Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen
Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema om helbred, trivsel, livsstil mm. Spørgeskemaet er udviklet i surveysystemet skolesundhed.dk. På baggrund af besvarelserne udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14, og resultaterne for den enkelte skole behandles anonymt i rapporten. Denne udskolingsprofil beskriver resultaterne for 9. årgang i skoleåret 16-17. I skoleåret 16-17 var indskrevet 636 elever i 9. klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Heraf har 477 elever besvaret spørgeskemaet. Dermed er svarprocenten 75. 1 useriøs besvarelse er udgået af undersøgelsen. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette og evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark og med undersøgelser af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommunes Børne- og Ungepolitik er der fokus på læring, sundhed og trivsel og politikken udgør grundlaget for indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Rudersdal. I Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik og Alkoholpolitik er et særligt fokus på børn og unge i kommunen, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der leverer evidensbaseret viden om sundhedsfaglige temaer. 2
Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Hver femte har hovedpine en eller flere gange om ugen og hver tredje har haft ryggener en eller flere gange om ugen. 55% af pigerne og 30 % af drengene, har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Hver fjerde sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. 7 af 10 elever får morgenmad på alle skoledage, men hver 10. spiser aldrig morgenmad på skoledage og hver tredje pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever, der spiser morgenmad dagligt, trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 7 % har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 50 % dyrker motion dagligt eller næsten dagligt og 2% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige. 17 % svarer, at de aldrig drikker alkohol, og 67 elever eller 14 % svarer, at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere. 42 % af de elever, der drikker alkohol, oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker sidst de drak alkohol. 24 % fik alkohol af deres forældre. I skoleåret 16-17 er 4 % af eleverne i 9. klasse dagligrygere og 8% er festrygere. 2 af 3 elever har aldrig prøvet at ryge. Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash, har ligget mellem 8 og 17% de sidste 5 skoleår. I 16-17 er andelen 15% Forældrenes holdning til om deres børn må drikke alkohol og ryge, har indflydelse på elevernes forbrug af alkohol og tobak. Forbruget af alkohol og tobak er højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal Kommune, end for eleverne i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak har været faldende gennem flere år, men i skoleåret 16-17 er der sket en stigning i andelen af dagligrygere og i andelen, der har prøvet at ryge hash, i forhold til skoleåret 15-16. Alkoholforbruget er større, og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. I skoleåret 17-18 vil vi have særligt fokus på udskolingselevernes søvn og kostvaner. 3
Trivsel og helbred Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. 96 % af eleverne svarer, at de er tilfredse med deres liv, 95 % svarer, at de er glade for sig selv, og 96 % har gode forventninger til fremtiden.39% af eleverne svarer, at de har det rigtig godt i skolen, 53% har det rimeligt godt og 8% svarer, at de ikke har det så godt. Knap 1% (eller 4 elever) svarer, at de slet ikke har det godt i skolen. 61% af eleverne har det rigtig godt derhjemme, 32% har det rimeligt godt og 6% svarer, at de ikke har det så godt. Knap 1% (eller 4 elever) svarer, at de slet ikke har det godt derhjemme. 64% af eleverne svarer, at de har det rigtig godt med vennerne/i fritiden, 32% har det rimeligt godt og 3% svarer, at de ikke har det så godt. ½ % (eller 3 elever) svarer, at de slet ikke har det godt med vennerne/i fritiden. 