Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Transkript

1 PROJEKTBESKRIVELSE NOV Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions- og eksklusionsformer blandt unge i uddannelse) Tekla Canger, teca@ucc.dk Abstract Forskningsprojektet er et studie af unges sociale fællesskaber og disse fællesskaber betydning for, hvordan unge knytter sig til uddannelse. De unge er her afgrænset til unge med uddannelsesudfordringer i grundskolens afsluttende klasser samt de første år på ungdomsuddannelserne. Projektet er optaget af, hvem de unge forbinder sig til, hvilke fællesskaber de inkluderes i, og hvilke de afgrænses fra eller fravælger, og hvilken betydning disse fællesskaber har for de unge og deres forhold til uddannelse. Bliver de unges fællesskaber fx et modspil eller medspil til uddannelse? Derudover er vi optaget af, hvordan disse fællesskaber bliver betragtet og anvendt af de pædagogiske institutioner som klubber, skoler, gadeplansarbejde i en uddannelsessammenhæng, og hvilke udfordringer det skaber for de professionelle, der arbejder med de unge. I projektet arbejder vi med en bred forståelse af sociale fællesskaber og af aktører omkring fællesskaber. Sociale fællesskaber skal ikke forstås som sociale relationer men som forbindelser, der er betydningsfulde for de unge. Da vi opfatter de sociale fællesskaber som et fænomen, som skabes og understøttes af forskellige aktører, inddrages derfor, ud over de unge selv, de professionelle i institutionelle kontekster, pædagogiske praktikere som gadeplansarbejdere, væresteds medarbejdere m.fl. samt byrummet som aktør. Disse kan nemlig opfattes som eksempler på væsentlige aktører, som understøtter eller forhindrer fællesskaberne gennem deres praksis. Projektet udmøntes som et etnografisk og mikrosociologisk studie i et afgrænset geografisk område i Storkøbenhavn og bidrager med ny viden om unges inklusions- og eksklusionsprocesser i en uddannelsessammenhæng. Baggrund Der er i dag fortsat unge, som frafalder eller senere fravælger en (ungdoms)uddannelse. Uddannelse er med andre ord ikke en selvfølgelighed for alle unge. De unge handler i egne virkeligheder, hvor uddannelse ikke nødvendigvis har en høj værdi. De unges virkeligheder kan derimod være forankret i deres egne fællesskaber, som giver dem mål og retning for deres deltagelse i verden på Side 1 af 5

2 radikalt andre måder end dem, som er forventet ud fra et uddannelsesperspektiv. Det vil sige, at unges måder at forbinde sig til andre unge og indgå i fællesskaber på kan have en betydning for, om de unge betragtes som inkluderet, ekskluderet eller i en udsat position af de professionelle. Samtidig kan de unges deltagelse i verden, gennem de måder de forbinder sig på, have betydning for den relevans, de selv tillægger uddannelsen i forhold til, om uddannelse anerkender eller miskender deres fællesskaber og måder at indgå i fællesskaber på. Ud fra denne synsvinkel kan forståelsen af unges eksklusion og inklusion betragtes som bestemt af forskellige aktører, herunder deres egne, positioner og perspektiver på, hvad der gør, at man er inde eller ude. Det betyder fx, at pædagogiske institutioner kan betragte unge, der følger andre deltagerbaner end de etablerede normer for deltagelse, som ekskluderede eller eksklusionstruede. Disse perspektiver kan så afgøre, hvad der anses som legitime og illegitime aktiviteter for unge. Projektets ambition er derfor at bidrage til en viden om, hvordan uddannelse tilskrives betydning hos de unge, og hvad der inkluderer eller ekskluderer unge af uddannelse. Vi er i projektet særligt optaget af at undersøge, hvordan de unge forbinder sig til hinanden både inden for og uden for uddannelser, og hvordan disse forbindelser har betydning for, om de unge ser uddannelse som et værdifuldt element i deres liv. Projektet trækker i denne forståelse af unges sociale deltagelse og positioneringer på etnografisk ungdomsforskning, som viser, at unge, der forstås som ekskluderede i pædagogisk institutionelle sammenhænge, samtidigt kan være inkluderet i andre sociale fællesskaber med andre værdier og orienteringer og dermed give grundlag for differentieret adgang til deltagelse i og udenfor skolerne (Eckert 1989). En pointe i denne sammenhæng er, at unge er placeret i en overgangsposition i samfundet, hvor de - ikke mindst gennem uddannelsessystemets kategorisering - tildeles bestemte rettigheder og pligter. Samtidig er de selv aktører, der på komplekse måder forholder sig til og anvender sociale fællesskaber til at skabe sammenhænge og betydninger, der får indflydelse på, hvordan de bevæger sig gennem overgangsfaser. Det er gennem de unges sociale netværk, at inklusion og eksklusion af uddannelse undersøges. Vores opmærksomhed er rettet mod de unges deltagelsesmuligheder, samt hvor de oplever sig og opleves som inkluderet hhv. ekskluderet i sociale fællesskaber og i uddannelse. Derudover undersøger vi de professionelles blikke på og forståelser af unges adgange og deltagelse. For at indfange disse perspektiver har vi valgt metodisk at lade os inspirere af en feltantropologisk tilgang, der har til hensigt at afdække de unges adgangspunkter og deltagelseszoner gennem observationer, fokusgruppeinterviews og visuel dokumentation. De unges måder at forbinder sig på undersøges ligeledes inspireret af aktør-netværk teorien (Latour 1993), og byrummets betydning for de sociale netværk undersøges ud fra mikrosociologiske metoder med inspiration fra bysociologien (Waquant 2011). Side 2 af 5

