Indholdsfortegnelse Hovedstruktur og retningslinjer...1/139

Indholdsfortegnelse Hovedstruktur og retningslinjer...1/139 1. Byer...2/139 1.1 Bymønster...3/139 1.2 Byudvikling...7/139 1.3 Detailhandel...13/139 2. Trafik og transport...18/139 2.1 Vejnet...19/139 2.2 Stinet...22/139 2.3 Kollektiv trafik...24/139 2.4 Trafiksikkerhed...27/139 2.5 Flyveplads...30/139 3. Energi og affald...32/139 3.1 Vindmøller...33/139 3.2 Højspændingsforbindelser...39/139 3.3 Affaldsanlæg...42/139 3.4 Varmeforsyning...45/139 4. Turisme og fritid...49/139 4.1 Sommerhusområder...50/139 4.2 Hotel, feriecentre mv...52/139 4.3 Campingpladser...56/139 4.4 Lystbådehavne...59/139 4.5 Golfbaner...61/139 4.6 Motor og skydebaner...63/139 4.7 Sejlads på vandløb og søer...65/139 4.8 Kolonihaver...67/139 5. Jordbrug, skov og fiskeri...69/139 5.1 Jordbrug...70/139 5.2 Skovrejsning...75/139 5.3 Skovrejsning uønsket...79/139 5.4 Fiskeri...81/139 6. Miljøbelastende virksomheder og anlæg...83/139 6.1 VVM pligtige anlæg...84/139 6.2 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav...86/139 6.3 Støjende virksomheder og anlæg...89/139 7. Natur...92/139 7.1 Int. naturbeskyttelsesområder...93/139 7.2 Særlige naturområder...96/139 7.3 Naturområder...100/139 7.4 Økologiske forbindelser...104/139 8. Landskab...108/139 8.1 Områder med særlig landskabelig værdi...109/139 8.2 Større sammenhængende landskaber...112/139 9. Kystnærhedszonen...115/139 9.1 Kystnærhedszonen...116/139 10. Geologi...122/139 10.1 Geologisk værdifulde områder...123/139 11. Lavbundsarealer...126/139 i

Indholdsfortegnelse Hovedstruktur og retningslinjer 11.1 Lavbundsarealer...127/139 12. Kulturværdier...130/139 12.1 Værdifulde kulturmiljøer...131/139 12.2 Kirker...136/139 ii

Hovedstruktur og retningslinjer Planloven Her finder du kommuneplanens bestemmelser for de temaer, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for i henhold til Planlovens 11a. Bestemmelserne er opdelt i følgende 12 temaer: 1. Byer 2. Trafik og Transport 3. Energi og affald 4. Turisme og fritid 5. Jordbrug, skov og fiskeri 6. Miljøbelastende virksomheder og anlæg 7. Natur 8. Landskab 9. Kystnærhedszonen 10. Geologi 11. Lavbundsarealer 12. Kulturværdier Sådan læses afsnittet: Hvert af de 12 temaer indeholder ét eller flere emner. For hvert emne findes en hovedstruktur om emnet, et kort om emnet, en beskrivelse af emnets retningslinjer med tilhørende redegørelse, en beskrivelse af emnets bæredygtighed og den tilhørende lovgivning. Print afsnittet: Under Print er det muligt at udskrive den samlede plan og/eller enkelte afsnit. Dette link giver mulighed for at udskrive en pdf fil af afsnittet "Hovedstruktur og retningslinjer". hovedstrukturogretningslinjer.pdf (3.2 MB) 1/139

1. Byer Kommuneplanens bestemmelser for byer: I dette tema finder du kommuneplanens bestemmelser for byer. Bestemmelserne omfatter retningslinjer for bymønster, byudvikling og detailhandel i kommunen. Sådan læses afsnittet: Emnet er opbygget af en hovedstruktur og retningslinjer med tilhørende redegørelse og kort. Hovedstrukturen beskriver formål, indhold og kriterier for den konkrete udpegning. Emnets bæredygtighed og tilknyttede lovgivning beskrives også. Kommuneplanen skal indeholde: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af arealer til byudvikling og forskellige byfomål samt retningslinjer for detailhandelsstrukturen. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og administration. Konkrete ansøgninger kan være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Klik på et emne: For at komme videre til bestemmelserne skal du klikke på et af emnerne under "Byer" i venstre menu. Her finder du Byrådets udviklingsmål: Du kan finde Byrådets udviklingsmål for by og landdistrikter ved at klikke her eller på "Udviklingsmål" i den blå bjælke øverst på siden. 2/139

1.1 Bymønster Hovedstruktur Formålet med fastlæggelsen af et bymønster og udarbejdelsen af retningslinjer for bymønsteret er: at udvikle byerne i samspil med hinanden, at den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kvaliteter, at byerne bidrager forskelligt og hensigtsmæssigt til udviklingen af arbejdspladser, bosætning samt offentlig og privat serviceforsyning, så der inden for kommunen sikres rimelig adgang til service og arbejdspladser, at erhvervsudviklingen fremmes primært i egnshovedbyen for at sikre dynamik og innovationskraft, mens lokalt orienteret erhverv og iværksætteri også kan lokaliseres i de øvrige byer, og at byernes og landskabernes eksisterende værdier understøttes ved at bosætning og levesteder ikke spredes til nye bebyggelser eller større udvidelser af landsbyer. Planloven Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen Regional Udviklingsplan Plan og Bæredygtighedsstrategi 2007 Bymønsteret i kommunen blev fastlagt i Plan og bæredygtighedsstrategi 2007. Der er i forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2009 foretaget en mindre ændring, således at: Aars er egnshovedby, Løgstør, Farsø og Aalestrup er områdebyer, Gedsted, Hornum og Ranum er lokalbyer og 22 landsbyer er afgrænset. Bymønsterets opdeling understreger, at byerne er forskellige og repræsenterer hver sine styrkesider og særlige udviklingsbehov. Aars er med ca. 7.869 indbyggere den største by i kommunen. Byen adskiller sig også fra de øvrige byer ved at have et langt større og bredere udbud m.h.t. uddannelse, erhverv, handel, service og kulturtilbud. Væsentlige regionale funktioner for Aars er uddannelsesmiljøet og en betydelig udvalgsvarehandel samt et aktivt og betydelig erhvervsliv også inden for væksterhverv. Byens regionale erhvervsrolle er knyttet til handel og industri, hvor agroindustri spiller en rolle for erhvervsprofilen. Byens bosætningsrolle er både knyttet til oplandsbosætning og til regional bosætning mellem større byer. Byen har de seneste år haft en markant øget bosætning. Det er væsentligt for egnen, at byen fortsat kan tilbyde et bredt udvalg af uddannelser til understøtning af ungdomsmiljøer samt højt niveau af 3/139

