Eventkoordinatoruddannelsen Eventassistentuddannelsen



Relaterede dokumenter
Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa

Lokal uddannelsesplan for Finansuddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College

Eventkoordinator. 1. skoleophold. Idéudvikling og storytelling. Varighed: 10 dage Afvikles på: IBC, Tvedvej 7, 6000 Kolding

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa

Eventassistent. 1. skoleophold. Idéudvikling og storytelling. Varighed: 10 dage Afvikles på: IBC, Tvedvej 7, 6000 Kolding

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia, Middelfart og Aabenraa

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

EVENTKOORDINATOR. oplevelse. underholdning. wellness. gæstfrihed. miljø. familie. sport

1. Hovedforløb - Eventkoordinator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Lokal uddannelsesplan. Sundhedsservicesekretæruddannelsen. IBC Hovedforløb International Business College Kolding og Aabenraa

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

LOKAL UNDERVISNINGPLAN PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN, FREDERICIA HORSENS. Gældende fra 31. august 2009

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Undervisningsplan for Social- og sundhedsuddannelsens. Grundforløb til. Pleje, omsorg og pædagogik. Generelle del

1. Hovedforløb Event og ideudvikling

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Temaeftermiddag for praktikken

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

INFORMATION OM. den merkantile afsluttende prøve på trin 1 uddannelserne på International Business College

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Pædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Censorvejledning for. Teknisk designer

Logistikassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

1. Praktiske oplysninger... 2

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Kontoruddannelse med specialer

Kapitalkædedrift. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Salgsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: DETAIL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Den lokale undervisnings- og bedømmelsesplan. EUD og EUX Merkantil. Lemvig Gymnasium

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Praktisk prøve: Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. LMH august 2017 Side 1

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Ramme for standpunktsbedømmelse August 2015

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den afsluttende prøve

Transkript:

Eventkoordinatoruddannelsen Eventassistentuddannelsen IBC Hovedforløb International Business College Kolding, Fredericia Middelfart og Aabenraa EUC Nord Hjørring og Frederikshavn August 2013 1

Indhold Velkommen til det merkantile hovedforløb... 4 1. Generelt for skolerne... 5 1.1 Praktiske oplysninger... 5 Medarbejdere - IBC... 5 Medarbejdere EUC Nord... 5 1.2 Skolernes pædagogiske og didaktiske overvejelser... 5 Undervisningen... 6 Pædagogiske mål og principper... 6 1.3 Overordnede bedømmelsesplan... 7 Karakterer... 7 Delkarakter... 7 Specialefagskarakterer... 7 Vurderingsgrundlag... 8 Karakterskala... 8 Klagevejledning... 8 1.4 Overordnet vurdering af elevernes kompetencer... 9 Generelt om start på et hovedforløb... 9 Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan... 9 Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen... 9 Vurdering af elevens behov for at sikre, at eleven kan gennemføre den ønskede uddannelse herunder:... 9 Mulighed for GVU... 10 1.5 Eksamensregler... 10 Generelt om eksamensregler... 10 2 Uddannelsen... 11 2.1 Praktiske oplysninger... 11 Adresser... 11 Medarbejdere på IBC... 11 Medarbejdere på EUC Nord... 11 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser... 11 Planlægningsprincipper for undervisningen... 12 Organisering af undervisningen... 12 Undervisningsdifferentiering og tilpasset undervisning... 13 IT i undervisningen... 13 Elevindflydelse... 13 Lærerrolle og elevstyring... 13 2

Gæsteundervisere... 14 2.3. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger... 14 Kompetencevurdering... 14 2.4 Undervisningen i hovedforløbet... 14 Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling... 14 Skoleophold Eventassistent og koordinator... 14 Praktik... 14 Skoleophold under praktikken... 15 Oversigt over de enkelte skoleperioder... 15 Undervisningens organisering... 17 Valgfag, specialefag og erhvervsrettet påbygning... 17 Målepindene på de fire bundne fag... 18 Valgfrie specialefag på Event... 20 Påbygningsfag, som udbydes i forbindelse med hovedforløbsundervisningen... 21 Fra Trin 1 til trin 2.... 23 Elevernes undervisningstid og hjemmearbejde... 23 2.5 Afsluttende prøve eventassistentuddannelsen (trin 1) og fagprøven eventkoordinatoruddannelsen (trin 2)... 23 Den afsluttende prøve... 23 Fagprøven... 24 2.6 Bedømmelsesplan... 25 Løbende bedømmelse... 25 Bedømmelse af personlige kompetencer... 25 Afsluttende bedømmelse... 25 Bedømmelsesplan... 26 3. Læringsaktiviteter... 26 Se organiseringen under punkt 2.4.... 26 Læringsaktiviteterne på de enkelte specialer fremgår af www.elevplan.dk... 26 4. Elevens uddannelsesplan... 26 4.1 Elevplan... 26 4.2 Praktikplan... 26 4.3 Skolepraktik... 27 4.4 Beviser m.v.... 27 Praktikerklæring... 27 Skolebevis... 27 Uddannelsesbevis... 27 4.5 Ordensregler... 27 4.6 Kvalitetssikring... 27 3

Velkommen til det merkantile hovedforløb, Eventkoordinatoruddannelsen på IBC og EUC Nord. Velkommen til specialerne Eventassistent (trin 1) Eventkoordinator Eventkoordinatoruddannelsen er en Erhvervsfaglig vekseluddannelse, der består af en teoretisk del og en praktisk del Når man er færdig med sin uddannelse, da vil man have papir på en faglig, teoretisk såvel som praktisk uddannelse på et højt niveau med gode karrieremuligheder. Vi bestræber os derfor på at sikre, at uddannelsen både teoretisk og praktisk hele tiden udvikler sig i takt med ændrede forudsætninger i erhvervslivet. Det betyder, at IBC International Business College og EUC Nord i samspil med virksomhederne og netværksskoler arbejder for: udviklingen af de erhvervsfaglige, de generelt faglige og de personlige kvalifikationer styrkes, at der skabes helhed i uddannelsen mellem virksomhed og skole, inden for de enkelte elementer i skoleundervisningen og praktikuddannelsen, at erhvervsuddannelsen afsluttes med en fagprøve, hvor eleven dokumenterer, at erhvervsuddannelsens mål er nået. I det følgende er uddannelsesforløbet beskrevet primært set fra den teoretiske del af uddannelsen. Uddannelserne er organiseret sådan at 2 hovedforløb gennemføres på IBC i Kolding og 2 hovedforløb på EUC Nord i Frederikshavn. Deltagerne kan bo på skolehjem, såfremt de er berettiget hertil. Med ønsket om god lærelyst. Bodil K. Johansen Uddannelseschef Søren V. Nielsen Udviklingschef August 2013 4

