Pakistan tur/retur. Hjem og tilhørsforhold inden for flergenerationsfamilien. Tidsskriftet Antropologi 51, temanummer om Slægtskab.

Fortk. Pakistan tur/retur. Hjem og tilhørsforhold inden for flergenerationsfamilien. Tidsskriftet Antropologi 51, temanummer om Slægtskab. Schierup, Carl Ulrik 1993 På Kulturens Slagmark mindretal og størretal taler om Danmark. Esbjerg: Sydjysk Universitetsforlag. Schmidt, Garbi 2002a Tidsanvendelse blandt pakistanere, tyrkere og somaliere et integrationsperspektiv. Socialforskningsinstitutet 02:28. 2002b Betydningen af familieformer og familietraditioner for integrationsprocesserne. AMID working paper series, 21. AMID, Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Aalborg Universitet. Schmidt, Garbi og Vibeke Jacobsen 2004 Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark. SFI 04:09. Seeberg, Peter 2002 Unge indvandreres integration, herunder integration gennem gymnasiet, fritidsaktiviteter, kærester m.v. AMID working paper series, 27. AMID, Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Aalborg Universitet. Shore, Chris and Susan Wright 1997 Anthropology of Policy: Critical Perspectives on Governance and Power. London. Routledge. Sørensen, Ninna Nyberg 2005 Den globale familie opløsning eller transnationalisering af familien? Dansk Sociologi nr.1/16. årgang. 13

2003 Transnational Socio-Cultural Systems and Ethnographic Research: Views from an Extended Field Site. International Migration Review 37(3): 692-716. 2004 Place, movement and identity: processes of inclusion and exclusion in a Caribbean family. Pp. 53-71 in Kokot, Tölölyan and Alfonso (eds): Diaspora, Identity and religion. New directions in theory and research. London, Routhledge, 2004. Olwig, Karen Fog og Karsten Pærregaard 2004 Netværk. Transnational migration og social sammenhæng, pp. 161-79 i Viden om Verden, Kirsten Hastrup red. København: Hans Reitzel. Ong, Aiwa 1999 Flexible Citizenship. The Cultural Logics of Transnationality. Durham: Duke University Press. Pedersen, Marianne Holm 2005 Børns rolle som kulturformidlere i etableringen af indvandrerfamiliers skikke og sædvaner i hverdagslivet. I Laura Gilliam, Karen Fog Olwig, Karen Valentin (red.) Lokale Liv og fjerne forbindelser: Etnografiske studier af børn og unge i migrationsprocesser. Hans Reitzel, København. Preis, Ann-Belinda Steen 1998a Flygtninge, sandheden og andre gåder. Munksgaard, Rosinante, København. 1998b Kan vi leve sammen?: Integration mellem politik og praksis. Munksgaard, København. Quraishy, Bashy 1999 Fra Punjab til Vesterbro det pakistanske samfund i Danmark. København. Forlaget Etnisk Debatforum Rasmussen, Manuela Plank 2001 Integration mellem diskurs og praksis: en antropologisk undersøgelse af interaktionelle integrationsstrategier blandt iranske flygtninge og deres sagsbehandlere i en københavnsk forstadskommune. Kandidatafhandling, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. Romme Larsen, Birgitte 2004 I næstekærlighedens favn imellem illegal og menneske: en antropologisk undersøgelse af tilværelsen som afvist asylansøger i kirkeasyl i Norge. Kandidatafhandling, Institut for Antropologi, Københavns Universitet. 2005 Afviste flygtningebørn i kirkeasyl i Norge: Om normalitet, unormalitet og rollen som mediatorer mellem forældre og samfund. I Laura Gilliam, Karen Fog Olwig, Karen Valentin (red.) Lokale Liv og fjerne forbindelser: Etnografiske studier af børn og unge i migrationsprocesser. Hans Reitzel, København. Rytter, Mikkel 2003 Lige Gift en undersøgelse af arrangerede ægteskaber blandt pakistanere i Danmark. Specialerækken nr. 261. 2005 Ægteskab som bevægelse. Positioner og interesser i et arrangeret ægteskab. I Laura Gilliam, Karen Fog Olwig, Karen Valentin (red.) Lokale Liv og fjerne forbindelser: Etnografiske studier af børn og unge i migrationsprocesser. Hans Reitzel, København. 12

