stoffer % Organiske opløsningsmidler 76% Olietåger 2% Uorganiske syrer 1% Metalstøv % Støv i øvrigt 15% SO 2 + NO 2 6% Langå Særligt miljøskadelige stoffer 1% Organiske opløsningsmidler 3% Olietåger 12% Metalstøv 24% Støv i øvrigt 6% Aalestrup Særligt miljøskadelige stoffer % Organiske opløsningsmidler 91% Olietåger 5% Metalstøv 3% Støv i øvrigt 1% Støj Der er ikke konstateret overskridelser af de eksterne støjkrav på de tre anlægsområder. MILJØREDEGØRELSE 21 21
Spildevand Grundfos har eget spildevandsanlæg på anlægsområderne i Bjerringbro og Langå. I anlæggene fjernes primært olie, fedt og i begrænset omfang tungmetaller. Seks gange om året udtager Miljø Kemi, uanmeldt, spildevandsprøver på anlægsområdet i Bjerringbro. Spildevandsprøverne analyseres, hvorefter Grundfos informeres om analyseresultaterne. På anlægsområdet i Langå udtages spildevandsprøver på opfordring fra tilsynsmyndigheden. Der har ikke været udtaget spildevandsprøver på anlægsområdet i Langå i år 21. I år 21 har anlægsområdet i Bjerringbro fået ny spildevandstilladelse. I den nye spildevandstilladelse er kravene til indholdet af olie og fedt skærpet væsentligt, og Grundfos har derfor skærpet sin indsats for at imødekomme det nye krav. Som det ses af grafen er indholdet af olie og fedt reduceret væsentligt siden udgangsåret 1996/97, hvor koncentrationen var totalt 586 mg/l. Undtagelsen var år 2, hvor en enkeltstående udledning prægede årets resultat. Under den årlige rengøring af buffertanken til spildevand blev i løbet af en enkelt dag udledt spildevand med en større koncentration af olie og fedt end den tilladte grænseværdi. Da der kun foretages målinger seks gange årligt fik udledningen denne dag stor betydning for hele årets resultat, som det ses af tabellen nederst på siden. For at undgå en lignende situation i år 21 har buffertanken til opsamling og lagdeling af spildevandet været under øget kontrol, og der er hyppigere fjernet slam fra toppen af tanken end tidligere. Grundfos har revideret sin målsætning på baggrund af det nye krav i spildevandstilladelsen: Olie-/fedtindholdet i spildevandet skal reduceres til mg/l inden udgangen af 24. Delmålet er at nå en koncentration på 125 mg/l i år 23. Der er planlagt og allerede igangsat væsentlige tiltag for at nå målsætningen. Der er foretaget forsøg med en ny rensningsmetode i det centrale spildevandsanlæg på både laboratorieniveau og i fuld skala. Forsøget har givet positive resultater også med hensyn til reduktion af tungmetalindholdet i spildevandet. Det er ikke kun rensning af spildevandet i det centrale spildevandsanlæg, der er nøglen til fremtidig reduktion af olie- og fedtindholdet. Der er også udført forsøg efter rensning ved kilden -princippet. Forsøget med rensning og genvinding af kølevand fra trykstøberiet, som kort blev omtalt i afsnittet om vandforbrug, har også til formål at reducere indholdet af olie og fedt i spildevandet. Der er afsat et større millionbeløb i år 21 til at nå målet på spildevandsområdet. Også anlægsområdet i Langå er i gang med at få revideret sin spildevandstilladelse. Den nye tilladelse forventes at træde i kraft i løbet af 22. Bjerringbro Aalestrup Langå Total 2 Total 21 Spildevand (m3 pr. år)..... BOD (kg. pr. dag),,, Fosfor (kg. pr. dag),,, Kvælstof (kg. pr. dag),, Tungmetaller (kg. pr. dag),,, Olie og fedt (kg. pr. dag),,, MILJØREDEGØRELSE 21 22
Affald og skrot Skrot udgør ca. 79% af den totale affaldsmængde. De resterende 21% består af for eksempel kemikalieaffald, brændbart affald, madaffald osv. Alt skrot genbruges eksternt, og der gøres en stor indsats hos Grundfos for at skrot/metalaffald sorteres rigtigt, hvilket er afgørende for mulighederne for genbrug. Affald Blandt affaldsfraktionerne er kemikalieaffaldet det mest interessante både miljømæssigt og økonomisk set. Kemikalieaffaldet består hovedsageligt af olieholdigt fast affald, maleaffald, filtre og flydende kemikalieaffald. Kemikalieaffaldet afsættes til henholdsvis Kommune Kemi og Nicha Miljøteknik. Kemikalieaffaldet finsorteres i de enkelte afdelinger og fyldes i tønder forsynet med afdelingsnummer og affaldstype. Affaldet samles centralt en gang ugentligt og afsendes samtidig med at mængderne registreres i en affaldsdatabase. I alt er der afsat 469 tons kemikalieaffald til de to affaldsmodtagere i 21. Dette er en stigning i forhold til år 2 også når mængden indekseres med henhold til produktionsaktiviteten. For at tilgodese de øgede krav på spildevandsområdet har det været valgt i 21 at bortskaffe en del af spildevandsslammet fra buffertanken som kemikalieaffald. Det har således været et bevidst valg, at renheden af spildevandet er blevet prioriteret højere end mængden af kemikalieaffald. Der er opstillet en målsætning for reduktion af kemikalieaffaldsmængden i forhold til produktionsaktiviteten. Målet er at opnå en reduktion på 5% i forhold til 1997 inden 31-12-23. I det kommende år er der planlagt en række initiativer for at reducere mængden af kemikalieaffald. I år 21 er der arbejdet på at implementere et system med genbrugelige klude, som anvendes til optørring af f.eks. oliespild, hvorefter de vaskes og anvendes igen. Dette system tegner til at blive en succes, hvorfor der i år 22 vil blive arbejdet på at udbrede systemet yderligere. Skrot 79% Andet affald 21% Kemikalieaffald 27% Pap 19% Elektronikskrot 2% Brændbart 37% Plastemballage % Deponi 5% Papir 5% Madaffald 2% Bygningsaffald 3% 23 MILJØREDEGØRELSE 21
