FREMSYNET. Sønderjyllands syn på viden, teknologi, innovation og netværk. Teknologi Kultur Viden Innovation infrastruktur Erhverv

FREMSYNET Sønderjyllands syn på viden, teknologi, innovation og netværk Teknologi Kultur Viden Innovation infrastruktur Erhverv Annoncetillæg for NOVEMBER 2009

2 INDHOLD 3. Fremsynet 4. Netværk udvider horisonten 5. Synlig ledelse skaber energi og vækst 6. En højere enhed 6. Når design og komfort forenes 7. Innovation: Fra idé til faktura 8. Sønderjylland - dansk epicenter 9. Videndeling kom på sygehuset 10. Skarpt fokus på transport KOLOFON Udgiver: www.soenderjylland.dk Ansvarshavende: Claus Schmidt, Udviklingschef Redaktion: Claus Schmidt Mette Løvbom Marianne Kalb Møller Koncept & idé: Kalb & Løvbom Kommunikation ApS Tekst: Peter Bølling-Ladegaard Vibeke Lund Arkil Mette Løvbom Marianne Kalb Møller m.fl. Tryk: Dansk Avis Tryk A/S Oplag: 81.500 stk. Der tages forbehold for evt. trykfejl og farveafvigelser 11. Musik en stærk sammenhængskraft 12. Porten til Europa 12. Sundhed handler om kompetencer 13. Globalt udsyn i Sønderborg 14. Miljøet sparet for 320 ton CO2 om året 14. De holder Danmark kørende 15. Miljøfokus skaber forretning 15. Førende i Europa 16. Man kniber sig i armen 16. Dansk produktion betaler sig 17. LINAK hæver livskvaliteten 17. Hvidevareeksperten 18. Intelligens er den eneste vej 19. Løsninger til den grønne økonomi 20. Grænseoverskridende energisamarbejde 20. Logistikklynge udvikler grænseregion 21. Integration der virker 21. Køleklyngen sikrer samarbejde og vidensdeling 22. Klyngespecialisten 23. Sporten samler Sønderjylland 24.

3 Fremsynet I (URS) ved vi, hvad vi kan - og hvad vi vil. Analyser, netværksgrupper og strategisk arbejde de senere år, har givet os fremsynethed. Og nu flytter vi fokus fra analyse til handling. Vi styrker Sønderjylland som en innovativ landsdel, hvor det er attraktivt at bo, arbejde og uddanne sig, forretningsudvikle ideer og drive virksomhed. Og vi gør det der, hvor vi i forvejen står stærkt i forhold til resten af Danmark. Vi skaber udviklingsprojekter og styrker videncentre indenfor energieffektivitet, logistik og fødevarer. Den øgede globale efterspørgsel efter fx energiteknologi giver særlige muligheder for de sønderjyske virksomheder og videncentre, der i dag arbejder indenfor mekatronik, aluminium, køling og energistyring. På andre områder som vedvarende energi og velfærdsteknologi, har vi særlige forudsætninger og kompetencer, der giver et potentiale for at få del i fremtidens nye arbejdspladser. Vi vil eksperimentere, produktudvikle, teste samt gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at deltage i udviklingsprojekter. Og vi vil med godt entreprenørskab sørge for, at der kommer forretning ud af projekterne. Det er netop i projektarbejde på tværs af virksomheder og viden institutioner, at vi kan udvikle fremtidens arbejdspladser. Med etableringen af det privat-offentlige partnerskab URS som en forening i 2008 fik vi en dynamisk ramme til at forfølge vores fremsynethed. I URS mødes 26 topledere fra virksomheder, de fire sønderjyske kommuner; Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa, uddannelsesinstitutioner og erhvervsforeninger. Omdrejningspunktet er at styrke vores fælles rammebetingelser og skabe større tværgående udviklingsprojekter. Et godt eksempel er infrastrukturområdet, hvor URS har arbejdet for, at der etableres en dansk-tysk regeringsaftale på udbygning af veje og jernbaner, nord og syd for grænsen. Det giver virksomheder klare langsigtede rammebetingelser, og det er væsentligt når nye virksomheder skal tiltrækkes eller der investeres i nye produktionsfaciliteter. Vores landsdel er Porten til Europa og en uhindret og smidig håndtering af godstransporten, turiststrømmene samt pendlertrafikken over den dansk-tyske landegrænse, har stor betydning for Danmarks økonomiske vækst. Med denne avis får du et indblik i, hvordan vi i det sønderjyske arbejder med udviklingsprojekter, netværk og investerer i fremtidig teknologi. God fornøjelse! Formandskabet for Executive Advisor Hans Kirk Danfoss A/S Formand (URS) Borgmester Tove Larsen Aabenraa Kommune Næstformand (URS) www.soenderjylland.dk

4 Netværk udvider horisonten Som et lille mejeri beliggende i den flade del af Syd- og Sønderjylland har mejerichefen fra Naturmælk et udmærket overblik over horisonten og mulighederne for at brande sønderjyske fødevarer. Et samarbejde med og Erhvervenes hus i Aabenraa har imidlertid løftet idéerne til nye højder og i den grad udvidet horisonten. I Tinglev ligger et mejeri, der har gjort en dyd ud af at følge med markedet næsten hurtigere end kunderne kan nå at sætte i sprint. Kunsten er at skrue ned for egne ønsker og i stedet lytte til præcist, hvad det er, kunderne efterspørger og så følge ønskerne til dørs. Og ifølge mejerichef Leif Friis Jørgensen kan alt lade sig gøre i Tinglev: Som jeg plejer at sige: Hos Naturmælk kan vi lave mælk med musik i hvis det er det, vores kunder vil have. De skal egentlig bare sige til, så griber vi bolden og ser det som en udfordring, siger Leif Friis Jørgensen og tilføjer, at det sjove er, at selv de tilsyneladende mest vilde idéer sagtens kan blive til en god forretning. Kodeord: Omfattende netværk Et af de seneste projekter, som Naturmælk har involveret sig i, er branding af sønderjyske fødevarer et projekt som URS har været initiativtager til. I projektet samarbejder omkring 30 forskellige store og små sønderjyske fødevareproducenter om at synliggøre de sønderjyske fødevarers særkende målsætningen er helt klar: trendsættere fra København over Berlin og Hamburg skal have en personlig oplevelse med sønderjyske fødevarer. På den måde håber man at kunne sætte de sønderjyske fødevarer på landkortet og hen af vejen opbygge et korps af uformelle ambassadører for fødevarer med rod i Sønderjylland. Samarbejdet omkring sønderjyske fødevarer er et stærkt projekt, som jeg er overbevist om, at alle involverede parter kommer til at få rigtig meget synlighed ud af. Det ligger imidlertid helt fast, at projektet aldrig var blevet til noget uden URS, der via sit omfattende netværk har bragt relevante virksomheder sammen. Det netværk, som vi nu får glæde af i det her projekt, vil helt sikkert også danne grobund for andre fælles projekter i fremtiden, siger Leif Friis Jørgensen. URS har desuden hjulpet med at søge de nødvendige midler, for at der kunne nedsættes et sekretariat i Erhvervenes Hus i Aabenraa med en koordinator, der gør det muligt at gennemføre et tre-årigt projekt. Sønderjyske fødevarer på landkortet Med URS som fødselshjælper kom projekt branding af sønderjyske fødevarer til verden. Nu tager Naturmælk og de andre virksomheder bag projektet selv teten og følger barnet på den videre færd ud i den store verden. Det betyder, at URS har sluppet projektet og kastet sig over nye projekter til fordel for det syd- og sønderjyske imens Leif fra Naturmælk i det stille funderer over, om der en dag er én, der tager ham på ordet og bestiller mælk med musik i. Innovation udspringer af fortiden Naturmælk er et økologisk andelsmejeri, der har eksisteret siden 1994. Filosofien bag mejeriet er inspireret af en gammel indiansk læresætning om, at vi moderne mennesker ikke har arvet jorden efter vores forfædre, men derimod har den til låns af vores børn. Den filosofi forpligter og stiller krav om hele tiden at være på forkant. Mejeriet har 30 andelshavere, beskæftiger ca. 70 medarbejdere og omsatte i 2008 for 200 millioner danske kroner. www.naturmaelk.dk

5 Adm. direktør Jan Gerber sammen med en gruppe medarbejdere Synlig ledelse skaber energi og vækst Hos Kohberg Bakery Group er en aktiv CSR-politik den sikre vej til engagement blandt medarbejdere og eksterne interessenter. Der er indført krisesnak-fri-zone, og ledelsen arbejder dagligt på at sætte fokus på de positive historier i virksomheden. Alt sammen nødvendigt for at Kohberg kan opfylde visionen om at vokse både gennem opkøb og organisk vækst i ind- og udland. På Kernesvinget i Bolderslev ligger Danmarks største familieejede bageri, Kohberg. Her praktiserer administrerende direktør Jan Gerber og resten af lederteamet moderne og enkel ledelse. I vores ledelse er vi meget bevidste om værdien af en enkel CSR-politik. Alle medarbejdere skal kunne forstå og agere efter den, ellers kan de ikke mærke værdien og den fælles AHA-oplevelse, det er, når projekter lykkes. Vi sætter kun få realistiske CSRmål ad gangen. Når de så er opnået, kan vi altid opstille nye. Sådan lyder det fra Jan Gerber, når talen falder på fremtid, værdier og visioner hos Kohberg. Virksomhed med fart på Kohberg Bakery Group er en del af familien Fogtmanns KOFF-koncern, der også omfatter FF Beton samt fødevarevirksomhederne Mill Foods i Nakskov, Cryispy Foods i Gørlev samt ISIS Food i Århus. Kohberg begyndte oprindeligt i 1969 som et lille sønderjysk bageri. I 1989 blev virksomheden købt af familien Fogtmann, og siden da er virksomheden vokset støt. I dag beskæftiger Kohberg Bakery Group over 500 medarbejdere fordelt på tre bagerier i Haderslev, Bolderslev og Taastrup. Det gør Kohberg til det største danskejede bageri. www.kohberg.dk Den mere end 40 år gamle virksomhed har høje ambitioner for fremtiden og strategien er klar. Det handler om fortsat stabil vækst, hvor pengene får lov at arbejde i virksomheden, og hvor der investeres senest i en ny rugbrødslinje til 100 mio. kr. Og skulle nogen være i tvivl, så er virksomheden ikke til salg. Væksten skal nås gennem opkøb, og man er konstant på udkig efter en eller flere samarbejdspartnere på det nordeuropæiske marked. Ledelse og medarbejdere er derfor bogstavelig talt i sprint - faktisk både i og udenfor arbejdstiden. I forsommeren gennemførte en stor gruppe af medarbejdere Stockholm Marathon sammen. Ifølge Jan Gerber et tegn på stærkt sammenhold og en ukuelig vilje til at opnå resultater. Sunde brødoplevelser De fleste danskere kender Kohberg for Hva ska jeg sige boller fra Kohberg. Men i virkeligheden fylder fuldkornsbrødet og folkesundheden generelt meget mere end de hvide boller. Hos Kohberg har man indgået samarbejde med flere sundhedsorganisationer for bl.a. at synliggøre vigtigheden af en sund levestil og for at arbejde for et bedre miljø. Jan Gerber siger: Vi producerer kun brød af mel uden stråforkortere og nedvisningsmidler som f.eks. Roundup. Som virksomhed har vi et ansvar over for miljøet, og derfor vælger vi naturligvis mel, som er langt bedre for miljø og sundhed, end lovgivningen kræver. Kohberg er desuden med i Fuldkornspartnerskabet, hvor en række sundhedsorganisationer og myndigheder er gået sammen med erhvervslivet om at sætte fokus på fuldkorn over for forbrugerne. Håndværk til fingerspidserne Der er stort set ingen grænser, når det kommer til produktudvikling hos Kohberg. Vi lytter utroligt meget til vores kunder og slutforbrugere, når det gælder brødvaner, traditioner og nye fødevaretrends, fortæller Jan Gerber og tilføjer, at der samtidig ikke er langt fra tanke til det færdige brød. Mange af de nye brød bliver udviklet fra bunden hos dattervirksomheden H.C. Andersen i Haderslev Danmarks største håndværksbageri. På den måde sikrer Kohberg, at de gamle stolte håndværkstraditioner holdes i hævd, og samtidig har virksomheden mulighed for at følge brødet i hele udviklingsprocessen. Seneste skud på stammen er en helt ny børneserie til madpakkerne - fyldt med fibre og fuldkorn - under navnene Grovgodter og Minigodter. En serie, som de danske forbrugere indtil videre har taget rigtig godt imod det ultimative bevis på virksomhedens evne til at tænke nyt og anderledes. www.soenderjylland.dk

6 En højere enhed Involvering i danske og internationale projekter som solarenergi, vindues- og facadeløsninger, fremtidens elbil og James Bonds yndlingsbil Aston Martin skaber en arbejdsplads, hvor kvalitetsstyring er en del af forretningsstrategien og drevet af højeste fællesnævner. På den måde går alle aktiviteter i hverdagen op i en højere enhed. Som leverandør til de mest krævende brancher i verden, bl.a. bilindustrien, er atmosfæren hos Hydro Aluminium i Tønder gennemsyret af en kvalitetsbevidsthed, der ikke ses mange andre steder. Det gælder i alt. Lige fra innovative produktløsninger til arbejdspladsens miljø- og sikkerhedsforhold. Det handler ikke om at få styr på fejlene, det handler om at undgå dem. Kompromisløsheden og det konstante fokus på forbedring er til at få øje på. Det er nærmest indforstået på virksomheden, der er placeret i det sydligste hjørne af Sønderjylland. Træfsikker organisation Placeringen i det sydvestjyske og den tilhørende kultur fornægter sig ikke. En af hemmelighederne bag en virksomhed, der som så mange andre har været ramt af finanskrise, men som fortsat har succes i markedet, er en stærk kultur. Systematisk og målfokuseret tænkning, entrepreneurship, evnen til at rykke og en sikker fornemmelse for kunderne skaber en organisation, der på alle måder er træfsikker. Om forretningslivets storme så bliver nok så barske, så står både Hydro og menneskene inden i lige så solidt i markedet som de træer, der står plantet i det flade marsklandskab. Muligvis bøjet en anelse mod vinden, men med rødder og en ukuelighed der stikker dybere end noget andet. Hydro Aluminium Tønder a.s. er grundlagt i 1975 og fremstiller aluminiumsprofiler til bl.a. byggebranchen og bilindustrien. De vigtigste kompetencer blandt virksomhedens ca. 230 medarbejdere er evnen til at gøre idé til virkelighed ved hjælp af et højt vidensniveau og et stærkt tværorganisatorisk samarbejde. www.hydro.dk Når design og komfort forenes Nogle vil mene, at design og komfort er to modsætninger, men hos ECCO er man ikke i tvivl. ECCOs chefdesigner Ejnar Truelsen med seneste skud på stammen ECCO BIOM Der er to skriveborde på chefdesigner Ejnar Truelsens kontor. En stor Apple skærm dominerer det ene, mens det andet er fyldt med tegneblokke og blyanter. Det er på dette kontor, at nogle af de største ECCO succeser er blevet til, og sådan har det i øvrigt været, lige siden Ejnar kom til ECCO i begyndelsen af halvfjerdserne. Det er ikke så svært at gøre en sko komfortabel, og det er heller ikke den store udfordring at skabe en smuk sko, men kombinationen af æstetik, komfort og kvalitet er en tydelig ECCO signatur. Ejnar flytter på én af mange prototyper på arbejdsbordet og fortsætter: ECCOs stifter Karl Toosbuy sagde altid, at alt er muligt, indtil det modsatte er bevist, og det ligger meget dybt forankret i ECCOs kultur den dag i dag. Derfor prøver vi hele tiden grænser af i vores produktudvikling lige fra skindet bliver garvet på vores garverier, til skoene står i butikken. Et støvet image På bordet står nogle iøjnefaldende løbesko. De er en del af ECCOs nye BIOM koncept, som er banebrydende i design, konstruktion og sammensætning af materialer, og udtrykket er langt fra kedeligt. Sjovt nok er vores image lidt støvet i Skandinavien, men hvis du tager til Asien og Østeuropa, vil du blive overrasket. Her opleves ECCO på linje med brands som f.eks. Hugo Boss eller Armani. Sådan er markederne forskellige, men grundlæggende bygger vi vores brand på troværdighed. ECCO er ikke high fashion, men altid komfort, pasform og stil, siger Ejnar Truelsen. ECCO er et globalt brand med over 900 ECCO butikker og langt flere salgssteder. Med en årlig produktion af 17 millioner par sko er ECCO det tredje største skobrand i verden. www.ecco.com

7 FOTO: Red Star Innovation: Fra idé til faktura For Syd Energi handler fremtidens udfordring om at kunne se, hvad der er på vej. Turde bryde med vanetænkningen og respektere, at nye veje fordrer nye kompetencer. FOTO: Syd Energi Evnen til at åbne øjnene og tænke nyt er imidlertid ikke hele sandheden om, hvordan man med succes flytter et traditionelt og andelsejet energiselskab i retning af en moderne virksomhed med fokus på værdiskabelse og den totale kundeoplevelse. Der skal mere til. Innovations- og udviklingsdirektør Per Munk Jensen fra Syd Energi fortæller: Vores vision er at være den bedste partner inden for energiforsyning og digital kommunikation. Den ambition stiller store krav til os og til vores evne til at tænke innovativt. Og innovation skal forstås i ordets bredeste betydning, her slår kreativitet og nytænkning ikke til alene. I Syd Energi lyder formlen på innovation fra idé til faktura. Kunsten er, som PH udtrykte det, ikke at få en idé eller to, men at få en ide, der er go. For os er det en idé, der skaber værdi for vores kunder, og dermed noget vi kan bygge en sund forretning på, fortæller Per Munk Jensen. I jagten på den gode idé omkring fremtidens intelligente el, elbiler og innovative fiberløsninger lægger Syd Energi vægt på samarbejdet med universiteterne og industrielle partnere i regionen. Udgangspunktet er, at samling af de fælles kompetencer, viden og erfaringer er den hurtigste genvej til målet. I verdenseliten på jysk Den danske regering har en ambition om, at Danmark skal være en del af verdenseliten, når det gælder informationsteknologi. Hos Syd Energi har man tænkt sig at løfte sin del af opgaven. En stabil og fremtidssikret infrastruktur er en del af løsningen. Mange energiselskaber er gået ud med en delvis satsning på fibernet. Der er vi gået en anden vej og har sagt, at når det gælder infrastrukturen, skal alle have adgang i 2015. På den måde tager vi ansvar for regionen og udruller en informationsteknologi, der sikrer, at vi ikke bliver hægtet af som et yderområde her i det sydlige Danmark, siger Per Munk Jensen. Intelligente løsninger for fremtiden Konkret er Syd Energi dybt involveret i udvikling af fremtidens energiforsyning i form af mikrokraftvarmeværker. Desuden er energiselskabet også en del af Projekt Zero, hvor målet er at gøre Sønderborg kommune CO2-neutral. På programmet står også en lang række pilotprojekter som f.eks. det at afdække mulighederne med fibernet for landsbysamfund. Og sådan arbejder man i det sydjyske elselskab med at skabe intelligente løsninger, der virker for mennesker også med den lange horisont for øje. Kontakter = kontrakter Det forbrugerejede andelsselskab er ikke bange for at agere rollemodel i branchen. Det kræver til gengæld, at alle medarbejdere er gearede til de mange forandringer, som fremtiden bringer. Vores vigtigste ledelsesmæssige dagsorden er uden tvivl kommunikation, siger HR- og sekretariatschef Steen Thomsen og uddyber: - Det er helt centralt, at alle medarbejdere forstår, hvor det er, vi som selskab vil hen. Derfor har vi taget initiativ til en lang række tiltag, der sigter mod et endnu højere vidensniveau. Samtidig skal vi sikre, at vi fastholder kvalificerede medarbejdere og evner at tiltrække andre med nye kompetencer. Når alt kommer til alt, er enhver medarbejder nemlig en potentiel ambassadør, der udgør en reel kontakt til elselskabets kunder. Og fra kontakt er der som bekendt ikke langt til kontrakt. Syd Energi er Danmarks tredjestørste energiselskab og beskæftiger knap 600 medarbejdere. Syd Energi er et af de selskaber, der er længst fremme med hensyn til at udbygge infrastrukturen omkring fibernet og har desuden implementeret fjernaflæste målere i hele det syddanske område. Samtidig kan Syd Energi glæde sine ca. 260.000 kunder med Danmarks laveste elpris. www.sydenergi.dk www.soenderjylland.dk

8 Sønderjylland - dansk epicenter Sønderjyderne er kendt som et folkefærd, der ikke gør særligt væsen ud af sig selv, eller har for vane at tale højt om succeserne. Når det gælder Bio-Energipark Tønder får tonen imidlertid en anden lyd. Ambitionen er at være de hurtigste med at levere bioenergi til det danske marked. Da Folketinget i foråret vedtog loven om at blande fem procent bioethanol i benzinen fra juli 2010 og kort derefter indgik aftale om tilskud til etablering af biogasanlæg, kunne direktør Peter B. Nissen fra Bio-Energipark Tønder næsten ikke få armene ned: -Vedtagelsen betød, at rammebetingelserne for biobrændstof kom på plads. Da vi samtidig samarbejder med Tysklands største bioenergiproducent, Verbio A.G., blev døren til biobrændsel slået op på vid gab, siger Peter B. Nissen der i mere end 4 år har arbejdet for at få produktion af biogas, bioethanol og biodiesel til Tønder. Fra Landbrug til Clean-tech-klynge Det hele begyndte i Sønderjysk Landboforening, hvor Peter B. Nissen sammen med landboforeningens formand, som et led i regeringens planer om grøn vækst i landbruget, udtænkte planerne om etablering af Bio-Energipark Tønder. Da tankerne blev delt med kom der for alvor skred i tingene. Advokat Hans Henrik Fischer, medlem af URS og en af Danmarks få klyngespecialister, fortæller: - Ved bevidst at udnytte de fælles kompetencer i industrien, i landbruget, på uddannelsesinstituitionerne og hos de offentlige myndigheder, har vi skabt et unikt klyngesamarbejde i Sønderjylland, som på mange områder kan sammenlignes med det, der i sin tid blev skabt i Houston, Texas, omkring hele olieindustrien. Med erfaringerne fra bioprojektet er der ingen grund til at tro, at Sønderjylland ikke kan blive Danmarks epicenter, når det gælder clean-tech bl.a. inden for bioenergi, altså det område, der vedrører miljøvenlig biobrænsel fremstilling med den tilhørende teknologi. En oplagt mulighed for et fremtidigt betydeligt eksporterhverv. Motiverende perspektiver I Tønder arbejder Peter B. Nissen nu i tæt samarbejde med Verbio A.G.,URS og en dedikeret arbejdsgruppe med de nødvendige internationale erfaringer med at realisere projektet. En investering på i første omgang ca. 300 mio. kroner til etablering af et 20MW biogasanlæg, der er ca. 2,5 gange større end de største biogasanlæg der hidtil er bygget i Danmark. Derefter er det planen i 2012/13 at bygge et bioethanolanlæg, en investering på ca. 1,2 milliarder kroner. Ca. 250 nye direkte og indirekte arbejdspladser vil blive skabt. - På det nære plan vil projektet bidrage til at skabe arbejdspladser i området. På den lange bane er per spektiverne imidlertid endnu mere motiverende. I Tønder vil nogle af verdens vigtigste erfaringer med bioenergi blive gjort. De erfaringer kan bruges andre steder til at skabe en ny industri til fordel for både miljø og mennesker. Via Verbio kan Bio-Energipark Tønder allerede nu levere biobrændsel til hele Norden. Verbio har syd for grænsen de nødvendige produktions- og lagerfaciliteter til at servicere det nordiske marked og dermed er forsyningssikkerheden sikret fra den første dag danskerne ifølge lovgivningen skal køre på benzin iblandet biobrændstof. Bio-Energipark Tønder planlægger sammen med Verbio A.G. at etablere et 20 MW biogasanlæg, der kan levere el til 110.000 danskere. Samtidig bliver udledningen af kultveilte (CO2) i atmosfæren skåret ned med 35.000 ton. Biogasanlægget forventes taget i brug ultimo 2011, primo 2012. Derefter er det planen at etablere et bioethanolanlæg med en kapacitet på ca. 100.000 m 3, som svarer til ca. 60% af det danske forbrug af bioethanol til iblanding i benzin ved en 5% iblanding. www.toender-biofuel.dk

9 Videndeling kom på sygehuset Sygehus Sønderjylland åbner sig overfor områdets virksomheder. Det har sat gang i en række forskningsprojekter, som kan revolutionere både patienternes og personalets liv. Set i bakspejlet er det helt oplagt: Når man har en masse medarbejdere med gode idéer, og man samtidig har et hospital, der ligger lige midt i en klynge videntunge virksomheder, jamen så inviterer man da virksomhederne en tur på hospitalet. Det var i hvert fald, hvad Sygehus Sønderjylland valgte at gøre i 2008. Og det har de ikke fortrudt. Haves: Gode idéer - Vi har en strategiplan om at skabe kvalitet for vores patienter gennem forskning og innovation, for mange af vores medarbejdere er jo højtuddannede mennesker, der deltager i mange forskellige forskningsprojekter inden for sundhedsområdet, siger Finn Jensen, administrerende direktør for Sygehus Sønderjylland. Gode idéer har medarbejderne på Sygehus Sønderjylland ifølge direktøren altid haft masser af. Strategien er da også baseret på medarbejder- og brugerdreven innovation blandt andet at styrke indsatsen gennem innovationsworkshops inden for specifikke områder, som for eksempel telemedicin. Så da Sygehus Sønderjylland behandler patienter i Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev og beskæftiger i alt cirka 2.500 medarbejdere. Sygehus Sønderjylland udskriver årligt 38.000 patienter og håndterer 34.000 skadestuebesøg. Herudover afvikler Sygehus Sønderjylland 235.000 ambulante behandlinger, og hjælper 2.250 børn til verden, hvert år. i forsommeren 2009 afholdt et såkaldt match making arrangement for områdets virksomheder, var sygehuset en selvskreven deltager. - Match making konceptet går ud på, at dem med gode idéer kan mødes med dem, der har mulighed for at føre dem ud i livet. Så her havde vi mulighed for at bidrage til den lokale udvikling ved at mødes med en hel masse virksomheder fra vores område og præsentere vores idéer for dem, fortæller Finn Jensen. Den stærke hånd Og resultatet: En række helt konkrete forsknings- og ud viklingsprojekter for eksempel Den stærke hånd, hvor Sygehus Sønderjylland i samarbejde med to lokale iværksættere vil gøre livet Sygehus Sønderjyllands medicinske læringscenter tager en livagtig simulator og moderne teknologi i brug, når læger, jordemødre og sygeplejersker opøver rutiner og team-samarbejde www. sygehussonderjylland.dk lettere for de gigtpatienter, der hver dag må kæmpe med simple opgaver, så som at få låget af marmeladeglasset. - Det er klart, at der er tale om projekter, hvor vi ikke på nuværende tidspunkt overhovedet kan vurdere resultaterne. Men sådan er det jo med forskning og udvikling, og det har vi helt fra starten været indstillet på. Det har netop været vores mål, at vi aktivt vil præge og deltage i udviklingen inden for dette felt, og det synes vi, vi er rigtig godt på vej med, siger Finn Jensen. Innovatorium Faktisk er det lykkedes så godt, at Sygehus Sønderjylland nu har besluttet at oprette et såkaldt Innovatorium, som skal samle, vurdere og koordinere alle de idéer, medarbejderne får og vælge de idéer ud, der skal forskes videre i. - Oprettelsen af et Innovatorium på Sygehus Sønderjylland skal både ses i lyset af, at vi har været meget begejstrede for det frugtbare samarbejde, og at den medarbejder- og brugerdrevne innovation tænkes ind i processen omkring konsolideringen af sygehuset og det fremtidige nye sygehusbyggeri, fastslår Finn Jensen. Intelligent udstyr, ergonomi og detaljer som diffentieret belysning betyder meget på et sygehus. Her er det en af Sygehus Sønderjyllands nye operationsstuer i Aabenraa www.soenderjylland.dk

10 Danmarks Internationale Transportcenter, Padborg Skarpt fokus på transport 49 kilometer landegrænse, en motorvej på kanten af den gamle isrand og Nordeuropas største transportcenter. Aabenraa er en kommune, der med historiens vingesus i hukommelsen skridter fremtiden af med et skarpt fokus på transportbranchen. Det er ikke tilfældigt, at Nordeuropas største transportcenter med mere end 2500 arbejdspladser ligger placeret i Aabenraa Kommune. Som landets største grænsekommune er Aabenraa nemlig et naturligt centrum for virksomheder inden for transport- og logistikbranchen. Og det er erhvervskonsulent Palle Egebjerg slet ikke ked af: Transport- og logistikbranchen er en branche, der har et stærkt stigende aktivitetsniveau. Vores beliggenhed giver os et optimalt afsæt for at tiltrække flere virksomheder, og det vil naturligvis smitte positivt af på antallet af arbejdspladser og tiltrække nye borgere til kommunen. I forvejen er antallet af beskæftigede inden for transportbranchen næsten dobbelt så højt i Aabenraa Kommune sammenlignet med andre kommuner. Det er derfor hævet over enhver tvivl, at der er god mening i at skabe husly til flere virksomheder. Især når man, som i Aabenraa, har vedtaget, at et af de tre fokusområder i kommunen er et innovativt og vækstorienteret erhvervsliv. Samarbejde skaber dynamik Aabenraa Kommune samarbejder med Vækstforum Region Syddanmark, Erhvervenes Hus, UdviklingsRåd Sønderjylland og sidst men ikke mindst virksomhederne. Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet i kommunen gennem Erhvervenes Hus. Virksomhederne stiller store krav til os, og det synes vi kun er positivt. Det skaber dynamik og betyder, at vi konstant må gøre vores ypperste for at være en attraktiv kommune at drive virksomhed i, fortæller Palle Egebjerg. Og ifølge en nyligt gennemført erhvervsanalyse ser det ud til, at kommunens bestræbelser på erhvervsområdet bærer frugt. Ca. 300 virksomheder blev spurgt om deres opfattelse af kommunen, og her svarede mere end 70 %, at de var tilfredse eller godt tilfredse med at drive virksomhed i Aabenraa. Lydhør kommune Speditionsfirmaet Andreas Andresen er en af de virksomheder, der ligger i kommunen. Den næsten 100 år gamle virksomhed har specialiseret sig i distribution af temperaturkontrollerede levnedsmidler og har dagligt knap 1000 vogntog på de europæiske veje. Direktør Steen Sørensen siger: Vi oplever, at Aabenraa Kommune bakker op om transporterhvervet. Da vi havde behov for at få infrastrukturen, så vi fik mulighed for at køre 25 meter lange modulvogntog direkte frem til vores matrikel, var kommunen positiv og klar til at foretage de nødvendige investeringer. Det sparer tid i vores hverdag og bidrager til at forbedre vores konkurrenceevne. Aabenraa Kommune har 24-timers erhvervsservice og et lavt omkostningsniveau for virksomhederne. Med motorvej E45 og en af Danmarks største dybvandshavne udgør kommunen en stærk akse for transport- og logistikbranchen. Kommunen har ca. 60.000 indbyggere og ca. 3.200 virksomheder. www.aabenraa.dk

11 Glimt fra Tønder Festival 2009 MUSIK en stærk sammenhængskraft I sydvest ligger Danmarks 5. største kommune, nemlig Tønder. I det flade marskland er der højt til loftet og det samme gælder, når det handler om kommunens visioner for fremtidens udvikling på erhvervs- og bosætningsområdet. I Tønder er man ikke bange for at tænke stort. Og det var netop baggrunden for, at Tønder Erhvervsforum i november 2007 inviterede erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne til konferencen Vækst i Vest. Målet var at udpege en række guldæg, som kunne udgøre fundamentet for fremtidens vækst i kommunen. Et af guldæggene blev til det projekt, der i dag bærer navnet Tønder Festival Forum (TFF). Enhver kommune må være bevidst om sit særkende, og et af de punkter, der adskiller os positivt fra andre, er Tønder Festival, siger formanden for Tønder Erhvervsforum, Mogens Mortensen og Tønder Kommune har 40.000 indbyggere og er Danmarks 5. største kommune målt på areal. Tønder Festival Forum er blot et af mange projekter, der er sat i søen for styrke kommunens tiltrækningskraft over for nye borgere og virksomheder. www.toender.dk fortæller videre, En analyse fra Copenhagen Business School dokumenterer desuden, at Tønder Festival udgør en enorm PR-værdi for Tønder Kommune, og med etablering af TFF bygger vi videre på netop det. On air til hele verden Hvert år samler Tønder festival mere end 2000 frivillige og 20.000 gæster. I fremtiden skal folkemusikken og festivalen udvikles til at være mere end blot en festlig weekend sidst i august. I fremtiden kommer folkemusikken til at udgøre en stærk sammenhængskraft i Tønder Kommune. Og den bliver samtidig et stærkt kort på hånden i vores arbejde med at tiltrække både virksomheder og nye borgere til kommunen, siger Mogens Mortensen, der udover formandsposten i Tønder Erhvervsforum også sidder i styregruppen for TFF. Det ambitiøse festivalprojekt rummer blandt andet planer om etablering af efteruddannelsesmuligheder for internationale musikere, et fonotek, der samler musik og noder fra hele verden i Tønder samt lancering af en international netbaseret radio og Tv-station med fokus på folkemusikken. Inden længe vil Tønder derfor sandsynligvis være i æteren til glæde for folkemusikelskere over hele verden. Copenhagen Business School At det ikke blot er visionære mennesker fra Tønder, der kan få øje på perspektiverne for Tønder Festival Forum, vidner et nært samarbejde med Copenhagen Business School (CBS) om. Dette samarbejde går blandt andet ud på fortsat at sikre de nødvendige økonomiske midler, så projektet kan gennemføres. Samarbejdet har desuden afledt et stort fokus på sønderjyske kulturelle projekter generelt. I den forbindelse har CBS indgået en aftale med blandt andre Tønder Kommune om et stort nationalt forskningsprojekt, som sigter efter at få kultur og erhverv til at gå hånd i hånd. Tiltag, der vil bidrage til at styrke vækst og binde erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommune sammen i et endnu tættere samarbejde. Og hvor musik, kultur og erhverv kommer til at spille sammen på mere end én måde. HKH Prinsesse Marie ved Tønder Festival 2009 www.soenderjylland.dk