1997 The immigrant family: Cultural legacies and cultural change. The International Migration Review 31(2):961-74. Gardner, Katy 1995 Global Migrants, Local Lives: travel and transformation in rural Bangladesh. Oxford: Oxford University Press. 2002 Age, Narrative and Migration: The Life Course and Life Histories of Bengali Elders in London. Oxford. Berg. Hervik, Peter 1999 Den generende forskellighed. Danske svar på den stigende multikulturalisme. Hans Reitzels Forlag. Hummelgaard, Hans 2002 Uddannelse og arbejde for andengenerationsindvandrere. CIM og AKF. AKF forlaget. Johnson-Hanks, Jennifer 2002 On the Limits of Life Stages in Ethnography: Toward a Theory of Vital Conjunctures. American Anthropologist 104(3):865-880. Jöhncke, Steffen, M. N. Svendsen og S. R. Whyte 2004 Løsningsmodeller. Sociale teknologier som antropologisk arbejdsfelt. I K. Hastup (red) Viden om verden. København, Hans Reitzels Forlag. Menjívar, Cecilia 2000 Salvadorean Immigrant Networks in America. Berkeley: University of California Press. Miller, Robert. L 2000 Researching Life Stories and Family Histories. London: SAGE Publications. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration 2003 Kommunale nøgletal om udlændinge 2003. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2003. Mogensen, Gunnar V. & Poul Christian Matthiessen 2000 Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Forlaget Spektrum. 2002 Indvandrerne og Arbejdsmarkedet. Mødet med det danske velfærdssamfund. Forlaget Spektrum. Mørck, Yvonne 1998 Bindestregsdanskere fortællinger om køn, generationer og etnicitet. Forlaget Sociologi. Olwig, Karen Fog 1998 Constructing Lives. Migration Narratives and Life Stories among Nevesians. In M.Chamberlain (eds) Global identities. Caribian migration. London, Routledge. 2000 Børn i lokalsamfund - børns lokalsamfund. Barn 18 (3 & 4): 5-22. 11

Anvendt litteratur Amit, Vered 2002 Realizing Community. Concepts, social relationships and sentiments. London: Routledge. Atkinson, Robert 1997 The Life Story Interview. London: SAGE Publications. Bajaj, Kiron og Helle Søby Laursen 1988 Pakistanske Kvinder i Danmark deres baggrund og tilpasning til det danske samfund. Sydjysk Universitetsforlag. Baud, Michiel 1994 Families and Migration: Towards an Historical Analysis of Family Networks. Economic and Social History in the Netherlands 5: 83-107. Berg, Berit & Carl-Ulrik Schierup 2001 Integration retorik, politik, praktik: Om bosniska flyktningar i Norden: 269-301. Nordisk Ministerråd, København. Besson, Jean and Karen Fog Olwig, red. 2005 Caribbean Narratives of Belonging: Fields of Relations, Sites of Identity. London: Macmillan. Brettell, Caroline 2000 Theorizing Migration in Anthropology. In Migration Theory: Talking Across Disciplines, edited by Caroline B. Brettell and James F. Hollified. New York: Routledge, pp. 97-136. Bryceson, Deborah Fahy and Ulla Vuorela 2002 Transnational Families in the Twenty-first Century. In The Transnational Family. New European Frontiers and Global Networks, edited by Bryceson, Deborah Fahy and Ulla Vuorela. Oxford: Berg, pp. 3-30. Carsten, Janet 1991 Children in between: Fostering and the Process of Kinship on Pulau Langkawi, Malaysia. Man (N.S.) 26, no.3: 425-43. 2000 Cultures of relatedness. New approaches to the study of Kinship. Cambridge University Press. 2004 After Kinship. Cambridge University Press. Ejrnæs, Morten 2002 Etniske minoriteters tilpasning til livet i Danmark forholdet mellem majoritets samfundet og etniske minoriteter. AMID Working Paper Series 18/2002 Emerek, Ruth 2003 Ruth Emerek: Integration eller inklusion? Den danske diskussion om integration. AMID working paper series 31/2003. Foner, Nancy 10

