Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden

Transkript

1 Kvælstofkoncentrationen og algeproduktionen over året og betydningen for miljøtilstanden Anders Chr. Erichsen & Jesper Dannisøe Department of Environment and Ecology, DHI Denmark

2 Projektbeskrivelse Formål: At undersøge hvordan en tidslig reduktion i kvælstof-tilførsler til Karrebæk Fjord påvirker miljøtilstanden i fjorden. Status: I dag bestemmes indsatsbehov og dermed måltilførsel ud fra en årlig tilførsel af kvælstof (N). Metode: At anvende en eksisterende mekanistisk model for Karrebæk Fjord og dermed undersøge hvordan reduktioner i N-tilførsler over året påvirker sommer-klorofyl og lys-nedtrængning i fjorden Projektet er finansieret af Seges og Østlige Øers Landboforeninger (ØLL) #2

3 Bestemmelse af indsatsbehov overordnet metode 1 Indsatsbehov til (en hvilken som helst) fjord bestemmes ud fra: En vurdering af status for sommer-klorofyl og lys-nedtrængning i det aktuelle vandområde Hvor langt er status fra målsætningen? Hvordan reagerer fjorden på ændringer i N-tilførsel? Er der indsatsbehov nedstrøms, som der også skal tages hensyn til? #3

4 Bestemmelse af indsatsbehov overordnet metode 2 I dette projekt der ikke set på indsatsbehov til Smålandsfarvandet dette er vigtigt at huske på! Modelspecifikke informationer: Modellen er udviklet og betalt af L&F i 2011 Modellen er afviklet for år 2005 ( normalår mht. meteorologi) Modellen indeholde kun informationer for ét år Modellen er ikke verificeret i Karrebæk Fjord der foreligger ikke observationer i fjorden for år #4

5 Mekanistiske modeller Mekanistiske modeller: Årsagssammenhænge (differentiale ligninger) Kobler biologisk og fysisk viden for et givent område (målinger indgår indirekte som del af formelapperatet) Høj spatial- og temporal opløsning Validering af modellerne (målinger) #5

6 Karrebæk Fjord modellen 6

7 Belastning til modellen Fra Susaa, Fladså og Saltøå #7

8 Fra Vandplanerne: Udgangspunkt 1246 tons => 925 tons efter alle virkemidler. 8

9 Udgangspunkt for Modelanalysen Eksisterende model opstilles og afvikles på det modelår, som allerede eksisterer (år 2005). (~1.250 t N, jfr. Vandplan) Basis-scenarie: Svarende til fuld implementering af N-reduktioner for at sikre målopfyldelse, (måltal 925 t N), eller svarende til 26% reduktion på hele årets tilførsler Scenarier: Tre scenarier med 35 % reduktion i perioder: December Februar: => Reduktion på 218 tons TN Februar April:=> Reduktion på 184 tons TN Maj Juli: => Reduktion på 41 tons TN INGEN ændringer i fosfor-tilførsel #9

10 Modelpunkter analyseret i modellen #10

11 Opholdstider DHI 12 March, 2018 #11

12 Normaliseret flow + N-tilførsler 12

13 Modelresultater 13

14 Modelresultater: Baseline, 1250 versus 925 t N NO3-N Station 7, To dybder SORT = 1250 ORANGE = 925 #14

15 Baseline Klorofyl #15

16 Scenarie 1: December Februar; Reduktion: 218 tn NO3-N #16

17 Scenarie 1 December Februar: Reduktion 218 tons N Klorofyl-a #17

18 Scenarie 2: Februar - April, Reduktion: 184 t N NO3-N #18

19 Scenarie 2: Februar - April; Reduktion 184 tons N Klorofyl-a #19

20 Scenarie 3: Maj-Juli; Reduktion: 41 t N NO3-N #20

21 Scenarie 3: Maj-Juli; Reduktion 41 tons N Klorofyl-a 21

22 Hvad har vi undersøgt? Vi har foretaget en modelanalyse med henblik på at undersøge den tidslige variation i reduktioner N- tilførsler til fjorden #22

23 Hvad har vi IKKE undersøgt? Vi har ikke undersøgt samspillet med oplandet Vi har ikke analyseret for effekter fra fosfor og altså alene set på N- reduktioner Vi har ikke analyseret på nabo-vandområder Hvad mangler? Analyse hvor flere år indgår En opdateret model testet mod observationer En analyse af samspillet med oplandet #23

24 Er Karrebæk Fjord unik? Der er to ting der har betydning for analysen Opholdstiden om vinteren er lille det er ikke nødvendigvis unikt P ser ud til (i modellen) at være begrænsende i starten af vækstperioden hvorfor N betyder mindre først på sæsonen det er måske unikt, men bør undersøges nærmere Hvad kan vi bruge undersøgelsen til? Det ER en modelanalyse men analysen viser at der potentielt kan være effekter af at differentiere i tid såvel som i sted #24

25 Er Karrebæk Fjord unik? Og hvad kan vi IKKE bruge undersøgelsen til? Vi har ikke inkluderet effekter på eksempelvis Smålandsfarvandet her er også et indsatsbehov, og det kan IKKE behandles på samme måde som Karrebæk Fjord. Derfor kan vi ikke sige at man alene skal se på sommer-effekter til Karrebæk Fjord, men vi kan kombinere års-reduktioner og sommerreduktioner #25

26 Tak for Jeres opmærksomhed Jesper Goodley Dannisøe, #27