personale Bladet for medarbejderne ved Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Nr. 5 2005
Løn, ledelse og professionalisme Fokus på opgaven, dygtighed, mangfoldighed og fleksibilitet er nøgleord i DJF s nye personalepolitik, som nu føres ud i livet Af Direktionen Bestyrelsen godkendte 27. juni 2005 DJF s nye personale- og ledelsespolitik, der er formuleret af HSU på grundlag af Personalestyrelsens vision for en personale- og ledelsespolitik. Denne vision omfatter fire hovedområder: opgaven i centrum, gode medarbejdere, mangfoldighed og fleksibilitet samt professionel ledelse. Herefter skal den nye personale- og ledelsespolitik føres ud i livet. Den skal bringes fra ord til handling. For at få gang i denne meget vigtige realiseringsproces afholdt HSU og chefgruppen 16. september 2005 et fællesmøde med dette tema. Personalebladet Redaktionsgruppe Janne Hansen Jette Ilkjær Jens Lodal, Sorgenfri Jannie Haupt Christiansen, Flakkebjerg Marian Lis Grønbæk, Årslev Britt-Ea Jensen, Bygholm Lise Kristensen, Foulum Debatten på fællesmødet understregede behovet for at få de flotte ord i politikken omsat til handlinger. Debatten viste også behov for at få klargjort de store krav om blandt andet indtjening til DJF, som er en væsentlig rammebetingelse for institutionen og de ansatte i DJF. Ansvarshavende Michael Laustsen redaktør Tlf. 8999 1683 michael.laustsen@agrsci.dk Forsidefoto Grafisk design Tryk Just Jensen, direktør for DJF (Foto: Janne Hansen) Sine Claudell, Enggaardens Tegnestue DigiSource Næste nummer udkommer 12. december Deadline: 28. november Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte i indsendte artikler.
Fællesmødet viste enighed om, at der i cheflønskontrakterne skal opstilles målepunkter, der relaterer sig til personale- og ledelsespolitikken at realisering af den del af personale- og ledelsespolitikken, der vedrører kompetenceudvikling skal forankres i DJF s Kompetencenetværk at kompetenceudvikling skal forstås meget bredt. Kompetencenetværket skal blandt andet udarbejde modeller for karriereudviklingsplaner for forskellige typer af medarbejdere at samtlige medlemmer af DJF s ledergruppe inden udgangen af 2006 skal have været på et lederkursus at hensyn vedrørende mangfoldighed og socialt ansvar skal iagttages, når der ansættes medarbejdere i DJF, idet det fortsat skal være de bedst kvalificerede ansøgere, der ansættes i DJF, og at spørgsmål vedrørende honorering drøftes videre i Lønudvalget, herunder hvorvidt det er muligt at opstille eventuelle mål på området. Vi er i direktionen glade for, at HSU og chefgruppen hermed har taget de første skridt til at fremme realiseringen af DJF s nye personale- og ledelsespolitik. Vi vil fortsat følge realiseringsprocessen for på den baggrund at tage nødvendige nye initiativer med henblik på, at realiseringsprocessen kan fortsætte, så personale- og ledelsespolitikken bliver en integreret del af hverdagen i DJF. Opgaven i centrum Gode medarbejdere Mangfoldighed og fleksibilitet Professionel ledelse Personalebladet nr. 5 2005 3
Fra landmand til videnskabsmand Just Jensen, den nye direktør for Danmarks JordbrugsForskning. vil arbejde på, at DJF i endnu højere grad er garant for forskning i verdensklasse Af Janne Hansen 4 Personalebladet nr. 5 2005
