Hvad siger de unge uledsagede flygtninge selv om at være i Danmark?
|
|
- Olivia Carstensen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad siger de unge uledsagede flygtninge selv om at være i Danmark? Integrationsnetkonference Lars Christian Aagerup, Professionshøjskolen Absalon 4. juni 2018
2 Oplægget Præsentation af mig Af projektet Teori Metoder Resultater Perspektiver for fagfolk, institutioner og systemer 2
3 Lars Aagerup Socialpædagog Lektor, ph.d. Professionshøjskolen Absalon Forsker og underviser 3
4 Uledsagede unge flygtninges perspektiver på deres hverdagsliv i Danmark Udspringer af Roskilde Kommunes udviklingsprojekt om nye boformer Følgeforskningsprojekt med fokus på de unges perspektiver Lektor ph.d. Signe Hvid Thingstrup Københavns professionshøjskole, lektor ph.d. Nelli Øvre Sørensen, adjunkt Nurcan Celick og mig, alle tre Professionshøjskolen Absalon Støttet af Veluxfonden 4
5 Om valg af perspektiver i forskning Man ser det, man ser efter Tre hovedretninger i forskning om flygtninge børn og unge: Sundhed/psykologi Juridisk/rettigheder Barndomssociologisk, hverdagslivsorienteret Alle har deres berettigelse Vi har lagt os i den sidste tradition 5
6 Teoretiske tilgange Barndomssociologi De unge som både aktive aktører (subjekter) og underlagte (objekter) i mødet med betingelser, systemer og mennesker Kritisk kulturteori (postkolonial teori) Se kritisk på vores egne og feltets for-forståelser om kultur, dem og os Behøver vi kulturbegrebet for at forstå de unge opfattelser af livet i Danmark? Tilsammen: De unges perspektiver på hverdagsliv og de sammenhænge, de er i
7 Empirisk tilgang Etnografisk inspireret feltarbejde - på to bosteder med 7 unge hvert sted Observationer, samvær, samtaler med unge og medarbejdere Fremtidsværksted over to dage med 8-9 unge: Kritik, utopi, budskaber Spørger ikke om positive ting
8 Analytisk tilgang Ungeperspektiv: hvordan oplever de unge hverdagen ikke objektivt, men subjektivt perspektiv De unge som subjekter: de er aktivt med til at fortolke og forme deres hverdag Tid: fokus på nu, men i kontekst af fortid og fremtid Helhedsperspektiv: forskellige sfærer i livet får betydning for hinanden 8
9 Fund og perspektiver Fællesskaber og netværk Hjem og hjemlighed Hvordan får jeg hul på Danmark Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Midlertidighed og myndighed - Lokale, kommunale, nationale, globale niveauer 9
10 Fællesskaber og netværk Fund: Stærke venskaber med hinanden på bostedet og i skolen Medarbejdernes betydning for bonding og bridging Savner kontakt til ressourcestærke unge og familier i Danmark Savner forældre som de skulle lære om livet fra Perspektiver: Bevare muligheder for netværk med andre uledsagede Netværk af unge og voksne som adgangsporte til livet i Danmark (frivillige, venskabsfamilier, MFI er osv.) Fleksible boformer (nuværende botilbud, 3+3, integrationsfamilier o.a) Behov for både fællesskab og åbning til samfund 10
11 Hjem og hjemlighed Fund: Hjemskabelse mellem institution og privathed Lokale og transnationale fællesskaber Følelse af anderledeshed og behov for genkendelse De unge savner deres egen familie og venner Perspektiver: Støtte de unge i at bevare og udvikle forbindelser til hele verden Styrke kontakt med biologiske forældre, inkl. familiesammenføring Tænke de unges hjem som både i DK og i verden 11
12 Hvordan får jeg hul på Danmark? Fund: Drøm om et meningsfuldt, selvstændigt liv Systemkendskab og -krav Knaphed i økonomi og netværk At kende DK og lokalsamfundet Uvished om ophold Perspektiver: Netværk (bonding og bridging) Systemempati og fleksibilitet Udforske og understøtte de unges drømme 12
13 Skole, uddannelse og fremtidsdrømme Fund: Længsel efter at være sammen med andre (danske) unge For få faglige udfordringer Sammenhæng mellem fremtidsdrømme, praktik, og uddannelse Drømme om (korte, mellemlange og lange) uddannelser Nationalt bias, uddannelses mål er klargøring til det danske system Perspektiver: Skole i et ungemiljø evt. med mulighed for enkeltintegration Undervisning i sprog og fag samtidig: Kompetencegivende uddannelse Studievejledning og uddannelse som bygger oven på unges erfaringer og drømme Fra ventetid til udviklingstid 13
