Socialforvaltningen Adm. direktør Ninna Thomsen, MB 28.09.17 Sagsnr. 2017-0318352 Dokumentnr. 2017-0318352-5 Kære Ninna Thomsen Tak for din henvendelse af 18. september 2017, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Jeg vil gerne vide hvordan man i København varetager opgaven i relation til de borgere, der har misbrugsproblemer og samtidige psykiske lidelser og sociale problemer? 1. Hvordan lever Københavns kommune op til retningslinjerne i forhold til denne målgruppe? 2. I hvilket omfang dvs. hvor mange ift målgruppens størrelse er der gennemført screening for psykiske lidelser i forbindelse med misbrugsbehandlingen og hvordan følges der op på disse screeninger? 3. I hvilket omfang dvs. hvor mange ift målgruppens størrelse - udarbejdes der koordinerende indsatsplaner for denne målgruppe? 4. Hvordan lever Københavns Kommune op til samarbejdsaftalen med Region H om at koordinere indsatsen for målgruppen, herunder at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen og bl.a. følge op på en borger med misbrug, som har været indlagt i psykiatrien og fx holde netværksmøder med psykiatrien? 5. Hvilke behandlingstilbud stiller kommunen til rådighed for målgruppen, som tager højde for behandling af psykiske lidelser og samtidigt misbrug og hvor mange tilbydes og gennemfører en sådan behandling? Socialforvaltningens svar Ad 1) Hvordan lever Københavns Kommune op til retningslinjerne i forhold til denne målgruppe? Den 28. december 2016 udgav Sundhedsstyrelsen en revideret version af Vejledning til læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin. I den reviderede vejledning fremgår det, at det er den enkelte kommunes ansvar at tilrettelægge behandlingsindsatsen på misbrugsområdet. Kommunen skal herunder sikre behandlingstilbud, der retter sig mod borgere, som ud over misbruget også har en psykisk lidelse. Det kommunale behandlingssystem må ikke afvise at Direktionen Rådhuset 1599 København V. Telefon 33 66 33 66 Direkte telefon 33 66 24 55 E-mail NinaEg.Hansen@sof.kk.dk www.kk.dk
udrede eller behandle personer med et misbrug med den begrundelse, at de har en psykisk lidelse. Tilsvarende fremgår det, at behandling af psykiatriske lidelser er regionens ansvar, og at regionen ikke må afvise at udrede eller behandle borgere med en behandlingskrævende lidelse med den begrundelse, at de har et misbrug. Den reviderede vejledning understreger, at når en borger med et misbrug har en psykisk lidelse, som kræver indlæggelse i psykiatrien, så skal sygehuset under indlæggelsen behandle personens psykiske lidelse og misbrug. Vejledningen tydeliggør også, at kommunen er ansvarlig for al misbrugsbehandling, når borgeren ikke er indlagt på sygehus. Vejledningens præcisering af behandlingsansvaret mellem kommune og region har medført en ny opgavefordeling. Med overførselssagen 2016-2017 blev der derfor afsat 1,6 mio. kr. til en midlertidig udvidelse af det udgående rusmiddelsbehandlingsteam på botilbudsområdet, og i budgetaftalen for 2018 er der fremadrettet afsat 3,0 mio. kr. årligt til opgaven. Teamet skal tilbyde udgående behandling målrettet borgere på de socialpsykiatriske botilbud og derudover fungere som et supplement til personalet på de eksisterende ambulante behandlingstilbud i forhold til gruppen af borgere med psykisk lidelse og samtidig misbrug. Behandlingsteamet skal både tilbyde social- og sundhedsfaglig misbrugsbehandling. Center for Rusmiddelbehandling København har desuden et mødeforum med Specialafdeling M på Sct. Hans Hospital, hvor generelle problematikker og konkrete sager omkring borgere med misbrug og samtidig psykisk lidelse drøftes. I relevante sager udarbejdes der koordinerende indsatsplaner, og i foråret 2016 blev der udpeget nøglepersoner for indsatsplanerne i de ambulante enheder i både psykiatrien og den kommunale misbrugsbehandling for at styrke samarbejdet. Se ad 3 for yderligere beskrivelse af arbejdet med koordinerende indsatsplaner. I foråret 2016 blev der også afholdt en række undervisningsaktiviteter. En del af disse var baseret på princippet om fælles skolebænk, hvor personale fra psykiatri og kommunal misbrugsbehandling blev tilbudt undervisning sammen. Målet med undervisningen har været at styrke samarbejdet på tværs af psykiatrien og den kommunale misbrugsbehandling. Med satspuljeaftalen for 2017 er der afsat yderligere 2,5 mio. kr. til fælles undervisning på tværs for at udbygge samarbejdet yderligere. AD 2) I hvilket omfang dvs. hvor mange ift. målgruppens størrelse er der gennemført screening for psykiske lidelser i forbindelse med misbrugsbehandlingen og hvordan følges der op på disse screeninger? I 2017 er der foreløbig indskrevet 2.110 unikke borgere i stofmisbrugsbehandlingstilbud i Købehavns Kommune, mens der er indskre- Side 2 af 6