overordnede servicetilbud. Løgstør er med ca. 4.478 indbyggere den 2. største by i kommunen. Byen har siden år 1900 været købstad. Løgstør er hjemsted for 2 internationale koncerner, og derved er byens regionale erhvervsrolle knyttet til enkelte betydelige industrivirksomheder. Øvrigt erhverv knytter sig til mere lokalt orienteret service, byggeri og handelsvirksomheder. Bosætningsmæssigt kan Løgstør bidrage til kommunen med udnyttelse af de bykvalitetsmæssige styrker i form af byens og fjordens kvaliteter. Farsø er med ca. 3.302 indbyggere den 3. største by i kommunen. Byen spiller i kraft af sygehuset en speciel servicerolle. Byens erhvervsrolle vil primært være knyttet til service og handel for området samt fortsat udvikling i eksisterende virksomheder med specielle erhvervskompetencer. Aalestrup er med ca. 2.793 indbyggere den 4. største by i kommunen. Byen er en gammel stationsby med lokalt service og kulturudbud. Byen har en rolle som lokal handelsby for den sydligste del af kommunen. Byens erhvervsrolle er lokal med enkelte regionalt orienterede virksomheder. Gedsted med ca. 967 indbyggere, Hornum med ca. 977 indbyggere og Ranum med ca. 1.167 indbyggere er byer, hvor der lokalt skal skabes udvikling for at fastholde eksisterende serviceniveau og for at sikre løbende vedligeholdelse af byernes kvaliteter. Der er i alle tilfælde tale om byer, der både er afhængige af arbejdspladser og servicetilbud i de øvrige byer. 22 af kommunens mindre bysamfund er afgrænset i kommuneplanen og defineres som landsbyer: Aggersund, Blære, Brøndum, Fandrup, Fjelsø, Gundersted, Havbro, Hvalpsund, Overlade, Skarp Salling, Simested, Skivum, Strandby, Ullits, Vegger, Vesterbølle, Vester Hornum, Vindblæs, Vilsted, Vognsild, Østerbølle og Østrup. Dertil kommer en række mindre lokalsamfund, der ikke er afgrænset i kommuneplanen. Kort 4/139

Retningslinjer og Redegørelse 1.1.1 Bymønsteret er grundlaget for arealudlæg til byformål og egentlig byudvikling. 1.1.2 Offentlige og private servicefunktioner, der har hele kommunen som opland, skal lokaliseres i egnshovedbyen Aars og i områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup. Redegørelse 1.1.1: Byerne i kommuneplanens bymønster skal samlet kunne betjene oplandets befolkning med servicefunktioner og danne grundlag for udvikling af bymæssige og erhvervsmæssige funktioner, som bredt dækker byernes og oplandets behov. Målet er ikke, at alle byerne i bymønsteret skal have samme indhold og udvikling. Byerne i bymønsteret er forskellige og repræsenterer hver sine styrkesider og særlige udviklingsbehov. Denne forskellighed skal udnyttes, idet understøttelse af særlige styrkesider i byerne kan medvirke til styrkelsen af såvel nærliggende byer som egnen generelt. Udgangspunktet er at understøtte egnshovedbyen Aars samt områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup og fordele funktionerne hensigtsmæssigt mellem dem, jf. retningslinje 1.2.1. Redegørelse 1.1.2: De kommunale lokaliseringshensyn skal indgå i en samlet afvejning med de sektorhensyn, som de pågældende anlæg og funktioner vil have, og i sammenhæng 5/139

med de omtalte byers særlige roller og udviklingspotentialer. Fx skal placering og udbygning af skoler foregå med vægt på mulighederne for at sikre en attraktiv og velkvalificeret skoleforsyning. For institutioner skal der foregå en afvejning mellem de lokale behov for nærservice og muligheden for at understøtte et større opland. For udlæg af erhvervsområder betyder det, at der i alle lokalbyer kan udlægges erhvervsområder til lokalt erhverv, mens der i egnshovedbyen og områdebyerne kan udlægges egentlige erhvervsområder. Bæredygtighed Byrådet ønsker at tilgodese alle egne/byer i kommunen. Det er efter Byrådets opfattelse ikke ønskeligt at forestille sig en ensartet udvikling af alle egne og alle byerne i bymønsteret. Byudviklingen i kommunen tager udgangspunkt i byernes og landsbyernes forskellighed herunder byernes styrkepositioner og værdier, og hvilke muligheder det på et bæredygtigt grundlag giver på sigt. Byudvikling, igangsættelse af nye byprojekter og bevaringsprojekter skal koordineres og foregå i dialog med borgerne. Retningslinjerne vedrørende bymønsteret er udarbejdet i medfør af Planlovens 11, stk. 2 og 11a, nr. 2. 6/139