Som solen giver næring til jorden, giver Just Jensen, ny direktør for Danmarks JordbrugsForskning, næring til skabende og kreativ vækst. Initiativ, iderigdom, energi, ambitioner, viden de egenskaber besidder Just Jensen i store mængder, ikke bare på egne vegne, men på vegne af hele DJF. Og ligesom der fra solens overflade engang imellem spyr flammer med overskudsenergi ud, sådan er det også, når Just Jensen ivrigt slår ud med armene i John Cleese-agtige energispjæt. For energi er der. Og den bruges hverken tilfældigt eller impulsivt. For det meste tøjres, tæmmes og styres hans energi og bruges til at inspirere, til at sætte i gang, til at forske og til at kommunikere. På DJF skal vi ikke bare være gode til at forske, vi skal være rigtigt gode, er hans vision. Danmarks JordbrugsForskning skal være en forskningsinstitution med stort F. Vi skal lave kvalitetsforskning, der relaterer sig til landbrugserhvervet, og som kan bruges i samfundet i øvrigt. Det kan vi kun, hvis vi har samarbejde med andre topkvalitetsinstitutioner, og hvis samarbejdet med de rigtige folk virker.vi skal tydeliggøre DJF som international forskningsinstitution i Danmark og i udlandet, siger Just Jensen. At han går meget op i samarbejdet med andre - ikke mindst på internationalt niveau - er ingen hemmelighed. Blandt andet har Just Jensen tidligere slået til lyd for, at engelsk bliver arbejdssproget hos DJF. Det er vigtigt at have udsyn, at få nye vinkler og at diskutere med hinanden. Det gælder både, når det drejer sig om forskning, kommunikation og innovation. Selv om vi i Danmark er gode til innovation, for eksempel, er det ikke det samme som at sige, at vi ikke kan lære noget fra andre, mener den nye direktør. Vil gøre en forskel Den primære årsag til, at Just Jensen vil være direktør for Danmarks JordbrugsForskning er, at han mener, at han kan gøre en forskel. Blandt andet vil han udbrede de gode kommunikations- og arbejdsvaner, der er oparbejdet i Afdeling for Genetik og Bioteknologi, hvor han indtil jobskiftet var forskningschef, til hele DJF. Jeg vil gerne styrke dialogen på tværs af afdelingerne, på tværs af forskning og drift, og på tværs af DJF og omgivelserne. Vi kommunikerer på tværs i forvejen, men jeg mener, at kommunikationen ikke er god nok. Jeg ser gerne, at vi gør endnu mere ud af den.vi skal sikre, at vi har den rigtige strategi og det rigtige omfang i vores kommunikationsindsats, siger Just Jensen. Det er klar tale, der er nem at forstå. Målrettet, effektiv og struktureret er han, den nye direktør. Hans skrivebord er en drøm for rengøringspersonale. Bordfladen er nem at gå til med en støvklud, fordi ingen overflødige papirdynger flyder. Bag kontorstolen står en velordnet reol med påskeliljegule ringbind i sirlig orden. Helt fremme, hvor den kan gøre daglige gavn, ligger en huskeseddel om arbejdsplanlægning: Jo, styr er der på opgaverne og på arbejdsvanerne hos Just Jensen. Den gode arbejdsdisciplin og den innovative energi er nogle af de råmaterialer, som Just Jensen har brugt til at skabe sin kometagtige karriere. Fra landmand til videnskabsmand Tidligt ud af skolen var det som landmand og landbrugstekniker, at Just Jensen begyndte sit arbejdsliv. Allerede som ung drømte han om at være professor i landbrug. Det var nok derfor, at en stilling på det daværende Statens Husdyrbrugsforsøg blev den han valgte, selvom der var flere muligheder åbne for ham på det tidspunkt. Med foden inden for forskningssystemet gik det stærkt fremad for den unge Just Jensen. Med et kvantespring fløj han let og elegant over gymnasiet og agronomstudier og tog i stedet på universitet i USA. Inden han fik set sig om, havde han en Ph.d. fra Michigan State University. At det gik så stærkt skyldes til dels arbejdsgiverens medarbejderpolitik. Den indstilling til medarbejdernes udviklingsmuligheder vil Just Jensen føre videre. Personalebladet nr. 5 2005 5
