September Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Relaterede dokumenter
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Vandområdeplaner

Modelstrategien særlige faglige udfordringer for kystvande

På vej mod en landsdækkende nitratmodel

Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Marint forvaltningsværktøj - marine vandplansmodeller Karen Timmermann, Stiig Markager Hanne Kaas & Anders Erichsen

Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Nabotjek af EU-landes marine vandmiljøindsats i henhold til vandrammedirektivet Præsentation COWI POWERPOINT PRESENTATION

Muligheder for at vurdere effekter af klimaforandringer

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Kommentarer til Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg

Kvælstofbelastning i Guldborgsund

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder Beregning af indsatsbehov og målbelastning iht kvælstof-tilførsler og miljøstatus

Effekter af danske kvælstoftilførsler for miljøtilstanden i danske vandområder

Status for arbejdet med et nyt regelgrundlag for acceptabel påvirkning af vandføringen ved vandindvinding

Udkast til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Nitrat retentionskortlægningen

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Teknisk notat om kvælstofudvalgets korrektioner 15. december 2015

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (opdatering af husdyrefterafgrødekrav) med tilhørende kortbekendtgørelser

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST Den

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Videreudvikling af marine modeller Anders Erichsen, DHI Danmark Karen Timmermann, Aarhus Universitet

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

"Rent vand i Mølleåsystemet" Supplerende modellering af Furesøen

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. august 2016 Rev.: 6. oktober 2016

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvor fintmasket et net over Danmark har vi behov for, og hvor ser det slemt ud med grundvandet?

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter miljømålslovens 53, stk. 1, nr. 1 om vandplanens tilvejebringelse 1.

Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.

Fagligt grundlag for ordningen om målrettede efterafgrøder

En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

1. Indledning MST Ref. RASBO. Den 8. marts Serviceeftersyn laboratorieanalyser: Sammenfatning af hovedkonklusioner

TILLÆG 5 HVIDBOG Udvidelse af svineproduktion ved Gimlinge Fuglebjerg Kommune

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Notat. Koncernsekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K

FORUDSÆTNINGER I VVM REDEGØRELSEN

Scenarie 1. Scenarie 3 Station Q +30% Udløb Vårby Å. Manningtal 5/10. Scenarie 1. Scenarie 3 Station Manningtal 5/10

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Dette notat omhandler en udvidet og mere fokuseret mønsterbryderindsats, som den kan se ud i Frederiksberg Kommunes daginstitutioner i 2016.

Rambøll har vurderet konsekvensen af et nyt Scenario D, defineret af opdragsgiver.

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Sidste nyt om vandplanerne. Thomas Bruun Jessen, fungerende vicedirektør i Naturstyrelsen

Fejl og mangler ved vandområdeplanerne. - inspiration til høringssvar

Københavns Universitet. Beregning af vandløbsvirkemidlers omkostningseffektivitet Jacobsen, Brian H. Publication date: 2014

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Plantekongres : Målrettet indsats

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Nye Vandområdeplaner nye stramninger? Hvad din organisation gør og hvad du selv kan gøre for at sikre fagligt og juridisk korrekte vandområdeplaner.

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen

Sammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Revisorinstruks af 19. februar 2015 om erklæring om vandselskabers deltagelse i anden virksomhed

Notat. Koncernsekretariatet. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K. IC4-afrapportering 4.

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Primær tilladelse til indvinding af råstoffer i fællesområde 544-TA Musholm Sydvest

Grøn Vækst baggrund og konsekvenser

Beregning af målbelastninger svarende til vandrammedirektivets fem tilstandsklasser

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge

Notat. Koncernsekretariatet. Transport- og Boligministeriet Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K. IC4-afrapportering 2.

Rigsrevisionens notat om beretning om vandplaner

Fortynding i søer og fjorde

Transkript:

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Fyn J.nr. NST-404-00180 Ref. stepe Den 23. september 2015 Tillæg til Miljøministeriets kontrakt med DHI vedrørende forskning og udvikling Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen, delprojekt 2 Marine modelværktøjer Tillæg omhandlende supplerende udvikling og anvendelse af vandområdeværktøj til brug for Vandplan II arbejdet med vurderinger af indsatsbehov og effekter af virkemidler September 2015 Side 1/7

Der er dags dato indgået følgende tillæg til Miljøministeriets kontrakt vedrørende forskning og udvikling Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen, Delprojekt 2 Marine modelværktøjer af 25. juni 2013 ( Tillæg ) mellem: (1) Naturstyrelsen, CVR-nr. 33 15 72 74, Haraldsgade 53, 2100 København Ø ( Naturstyrelsen ), og (2) DHI, CVR-nr. 37 05 78 19, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm ( DHI ). - Naturstyrelsen og DHI, samlet benævnt Parterne og separat tillige en Part. EFTERSOM: (A) Naturstyrelsen og DHI den 25. juni 2013 indgik kontrakt vedrørende forskning og udvikling - Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen, Delprojekt 2 Marine modelværktøjer ( FoU-kontrakten ), j.nr. NST-404-00180. (B) Naturstyrelsen ønsker at udvide FoU kontrakten omfattende supplerende udvikling og anvendelse af vandområdeværktøj (overbygning/udvidelse af det marine modelværktøj) til brug for Vandplan II arbejdet med vurderinger af indsatsbehov og effekter af virkemidler (se opgavebeskrivelsen bilag 2) (C) DHI har den 17. september 2015 afgivet tilbud på opgaven jfr bilag 1. DHI har efterfølgende tilkendegivet at opgaven vil kunne leveres ultimo november 2015. (D) Naturstyrelsen ønsker at give sit samtykke til præambel C; (E) Dette Tillæg angiver de aftalte ændringer til FoU-kontrakten som følge af præambel B, C og D. HAR PARTERNE VEDTAGET FØLGENDE: 1 SUPPLERING AF KONTRAKTEN 1.1 Parterne er enige om, at FoU-kontrakten suppleres/udvides omfattende aktiviteter og leverancer j.fr bilag 1 og 2 : Side 2/7