Sommer: De etnografiske feltarbejder påbegyndes. 2007 Januar: international workshop om: "Globale og lokale familierelationer blandt migranter i vestlige samfund". Sommer: De etnografiske feltarbejder afsluttes. 2008 Efterår: international konference: "Familierelationer, integration og social sammenhængskraft i en globaliseret verden". 2009 De to ph.d.-afhandlinger færdiggøres og der publiceres en antologi (For en udspecificeret tidsplan for delprojekt 2 og 3 se bilag N og O) Den institutionelle tilknytning Projektet placeres ved Institut for Antropologi, Københavns Universitet, hvor ansøger er professor. Migrationsforskning udgør et voksende kerneområde ved instituttet og det forventes at kolleger, der arbejder med migration vil deltage i de konferencer og mindre seminarer, der afholdes løbende. Det er også et mål at igangsætte 2-4 specialeprojekter, hvor kandidatstuderende i antropologi kan arbejde med forskellige aspekter af projektets emneområde. Ved at arrangere to internationale workshops/konferencer samt udarbejde en deraf følgende publikation lægges der endvidere op til, at Institut for Antropologi udvider sine kontakter andre forskningsmiljøer i Danmark og udlandet, der beskæftiger sig med migration og integration. Samlet munder projektet ud i to ph.d.-afhandlinger, to internationale artikler samt en engelsksproget antologi, hvor bl.a. resultater fra alle delprojekter præsenteres. (Antal af tegn i ansøgningen: 23.965) 9

ve fokuseret på de sociale betingelser som gør sig gældende i denne fælles politisk/juridisk definerede livssituation frem for på informanternes respektive etniske eller kulturelle baggrund. Metode Metodisk vil studiet bygge på tidligere erfaringer med forskning i feltet flygtninge/børn/integration og herunder udførelsen af feltarbejde indenfor familier. Familien er en empirisk setting hvor antallet af informanter er relativt lavt, mens intensiteten af samværet omvendt er relativt højt. Familien udgør således en mere intim setting, der giver andre typer data end et feltarbejde blandt en kvantitativt større informantgruppe. Der vil blive foretaget i alt 4 ugers deltagerobservationen hos hver enkelt familie (fordelt over sammenlagt 12 måneders feltarbejde), som vil bestå af deltagelse i familiens hverdagsaktiviteter i hjemmet såvel som i lokalsamfundet (fx arbejde, deltagelse i lokalt foreningsliv, indkøb, samtale/samvær med lokalsamfundets indbyggere, børnenes leg og færden i hjem/skole/lokalsamfund). Desuden vil både løst strukturerede samtaleinterviews og semistrukturerede dybdeinterviews med familierne og lokale indbyggere udgøre en central metode. Projektets design tager således form af udvidede cases, hvor hver af de boligplacerede flygtningefamilier fulgt over en tidsperiode udgør én udvidet case, hvilket gør det muligt at analysere og sammenligne de individuelle levede erfaringer på tværs af familierne og deres medlemmer, såvel som over tid. En sådan kvalitativ tilgang åbner op for en mere dybdegående indsigt i lokale integrationsprocesser, end det ville være tilfældet gennem brugen af en mere formel / kvantitativ metode. Konference og Workshop Der afholdes under projektforløbet to internationale møder, henholdsvis en workshop og en konference om familierelationers integrerende funktion blandt indvandrere og flygtninge. Formålet er videreudvikle projektets analyser i relation til internationale studier på området. 1. Workshop: "Globale og lokale familierelationer blandt migranter i vestlige samfund" finder sted i løbet af det første år og skal skabe en komparativ ramme om projektet. 2. Konference: "Familierelationer, integration og social sammenhængskraft i en globaliseret verden" vil foregå i slutningen af projektet og skal kritisk diskutere integrationsbegrebet i lyset af familiestudierne. Projektets overordnede tidsplan 2006: Projektet igangsættes 1. februar. Forår: metodiske, teoretiske samt praktiske forberedelser. 8