1. Generelt for skolerne 1.1 Praktiske oplysninger Undervisningssted Undervisningen foregår med udgangspunkt på IBC Kolding Birkemosevej 1 6000 Kolding EUC Nord Haanbækvej 50 9900 Frederikshavn Skoleopholdene foregår skiftevis på IBC og EUC Nord, Frederikshavn Medarbejdere - IBC Uddannelseschef Bodil K. Johansen bkj@ibc.dk tlf. 7224 16 68 Studiesekretær Jannie Rasmussen jara@ibc.dk tlf. 7224 16 55 Koordinator og underviser på specialet Mette Kronborg Laursen mkla@ibc.dk Medarbejdere EUC Nord Udviklingschef Søren V. Nielsen svn@eucnord.dk tlf. 7224 64 10 Studiesekretær Mette Berg mba@eucnord.dk tlf. 7224 64 13 Underviser på specialet, EUC Nord Niels Østergaard noe@eucnord.dk Herudover har vi aftaler om undervisning med en række kompetente erhvervsfolk inden for de enkelte faglige områder. Alle undervisere er såvel teoretisk som erhvervserfaringsmæssigt på et højt niveau. De enkelte undervisere planlægger og gennemfører selvstændigt undervisningen på baggrund af gældende bekendtgørelser, uddannelsesordning og skolens værdigrundlag. 1.2 Skolernes pædagogiske og didaktiske overvejelser På specialet eventkoordinatoruddannelsen sætter vi den enkelte elev og elevens læring i centrum. Vi møder eleven med tydelighed, nærvær og respekt. Vi tager afsæt i, at eleverne er sociale og ansvarlige, og at de har et personligt udviklingspotentiale. Vi stiller derfor krav til eleven om tilstedeværelse, forberedelse til undervisningen og involvering i undervisningen. Vi påtager os det pædagogiske og faglige ansvar, der sikrer, at eleven kan udvikle sig både fagligt, personligt og socialt. 5

Undervisningen Den traditionelle lærerstyrede undervisningsform har ikke samme vægt som før. Alle fag og temaer varieres, sådan at de anvendte metoder står i forhold til mål og indhold, hvormed eleven i videst muligt omfang aktiveres og gøres medansvarlig for undervisningen. Det er vigtigt, at eleverne forholder sig til dette, så de forstår, at de har fået overdraget et større ansvar for egen læring. Undervisningen foregår på en helhedsorienteret måde og omfatter både praktisk og teoretisk undervisning. Vi ønsker dermed at styrke elevens mulighed for at udvikle såvel faglige som generelle kvalifikationer. Underviseren vil i videst mulig omfang tilrettelægge læringsprocessen, sådan at eleven bliver aktiveret og gjort medansvarlig i hele læringsforløbet. Målet med denne proces er bl.a. at styrke elevens udvikling af personlige kvalifikationer. Pædagogiske mål og principper IBC og EUC Nord har opstillet følgende mål og rammer for skoleopholdene Eleven skal opleve sammenhæng mellem praktik og skole Eleven skal føle motivation for at nyttiggøre sin viden og erfaringer Eleven skal ledes til at se sammenhænge på tværs af administrative og sektormæssige skel Eleven skal trænes i både selvstændig stillingtagen og aktivitet samt helhedstænkning og samarbejde I undervisningen anvendes en række forskellige pædagogiske principper for at udfylde de ovennævnte mål og for at sikre et spændende og afvekslende undervisningsforløb: Faglig og teoretisk orientering og fordybelse veksler med praktisk opgaveløsning og anden elevaktivitet Eleverne arbejder både mundtligt og skriftligt Der arbejdes både med bearbejdet faglitteratur og autentisk materiale Elevernes læringsstile indgår i planlægningen, bl.a. via personlighedstest og CL (Cooperative Learning) Rollespil, projekter, cases o. lign. medvirker til at levendegøre og eksemplificere den indlærte teori Informationsteknologi indgår både som færdigheder i sig selv og som værktøjer i naturlige sammenhænge fra virkeligheden En væsentlig del af skolearbejdet inddrager problemstillinger fra virkeligheden, fra den private sektor såvel som den offentlige sektor Skolen tilstræber at der er pc til rådighed i tilstrækkeligt omfang Fast lærerteam med teoretisk og praktisk baggrund i branchen I de bundne specialefag 25-28 lektioner pr. uge samt krav om større opgaver og selvstændigt arbejde, også i løbet af dagen med vejledning fra lærerne Herudover tilbydes påbygningsfag som en overbygning på de bundne specialefag Fx 1 uges påbygningsfag gennemføres parallelt med 2-3 ugers bundne specialefag I de valgfrie specialefag 28-29 lektioner pr. uge samt krav om større opgaver og selvstændigt arbejde også i løbet af dagen med vejledning fra lærerne Hjemmeopgaver (mellem skoleopholdene) vil i visse tilfælde blive anvendt for bl.a. at sikre, at eleven kan inddrage viden om sit praktiksted i undervisningen 6

1.3 Overordnede bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til formål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles til den løbende og den afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Vejledende (terminskarakter) og afsluttende (standpunktskarakter). Der gives karakter efter hvert skoleophold, og der gives karakter ved fagprøven. Formålet med karakter efter hvert skoleophold er at hjælpe og vejlede eleven og arbejdsgiver, samt at evaluere undervisningens indhold og metoder. Skolebedømmelsen skal medvirke til at: Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem Inspirere eleven til yderlig læring Efter afslutningen af de obligatoriske fag og efter hvert valgfag udsteder skoler en karaktermeddelelse, der indeholder oplysning om de: Karakterer, der indgår i skolebeviset Meddelelsen oplyses via www.elevplan.dk For samlet at bestå skoleopholdene inden for specialerne skal eleven: bestå sin fagprøve med karakteren 02 som minimum samt opnå et gennemsnit på minimum 02 i specialefagene som indgår i uddannelsen Karakterer I forbindelse med karaktergivningen på uddannelsen gives en specialefagskarakterer efter 7-trinsskalaen. Herudover kan underviseren vælge, når der er undervist i et AMU-fag, at bruge vurderingen gennemført/ikke gennemført (G/IG). Skolen har til hensigt, at elev og praktiksted får karakteren tilsendt senest 3 uger efter skoleopholdets afslutning. Delkarakter I forbindelse med det enkelte skoleophold, hvor der kun er undervist i dele af et specialefag gives en Delkarakter. Denne karakter har til formål at give elev/praktiksted en umiddelbar vurdering af elevens faglige standpunkt i forbindelse med det netop afsluttede skoleophold. Delkarakterer kan også anvendes i forbindelse med visse opgaver og tests i de enkelte specialefag på skoleperioderne. Delkaraktererne skal give eleven et umiddelbart indtryk af sin præstation og sit standpunkt samt danne grundlag for de endelige specialefagskarakterer. Specialefagskarakterer Specialefagskarakterer gives efter afslutningen af specialefaget. De endelige specialefagskarakterer gives på baggrund af elevens præstationer på de enkelte skoleophold, herunder præstationer i tests, projekter og afleveringsopgaver. 7

