Aktivitet: Leg i sneen



Relaterede dokumenter
Pædagogiske lærerplaner i Børnehuset Troldblomst. Her kan I læse om, hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner i vuggestuen.

Vinter 2017/ December - Januar - Februar

Intro. Plan. Evaluering. Dagplejebarnet i naturen. Inspiration. Dokumentation og tegn på læring. Forløb med læringsmål.

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/

Projekt skabelon. Planlægningsdelen: Antal børn og alder: 13 børn i alderen 10 måneder til 2,5år.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 3-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Krop og bevægelse. Jeg er min krop

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Den voksne går bagved

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Informationsfolder til dagplejer og vuggestuer

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Efterår September, Oktober, November

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner vuggestuen. i Kastanieborgen

BØRN SKAL SIKRES ET SUNDT LIV OG GODE MOTORISKE FÆRDIGHEDER

Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

I Svenstrup Børnehus arbejdes der med pædagogiske lære planer.

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Læreplan for vuggestuegruppen

Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset

INSPIRATIONSKATALOG TIL DAGPLEJENS LÆREPLANER

Kunst med melklister

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Naturoplevelser. Naturalistisk kompetence - At blive klog på naturen. Anne Dorthe, Tina L og Kristina.

Pædagogiske læreplaner: Metoder Tema Mål Alment pædagogisk Særligt pædagogisk

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Arbejdspapir til projektbeskrivelse

Sommer Juni, Juli, August

Lære kroppens navne at kende

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Inden jeres børn begynder i skole, vil daginstitutionen sammen med jer drøfte, hvor langt jeres børn er indenfor kompetencerne.

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Transkript:

Sprog Mål: Natur og naturfænomerner Mål: Finde ud af: hvad er sne, hvordan føles sneen, hvad kan vi bruge sneen til?, hvor kommer sneen fra? Finde ud af hvornår er der sne? Mål Aktivitet: Leg i sneen Mål: Hvad kan vi lave sammen i sneen? Mål: Mål:

Sprog Natur og naturfænomerner Sneen kommer oppefra skyerne, det kan også sne om foråret, vi kan bygge snemænd, lave engle i sneen, kælke med fuld fart på, tumle i sneen, sneen er blød hård-kold-våd. Sneen smager kold og smelter på tungen Samarbejde øves gennem; Det er sjovt at kælke sammen i sneen-både store og små sammen, kaste med snebolde, bygge snemænd og snehuler. Hvad skete der? Børnene er blevet meget glade for at lege ude i sneen, især fået udfordret deres, styrke, balance og udholdenhed ved specielt den megen kælkning. Hvad lærte børn og voksne? Det er sjovt, hårdt og vådt at være ude i sneen. Hvad optager os nu? oven på en lang vinter er det mærkeligt at sneen er væk, børnene rutsjer/triller i stedet ned af mudder/græs- bakken og rutsjebanen Skema 2 1

Sprog mål: -Lære betegnelser for det vi finder/oplever -at lege med sproget: hvordan lyder foråret mål: Natur og naturfænomener mål: -barnet mærker de forsk. Årstider og det forskellige vejr. - stimulere sanserne gennem naturens uforudsigelighed og forandring. Aktivitet og handling: Overordnet mål: At bevidstgøre børnene om forårets kendetegn Aktivitet: ture i skoven, bla. finde frøæg, med fokus på vækst, noget der spirer, liv igen. mål: mål: mål: Skema 1 2

Natur og naturfænomerner -Frøæg: fortælle/snak om udvikling fra æg til frø, bøgen er sprunget ud-foråret er kommet, sanse varme og kuldeforår= omskiftelighed. Sprog -Sang Bim Bam Busse -lytte til fuglestemmer Hvad skete der? Børnene var nysgerrige og interesseret. Fandt anemoner, noget der er grønt, birketræer sprunget ud. Hvad lærte børn og voksne?-livet i naturen forandrer sig, f.eks. er lysegrønt ofte tegn på nyt liv og forår. -godt med enkle aktiviteter med børnefokus på en ting ad gangen. Hvad optager os nu? Børnene vender tilbage til forårs erfaringerne og bruger/gentager dem senere i legen og forståelsen af omgivelserne. Skema 2 3

Natur og naturfænomerner Sprog Aktivitet: -Sansestimulering af hænder og fødder, samt dufte/lugte forskellige malingstyper. Kunst projekt Ude og Inde -Prøve at tænke anderledes, f.eks. male med forsk. Maling(rødbedesaft, soja, ketchup) på forskellige materialer : træplader, lærred, kugler i kasse + maling ovenpå papir- rystes.

Natur og naturfænomerner Sprog Hvad skete der? Børnene: nysgerrige/ skeptiske ind i opgaven, en del overvandt deres egen grænse fordi de ville prøve selvom det var ukendt at male på denne måde. Hvad lærte børn og voksne: mange af børnene vil gerne bruge lang tid på arbejdet, da de først havde overvundet skepsis,. Udvikling fra skepsis-nysgerrighed-handling. Hvad optager os nu? eksperimenterer/tør flere ukendte ting/lege med henvisning til denne male erfaring. Sansestimuleringen blev meget alsidig: noget føltes fedtet, koldt, varmt, lugtede meget, farvede meget, smagte anderledes?! Skema 2 Børnene (og de voksne) er blevet udfordret ift. det ukendte og set at tingene kan være anderledes uden at det behøver at være farligt, det kan endda være sjovt. 4

Natur og naturfænomerner Mål: Sprog Mål: Emne: i Skoven Mål: - at børnene bliver udfordret ved forskellige fysiske aktiviteter -udvikle bedre kropsforståelse Mål Mål Mål - at børnene oplever glæde ved, accept af og forståelse af deres egen krop og oplever glæden ved at være i bevægelse. + styrkelse at motorik

Natur og naturfænomerner Sprog Hvad skete der?, vi gik balancegang, vi hoppede ned fra noget højt, Vi trillede ned af bakken, vi løb op og ned af bakken-fuldt aktivitet- alle svedte og pustede. Hvad lærte børn og voksne? Mange af børnene inspirerede hinanden til at prøve noget nyt, løbe, hoppe, turde mere end før. Hvad optager os nu? Vi hopper højere, længere, op og ned, vi leger lege hvor vi bruger hinanden fysisk og gentager aktiviteterne fra tidligere. - det er sjovt at tumle og lege med mine venner. -Vi kravlede igennem hinandens ben og over hinanden - lærte af de andre at løbe ned af bakken og flytte grænsen for hvad de turde og kunne før. - det kildrer i maven når jeg triller ned af bakken, udvikling af balance og vestibulær sans. - jeg skal koncentrere mig meget ved hop ned fra noget højt Skema 2 5

Uddybning af evalueringen: Hvad vil vi?(mål) Hvad gør vi? (handling og aktiviteter) Hvordan kan vi se det? (Indsamling og bearbejdelse af dokumentation) Hvad lærte vi? (Evaluering) Personalet Hvad ville vi? Hvad gjorde vi? Hvad lærte vi af børnene? Hvordan kunne vi se det? Hvor er vi nu? Børnene Børneperspektivet Hvad gjorde børnene? Hvad lærte børnene? Hvad optager børnene nu? Eksempler på spørgsmål til evaluering: Fortæl hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvad gjorde børnene? Hvad syntes du børnene lærte? Hvordan kan du se, at børnene lærte det du beskriver? Hvordan forløb processen? Hvad er vi tilfredse og mindre tilfredse med? Hvad har vi lært undervejs? Hvordan vil vi bruge de indhøstede erfaringer i den videre proces?