På Statens Husdyrbrugsforsøg var der mulighed for at udvikle sig. Der var plads og rummelighed. Jeg synes, at medarbejderudvikling er meget vigtig og vil sætte det højt på dagsordenen. Jeg mener, det er vigtigt, at arbejdspladsen er rummelig, så medarbejderne kan udvikle sig, hvis de har evnerne. Det er knap så vigtigt med fine eksamenspapirer. Det er mere vigtigt, at man har evnen til at udvikle sig, siger Just Jensen. Han mener dog også, at det er vigtigt at føre bevis for den viden og de evner, man har. En af mine kæpheste er at sørge for, at medarbejderne har så godt et CV som muligt. Det er ved at dokumentere vores evner, at vi på DJF skal klare os i konkurrencen fremover. Det betyder blandt andet, at medarbejderne, og derved DJF, skal have en høj publiceringsrate. Målet er at lave 1,5 reviewede artikler pr. medarbejder pr. år i gennemsnit. Det er ikke urimeligt. Man laver en fejlprioritering, hvis man ikke sørger for at publicere. Man skal lære, at når man er i gang med at arbejde, skal man være effektiv og få noget fra hånden, siger Just Jensen, der dog heller ikke vil presse medarbejderne ud over alle grænser. Jeg går meget op i arbejdsmiljø, ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø. Vi har faktisk haft folk, der er gået ned med stress. Det dur jo ikke. Det er tegn på, at vi ikke gør det godt nok. Når folk er ude af drift på grund af stress, er det hverken gavnligt for personen eller for produktionen. Omvendt skal der ikke være et totalt fravær af stress. Hvis der ingen stress er, er man klar til kirkegården. Netværket opbygges For hans eget vedkommende byder fremtiden nok ikke på så mange publikationer, udover de seks A-publikationer han, i samarbejde med andre, forventer at få udgivet i 2005. En af mine første opgaver som direktør bliver at få den nye direktion til at fungere som et team og at få kemien til at fungere med chefgruppen og andre samarbejdsgrupper. Jeg håber at kunne etablere et godt og Just Jensens blå bog Født i 1952 på Skive Sygehus da familien boede på Fur. Opvokset på landet ved Randers. Gik ud af skolen efter syvende klasse. Arbejdede i cirka fem år med køer, heste og markbrug. Uddannet som landmand i 1976, som landbrugstekniker i 1978 og Ph.d. i Husdyrvidenskab i 1990. Ansat som assistent ved Statens Husdyrbrugsforsøg fra 1976-1986 og ved Landskontoret for Kvæg, Landbrugets Rådgivningscenter fra 1982-83. Ph.d.-studier ved Michigan State University fra 1986-1990, derefter ansættelse ved Statens Husdyrbrugsforsøg som seniorforsker (fra 1990-1994) og koordinator (1994-1995). Blev forskningsleder ved Danmarks JordbrugsForskning i 1995 og forskningschef i 2002. Gift med Bente, og har døtrene Helle på 28 år og Sanne på 30 år. Fagligt er han meget vidende og bredtfavnende. Nogle gange kan han være så hurtig, at vi andre ikke når at følge med.