Ved karaktergivningen i specialefagene tages der yderligere hensyn til elevens faglige progression i forbindelse med den samlede uddannelse for herigennem at sikre, at de endelige specialefagskarakterer er udtryk for elevens reelle standpunkt på det tidspunkt, hvor uddannelsens afsluttes. Vurderingsgrundlag Når der bliver givet en karakter, bliver der lagt vægt på følgende: Elevens evne til selvstændigt at opstille faglige mål og ønsker i forbindelse med læringsforløbet Elevens evne til fagligt at løse en konkret opgave enten individuelt eller i gruppe Elevens evne til at anvende faglig viden i forhold til løsning af case-baserede opgaver såvel individuelt som i gruppe Elevens evne til at analysere og fortolke i forhold til almene faglige problemstillinger i undervisningen Elevens deltagelse i dialog og diskussioner i forbindelse med undervisningen Elevens faglige paratviden Elevens personlige og generelle kompetencer før, under og efter hvert enkelt skoleophold Ved vurderingen kan der i undervisningen (ud over den almindelige dialog) inddrages tests, projekter, cases og opgaver såvel individuelt som i grupper. Karakterskala Karakterer for såvel den kompetencegivende uddannelse, hovedforløbene samt fagprøven gives efter 7-trinsskalaen jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 262 af 20/03/2007. 12: For den fremragende præstation 10: For den fortrinlige præstation 7: For den gode præstation 4: For den jævne præstation 02: For den tilstrækkelige præstation 00: For den utilstrækkelige præstation -3: For den ringe præstation Elevens præstationer og standpunkter skal bedømmes udelukkende ud fra fagenes mål. Der må fra undervisers, eksaminators og censors side ikke tilstræbes nogen bestemt normalfordeling af karaktererne. Klagevejledning Hvis en elev ønsker at klage over en given karakter, skal der skriftlig rettes henvendelse til skolen senest 2 uger efter modtagelsen af karakteren. Af klagen skal det fremgå, hvilken fagkarakter, der klages over samt en klagebegrundelse. Sædvanligvis kan eleven ikke klage over karakteren i forbindelse med skoleophold. Det er derimod muligt at kunne klage over sin karakter i forbindelse med fagprøveeksamen. Klagen sendes til IBC, Tvedvej 7, 6000 Kolding, att. uddannelseschef Bodil Kirkegaard Johansen 8

1.4 Overordnet vurdering af elevernes kompetencer IBC bruger følgende kriterier, når vi skal vurdere elevernes kompetencer og forudsætninger i forbindelse med elevens personlige uddannelsesplan. Generelt om start på et hovedforløb I forbindelse med elevernes start på hovedforløbet foretager vi en indledende og løbende vurdering. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Vi oplever dog, når en elev er startet på hovedforløbet på Eventkoordinatoruddannelsen med specialer, at det er yderst sjældent, at eleven ikke er i stand til at gennemføre Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på Ikke formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med tidligere job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen Stiller uddannelsen for store boglige krav til eleven? Er eleven flytbar i forbindelse med skoleskift? Er sprogkundskaberne gode nok? Vurdering af elevens behov for at sikre, at eleven kan gennemføre den ønskede uddannelse herunder: Specialpædagogisk støtte Længere tid Tilvalg af faglig/almen karakter Brug af øvrige støttemuligheder Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som fx valg af valgfrie specialefag og erhvervsrettet påbygning. 9

Mulighed for GVU Der er inden for uddannelserne også mulighed for GVU. GVU er for voksne, som har erfaring inden for branchen, og som derfor kan få en skræddersyet og tilpasset uddannelse. Uddannelsen kommer til at bestå af AMU-uddannelser og erhvervsuddannelseselementer. For at komme i betragtning til en GVU, skal man kompetencevurderes ift. hvilke kurser man allerede har, og hvilke erfaringer man har opnået gennem sit arbejdsliv. Derefter bliver der lavet en uddannelsesplan, der har en gyldighed på 6 år, og som beskriver de uddannelseselementer (AMU og EUD), som skolen vurderer, vedkommende mangler. 1.5 Eksamensregler Om eksamensregler for fagprøve og den afsluttende prøve henvises til det enkelte speciale. Generelt om eksamensregler Som afslutning på såvel praktiktid som skoleforløb skal eleven, der uddanner sig til eventkoordinator udarbejde en fagprøve inden for uddannelsens sidste 6 måneder. Trin 1 uddannelsen til eventassistent skal i forbindelse med sidste skoleophold lave en afsluttende prøve. For at bestå fagprøven/ den afsluttende prøve skal eleven som minimum opnå karakteren 02. Om fagprøveeksaminationen og retningslinjerne herfor se i øvrigt specialets hjemmeside. 10

2 Uddannelsen 2.1 Praktiske oplysninger Adresser Se side 5. Medarbejdere på IBC Øverst ansvarlig for IBC ungdom er direktør Stig Holmelund Ansvarlig for alle hovedforløb er uddannelseschef Bodil Kirkegaard Johansen Til uddannelsen er tilknyttet studiesekretær Jannie Rasmussen samt koordinator og underviser Mette Kronborg Laursen Inden for specialet er der tilknyttet et underviserteam. Underviserne har både en faglig og en praktisk baggrund inden for de nævnte specialer. Desuden har de en teoretisk samt pædagogisk uddannelse inden for forskellige felter. Medarbejdere på EUC Nord Øverst ansvarlig for EUD-uddannelserne er Vicedirektør Jeanette Ørtoft Ansvarlig for alle hovedforløb på Eventkoordinator og -assistent er Søren V. Nielsen Til uddannelsen er tilknyttet studiesekretær Mette Berg samt underviser Niels Østergaard Inden for specialet er der tilknyttet et underviserteam. Underviserne har både en faglig og en praktisk baggrund inden for de nævnte specialer. Desuden har de en teoretisk samt pædagogisk uddannelse inden for forskellige felter. 2.2 Didaktiske og metodiske overvejelser Læringsmiljøet Eventkoordinatoruddannelsen er dels et erhverv, der skal kunne arrangere og sørge for at alt på dagen for eventen går som det skal. Det kræver, at man kan arbejde godt sammen med mange forskellige mennesker også i pressede situationer. Yderligere skal eventkoordinatoren kunne sikre at alt sikkerhedsmæssigt, lovgivningsmæssigt, markedsføringsmæssigt er i orden. Denne dobbelthed i erhvervet forsøger vi at sikre ved at uddannelsen gennemføres både på IBC og på EUC Nord. På IBC arbejder eleverne sammen med blandt kontorspecialer, detail, handel m.fl., og på EUC Nord arbejder de sammen med eventteknikerne, hvilket vi mener giver eleverne en unik mulighed for at udvikle kompetencer, der kan bruges fremadrettet. 11

