Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Transkript

1 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

2 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt forskningsprojekt, afsluttes april 2015 Metoder: Casestudie: socialforvaltninger i København og Frederiksberg kommune Deltagerobservation (4 måneder) Interview (socialrådgivere, unge, forældre) Fokusgruppediskussioner

3 Følelser i myndighedsarbejdet Iøjefaldende at følelser er allestedsnærværende i det sociale arbejde i begge forvaltninger. Følelser spiller stor rolle i socialt arbejde med unge: Følsomme komplekse problemstillinger Sagsbehandleren skal formidle ofte indgribende beslutninger Indebærer væsentlige udfordringer og forandringer for den unge Både sagsbehandlere og de unge skal håndtere det følelsesfulde møde. (eks.1)

4 Magt i myndighedsarbejdet Myndighedssagsbehandlere agerer som offentlig forvalter af gældende sociallovgivning vedrørende særlig støtte til børn og unge. Særegent for rollen: at træffe beslutninger og iværksætte foranstaltninger. Magt er indlejret i mødet qua ulige positioner sagsbehandleren har myndighed til at bestemme i forhold, der vedrører den unges liv. Den iboende magt opleves og italesættes af sagsbehandlerne som ubehagelig, men samtidig som hjælpsom og nødvendig.

5 Magt i myndighedsarbejdet Sagsbehandlerne udtrykte utvetydigt: i sidste ende er det dem, der bestemmer. Og desuden at de nogen gange ved, hvad der er bedst for den unge. (eks 2) Der er ikke blot magt og kontrol på spil i mødet mellem sagsbehandler og ung, men også fx anerkendelse, gensidig respekt og følelser. Balancere mellem at være professionel forvalter af autoritet og samtidig være anerkendende i mødet, herunder håndtere følelser. Der en således en iboende dobbelthed i rollen som myndighedssagsbehandler. Ikke modsætninger, men komplementære elementer.

6 Ungdomsfasen er en særlig udfordring Transitionen fra at være barn til at blive voksen. Forventning om at blive inddraget og hørt. Centrale problematikker i myndighedsarbejdet med unge: Boligsituation, skolegang herunder fravær, tilknytning til uddannelse og arbejde, kriminalitet og misbrug. Følsomme livsområder de unge ikke ønskede, at sagsbehandleren blandede sig: privatliv fx kærester og venner. De unge oplevede det som vanskeligt at markere denne grænse. Flere unge fortalte, at myndighedsrolle ofte gjorde at de valgte at behage sagsbehandleren, eller at gøre et godt indtryk. (eks. 3)

7 Følelsesarbejde At socialt arbejde med unge foregår i et følelsesfuldt univers har betydning for, hvorledes arbejdet udføres. Følelsesarbejde er det arbejde, som beskæftiger sig med andre folks følelser, og et centralt element i dette er regulering af følelser (James 1989:15). Følelsesarbejde finder sted i interaktionen mellem mennesker, og udføres i forbindelse med fx at skjule, undertrykke eller foregive følelser. Indtryksstyring (Goffman) henviser til de forskellige praksisformer og redskaber som en person benytter til at styre eller kontrollere de indtryk, som andre får af personen.

8 Følelsesregler i myndighedsarbejdet Særlige følelsesregler forbundet med myndighedsrollen. Følelsesregler er samfundets retningslinjer, som tilskynder en særlig form for handling eller moralsk holdning. Sagsbehandlernes optræden skal stemme overens med forventning om en passende reaktion og optræden. Indebærer fx at sagsbehandleren må balancere mellem nærhed og distance: vise engagement, således at den unge føler sig støttet, men ikke så meget at det bliver en arbejdsmæssig belastning.

9 Tre former for følelsesarbejde Følelsesarbejdet er kontekstuelt: håndteres forskelligt fra sag til sag og fra dag til dag. Håndteringen sker bl.a. på forskellige måder, fordi sagsbehandlere bruger sig selv i følelsesarbejdet. De mest fremtrædende former: 1. Når sagsbehandleren lukker af for følelserne i situationen såvel som efterfølgende. 2. Når sagsbehandleren udskyder følelserne og arbejder med dem efterfølgende. 3. Når følelserne dominerer og en sag kommer ind under huden på sagsbehandleren.