Øvrige affaldsfraktioner Under øvrige affaldsfraktioner hører bølgepap, papir, slibeaffald, madaffald, brændbart affald, plastemballage og elektronikaffald. Nogle af disse affaldsfraktioner genbruges eksternt, mens andre fraktioner brændes eller deponeres. Andelen af affaldsfraktionerne som genbruges er ca. 37% heri er ikke inkluderet mængden af metalskrot. Indekseret kemikalieaffald 12 Målsætning 8 73,1 6 4 52,9 43,4 52,7 51,4 5 2 1997 1998 1999 2 21 22 23 Kemikalieaffald 1997 1998 1999 2 21 kg Bjerringbro 614.696 499.6 358.98 352.813 44.529 Aalestrup 33.538 27.995 4.854 29.741 21.799 Langå 19.714 16.43 16.653 16.226 7.3 MILJØREDEGØRELSE 21 24
Audit, evaluering og løbende forbedringer Auditering og evaluering af miljøstyringssystemet med faste mellemrum er en af grundpillerne til at fastholde forbedringsprocessen og sikre systemets fortsatte succes. Intern audit Hver fabrik auditeres minimum en gang årligt, typisk ved inddragelse af nøglemedarbejdere, der selv definerer fokusområder for auditeringerne. De tværgående koncernauditeringer følger en overordnet plan for de danske selskaber såvel som koncernen. Til disse auditeringer har Grundfos et team af auditorer bestående af egne medarbejdere, som har gennemgået en auditor-uddannelse. Hver division auditeres mindst en gang årligt. De rejste afvigelser registreres og følges op af handlingsplaner. Erfaringerne med de interne auditeringer såvel på fabriks- som på koncernniveau viser, at der opnås en klar forbedring i forståelsen af miljøforholdene i de enkelte afdelinger, så auditeringerne bidrager til øget medarbejderengagement i miljøarbejdet. Ekstern audit Dansk Standard gennemfører to opfølgnings-audits om året. De eksterne audits er hovedsageligt kilde til forbedringer på systemniveau. Ledelsens evaluering Grundfos øverste ledelse evaluerer miljøstyringssystemet en gang årligt i samarbejde med den centrale miljøafdeling. Her evalueres om miljøstyringssystemet er velfungerende ud fra en række kriterier: Samarbejde med og tilfredshed hos eksterne myndigheder Opfyldelse af krav i ISO 141 standarden, OHSAS 181 standarden og EMAS forordningen Opfyldelse af miljømålsætninger og delmål Auditresultater, interne såvel som eksterne Fastsætte nye mål Udover at evaluere miljøstyringssystemet i det forgangne år har ledelsens evaluering også til formål at udpege fremtidens indsatsområder. Nye målsætninger opstilles, behov for ændrede strategier diskuteres og retningslinierne for miljøarbejdet i det kommende år fastsættes. 25 MILJØREDEGØRELSE 21
Ordliste og appendix Forklaring af ord og forkortelser: APV: Arbejdspladsvurdering AUDIT: Efterprøvning / revision BOD: Biochemic Oxygen Demand EGA: Ensidigt gentaget arbejde EMAS: EU s forordning om miljøstyring og miljørevision EPI: Environmental Performance Indikator. Miljøindikator, som relaterer et miljøforhold til produktionsaktivitet eller lign., så udviklingen i miljøforholdet kan sammenlignes år for år. ISO 141: International standard for miljøstyring KRAN: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Neurotoksiske stoffer OHSAS 181: Standard for arbejdsmiljøstyring Forudsætninger for beregning af EPI: EPI for anlægsområdet i Bjerringbro: Miljøforholdet i år 2X relateres til antallet af direkte timer i 199X. Timetallet er korrigeret for produktivitet, dvs. der er taget højde for effektiviseringer og rationaliseringer. Miljøforholdet relateret til antal direkte timer indekseres i forhold til udgangsåret. EPI for anlægsområdet i Aalestrup: Miljøforholdet i år 2X relateres til antal direkte timer i år 199X og indekseres i forhold til udgangsåret. EPI for anlægsområdet i Langå: Miljøforholdet i år 2X relateres til produktionsværdien i år 199X og indekseres i forhold til udgangsåret. For rumvarmeforbruget gælder for alle tre anlægsområder, at der korrigeres med hensyn til antallet af graddage. EPI samlet: Samme som for anlægsområdet i Bjerringbro. Rettelser i forhold til seneste miljøredegørelse Der er ændret ved måden at korrigere for produktionsaktiviteten. Dette er beskrevet nærmere under Væsentlige miljøforhold og ændringer siden sidste miljøredegørelse. Ændringen betyder, at flere af de indekserede værdier præsenteret i sidste miljøredegørelse er ændret i denne miljøredegørelse. MILJØREDEGØRELSE 21 26
27 MILJØREDEGØRELSE 21 Verifikators attestation