Skolerne vil sikre så effektiv en læring som muligt. Vi benytter derfor pædagogiske metoder, der matcher målgruppen. Vi sikrer dette ved at tilrettelægge undervisningen på en sådan måde, at: Eleven skal opleve sammenhæng og kontinuitet mellem uddannelsens forskellige skoleperioder, mellem virksomhed og skoleperioder og mellem skoleperioder og valgfag. Der planlægges opgaver, som eleverne får med ud i praktikken. Hermed forbindes teorien til det praktiske arbejde, og samtidig binder opgaverne de enkelte skoleophold med hinanden Undervisningen tilrettelægges sådan, at eleven oplever og erfarer, at hun har brug for både teoretisk viden og praktiske færdigheder for at kunne løse erhvervsfaglige arbejdsopgaver på en kvalificeret måde Undervisningen tilrettelægges endvidere på en sådan måde, at eleven får overblik over helheden i de erhvervsmæssige arbejdsprocesser De personlige kvalifikationer trænes og udvikles Underviseren er opmærksom på at tilrettelægge undervisningen, således at den enkelte elevs forudsætninger tilgodeses så optimalt som muligt. Dette kendetegnes af den induktive differentierede undervisningsform. Undervisningen kendetegnes også af en vekslen mellem klasseundervisning, gruppearbejde, enkeltmandsarbejde, cases og praktiske opgaver. For at leve op til disse intentioner arbejdes der med at skabe et undervisningsmiljø og en kvalitet, der understøtter dette. Planlægningsprincipper for undervisningen Det bærende princip i undervisningen er, at eleven gives betingelser for selv at kunne udvikle sin aktuelle viden. Undervisningen bæres derfor på ideerne om en induktiv, funktionel eller helhedsorienteret planlægning af den relevante undervisning. Begrebet induktiv indikerer, at undervisningen tilrettelægges på en sådan måde, at eleven hjælpes til selv at skabe sin viden, erfaring og kunnen ud fra oplevelser med løsning af opgaver og problemstillinger Funktionel indikerer, at undervisningen tilrettelægges i nøje overensstemmelse med den praksis, der er gældende for branchens udøvere Helhedsorienteret indikerer, at denne praksis inddrages i undervisningen i de sammenhænge, som de forefindes i branchens virkelighed Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med branchen, så målene med specialefagene indarbejdes i forhold til arbejdsmarkedets krav og udvikling. Organisering af undervisningen Undervisningen gennemføres både som individuelle opgaver og aktiviteter, som gruppebaserede opgaver og projekter og som klasseundervisning og forelæsninger for større hold. Yderligere gennemføres der fælles tværfaglig undervisning med andre beslægtede uddannelser, hvor det kan befordre begge uddannelser. Eksempelvis gennemføres der fælles projekter mellem Eventkoordinatorerne og Eventteknikerne på EUC Nord, og mellem Eventkoordinatoruddannelsen og andre uddannelser på IBC. 12

Dette giver begge uddannelser unikke muligheder for at afprøve det tværfaglige arbejde, som de efterfølgende skal kunne agere i, og mulighed for at lære af hinanden Undervisningen gennemføres i høj grad som problemorienteret og projektorganiseret, idet denne arbejds- og organiseringsform understøtter den virkelighed eventkoordinatorerne efterfølgende skal arbejde i. Ligesom også den afsluttende fagprøve baserer sig på elevens egen formulering af opgaven, der skal tage udgangspunkt i elevens egen arbejdssituation. Undervisningsdifferentiering og tilpasset undervisning Differentieringen tager udgangspunkt i elevens faglige og personlige forudsætninger. Undervisningen tilrettelægges inden for de faglige rammer, der ligger til grund for uddannelsens speciale. De forskellige måder der differentieres på, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktiviteter. Et forløb kan for eksempel tilrettelægges således, at elevens erfaringer inddrages og danner grundlag for belysning og vurdering af en problemstilling. En anden differentieringsmetode er at arbejde med et fælles kernestof inden for et emne, hvorefter der individuelt eller i grupper arbejdes med delemner. I andre undervisningssituationer differentieres ved hjælp af yderligere metoder, fx Tiden der er til rådighed for opgaveløsningen Opgavemængden og opgavetypen Arbejdsmetoder og hjælpemidler IT i undervisningen IT integreres i undervisningen og anvendes understøttende ift. en mere fleksibel afvikling af undervisningen. På uddannelsen anvendes it dels som faglige computersimuleringsprogrammer, som kommunikationsmiddel ved webinarer, i den almindelige undervisning ved at inddrage af elektronisk materiale, og som understøttende ved fjernundervisning og vejledning, mens eleverne er i praktik. Elevindflydelse Underviserne på Eventuddannelsen sikrer elevens indflydelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme og vedligeholde sin uddannelsesplan sammen med kontaktlæreren. Lærerrolle og elevstyring Læreren fungerer typisk i tre forskellige roller: Som underviser hvor han/hun er formidler af et veldefineret emne Som kontaktlærer der rådgiver og vejleder i forhold til elevens personlige uddannelsesplan Som faglig vejleder, når eleven arbejder selvstændigt med aktiviteterne, og læreren giver råd og vejledning Der lægges mere vægt på læreprocessen frem for undervisning i traditionel forstand, hvilket betyder, at eleven skal være meget aktiv. 13

Gæsteundervisere Såfremt skolerne vurderer, at det er en fordel for undervisningen, inviteres gæsteundervisere til at undervise i specielle områder. 2.3. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. Se i øvrigt 1.4 Overordnet vurdering af elevernes kompetencer. 2.4 Undervisningen i hovedforløbet Undervisningsfag, læringsaktiviteter og timefordeling Undervisningen på hovedforløbet tilrettelægges helhedsorienteret, erhvervsrelateret og praksisnær, således at den daglige undervisning understøtter og supplerer den praktiske læring som er beskrevet i elevens uddannelsesplan i virksomheden. Skoleophold Eventassistent og koordinator Uddannelsen på hovedforløbet eventassistent tager 1 år, mens uddannelsen til eventkoordinator tager 2 år. Begge veksler mellem skole og praktik. For at starte i praktik skal eleven have en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver. Praktik Det faglige udvalg har til brug for uddannelsesplanlægning udarbejdet vejledende praktikplaner. Planerne kan hentes på udvalgets hjemmeside (www.uddannelsesnaevnet.dk ). Praktikmålene fremgår desuden af Elevplan. I virksomheden kan eleven beskæftige sig med en bred vifte af opgaver som fx Ideudvikling Opstille mål for events og planlægning Markedsføringsaktiviteter, pressekontakt Projektstyring og ressourceplanlægning Booking, ansættelse, kontrakter, policer Budgettering og budgetopfølgning Transport, sikkerhed og logistik Koordinering under gennemførelse Evaluering og afrapportering Eleven lærer at udføre arbejdet i overensstemmelse med virksomhedens servicekoncept, interne procedurer og kvalitetskrav. 14