76 % vurderer deres eget helbred som godt, men hver femte har hovedpine en eller flere gange om ugen og hver tredje har haft ryggener en eller flere gange om ugen. 7 % af pigerne og 3% af drengene har hovedpine hver dag 42 % har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Det er især pigerne, som bruger medicin. Således svarer 55 % af pigerne og 30 % af drengene, at de har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at de ældste skolebørn sover 8-10 timer per nat. I skoleåret 16-17 sover 9. klasseleverne i Rudersdal i gennemsnit knap 8 timer på et hverdagsdøgn og dermed i underkanten af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hver fjerde sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. 2% sover dårligt eller uroligt hver nat. 7 % af 9. klasseleverne svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel var 10 % i 15-16, 8 % i 14-15, 8 % i 13-14 og 12 % i 10-11. På landsplan svarer 5% af eleverne i 16-17, at de ikke har voksne at tale med. Ifølge forebyggelsespakken om mental sundhed er der klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og faktorer som dårlig selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet. 84% af eleverne svarer, at de har fået MFR vaccinationen og 81% af pigerne svarer, at de har fået HPV vaccinationen. Disse tal svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan. De fleste elever i 9. årgang skoleåret 16-17 er født i 01. 4
Motion Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion, så du bliver svedig eller forpustet? 50 % af eleverne svarer, at de dagligt eller næsten dagligt får motion, så de bliver forpustede eller svedige, mens 2 % sjældent eller aldrig dyrker motion. Det er især drengene, der er fysisk aktive. 55 % af drengene og 44 % af pigerne dyrker daglig motion. 69% af drengene og 58% af pigerne vurderer deres fysiske form som god eller meget god. I forbindelse med folkeskolereformen er skoledagene blevet længere, og det kan betyde færre muligheder for motion i fritiden, men reformen indebærer også, at eleverne skal deltage i bevægelse og motion på alle skoledage. I denne undersøgelse er eleverne blevet spurgt, om de har mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge sig i skolen, indendørs og udendørs. 39% svarer, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at bevæge sig indendørs og 73% svarer, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at bevæge sig udendørs i skolen. 17% svarer, at de slet ikke har mulighed for at bevæge sig indendørs og 6% svarer, at de slet ikke har mulighed for at bevæge sig udendørs i skolen. Eleverne bliver også spurgt om aktivitet i fritiden. 48% svarer, at de dyrker sport flere gange om ugen i deres fritid. 24% dyrker sport en gang om ugen og får motion i hverdagen ved at cykle eller gå. 10% svarer, at de mest har stillesiddende aktiviteter i fritiden. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger, at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for, hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 5
Procent Måltider Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du morgenmad, før du skal i skole? 64 % af pigerne og 73 % af drengene få morgenmad på alle skoledage. 10 % af både piger og drenge får aldrig morgenmad på skoledage. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og elevernes trivsel. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage, trives dårligere i skolen og har flere søvnproblemer og mere hovedpine end de elever, der får morgenmad hver dag. 50 45 40 35 30 25 15 10 5 0 43 Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal 16-17 27 7 47 37 18 13 11 31 spiser morgenmad alle skoledage Spiser aldrig morgenmad på skoledage Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for, at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser, som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle, er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. 6