Hvad siger kollegerne om Just Jensen? Peer Berg, forskningsleder i Afdeling for Genetik og Bioteknologi: De to mest karakteristiske træk ved Just Jensen er, at han er iderig og initiativrig. Han er især god til at sætte ting i gang, men han er også god til at følge tingene til dørs. Han er meget resultatorienteret. Fagligt er han meget vidende og bredtfavnende. Nogle gange kan han være så hurtig, at vi andre ikke når at følge med. Han er modtagelig for gode argumenter men de skal være gode. Just Jensen har stor fokus på kompetenceudvikling og på at bruge ressourcerne på den rigtige måde. Det gælder både personale og penge. Han synes ikke, man skal bruge unødvendig tid på en opgave, hvis den kan gøres simplere og han vil som chef sørge for, at vi er godt klædt på til at være effektive. Daniel Sorensen, forskningsprofessor i Afdeling for Genetik og Bioteknologi Som forsker er Just Jensen en god kollega at samarbejde med. Han besidder nogle egenskaber, som jeg har respekt for. konstruktivt samarbejde med tillidsfolkene i DJF. Jeg vil tage turen rundt og lære folk i de forskellige afdelinger og forskningscentre bedre at kende, siger Just Jensen. Udadtil vil jeg videreudvikle mine relationer til de forskellige samarbejdspartnere og sikre et tættere samarbejde med dem, blandt andet med KVL. Min opgave er at komme med ideer og sætte mål. Når man har et lederjob, skal man være leder, sætte mål og formulere visioner for at flytte virksomheden i en bestemt retning. Jeg er ikke til administration. Det er der andre, der er bedre til, men jeg er i særdeleshed interesseret i det politiske arbejde. Blandt andet har mit arbejde som kvægkoordinator givet mig mange links ude i det praktiske liv og jeg har derigennem fået en vis erfaring med at arbejde med folkevalgte. Just Jensen kan lide at trække i trådene og have indflydelse og med sit vidtforgrenede internationale netværk ved han, hvilke tråde der kan og skal trækkes i. Jeg vil køre en åben dør politik, fordi jeg mener, at en åben ledelsesstil er utrolig vigtig.alle er velkomne til at henvende sig på mit kontor, på mail eller i telefonen. Det er vigtigt for mig at være tilgængelig. Jeg lover, at jeg vil lytte, når man henvender sig, men jeg kan ikke love, at jeg vil gøre, som man siger, udtaler Just Jensen. Han er nysgerrig og ivrig efter at forstå, hvor tingene kommer fra. Han er kritisk. Han kan lide at få resultaterne implementeret og han respekterer en høj akademisk standard, uden at være en intellektuel snob eller arrogant. Som leder har Just Jensen en god evne til at sætte projekter i gang og, i lighed med de fleste af sine landsmænd, har han en demokratisk holdning, og mener at alle kan og bør komme til orde. Just Jensen fylder en hel del både fysisk, og ved, at han ikke holder sine meninger tilbage. Han kan til tider virke temmelig usentimental, kontant og ligefrem. Personalebladet nr. 5 2005 7
Det papirløse samfund breder sig Snart er det slut med lønsedler i rudekuverter. I stedet går DJF over til digitale lønsedler. Det betyder, at den enkelte medarbejder selv skal hente sine månedlige lønoplysninger på en digital lønseddel fra sin personlige e-boks på internettet. Den nye ordning træder i kraft ved udbetalingen af novemberlønnen, hvilket vil sige 28. november 2005. For at få sine lønoplysninger skal man fremover gå ind i sin e-boks. Der ligger lønsedlen, som kun den enkelte ansatte har adgang til. Lønsedlerne bliver liggende i e-boksen i fem år, så selv om man ikke får dem skrevet ud på papir, har man altid adgang til oplysningerne. Alle danske borgere med et cpr-nummer har en e- Boks. Adressen er www.e-boks.dk. På hjemmesiden for e-boks er der en nem og udførlig vejledning i, hvordan man bruger denne gratis, digitale postkasse. Ved at gå ind på hjemmesiden kan man også se, hvilke typer korrespondance man kan få via e-boksen. Det drejer sig typisk om breve fra