Skoleophold under praktikken Eleven skal på korte skoleophold under praktikken. For eventassistenten er opholdende sammenlagt 4-5 uger, og for eventkoordinatoren er skoleopholdene i alt 11 uger inklusiv fagprøven. Oversigt over de enkelte skoleperioder Undervisningen i de obligatoriske specialefag. Specialefag I uddannelsens trin 1, eventassistent, indgår 4 ugers bundne specialefag, samt 0-1 valgfrie specialefag som vælges af virksomhed og elev i fællesskab. Skoleperioderne fremgår af nedenstående matrice som skoleperiode 1 og 2. I uddannelsens trin 2, eventkoordinator, indgår 8 ugers bundne specialefag samt 2 ugers valgfrie specialefag. De 8 ugers bundne specialefag fremgår af matricen som skoleperioderne 1,2,3 og 4 De tre udbydende skoler IBC, EUC Nord og CPHWEST planlægger uddannelsen efter følgende matrice. Hermed er det muligt at kombinere geografiske eller andre udfordringer skolemæssigt. Fx hvis der er indgået korte aftaler, eller hvis man som elev flytter, eller der på anden vis opstår hindringer, der gør det svært at opfylde uddannelsesmålene inden for uddannelsestiden. 1. Skoleperiode Event og ideudvikling IBC 2. Skoleperiode Regler, sikkerhed og kvalitet EUC Nord 3. Skoleperiode Projektstyring og eventøkonomi EUC Nord 4. Skoleperiode Event-jura og eventdrejebog IBC Branchen Kommunikation Eleven har kendskab til oplevelsessektoren, herunder dens udvikling og aktører Eleven har kendskab til kultur- og trendforståelse i forhold til eventudvikling Eleven har kendskab til søgning af informationer om trends Eleven kan anvende storytelling i eventudviklingen Eleven kan anvende metoder til ide- og konceptudvikling Udvikling og planlægning Eleven kan anvende principper for kundeservice og kender kundeservicens betydning for events Eleven kan anvende metoder og værktøjer til kommunikation og samarbejde, herunder til konflikthåndtering Eleven kan udvikle og planlægge en event inden for et givent område * Eleven kan søge og udvælge informationer om trends og anvende kultur- og trendforståelse i eventudvikling Eleven kan anvende metoder til markedsanalyse Eleven har kendskab til sammenhængen mellem salg og markedsføring Eleven har kendskab til networking 15

1. Skoleperiode Event og ideudvikling IBC 2. Skoleperiode Regler, sikkerhed og kvalitet EUC Nord 3. Skoleperiode Projektstyring og eventøkonomi EUC Nord 4. Skoleperiode Event-jura og eventdrejebog IBC Sikkerhed Eleven kender metoder og værktøjer til personlig planlægning, konflikthåndtering, stresshåndtering mv. Eleven har kendskab til grundlæggende krav til sikkerhed, brand, støj, hygiejne mv. ved afvikling af events Eleven kender grundlæggende principper for projektstyring og kan anvende værktøjer til personlig planlægning Eleven kan anvende metoder og værktøjer til kvalitetssikring Eleven har kendskab til grundlæggende regler for sikkerhed og risikostyring og kan medvirke ved udarbejdelse af grundplaner for lokalers/pladsers indretning i henhold til myndighedskrav Eleven kan anvende metoder og værktøjer til projektstyring af en event fra udvikling til gennemførelse Eleven kan anvende metoder til risikovurdering af en events hovedaktiviteter. Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af en eventdrejebog, herunder f.eks. planer for organisation og bemanding, tid og ressourcer, information og kommunikation, underleverandører, koordinering med myndigheder om sikkerhed mv. Eleven kan anvende grundlæggende regler for forsikringsdækning ved afvikling af en given event på baggrund af en risikovurdering Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af sikkerhedsforskrifter og brandreguleringer i forhold til myndighedskrav Logistik Eleven har kendskab til metoder og værktøjer til logistikplanlægning Eleven kan anvende metoder til logistikoptimering Miljø og ressourcer Eleven har kendskab til betydningen af miljøog ressourcestyring ved afvikling af events Eleven har kendskab til metoder og værktøjer til miljø- og ressourcestyring Eleven kan anvende metoder til miljø- og ressourceoptimering i forhold til eventplanlægning 16

1. Skoleperiode Event og ideudvikling IBC 2. Skoleperiode Regler, sikkerhed og kvalitet EUC Nord 3. Skoleperiode Projektstyring og eventøkonomi EUC Nord 4. Skoleperiode Event-jura og eventdrejebog IBC Jura Økonomi Eleven har kendskab til grundlæggende aftaleog erstatningsret i forhold til afvikling af events Eleven har kendskab til værktøjer og metoder til beregning af økonomiske konsekvenser af events og dermed deres bæredygtighed, herunder kalkulationer, estimater, budget, regnskab samt break-even analyser Eleven kender forskellige muligheder for finansiering af events, herunder fondraising, sponsorering, offentlige støttemuligheder mv. Eleven kan løbende formidle økonomisk status til relevante aktører. Eleven kan anvende grundlæggende regler for aftale- og køberet i forhold til events Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af kontrakter og købsaftaler i forbindelse med events Eleven har kendskab til de grundlæggende ansvarsmæssige og erstatningsretlige regler ved planlægning og afvikling af events Eleven kender grundlæggende ophavsretlige regler i forhold til anvendelse af billede, lyd mv. Undervisningens organisering Fagene i skoleperioderne er organiseret i fag/læringsaktiviteter. Hver aktivitet er en selvstændig enhed og elevens læringsresultat bedømmes ved afslutningen. Se evt. www.elevplan.dk Valgfag, specialefag og erhvervsrettet påbygning På specialerne er der såvel bundne som valgfrie specialefag. Valgfagene etableres i et samarbejde mellem elev/skole og arbejdsgiver. Eleven vælger de fag, der er relevante for pågældendes arbejdssted og eller faglige/personlige udvikling. 17

