ORTOPÆDKIRURGISK FORSKNINGSENHED PROJEKTER WINSTA SKULDERFRAKTUR PROJEKT Maiken Stilling, læge, lektor, ph.d. At undersøge helingstidspunkt for proximale humerus frakturer der opereres med/stabiliseres med vinkelvariabel locking-plate (Winsta PH Skinne) og estimere migration af tuberculum major og minor i helingsperioden ved hjælp af RSA (stereo-røntgen) analyse. Der undersøges for knoglemineraltæthed i proximale humerus ved hjælp af DXA scanninger. Desuden undersøges patienterne for knogleskørhed. Projektstart 2012 med 34 inkluderede patienter, der følges i 1 år med i alt 5 kontroller. Patienterne udfylder forskellige skulder-specifikke spørgeskemaer ved alle kontrollerne. Heriblandt registreres patienternes opfattelse af dagligdagsfærdigheder i forhold til funktion af skulderen. Der vurderes VASsmertescore og der foretages styrkemålinger ved fysioterapeut. Inklusion afsluttet november 2016. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. RODLEDSALLOPLASTIKKER Torben Bæk Hansen, professor, ledende overlæge, ph.d At estimere migration af forskellige cup- og stem implantater i trapezium og metacarp ved hjælp af RSA (stereo-røntgen) analysemetode. Desuden laves præoperative knoglemineralmålinger (BMD) af trapezium ved hjælp af DXA scanninger, som bruges til at afgøre den præoperative knoglekvalitet. Projektstart 2008, der er 6 igangværende rodleds-alloplastik håndprojekter. Cup-proteser der undersøges: Elektra Bimetal, Motec Titanium, Elektra Polycup, Moovis Pressfit, Motec Polycup og Beznoskacup. Stemproteser: Elektra og Motec. Patienterne følges i en periode på 10 år med i alt 6 kontroller. Der undersøges og måles håndtrykskraft og pincetgreb, pinch samt VAS-smertescore. Desuden måles DASH-scoren (Disabilities of the Arm, Shoulder and Hand) et selvrapporterings spørgeskema designet til at måle den fysiske funktion og symptomer hos patienter med en af flere muskuloskeletale lidelser i overekstremiteterne. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. 1
SYGEMELDING/GENER EFTER TIDLIGERE HÅNDLEDSTRAUME Lone Kirkeby, overlæge, lektor Projektet kører som et samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling, HEV og Arbejdsmedicinsk Afdeling Århus Universitetshospital. : At belyse vedvarende håndledsgener samt længde af sygemelding efter tidligere håndledstraume på patienter, som i perioden 2006-2010 fik foretaget subakut MR-skanning på mistanke om scaphoideumfraktur. Spørgeskema-undersøgelse, hvor der i 2013 er udsendt spørgeskemaer til patienterne, som også inkluderer DASH-skema (Diasbilities of the Arm, Shoulder and Hand) samt PRWE skema (Patient-Rated Wrist Evaluation). Samkørsel med DREAM-database (Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase, som indeholder beskæftigelsesoplysninger) i forhold til sygemelding og return-to-work. Dette med henblik på at afklare, hvorvidt det er muligt at påpege prædiktorer for længerevarende sygemelding efter håndledstraume og for udvikling af vedvarende håndledsgener. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. THA PROJEKT TRILOCK VS. SUMMIT A comparison of stem migration (RSA) and periprosthetic Bone Mineral Density (BMD) changes between 2 differently designed metaphyseally fixed femoral stems. Morten Homilius, Afdelingslæge At lave en sammenligning af stem-migrationen og knoglemineraltæthed ved to metafysært fikserede stemdesign med forskellig coatning hos patienter i alderen 40 til 70 år, der får et kunstigt hofteled. Supplerende undersøges cup migration og polyethylen slid. Der anvendes RSA analyse metode til måling af protesefiksation og DXA scanning til præoperativ bestemmelse af osteoporose samt postoperativ bestemmelse af den knoglenære knoglemineraltæthed. Projektstart 2015 med inklusionsrate på 50 patienter, der følges i en periode på 5 år med i alt 6 kontroller. Patienterne udfylder forskellige hofte- og helbredsspecifikke spørgeskemaer (Harris Hip Score, Oxford Hip Score, SF-36, EQ-5D) ved alle kontroller til undersøgelse af funktionsniveau herunder gangdistance, dagligdags-færdigheder og smerter. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. 2