1.2 Byudvikling Hovedstruktur Formålet med retningslinjerne for byudviklingen er: at byerne skal udvikles i overensstemmelse med deres rolle i bymønsteret, at byudviklingen skal foregå i balance med øvrige arealinteresser, at byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag, at byerne skal omdannes og udvikles i respekt for deres historie og bynære landskab, at udvikling i de mindre byer skal afpasses lokale behov og kvaliteter, og at spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land skal undgås. Byudvikling foregår både ved byomdannelse af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder til bebyggelse i byernes udkanter. Den gode byudvikling sikrer løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidigt med at byernes udvidelse sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse af råstofressourcer. Planloven Bekendtgørelse nr. 1517 af 14/12 06 om miljøregulering af visse aktiviteter ( 5) Cirkulære nr. 35 af 03/06 05 om jordbrugsparceller Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen Vejl. om støj fra veje Håndbog om miljø og planlægning Byrådet ønsker at tilgodese følgende byudviklingsprincipper ved udlæg af nye byvækstarealer: Samlet udvikling Indefra bymidten ud mod det åbne land Omdannelse før nyinddragelse I respekt for kulturmiljøer og bykvaliteter Ikke i særlige naturområde Ikke i råstofområder Ikke i konflikt med grundvandsressourcen Ikke i kystnærhedszonen Ikke i beskyttet natur Ikke på tværs af overordnede veje Ikke i fredninger Ikke i internationale beskyttelsesområder Ikke i økologiske forbindelser Ikke i lavbundsområder Der kan planlægges for bebyggelse ved landsbyer i landzone, herunder også jordbrugsparceller. Udbygningen skal primært ske i form af udfyldning i og afrunding af landsbyerne mod det åbne land og må ikke udhule grundlaget for egentlig byudvikling i kommunens egnshovedby, områdebyer og lokalbyer. Der kan endvidere etableres jordbrugsparceller ved lokalbyerne Gedsted, Ranum og Hornum. 7/139

Af den statslige udmelding til kommunerne er det et krav, at arealer til byvækst skal udlægges med omtanke af hensyn til arealressourcerne, og at rummeligheden i eksisterende arealudlæg reduceres. Der er efter vurdering af det hidtidige arealforbrug fastlagt en samlet ramme på 305 HA for arealudlæg i hele kommunen til bolig og erhvervsformål. Rammen svarer til kommuneplanens 12 årige tidshorisont. Kort Retningslinjer og Redegørelse 1.2.1 Arealer til egentlig byudvikling skal foregå i byzone ved byerne i bymønsteret. 1.2.2 Ved planlægning af byudvikling skal tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Byudvikling skal normalt ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde. 1.2.3 Ledige arealer udlagt til byformål må ikke overskride de enkelte byers rammer til bolig og erhvervsudvikling. 1.2.4 Arealer til byudvikling i tilknytning til det overordnede vejnet skal udlægges og planlægges på en hensigtsmæssig måde. 1.2.5 I landsbyer i landzone kan der ske en mindre byudvikling, såfremt der kan dokumenteres et behov. 1.2.6 I eller i tilknytning til landsbyer og lokalbyer med mindre end 1.500 indbyggere kan der planlægges for jordbrugsparceller. 8/139

Redegørelse 1.2.1: Byudviklingen skal foregå i egnshovedbyen, områdebyerne og lokalbyerne. Byudvikling foregår både ved omdannelse af eksisterende byområder og ved udlæg af nye områder til bebyggelse i byernes udkanter. Der udlægges arealer til byomdannelse i Aars i det centrale område mellem Markedsvej og Vestre Boulevard samt i Løgstør i en del af erhvervsområdet øst for Limfjordsvej. Den gode byudvikling sikrer løbende udbygning og vedligeholdelse af byernes kvaliteter, samtidigt med at byernes udvidelser sker i overensstemmelse med interesserne for beskyttelse af grundvand, kystzone og naturen samt udnyttelse af råstof og jordbrugsressourcer herunder også at der skabes gode og attraktive boligarealer og velplacerede erhvervsområder. Hovedreglen er, at byernes udvikling skal foregå på de udlagte byvækstarealer. Der kan dog opstå særlige planlægningsbegrundelser for, at også andre arealer bør inddrages. Større ændringer i forhold til de udlagte byvækstområder vil forudsætte et kommuneplantillæg. Indenfor kystnærhedszonen skal nye byzoneudlæg til beboelse fastholdes til helårsbeboelse se retningslinje 9.1.5. Særligt for Hvalpsund som landsby gælder, at byen har potentialer for mindre bosætning, da den indeholder kulturmiljøer og har enestående beliggenhed ved Limfjorden. Redegørelse 1.2.2: Ved inddragelse af nye arealer til byformål skal der tages betydelige hensyn til de interesser, der er knyttet til det åbne land, herunder landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, landskabelige, kulturhistoriske samt natur og miljømæssige interesser i de pågældende områder. Arealer der indgår i kommuneplanens naturområder eller områder af særlig landskabelig eller geologisk værdi, må kun i særlige tilfælde bebygges jf. retningslinje 7.2.2, 7.3.1, 8.1.1 og 10.1.1. Ved udlæg af arealer til byformål skal det sikres, at arealanvendelsen ikke fører til forurening af grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser. Det er karakteristisk ved det danske landskab, at der er et forholdsvis skarpt skel mellem det åbne land og byområderne. Dette er en kvalitet, der skal bevares. Ved at opretholde dette skel bevares åbne landskaber nær byerne, der blandt andet bruges af bybefolkningen til rekreative formål. For landbruget betyder skellet større investeringssikkerhed og bedre 9/139