banken, kreditforeningen, pensionskassen, forsikringsselskabet, kommunen, amtet, staten, fagforeningen, A-kassen, energiforsyningen, feriekontoen, telefonselskabet, olieselskabet og altså lønsedlerne. Bliv dus med din e-boks Blandt de ansatte hos DJF er det kun de færreste, der ikke jævnligt har adgang til en computer. DJF sørger for, at alle har adgang til en computer i arbejdstiden og hjælper desuden med at bruge e-boksen, hvis man ikke er så vant til at færdes i cyberspace. De ansatte, der er så meget på farten, at de ikke kommer i nærheden af en computer, og de ansatte, der ikke har et cpr-nummer (typisk kun medarbejdere fra udlandet) er tilmeldt en særordning om at få lønsedler på papir på gammeldags manér. Det er Økonomistyrelsen, der har besluttet, at ordningen indføres for hovedparten af alle statsansatte, efter først at have afprøvet systemet i et pilotforsøg på Københavns Universitet. Staten har to formål med at digitalisere lønsedlerne. For det første kan der spares ressourcer i form af papir, porto og arbejdstid.ved at gå over til digitale lønsedler kan staten slippe for at udskrive to millioner lønsedler om året. For det andet vil staten bruge de digitale lønsedler som løftestang til digitalisering af hele den offentlige sektor.ved at vænne statens ansatte til at hente deres lønsedler via computer vil det øge de ansattes digitale kompetencer, hvilket er et mål i sig selv. 8 Personalebladet nr. 5 2005
Gødning, gulerødder og galla >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Forskningscenter Årslev fejrede sit 100 års jubilæum med en farverig reception Om aftenen var der gallafest for alle medarbejdere ved centret. Her ved ankomsten til festsalen alias væksthus nr. 15. Forskningscenter Årslevs 100 års fødselsdag blev fejret behørigt 26. august. Om eftermiddagen var der reception med inviterede gæster. Der blev spist og drukket af frugternes gode gaver og snakket fusionssnak. Fire faglige oplæg viste aktuel havebrugsvidenskab. Ole Callesen, leder for Afdeling for Havebrugsproduktion, holdt en både historisk og fremadskuende tale. Da forskningscentret blev etableret i 1905, var det i mange år staldgødning, som var i fokus. Under Anden Verdenskrig og frem til 70 erne var det blandt andet dyrkning af tobak og senere industriplanter som hør og olieplanter, der blev lavet forsøg med. I løbet af 70 erne blev havebrugscentret etableret. Her blev det blandt andet fødevarekvalitet og miljø, som kom i fokus. Efter Ole Callesens tale blev der kvitteret med lykønskningstaler fra blandt andet universitets- og erhvervssamarbejdspartnere med ønsker om fortsat godt samarbejde. Af Hanne L. Kristensen, seniorforsker, Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev Fotos: Eva S. K. Rosenqvist, seniorforsker, Afdeling for Havebrugsproduktion, Forskningscenter Årslev Nu er vi parate til at møde fremtidens udfordringer i form af fusion og andet, sagde Ole Callesen. Ved medarbejdernes gallafest blev afdelingsleder Ole Callesen det glade offer for aftenens underholdere.
Efteruddannelse kan føre til nye retninger i karrieren. Margit Styrbæk Jørgensen Af Janne Hansen Gennemførelse af en efteruddannelse i en alder af 40 år og efter 11 år i den samme stilling førte hende over i en helt anden bane. Hun har ikke et øjeblik fortrudt - tværtimod. Det er næsten noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg har bevist, at mit hoved fungerer, og jeg har lært selvdisciplin, siger den nu 45-årige Margit Styrbæk Jørgensen om sit sporskifte. Med en uddannelse som keramisk formgiver fra Skolen for Brugskunst i København pegede hendes fremtid ellers i retning af det kunstneriske. Men skæbnen og Margit Styrbæk Jørgensens vilje og villighed til at kaste sig ud i det ukendte ville noget andet. Fra ler til mink Det er næsten noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv. Jeg har bevist, at mit hoved fungerer, og jeg har lært selvdisciplin At man har en bestemt uddannelse eller træning er ikke ensbetydende med, at man skal holde sig slavisk