Procent Rygning 475 elever har besvaret spørgsmål om rygning. 67 % har aldrig røget. 4 % var dagligrygere og 8 % festrygere svarende til 21 dagligrygere og 40 festrygere. Den gennemsnitlige alder ved rygedebut var 14 år og 7 måneder Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 5 skoler er der ingen dagligrygere, og 15 af de 21 dagligrygere er samlet på tre skoler. Rygerne bliver spurgt, om de ønsker rygestop: Af de 61 elever, der ryger, ønsker 13 % rygestop, 48 % overvejer rygestop og 39 % ønsker ikke at stoppe med at ryge. 80 70 60 50 40 30 10 0 Udvikling rygning 11-16 9. årgang Rudersdal Kommune 69 71 67 58 60 60 8 8 10 8 8 8 8 4 Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt 2 2 2 4 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 I skoleårene 11-12 til 15-16 har der været en stigning i andelen af 9. klasseelever, der aldrig har røget, mens andelen af dagligrygere og festrygere har ligget nogenlunde stabilt. I skoleåret 16-17 er der sket en stigning i andelen af dagligrygere og et let fald i andelen, der aldrig har prøvet at ryge. I en undersøgelse fra 16 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier), svarer 8 % af de elever, der er 16 år eller derunder, at de ryger dagligt og 23 % ryger lejlighedsvist. 7
Procent Procent 90 80 70 60 50 40 30 10 0 4 Må du ryge for dine forældre? 9. årgang Rudersdal Kommune 16-17 5 Ja 11 43 82 65 Nej 56 48 Aldrigrygere Festrygere Tidligere rygere Dagligrygere I denne undersøgelse er der fokus på forældrenes holdning til børnenes rygevaner. Spørgsmålet lyder: Må du ryge for dine forældre? Svarmulighederne er: Ja, Nej, Mine forældre er uenige eller Ved ikke. Besvarelserne viser, at der er markant forskel på forældres holdning set i forhold til om børnene er rygere. 48% af dagligrygerne svarer, at deres forældre ikke vil have, at de ryger. De tilsvarende tal er 65 % for festrygere og 82% af de elever, der ikke har prøvet at ryge. 100 90 80 70 60 50 40 30 10 0 Hash og vandpibe i forhold til rygning 9. ågang Rudersdal Kommune 16-17 3 6 48 55 76 90 Aldrigrygere Festrygere Dagligrygere Prøvet hash Prøvet vandpibe Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash og vandpibe blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal. 3 % af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 76 % af dagligrygerne og 48 % af festrygerne har prøvet hash. 6 % af de, der aldrig har røget, har prøvet vandpibe, mens 90 % af dagligrygerne og 55 % af festrygerne har prøvet vandpibe. 8
Procent 90 80 70 60 50 40 30 10 0 Trivsel ikkerygere i forhold til dagligrygere 9. årgang Rudersdal Kommune 16-17 37 19 Skolen. Trives rigtig godt 65 24 Hjemme.. Trives rigtig godt 60 81 Venner. Trives rigtig godt 53 19 Motion dagligt/næsten dagligt Aldrig røget Dagligryger Der er sammenhæng mellem rygevaner og elevernes trivsel. De elever, der ryger dagligt, trives dårligere i skolen og hjemme og får mindre motion end de elever, der ikke ryger. De elever, der ryger dagligt, trives bedre med deres venner end de elever, der ikke ryger. Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger, at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge, uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. I følge lov om røgfri miljøer er det fra august 12 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret 12-13 er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. I Danmark skal man i følge lovgivningen være fyldt 18 år for at købe tobaksvarer. Vi har ikke spurgt de 15-16 årige rygere i Rudersdal, hvor de får tobak fra, men det kan være et fokuspunkt i fremtidige undersøgelser. 9
Procent Alkohol Spørgsmålet lyder: Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? I skoleåret 16-17 har 477 elever besvaret spørgsmålet. 17 % svarer, at de aldrig drikker alkohol, og 67 elever eller 14 % svarer, at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere. Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? 