vet 1.611 unikke borgere i alkoholmisbrugsbehandlingstilbud. Det registreres ikke hvor mange af disse borgere, der har psykiske lidelser samtidig med deres misbrug, men det vurderes at være hovedparten af borgerne i stofmisbrugsbehandlingen. I langt de fleste tilfælde er der tale om lettere psykiske vanskeligheder, der kan varetages af personalet i de primære sundhedstjenester eller i den kommunale misbrugsbehandling. Det vurderes, at et sted mellem 10 og 20 pct. af borgerne i den kommunale stofmisbrugsbehandling har svære psykiske lidelser samtidig med deres misbrug. Screening for psykiske lidelser i forbindelse med misbrugsbehandling i Københavns Kommune bliver dog ikke registreret selvstændigt, og det kan derfor ikke oplyses, hvor mange borgere der screenes. Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning for læger, der behandler opioidafhængige patienter med substitutionsmedicin, skal borgere, der ønsker substitutionsbehandling, sikres udredning for psykiatrisk komorbiditet. Dette sikres i Center for Rusmiddelbehandling København i forbindelse med, at borgeren vurderes af en læge ved indskrivning i behandling. Får misbrugsbehandlerne mistanke om en psykisk belastning under et behandlingsforløb, så får borgeren tid til en lægesamtale. Når en borger henvender sig med ønske om behandling for kokain og andre centralstimulerende stoffer, skal lægen i forbindelse med indskrivning foretage en helhedsorienteret udredning, herunder en vurdering af det psykiske helbred (jf. vejledning om den lægelige behandling af misbrug af kokain og andre centralstimulerende). Borgere, der indskrives i Center for Rusmiddelbehandling København, bliver i forbindelse med lægesamtalen screenet for psykiatriske belastninger. Screeningen indgår som en integreret del af det udredningsarbejde, som lægen udfører. Desuden er der to tværgående psykologer tilknyttet Center for Rusmiddelbehandling København, som også kan foretage psykiatriske screeninger. For et mindre antal borgere, der har mere komplicerede problemstillinger, kan screeningen foretages af en psykiater, der er tilknyttet Center for Rusmiddelbehandling København som lægekonsulent. Hvorvidt en borger henvises til den tilknyttede psykiater, beror på en individuel lægefaglig vurdering. AD 3) I hvilket omfang dvs. hvor mange ift. målgruppens størrelse udarbejdes der koordinerende indsatsplaner for denne målgruppe? Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen udarbejdede i 2014 Retningslinjer for udarbejdelse af koordinerende indsatsplaner. Det fremgår af retningslinjerne, at: Indsatsplanerne er for borgere med svære psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som behandles ambulant i psykiatrien og/eller borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug, som har meget komplekse sociale pro- Side 3 af 6
blemstillinger. De individuelle koordinerende indsatsplaner skal skabe overblik over borgerens aktuelle udfordringer og koordinere de indsatser, der skal sættes i værk i det psykiatriske ambulatorium og den kommunale stofog alkoholbehandling. Øvrige indsatser på det somatiske-, social- og/eller beskæftigelsesområde mv. kan inddrages, hvis det vurderes relevant. [ ] Borgerne skal tillige have kontakt med den kommunale stof- /alkoholbehandling og/eller den regionale ambulante psykiatri og samtidig vurderes at have gavn af indsatser begge steder. Fælles for gruppen af borgere, der bør tilbydes en indsatsplan er, at de vurderes at have behov for støtte til at kunne modtage en koordineret indsats. Ved ambulant behandling i psykiatrien forstås alene borgere der er i ambulant psykiatrisk behandling i sygehuspsykiatrien, lokalpsykiatrien eller distriktspsykiatrien. [ ] Det væsentlige i forhold til at udarbejde en koordineret indsatsplan er, at den psykiske lidelse, misbrug, afhængighed og komplekse sociale problemstillinger udgør en væsentlig hindring for, at borgeren kan profitere af og deltage i tilbudte behandlingsindsatser for disse lidelser. Indikatorer i forhold hertil kan blandt andet være gentagne genindlæggelser, ustabilt fremmøde og/eller afbrudte behandlingsforløb. I perioden mellem 2015 og 2016 samarbejdede Københavns Kommune med Region H om at pilotteste og implementere Sundhedsstyrelsens og Socialstyrelsens anbefalinger om koordinerende indsatsplaner. KORA evaluerede pilottesten og implementeringen. I evalueringsrapporten fremgår det, at der er lagt et stort arbejde i at forberede og afprøve de koordinerende indsatsplaner forud for implementeringen i en bredere kontekst samt, at der er gennemført en omfattende informationsindsats, som både understøtter implementeringen af planerne og i en bredere kontekst den igangværende udvikling i retning af et styrket samarbejde om borgere med psykisk lidelse og samtidig misbrug. Antallet