til det samme spor gennem hele sin karriere. Margit Styrbæk Jørgensen, IT-medarbejder i Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø på Forskningscenter Foulum, er et lysende eksempel på, hvad der kan ske, hvis man tør gå nye veje. Efter uddannelsen i København kom hun i stedet for at arbejde med ler til at arbejde med mink. I 1988 blev hun ansat ved det daværende Statens Husdyrbrugsforsøg i Trollesminde, hvor hendes mand, Steen Møller, også lige netop havde fået job. Året efter blev forsøgene flyttet til Foulum og parret Margit og Steen flyttede med til Jylland. Margit Styrbæk Jørgensen var klar over, at det var nemmere at få job i forsøgsvirksomheden end at blive ansat som keramiker, hvor stillingerne ikke hænger på træerne. Og at begynde som selvstændig keramiker som nyuddannet uden erhvervserfaring var ikke hendes kop te. Jeg troede ikke nok på mig selv til at være selvstændig, siger hun. Derfor søgte og fik hun en stilling hos Danmarks 10 Personalebladet nr. 5 2005
blev uddannet som keramiker men endte som IT-medarbejder JordbrugsForskning i Foulum. Frem til 2000 arbejdede hun som forsøgstekniker på minkfarmen. I jobbet beskæftigede hun sig med fordøjelighedsforsøg, levering af data fra andre forsøg, opstilling af forsøgshold og styring af databasen med dyrenumre. Så begyndte en vis rastløshed at melde sig. Fra farm til skolebænk Jeg fik lyst til at tage en anden uddannelse. Jeg havde brug for udfordringer. Jeg nærmede mig de 40 år, Steen var blevet færdig med sin Ph.d. og så var det min tur, fortæller Margit Styrbæk Jørgensen. Hun kunne lide at arbejde med håndtering af data på minkfarmen, så hun valgte at blive datanom med sigte på at have andre arbejdsopgaver i Afdeling for Stalddrift. Datanom-uddannelsen er normalt opdelt i moduler, så man kan tage uddannelsen samtidig med at man passer et fuldtidsarbejde. Margit Styrbæk Jørgensen valgte dog at koncentrere sig fuldt ud om uddannelsen og tog et års orlov fra sit arbejde. Uddannelsen fandt sted i Esbjerg. På grund af den lange transporttid hver dag og fordi hun havde taget orlov, var hun meget engageret i studierne. Det er rart at se, hvor langt man kan nå med selvdisciplin, siger Margit Styrbæk Jørgensen. Da hun efter et år blev færdig med uddannelsen i 2001, var der ingen konkret udsigt til et job som datanom, og på minkfarmen var hun lige pludselig blevet overkvalificeret. Hun blev fyret som følge af besparelser, men fik et vikariat i Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø. En ny begyndelse Jeg var meget heldig at få vikariatet her, og at det blev til en fast stilling. Utrolig heldig. Det er præcist det, jeg vil lave. Databasen med dyrenumre var den røde tråd til mit nuværende arbejde. Udover uddannelsen har jeg lært meget på selve jobbet og er blevet specialiseret, siger en tilfreds Margit Styrbæk Jørgensen. Nu går hendes arbejde ud på at programmere i computersproget ASP, som via tilknytning til databaser bruges til at lave såkaldte dynamiske hjemmesider. Det dynamiske går ud på, at man kan udveksle oplysninger med databasen. På en ASP-side kan man for eksempel vise, hvordan vejret er lige nu, eller man kan gemme forskellige bruger-indtastninger. I de opgaver jeg har, skal man skal være opfindsom og kreativ for at finde en løsning. Så jeg arbejder stadigvæk med noget kreativt, selvom det ikke er keramik, siger Margit Styrbæk Jørgensen. Det er rart at give sig selv nogle udfordringer og se, at man kan leve op til dem. Det er dog også dejligt at køre på rygmarven. Faktisk kan jeg lide at skifte mellem de to, altså at få udfordringer men også at få opgaver hvor jeg er rutineret, så jeg ikke hele tiden er ny og famlende, siger hun. Efteruddannelse kan jeg kun anbefale. Det endte faktisk med at blive en nyuddannelse. Det er lidt fantastisk, hvad ét års uddannelse kan føre til, siger Margit Styrbæk Jørgensen. Personalebladet nr. 5 2005 11