HOFTEFRAKTUR DATABASE Maiken Stilling, læge, lektor, ph.d. At afdække prædiktorer for implantat-svigt og mortalitet efter hoftenær fraktur og undersøge outcome for hoftefrakturbehandling jf. HEV-algoritmen, som adskiller sig fra Hvidovre algoritmen, i det der anvendes THA til dislocerede collum femoris fraktur og DHS med skjold til ustabile per- og subtrochantære frakturer. Projektstart 2011. Der registreres forskellige demografiske, sociale, medicinske og kirurgiske parametre præ-, per og post-operativt, og patienterne følges op efter 1 år med telefoninterview. Målet er at samle data på 20.000 patienter i samarbejde med Hvidovre Hospital. Data skal gennemarbejdes i et planlagt PhD projekt. RESULTAT/PRÆSENTATIONER En subgruppe af patienter indgår i et RSA analyse studie i samarbejde med Hvidovre Hospital, hvor man har undersøgt om hydroxyapatit coating på glideskruen har en stabiliserende effekt for 37 patienter, der fik isat DHS skinne. Man påviste ingen forskel. Projektet er præsenteret til Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs årsmøde 2014, hvor det blandt andet modtog 2. prisen for bedste studie blandt 195 tilmeldte foredrag. I RSA kohorten har man for første gang i forskningslitteraturen påvist, hvor meget pertrochantære frakturer roterer i frakturen omkring glideskruens akse, og vist en sammenhæng med, hvor godt skruen placeres i centrum af hofteledhovedet i 2 plan. Projektet er præsenteret til Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs årsmøde 2014. En anden patient-subgruppe har 25 hoftebrudspatienter opereret med total hofteprotese gennemgået et 3 måneders intensivt genoptræningsprogram superviseret ugentligt af fysioterapeuter i kommunerne i Vest. Formålet var at undersøge, om man hos patienter med dårlig gang/balance funktion flere år efter deres operation kunne gøre en forskel med genoptræning, og projektet viste, at det var tilfældet. Patienterne er i 2014 efterundersøgt, hvor man kan vise, at træningen stadig har en positiv effekt i forhold til udgangsniveauet, og at de fleste patienter holder træningen ved lige. Projektet er præsenteret til Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs årsmøde 2014 Alle hoftefrakturpatienter, der har fået indsat total hofteprotese efter disloceret collum femoris fraktur, er efterundersøgt med hofterøntgen og kliniske undersøgelser af funktion, balance, gang, tilfredshed og komplikationer. Data indgår i et igangværende PhD projekt omkring resultaterne med dual-mobility hofteprotese, hvor resultater af projektet er præsenteret til Dansk Ortopædkirurgisk Selskabs årsmøder i 2013 og 2014. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. 3
HIPSTOP PROJEKT Maiken Stilling, læge, lektor, ph.d. Jens Knak, læge. På verdensplan gennemgår omkring 2.000.000 patienter hvert år, enten en total hofte alloplastik (THA) eller en hemi-alloplastik (HA). Med stigende levealder, øges også antallet af personer, der gennemgår THA og HA. Herved øges også antallet af revisionsoperationer og hospitalets omkostninger forbundet med disse, vil ligeledes stige. En af de mest almindelige årsager til revisionskirurgi, er luksation af hofteimplantatet. Langt de fleste luksationer sker inden for de første tre måneder efter en operation, og den udløsende årsag er oftest uhensigtsmæssige bevægelser. For nogle patientgrupper er disse retningslinjer vanskelige at forstå og overholde, hvorfor disse patientgrupper kan blive tilbudt at bruge et postoperativt hjælpemiddel til at hjælpe dem med at undgå at overskride disse restriktioner. I stedet for at bevægelserne bliver forhindret ved hjælp af et mekanisk stop, som i de traditionelle hjælpemidler, forhindrer HipStop bandagen bevægelserne ved at stoffet er uelastisk og derved nedsætter bevægelsen i hoften. At undersøge effekten af HipStop bandagen i forhold til at forebygge luksation hos patienter, der har fået foretaget en THA eller HA, og som har oplevet mindst én luksation af hofteprotesen. Ligeledes vil det blive undersøgt, om patienterne oplever, at HipStop bandagen er brugervenlig. Projektstart 2015. Randomiserings-studie med 50 patienter inkluderet i hver gruppe. Studiet vil blive udført på Viborg Regionshospital og Holstebro Regionshospital. SAMMEDAGS UNI-KOMPARTMENTEL KNÆALLOPLASTIK PROJEKT Torben Bæk