tilgodese flygtninges muligheder for hurtig etablering af sociale netværk. Efter 1999 har der været en langt større spredning i boligplaceringen af nye flygtninge, idet hovedparten nu placeres i mindre kommuner i land- og provinsregioner. Hermed er præmisserne for flygtninges dannelse af sociale netværk ændret: mens flygtninge tidligere havde mulighed for at danne relationer med udlændinge med samme etniske oprindelse, forventes de i dag at skabe bånd til danskere. Integrationsministeriets egen analyse påpeger, at flygtninge, der bor i husstande med børn, er mere tilbøjelige til at forblive i boligplaceringskommunen end flygtninge uden børn (2003). Et studie fra Norge blandt flygtningefamilier i kirkeasyl viser, at flygtningebørn under etnisk isolerede forhold kommer til at udgøre en afgørende rolle som sociale mediatorer mellem forældrene og det omgivende lokalsamfund (Romme Larsen 2004, 2005). Det underbygges af antropologiske studier, der påpeger, at børns sociale ageren imellem forskellige rum det private og det offentlige skaber væsentlige sociale relationer mellem den enkelte familie og det øvrige samfund (Carsten 1991; Pedersen 2005). Ud fra hypotesen om børns medierende rolle vil dette projekt undersøge, hvilken betydning børn får under de ændrede integrationsvilkår for etableringen af social interaktion mellem flygtningefamilier og det omgivende danske lokalsamfund; altså på hvilken måde det nationale og det lokale samspiller gennem familien som socialt omdrejningspunkt (Amit 2002, Olwig 2000). Hvad betyder bosætningsspredningspolitikken for flygtningefamiliers dannelse af sociale netværk lokalt, herunder for faktorer som forældrenes tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes uddannelsesambitioner? Hvilke relationer opretholder familierne til deres bredere familienetværk, og hvilke betydning får det for deres hverdagsliv? Studiets overordnede problemformulering er følgende: Hvilken medierende betydning og funktion udgør børn i skabelsen af sociale relationer og netværk mellem lokale indbyggere og flygtningefamilier boligplaceret i danske land- og provinsområder, og hvilken social og økonomisk betydning har disse relationer for familiernes hverdagsliv og integration? Studiet tager udgangspunkt i ti boligplacerede flygtningebørnefamilier fordelt over 2-3 land- og provinskommuner. Informantfamilierne udvælges, så forældrene repræsenterer forskellige uddannelsesmæssige baggrunde (fx højt-, lavt- eller ikke-uddannede). Informantfamilierne udvælges ikke på baggrund af fælles etnisk oprindelse, idet projektet ønsker at udforske betydningen af den nuværende sociale kontekst, som informanterne i dag befinder sig i og er en del af, dvs. som nyligt anerkendte flygtningebørnefamilier boligplaceret i danske land- og provinssamfund. Således vil der bli- 7

række sessioner fortæller sit liv (Atkinson 1997; Besson and Olwig 2005). Der vil blive fokuseret særligt på livets overgange så som opdragelse og skolegang, arbejdsliv/uddannelsesvalg, ægteskabsbeslutninger, religion, lokale og transnationale familieforpligtelser, samt drømmen om at vende tilbage til Pakistan. Der vil blive interviewet flere personer fra samme familie af begge køn, fra forskellige generationer, således at de indsamlede livshistorier står i relation til hinanden inden for større familiefortællinger (Miller 2000). Familiefortællinger er et metodisk redskab til at favne forskellige positioner (køn, alder og klasse) og interesser inden for migrantfamilierne. Fra tidligere projekter er der etableret kontakter i det pakistanske miljø, der kan give adgang til "felten". Udover interviews vil familierne blive fulgt inden og uden for hjemmets fire vægge for at deltagerobservere, hvordan familieskab praktiseres, fx relationer mellem søskende, ægtefæller eller slægtninge. Ligeledes vil to familier blive fulgt på en ferierejse til Pakistan for at opnå en bredere forståelse af deres forhold og tilknytning til familie, fællesskaber og lokaliteter i hjemlandet. Endelig vil der via dokumenter, love, avisartikler og undersøgelser blive lavet en afdækning og analyse af de integrationstiltag, der i årenes løb har været rettet mod pakistanske indvandrere og deres familier, herunder bl.a. de nye regler for ægtefællesammenføring. Målet er gennem