12 Porten til Europa I Haderslev Kommune sidder en borgmester, der synes ganske upåvirket af finanskrisen. Kommunen er i en rivende udvikling, og man er ikke bange for at omtale sig selv som kommunen med Sønderjyllands bedste beliggenhed. Vores beliggenhed er ganske unik, hvilket blandt andet afspejler sig i, at vi med 900.000 kvm 2 solgt jord i 2008 var Danmarks tredje bedst sælgende kommune, fortæller borgmester Hans Peter Geil. Parameter for vækst Som en del af det Østjyske Bybånd, der en betegnelse for vækstområdet omkring motorvej E-45, og som strækker sig fra Randers til Haderslev, understreges Haderslevs beliggenhed som det, Hans Peter Geil kalder porten til Europa. Han uddyber: Som medlem af det Østjyske Bybånd deler vi både infrastruktur og arbejdsmarkedsog pendlingsrelationer på tværs af kommunale grænser. For kommunen betyder det blandt andet, at vi får god rating hos kreditforeninger, da det er et parameter for, hvor der er vækst. En god bokommune Og væksten er tydelig for enhver. Bestseller-koncernen er en blandt flere virksomheder, der har fået øjnene op for Haderslevs unikke beliggenhed. De har taget det første spadestik til deres 150.000 kvm 2 store logistikcenter, der skal stå færdigt i 2012. Men Haderslev kan ikke kun bryste sig af erhvervsparker og industriområder, man satser også på at være en god bokommune med natur- og havnemiljø. Sidstnævnte er der rettet fokus på med udbygningen af havneområdet, der blandt andet har lagt plads til nye boliger, og endelig har byrådet i efteråret 2009 besluttet at opføre en ny Isarena til de forsvarende ishockeymestre fra Sønderjyske. Haderslev Kommunes vision er at være en udviklingsorienteret, ansvarlig og ambitiøs vækstkommune med særligt fokus på levesteder, erhverv, fritid og kultur. www.haderslev.dk FOTO: Haderslev Kommune Sundhed handler om kompetencer På Videncenter for Sundhedsfremme på University College Syd tager man nationens sundhed alvorligt. Her er der højt til loftet, ambitionerne er store, og man ønsker at gøre en forskel såvel regionalt som nationalt. Vi har et værdigrundlag, der adskiller sig fra den traditionelle måde at arbejde med sundhedsfremme. Vi fokuserer ikke kun på at skabe en ændring i folks tilværelse her og nu, men i højere grad på at give dem kompetence til selv at handle og til at tage ansvar og hånd om deres liv. De enkelte opgaver løser vi i samarbejde med andre aktører, men det afgørende og skelsættende er vores fokus på kompetenceoverlevering, fortæller Videncenterleder Børge Koch. Mere end 100.000 deltagere Videncenter for Sundhedsfremme har primært ageret i offentligt regi, men arbejder også med private aktører. I Vejle Kommune har Videncenteret hjulpet til med implementering af sundhedspolitikken, mens man på Haderslev Handelsskole viste eleverne betydningen af og sammenhængen mellem motion og sundhed. Dette er blot nogle af de mange succeshistorier, Videncenter for Sundhedsfremme har bag sig. Vi kan sagtens sætte kampagner i gang og inspirere folk til at handle, men hvis de ikke selv følger op og bruger de værktøjer, vi giver dem, så kan vi blive ved med at komme tilbage, og det er ikke vores mål. Arbejder vi derimod med deres kompetencer og fokuserer på forløbet efter kampagnen, så kan vi være med til at skabe en varig ændring, fortæller Børge Koch. Videncenter for Sundhedsfremmes indsats sætter også sit tydelige præg på nationalt plan med motions- og kostkampagnen Aktiv rundt i Danmark, der i 2009 blev gennemført for fjerde år i træk. Sundhedseventen, der har til formål at forbedre de kommende generationers kost- og motionsvaner, er landets mest ambitiøse med mere end 100.000 deltagende børn og lærere. Videncenter for Sundhedsfremme har knap 15 års erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse og løser en række opgaver for både offentlige og private virksomheder. www.ucsyd.dk

13 FOTOS: Sønderborg Kommune Globalt udsyn i Sønderborg Sønderborg satser stærkt på at blive udpeget som Europæisk Kulturhovedstad i 2017. Hermed sættes der i de kommende år kraftigt fokus på grænseoverskridende kulturprojekter. På Syddansk Universitet i Sønderborg er mere end halvdelen af de studerende fra udlandet. Det skaber grænseoverskridende studier. De nyuddannede kandidater og andre tilflyttere, der får jobs i områdets internationalt orienterede højteknologiske virksomheder, skal få fodfæste i området via et blomstrende kulturliv og et velfungerende tilflytternetværk. Kultur og cafenetværk fastholder tilflyttere Sønderborgs mange højteknologiske virksomheder skal bruge højt uddannede medarbejdere, og disse medarbejdere kommer ofte fra landets andre universitetsbyer. Det er derfor vigtigt at få fortalt, at Sønderborg-området har meget mere at byde på end spændende stillinger i internationalt orienterede virksomheder. Sønderborg ligger midt i Danmarks smukkeste natur og har en anderledes historie. Kulturelt har Sønderborg markeret sig kraftigt de senere år med en af Danmarks største teaterforeninger, en koncertsal i verdensklasse og flotte friluftsscener. Men byen og kulturen skal helst nydes sammen med gode venner og kolleger. Derfor har Center for Erhvervsudvikling i samarbejde med virksomheder i Sønderborg-området dannet et netværk for tilflyttere, så de hurtigt finder fodfæste og ligesindede. - Det er oplagt, at vi hjælper til med at skabe kontakter mellem de nye tilflyttere. De er jo ofte i samme alder, 25 35 år, og mange har lige stiftet familie. Det sætter i sig selv grænser for, hvor meget man kaster sig ud i frivillige foreninger og byens ellers glimrende natteliv. Derfor tilflytternetværket, der mødes en gang om måneden på Café Figo i Sønderborg. Vi sørger for en oplægsholder, der kan fortælle om området og de mange muligheder der findes, fortæller Hans Martens, direktør for Center for Erhvervsudvikling. Tilflytternetværket har fungeret siden 2008 og er blevet meget populært. I gennemsnit dukker der 25 til 35 tilflyttere op til arrangementerne på den lokale café. På den måde får tilflytterne både lært hinanden, byens historie og de mange tilbud at kende. Sønderborg på vej som kulturhovedstad Sønderborg vil være europæisk kulturhovedstad i 2017. Det har byrådet besluttet, og der arbejdes på højtryk sammen med kultur- og erhvervslivet, med turismen, uddannelsesinstitutioner og foreninger for at skabe en stærk kandidatur. Den danske kulturhovedstad udpeges i 2013. - Mange af fremtidens arbejdspladser skal vi finde i den nye oplevelsesøkonomi. Sønderborgs unikke placering ved porten til Tyskland og Europa udnyttes optimalt på Syddansk Universitet i Sønderborg. Det gælder både på det humanistiske, samfundsvidenskabelige og tekniske område, og på næsten alle uddannelser foregår undervisningen på engelsk. Lidt over halvdelen af de omkring 1000 studerende på Syddansk Universitet i Sønderborg kommer fra udlandet flest fra Tyskland, men Efter København og Århus er Sønderborg-området det sted i Danmark, der har flest kulturarbejdspladser pr. indbygger. Det er et fantastisk godt udgangspunkt. Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder viser, at hele regionen får glæde af den eksponering, der ligger i udnævnelsen, siger kulturudvalgsformand Stephan Kleinschmidt, Sønderborg. Grænseoverskridende studier i Sønderborg også Kina og Island er stærkt repræsenteret. - Sønderborg har en lang tradition for at se ud over landets grænser. Et langt stykke af vejen skyldes det vores beliggenhed tæt på grænsen. Men det hænger også sammen med, at www.soenderborg.dk www.sdu.dk www.cfe.dk - Med Sønderborg og grænselandet som kulturhovedstad ønsker vi at vise Europa, hvordan vi med afsæt i vores særlige kulturelle arv får globale, multikulturelle aktiviteter til at blomstre på tværs af fysiske og mentale grænser. Sønderborg som europæisk kulturhovedstad skal være en begivenhed med rod i befolkningen, siger projektleder Else Christensen Redzepovic. mange af virksomhederne i området er internationalt orienteret med afdelinger i hele verden. Dette stærke udsyn mod det globale samfund har altid præget uddannelserne i Sønderborg, fortæller SDU s campuschef Per Boisen. www.soenderjylland.dk

14 Miljøet sparet for 320 ton CO2 om året Hos transportvirksomheden H.P. Therkelsen i Padborg nøjes man ikke bare med at tænke miljørigtigt, her sætter man hele tiden nye mål og standarder. Adm. dir. Mogens Therkelsen Jeg er af den opfattelse, at hvis man ser konstruktivt og fornuftigt på hele klima- og miljødebatten, så når man de største mål, siger administrerende direktør Mogens Therkelsen i H. P. Therkelsen A/S. Udover indkøb af nye lastbiler og køletrailere, så har chaufførerne været på kurser i energirigtig kørsel, hvilket har nedsat dieselforbruget. 320 tons CO2 Og der bliver set konstruktivt på tingene hos H. P. Therkelsen A/S. Værkstedschef Mikael Liljegren er manden bag en idé, der sparer miljøet for CO2, hvilket samtidig kan mærkes på pengepungen. Ved lagrene i Padborg har virksomheden fået installeret el-forbindelse til samtlige køletrailere, hvilket betyder, at køletrailerne ikke længere kører på diesel men el, når de står på pladsen. Vi sparer derved miljøet for ca. 320 tons CO2-udledning om året, siger vicedirektør Peter Therkelsen. H. P. Therkelsen A/S. Firmaets arbejdsgange er certificeret efter bestemmelserne i standarden IFS Logistics (International Featured Standards), der garanterer kunderne den optimale sikkerhed for kvalitet og proceskontrol. Det betyder, at vi er i stand til at levere det høje kvalitetskrav, der efterspørges af flere og flere kunder i fødevarebranchen, siger Peter Therkelsen. H. P. Therkelsen A/S er en af Danmarks førende leverandører af logistik- og serviceløsninger med speciale i landevejstransport af gods i Europa. H. P. Therkelsen A/S beskæftiger mere end 200 engagerede medarbejdere, der er eksperter i blandt andet transport af temperaturfølsomme varer - både frosne, kølede og ferske levnedsmidler, chokolade- og medicinalvarer og industrigods. Høj standard Det er ikke kun på miljøområdet, at niveauet er højt hos www.hpt.dk De holder Danmark kørende De sørger for, at danskerne får friske varer på hylderne, at affald bliver fjernet, og at der kommer varer til og fra Danmark. Det er lastbilchaufførerne, der er tale om. Til trods for den store rolle lastbiltransporten spiller i dag, kniber det med påskønnelsen, men det skal der laves om på i form af en imagekampagne. Formand for brancheforeningen ITD (International Transport Danmark) Mogens Therkelsen siger: Vi ønsker at komme den generelle skepsis og manglende viden til livs, og derfor lancerer vi nu sammen med bl.a. vores datterselskab FDE A/S en imagekampagne Holder DK kørende. Baggrunden er en undersøgelse, der viser, at mere end 90 procent af befolkningen anerkender, at lastbiler er en uundværlig del af samfundet, men næsten hver anden har en kritisk holdning til branchen. Faglig stolthed er vigtig Kampagnen har til formål at øge såvel befolkningens som beslutningstagernes kendskab til lastbiltransportens virke og vilkår i Danmark. Forudsætningen for at denne kampagne lykkes er, at omverdenen lærer os bedre at kende. Et godt image er vigtigt. Det smitter positivt af på vores møde med andre trafikanter og den faglige stolthed i vores branche, siger Mogens Therkelsen. bedre image går via branchens egne folk. Vores ønske er at aktivere lastbilbranchen og indgyde en kampgejst, for vi er overbeviste om, at vi får mest ud af kampagnen, hvis det er branchens egne folk, der kommunikerer lastbiltransportens budskaber. Vi opfordrer hele branchen til at deltage aktivt, da det er til gavn for alle, uddyber ITDs adm. dir. Jens I. Petersen. Imagekampagnen bliver lanceret i fællesskab mellem ITD, FDE, DI Transport, DTL, ATL og Danske Speditører og med opbakning fra 3F og Transportministeriet. ITD er en brancheforening for ca. 425 danske virksomheder, der primært beskæftiger sig med international vejgodstransport. ITD har hovedsæde i Padborg og beskæftiger sammen med datterselskabet FDE A/S i alt ca. 150 medarbejdere. Kampagne foto fra ITD Kampgejst Første skridt på vej mod et www.itd.dk www.fde.dk

15 Miljøfokus skaber forretning Hos meldgaard Miljø A/S i Aabenraa sørger man hele tiden for at leve op til de gældende miljøkrav og sigter mod at være på forkant med udviklingen. De seneste 6-7 år har meldgaard Gruppen satset stort på at opnå konkurrencefordele via en seriøs miljøpolitik, og gruppen er i dag blandt de største i Jylland og Fyn, når det gælder håndtering af dagrenovation. I meldgaard Miljø A/S servicerer vi 350.000 husstande og leverer miljøløsninger til erhvervskunder, som vi vejleder og rådgiver om sortering og bortskaffelse af affald samt komplette miljøløsninger, fortæller direktør Henrik Meldgaard. Restprodukter genbruges Hos meldgaard varetager man flere led i processen af tilvejebringelse af affald. Miljøafdelingen modtager og sorterer slagger fra kraftvarmeværker i hele Danmark opgaven er at afsætte slaggerne. Slaggerne bliver afsat til bundsikring under eksempelvis bygninger, veje og støjvolde, og der er således tale om et 100% genbrugsprodukt, fortæller Henrik Meldgaard. Medarbejderinddragelse En høj grad af medarbejderinddragelse er en del af forklaringen på, at meldgaard Miljø har opnået en solid position i markedet: Vi har et højt informationsniveau og sigter mod at involvere medarbejderne i meldgaard Miljø A/S aktivt for løbende at reducere negative påvirkninger af miljøet samt løbende forbedre den positive udvikling af arbejdsmiljøet, siger Henrik Meldgaard. meldgaard Miljø A/S er en del af Meldgaard Gruppen, der er etableret i 1970 af meldgaard familien. Virksomheden drives i dag af 2. generation og beskæftiger ca. 550 medarbejdere. www.meldgaard.dk Førende i Europa Siden årtusindeskiftet har Andreas Andresen A/S udviklet sig fra at være en mindre dansk transportvirksomhed til en af de førende europæiske transportvirksomheder inden for fødevarelogistik. Den sønderjyske logistikvirksomhed har været igennem en rivende udvikling, der først og fremmest bygger på et stærkt netværk; Vi er i dag en del af det europæiske distributionsnetværk K.V. Nagel, hvilket har positiv indflydelse på både vores økonomi og miljøet omkring os. Netværket betyder, at vi har en langt mere effektiv godsplanlægning, og det medfører, at vores biler kører færre kilometer på vejene. Resultatet er, at vi sparer penge til diesel, og samtidig sparer vi miljøet for øget partikelforurening, fortæller administrerende direktør Steen Sørensen. Økonomi og miljø Ifølge den administrerende direktør er der penge i at tænke miljømæssigt, hvis man griber det rigtigt an. Hvis virksomheder for alvor skal gøre en indsats på miljøområdet, skal der være en økonomisk sammenhæng, så der ikke kun bliver tale om restriktioner og øgede krav. Vi bestræber os på at spare penge gennem effektive teknologiløsninger, godsplanlægning og øget samarbejde, og samtidig gør vi en indsats for miljøet, fortæller Steen Sørensen. Fødevaresikkerhed Udover at spare lastbilerne for tomme kilometer på motorvejene er Andreas Andresen A/S fokuseret på at reducere energiforbruget på lagerpladser og i kølehuse. På køleterminalerne har vi luftposer på slusehusene. Disse er med til at mindske kuldetab, hvilket øger fødevaresikkerheden, sparer miljøet for øget energiforbrug, mens virksomheden opnår en økonomisk besparelse. Derudover har vores køletrailere ved parkering igennem de sidste 20 år været tilsluttet elektricitet frem for dieseldrift, fortæller Steen Sørensen. Andreas Andresen A/S er specialist inden for distribution af temperaturkontrollerede levnedsmidler i Vesteuropa, hvilket er den største og væsentligste aktivitet i koncernen. www.andresen.dk www.soenderjylland.dk

16 Man kniber sig i armen Mens byggebranchen er midt i en katastrofeopbremsning, og køkkenfirmaerne holder brandudsalg, sætter badeværelsesproducenten Dansani i Haderslev omsætningsrekord. - Vi slog vores egen omsætningsrekord i maj måned og i juni. Administrerende direktør i Dansani, Carsten Friis, bladrer i sine rapporter og fortsætter:- Og igen i september og oktober. Vi har haft en vækst på mere end 15 procent år til dato, så vi er faktisk foran vores målsætning. Sjældne, gyldne ord i en finanskrisetid og desto mere usædvanlige, når de kommer fra en virksomhed, der er dybt forankret i en af de værst ramte brancher overhovedet. Et enkelt altoverskyggende spørgsmål trænger sig på hen over direktionslokalets blankpolerede mødebord: Hvordan? Fokus på renovering - Ja, man kniber sig også lidt i armen ind i mellem. Meget af det hænger sammen med, at tingene vender vores vej nu. For det første har vi altid haft mere fokus på renovering end på nybyggeri, så vi har ikke haft del i byggebranchens eksplosive vækst. Og så er det jo lidt nemmere nu at slå sin egen rekord, indleder Carsten Friis sin forklaring. En forklaring, der også indbefatter, at Dansani nu nyder godt af, at mange familier vælger at renovere det eksisterende. skedenheden til trods, at Dansani selv har hjulpet de gode tider på vej gennem en bevidst strategi om at foretage en række dristige satsninger i et vigende marked. Mens alle andre holdt igen på produktlanceringerne, har Dansani i 2009 lanceret det største antal nye produkter i virksomhedens historie. Samtidig har virksomhedens sælgere haft stort fokus på netop de ting, der skaber værdi for kunderne. Strategien fokuserede også på ledelse og forenkling af alle processer i virksomheden, og det har alt i alt givet os en organisation med høj performance og stort kundefokus, fortæller Carsten Friis og fortsætter: - Kort sagt har vi fokuseret på kerneforretningen og sat turbo på frem for at hale i nødbremsen. Det, og så det, at tingene vender den rigtige vej, er den korte forklaring på vores succes. Dansani, der udvikler, designer og producerer produkter til badeværelset, er etableret i 1983 og har hovedsæde i Haderslev. Dansani har datterselskaber i England, Holland, Tyskland, Norge og Sverige. www.dansani.dk Dristige satsninger Direktøren erkender be- Dansk produktion betaler sig Hos metalvirksomheden DS SM A/S i Hjordkær ved Rødekro har man knækket koden på at matche konkurrenterne i Østen. Øget serieproduktion er en af vejene frem. Tidligere var 100 % af aktiviteterne i den familieejede virksomhed fokuseret på ordreproduktion. I 1998 kom serieproduktion af vindmølletårne til, og det betød, at virksomheden blev mere konkurrencedygtig. Administrerende direktør Claus Bo Jørgensen fortæller: Produktionsafkastet fra vores højt automatiserede serieproduktion skaber mulighed for, at vi kan fastholde de ordreproducerede aktiviteter. Serieproduktionen giver tillægsarbejder til produktionen i de ordreproducerende værksteder. Derfor kan vi fastholde vores bemanding og know-how uden de ellers ofte påkrævede op- eller ned-mandinger imellem de enkelte ordreproducerede entrepriser. Flere ben at stå på DS SM fremstiller stålkonstruktioner til energiindustrien. Produktionen spænder DS SM i Hjordkær ved Rødekro er ejet af DS Gruppen, og har mange års ekspertise indenfor produktion, montage og vedligeholdelse af stålkonstruktioner til energisektoren, procesindustrien og byggesektoren. www.ds-sm.dk fra tunge ordreproducerede offshore-specialkonstruktioner over komplette transportsystemer til massegodshåndtering på kraftværker til serieproduktion af tårnsektioner til vindmølleindustrien. De forskellige forretningsben supplerer hinanden, og på den måde har virksomheden gennem tiden fastholdt og løbende udbygget produktionskapaciteten. Omlægningen fra at være ren ordreproducerende til både at køre serie- og ordreproduktion kombineres med en vedvarende investering i optimering og automatisering i produktionsapparatet. Alt sammen tiltag, der medfører, at det fortsat kan lade sig gøre at drive produktionsvirksomhed i Danmark. For Claus Bo Jørgensen er der ingen tvivl om, at ud over prisen er tilliden til kvalitet, fleksibilitet og tid afgørende for succesfuld samhandel. Vi oplever ofte at blive valgt som leverandør på konstruktioner, der ellers kan købes noget billigere i f.eks. Østen, men hvis kunden indregner alle omkostninger til opfølgning, kontrol og transport, kan vi i mange tilfælde gøre os gældende, siger Claus Bo Jørgensen.

17 LINAK hæver livskvaliteten Noget så enkelt som at løfte og flytte ting automatisk er en kæmpe forretning især når man har blik for at forbedre menneskers liv. En elektrisk motor, som drejer en spindel, der får et inderrør til at bevæge sig frem og tilbage. Det er fysik på grundniveau og det simple grundprincip bag den sønderjyske storsucces LINAK. Sådan ser det i hvert fald ud på afstand. Men når man kommer lidt tættere på, handler det mindre om aktuatorer og meget mere om at sætte sig i andre menneskers sted og forbedre deres verden. Et bedre liv Sådan har det været siden 1976, hvor den nyuddannede ingeniør Bent Jensen overtog familievirksomheden og samtidig kastede sig over at forbedre livet for en studiekammerat, der efter en ulykke var blevet bundet til en kørestol. Aktuatoren blev omdrejningspunktet for de løft og flyt, der skal til, for at man som kørestolsbruger får mere af den bevægelsesfrihed, der er fuldt funktionsdygtige mennesker forundt. Og Bent Jensen endte med at forbedre livet ikke bare for sin ven, men for kørestolsbrugere verden over. virksomheden bredt sig ud over en lang række forretningsområder og samtidig innoveret aktuatoren til et stadie, hvor indbygget intelligens er en naturlighed. Med LINAKs intelligente systemer kan hospitalssengen ikke længere bare løftes op og ned i alle ender og kanter den kan også selv give besked om, at de bevægelige dele skal ses efter, eller at den trænger til en desinficering. Solcellepaneler verden over kan med LINAKs systemer selv dreje sig i løbet af dagen, så lysindfaldet altid er optimalt og blive op til 40 procent mere effektive. Og når du hæver og sænker dit skrivebord, er der også en god sandsynlighed for, at LINAK har en designvenlig aktuator med i spillet. Linak, der er verdensledende inden for design og produktion af lineære aktuatorer, har hovedsæde i Guderup på Als og beskæfter i alt 1.300 medarbejdere. Linak har 36 datterselskaber fordelt over hele kloden og en fremtid, der handler om intelligente aktuatorer Intelligensen er indbygget Siden da har LINAK været tro mod to ting: At gøre livet nemmere for mennesker og at gøre det ved hjælp af aktuatorer. Til gengæld har www.linak.com Hvidevareeksperten Hos Skousen Hus holdningsmaskiner A/S er fokus skarpt rettet mod at give kunden den bedste handel. Og den bedste handel er meget mere end en god pris. Grundige behovsanalyser og kvalificeret rådgiv ning af hver enkelt kunde er vejen frem i et marked, hvor konkurrenterne taber terræn. Som enhver detailhandler ved, så er det i butikken, at slaget om kunderne skal slås. Og det slag har Skousen tænkt sig at vinde også selvom 2009 har været et ualmindeligt hårdt år for hvidevarebranchen og et år, hvor langt de fleste har tabt markedsandele. Skousen har taget markedsandele i år ved at fokusere skarpt på vores rolle som den gode rådgiver. Og vi mener faktisk, at vi har ret meget at have specialistrollen i. Med mere end 50 års erfaring og viden om hårde hvidevarer er vi Familien Danmarks nærmeste rådgiver, når det gælder køb af vaskemaskine, køleskab og meget mere, siger administrerende direktør Erik Skousen. Den bedste handel sparer energi Med en kendskabsgrad på helt op mod 98 % er Skousen stort set kendt af alle danskere. Nu skal positionen som specialist og førende inden for miljørigtige hårde hvidevarer slås fast en gang for alle. Vi mener, at den bedste handel består af flere ting. Prisen skal selvfølgelig være i orden, dernæst skal produktet matche kundens konkrete behov og sidst, men ikke mindst, så er den bedste handel i vores verden en handel, der omfatter et miljørigtigt produkt. Det slår vi på både i butikken og i vores nye reklameunivers, som danskerne har taget godt imod, fortæller Erik Skousen. Skousen Husholdningsmaskiner A/S har hovedkontor i Vojens og er grundlagt i 1957. Kæden har i dag 74 butikker i Danmark og den familieejede hårde hvidevarespecialist beskæftiger ca. 350 medarbejdere www.skousen.dk www.soenderjylland.dk

18 Intelligens er den eneste vej Op til halvtreds procent. Så meget strøm kan man spare på sit kølesystem, hvis det har intelligent elektronik fra Lodam indbygget. Vejen frem for både klimaet og Danmark, mener direktøren. Vi må blive klogere. Det er den eneste vej ud af klimaproblemerne og det er den eneste vej for Danmark i konkurrencen med lavtlønslandene. Faktisk bør danske virksomheder sætte stor pris på den danske miljølovgivnings skrappe krav. Det mener i hvert fald Kristian Strand, administrerende direktør i elektronikvirksomheden Lodam: - Det kan godt være, at vi ikke synes, de skrappe danske krav er særligt sjove, men det giver os en kæmpe fordel, fordi det tvinger os til at være langt foran med alternative løsninger. Enorm CO2-reduktion Og foran konkurrenterne er lige præcis der, Lodam er, når det gælder intelligent styring af køle- og ventilationssystemer. Faktisk er Sønderborgvirksomheden så meget foran, at det er lykkedes dem at eliminere op til halvdelen af strømforbruget i industrielle køle- og ventilationssystemer ved hjælp af klog elektronik. Hvis systemet blev implementeret i alle kølesystemer i verden, ville det resultere i en enorm reduktion i CO2- udslippet. Billedligt talt går Lodams system ud på at undgå tænd og sluk af kompressoren. Lige som en bil bruger meget mere brændstof, når den har mange accelerationer og opbremsninger, gælder det også en kompressor. Dansk fordel - Vi må indse, at det ikke kan lade sig gøre at løse klimaproblemerne ved at bede verdens befolkning om at ændre livsstil. Det kræver for store og for umagelige adfærdsændringer. Vi må løse problemerne med intelligens og her har vi en stor fordel i Danmark. Vi har den viden, der skal til og vi er allerede foran på mange områder, siger Kristian Strand. Det næste område, Lodam vil være foran på, er ventilationssystemer, der regulerer sig selv i forhold til luftens indhold af fugt og CO2: - Der er ingen grund til, at ventilationen kører, hvis der ingen mennesker er i lokalet. Og omvendt er der grund til at skrue op, når der er stormøde i kantinen. Det giver store besparelser, når ventilationssystemet selv kan regne ud, hvornår der er brug for det. Lodam er etableret i 1968 med hovedsæde i Sønderborg og beskæftiger sig med specialfremstillede elektronikløsninger inden for køling, opvarmning og klimakontrol. Lodam, der i dag har den tyske koncern Bitzer som ejer, beskæftiger cirka 40 medarbejdere og har en årlig omsætning på over 100 mio. DKK www.lodam.com

19 Løsninger til den grønne økonomi Danfoss er med helt fremme i førerfeltet for energieffektive løsninger i en tid, hvor behovet for energibesparelser er større end nogensinde. Med klimatopmødet i København til december som globalt fikspunkt står verden på tærsklen til en global økonomi, hvor der vil blive investeret i energibesparende teknik i et omfang langt ud over, hvad der har været kendt tidligere. Verdens CO2- udledninger skal nedbringes drastisk i de kommende år, og det kræver handling. Danfoss med hovedsæde i Nordborg er allerede i en vinderposition, når det gælder om at tilbyde markedet Vekselrettere til solcelleanlæg er et eksempel på en helt ny grøn forretning med høj vækst, som er vokset ud af Danfoss mangeårige fokus på energieffektivitet. Vekselretterne omdanner solcellernes elektricitet, så den kan bruges på det almindelige el-net velafprøvede teknologier, der kan skære toppen af energiforbruget nu og her ikke bare for de få frelste, men for hele verdenssamfundet og på et niveau, hvor det virkelig batter! Som officiel partner for FN s klimatopmøde i København har Danfoss gjort det til sin mission at slå på tromme for den sunde fornuft, der ligger i at høste besparelser, der kan foretages med velafprøvet, eksisterende teknologi. Pointen er, at de ressourcer, man sparer på den måde, kan bruges til at udvikle nye og endnu renere løsninger, som kan tage over, når de velafprøvede effektive teknologier er udnyttet fuldt ud. Danfoss frekvensomformere sparer over 20 mio. tons CO2 om året De gode eksempler på energieffektive løsninger fra Danfoss er talrige. Bedre kontrol af energitilførslen til elektriske motorer kan nedsætte energibruget i store airconditionanlæg, i industrielle produktionsanlæg eller i store vandpumper. Her sparer frekvensomformere fra Danfoss allerede over 20 mio. tons CO2-udledninger om året på verdensplan, hvilket svarer til knapt halvdelen af Danmarks samlede udledninger i dag - og der er potentiale for langt mere! Supermarkedet går fra 35 tons til 20 kg CO2 om året Et andet område er køleanlæg i f.eks. supermarkeder. Her har Danfoss udviklet en helt ny teknologi, som gør det muligt at erstatte traditionelle kølemidler, der har en meget høj drivhuseffekt, med nye, naturlige kølemidler med meget lavere drivhuseffekt. Det betyder, at Danfoss teknologi nemt nedbringer drivhuseffekten fra et almindeligt supermarked fra 35 tons CO2 til 20 kg om året - alene ved at skifte kølemidlet ud. Hertil kommer effektiviseringer af selve køleanlægget vha. den nyeste Danfoss teknologi. Det skærer i gennemsnit ca. 20 % ekstra af CO2-udslippet i et almindeligt supermarked. Stadig 500 mio. radiatorer uden termostater i EU På varmeområdet er Danfoss i front på flere forskellige felter som f.eks. fjernvarme, jordvarme og varmeregulering. Det mest kendte eksempel er Danfoss radiatortermostater, der er synlige i millioner af bygninger verden over. En enkelt radiatortermostat sparer ca. 80 liter olie om året, og på den baggrund kan det måske undre, at der alene i EU stadig anslås at være omkring 500 mio. radiatorer uden termostater. Blot ved at udnytte dette potentiale fuldt ud kunne EU have realiseret halvdelen af sine CO2-mål i den seneste klimaaftale fra Kyoto. Danfoss er en af verdens førende virksomheder inden for energieffektive løsninger til bl.a. industri, bygninger og køleanlæg. Virksomheden beskæftiger ca. 27.000 medarbejdere globalt, har hovedkvarter i Nordborg og produktion på ca. 90 fabrikker verden over. Eksempler på nye, grønne produkter, som er vokset ud af Danfoss traditionelle fokus på energieffektivitet: Vekselrettere til solcelleanlæg, Jordvarmeanlæg Køleanlæg, baseret på naturlige kølemidler. www.danfoss.com www.soenderjylland.dk

20 Grænseoverskridende energisamarbejde Under betegnelsen FURGY (Future Renewable Energy) bryder Syddanmark og Slesvig-Holsten grænserne ned Målet er at skabe en international teknologiregion på tværs af den dansk-tyske grænse inden for vedvarende energi med fokus på anvendelse af vind, biomasse, sol og bølgeenergi. Forstudier har fastslået, at der i grænseområdet er flere virksomheder med særlige spidskompetencer inden for vedvarende energi. FURGY projektet skal sikre optimal projektudvikling og formidling af viden blandt virksomhederne, hvilket helt konkret sker ved at involvere erhvervslivet via konferencer, virksomhedsbesøg og informationsmateriale. Forretningsmæssig gevinst Projektleder Leo Petersen fra understreger: Jo flere virksomheder og forskere, der får øjnene op for FURGY, jo større er mulighederne for at skabe resultater, der ikke kun er til gavn for de enkelte aktører, men som gør sig gældende på globalt plan. Nøglen til succes skal ikke kun findes i miljøgevinster, men i lige så høj grad i muligheden for forretningsmæssig gevinst. Synergieffekt I Tyskland er man eksempelvis på forkant med etablering af biogasanlæg. I Danmark har vi et meget effektivt fjernvarme- og naturgasnet, som kan udnytte biogas optimalt, hvilket vi i samarbejde bør drage fordel af ved at udnytte hinandens kompetencer og erfaringer. Vi skal med andre ord benytte os af den synergieffekt, der ligger i samspillet mellem aktører på hver sin siden af grænsen, pointerer Leo Petersen. FURGY er et treårigt projekt, der støttes med 5,9 mio. kr. fra EU s Interreg-midler. Deltagerne er Mads Clausen Instituttet på SDU i Sønderborg, (URS), Institut für Innovationsmanagement ved Flensborg Universitet og Industrie- und Handelskammer, Flensborg (IHK). www.furgy.eu www.soenderjylland.dk Logistikklynge udvikler grænseregion Den dansk-tyske grænseregion forbinder Nordeuropa og Skandinavien. I et grænseoverskridende projekt, Cross Border Logistics (CB-log), sættes fokus på områdets kompetencer inden for logistik, supply chain management og transport. CB-Log projektet er et samarbejde mellem Udviklings- Råd Sønderjylland og EUC Syd på dansk side samt udviklingsselskabet WiREG og Fachhochschule Flensburg på tysk side. Omdrejningspunkt i projektet er input fra en Tænke-Tank med 12 repræsentanter fra hver side af grænsen. Gustav Nebel, projektleder i siger: Vi har logistikkompetencer på begge sider af grænsen. Men tingene finder ikke automatisk sammen. I CB-Log projektet skaber vi en fælles ramme for at styrke og udvikle regionens position på logistikområdet. En af opgaverne i CB-Log er at vurdere udviklingsmuligheder og samspil mellem virksomheder, uddannelser, myndigheder og forskning og dermed skabe fundamentet for, at nye værdiskabende logistikprojekter kan sættes i gang både i nord og syd. Klynger er fremtiden Hvis grænseregionen skal fastholde sin position, skal vi gøre det i fællesskab. Vi har kompetencerne, know-howet og erfaringen i grænseregionen. Men vi har et stort potentiale i et mere struktureret samarbejde på tværs af grænsen, siger medlem af CB- Logs Tænke-Tank, Carsten Piepgras, direktør i DSV Air & Sea. Øget synlighed Et andet medlem af Tænke- Tanken, direktør i Transit Transport Flensburg GmbH Gorm Gondesen håber, at CB-Log kan være med til at markedsføre regionen. Normalt ville virksomhederne gå derhen, hvor industrivirksomhederne er, og det er især syd og nord for os. Men vores område er stærkt, når det gælder afvikling af trafikken mellem Norden og kontinentet. Den position gælder det om at fastholde ved at synliggøre områdets kompetencer og faciliteter, siger Gondesen.