s tilgang i arbejdet med sårbare unge Danmark Specialiseret i hjælp til unge mellem 14-35 år, der har senfølger efter opvæksten i en misbrugsramt familie 25 afdelinger 3000 unge modtog terapi/rådgivning i 2016 55 fastansatte psykologer og psykoterapeuter 120 professionelle frivillige (psykologer/psykoterapeuter) 1
Oplægs fokus Kort præsentation af s tilgang Dokumentation i relation til fysisk og psykisk vold og selvmordsforsøg Dokumentation af virkningen af den terapeutiske hjælp Opsummering ET BREDSPEKTRET SYMPTOMBILLEDE Angst & depression Selvmords-adfærd Lavt selvværd Spiseforstyrrelser Tegn på posttraumatisk stressforstyrrelse Vanskeligheder i forhold til at slippe ansvaret for den drikkende forælder Vanskeligheder i forhold til at selvstændiggøre sig og finde en egen identitet Vanskeligheder i forhold til at etablere stabile forpligtelser i forhold til nære relationer, uddannelse og arbejde Hver 3. udvikler egne alkoholproblemer for mændenes vedkommende endnu flere Helle Lindgaard (2008) 2
Dokumentation Startevaluering Startevaluering indeholder ca. 50 spørgsmål (baggrund, opvækstvilkår m.m.) 5 validerede skalaer + skalaen PTSD-8 Slutevaluering Indeholder ca. 20 spørgsmål omkring de unges vurdering af forandring, tilfredshed etc. 5 validerede skalaer + skalaen PTSD-8 Fagligt grundlag.all psychotherapies competently administered are equally effective. the benefits (of therapy) are due to the explanation given to the clients,..the relationship between the therapist and the client; the skill of the therapist; the healing context; the client s expectation and hope; and so forth. Bruce E. Wampold (2004) arbejder ud fra et pluralistisk perspektiv forskellige unge kan have behov for forskellig tilgang alt efter deres præferencer. Terapeuter har viden om og erfaring inden for flere psykoterapeutiske genrer og metoder så de kan være fleksible: fx psykodynamisk terapi, kognitiv terapi, systemisk terapi, eksistentialistisk terapi osv. Terapeuterne har special viden om opvækst og senfølger fra misbrugsramte familier 3
Behandlingsforløbet Behandlingsforløbet tager udgangspunkt i den unges oplevede problemer og ønsker om forandring Viden om symptomer og problemer fra de validerede skalaer kan inddrages hvis det giver mening for den unge Mål Forandringsteori Metode BEHANDLINGSPLAN Formål med behandlingsplan at skabe struktur for behandlingen og gøre indholdet af denne tydelig og gennemskuelig for den unge. Feedback Informed Treatment (FIT) anvender i alle behandlingsforløb det evidensbaserede feedback system FIT. Alle unge giver før hver samtale skriftlig feedback i forhold til deres trivsel og dermed effekten af behandlingen. Alle unge giver efter hver samtale skriftligt feedback på deres vurdering af samtalen, dens indhold og relationen til terapeuten. FIT sikrer løbende, at den unges stemme høres FIT skal sikre et optimalt og tæt samarbejde mellem den unge og terapeuten. Terapeuten kan løbende monitorere og regulere behandlingen efter den feedback, den unge kommer med. Skaber behandlingen øget trivsel? Hvordan oplever den unge terapiens indhold og relationen til terapeuten? 4
De unges belastninger I s Startevalueringer angiver de unge forskellige former for belastninger fra deres opvækst -blandt andet: Opvokset med fysisk vold 45 % Opvokset med psykisk vold 60 % Været udsat for seksuelle krænkelser 18 % Selvmordsforsøg 14 % Validerede skalaer & PTSD-8 Work & Social Adjustment Scale funktionsniveau i hverdagen Major Depression Inventory depressive symptomer CORE 34 psykologiske belastninger Outcome Rating Scale trivsel, personlig, social og i nære relationer WHO-5 - trivsel PTSD-8 posttraumatiske stress symptomer 5
0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Målte belastninger (og effekt) på skalaer i forhold til fysisk vold, psykisk vold og unge, der har forsøgt selvmord Unge udsat for fysisk eller psykisk vold under opvæksten, har sværere symptomer end dem, der ikke har. Unge, der har forsøgt selvmord, har de mest belastende symptomer af alle. Ingen stor forskel mellem grupperne i forhold til effekt size dog størst lindring af symptomer for de mest belastede og dermed en større effekt size. 0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Mønsteret fra CORE 34 går igen i alle skalaer Dog afviger effekt size mønsteret nogle steder (W&SAS) 6