udviklingsmuligheder. Redegørelse 1.2.3: Det skal i kommuneplanlægningen sikres, at der ikke udlægges større arealer til byudvikling, end der forventes at blive brug for i den 12 årige planperiode. Udlæg af arealer til byudvikling skal være begrundet med faktiske behov vha. dokumentation over omfanget af eksisterende ledige arealer til byudvikling sammenholdt med opgørelser over og dokumentation for det forventede behov for inddragelse af nye arealer til byformål inden for planperioden, jf. Planlovens 11, stk. 1. I takt med at arealudlæggene ved en by udnyttes, kan der udlægges nye arealer indenfor de givne rammer. Rammerne for de enkelte byer er opdelt i bolig og erhvervsrummelighed og fremgår af dette bilag rummelighed_byudvikling.pdf (12.5 KB) Forventningerne til arealbehovet ved de enkelte byer, er fastsat på baggrund af den hidtidige udvikling og byens fremtidige rolle i det kommunale bymønster. Sker der over en længere sammenhængende periode en betydelig større udvikling, enten på grund af et særligt stort boligbyggeri, en særlig stor erhvervstilvækst eller på grund af etablering af en særligt arealkrævende virksomhed, vil den nødvendige justering af de løbende rammer forudsætte kommuneplantillæg. Redegørelse 1.2.4: Vejnettet har stor betydning ved planlægning af byudvikling. Det skal knytte byerne sammen og give adgang til de øvrige dele af kommunen. Retningslinjen skal derfor sikre, at nye byområder kan vejbetjenes på hensigtsmæssig måde. Den endelige afstand mellem det overordnede vejnet og arealudlæg til byudvikling fastlægges i forbindelse med en konkret planlægning ud fra en afvejning af den konkrete byudvikling i forhold til trafiksikkerhed, landskabelige og støjmæssige forhold jf. Miljøstyrelsens vejledning om støj samt håndbog om miljø og planlægning. Byudvikling på begge sider af veje, der indgår i det overordnede vejnet bør undgås, idet byudvikling på begge sider af en overordnet vej vil medføre lokal trafik på langs og tværs af vejen. Herved vil fremkommeligheden for den overordnede trafik blive nedsat, og trafiksikkerheden forringet for specielt de bløde trafikanter. Samtidig kan der opstå unødige og betydelige støj og øvrige miljøgener samt barrierevirkninger i den omkringliggende bebyggelse. Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af 10/139

infrastrukturen, herunder også mulighed for kollektiv trafikbetjening. Ved ansøgninger om bygge og anlægsarbejder i landzone skal hensynet til nærliggende overordnede veje ligeledes indgå med vægt i de planmæssige overvejelser. Redegørelse 1.2.5: I landsbyer i landzone kan kun tillades et begrænset byggeri. Byggeriet i landsbyerne må således ikke blive af et sådant omfang, at det får karakter af egentlig byudviking, jf. retningslinje 1.2.1. I de afgrænsede landsbyer er der sædvanligvis begrænsede muligheder for boligbyggeri bl.a. i form af huludfyldninger inden for afgrænsningen. Derved sikres de kvaliteter som landsbymiljøerne rummer samtidig med, at en begrænset efterspørgsel for boligbyggeri imødekommes. Der skal ligeledes tages hensyn til landskabelige, kulturhistoriske samt natur og miljømæssige interesser. Der er supplerende retningslinier for de landsbyer, der er udpeget som værdifulde kulturmiljøer, jf. retningslinje 12.1.1 og 12.1.2. I de seneste år er der fra flere sider udtrykt ønske om etablering af alternative landsbyer, herunder fx økologiske eller energineutrale landsbyer eller frizoner med alternative boformer, hvor der er mulighed for at eksperimentere med økologiske byggeteknikker, vedvarende energi og alternativ affalds og spildevandshåndtering mv. Det er en forudsætning, at der er tale om projekter, der gennemføres efter en samlet planlægning, og at projektet ligger i tilknytning til landsbyen eller anden samlet bebyggelse. Herudover vil alternative bebyggelser med store parceller kunne etableres, hvis det sker inden for bestemmelserne om arealudlæg til jordbrugsparceller jf. retningslinje 1.2.6. Redegørelse 1.2.6: Ved jordbrugsparceller forstås storparceller på op til 1 HA til fritids eller hobbylandbrug. Parcellen består dels af et byggefelt svarende til en almindelig parcelhusgrund på 700 1.000 m², dels et brugsareal der kan benyttes til fx gartneri, frugtavl, ikke erhvervsmæssigt husdyrhold, jordbrugstekniske eksperimenter eller blot udlægges til haver eller tilplantes med træer. Det skal sikres, at det samlede arealforbrug pr. jordbrugsparcel ikke overstiger 1 HA. Jordbrugsparceller skal normalt altid udlægges ved en landzonelokalplan. Ved udlæg af jordbrugsparceller ved lokalbyer i byzone skal kun den del af parcellerne, der bebygges inddrages i byzone. Antallet af jordbrugsparceller skal afpasses i forhold til landsbyens eller lokalbyens størrelse. 11/139