livs- og familiehistorier at få indsigt i hvilke effekter specifikke integrationstiltag har på pakistanske familieformer og livsbaner. Delprojekt 3 Birgitte Romme Larsen: Den mellemmenneskelige integration. Dannelse af lokale netværk og sociale relationer blandt flygtningefamilier boligplaceret i danske land- og provinsområder Den 1. januar, 1999, trådte en ny integrationslov på flygtningeområdet i kraft, som bl.a. medførte, at der fremover skulle gælde en tvungen 3-årig boligplaceringsperiode efter tildelingen af politisk asyl eller humanitær opholdstilladelse. Dette betyder, at anerkendte flygtninge i dag ikke kan modtage introduktionsprogram og introduktionsydelse, hvis de under den første 3-årige periode, de er bosat i landet, fraflytter den kommune, hvori de er blevet boligplaceret. Et af formålene med dette nye bosætningskrav er ifølge Integrationsministeriet at sikre en bedre geografisk fordeling af nytilkomne flygtninge mellem landets kommuner, så deres integration i det danske samfund kan fremmes. Før ændringen af den danske integrationsstrategi og -praksis i 1999 blev flygtninge især placeret i større kommuner, fx Århus, Odense og København med mange almennyttige boliger, uddannelsespladser og gode beskæftigelsesmuligheder. De blev endvidere placeret i kommuner, som allerede havde et vist antal flygtninge (eller indvandrere) med samme etniske oprindelse. Formålet var at 6

oplevelsen, at alle kender alle. Gennem årene er børn fra anden generation blevet voksne, og de er selv begyndt at få børn. Det rejser nye spørgsmål om identitet og tilhørsforhold inden for hver familie. Skal man fx leve i og bidrage til det danske samfund, eller føler man sig omvendt mere knyttet til faktiske eller forestillede fællesskaber i Pakistan? Sådanne spørgsmål aktualiseres i livets overgange som uddannelsesvalg, ægteskab eller begravelser og resulterer ofte i konflikter inden for familierne (Bajaj og Laursen 1988; Quraishy 1999; Rytter 2003; 2005). Det pakistanske familieideal er en patrilokal storfamilie, hvor medlemmerne har varierende midler og muligheder med hensyn til at definere deres eget og fællesskabets bedste. Familien skal derfor betragtes som en arena, hvor strategier og interesser iværksættes af individer på tværs af køn og generationer (Rytter fortk). Ydermere er pakistanske hushold i Danmark ofte økonomisk og emotionelt forpligtet over for større transnationale familienetværk i Pakistan eller Europa (Olwig 2003; Sørensen 2005). Integration forudsættes ofte at være en lineær proces, hvor indvandrere gennem livet og over generationer bliver mere og mere integrerede. Livsforløb tager imidlertid ofte uventede drejninger via signifikante begivenheder. Disse er kaldt vital conjunctures (Johnson-Hanks 2002), og kan skyldes tragedier, lykkelige omstændigheder eller rene tilfældigheder i individers og familiers livsbaner. De kan på den anden side også skyldes eksterne forhold som ændrede arbejdsmuligheder, økonomiske konjunkturer eller politiske beslutninger I alle tilfælde er der tale om eksterne faktorer, som indvirker på almindelige menneskers liv. Fokus på livsforløb og familiehistorier rejser således nye spørgsmål vedr. integration, idet indvandrere ikke længere alene er selvstændige aktører, men også underlagt udefrakommende faktorer. I dette nye perspektiv syntes integration at være en proces, hvor individer og familier veksler mellem loyalitet og engagement over for danske og pakistanske lokaliteter, sociale rum og kulturelle fællesskaber. Gennem livets forskellige faser kan indvandrere således bl.a. ændre deres selvopfattelse, samfundssyn, religiøsitet eller tilhørsforhold (Olwig 1998). Dette fører til følgende problemformulering: Hvordan organiseres pakistanske migrantfamilier over tid i forhold til de danske og pakistanske sociale, økonomiske og kulturelle livsomstændigheder, som de i konfronteres med, og hvad betyder disse omstændigheder for individers og familiers integrationsprocesser og deltagelse i det danske samfund. Metode Undersøgelsen baseres på tolv måneders feltarbejde i 10-12 flergenerationsfamilier. Den altovervejende metode vil være livshistorieinterviews. Dette er åbne interviews, hvor informanten over en 5