Skolen tilbyder erhvervsrettet påbygning for alle specialer. I tilknytning til nogle af de bundne skoleophold tilbydes erhvervsrettet påbygning parallelt, som en overbygning til de elever og arbejdsgivere, der måtte ønske dette. Dvs. at skolen i et samarbejde med specialernes netværk blandt elevernes arbejdsgivere har valgt nogle valgfrie specialefag, der kan supplere de bundne specialefag. Dette betyder, at skoledagen forlænges frem til kl. 15.45 på IBC og på EUC Nord frem til kl. 17.30. Herudover indgår der en række hjemmeopgaver og opgaver på skolen med vejledning både i forbindelse med skoleopholdet, men også i perioden mellem de bundne skoleophold. Fx vil et påbygningsfag på en uge fordeles parallelt hen over 2-3 ugers bunden skoleophold. Der sker ingen integrering mellem påbygning og bundne specialefag. Skolerne bestræber sig på i et samarbejde med arbejdsgiverne og eleverne at afholde op til 4 uger pr. elevårgang. Målepindene på de fire bundne fag Event og ideudvikling Eleven har kendskab til oplevelsessektoren, herunder dens udvikling og aktører Eleven har kendskab til kultur- og trendforståelse i forhold til eventudvikling Eleven har kendskab til søgning af informationer om trends Eleven kan anvende storytelling i eventudviklingen Eleven kan anvende metoder til ide- og konceptudvikling Eleven kender metoder og værktøjer til personlig planlægning, konflikthåndtering, stresshåndtering mv. Eleven har kendskab til grundlæggende krav til sikkerhed, brand, støj, hygiejne mv. ved afvikling af events Eleven har kendskab til betydningen af miljø- og ressourcestyring ved afvikling af events Eleven har kendskab til grundlæggende aftale- og erstatningsret i forhold til afvikling af events Regler, sikkerhed og kvalitet Eleven kan anvende principper for kundeservice og kender kundeservicens betydning for events Eleven kan anvende metoder og værktøjer til kommunikation og samarbejde, herunder til konflikthåndtering Eleven kan udvikle og planlægge en event inden for et givent område Eleven kender grundlæggende principper for projektstyring og kan anvende værktøjer til personlig planlægning Eleven kan anvende metoder og værktøjer til kvalitetssikring Eleven har kendskab til grundlæggende regler for sikkerhed og risikostyring og kan medvirke ved udarbejdelse af grundplaner for lokalers/pladsers indretning i henhold til myndighedskrav Eleven har kendskab til metoder og værktøjer til logistikplanlægning Eleven har kendskab til metoder og værktøjer til miljø- og ressourcestyring 18

Projektstyring og eventøkonomi Eleven kan søge og udvælge informationer om trends og anvende kultur- og trendforståelse i eventudvikling Eleven kan anvende metoder til markedsanalyse Eleven har kendskab til sammenhængen mellem salg og markedsføring Eleven har kendskab til networking Eleven kan anvende metoder og værktøjer til projektstyring af en event fra udvikling til gennemførelse Eleven kan anvende metoder til risikovurdering af en events hovedaktiviteter Eleven kan anvende metoder til logistikoptimering Eleven kan anvende metoder til miljø- og ressourceoptimering i forhold til eventplanlægning Eleven har kendskab til værktøjer og metoder til beregning af økonomiske konsekvenser af events og dermed deres bæredygtighed, herunder kalkulationer, estimater, budget, regnskab samt break-event analyser Eleven kender forskellige muligheder for finansiering af events, herunder fundraising, sponsorering, offentlige støttemuligheder mv. Eleven kan løbende formidle økonomisk status til relevante aktører Eventjura og eventdrejebog Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af en eventdrejebog, herunder f.eks. planer for organisation og bemanding, tid og ressourcer, information og kommunikation, underleverandører, koordinering med myndigheder om sikkerhed mv. Eleven kan anvende grundlæggende regler for forsikringsdækning ved afvikling af en given event på baggrund af en risikovurdering Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af sikkerhedsforskrifter og brandreguleringer i forhold til myndighedskrav Eleven kan anvende grundlæggende regler for aftale- og køberet i forhold til events Eleven kan medvirke ved udarbejdelse af kontrakter og købsaftaler i forbindelse med events Eleven har kendskab til de grundlæggende ansvarsmæssige og erstatningsretlige regler ved planlægning og afvikling af events Eleven har kendskab til grundlæggende ophavsretlige regler i forhold til anvendelse af billede, lyd mv. 19

Valgfrie specialefag på Event Kontrakter og aftaler 1 uge udbydes af EUC Nord Indholdsbeskrivelse: På dette valgfrie specialefag arbejder vi mere indgående med aftaler og kontrakter, såvel nationale som internationale aftaler. Vi går i dybden med ansættelsesforhold, forsikringsforhold, erstatning samt lovog myndighedskrav. Undervisningsfag Varighed Målbeskrivelser Dansk aftaleret International privatret 0,2 uger 0,2 uger Eleven kender de mest almindelige kontrakt- og aftaletyper i forbindelse med events. Dansk og international 0,2 uger Eleven kender koncept- og produktrettigheder. køberet Ansættelsesret / forsikringer 0,4 uger Eleven kan udarbejde sikkerhedsforskrifter og brandregulativer samt redegøre for lov- og myndighedskrav. Eleven kender principper for tegning af forsikringer og kunne redegøre for risici ved events. Salg og markedsføring 1 uge udbydes af IBC Indholdsbeskrivelse: På dette valgfrie specialefag arbejder vi indgående med salg og markedsføring fra ide til implementering. Vi går i dybden med metoder til markedsanalyse og arbejder med centrale elektroniske medier i markedsføringen, eksempelvis Facebook, blogs, Twitter, Youtube samt Internettet generelt. Du lærer at udarbejde en markedsføringsplan, gennemføre planlagte kampagner samt lave effektvurdering. Vi træner i kompetencer til styrkelse af det personlige salg. Undervisningsfag Varighed Målbeskrivelser Markedsanalyse 0,2 uger Eleven kan redegøre for fordele og ulemper 0,4 uger ved forskellige salgs- og markedsfø- ringsmetoder. Elektroniske medier i markedsføringen (Twitter, Facebook, Youtube bogs, viral markedsføring) Markedsføringsplanen, kampagnen, gennemførelse og opfølgning Personligt salg (salgspsykologi og præsentationsteknik) 0,2 uger 0,2 uger Eleven kan demonstrere kendskab til personligt salg og telefonsalg. Eleven kan redegøre for markedsføringens betydning for en event. Eleven kan redegøre for begrebet storytelling og hvordan storytelling kan anvendes i markedsføring af events. Eleven kan udarbejde en historie med udgangspunkt i en virkelighedsnær problemstilling. Eleven har kendskab til forskellige markedsanalyseværktøjer. Eleven kan udføre en markedsanalyse for en konkret event. Eleven har kendskab til networking. 20