0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Og ORS OBS. Højere score, højere trivsel. 0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Har far eller mor eller begge forældre drukket? Påvirker det belastningerne? Ingen markant forskel på de målte symptomer (CORE 34) i forhold til om far eller mor har drukket eller om begge forældre har drukket. 7
0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Har far eller mor eller begge forældre drukket? Påvirker det belastningerne? Ingen markante forskelle i de 3 kategorier. 0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Har far eller mor eller begge forældre drukket? Påvirker det belastningerne? Posttraumatiske stress symptomer synes at være sværere for den gruppe af unge, hvor begge forældre har drukket. 8
0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Målingerne omfatter alle unge, også dem, der ikke er belastet over cutoff. Eksempel med målinger, hvor unge under cutoffer sorteret fra: CORE 34 W&SAS MDI N= 1241 First middel 18,12 Last middel 10,69 Forskel 7,43 Effekt Size 1,51 PTSD-8 N= 580 First Middel 22,72 Last Middel 16,95 Forskel 5,77 Effekt Size 1,85 N= 1165 First Middel 20,38 Last Middel 11,53 Forskel 8,85 Effekt Size 1,38 ORS N= 1488 First Middel 15,74 Last Middel 27,13 Forskel 11,39 Effekt Size 2,01 N= 782 First Middel 30,65 Last Middel 16,67 Forskel 13,99 Effekt Size 2,00 Effekt size forøges markant Målemetoden gør det vanskeligere at sammenligne effekt size på tværs af tilbud Konklusion Dokumentationen indikerer, at s pluralistiske tilgang ser ud til at virke på de målte belastende symptomer hos unge og at tilgangen virker på tværs af symptomerne. Opsummering s tilgang Vi tager udgangspunkt i den unges ønsker, mål og motivation for forandring Vi lægger stor vægt på optimal brugerinddragelse i forhold til behandlingsforløbet Terapeuterne trænes i at kunne præsentere en let forståelig og meningsfuld forandringsteori for den unge og inddrage dennes i det omfang, det giver mening Terapeuterne inddrager viden fra skalaerne, når det vurderes væsentligt for den unges trivsel men det er den unge, der beslutter, om det bliver en del af målene Vi inddrager FIT i den løbende dialog med brugeren omkring dennes udvikling og alliancen med terapeuten 9
Tak for ordet! Forandringsspørgsmål 2016-17 (1661 svar) Unge med 3 eller flere sessioner 91% har fået det bedre i forholdet til dem selv 77 % har oplevet en forbedring i evnentil at gå på arbejde eller på uddannelse 92 % er blevet bedre til at håndtere deres problemer 96 % har i høj eller nogen grad fået den hjælp, de havde brug for 10
CORE IMS (Information Management Systems) CORE: udviklet i samarbejde mellem og CORE IMS i England i 2013 registrering, dokumentation og evaluering. Organisations- & medarbejder niveau. Registrering og journalføring af alle brugere (14-35 år) Dynamisk indsamling af dokumentation om brugerne Systematisk brug af brugerinformeret feedback (Feedback Informed Treatment) FIT. Statistik modul, 50 startspørgsmål, 18 slutspørgsmål & før-og eftermålinger på validerede skalaer (depression, PTSD, funktionsniveau i hverdagen m.m.). CORE Startevaluering Indhentes efter forsamtalen Ca. 50 spørgsmål om baggrundsdata 6 validerede skalaer, hver indeholdende en række spørgsmål Slutevaluering Indhentes før eller under den sidste samtale Ca. 20 spørgsmål omkring forandring, tilfredshed etc. 6 validerede skalaer (tilsvarende førmåling), så vi får en mere objektiv før og efter måling 11
Forandringsspørgsmål 2016-17 (1661 svar) Unge med 3 eller flere sessioner 91% har fået det bedre i forholdet til dem selv 77 % har oplevet en forbedring i evnentil at gå på arbejde eller på uddannelse 92 % er blevet bedre til at håndtere deres problemer 96 % har i høj eller nogen grad fået den hjælp, de havde brug for De unges belastninger CORE 34 = Cutoff 10, 0-40 MDI = Cutoff 20, 0-50, PTSD-8 = Cutoff 18, 0-32, W&SAS = Cutoff 10, 0-40, ORS = Cutoff 25, 0-40, Belast CORE 34 Efter Belast MDI Efter Belast PTSD-8 Efter Belast W&SAS Efter Belast ORS Efter ES ES ES ES ES 16,55 23,77 20,24 17,92 19,23 12