Hansen, professor, ledende overlæge, ph.d Fast-track uniknæalloplastik med indlæggelsesvarighed på 1 dag er en veletableret behandling i Danmark resulterende i kort rekonvalescens, høj patienttilfredshed og en favorabel dokumenteret sikkerhedsprofil. Disse ultrakorte forløb er imidlertid foretaget hos selekterede patienter på privathospitaler og med sparsomme detaljer om sikkerhed, udkomme og patienttilfredshed. Derfor er det ikke muligt at uddrage konklusioner om muligheden for at overføre disse principper til en u-selekteret generel dansk patientpopulation endsige om udkomme, morbiditet og patienttilfredshed. Da nogle patienter formentlig primært yngre raske muligt vil kunne både gennemføre og profitere af en uniknæalloplastik-operation med udskrivelse samme dag, er der behov for at evaluere HVILKE patienter, der er kandidater hertil samt AFKLARE disse forløbs evt. indvirkning på specificerede forhold (morbiditet, mortalitet, led-specifikke udkomme) og patienttilfredshed. 4
At belyse mulighed, sikkerhed og økonomi for sammedagskirurgi af uniknæalloplastik. Projektstart 2015. Et prospektivt cohorte studie. Igangværende Ph.d. Projekter Ph.d. PROJEKT "Evaluation of dual mobility hip prosthesis for the treatment of elderly patients with hip fracture and osteoarthritis". Steffan Tabori Jensen, 1.reservelæge, ph.d. studerende Slidgigt er den hyppigste ledlidelse i den industrialiserede verden, med hofte- og knæled som de typisk angrebne led. Indsættelse af ledproteser, med henblik på at lindre smerter og bedre patientens funktion, er en af de hyppigste operationer inden for ortopædkirurgien. Proteserevision er dyrt og byder flere komplikationer end indsættelse af den første hofteprotese. Hos ældre patienter, der ofte har en reduceret knoglekvalitet, indsætter man typisk proteser med brug af knoglecement, fordi den primære stabilitet herved sikres godt. Det er ved tidligere forsøg vist, at tidlig bevægelse af ledproteser pga. manglende stabilitet er en prognostisk god markør for senere smertefuld løsning af protesen. Protesens stabilitet kan undersøges med stereorøntgen analyse (RSA) når patienterne følges med stereorøntgenbilleder i en 5 årig periode efter operationen. Der findes mange typer af kunstige hofteled, og den type som vi anvender i afdelingen til patienter over 70 år kaldes dobbelt-mobility fordi den har 2 bevægelige dele i hofteledhovedet. Det er et velkendt koncept, som man har brugt i hofteproteser i Frankrig i 35år, og som gør den kunstige hofte meget stabil, så den er svær at få til at gå ud af led. Dobbelt-mobility konceptet er veldokumenteret og vinder større og større indpas blandt kunstige hofteproteser. Det vigtigste er at hofteprotesen sidder godt fast i knoglen, og valget står i det daglige mellem at sætte hofteprotesen fast med eller uden brug af knoglecement. Hos ældre patienter viser registrene bedst resultater når stemmet indsættes med cement, mens det er uklart om det er bedst at sætte ledskålen ind med eller uden brug af knoglecement. Da dobbelt-mobility proteser efterhånden anvendes på en del danske sygehuse, er derfor behov for at der laves et studie, hvor man ser på protesemigrationen i forhold til om der anvendes cementeret eller ikkecementeret teknik, samtidig med dette sammenholdes med knoglekvaliteten før og efter operationen samt patienttilfredsheden og hvor meget proteserne slides. 5
Målet med dette projekt er at undersøge protesefiksation i knoglen med hhv. cementeret og ucementeret operationsmetode af Avantage dobbelt-mobility hofteskålen hos ældre patienter, slidtage af plasten i dualmobility hofteprotesen, samt vurdere klinisk funktion, patienttilfredshed og evt. komplikationer. I 2014 vil vi i et lodtrækningsstudie studie, hvor vi blandt patienter > 70 år med slidgigt i hoften trækker lod mellem om de skal have enten cementerede eller ucementerede Avantage DM cup. Vi undersøger protesemigration med RSA Stereorøntgen for cementerede og ucementerede Avantage DM cupper, og korrelere migrationsmålingerne med knoglekvaliteten på operationstidspunktet og det funktionelle resultat efter to år. Efter operationen fælges patienterne efter 3 måneder, 1 år og 2 år med følgende: Stereorøntgen mhp. at evaluere migration af cupperne og slidtage af plastdelen i protesen. DXA scanning måler ændringer i den protesenære knogletæthed. Indsamling af Patient Rapporteret Effektmål (PROMS): (Oxford Hip Score, EQ-5D, Harris Hip Score, VAS Score i hvile og aktivitet). Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. Ph.d. PROJEKT "Preoperativ predictors for the short-term functional outcome of uni-compartmental knee replacement." Daan Koppens, Afdelingslæge, ph.d. studerende Halvproteser til knæet er blevet brugt i mange år, og giver gode resultater hos patienter, der har slidgigt på indersiden af knæet. Fordelen ved halvprotese er, at man kun udskifter den slidte del af knæet og på den måde gemmes god knogle til senere indsættelse af et helt kunstigt knæ. Ulempen ved operation med halvprotese er, at der er risiko for, at den skal udskiftes tidligere end med et helt kunstigt knæ, fordi brusken i det resterende knæ bliver slidt og gør ondt, eller fordi halvprotesen løsnes fra knoglen. Oxford halvprotesen har været anvendt til behandling af slidgigt i knæet i hele verden i mange år med gode resultater, og vi har anvendt den i afdelingen i flere år. Sigma halvprotesen har et lidt anderledes design, hvor bl.a. plastdelen er fastsiddende, og det mener vi kan være en fordel for knæets funktion og protesens holdbarhed (knoglefæste). Sigma halvprotese har været anvendt i ca. 5 år på verdensplan (mest i Australien og England) og siden oktober 2012 i vores afdeling og med gode resultater. Ingen ved på nuværende tidspunkt, hvilken en af de to halvproteser til knæet, der på lang sigt vil give de bedste resultater. 6
Vi undersøger 3 ting: 1. om Sigma halvprotese og Oxford halvprotese sidder lige godt fast i knoglen 2. om plastik indsatsen af Sigma halvprotesen og Oxford halvprotesen viser den samme (lette) slitage over tiden 3. om knæfunktionen efter operation med de to halvproteser er lige god Med afklaring af de 3 forskningsspørgsmål i denne undersøgelse får vi dokumentation for at vælge den bedste halvprotese til behandling af fremtidige patienter med slidgigt af knæet, således at antal af protese om-operationer fra halvprotese til helprotese forventeligt mindskes. Det drejer sig om et prospektiv, randomiseret, patient-blindet klinisk studie. Projektstart januar 2014 og der inkluderes 60 patienter. Ved operation trækkes der lod om, hvilken protese patienten får. De følges i 5 år med RSA, DXA, styrkemåling og spørgeskemaer. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Projekterne gennemføres i overensstemmelse med Helsinki II aftalen. Ph.d. PROJEKT Operation for artrose i tommelens rodled risiko og prognose i relation til håndbelastende arbejde Lone Kirkeby, Overlæge, lektor, ph.d. studerende Klinisk betydende artrose (tidligere slidgigt ) i tommelfingerens rodled (i det følgende kaldet rodledsartrose) er en hyppig lidelse, som rammer 1/3 af alle kvinder efter overgangsalderen samt 1/8 af alle mænd. Fund af røntgenforandringer med rodledsartrose er hos en del asymptomatisk, men mere en 1 % af alle kvinder i alderen 45-70 år har symptomgivende rodledsartrose, karakteriseret af smerter ved brug af tommelfingeren til pincetgreb og dagligdags aktiviteter, progredierende til kraftnedsættelse og hvilesmerter. Årsagen til udvikling af artrosen er oftest ukendt. Betydningen af håndbelastende arbejdsfunktion er uklar, både i forhold til om håndbelastende arbejdsfunktion kan forøge udvikling af artrose, men også i forhold til, om håndbelastende arbejdsfunktion har betydning for om artrosen bliver symptomgivende og behandlingskrævende. Symptomgivende rodledsartrose kan, grundet indskrænkninger i dagligdags aktiviteter og arbejdsfunktion føre til sygemelding, behov for jobskifte eller udstødning fra arbejdsmarkedet. Hvorvidt operativ behandling af rodledsartrose kan fastholde patienter med håndbelastende arbejdsfunktion i job er uklart, da der ikke foreligger undersøgelser, der belyser beskæftigelsesforholdene før og efter operation for rodledsartrose i en kohorte af erhvervsaktive patienter. Operativ behandling af rodledsartrose kan tilbydes, når konservativ behandling (aflastning, behandling med smertestillende medicin (NSAID), aflastende skinne samt eventuelt injektion med binyrebarkhormon) ikke længere har tilstrækkelig effekt. Operativ behandling har traditionelt været tilbud om fjernelse af den trapez-formede håndrodsknogle, såkaldt trapeziumresektion. Generelt må man forvente at fjernelse af den trapez-formede håndrodsknogle giver god smertelindring og bevægelse, men også medfører nedsat håndkraft efter operationen. Igennem mere end 30 år har man derfor forsøgt med isættelse af kunstigt kugleled, total protese, i tommelens rodled. Sammenlignet med trapeziumresektion giver denne 7
behandling hurtigere og bedre resultater med hensyn til smertelindring, bevægelighed og styrke, men har også været associeret med høj komplikationshyppighed, specielt med løsning af trapeziumkomponenten. Denne behanding har derfor ikke vundet stor udbredelse. Specielt har man været tilbageholdende med at indsætte total protese hos yngre erhvervsaktive patienter med håndbelastende arbejde på grund af en udokumenteret formodning om en højere risiko for implantatsvigt på grund af kraftpåvirkningerne på implanterne. Formålet med Ph.D projektet er at belyse følgende spørgsmål: 1) Giver håndbelastende arbejde forøget risiko for operation for rodledsartrose? 2) Er der sammenhæng mellem håndbelastende arbejde og håndfunktion og tilbagevenden til arbejde efter operation (trapeziumresektion eller rodledsprotese) på grund af rodledsartrose? 3) Er der sammenhæng mellem håndbelastende arbejde og risiko for nedsat proteseoverlevelse (proteseløsning eller svigt) ved behandling med total rodledsprotese grundet rodledsartrose? Studie 1 og 2: Undersøgelse af prognosen med hensyn til håndfunktion og tilbagevenden til arbejde efter operation med total rodledsalloplastik samt betydning af håndbelastende arbejde for risiko for revision af totalprotese i tommelens rodled. Kohortestudie med ca 300 patienter, som i perioden 2003-2015 blev opereret på Regionshospitalet Holstebro med isættelse af total rodledsprotese grundet rodledsartrose. Der er registreret stillingsbetegnelse på operationstidspunktet samt DASH score, VAS score samt målt håndkraft målt før operationen og 3 og 12 måneder efter operationen. Omfanget af håndbelastende arbejde estimeres for hver person ved at kombinere stillingsbetegnelse med eksponeringsmål fra eksisterende dansk hånd-arm job eksponeringsmatrice (JEM). Oplysninger om sygefravær og tilbagevenden til arbejde indhentes fra forløbsdatabase under Arbejdsmarkedsstyrelsen (DREAM databasen). Patienter er ligeledes fulgt prospektivt med hensyn til proteseoverlevelse. Studie 3 og 4: Risiko for operation for rodledsartrose i tommelen i relation til håndbelastende arbejde, samt håndbelastende arbejdes betydning for tilbagevenden til arbejde efter operation for rodledsartrose i tommelen. Landsdækkende registerstudie. Populationen udgøres af alle personer registret i Danmarks Statistiks befolkningsregister født 1931 til 1990. Patienter registreret i Landspatientregistret som værende opereret for rodledsartrose i tommelen med enten trapeziumresektion eller rodledsprotese identificeres. Oplysninger om sygefravær to år før og to år efter operation indhentes fra DREAM-databasen. Fra Arbejdsklassifikationsmodulet indhentes oplysninger for hele populationen om stillingsklassifikation (D- ISCO-kode) som kombineres med eksponeringsmål fra JEM. For alle personer i population opgøres år for år individuelle mål for kumuleret udsættelse for håndbelastende arbejde, hvilket giver mulighed for at sammenligning af cases med baggrundsbefolkningen. 8
Ph.d. PROJEKT Kan en patientuddannelse i smertehåndtering nedsætte niveauet af smerter efter en knæproteseoperation? Sara Birch, Fysioterapeut, ph.d. studerende Operation for kunstigt knæ (TKA) er i dag et hyppigt forekommende indgreb til patienter, der lider af svær slidgigt. Ca. 20% af alle de patienter der opereres, er dog bl.a. pga. deres psykologiske profil i høj risiko for at udvikle kroniske smerter efterfølgende og har efter operationen mange ekstra kontakter til både regional og kommunal sektor. Flere ender endda med endnu en operation pga. vedvarende smerter. Disse patienter udgør en væsentligt samfundsøkonomisk udgift og opnår aldrig et tilfredsstillende resultat af