alt seks måneder, hvoraf Institut for Antropologi bidrager med halv forskningstid. En måned vil blive tilbragt ved Center for Migration Studies, New York, hvor biblioteksfaciliteterne m.h.t. migrationsforskning er langt bedre end i København. Projektet udmunder i to internationale artikler. DE ETNOGRAFISKE UNDERSØGELSER Gennem to dybtgående etnografiske undersøgelser vil projektet fokusere på to migrantgrupper, der har haft vidt forskellige betingelser for udvikling af familienetværk og integration i det danske samfund. Det drejer sig dels om pakistanere, som har befundet sig i Danmark i over 40 år og etableret omfattende lokale og transnationale familienetværk, og dels om flygtninge der er ankommet i løbet af de senere år og dernæst bosat spredt i landet af de danske myndigheder. Begge studier fokuserer på samspillet mellem familieliv, offentlige integrationstiltag, lokalitet og sociale netværk. Delprojekt 2 Mikkel Rytter: Livsforløb og Integration. Et studie af pakistanske migrantfamilier i Danmark. Den 1. juli 2002 indførtes nye regler omkring mulighederne for ægtefællesammenføring til Danmark. Målet var at forhindre tvangsægteskaber og mindske antallet af familiesammenføringer, for derved at styrke integrationsindsatsen overfor dem, der allerede er kommet til landet. Lovændringen var bl.a. rettet mod herboende pakistanere, hvor op mod 80 % fandt deres ægtefæller indenfor familien i Pakistan (Schmidt og Jacobsen 2004). Loven er således én blandt flere politisk iværksatte integrationstiltag, der har til formål at tilpasse indvandreres levevis og traditioner til det danske samfund. Pakistanske migrantfamilier i Danmark har gennem årene undergået markante forandringer. Internt i familierne er der på tværs af køn, generation og uddannelsesniveau ofte forskellige opfattelser af hvem man er, samt hvor og hvordan man bør organisere tilværelsen for sig og sine fremover. Forskellige studier har belyst aspekter af indvandreres liv, så som børneopdragelse, kønsrollemønstre, ægteskab og alderdom. Der mangler imidlertid studier som går på tværs, og belyser hvordan migrantfamiliers livsforløb udfolder sig i forhold til hvert aspekt, og hvad de betyder for deres integration. Dette ph.d.-projekt vil gennem livs- og familiehistorier belyse hvordan pakistanske familier er organiseret og fungerer over tid, samt undersøge hvordan og i hvilken grad familiemedlemmer relaterer sig til og indgår i det danske samfund. Gruppen af pakistanere tæller små 20.000 personer, hvoraf ca. 75 % stammer fra et mindre område i pakistansk Punjab. Det pakistanske miljø er således relativt lille og lukket, hvilket bidrager til 4

formål at styrke den vidensbaserede indsigt i indvandrer- og flygtningefamiliers livssammenhænge i Danmark i forhold til internationale undersøgelser inden for feltet. DEN TEORETISKE OG ETNOGRAFISKE RAMME Delprojekt 1 Karen Fog Olwig: Familien rolle i migrationsprocesser Et væsentligt aspekt af familiens centrale rolle i migrationsprocesser er dens evne til at organisere sig i vidtrækkende netværk af gensidige sociale og økonomiske forpligtelser, der går på tværs af formelle national-statslige grænser (Brettell 2000; Olwig og Pærregaard 2004). For mange migranter udgør familienetværk en vigtig ressource og ramme om tilværelsen. De skaffer de økonomiske midler og kontakter, der muliggør migration eller flugt og hjælper migranter med at få adgang til arbejde og bolig i modtagerlandet. Familienetværk, der strækker sig fra oprindelsesstedet til modtagersamfundet, kan således danne en relativt stabil ramme omkring migranternes tilværelse i ellers fremmede og ofte usikre omgivelser. Disse netværk fungerer samtidigt efter kulturelle