3 Behov og relevans (i praksis og forskning) Gennem de sidste årtier har der været massiv interesse for unges uddannelse og uddannelsesmuligheder. Omdrejningspunktet har været en idé om, at unge gennem uddannelse kan blive en velintegreret del af arbejdsmarkedet, og at sociale problemer som kriminalitet og bander kan reduceres gennem en højere uddannelsesgrad blandt unge. Idéen ses konkretiseret dels i regeringsgrundlaget "Et Danmark der står sammen" (2011) som en målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en ungdomsuddannelse, dels i "ungepakke I og II" med deres fokusering på blandt andet overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, vurdering af uddannelsesparathed, begrænsning af frafald på ungdomsuddannelserne samt unges pligt til uddannelse. Politiske og pædagogiske initiativer sigter derfor mod, at unge involveres i uddannelse og at eventuelle barrierer skal overkommes. Erfaringer viser dog, at det ikke er alle unge, som tager imod de politisk initierede pædagogiske tilbud, ligesom der er bekymring over et stort frafald i ungdomsuddannelserne. De unge, der falder uden for uddannelsessystemet, fremstår derfor som en restgruppe, der vækker en bekymring både i den politiske og offentlige debat samt i udviklingen af pædagogiske metoder og tiltag bl.a. i form af øget satsning på UU-vejledning. Problemstillingen er imidlertid mere kompleks, og eksklusion må langt hen ad vejen betragtes som et institutionelt vilkår, der skal håndteres, men som ikke kan undgås eller overses (Gilliam 2006, Staunæs 2004, Kofoed 2007, Øland 2008, Pless 2011). Det gælder ligeledes den forskning, som viser, at sociale kategoriseringer som, etnicitet, køn og klasse har en tendens til at forstærke eksklusionsmekanismerne i uddannelsessystemet (Gitz Johansen 2006, Moldenhawer 1999, Mørch 2011). Man kan altså ikke i forskningen tale om inklusion i uddannelse uden også at betragte eksklusion som et vilkår. Det skaber med andre ord udfordringer for de professionelle og pædagogiske praktikere, der arbejder med de unge. På den ene side er der et stærkt ønske om, at unge skal uddanne sig, og på den anden side er netop uddannelse og de måder unge betragtes på i uddannelsessystemet med til at skabe barriere for nogle unge. I dele af uddannelsesforskningen kan der ligeledes være en tendens til at undersøge pædagogiske institutioner som et afgrænset område, hvori inklusionsprocesser kan undersøges, mere end at forstå inklusion som proces, der også foregår uden for disse institutioners virkeligheder. Vores projekt skriver sig ind i den uddannelsesforskningen, der peger på, at der netop er en væsentlig pointe i også at undersøge inklusionsprocesser i et bredere perspektiv, idet de unges liv uden for de pædagogiske institutioner er relateret til det, der foregår indenfor, og omvendt (Mørch 2007, Sernhede 2011, Willis 1997). Grundtesen er derfor, at de unge indgår i en mangfoldighed af fællesskaber, og de erfarer inklusion og eksklusion på forskellige måder. Derfor kan vores forskningsprojekt, som netop ligger i forlængelse af den forskning, der er optaget af relationen, ikke alene bidrage med et bredere perspektiv på inklusionsprocesser, men også udfordre gængse samfundsmæssige forståelser af disse sammenhænge og den professionalisme, der omgiver de unge. Side 3 af 5