10 1. At lukke af for følelserne At lukke af for sine følelser betyder ikke manglende forståelse for den unges situation. (eks. 4) Det indebærer ikke at være uengageret eller ligeglad, men at fokusere på den unge, på at støtte, forstå og anerkende den unge frem for at give plads til de følelser, situationen fremkalder. At påtage sig en passende rolle (indtryksstyring), som bl.a. signalerer tilstedeværelse i nuet. Overfladespil: når vi narrer andre i forhold til, hvad vi egentlig føler, men vi narrer ikke os selv (Hochchild). Overfladespil kan forringe medarbejderes trivsel og ydeevne, da det kan dræne medarbejderens mentale ressourcer.

11 2. At arbejde med følelserne efterfølgende Følelsesudskydning: at reflektere over følelser på et senere tidspunkt, fx efter endt møde, endt arbejdsdag eller på næste supervisionsmøde. Følelsesregulering er en strategi, det handler om at være i en følelsespræget situation uden at lade sig markant mærke med det i situationen. At arbejde med følelserne efterfølgende handler også om indtryksstyring.

12 2. At arbejde med følelserne efterfølgende Front stage: et sted hvor man optræden med et publikum og hvor der er særlige standarder og regler for interaktion (følelsesregler). Back stage: hvor man agerer uden publikum, altså situationer, hvor fx sagsbehandleren ikke er sammen med den unge. Sagsbehandlere udskyder og skjuler typisk følelser, når de er på front stage sammen med de unge, mens de kan lade følelserne komme til udtryk på back stage, når de er sammen med kollegaer eller familie.

13 3. Når en sag kommer ind under huden At blive så følelsesmæssigt berørt, at det har indflydelse på såvel håndtering af og forholden sig til sagen både i mødet og i den fortløbende sagsbehandling. Denne form for følelsesarbejde, finder både sted i arbejdstiden og strækker sig ind i fritiden, hvor sagsbehandleren har behov for at tale om og reflektere over de følelser, som sagen fremkalder i hende. (eks. 5) Sagsbehandlerne må konstant balancere mellem nærhed og distance til sager, for at følelsesarbejdet ikke skal få negative konsekvenser, som fx udbrændthed.

14 3. Når en sag kommer ind under huden Forskellige årsager til, at en ung kan komme ind under huden på en sagsbehandler: den unges situation er særlig vanskelig paralleller mellem eget og den unges liv sagsbehandlerens følelsesmæssige tilstand, manglende overskud krævende arbejdsdag; flere vanskelige møder efter hinanden forhold på arbejdspladsen: arbejdsklima, arbejdspres, usikkerhed i ansættelsen Kollegial støtte betragtes som et middel til at modvirke eller håndtere negative konsekvenser af følelsesarbejde.

15 Ungeperspektiver At lytte til den unge er afgørende At lytte er afgørende (tillid, respekt, anerkendelse) (eks 6) Nærvær at være tilstede i nuet (eks 7) At skabe en god stemning (venlighed, smil, menneskelighed) samstemmende opfattelse hos unge og sagsbehandlere af følelsesregler i forhold til mødet. De unge følte sig generelt hjulpet og støttet Nogle oplevede dog relationen som ambivalent: Hjælpsom og kontrollerende eller bestemmende Generelt betonede de oplevelsen af, at der var en, der støttede dem og handlede på deres vegne. Konklusion: De professionelle behersker balancegangen mellem kontrol og støtte, herunder håndtering af følelser.

16 Litteratur Goffman, E. (1959/1990). The Presentation of Self in Everyday Life. London: Penguin Books. Hochschild, A.R. (2003). The Managed Heart. Commercialization of Human Feeling. Berkeley: University of California Press. James, N. (1989). Emotional Labour: Skill and Work in the Social Regulation of Feelings, Sociological Review, vol. 37, no. 1, pp Moesby-Jensen, C. & H. Schjellerup Nielsen (2013). Følelser og magt i socialt arbejde med unge. I Lihme, B. (red.), Socialt arbejde med udsatte unge. Kbh: Akademisk Forlag.