Belastninger og effekt (ca. 700 unge) CORE 34 = Cutoff 10, 0-40 (1363 unge) MDI = Cutoff 20, 0-50 (1175 unge) PTSD-8 = Cutoff 18, 0-32(1161 unge) W&SAS = Cutoff 10, 0-40(1322 unge) ORS = Cutoff 25, 0-40(1886 unge) 0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Belast CORE 34 Efter Belast MDI Efter Belast PTSD-8 Efter Belast W&SAS Efter Belast ORS Efter ES ES ES ES ES 16,55 1,09 10,05 23,77 0,87 14,43 20,24 0,90 15,85 17,92 0,91 10,66 19,23 1,10 28,17 Individuelle effekttal udarbejder også effekttal for den enkelte terapeut Mål 1. Stærkere effekt = bedre hjælp 2. At fåterapeuter tilat interessere sig for effekt og dermedde ungesbelastningerog symptomer 3. Målrettet faglig udvikling 4. Overføring af særlige kompetencer, metoder m.v. Belast CORE 34 Efter Belast MDI Efter Belast PTSD-8 Efter Belast W&SAS Efter Belast ORS Efter ES ES ES ES ES 16,55 1,09 10,05 23,77 0,87 14,43 20,24 0,90 15,85 17,92 0,91 10,66 19,23 1,10 28,17 13
De unges funktionsniveau W&SAS (Work& Social Adjustment Scale) En internationalt valideret skala, der ser på de unges funktionsevne. Skalaen måler problemernes indflydelse på de unges evne til magte områderne: uddannelse og arbejde daglige gøremål sociale aktiviteter at klare sig alene nære relationer Unge med 3 eller flere sessioner W&SAS Effekt size 2016-17 (1322 unge) Work, Social & Adjustment Scale 0,2: Lav effekt 0,5: Middel effekt 0,8: Høj effekt Belastningsgrad 0-14 frasorteret BELASTNING FØR 17,92 22,58 BELASTNING EFTER 10,66 12,35 EFFEKT SIZE 0,91 1,25 1-10: 11-20: 21-40: Ingen belastning i funktionsniveau Signifikant belastning i funktionsniveau Alvorlig belastning i funktionsniveau Efterundersøgelse 1 år efter (264 unge): 11,49 14
W&SAS Ingen svækkelse af funktionsniveau 16 % Signifikant svækkelse af funktionsniveau 45 % Alvorlig svækkelse af funktionsniveau 39 % Alkoholproblemer i Danmark Hvor mange børn vokser op i familier med alkoholmisbrug? 122.000 børn fra 0-18 år vokser op i familier med alkoholmisbrug 181.000 19-35-årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug 329.000 35+ årige siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug Kilde: "Voksnes alkoholvaner" - Rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed 2008 15
Alkoholproblemer i Danmark Kun 15.400 i alkoholbehandling 585.000 har et skadeligt forbrug 140.000 er afhængige Erkendelse og behandling Har din misbrugende forælder erkendt, at han/hun har eller har haft et misbrug? Antal unge Procent Ja 825 54% Måske 229 15% Nej 474 31% I alt 1529 Hvis ja, har din misbrugende forælder været i behandling (ét kryds)? Antal unge Procent Antabus 474 40% Misbrugsbehandling/samtaler 367 31% Ingen behandling 237 20% Ved ikke 107 9% I alt 1186 Er din misbrugende forælder kommet ud af sit misbrug? Antal unge Procent Ja 244 17% Måske 259 18% Nej 935 65% I alt 1438 16
Børnene og de unge er de tavse vidner Hvem talte du med om din(e) forældres alkoholproblemer, da du var barn? (1442 svar) Ingen 41 % Søskende 31 % Ikke-drikkende forælder 22 % Ikke samboende familiemedlemmer 19 % Lærere/pædagoger 15 % Offentlige myndigheder 6 % Forældres alkoholproblemer ( unge) Har din mor haft et problematisk forbrug af alkohol? Antal unge Procent Ja 1710 47% Måske 140 4% Nej 1750 49% Ialt 3600 Har din far haft et problematisk forbrug af alkohol? Antal unge Procent Ja 2640 73% Måske 164 4% Nej 828 23% Ialt 3632 Andelen af unge, hvor begge forældre har et alkoholproblem 24% 17
Pårørendes alkoholproblemer ( unge) Har en af dine bedsteforældre haft et problematisk forbrug af alkohol? Antal Procent unge Ja 1577 46% Måske 372 11% Nej 1490 43% Ialt 3439 Fysisk & psykisk vold ( unge) Var der fysisk vold (inkl. trusler om fysisk vold) i dit barndomshjem? Antal unge Procent Ja 1620 45% Nej 1997 55% I alt 3617 Var der psykisk vold (f.eks. gentagne verbale krænkelser, systematisk fornedring, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser) i dit barndomshjem? Antal unge Procent Ja 2187 61% Nej 1412 39% I alt 3599 18