I landsbyer, hvor der kan planlægges for jordbrugsparceller, kan eksisterende, uudnyttede arealudlæg til boligformål eventuelt konverteres helt eller delvist til dette formål. Det skal i landzonelokalplanen sikres, at bebyggelsen på jordbrugsparcellerne placeres i naturlig sammenhæng og tilknytning med landsbyens eksisterende bebyggelse, således at jordbrugsparcellerne udgør grænsen mellem landsbyen og det åbne land. Et planområde med jordbrugsparceller skal vidt muligt tages i brug tættest på eksisterende bebyggelse. Bæredygtighed Byudvikling forudsætter både, at der er tilstrækkelige arealer til rådighed til byernes udvikling, og at arealforbruget begrænses af hensyn til landbruget og naturen. Det er ikke bæredygtigt, hvis byudviklingen spredes i landskabet. Det går ud over naturen, det forøger arealforbruget, og det generer landbrugserhvervet. Samtidigt betyder en spredt byudvikling øget transport og energiforbrug, samt øgede omkostninger til håndtering af fx affald og spildevand. Byrådet vil aktivt arbejde for at bedre landdistrikternes muligheder for udvikling og fortsat liv på landet, så der i kommunen kan være en bedre balance mellem by og land både økonomisk og socialt. Byrådet søger ved sin landdistriktspolitik at fremme en udvikling i landdistrikterne, men en udflytning i større målestok af boliger og arbejdspladser fra kommune og lokalcentre vil ikke være bæredygtig. Primært på grund af et større pres på naturressourcerne. Retningslinjerne vedrørende byudvikling er fastsat i medfør af Planlovens 11, stk. 1 og 11a, nr. 1 og 2. Retningslinjer om jordbrugsparceller er endvidere udarbejdet i medfør af cirkulære nr. 35 af 03/06 05 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser under region, kommune og lokalplanlægningen mv. og bekendtgørelse nr. 1517 af 14/12 06 om miljøregulering af visse aktiviteter ( 5). 12/139

1.3 Detailhandel Hovedstruktur Formålet med faslæggelse af detailhandelsstrukturen og retningslinjer for detailhandlen er: at butiksområder lokaliseres med henblik på at fremme en samfundsmæssig bæredygtig detailhandelsstruktur, der bl.a. skal begrænse transportafstande i forbindelse med indkøb, og at udvalgsvare og dagligvarehandel i byerne fastholdes og styrkes. En ændring af Planloven pr. 1/7 07 har betydet nye regler for detailhandlen. Lovændringerne betyder bl.a. at: Planlov Bekendtgørelse nr. 1093 af 11/9 07 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen detailhandelsredegorelse.pdf (4.6 MB) udviklingen skal ske i bymidten, som afgrænses efter en statistisk metode, kommunen frit kan planlægge for butikker, der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper, definitionen af særligt pladskrævende varegrupper indsnævres se definition nedenfor, de maksimale butiksstørrelser fastsættes til: udvalgsvarebutikker max. 2.000 m 2, dagligvarebutikker max. 3.500 m 2, butikker til daglig forsyning max. 1.000 m 2, butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper max. 3.000 m 2. Der kan etableres et byggemarked i tilknytning til tømmerhandel på max. 2.000 m 2 i butiksstørrelsen kan fradrages op til 200 m 2 til personalefaciliteter. Hvis der indenfor bymidteafgræsningen er et samlet bruttoetageareal til butiksformål på mere end 5.000 m 2 kan ændringer af kommuneplanens bymidteafgrænsninger kun ske ske på baggrund af en analyse/en statistisk metode jf. bek. nr. 1093. Med baggrund i resultaterne af den statistiske metode og detailhandelsredegørelsen, der fremgår af link boxen, fastholdes eksisterende bymidteafgrænsning i Løgstør, Farsø og Aalestrup. I Aars sker der en mindre udvidelse af bymidteafgrænsningen. Definintioner: Bymidte Detailhandel Butik Afgrænsning til lokalisering af udvalgs og dagligvarebutikker. Erhverv defineret som salg til privat brug. Lokale med detailhandel. 13/139

Dagligvarebutik Udvalgsvarebutik Særligt pladskrævende varegrupper Bruttoetageareal Butik, der forhandler produkter, der indgår i husholdningers daglige brug. Butik, der forhandler længerevarende forbrugsgoder. Butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer (byggemarkeder ved tømmerhandel max. 2.000 m 2 ), grus, sten og betonvarer samt møbler. Ved bruttoetagearealet forstås samtlige arealer til butiksformål. Det vil sige salgsarealer, baglokaler, lager, kælder, overdækket varegård, interne adgangsarealer, personalerum, cafeteriea o.lign., men ikke parkeringsarealer. Bruttoetagearealet er defineret i Bygningsreglement 08 og beregnes efter bestemmelserne heri. Kort Retningslinjer og Redegørelse 1.3.1 Lokalisering af udvalgs og dagligvarebutikker i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup skal ske inden for bymidteafgrænsningen, der fremgår af kortbilaget. 14/139

1.3.2 For hver bymidteafgrænsning til udvalgs og dagligvarebutikker angives følgende ramme for det maksimale bruttoetageareal, der kan nyetableres eller omdannes i området: Detailhandel Pladskrævende varegrupper Aars 8.000 m 2 5.000 m 2 Løgstør 7.000 m 2 4.500 m 2 Farsø 3.000 m 2 3.000 m 2 Aalestrup 3.000 m 2 3.000 m 2 1.3.3 De maksimale butiksstørrelser er for dagligvarebutikker 3.500 m 2, for udvalgsvarebutikker 2.000 m 2 og for særligt pladskrævende varegrupper 3.000 m 2. 1.3.4 Butikker der alene forhandler særligt pladskrævende varegrupper skal lokaliseres inden for afgrænsningen, der fremgår af kortbilaget. 1.3.5 Enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, eller betjener kunder ved tankstationer, turistattraktioner o.lign., kan placeres uden for bymidteafgrænsningerne. Sommerhusområder skal dog så vidt muligt betjenes af butikker i nærliggende byer eller landsbyer. Butiksstørrelsen skal tilpasses det lokale opland dog maksimalt 1.000 m 2. 1.3.6 Der kan i forbindelse med en virksomheds produktionslokaler etableres en butik til salg af egne varer på maksimalt 200 m 2 Redegørelse 1.3.1: Bymidteafgrænsningen i Løgstør, Farsø og Aalestrup fastholdes i forhold til eksisterende plangrundlag. Ny bymidteafgræsning i Aars er udarbejdet efter Planlovens bestemmelser om detailhandel, herunder detailhandelsredegørelsen. I Aars er det vigtigt at sikre, at nye butikker etableres i tilknytning til de eksisterende butikker langs Himmerlandsgade og Markedsvej. Udfordringen bliver dermed at undgå en opdeling af butikkerne, således at butikkerne ikke strækker sig over et større område end byen kan bære. I Løgstør betyder byens opdeling mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker, at midtbyen ikke tilføres det daglige flow, der naturligt sker i tilknytning til en dagligvarebutik. I den fremtidige planlægning og detailhandelsudbygning er det derfor vigtigt at søge at skabe forbindelse via stier og naturlige sammenhænge mellem bymidten med udvalgsvarehandlen og området for dagligvarehandlen. 15/139