operationen ud fra hverken et samfundsmæssigt eller et sundhedsmæssigt perspektiv. Smertehåndtering ved brug af kognitiv adfærdsterapi er en veldokumenteret behandlingsstrategi til kroniske smertepatienter, men effekten er kun yderst sparsomt undersøgt hos knæ kirurgiske patienter. I ph.d. projektet undersøger vi, om vi ud fra patienternes psykologiske profil inden operationen kan identificere den gruppe af patienter, der i dag ikke opnår tilfredsstillende smertelindring og fysisk funktion efter en Total Knæ Alloplastik (TKA). Derudover undersøger vi, om vi ved at uddanne patienterne i smertehåndtering kan nedsætte niveauet af smerter og øge det fysiske funktionsniveau efter operationen. At undersøge om smerteresponset den første uge efter fast-track TKA er forskelligt mellem patienter, der daglig tager stærk opioid, dagligt tager svagt opioid og patienter, som ikke tager opioid. Projektet består af fire studier herunder et klinisk randomiseret studie, hvor vi inkluderer 56 patienter med høj score i spørgeskemaet Pain Catastrophizing scale. Relevante patienter randomiseres til enten almindelig behandling eller patient uddannelse. Patientuddannelsen består af 7 sessioner hos en Ph.d. PROJEKT Dagbøger skrevet af pårørende til kritisk syge patienter betydning og effekt Anne Højager Nielsen, Intensivsygeplejerske, ph.d. studerende Dagbøger skrevet af sygeplejersker kan hjælpe patienter og deres pårørende med at vende tilbage til livet efter patientens kritiske sygdom. Dagbogen åbner for en samtale om det, der er sket på intensivafdelingen. Dette kan forklare hvorfor dagbøger skrevet af sygeplejersker muligvis kan reducere forekomsten posttraumatisk stress symptomer, angst og depression hos både patienter og pårørende. I dette projekt undersøger vi om en sygepleje intervention, hvor sygeplejersker vejleder pårørende i at skrive dagbog til patienten har tilsvarende fordele for patienter og pårørende. 9
1. Om en dagbog skrevet af pårørende til kritisk syge patienter, reducerer risikoen for udvikling af post traumatiske stress symptomer, hos patient og pårørende. 2. Hvilken betydning har dagbogen for den pårørende og patienten i det første år efter udskrivelsen fra intensiv? 3. Hvad indholdet og strukturen er i den dagbog, som de pårørende skriver til kritisk syge patienter? Studie 1: Design: Randomiseret kontrolleret undersøgelse. 200 pårørende randomiseres til dagbogsgruppe eller sædvanlig pleje. Patienter inkluderes efter udskrivelsen fra intensiv. Inklusionskriterier for deltagelse: patienten er > 24 timer i respirator, og > 48 timer på intensiv. Patienten er > 18 år, taler dansk og har en nærtstående pårørende. 3 måneder efter udskrivelsen udsendes et spørgeskema, som består af PTSS-14, HADS, og SF-36. Studie 2: Design: Fænomenologisk hermeneutisk interview undersøgelse. 10-15 patienter og pårørende-par interviewes efter hhv. 3 måneder og 7-12 måneder, for at få indblik i hvordan dagbogen opleves og bruges i deres arbejde med at vende tilbage til livet. Analysen trækker på Ricoeurs fortolkningsteori. Studie 3: Design: Narrativ analyse. 10-15 dagbøger samples og analyseres med fokus på struktur og indhold. Analysen trækker på narrative teorier heriblandt Ricoeur og Chatman. Tidsramme: Projektet gennemføres i perioden 2015 2018 i samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling. Ph.d. PROJEKT Dynamisk RSA som ny metode til undersøgelse af stabilitet i underarmens dreje-led. Janni Kjærgaard Thillemann, Afdelingslæge, ph.d. studerende At udvikle en ny metode til diagnostik af løshed i underarmens dreje-led. Tilstanden er en relativt hyppig problemstilling efter håndledstraume, og kan være stærkt begrænsende for håndfunktionen og erhvervsevnen. Desværre er diagnostikken vanskelig, og vi håber med forskningsprojektet at tilvejebringe et nyt diagnostisk værktøj, der kan løse denne problemstilling. Projektet anvender som det første, en nyudviklet røntgen metode (dynamisk RSA), hvor leddets stabilitet undersøges i bevægelse. Metoden forventes give ny original viden på højt international niveau i forhold til gradering af in stabilitetens omfang. Desuden kan metoden forventeligt anvendes til at evaluere nye behandlingsmetoder fremadrettet. 10