14 Ungeperspektiver som vej til myndighed? Fund: Unge med drømme og drive Længsel efter at blive hørt: det giver luft og håb Vanskeligt at formidle mellem unge- og systemperspektiv Perspektiver: Lytte systematisk til de unge også selv om det ikke altid kan realiseres umiddelbart (drømme som drivkraft) Mangfoldighed af løsninger: Ydmyghed ifht. om metoder virker for alle Systemempati: elasticitet i opgaveløsningen Hvordan får vi at vide, hvis vores tilgang er utilstrækkelig? 14
15 15
16 De unges reaktioner på projektet Det er en lettelse at få udtrykt, hvad vi føler Det giver os håb for fremtiden 16
17 Litteratur Baggrundsnotat: Og den afsluttende rapport: Boern_der _flygter_alene_-_afsluttende_rapport.pdf 17
BØRNE- OG HVERDAGSLIVSPERSPEKTIVER PÅ ANBRINGELSER AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE BØRN OG UNGE
BØRNE- OG HVERDAGSLIVSPERSPEKTIVER PÅ ANBRINGELSER AF ULEDSAGEDE FLYGTNINGE BØRN OG UNGE Afsluttende rapport i forskningsprojektet Lars Aagerup Signe Hvid Thingstrup Nelli Øvre Sørensen Trykt version:
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBørns Perspektiver på Trivsel
Børns Perspektiver på Trivsel Torsdag den 26. oktober 2017 Johanne Vinter Kirkeby, adjunkt UCC - joki@ucc.dk Elisabeth Astrid Folker, Adjunkt UCC efo@ucc.dk Trivsel på Tværs Kort fortalt HVAD Projektet
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereGENERELT. Idéen bag Boblberg. Om Boblberg. Boblberg skaber sundhedsfremmende rammer
GENERELT Idéen bag Boblberg Boblberg er udviklet i samarbejde med tre kommuner, 2.500 borgere fra hele landet og et stort udsnit af organisationer, som har berøring med kultur, fritid, sundhed og det frivillige.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet...
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs mereSTUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013
STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV
Læs mereEmpowerment eller differentieret inddragelse. Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen
Empowerment eller differentieret inddragelse Ph.d. lektor KSA, AAU. Maja Lundemark Andersen Præsentation og pointer Maja underviser på KSA,AAU forsker i praksisforskning og brugerperspektiver med et særligt
Læs mereEFTERÅRSPROGRAM Find os og følg med på
EFTERÅRSPROGRAM 2017 Find os og følg med på www.facebook.com/teologiskforening Skabelsesteologi i Aarhus: Vigtig historie aktuel berettigelse? Seminar i anledning 75-årsjubileet for Teologi ved Aarhus
Læs merePræsentation. december Ingelise Nordenhof
1 Præsentation Udd.: Socialrådgiver, Supervisor, Familieterapeut Projekt: Børnekonsulent i voksenpsykiatrien Firma: Terapi & Supervision i Roskilde Bøger: Narrative familiesamtaler med udsatte børn og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mere- viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø
Det gode Ungeliv på Fanø - viden og inspiration til udvikling af ungdomspædagogisk arbejde på Fanø Baggrund På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereViden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne
Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereKirke på vej. Roskilde Stift
Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereHandicappolitik. Lige muligheder for alle
Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,
Læs mereHOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE. Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune
HOLBÆK KOMMUNE DEMOKRATIEKSPERIMENTARIET BORGERINDDRAGELSE Anders Lauritsen, Strategi og Udvikling Michael Suhr, Byrådet Holbæk Kommune > Holbæk Kommune Fakta om Holbæk Kommune Ca. 70.000 indbyggere 60
Læs meremini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
Læs mereHvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU
Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er Indhold Interkulturelle
Læs mereDET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES
DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet
Læs mereInspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv
Inspirationsmateriale til udvikling af det lokale forældresamarbejde set i et inklusionsperspektiv Januar 2013 Et NUBU projekt 2011-2012 Anette Nielsen, Doris Overgaard Larsen & Christian Quvang Videncenterkonsulenter
Læs mereEvaluering Arbejdsmiljøledelse, F14
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereVelkommen. "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune
Velkommen "Undervisningsobservationer som udviklingsværktøj" Udviklingsforløb for vejledere i Guldborgsund Kommune https://mereviden.ucc.dk/praktiskeoplysninger/saerligttilrettelag teforloeb/1380883861/
Læs mereOplæg og forberedelse
Pædagogik KUA Eksamensform: Mundtlig eksamen med forberedelse (Spørgsmålet trækkes 48 timer før eksamen) Underviser: Mie Plotnikof Censor: Signe Holm-Larsen Spørgsmål: Redegør for Piagets udviklingsteori
Læs mereSamarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund
Samarbejdet mellem den frivillige og den kommunale sektor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Konferencens formål Formidle de første (foreløbige) resultater Fremme refleksioner om problemstillinger
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereHvad er det gode donationsforløb for pårørende?
Hvad er det gode donationsforløb for pårørende? Anja Marie Bornø Jensen Adjunkt, Antropolog, Ph.d. Center for Medical Science and Technology Studies Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet
Læs mereMotivation og engagement i kirken og mellem kirke og lokalsamfund. Torsten Højmark B. Hansen,
Motivation og engagement i kirken og mellem kirke og lokalsamfund Torsten Højmark B. Hansen, thh@frivillighed.dk Introduktion ved bordene Hvad hedder jeg? Hvor kommer jeg fra og hvilket frivilligt arbejde
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSammenhængende. Børne. politik
Sammenhængende Børne politik Læsevejledning Den Sammenhængende Børnepolitik omfatter alle børn og unge i Brønderslev Kommune. Betegnelsen barn/børn anvendes som en samlet betegnelse uanset alder. Politikken
Læs mereForskningsafdelingen i Blå Kors Danmark
Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-
Læs mereBørn og Unge, Skole og Børn. Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent
SAMARBEJDE OM SIKKERHED Roskilde Kommune Børn og Unge, Skole og Børn Gitte Petersen, afsnitsleder og Lone Korsgaard, sikkerheds-og netværkskonsulent August 2017 PRÆSENTATION AF OPLÆGET. Sikkerhedsplaner
Læs merePsykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave
Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave Slutkonference for VIPS-projektet Torsdag d. 3. april 2008, kl 13-16.30 Eigtveds Pakhus Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø - Præsentation
Læs mereFælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Læs mereårs møde 2018 Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene 10. april Roskilde Kongrescenter Møllehusvej Roskilde
års møde 2018 10. april 9.30 15.30 Roskilde Kongrescenter bauhaus arena Møllehusvej 15 4000 Roskilde Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene Gør gode råd bedre Sammen kan vi styrke lokalrådene
Læs mereKreativitet i hverdagen 7. marts 2018
Kreativitet i hverdagen Kl. 14.35 Kl. 14.40 Kl. 14.45 Kl. 15.00 Kl. 15.15 Kl. 15.20 kl. 15.40 Kl. 15.50 Kl. 16.25 kl. 16.45 Kl. 17.30 Kl. 18.00 7. marts 2018 Velkomst. Charlotte Psykinfo Centerterapien.
Læs mereKONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV
KONFLIKTER OM BØRNS SKOLELIV ROSKILDE UNIVERSITET Projektet handler om Projektet udforsker børns inklusionsmuligheder i folkeskolen gennem et fokus på samarbejde og konflikter mellem børn, forældre, lærere,
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereHVAD ER SKOLE PÅ TVÆRS?
HVEM ER VI? Alle undervisere i Skole på Tværs-tilbuddet har kendskab til recovery, enten gennem egne erfaringer eller som medarbejder med fagprofessionel baggrund. Udvikling af kurserne er sket i et samarbejde
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereEn ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereTOP OG BUND I UNGDOMSLIVET
TOP OG BUND I UNGDOMSLIVET Om en øget polarisering mellem de, som kan begå sig, og de, som ikke kan og hvad det betyder for de unge selv og for alle dem, som er i berøring med de unge i hverdagen NETVÆRKS
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereDIALOG- VÆRKTØJ ROLLEAFKLARING & AFTALER NÅR ET BARN DER ER FYGTET ALENE FÅR EN FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER.
DIALOG- VÆRKTØJ ROLLEAFKLARING & AFTALER NÅR ET BARN DER ER FYGTET ALENE FÅR EN FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVER. Kære bruger I forbindelse med projektet Børn der Flygter Alene, et forskningsbaseret projekt
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT
TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereAKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Læs mereBrugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mere4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)
København, Forår 2015 4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU) Koordinatorer og undervisere: Lektor, Helle Merete
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne
Læs mereVi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier
Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov
Læs mereLedelsesfagligt Grundforløb, E13
Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan
Læs mereIntroduktion til 4. praktik
Introduktion til 4. praktik CPE14o Maj 2017 1 Hvad er 4. praktik? Ifølge uddannelsesbekendtgørelsens 8, stk. 4 Tilrettelægges 4. praktik som en ulønnet praktik på 7. semester I sammenhæng med bachelorprojektet
Læs mereBEKYMRENDE IDENTITETER
BEKYMRENDE IDENTITETER ANBRAGTE BØRNS HVERDAGSLIV PÅ BEHANDLINGSHJEM SFI KONFERENCE: BØRN MED UDFORDRINGER, DEN 2. NOVEMBER 2010. Laila Dreyer Espersen, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd PROJEKTETS
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs merePårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d
Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereFÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
Læs mereBEDRE BØRNEINDDRAGELSE
UDSATTE BØRN KL KONFERENCE OM UDSATTE BØRN 22. MARTS 2017 Session 1 BEDRE BØRNEINDDRAGELSE Jette Larsen, specialkonsulent og Mia Helleshøj, projektleder fra Børns Vilkår og Maria Madsen, socialrådgiver,
Læs mereDIPLOMCLASS DIGITALISERING
Fra strategi til handling DIPLOMCLASS DIGITALISERING - nye begreber at begribe med og værktøjer at handle med Diplomclass i Digitalisering Diplomclass i Digitalisering er en uddannelse på diplomniveau
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereBEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER
BEVÆGELIGE SØSKENDESKABER SØSKENDESKABER VERSITET UNI Forskningsprojekt: - 3 år (2011-2014) - Finansieret af Egmont & Aarhus Universitet Deltagerne: Charlotte Palludan, Eva Gulløv, Mads M. Rehder og Ida
Læs mereVelkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne. 14. Juni 2012
Velkommen til Faglige Kvalitetsoplysninger om dagtilbud - sådan bruges redskaberne 14. Juni 2012 PROGRAM 10.00 Velkomst og præsentation af dagen Ved KL. 10.10 Hvordan sætter vi fokus på det enkelte barns
Læs mereDanish University Colleges
Danish University Colleges Børn der flygter alene Politisk og samfundsmæssig kontekst og forskningsmæssige perspektiver Thingstrup, Signe Hvid; Aagerup, Lars Christian; Sørensen, Nelli Øvre Publication
Læs mereAf Kari Lyngholm Thomsen, lektor
Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle
Læs mereSAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER
SAMMEN OM MAD OG MÅLTIDER Vi vil være med til at gøre Odense landskendt som den kommune der systematisk arbejder med mad, måltider og ernæring i det rehabiliterende samarbejde med borgerne. Mad og Måltider
Læs mereET SAMARBEJDE MELLEM:
Veje til recovery Kurser Forår 2019 ET SAMARBEJDE MELLEM: Region Hovedstadens Psykiatri og kommunerne Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Gladsaxe. VELKOMMEN TIL SKOLE PÅ TVÆRS Hvad er Skole på Tværs
Læs mereGodkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge
Punkt 3. Godkendelse af handleplan for modtagelse af uledsagede mindreårige flygtninge 2015-062390 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at Der igangsættes
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereKULTURANALYSE I ORGANISATIONER
Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mere