I Farsø bør etablering af nye butikker udenfor Rådhuscenteret søges placeret i umiddelbar tilknytning til bymidten. I Aalestrup bør etablering af nye butikker ske i tilknytning til Borgergade/Vestergade. For at styrke det indbyrdes forhold butikkerne imellem bør det overvejes, at butikkerne over tid eksempelvis koncentreres ved Vestergade og Nørreled/Testrupvej i tilknytning til de store dagligvarebutikker. Redegørelse 1.3.2: For fastlæggelsen af rammer til nybyggeri og omdannelse henvises til detailhandelsredegørelsen der fremgår af link boxen. Redegørelse 1.3.3: For butikker til særligt pladskrævende varegrupper på 3.000 m 2 henvises der til redegørelse 1.3.4. Redegørelse 1.3.4: Afgrænsningen af områder til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fastholdes i Aars, Løgstør, Farsø og Aalestrup i henhold til gældende plangrundlag. Det er butikker der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten og betonvarer. Møbelbutikker kan ligeledes placeres her, hvis en placering i bymidten ikke er mulig (der skal redegøres for hvorfor en placering i bymidten ikke lader sig gøre). I tilknytning til butikker, der forhandler tømmer og byggematerialer, kan der etableres et byggemarked på op til 2000 m 2 bruttoetageareal. Butikker der forhandler særligt pladskrævende varegrupper kan opføres med et max. bruttoetageareal på 3.000 m 2. Butikker, som er muliggjort efter tidligere lovgivning, kan fortsætte som hidtil i områder, som er udlagt til lokalisering af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper, selvom de ikke falder ind under den nuværende definition efter planloven. Butikkerne kan dog ikke omdannes til andre butikker, som ikke opfylder planlovens kriterier om pladskrævende varegrupper. Butikker med salg af møbler kombineret med anden boligindretning, hårde hvidevarer eller køkken og badeværelseselementer indgår ikke længere i definitionen af butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Sådanne butikker, som traditionelt indrettes efter et udstillingskoncept, kan placeres i bymidterne, hvor de understøtter det øvrige bymiljø. Varerne kan efter behov leveres fra lagre i erhvervsområder. Redegørelse 1.3.5: Enkeltstående butikker til lokalområdets daglige forsyning er primært butikker, der forhandler dagligvarer. For at der reelt er tale om enkeltstående butikker, 16/139

bør butikker, der placeres på baggrund af denne retningslinje, som udgangspunkt placeres med en afstand på mindst 500 m fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. Redegørelse 1.3.6: Mindre butikker på op til 200 m 2 til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler kan placeres udenfor bymidteafgrænsningerne. Mindre butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger kan under visse forudsætninger etableres i henhold til Planlovens landzonebestemmelser. Bæredygtighed Byrådets politik på området forudsætter, at en decentral detailhandelsstruktur understøttes af den kommunale planlægning, således at alle områder forsynes i tilstrækkeligt omfang i overensstemmelse med det fastlagte bymønster. Det er ikke umiddelbart bæredygtigt, hvis detailhandelen samles i få og store indkøbscentre. Det vil medføre større transportafstande. Økonomisk og socialt vil det endvidere få alvorlig betydning for den mindst mobile del af befolkningen i yderområderne. Retningslinjerne om detailhandel er fastsat i medfør af Planlovens 5l 5t og11a, stk. 1, nr. 3 og bekendtgørelse nr. 193 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. 17/139

2. Trafik og transport Kommuneplanens bestemmelser for trafik og transport: I dette tema finder du kommuneplanens bestemmelser for trafik og transport. Bestemmelserne omfatter retningslinjer for veje, stier, kollektiv trafik, trafiksikkerhed og flyveplads i kommunen. Sådan læses afsnittet: Emnet er opbygget af en hovedstruktur og retningslinjer med tilhørende redegørelse og kort. Hovedstrukturen beskriver formål, indhold og kriterier for den konkrete udpegning. Emnets bæredygtighed og tilknyttede lovgivning beskrives også. Kommuneplanen skal indeholde: Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af trafikanlæg. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og administration. Konkrete ansøgninger kan være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Klik på et emne: For at komme videre til bestemmelserne skal du klikke på et af emnerne under "Trafik og transport" i venstre menu. Her finder du Byrådets udviklingsmål: Du kan finde Byrådets udviklingsmål for trafik og transport ved at klikke her eller på "Udviklingsmål" i den blå bjælke øverst på siden. 18/139