Selvmord ( unge) Har din mor begået, forsøgt eller truet med selvmord? Antal unge Procent Gennemført selvmord 28 0,8% Forsøgt selvmord 327 9% Truet med selvmord 641 18% Nej 2619 72% I alt 3615 Har din far begået, forsøgt eller truet med selvmord? Antal unge Procent Gennemført selvmord 57 1,6% Forsøgt selvmord 258 7% Truet med selvmord 508 14% Nej 2785 77% I alt 3608 14% af de unge har selv forsøgt selvmord 16% af de unge har truet med selvmord Hvert problem har sin tid 19
Alkoholproblemer i Danmark Hvilke konsekvenser ses for voksne børn fra familier med alkoholmisbrug? Ca. en tredjedel udvikler et alkohol- eller narkoproblem Ca. en tredjedel oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser Ca. 40 % af personer i alkoholbehandling er vokset op med forældre, der drak Kilde: Sundhedsstyrelsen "Når far og mor drikker - Fakta blad 3. ET BREDSPEKTRET SYMPTOMBILLEDE Angst & depression Selvmords-adfærd Lavt selvværd Spiseforstyrrelser Tegn på posttraumatisk stressforstyrrelse Vanskeligheder i forhold til at slippe ansvaret for den drikkende forælder Vanskeligheder i forhold til at selvstændiggøre sig og finde en egen identitet Vanskeligheder i forhold til at etablere stabile forpligtelser i forhold til nære relationer, uddannelse og arbejde Helle Lindgaard (2008) 20
Årsag til søgning om hjælp Hvad er de vigtigste årsager til, at du søger hjælp netop nu? (sæt gerne flere krydser) 3985 Hvad er de vigtigste årsager til, at du søger hjælp netop nu? (sæt gerne flere besvarelser krydser) (1380 unge) Følelsesmæssige Følelsesmæssige problemer problemer med dig med selv dig over selv længere over længere tid tid 79 % 1161 (3148) 84 % Problemer Problemer i relation i relation til din(e) til misbrugende din(e) misbrugende forældre forældre 54% 755 (2151) 55 % Problemer i relation til den øvrige familie / kæreste eller andre 657 Problemer i relation til den øvrige familie / kæreste eller andre 39 % 48% (1561) Problemer i relation til skole / uddannelse / arbejde Problemer i relation til skole / uddannelse / arbejde 442 29 % 32% (1161) Andre problemer 127 9% Andre problemer 9 % (353) Hvordan arbejder med unge fra misbrugsfamilier? 21
Fagligt fundament arbejder ud fra de unges mål og præferencer arbejder aktivt på at tilpasse terapien efter den unges feedback arbejder pluralistisk ud fra den forskning, der godtgør, at ingen metoder er andre overlegne Behandlingsplan Afklaring af den unges mål for forløbet Terapeutens forandringsteori Den unges forandringsteori Metode Hvordan arbejdes der og ud fra hvilken teori? 22
Hvad er FIT? Feedback Informed-Treatment (FIT) Behandling justeret efter feedback FIT er et terapeutisk værktøj FIT er et dokumentationsværktøj FIT fakta FIT er godkendt som et evidensbaseret redskab af den amerikanske organisation American Psychological Association (APA). Anbefales af Socialstyrelsen som evidensbaseret redskab. FIT er et metaværktøj ikkeen teoretisk metode. Det kan anvendes på tværs af forskellige behandlingsområder og metoder. FIT anvender to redskaber: Outcome Rating Scale (ORS) og Session Rating Scale (SRS) FIT er udarbejdet til systematisk brug anbefaling max én gang om ugen 23
ORS Outcome Rating Scale SRS Session Rating Scale 24
ORS & SRS ORS siger noget om: Får brugeren det bedre? Er det den rette hjælp? SRS siger noget om: Hvordan er relationen? Hvordan er samarbejdet? Primære formål: at give behandleren feedback, der kan undersøges yderligere og derefter danne baggrund for justeringer i forløbet FIT kanbruges både i strukturerede samtaler/grupper eller i målinger på behandlingen generelt FIT kanbruges af mere end én medarbejder til samme bruger Citat fra Efterundersøgelse 1 år efter afslutning: Der er oceaner af forskel fra mit første møde med til nu. Jeg har lyst til at stå op om morgenen, lyst til at tænke på fremtiden, lyst til tanken om min egen lille familie en dag, lyst til at gå ud i verden og opleve noget, lyst til at leve. Jeg er ikke bange mere. 25
Citat fra Efterundersøgelse 1 år efter afslutning: Jeg kan ikke bevise at alt er vendt på grund af, men da jeg startede var jeg på førtidspension og ekstremt ensom. I dag er jeg studerende på en videregående uddannelse og bor sammen med min kæreste. Jeg er til tider nærmest lykkelig. 26