9. årgang Rudersdal Kommune 16-17 1% Aldrig 13% 17% Sjældnere end en gang om måneden Højst en gang om måneden 41% 13% 15% 2-4 gange om måneden 2-3 gange om ugen 4 gange om ugen eller oftere 377 elever svarer, at de har prøvet at drikke en hel genstand, De var i gennemsnit 14,2 år første gang, de gjorde det. 77 elever svarer, at de var 13 år eller derunder første gang de drak en hel genstand. De fleste elever i 9. klasse er ikke fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra, sidst de drak alkohol. Heraf oplyser 42 %, at de selv købte alkohol og 24 % fik alkohol af forældre. 73 % angiver, at de må drikke alkohol for deres forældre og 12 % at de ikke må drikke alkohol for deres forældre. 60 40 0 Må du drikke alkohol for dine forældre? 9. årgang Rudersdal Kommune 16-17 9 57 Drikker ikke alkohol 16 2 Drikker alkohol 2x om ugen eller mere Ja Nej Forældrenes holdning har indflydelse på deres børns alkoholvaner 10
Procent Har du prøvet at være fuld? 9. årgang. Udvikling 09 til 15 Udskolingsundersøgelsen Rudersdal Kommune 45 40 35 34 39 38 09-10 10-11 11-12 30 25 15 10 5 15 18 27 27 17 9 5 6 2 5 4 12-13 13-14 14-15 15-16 0 Aldrig fuld Fuld hver uge Siden 09 er der sket et fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Der er ikke sammenlignelige data fra undersøgelsen i skoleåret 16-17 da spørgsmål om alkohol er anderledes formuleret i forhold til tidligere skoleår. Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger, at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende, og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de 16- årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Ifølge forebyggelsespakken er de metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge, begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 11
Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Andelen af elever i 9. klasse, der svarer, at de har prøvet at ryge hash, har i nogle år ligget stabilt på 14-17 % I skoleårene 14-15 og 15-16 var niveauet lavere. I skoleåret 16-17 476 elever besvaret spørgsmålet. 85% har aldrig røget hash. 9% af pigerne og 21 % af drengene (i alt 75 elever) svarer, at de har prøvet at ryge hash. Heraf har 45 prøvet 1-2 gange og 12 har prøvet 3-5 gange. 30 Har du prøvet at ryge hash? Udvikling 9. årgang Rudersdal 19-16 25 24 09-10 15 10 15 14 17 14 9 8 15 10-11 11-12 12-13 13-14 5 0 Prøvet hash 14-15 15-16 16-17 I en undersøgelse fra 16 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier) svarer 24 % af de, der er 16 år eller derunder, at de har prøvet hash. Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal. 3 % af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 76 % af dagligrygerne og 48 % af festrygerne har prøvet hash. 12
Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger, at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen 16-19 år, og hovedparten af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash således, at der er en større andel, der ryger hash, blandt de der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Ifølge forebyggelsespakken er der stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 13
Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. i Surveysystemet skolesundhed.dk. På baggrund af elevernes besvarelser udarbejdes der en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. I skoleåret 16-17 har 6296 9. klasselever fra kommuner i hele Danmark besvaret spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for hele landet sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9. klasseeleverne fortsat markant større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig drikker alkohol og flere, der drikker alkohol 2 eller flere gange om ugen. Der er 12 % rygere i Rudersdal mod 8 % i de andre kommuner. 80 70 60 50 40 30 10 0 Rudersdal sammenlignet med Danmark 9. årgang 16-17 75 67 32 22 17 14 16 19 7 8 4 3 5 8 Rudersdal Danmark 14