Side 3/7

Tilbud fra DHI jfr projektbeskrivelsen bilag 2 BILAG 1 Side 4/7

Side 5/7

BILAG 2 PROJEKTBESKRIVELSE 1: Effekten af at ændre status opgørelse til perioden 1997-2001 Denne opgave går grundlæggende ud på at beregne indsatsbehov og målbelastning for alle danske vandområder når statusperioden ændres fra 2007-2011 til 1997-2001. Opgaven løses ved at lave 3 modelscenarier med modellen for de Indre Danske Farvande (IDF) samt genberegninger af indsatsbehov og målbelastning for samtlige vandområder, med de ændrede status værdier for indikatorerne. Til modelscenarierne med IDF modellen benyttes belastningsdata svarende til perioden 1990-2001 fremfor perioden 2000-2011, og statusberegning flyttes til 1997-2001 fremfor 2007-2011. I disse scenarier benyttes samme hydrauliske grundlag som for perioden 2000-2011, men regionale og lokale belastninger rykkes 10 år tilbage i tiden, så modelberegningerne dækker belastningen fra perioden 1990-2001. Helt specifikt gennemføres én beregning med IDF med de historiske belastninger (1990-2001) både nationale, regionale og atmosfære belastninger. Herefter gennemføres to scenarier hvor de nationale belastninger (1997-2001) reduceres 30 % hhv. 60%. I dette scenario implementeres ingen regionale aftaler, og den daværende højere belastning til Østersøen bibeholdes altså. Derved kan beregnes følsomheden (hældningen) til dansk N i en historisk situation, og denne hældning vil derefter indgå i beregningen af den andel af indikatoren, der kan forklares med dansk N alene (DK-andelen) samt til beregning af indsatsbehov og målbelastning. Metoden her er en lille smule anderledes ift. den tidligere beskrevne metode (del2 rapporten), men i del2 rapporten er effekten af BSAP og Gøteborg Protokollen generelt lille i de danske farvande, hvorfor at det vurderes ikke at få betydning for resultaterne. Det vil således være muligt at sammenligne DK-andel, indsatsbehov og målbelastning i en historisk (1997-2001) og en nuværende (2007-2011) situation for alle vandområder dækket af IDF modellen. For at kunne vurdere effekten af implementering af BSAP og Gøteborg Protokollen benyttes de tidligere beregnede relationer, som efterfølgende ekstrapoleres til en DK N tilførsel svarende til 1997-2001. Det forventes at evt. ændringer i DK andel alene vil slå igennem i de mere åbne dele af de danske farvande, hvorfor der udelukkende foretages model beregning med IDF, og ikke med lokalmodeller. For områder, der ikke dækkes af IDF modellen genbregnes indsatsbehov og målbelastning med de ændrede statusværdier for indikatorerne, således at der fremkommer svar på om en ændret statusperiode (1997-2001), dansk andel og efterfølgende indsatser har betydning for den endelige målbelastning. Resultaterne sammenfattes i et fælles Århus Uni. og DHI notat 2: Effekten af implementering af NEC direktiv Denne opgave inkluderer èt modelscenario med modellen for de Indre Danske Farvande (IDF), hvor der benyttes kvælstof depositionsdata svarende til regionale aftaler iht. NEC direktivet fremfor Gøteborg Protokollen. Rent praktisk vil dette scenario blive afviklet med IDF modellen (15% N reduktion) inkl. fuld implementering af BSAP men med NEC direktiv i stedet for Gøteborg Protokollen. I de områder hvor der er en forskel mellem, det tidligere 15% N-reduktionsscenario (med Gøteborg Protokol) og det nye 15% N- reduktionsscenario (med NEC direktiv) vil det kunne få en betydning for det indsatsbehov der i dag ligger til grund for Vandområderplanerne. Side 6/7

Det forventes at evt. ændringer alene vil slå igennem i de mere åbne dele af de danske farvande, hvorfor der udelukkende foretages model beregning med IDF, og ikke med lokalmodeller. Formålet med denne opgave er derfor at tilvejebringe svar på om effekten af NEC direktivet får konsekvenser på indsatsbehov i de åbne danske farvande. Depositionsdata leveres af Århus Universitet, mens DHI foretager beregning med IDF modellen. Efterfølgende sammenfattes evt. ændrede indsatsbehov og målbelastninger i et fælles Århus Uni. og DHI notat. Side 7/7