2.1 Vejnet Hovedstruktur Vejene løser en stadig større andel af transportopgaverne. En stor andel af den samlede gods og persontransport udføres på vejnettet. Bilen er stadig det vigtigste transportmiddel i Danmark, og netop i et forholdsvist tyndt befolket område som Vesthimmerlands Kommune har bilen særlig stor betydning, fordi den kollektive trafik ikke når ud i alle dele af kommunen. Formålet med klassificeringen og retninglinjerne for vejnettet er derfor: Planloven Vejloven Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen Vejdrift i Vesthimmerlands Kommune at fremme erhvervsudviklingen, turismen og bosætningen, at sikre en hensigtsmæssig vejtrafikbetjening af byerne og en god mobilitet for befolkningen i kommunen, at sikre gode vejadgange til væsentlige trafikmål, og at udforme vejanlæg under hensyntagen til omgivelserne så miljøgenerne begrænses. Udviklingen i biltrafikken stiller krav til vejbestyrelserne om løbende at udbygge og drive vejnettet, så fremtidige behov for kapacitet, kvalitet og sikkerhed kan opfyldes. Overordnet er myndighedsforholdet på vejene fordelt mellem stat og kommune. Vejene er klassificeret efter vejenes funktion og trafikale belastning i henholdsvis byerne og i det åbne land og består af følgende klasser fordelt på henholdsvis by og land: Trafikveje, Forbindelsesveje, Adgangsveje og Boligveje. Vejklassificeringen fremgår endvidere af kortet. Inddelingen i vejklasser er et redskab for strategier og prioritering af virkemidlerne på vejområdet. Kort 19/139

Retningslinjer og Redegørelse 2.1.1 Lovadministration, planlægning og anlægsvirksomhed mv. må ikke føre til dispositioner, der hindrer mulighed for at realisere planer for nye og udvidelse af eksisterende vejanlæg. 2.1.2 Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Redegørelse 2.1.1: Retningslinjen sikrer mulighed for at realisere planerne for nye og udvidelse af eksisterende vejanlæg. Der er dog ikke taget stilling til, hvornår de enkelte anlæg skal gennemføres. Projekterne vil forinden gennemførelse forudsætte kommuneplantillæg med tilhørende VVM redegørelse. I forbindelse med en mulig fremtidig byudvikling i Stenildvad området sydvest for Aars kan det blive aktuelt at etablere en omfartsvej fra Gislumvej i syd til Løgstørvej i vest. Omfartsvejen skal bl.a. sikre forsyningen til byudviklingsområdet. Vejforløbet er ikke fastlagt. Redegørelse 2.1.2: Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. Retningslinjen vedrører alle offentlige veje dels de i dag kendte vejprojekter dels kommende. Ved placering af nye veje skal hensynet til fremkommeligheden afvejes over for de 20/139

arealinteresser, der knytter sig til byudvikling, anden bygge og anlægsvirksomhed og arealinteresserne i det åbne land. Bæredygtighed Byrådet er opmærksom på at øgede trafikmængder skaber mere forurening og øger risikoen for trafikulykker. Etablering af nye veje og renovering af eksisterende veje vil derfor ske med en bæredygtig udvikling for øje. Mobiliteten skal sikres med så lav en miljøbelastning som muligt. Vejtrafikken skaber en række gener for vejens naboer i form af støjgener, luftforurening, barrierevirkning, utryghed mm. og vejene udgør væsentlige indgreb i de landskabelige værdier. Byrådet ønsker derfor at administrere og udbygge vejnettet under størst mulig hensyntagen til disse forhold. Retningslinjerne vedrørende vejnet er udarbejdet i medfør af Planlovens 11e, stk. 1 og Vejloven (lovbekendtgørelse nr. 711 af 11. september 1997 Lov om offentlige veje). 21/139

2.2 Stinet Hovedstruktur Formålet med retningslinjerne for stierne i kommunen er at forbedre cyklisters og andre lette trafikanters sikkerhed, tryghed, sundhed og rekreation ved udbygning af stinettet. Cykelstier langs de overordnede veje udgør et net af skiltede cykelruter fortrinsvis langs kommunevejene. Ruterne danner forbindelse mellem de større byer og naturområderne i og uden for kommunen. Planloven Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen De rekreative cykel og vandreruter udgør et net af afmærkede ruter der dels følger selvstændige stier, dels følger eksisterende, svagt befærdede mark og skovveje. Disse ruter fremgår af nedenstående kortbilag. Kort Retningslinjer og Redegørelse 2.2.1 Lovadministration og planlægning må ikke føre til dispositioner, der hindrer, at stier og cykelruter kan etableres og opretholdes. Redegørelse 2.2.1: Hvor det er muligt, bør der skabes gode og logiske forbindelser mellem lokale cykelstisystemer, cykelstier langs det overordnede vejnet og de rekreative cykel og vandreruter. Vandreruterne indrettes som udgangspunkt for færdsel til fods og i nogle tilfælde på cykel. På strækninger, hvor det er muligt, søges stierne indrettet sådan, at de også kan anvendes til andre typer af færdsel fx til hest, med barnevogn eller i kørestol. 22/139

Bæredygtighed Friluftsliv er af stor betydning for det enkelte menneskes trivsel og livskvalitet. Langt de fleste mennesker sætter pris på at kunne tage ud i det blå for at opleve noget andet end det daglige og måske også for at lade op til at møde hverdagens udfordringer igen. Derfor er det vigtigt at understøtte gode og alsidige muligheder for friluftsliv herunder adgangen til cykel og vandrerutenet. Retningslinjen for stinet er udarbejdet i medfør af Planlovens 11a, stk. 1, nr. 4. 23/139

2.3 Kollektiv trafik Hovedstruktur Formålet med retningslinjerne for den kollektive trafik i kommunen er: at sikre rimelig kollektiv transport især for borgere, der ikke har adgang til bil, og at tilrettelægge den kollektive transport med henblik på en begrænsning af energiforbrug og forurening. Planloven Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen Nordjyllands Trafikselsskab I Vesthimmerlands Kommune er busruterne den eneste kollektive trafikform på land. Alle byer med flere end 200 indbyggere og de fleste mindre lokalsamfund i kommunen betjenes i dag af busser fra Nordjyllands Trafikselskabs. På Limfjorden udføres der færgefart mellem Hvalpsund og Sundsøre i Skive Kommune samt mellem Rønbjerg og Livø. De forskellige rutenet fremgår af nedenstående kortbilag. Kort Retningslinjer og Redegørelse 2.3.1 Bymønsteret lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafiknet. 2.3.2 Ved busterminaler bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen af busforbindelser. Der skal planlægges for bedre muligheder for kombinationsrejser det vil sige 24/139