logikker, der indebærer sociale, økonomiske og moralske forventninger, som kan være meget forskellige fra dem, migranterne møder i modtagerlandet. Migranter må derfor udvikle en integrationspraksis, der både tager hensyn til familienetværkets og modtagerlandets forventninger. Der er imidlertid stor forskel på modtagersamfundene. Nogle samfund, som har en lang og etableret tradition for indvandring, forventer at indvandrere indsluses gennem etniske eller multi-kulturelle miljøer (fx USA og Canada), mens andre samfund, hvor indvandring har spillet en relativt ubetydelig rolle, forventer at indvandrere integreres direkte ind i majoritetssamfundet. En komparativ analyse af integrationsopfattelser og -praksis blandt migranter i nogle samfund, hvor de politiske, sociale, økonomiske og kulturelle betingelser for integration er forskellige, vil kunne skabe basis for at udvikle et bredere, etnografisk funderet, tværkulturelt integrationsbegreb. Det leder til følgende problemformulering: Hvilke ligheder og forskelle i integrationsopfattelser og -praksisser er der blandt migranter tilhørende forskellige familienetværk, som er migreret til lande med varierende integrationspolitik? Metode Der foretages en komparativ analyse på baggrund af dels den eksisterende etnografiske og teoretisk litteratur (fx Gardner 1995, 2002; Ong 1999; Menjívar 2000), dels egen forskning i familienetværk blandt migranter (fx Olwig 2003, 2004). Sammenligningen vil tage form af både en bred gennemgang af den etnografiske litteratur og en mere dybtgående analyse af 2-3 cases, der belyser samspillet mellem familienetværk og modtagerlandes integrationspolitik. Projektet er berammet til at vare i 3

onsbegrebet studeres som en betydningsstruktur, der sammenkæder hverdagslivet i migrantfamilier med bredere politiske, økonomiske og sociale strømninger indenfor nationalstaten og EU. Dette projekt har således to formål. Det ønsker både at generere ny viden, der kan skabe et bedre beslutningsgrundlag for offentlige politikker vedr. den voksende befolkning med flygtninge- eller indvandrerbaggrund, og at underkaste integrationsbegrebet en kritisk undersøgelse. Dette vil ske gennem dels en komparativ undersøgelse af migrantfamilier i forskellige samfund, dels detaljerede etnografiske studier af hvorledes flygtninge og indvandrere selv opfatter og praktiserer integration både som nye borgere et samfund og som medlemmer af vidt forgrenede familienetværk. Et vigtigt mål for forskningsprojektet er således at afklare, om integration kan de- og rekonstrueres som analytisk begreb indenfor akademisk diskurs, eller om der bør skabes nye teoretiske redskaber? Dette forskningsprojekt anlægger et dobbeltperspektiv, idet flygtninge- og indvandrerfamilier både ses som handlende aktører i integrationsprocesser og som mål for diverse offentlige integrationstiltag. Gennem to ph.d. projekter skal det udforskes, hvorledes konkrete familier forholder sig til to relativt nyintroducerede love, der har haft til hensigt at fremskynde integrationsprocesser blandt flygtninge og indvandrere. Det drejer sig dels om en lov vedrørende tvungen bosætning af asylansøgere i bestemte områder, dels om en lov der begrænser mulighederne for at blive familiesammenført med en ægtefælle fra oprindelseslandet. Begge projekter vil være baseret på feltarbejde, der særligt benytter deltagerobservation suppleret med dybdegående kvalitative interviews i et mindre antal familier. Målet er at afdække, dels hvordan familierne fungerer som brydningspunkt for kontinuitet og forandring i mødet med det danske samfund og i transnationale engagementer, dels hvordan familierne medierer integration i det danske samfund. Endvidere vil nyere antropologisk teori og metode vedrørende familie og slægtskab (Carsten 2000; 2004) samt policy, politisk praksis og forvaltning (Shore and Wright 1997; Jöhncke et al. 2004) blive benyttet til at afdække forståelses- og handlingsmønstre