Viden blev vist fra sin sjove og spændende side, da der blev holdt åbent hus i Foulum Forskningscenter Foulums farverige facetter Vejrgudernes humør blev bedre og bedre i løbet af dagen, da Danmarks JordbrugsForskning, Kvægbrugets Forsøgscenter og Agro Business Park holdt åbent hus lørdag, den 24. september på Forskningscenter Foulum. I hvert fald skinnede solen på de omkring 850 besøgende, der enten blev kørt i bus fra bygning til bygning eller selv vandrede rundt i det fine, lune vejr. Der var børn, og der var gamle. Der var forhenværende ansatte, nuværende ansatte og deres venner og familie, forhenværende landmænd, aktive landmænd, byfolk, landfolk og ganske almindelige nysgerrige folk. Alle vist store interesse for de talrige velforberedte stande, for dyrene, for mikroskoperne, maskinerne og forsøgsresultaterne. Var det smagsoplevelser man var ude efter, var der nok at tage fat på: øl, mælk, æbler, kalvekød, kartoffelchips alt sammen med relation til specifikke forsøg eller projekter. Man kunne køre på en Segway, hygge sig med en kalv, artsbestemme bakterier, prøve pelse, forsvinde i en labyrint og hoppe i halm. Hvem siger naturfag er kedelige? 12 Personalebladet nr. 5 2005
Af Janne Hansen Personalebladet nr. 5 2005 13
Lønnen går ind på NemKonto Sådan foregår en betaling via NemKonto Kvittering NemKonto Myndigheden Fejlmeddelelse ➀ ➁ ➂ Myndighedens pengeinstitut ➀ ➁ ➂ Myndigheden sender en betaling med CPR-nummer og uden kontonummer NemKonto kobler CPR-nummer med kontonummer og sender ordren videre Myndighedens pengeinstitut overfører pengene til borgerens konto Borger eller virksomhed Fremover vil lønnen blive indsat på en såkaldt NemKonto. Det gælder for alle offentlige ansatte, inklusiv alle DJF-ansatte. Den 7. november 2005 lyder startskuddet for et nyt fælles kontoregister for stat, amter og kommuner. Fra midt i oktober udsender Økonomistyrelsen et brev til alle borgere, som ikke allerede har indberettet en konto via nemkonto.dk eller via deres pengeinstitut. Brevet indeholder et forslag til din NemKonto og det vil typisk være din lønkonto. Der er i september 2005 lavet registeroverførsel fra SLS (Statens Lønsystem) til NemKonto. Ønskes denne konto ændret, kan det ske via NemKonto.dk (med Digital Signatur) eller pengeinstitut. Kan du acceptere det foreslåede kontonummer, skal du ikke foretage dig noget. Yderligere oplysninger kan hentes på Nemkonto.dk. Spørgsmål kan rettes til lønmedarbejderne i Personaleenheden. 14 Personalebladet nr. 5 2005
Nyt om navne Af Personaleenheden Maibritt Hjorth er ansat som Ph.d.-studerende i Afd. for Jordbrugsteknik fra og med 12. september 2005 til og med 11. september 2008. Rasmus Ory Nielsen er ansat som IT-medarbejder i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum, fra og med 15. august 2005. Bente Dahl Andersen er ansat som IT-sekretær i Driftsafdelingen, Forskningscenter Foulum, fra og med 19. september 2005 til og med 18. september 2007. Dongxian He er gæsteforsker i Afd. for Jordbrugsteknik fra og med 1 5. august 2005 til og med 15. juni 2006. Ane Marie Closter er ansat som studerende i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum, fra og med 1. september til og med 30. juni 2006. Juan Li er ansat som studerende i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum, fra og med 12. juli 2005 til og med 12. juli 2008. Lars Peter Sørensen er ansat som studerende i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum, fra og med 20. august 2005 til og med 30. juni 2006. Louise Buur Lund er ansat som studerende i Afd. for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Foulum, fra og med 8. august 2005 til og med 30. april 2006. Æresdoktor i staldklima Formand for Dyreværnsrådet Birte Lindstrøm Nielsen, forskningsleder i Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring, er udpeget af Justitsminister Lene Espersen som formand for Dyreværnsrådet. Birte Lindstrøm Nielsen er uddannet cand. agro. fra KVL med speciale i produktionsdyrs adfærd og velfærd og skrev sin Ph.d.