Patient inklusionen er påbegyndt primo 2017. I alt 30 patienter inkluderes og følges i 5 år med i alt 4 kontroller. Ved kontrollerne gentages de dynamiske RSA undersøgelser. Patienterne udfylder desuden forskellige hånd-specifikke spørgeskemaer ved alle kontrollerne. Heriblandt registreres patienternes opfattelse af dagligdagsfærdigheder i forhold til funktion af hånd og arm. Der vurderes VAS-smertescore og der foretages ultralydsscanning og bevægemålinger ved den projektansvarlige læge. Komplikationer registreres og opgøres. Der er givet tilladelse fra Etisk komite og datatilsynet. Ph.d. PROJEKT Anatomic congruent prosthetic knee design - a kinematic and kinetic comparison with a standard prosthetic knee design and the native knee. Emil Toft Nielsen, MSc i Idrætsteknologi, ph.d studerende Artrose er en hyppig degenerativ lidelse som ofte rammer knæleddet og medfører smerte, stivhed og muskelsvaghed. Slutstadiet af knæartrose behandles ofte med total knæalloplastik, men det er kun ca. 80% af de opererede patienterne der bliver tilfredse med resultatet og ca. 6% får foretaget en revision indenfor 5 år. Årsager til revision er fejlstilling og løsning af protesen, infektion, slitage og smerte. Kinematikken i knæet hos patienter med total knæalloplastik devierer fra det naturlige knæ. Der stilles derfor store krav til protesedesignet og til en rigtig operativ placering af protesekomponenterne da det ellers kan være medvirkende årsag til tidlig revision. Knæleddets kongruens og ligamenter styrer kinematikken og balancen i knæet og kontrollerer dermed interaktionen mellem femur og tibia. Løsningen kan være et protesedesign som forsøger at genskabe det naturlige knæledskinematik og balance. Formålet er derfor at undersøge et nyt anatomisk knæprotesedesign og sammenligne det med et standard knæprotesedesign og det naturlige knæ under dagligdags aktiviteter. Persona, The Personalized Knee System (ZimmerBiomet, Warsaw, Indiana, USA) tilbyder et nyt anatomisk knæprotesedesign (MC), som stiller et stort udvalg af komponentstørrelser og -former til rådighed samtidig med at ledfladen er mere sammenlignelig med det naturlige knæ. Standard knæprotesen er et cruciate-retaining design (CR), hvor ledfladen lateralt og medialt er mere symmetrisk. METODE og Studiedesignet er en kontrolleret randomiseret klinisk dobbeltblindet undersøgelse med 2 grupper á 30 artrose patienter, som er indstillet til total knæalloplastik og en kontrolgruppe på 15 raske personer uden knæartrose. Patienterne randomiseres til MC eller CR Persona total knæalloplastik. Patienterne testes præog postoperativt mens kontrolgruppen testes en gang. Den enkelte forsøgsperson testes ved at udføre dagligdagsøvelser (gang, nedadgående gang og trappegang) og benpres i en maskine. Yderligere registreres patient reported output measures. Testene optages simultant ved dynamisk radiostereometrisk røntgen, optisk markør system og kraftplatform. Dynamisk radiostereometrisk røntgen analyse (RSA) er et system, der optager to simultane røntgenbilleder flere gange i sekundet. Det giver mulighed for meget præcist at analysere bevægelser og kontakt i 11
knæleddet ud fra computertomografi (CT) og magnetisk resonans skanning (MRI) segmenterede tredimensionelle modeller af knogler og ledbrusk. Det optisk markør system er en metode der traditionelt anvendes til bevægelsesanalyser. Det består af seks infrarøde kameraer, der simultant optager små reflekterende markører der placeres på udvalgte steder på huden. Denne metode giver mulighed for at optage bevægelser i området uden for røntgenbillederne (fx i hofte og ankel). Kraftplatformen er en plade, der nøjagtigt måler kraften den påvirkes med. Kraftplatformen er integreret i underlaget hvor øvelsen foregår for derved at registrere kræfterne under de forskellige øvelser. Muskelskeletalle modellering er en matematisk modelleringsteknik, som ud fra CT og MRI skanninger giver mulighed for at generere en repræsentation af den enkelte patients skelet, muskler, ligamenter etc., som der bruges til at styre og kontrollere bevægeapparatet. Ud fra input af ydre bevægelser og kræfter kan disse muskelskeletmodeller estimere kræfter i blandt andet knæet