Sundheds- og forebyggelsespolitik Rudersdal I både Sundheds- og forebyggelsespolitikken og Alkoholpolitikken er der et særligt fokus på kommunens børn og unge, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12 % til højst 7 %. I skoleåret 16-17 er det 7 % af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. I skoleåret 15-16 var det 10 %. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion, falder fra 7 % til højst 4 %. Dette mål er nået i skoleåret 16-17, hvor 2 % af eleverne svarer, at de sjældent eller aldrig dyrker motion i fritiden. I skoleåret 15-16 var andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion 6 %. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever, som ryger i 9. årgang, falder fra 22 % til højst 15 %. Dette mål blev nået i skoleåret 13-14, hvor 12 % af eleverne svarede, at de var rygere. I skoleåret 16-17 er det stadig 12 %, der svarer, at de er rygere. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde, reduceres fra 85 % i 10 til højst 75 % i 16. Dette mål blev opnået i skoleåret 11-12, hvor 73 % af de unge havde prøvet at være fuld. I skoleåret 15-16 var andelen, der har prøvet at være fuld, faldet til 62 %. I skoleåret 16-17 er eleverne ikke blevet spurgt, om de har prøvet at være fulde. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut (fuld første gang) var 14,2 år i skoleåret 15-16, en svag stigning i forhold til de to foregående skoleår, hvor det i skoleåret 14-15 var 14,1 år og i 13-14 var 14,0 år. I skoleåret 16-17 var eleverne ikke spurgt, hvornår de var fulde første gang, men de var i gennemsnit 14,2 år første gang, de drak en hel genstand, Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash, falder fra 14 % i skoleåret 11-12 til højst 8 %. Dette mål blev nået i skoleåret 15-16, hvor 8 % af de unge i 9. årgang havde prøvet at ryge hash. I skoleåret 16-17 er andelen, der har prøvet hash 15% 15
Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune 15-16 Skole 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Rudersdal 15-16 Morgenmad hver dag 82 73 69 75 61 82 45 76 61 76 87 81 74 % Aldrig morgenmad 0 6 13 6 8 4 18 8 21 7 0 8 8 % Selvvurderet helbred 91 73 87 72 59 84 54 76 76 74 80 83 77 % godt /virkeligt godt Motion hver dag 25 15 21 17 27 39 27 26 17 30 31 22 25 % Motion Sjældent/aldrig Fuld mindst hver måned Fuld hver uge 3 6 5 0 2 2 18 5 10 19 0 11 6 % 36 37 41 17 57 35 27 26 32 14 38 42 34 % 3 4 8 0 10 2 9 3 0 5 0 3 4 % (inkluderet i ovenstående) Har aldrig været fuld 31 42 38 56 18 28 27 46 25 57 54 28 38 % Ryger cigaretter dagligt 0 8 3 0 8 0 0 0 0 2 0 3 2 % Ryger til fester 3 8 8 8 24 5 9 10 7 2 0 6 8 % Har aldrig røget 88 77 74 83 43 67 73 75 64 81 53 64 71 % Har prøvet vandpibe 21 21 13 22 63 32 27 26 25 29 43 22 29 % Har prøvet at ryge 3 12 3 6 18 4 18 11 0 5 0 8 8 % hash Elevbesvarelser i alt 493 Resultaterne angivet i procent 16
Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune 16-17 Skole 1 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Rudersdal 16-17 Morgenmad hver dag 67 74 77 57 80 65 84 60 60 63 79 72 69% Aldrig morgenmad 14 5 8 5 7 6 10 15 10 24 0 5 10% Selvvurderet helbred godt Motion dagligt eller næsten dagligt Motion Sjældent/aldrig Har det rigtig godt i skolen Fuld den sidste måned Fuld 3-5 gange eller mere i sidste måned 68 79 94 67 90 69 64 70 - - 93 74 76% 51 68 61 48 36 48 55 43 36 51 43 44 50% 0 2 4 0 0 6 7 1 2 2 5 0 2% 24 36 42 19 57 38 42 44 32 34 47 50 39% 24 33 42 57 43 42 35 36 78 41 26 30 40% 14 8 15 0 29 10 6 11 29 7 5 0 10% (inkluderet i ovenstående) Drikker aldrig alkohol 35 18 31 19 13 9 7 14 2 17 26 22 17% Ryger cigaretter dagligt 6 2 0 10 3 0 3 5 0 0 0 4% Ryger til fester 4 12 12 10 10 10 0 9 7 10 16 5 8% Har aldrig røget 82 75 73 76 47 77 65 61 44 66 68 72 67% Har prøvet vandpibe 16 12 19 24 27 10 10 24 59 15 16 30 22% Har prøvet at ryge 14 12 8 24 16 13 15 24 12 16 14 15% hash Elevbesvarelser i alt 477 Resultaterne angivet i procent 17
Baggrundsmateriale Sundhedsprofiler for 9. årgang Rudersdal kommune 10-11 til 15-16 Sundhedsprofil 9. årgang Danmark 16-17. Skolesundhed.dk Undersøgelse af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune. 16 Børne- og Ungepolitik; Rudersdal Kommune 15 5 veje til et godt liv. Rudersdal Kommune 15 Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 12 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 12 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 12 og 13 18
RUDERSDAL KOMMUNE Juli 17 Børneområdet-Sundhedstjenesten Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen