Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

Transkript

1 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 1 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard, lektari Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks gøta 25, 4, lestrarhøli 3. Undirvísing: vika 41 (09-13 okt.), mánadag, týsdag, hósdag og fríggjadag, allar dagar Nedenfor beskrives tema og tekster for de enkelte kursusgange i socialvidenskab - temauge 1. Hver kursusgang efterfølges af seminar (eftermiddagsseancen), hvor der diskuteres bestemte temaer, herunder ud fra de studerendes konkrete projekter. Der kan derfor blive foretaget ændringer i litteraturen. Dagur Evni Undirvísari På kursets to første dage sættes fokus forståelsen af det sociale. I forståelsen af den sociale vil der altid finde et perspektiv valg sted. Første dagen sætter fokus på perspektivvalget. Kursets samlede pensum indeholder en række forskellige teoretiske perspektiver, som vil blive trukket frem og diskuteret. Endvidere vil forholdet mellem teori og praksis blive belyst. Kl Oplæg 1: Introduktion til temaet Kursets deltagere og temaets indhold og mål præsenteres. Oplæg 2: at forstå det sociale Kl Hvilke perspektiver på det sociale rummer projekternes foreløbige formuleringer? Nissen, M. P (2008): Hvordan bliver det praktisk med en teori? I: Jacobsen, M. H. og Keith Pringle (Red.) At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. København: Akademisk Forlag (25 sider). Jacobsen, M. H. og F. Laursen (2008): Med Norbert Elias på socialt arbejde? I: Jacobsen, M. H. og Keith Pringle (Red.) At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. København Akademisk Forlag (27 sider).

2 Kl Oplæg: at forstå det sociale (fortsat) kl Der arbejdes vider med at koble de fremlagte perspektiver med projektemnerne. samme som første dag Hvad karakteriserer et velfærdssamfund? Definition af velfærd diskuteres og forskellige typer af velfærdssamfund set i et historisk og komparativt præsenteres. Endvidere diskuteres de udfordringer, som moderne velfærdssamfund står overfor. Oplæg: Velfærd og velfærdsamfund Der lægges om til en diskussion og indkredsning af velfærd på Færøerne. Hvad er velfærd i en færøsk kontekst og hvilke aktuelle udfordringer kan identificeres? Mørch, Søren (2003). Velfærdsstaten en moderne spøgelseshistorie. I: Petersen, Klaus (Red). 13 historier om den danske velfærdsstat. Odense: Syddansk Universitetsforlag (10 sider). Jensen, Per H. (2008). Velfærdsbegrebet. Paper præsenteret på NSU vintersymposiet: What is welfare? Bergen marts 2008 (15 sider). Sundström, Eva (2006). Välfärdspolitiska forhållanden i Vestnorden. Färöarna, Grönland och Island. Nordisk Ministerråd. 2006/520. (der læses uddrag, kap. 1.1; 3.3 samt kap. 4 & 5) Kan downloades på: archablepublicationstext=eva+sundstr%c3%b8m

3 Oplæg: Den sociale og den frivillige sektor definitioner og samspil Kl Er bekæmpelse af fattigdom en opgave for velfærdsstaten eller de frivillige organisationer? Hvad taler imod og for? På baggrund af en mindre case diskuteres ovennævnte spørgsmål. Uggerhøj, L. (2008): Hvad er socialt arbejde? I: Jacobsen, M. H. og Keith Pringle (Red.) At forstå det sociale sociologi og socialt arbejde. København Akademisk Forlag. Henriksen, Lars Skov (1996). Lokal frivillig organisering i nye omgivelser. Kap. 2 Frivillig organisering: Tre niveauer, fem begreber. Aalborg: Forlaget ALFUFF (14 sider). Villadsen, Kasper (2005). Filantropi og `neo-filantropi` i det sociale arbejde. Nordisk Sosialt Arbeid nr.3:207 (13 sider).

4 Sosialvísind Undirvísingarætlan temavika 2 Ábyrdarundirvísari: Gestur Hovgaard Undirvísing: Finn Laursen. Stig: (bachelor stig 3. ár) 10 ECTS Stað: Søgu og samfelagsdeildin, Jónas Broncks gøta 25, 4, lestrarhøli 3. Undirvísing: vika 47 (19-23 nov.), mánadag, týsdag, hósdag og fríggjadag, allar dagar Nedenfor beskrives tema og tekster for de enkelte kursusgange i socialvidenskab - temauge 1. Hver kursusgang efterfølges af seminar (eftermiddagsseancen), hvor der diskuteres bestemte temaer, herunder ud fra de studerendes konkrete projekter. Der kan derfor blive foretaget ændringer i litteraturen. Dagur Evni Undirvísari Oplæg: Perspektiver og modeller. Problemforståelse, tanker om forandring og konkrete tiltag. Med udgangspunkt i begrebet fattigdom belyses forskellige perspektiver og indsatsformer, der belyser og vægter forskellige aspekter ved sociale fænomener. Der lægges op til dialog og debat omkrig de studerende valg af perspektiv i projekterne. Hutchinson, Gunn Strand og Siv Oltedal (2006): Modeller i socialt arbejde. Forord samt kap. 7 Forskellige modeller medfører variationer i socialarbejderens arbejdsudførelse. Købehavn: Hans Reitzels Forlag. (17 sider)

5 Oplæg: Borger og samfund, det magtfulde møde og borgerinddragelse Det magtfulde møde, anerkendelse, empowerment. Hvor mennesker mødes opstår der et spil om magt. Spørgsmålet er ikke om magt eller ikke magt, men snarere hvordan magt håndteres I undervisningen præsenteres forskellige magt strategier. Hvilke magtspørgsmål og aspekter kan identificeres i de studerendes projekter? Oplæg og diskussion. Stax, Tobias Børner (2003): Fordi ingen er ens eller.? En analyse af tre hjemløse klienters strategier på et lokalcenter. I: Järvinen, M. og Nanna Mik- Meyer: At skabe en klient. København: Hans Reitzels Forlag (28 sider). Slettebø, Tor (2000): Empowerment som tilnærming i sosialt arbeid. Nordisk Sosialt Arbeid nr. 2 (11 sider). Pettersen, K og Eva Simonsen (2011): Når anerkendelse ikke er nok. Samfundsetik og samfundsansvar. Kapitel 2 Anerkendelse og identitet. København: Akademisk Forlag (20 sider) Oplæg: Befolkningsundersøgelser og diskussionen om den sociale arv. Med udgangspunkt i nedenstående undersøgelse fra SFI belyses forskellige typer af statiske befolkningsundersøgelser. Hvordan kan vi anvende dem og hvad siger de? Samtidig vil begrebet socialt arv blive inddraget og diskuteret. Der lægges op til en diskussion af, hvilke typer af viden og undersøgelse de studerendes problemformuleringer efterspørger. Deding, Mette og Fredrik Gerstoft (2009): Børnefattigdom i Danmark København: SFI 09:10. kan downloades på: aspx?Action=1&NewsId=2177&currentPage=7&PID=9267 Larsen, J. E (2009): Marginalisering og levekår. I: Larsen, J. E. og Nils Mortensen (Red.) Udenfor eller indenfor. Sociale marginaliseringsprocessers mangfoldighed. København: Hans Reitzels Forlag (32 sider). Ejrnæs, M m.fl. (2004): Social opdrift social arv. Kap. 3 Social arv et begreb, tre betydninger. København: Akademisk Forlag (20 sider).

6 Oplæg: Evaluering. En metode til forandring. Evalueringer er et ofte anvendt redskab til at skabe udvikling og forandring. I undervisningen vil centrale begreber og modeller blive præsenteret. Afslutningsvis diskuteres anvendelsen og utilsigtede konsekvenser af evaluering. Kurset afrundes med en afsluttende evaluering af forløbet. Dahler-Larsen, P. og F. Larsen (2001): Kap. 13 Anvendelsen af evaluering Historien om et begreb, der udvider sig. I: Dahler-Larsen, P. og H. Krogstrup (Red.) Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag (10 sider). Dahler-Larsen, P. og H. Krogstrup (2001): Kap. 15 Evalueringens konstitutive virkninger. I: Dahler-Larsen, P. og H. Krogstrup (Red.) Tendenser i evaluering. Odense: Odense Universitetsforlag (14 sider). Krogstrup, H. K (2006): Evalueringsmodeller. Kap. 2 Human processingløsninger og evalueringer. Kap. 12 Opsummering Evalueringsmodeller. Århus: Academica (32 sider)