og musklerne. Ph.d. PROJEKT Optimization of patient care among hip fracture patients Christina Frølich, Reservelæge, ph.d. studerende Hoftefrakturer udgør en stor del af traumepatienter i Ortopædkirurgiske afdelinger, og ses typisk blandt skrøbelige ældre grundet multiple co-morbiditeter, underernæring, nedsat kognitivitet og/eller gentagende fald. Blandt hoftefrakturer ses en øget dødelighed, komplikationer og nedsat funktionsevne efterfølgende, sandsynligvis betinget af de ovenstående faktorer. Formålet med dette ph.d. projekt er at identificere faktorer med betydning for mortalitet, genindlæggelser, re-operationer og funktionsevnen 1 år efter en hoftefraktur, samt om bedre ernæring af denne patientpopulation kan reducere specielt genindlæggelser, men også re-operationer og mortalitet. Ph.d. projektet omfatte 5 studier, hvor af 4 er prospektive kohorte studier, som tager udgangspunkt i Hospitalsenheden Vests Hoftefraktur Database (HEV-HFD), som har indsamlet oplysninger siden 2011. Det sidste studie er et implementations-studie, hvor alle patienter indlagt med hoftefrakturer i HEV bliver tilbudt ernæringsvejledning af diætister (svært demente ekskluderes). Tidsramme: Projektet gennemføres i perioden 2017 2020 i samarbejde med Ernæringsenheden. 12
Ph.d. PROJEKT Prognostiv factors for improvement in self-reported function after hand surgery Sebastian Breddam Mosegaard, Cand.scient.san.publ., Ph.d. studerende Kompleksiteten af håndoperationer spænder bredt, fra små operationer til store operationer med udskiftning af led og indsættelse af proteser. De postoperative resultater af håndoperationer spænder ligeledes bredt, og nogle patienter kan ende med et resultat efter operationer der er værre end inden operationen, hvor specielt postoperative smerter kan påvirke patientens opfattelse af operationsforløbet. Disse smerter kan skyldes den oprindelige håndlidelse, men kan også opstå uden forklaring og i værste tilfælde lede til Complex Regional Pain Sydrome (CRPS). Risikofaktorer for udvikling af CRPS er desværre ikke veldokumenterede. Der er mange studier der undersøger effekten af håndoperationer, men de benytter ofte data fra patienter fra forskellige hospitaler og forskellige lande. Denne Ph.d. vil tage afsæt i en stor database, som indeholder baggrundsdata, Eq-5d, DASH og præoperativ Pain catastrophizing fra patienter med forskellige håndlidelse og forskellige behandlinger. Alle disse patienter er behandlet i perioden 2008-2015 i samme land og på samme hospital, og udgør derved en mere homogen studiepopulation. Med udgangspunkt i data fra ovennævnte hånddatabase, vil det igennem fem forskellige studier forsøges at identificere prædiktorer for lav patientrapporteret effekt af forskellige håndoperationer, samt identificere prædiktorer for hvorvidt patienter vender tilbage til arbejde efter operationen. I dette projektet vil det yderligere undersøges, om det på baggrund af hånddatabasen, er muligt at identificere prædiktorer for udvikling af kronisk smerte efter håndoperationer. De fem studier i denne Ph.d. vil alle tage afsæt i den samme hånddatabase. Denne database indeholder data fra 2046 patienter, som alle er opereret i perioden fra 2008-2015 på Regionshospitalet Holstebro. Patienterne har udfyldt et spørgeskema både præoperativt, 3 måneder efter operationen, 6 måneder efter operationer og 12 måneder efter operationen. De forskellige studier vil derfor være kohortestudier, hvor en defineret gruppe af disse patienter følges med henblik på at tjene projektets formål. Forskellige faktorer som DASH score og Eq-5d fra spørgeskemaerne vil udgøre effektmål, som analyseres statistisk med gensidig kontrol for forskellige variabler. Der vil yderligere foretages frafaldsanalyser og foretages multiple imputation hvor enkelte svar kan være manglende. I et af studierne ønskes det at undersøge tilbagevending til arbejde efter operation, hvor DREAM-databasen (en forløbsdatabase fra Beskæftigelsesministeriet) der indeholder oplysninger om beskæftigelse vil benyttes. Det vurderes på baggrund af power- og sample size beregninger på eksisterende håndoperationsdata, at hånddatabasens størrelse muliggør udførelse af disse fem kohortestudier. 13
14