Påbygningsfag, som udbydes i forbindelse med hovedforløbsundervisningen Førstehjælp og brand 0,5 uge udbydes på Hovedforløb 2 på EUC Nord Indholdsbeskrivelse Undervisningsfag Varighed Målbeskrivelser Elementær brandbekæmpelse Førstehjælp 0,1 uger Eleven ved, hvordan de bør forholde sig i tilfælde af brand med hensyn til redning af mennesker og dyr, alarmering, samt bekæmpelse af branden. Ved simple hjælpe- 0,4 uger midler herunder evt. brandtæppe, pulverslukker, CO2 slukker samt vand, slukke en mindre brand samt hindre brandudbredelse. Eleven skal desuden lære at man i tilfælde af brand har begrænset tid til rådighed i forbindelse med redning af dyr og mennesker. Eleven er i stand til at kunne redde menneskeliv og minimere følgerne af livstruende ulykker samt at kunne yde almindelig førstehjælp ved de almindeligste former for tilskadekomst og alvorlig ulykke. Almen fødevarehygiejne 0,6 uge udbydes på hovedforløb 3 på EUC Nord Indholdsbeskrivelse: Undervisningsfag Almen fødevarehygiejne obligatorisk certifikat Varighed Målbeskrivelser 0,6 uge Der lægges særligt vægt på, at deltagerne kan anvende de overordnede principper om egenkontrol ved produktion, opbevaring og salg af mad, herunder de relevante branchekoder. Eleven kan anvende principperne i risikoanalyse, påpege kritiske punkter og fastlægge systematiske overvågningsprocedurer, ligesom de kan udføre egenkontrol i en aktuel produktion. Eleven kender til mikroorganismers forekomst, vækst og udbredelse i fødevarer og kan anvende denne viden til at hæmme mikroorganismers udvikling i det praktiske arbejde med fremstilling, opbevaring og salg af fødevarer. Eleven kender de mest almindelige fødevarebårne sygdomme, deres årsag og udbredelse samt sammenhængen mellem udbrud og produktionsovervågning 21

Udarbejdelse af projektrapporter 2 dage - udbydes af IBC ifm. Hovedforløb 4 Indholdsbeskrivelse: Undervisningsfag Udarbejdelse af projektrapporter Varighed Målbeskrivelser 2 dage Deltageren kan udarbejde en problemformulering, der er styrende for projektarbejde og rapportskrivning samt afgrænse et problemområde således at der er foretaget bevidst til- og fravalg. 2 Deltageren kan konkludere på en analyse og opbygge en projektrapport således at der er sammenhæng imellem problemformulering, analyse og konklusion. 3 Deltageren kan præsentere resultatet af projektet i rapportform, anvende retningslinier for god rapportskrivning og omsætte projektets hovedkonklusioner i kort form, eksempelvis som nyhed på nettet, intern nyhedsformidling mv. Markedsanalyse 1,0 uge udbydes af IBC ifm. Hovedforløb 4 Indholdsbeskrivelse: Undervisningsfag Varighed Målbeskrivelser Markedsanalyse 1,0 uge Eleven har kendskab til forskellige markedsanalyseværktøjer Eleven kan udføre en markedsanalyse for en konkret event Storytelling udbydes af IBC ifm. Hovedforløb 1 Indholdsbeskrivelse: Undervisningsfag Varighed Målbeskrivelser Storytelling 1,0 uge Eleven kan redegøre for begrebet storytelling og hvordan storytelling kan anvendes i markedsføring af events 22

Fra Trin 1 til trin 2. Elever som har gennemført eventassistent kan efterfølgende fortsætte på uddannelsen eventkoordinator med følgende fag: Erhvervsøkonomi D (2 uger) Skriftlig kommunikation (1 uge) Regneark, tekstbehandling, kalender og mailstyring (1 uge) Projektstyring og eventøkonomi (2 uger) Event-jura og eventdrejebog (2 uger) Fagprøven Elevernes undervisningstid og hjemmearbejde Hver uge på et hovedforløb såvel det bundne som det valgfrie udgør 25 / 30 timers undervisningstid på skolen. Herudover er der skemalagt projektopgaver nogle som arbejd selv opgaver og andre med konsulent. Der er hjemmearbejde svarende til en normal ugentlig arbejdstid på 37 timer i form af tilegnelse af teoretisk stof bøger, artikler og diverse materialer udarbejdelse af opgaver og afslutning af opgaver, diverse mindre undersøgelser og forberedelse til fx oplæg på skolen. Hvis der er overbygning med Erhvervsrettet påbygning udgør undervisningstiden gennemsnitlig 35 timer pr. uge + diverse forberedelse m.v. Eleverne har mulighed for at arbejde på skolen med hjemmeopgaver ligesom skolen stiller lokaler og it-udstyr til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af fagprøven. 2.5 Afsluttende prøve eventassistentuddannelsen (trin 1) og fagprøven eventkoordinatoruddannelsen (trin 2) Den afsluttende prøve Som en del af det sidste skoleophold på uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve på baggrund af en opgave. Prøven foregå jf. reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen. Den afsluttende praktiske prøve består af en opgave, der har udgangspunkt i en virkelighedsnær arbejdsopgave i den virksomhed, hvor eleven gennemfører sin uddannelse. Opgaven kan løses individuelt eller i grupper af elever på sidste skoleophold. Eleven får under sit næstsidste skoleophold udleveret kravene til opgaven. Opgaven stilles af skolen og gennemføres af skolen. Det er den skole, hvor eleven har gennemført de bundne specialefag, der har ansvar for at tilrettelægge og afholde forløbet af den afsluttende prøve i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. På prøvedagen på sidste skoleophold gennemføres en mundtlig eksamination af den enkelte elev under medvirken af en censor. Censor, der udpeges af skolen, skal have relevant erhvervserfaring. Selve opgaven bedømmes af lærer (eksaminator) og af censor. Elevens præstation bedømmes med én karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af løsningen af den skriftlige del og den mundtlige præstation. Eleven skal opnå karakteren 02 for at have bestået den afsluttende prøve. 23