- afhandling om svins adfærd ved University of Edinburgh. Søren Pedersen, agronom og afdelingsleder ved Afdeling for Jordbrugsteknik, modtog ved en ceremoni på Sveriges Lantbruksuniversitet i Uppsala 8. oktober hæderstitlen æresdoktor som anerkendelse for sit banebrydende arbejde for et bedre staldklima. Søren Pedersen har udviklet en metode til at måle dyrenes aktivitet i stalden uden at påvirke dyrene, og har arbejdet med døgnvariationer i dyrenes varmeproduktion, hvilket har stor betydning for behovet for ventilation. Professor i gylleteknologi Sven Gjedde Sommer, seniorforsker ved Afdeling for Jordbrugsteknik, er pr. 1. oktober 2005 ansat som forskningsprofessor i husdyrgødningsteknologi. Professoratet er oprettet i samarbejde mellem DJF og Syddansk Universitet. Professoratet skal understøtte uddannelse, forskning og innovation af nye teknologier til håndtering og forarbejdning af husdyrgødning. Torsdag 27. oktober kl. 14 på Forskningscenter Bygholm holder Søren Pedersen foredrag om højdepunkterne i gårsdagens og forventningerne til morgendagens forskning i staldklima. Personalebladet nr. 5 200515
Det sidste ord En epoke er forbi Arne Jensen er gået af som direktør for Danmarks JordbrugsForskning Det var en uge, der stod i Arne Jensens tegn. Det var den sidste uge i september og den sidste uge, at Arne Jensen fungerede som direktør for Danmarks JordbrugsForskning. Mens de smukke røde, gule og orange farver i efterårsløvet gjorde træerne i landskabet mere synlige, gjorde forskellige arrangementer på Foulum Arne Jensen meget synlig både indadtil og udadtil. Månedens sidste lørdag var der åbent hus på Foulum, og i den anledning stod Arne Jensen på talerstolen for at fortælle publikum om DJF s mål og visioner, og om vores bidrag til samfundets bedste gennem forskning, formidling og kommercialisering af viden. Få dage efter stod han på samme talerstol og orienterede de ansatte på Foulum om status for diskussionerne vedrørende et eventuelt nærmere samarbejde mellem DJF og KVL. Og så kom den, den sidste dag som direktør for DJF. En festdag, hvor folk fra nær og fjern strømmede til for at fejre Arne Jensen. Mændene fra landbrugets top holdt taler der roste, takkede og hyldede den direktør, der gennem årene stædigt har kæmpet DJF s sag. Fødevareminister, formænd, viceformænd, direktører, vicedirektører, rektorer, forskere, ansatte, en afgående direktør og en kommende direktør sippede vin, nippede hors d oeuvres og konverserede med hinanden i pauserne mellem de i alt syv taler, der blev holdt for Arne Jensen, inden dagens hovedperson selv gik på talerstolen og takkede for de pæne ord, de flotte gaver og det gode samarbejde med et hav af mennesker. I hans fem år som direktør nåede Arne Jensen at samarbejde med tre ministre, to bestyrelsesformænd, to departementschefer, to vicedirektører, en enkelt præsident og et utal af forskere, teknikere, ledere, chefer, tillidsrepræsentanter, bestyrelsesmedlemmer og embedsmænd. Arne Jensen har sat sit præg på mange ting: genomprojektet, Kvægbrugets Forsøgscenter, og modeller til måling af forskningens nytte for samfundet, for blot at nævne nogle få projekter. Sin store interesse for kunst har Arne Jensen ladet smitte af på Forskningscenter Foulum, som er strøet til med spændende skulpturer og malerier. Han har desuden foranlediget, at der kommer en skulptur foran hovedindgangen til Forskningscenter Foulum. Det er et kunstværk af Erik Varming en flot afskedssalut fra den kunstglade eksdirektør. At Arne Jensen er eks er ikke ensbetydende med, at han bliver pensionist på fuldtid. Han beholder sin e- mail adresse og får et kontor på Bygholm, hvorfra han vil udføre diverse opgaver. Hans Chr. Schmidt (V), Fødevareminister. Just Jensen, direktør for DJF og Jens Kampmann, bestyrelsesformand ved DJF. Af Janne Hansen Arne Jensen, afgående direktør for DJF Egon Noe, seniorforsker, og Kresten Tovborg (SF), MF. 16 Personalebladet nr. 5 2005