af borgere, der er i misbrugsbehandling i Købehavns Kommune og samtidig har en psykisk lidelse, registreres som nævnt ikke. Det er en konkret faglig vurdering af den enkelte borgers situation og behov, der afgør, hvorvidt der udarbejdes en koordinerende indsatsplan. Samtidig er borgerens samtykke altid en forudsætning for udarbejdelsen af en plan. Påbegyndes misbrugsbehandling under et indlæggelsesforløb, skal regionen med samtykke fra borgeren sikre, at der koordineres med den kommunale misbrugsbehandlingssystem med henblik på videreførelse af behandlingen efter udskrivning. Det gælder også i de tilfælde, hvor borgeren efter udskrivning fortsætter behandling for den psykiske lidelse i ambulant regi eller hos egen læge. I 2017 er der registeret udarbejdelse af 35 koordinerende indsatsplaner. Heraf er 21 blevet opstartet i Region H, fem i Socialforvaltningens Center for Rusmiddelbehandling og otte i fællesteamet, som er et tværsektorielt team, der integrerer indsatsen på tværs af behandlingspsykiatri, misbrugsbehandling og socialpsykiatri, og leverer integreret udredning og behandling af den psykiatriske lidelse og misbruget. Fællesteamet har iværksat flere koordinerende indsatsplaner, men har grundet skift i medarbejderstaben ikke fået registreret disse i optæl- Side 4 af 6
lingssystemet. De 35 koordinerende indsatsplaner er altså et minimumsantal. Initiativet med koordinerende indsatsplaner er implementeret i sundhedsaftalen med Region H. Koordinatorfunktionen for indsatsplanerne er delt mellem Københavns Kommune og Region H. I udgangspunktet skal indsatsplanerne udarbejdes af den enkelte borgers centrale kontaktpersoner med støtte fra koordinatorfunktionen. Udarbejdelsen af indsatsplanerne er således et fælles ansvar for de relevante parter. Det skal i den forbindelse påpeges, at alle fagpersoner har en forpligtigelse til at vurdere, om en borger har behov for at få udarbejdet en indsatsplan, og såfremt dette er tilfældet tage kontakt til koordinator. Opgaven med det fremadrettede arbejde påhviler herefter koordinatorfunktionen. AD 4) Hvordan lever Københavns Kommune op til samarbejdsaftalen med Region H om at koordinere indsatsen for målgruppen, herunder at sikre sammenhæng og kontinuitet i indsatsen og bl.a. følge op på en borger med misbrug, som har været indlagt i psykiatrien og fx holde netværksmøder med psykiatrien? Københavns Kommune har forskellige fora, hvor indsatsen til borgere med psykiske lidelser og et samtidigt misbrug koordineres. Det er gennem disse fora, at der arbejdes med at skabe sammenhæng og kontinuitet i indsatsen til målgruppen. Samarbejdet omkring borgere med psykiske lidelser og samtidig misbrug koordineres enten via de koordinerende indsatsplaner eller ved det direkte samarbejde mellem personalet i henholdsvis sundhedsvæsnets og kommunes behandlingsenheder. Således er de koordinerende indsatsplaner og arbejdet omkring dem tænkt som rammen for netværksmøder med videre omkring denne borgergruppe. Det fremgår af samarbejdsaftalen med Region H, at netværksmøder kan afholdes på ethvert tidspunkt i et udrednings- og behandlingsforløb, når enten kommune eller det psykiatriske center skønner, at der kan være behov herfor. Et netværksmøde kan ligeledes afholdes på initiativ af borgeren, hvis kommunen og det psykiatriske center er enige heri. Møderne kan afholdes som fysiske møder, videomøder, telefonmøder eller lign. Københavns Kommune og Region H arbejder i fællesskab på at implementere aftalen. Derudover har Center for Rusmiddelbehandling København som nævnt et mødeforum med Specialafdeling M på Sct. Hans Hospital, hvor generelle problematikker og konkrete sager omkring borgere med misbrug og samtidig psykisk lidelse løbende drøftes. Side 5 af 6
AD 5) Hvilke behandlingstilbud stiller kommunen til rådighed for målgruppen, som tager højde for behandling af psykiske lidelser og samtidigt misbrug og hvor mange tilbydes og gennemfører en sådan behandling? Københavns Kommune tilbyder som nævnt ovenfor fremskudt rusmiddelbehandling til borgere med svære psykiske lidelser på vores bosteder. Derudover tilbydes de borgere i misbrugsbehandlingen, som har sværere psykiske belastninger, individuelle forløb, hvor der ydes en helhedsorienteret indsats. Disse borgere bliver også tilset af de læger, der er tilknyttet Center for Rusmiddelbehandling København. Se i øvrigt besvarelsen af spørgsmål 1. De tværgående psykologer i Center for Rusmiddelbehandling København tilbyder desuden gruppebaserede tilbud til borgere med angstrelaterede problematikker samt individuelle forløb, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers problematik. Forløbene fokuserer blandt andet på psykosocial behandling, psykoedukation og stofedukation. Venlig hilsen Nina Eg Hansen Side 6 af 6