Fagprøven Som afslutning på et hovedforløb (inden for det sidste halve år af uddannelsen) skal eleven lave en fagprøve, om en aktivitet i et afgrænset arbejdsområde fra elevens praktikplads. I rapporten og ved eksamen skal eleven kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele og/eller dele af uddannelsen. Som grundlag for fagprøven udarbejder eleven en problemformulering, der skal godkendes af både skole og arbejdsgiver. På skolen er der tilknyttet en vejleder. Fagprøven er et skriftlig projekt samt en mundtlig eksamination. Til eksamen måles eleven både på de faglige, generelle og personlige kvalifikationer, der er erhvervet i skoleforløbet og i praktikforløbet. Fagprøven har til formål, at eleven kan vise de kvalifikationer og kompetencer, der er erhvervet inden for uddannelsen. Projektrapporten skal indeholde og vise, at eleven kan: formulere en idé fastsætte mål udarbejde en problemformulering planlægge forløbet gennemføre det valgte projekt evaluere/vurdere egen indsats Når rapporten er afleveret holdes en mundtlig eksamen, hvori den skriftlige rapport indgår. Eleven skal opnå karakteren 02 for at have bestået sin fagprøve. Det er muligt for den oplæringsansvarlige til at overvære eksaminationen. Herved får praktikstedet mulighed for at følge eleven til dørs i uddannelsen. Eleverne kan skrive fagprøven enten individuelt eller i grupper. Alle elever skal dog til en individuel eksamen. Hvis rapporten udarbejdes i en gruppe skal det klart fremgå af fagprøven, hvem der er ansvarlig for hvilket afsnit i opgaven. Selve eksaminationen vil finde sted 2 3 uger efter det endelige projekt er afleveret. Bedømmelsen foretages af underviser (vejleder) og censor. Censor vil typisk være en en oplæringsansvarlig fra det speciale, der eksamineres indenfor. Censor må ikke have personligt kendskab til eleven. IBC gør en stor indsats for at finde censorer fra virksomheder inden for specialet. Censorerne, der skal godkendes af IBCs lokale uddannelsesudvalg, og censor skal have kendskab til hele uddannelsesforløbet og skal være godt bekendt med evalueringsproceduren, der gælder for fagprøven. Censorerne får udleveret censorvejledning. 24

2.6 Bedømmelsesplan Løbende bedømmelse Bedømmelse er det praktiske og konstruktive redskab, der anvendes i forhold til elevens udvikling og opnåelse af faglige, almene og personlige kompetencer. Den løbende bedømmelse er et centralt element i afdelingens kvalitetssikring og består af: Bedømmelse af elevens faglige og almene kompetencer Bedømmelse af elevens personlige kompetencer Bedømmelse af faglige og almene kompetencer Underviserne gennemfører både en løbende og en afsluttende evaluering. Den løbende evaluering er mundtlig, hvorimod den afsluttende (for hver skoleperiode) er skriftlig. Under denne evaluering drøfter elev og underviser forløb, metoder og udbytte af undervisningen. Formålet med denne evaluering er at hjælpe og vejlede eleverne og give grundlag for at evaluere undervisningens metode og indhold. Efter hver skoleperiode eller valgfag gives en karakter. Bedømmelse af personlige kompetencer Evalueringen af elevernes personlige kompetencer indgår i den løbende evaluering som en del af dialogen mellem elev og lærer. Udvalgte personlige kompetencer med særlig relevans for de enkelte specialer indgår som en del af bedømmelsesgrundlaget. Afsluttende bedømmelse Efter hver skoleperiode får eleven en bedømmelse i form af en karakter samt en bedømmelse på indsats og personlige kompetencer. Når et delforløb af et hovedforløb afsluttes, får eleven en vejledende karakter. Underviseren vurderer her elevens standpunkt i forhold til fagets mål. Den afsluttende bedømmelse omfatter: Endelig karakter for hovedforløbets forskellige fag. Karakteren gives efter 7-trinsskalaen Karakter for fagprøven. Her vurderer underviser og censor både den skriftlige rapports kvalitet og den mundtlige fremstilling under eksamen 25

Bedømmelsesplan Fag Regler, sikkerhed og kvalitet Projektstyring og projektøkonomi Eventjura og eventdrejebog Delkarakterer efter hvert skoleophold x x x x Afsluttende prøve Event- og idéudvikling Standpunktskarakter Standpunktskarakter Standpunktskarakter Standpunktskarakter Tidspunkt Efter 1. hovedforløb (assistenter) og efter 3. hovedforløb Efter 2. (assistenter) og 4. hovedforløb Efter 3. hovedforløb Efter 4. hovedforløb 3. Læringsaktiviteter Se organiseringen under punkt 2.4. Læringsaktiviteterne på de enkelte specialer fremgår af www.elevplan.dk 4. Elevens uddannelsesplan 4.1 Elevplan Elevens personlige uddannelsesplan føres i elevplan. Denne plan oprettes og sættes i gang ved modtagelse af uddannelsesaftalen. Det er kontaktlæreren der har ansvaret for sammen med eleven at opdatere elevplan. 4.2 Praktikplan Ved praktikperiodens start udarbejder praktikvirksomheden en praktikplan for den enkelte elev. Planen skal bidrage til at sikre, at oplæringen lægges bedst muligt til rette, samt skabe og bevare overblikket over, hvor eleven er i sit uddannelsesforløb. Planen sikrer, at eleven når målene med uddannelsen, og skaber mulighed for samspil mellem skoleophold og oplæring i praktikvirksomheden. Oplysning om praktikplan og vejledning til denne kan hentes på uddannelsesnævnets hjemmeside www.uddannelsesnaevnet.dk 26

4.3 Skolepraktik En elev kan optages i skolepraktik hvis: Eleven ikke har fundet en ordinær praktikplads og opfylder EMMA kriterierne Eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale Eleven har afsluttet en kort uddannelsesaftale, der kun omfatter en del af uddannelsen Ved optagelse og løbende i skolepraktiktiden, skal eleven opfylde EMMA kriterierne (Egnet, fagligt Mobil, geografisk Mobil, Aktivt praktikpladssøgende). Hvis eleven uforskyldt har mistet sin uddannelsesaftale, forsøger skolens elevpladskonsulenter i samarbejde med eleven at skaffe eleven en ny uddannelsesaftale hurtigst muligt. 4.4 Beviser m.v. Praktikerklæring Der udstedes praktikerklæring for uddannelsen. Udarbejdelsen af praktikerklæringen støttes af praktikmålene i planen for event. Skolebevis Efter afslutning af det sidste skoleophold udarbejder IBC er skolebevis. Uddannelsesbevis Der udstedes et endeligt uddannelsesbevis, når skoleophold, praktik og afsluttende prøve er bestået. 4.5 Ordensregler Ses på hovedforløbets hjemmeside 4.6 Kvalitetssikring IBC og EUC Nord forsøger til stadighed at forbedre sine uddannelser, så vi konstant lever op til de krav, som med rette kan forventes af en moderne uddannelsesinstitution. Alle elever skal efter endt skoleophold evaluere forløbet. Begge skoler indgår i en benchmarking med de største hovedforløbsskoler i Danmark. På IBC kan via evalueringsprogrammet @venquest skrive, hvordan de har oplevet skoleforløbet i forhold til undervisning, underviser, information, rengøring og herunder også om skolens faciliteter såsom it og lokaler. 27