4 Problemformulering / forskningsspørgsmål 1. Hvilke sociale fællesskaber indgår de unge i? Hvordan italesættes og værditillægges fællesskaberne af professionelle og af de unge selv? 2. Hvordan understøtter eller modarbejder professionelle aktører, institutioner, pædagogisk praksis og byrum de unges fællesskaber? 3. Hvilken betydning får fællesskaberne for unges oplevelse af at være knyttet til eller udgrænset fra uddannelse? 4. Hvilke handlemuligheder kan der på denne baggrund dannes grundlag for i en pædagogisk praksis med unge? Hovedaktiviteter Forskningsprojektets hovedaktivitet er at producere viden om de unges inklusion og eksklusion af uddannelse og gennem denne viden styrke professionsuddannelsernes videngrundlag samt afprøve nye indsatser. Derfor inddrages såvel uddannelserne som de professionelle i produktionen og omsætningen af denne viden gennem forskellige delprojekter, der knyttes til hovedprojektet. Et delprojekt er et interventionsprojekt, hvor nye handlemuligheder afprøves sammen med de unge, de professionelle og uddannelserne. Delprojektet forløber i Projektet samarbejder derudover med ung pæd. uddannelsen på UCC, som netop uddanner til praksisfeltet med unge. Et andet delprojekt arbejder med et dynamisk kompendium, hvor studerende og undervisere inddrages gennem studiekredse på baggrund af forskningsoversigter og review produceret i forskningsprojektet. Partnere Projektet har etableret et samarbejde med fagmiljøet for Børn og Unge på Aarhus Universitet Emdrup og påtænker et netværks med nationale forskningsmiljøer for byrumsforskning fx RUC. Internationalt arbejdes der på et forskningsnetværk omkring unge og by i London. I løbet af foråret 2014 nedsættes en referencegruppe med deltagelse af nationale forskere bl.a. fra antropologi på KU. Referencegruppen er en sparringsgruppe, som sammensættes således, at den dækker de kundskabsfelter, projektet arbejder med. Projektet deltager ligeledes i NUBUs forskningsnetværk og samarbejder herigennem om inklusion med andre relevante UC miljøer. Side 4 af 5

5 Fra projektet er der deltagelse i Børn og Uddannelses ministeriets Videnspanel om inklusion i skolen. Produkt Den viden, som produceres, publiceres løbende som undervisningsmateriale til uddannelserne enten i form af artikler i tidsskrifter og biddrag til en antologi eller i form af forskningsoversigter, seminar og studiekredse rettet mod uddannelserne. Derudover produceres der artikler og papers til forskningsfeltet. Blandt andet leveres der et antal artikler til en forskningsantologi, som udgives af UCCs forskningsprogram Diversitet og Social Innovation i Gennem interventionsprojektet produceres der viden til praksisfeltet og sammen med praksisfeltet og herigennem afprøves forskellige former for nye handlemuligheder i praksis. Tidsplan Projektet forløber fra efteråret 2013 til foråret Kontakt Tekla Canger teca@ucc.dk Vibe Larsen vl6@ucc.dk Üzeyir Tireli UT@ucc.dk Side 5 af 5