i forhold til integrationsprocesser. På baggrund af en litteraturbaseret komparativ undersøgelse af familiens rolle og betydning i såvel global migration som lokale integrationsprocesser sættes de to dybtegående studier ind i en bredere sociokulturel ramme. Tilsammen vil de tre studier fra hver deres respektive perspektiver muliggøre nogle mere generelle diskussioner af familiens funktion og betydninger som en multi-lokalt forankret integrerende institution i en globaliseret verden. Ydermere vil nærstudierne danne basis for kritiske diskussioner af integrationsbegrebet og dets implikationer. Ud over en fortløbende videns- og erfaringsudveksling mellem forskerne i de tre delprojekter vil der blive afholdt en international workshop og en international konference med det 2

Problemfelt Flygtninge og indvandreres integration i det danske samfund har været genstand for en lang række studier. Kvalitative studier har udforsket flygtninges og indvandreres livsbetingelser og velfærd i det danske samfund (Schierup 1993; Mørck 1998; Preiss 1998a; Hervik 1999; Berg og Schierup 2001), mens kvantitative studier har undersøgt forskellige aspekter af de fremmedes integration i forhold til sociale og økonomiske indikatorer (Mogensen og Matthiessen 2000, 2002; Hummelgaard 2002, Schmidt 2002a). Der er imidlertid stadig yderst begrænset forskning i, hvordan integration tager sig ud fra indvandreres og flygtninges eget perspektiv - på hvilke måder søger de selv at skabe sig et liv i det danske samfund og hvordan forholder de sig til danske instansers integrationstiltag? Dette projekt har til formål at udforske dette emne med udgangspunkt i familiens særlige rolle i flygtninges og indvandreres hverdagsliv og integration i Danmark. International forskning har vist, at familien spiller en central rolle i transnationale migrationsprocesser som igangsætter af migration, formidler af integration i lokale miljøer og moralsk fundament for geografisk udstrakte netværk af relationer, der forbinder migranter med slægtninge i oprindelseslandet såvel som i forskellige migrationsdestinationer (Baud 1994; Foner 1997; Bryceson and Vuerela 2002). Dette peger på, at integration for flygtninge og indvandrere finder sted inden for rammen af et kompliceret samspil af lokale, regionale, nationale og transnationale forhold. Det er de måder, hvorpå flygtninge og indvandrere ønsker at indrette deres tilværelse i Danmark lyset af denne kompleksitet af faktorer, der vil være fokus for forskningsprojektet. Der er begrænset viden om migranters (dvs. flygtninges og indvandreres) familieliv i en dansk sammenhæng og de sociale relationer, som det involverer både lokalt, nationalt og transnationalt (Schmidt 2002b, Seeberg 2002, Pedersen 2005). Ikke desto mindre har familien været mål for en række lokale og nationale integrations- og identitetspolitikker, der søger at omforme dele af flygtninge og indvandreres liv, således at de bedre kan integreres i, og blive del af, det nationale hele. Integrationsbegrebet bruges i dag på forskellige måder af forskere, politikere, journalister, NGO er - og migranterne selv (Ejrnæs 2002; Emerek 2003; Preiss 1998b). Integration er blevet et sprogspil, hvor asymmetriske magtrelationer produceres og manifesteres. Det er således ikke kun et mål for politisk motiverede samfundsforandringer, men også midlet til at opnå disse ændringer. Integration er endvidere en særlig måde at rammesætte og konfrontere sociale problemer og kulturel forskellighed, der ofte rummer prædefinerede tiltag og løsningsmodeller for, hvordan migranter skal handle og agere for at blive betragtet som del af det eksisterende nationale fællesskab. Samlet må integrati- 1

Projektbeskrivelse: Familien som integrerende institution for flygtninge og indvandrere i Danmark: Lokale og Globale Livssammenhænge Ansøgning om Større Forskningsprojekt Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation 2005 Karen Fog Olwig Professor