skift fra individuel til kollektiv trafik. Redegørelse 2.3.1: Forbindelserne mellem egnshovedbyen Aars, områdebyerne Løgstør, Farsø og Aalestrup, lokalbyerne Ranum, Gedsted og Hornum samt landsbyerne bør som udgangspunkt betjenes med kollektiv bustrafik. Busruterne administreres af Nordjyllands Trafikselskab (NT). De regionale ruter sikrer forbindelserne fra kommunens byer til andre dele af regionen. For egnshovedby, områdebyerne og lokalbyerne bør der være forbindelse til større byer, som regionsbyerne Aalborg og Viborg. Lokalruternes primære opgave er i dag at transportere elever til og fra uddannelsesinstitutioner. Derfor er lokalruternes afgange primært tilrettelagt efter elevernes mødetider. En af lokalruternes vigtige funktioner er også at servicere befolkningen og i særlig grad de ældre og handicappede i forbindelse med de aktiviteter, der tilbydes dem. Selv om køreplanerne i høj grad er tilrettelagt efter skoleelevernes behov, har alle mulighed for at køre med de lokale busruter. Yderligere tilbyder NT forskellige former for fleksible behovstilpassede kørselsordninger fx telebusser, som kan benyttes af alle. Redegørelse 2.3.2: Komfortable, trygge og overskuelige busterminaler er med til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og fremmer mulighederne for at udvikle et sammenhængende trafiknet, hvor både bus, tog, bil og cykeltrafik integreres. Terminalerne bør indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder med korte, bekvemme og sikre adgangsveje. De stationsnære arealer skal i videst mulig omfang integreres i det omgivende byområde med gode og trafiksikre gang og cykelforbindelser mellem terminalen og næroplandet herunder sikring af arealer til parkeringsformål. Bæredygtighed Som udgangspunkt er de kollektive transportformer i sig selv mere sikre og mindre forurenende end de individuelle. De er for store dele af befolkningen, der ikke selv råder over en bil, nødvendige for at kunne komme til fx uddannelse, arbejde og indkøb. Opretholdelse og udbygning af et alternativ til de individuelle transportformer i form af et velfungerende kollektivt transportsystem er derfor et led i en bæredygtig udvikling. Dette forudsætter imidlertid, at de kollektive trafiktilbud bruges af borgerne. Det vil dog ikke være muligt at opnå væsentlige reduktioner i energiforbruget og forureningen med mindre der fremkommer 25/139

renere drivmidler eller mindre forurenende køretøjer til transportmidlerne på vejnettet. Retningslinjerne om kollektiv trafik er udarbejdet i medfør af Planlovens 11a, stk. 1, nr. 4. 26/139

2.4 Trafiksikkerhed Hovedstruktur Formålet med retningslinjer for trafiksikkerheden i kommunen er: at antallet af dræbte og tilskadekommende i trafikken skal reduceres mest muligt uanset stigningen i biltrafikken, at antallet af dræbte og tilskadekommende er reduceret med mindst 40% inden udgangen af 2012 i forhold til 2001, at alle vejes trafiktyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken, og at trafiksikkerheden indarbejdes i den fysiske planlægning. Planloven Links Statslige interessser i kommuneplanlægningen Færdselssikkerhedskommissionen Sikker trafik tilgaengelighedspolitik.pdf (69.1 KB) Færdselssikkerhedskommissionen udgav i april 2000 en handlingsplan for perioden 2001 2012. I handlingsplanen er fastlagt mål for trafiksikkerheden, om at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne med 40% fra 2001 til udgangen af 2012. Udgangspunktet ifølge handlingsplanen er opgørelser fra 2005, hvor der i kommunen var ialt 74 tilskadekommende og dræbte i trafikken. I 2008 var der ialt 56 tilskadekommende og dræbte i trafikken. Dette svarer til en reduktion på ca. 25% i forhold til 2005. For at nedbringe antallet af trafikofre samarbejdes der med Nordjyllands Politi omkring en løbende indsats med lokal forankring. Der er endnu ikke vedtaget en samlende trafiksikkerhedsplan for kommunen. Kort Retningslinjer og Redegørelse 2.4.1 Trafiksikkerhedsrevision bør gennemføres ved større nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. 2.4.2 Nye vejadgange og tilslutninger bør ikke etableres til trafikveje. 2.4.3 Nye 4 benede kryds bør ikke etableres på trafikveje. 2.4.4 Handlingsplaner for øget trafiksikkerhed bør løbende udarbejdes/opdateres. 2.4.5 Bilernes hastighed på trafikveje i byer bør, hvor der er et væsentligt antal fodgængere og cyklister, tilpasses byens betingelser ved fysiske 27/139

foranstaltninger. 2.4.6 Cyklisternes tryghed og sikkerhed i trafikken bør fremmes gennem specielle cyklisttiltag. Redegørelse 2.4.1: Trafiksikkerhedsrevision kan anvendes på såvel små som store projekter og kan foretages på flere trin fra planlægning til udført projekt. Trafiksikkerhedsrevision foretages af uddannede revisorer, efter principperne om at eventuelle fejl udbedres på papiret inden anlægsarbejdet. Yderligere opfordres der til at gennemføre tilgængelighedsrevision ved større nyanlæg, større færdselsregulerende ombygninger af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Der henvises iøvrigt til kommunens Tilgængelighedspolitik 2010 2014 fremgår af link boxen. Redgørelse 2.4.2: Hastighed og trafikmængder på trafikveje udgør en risiko for trafiksikkerheden ved tværgående trafik, hvorfor tilslutninger kun bør etableres på mindre betydende veje. Redegørelse 2.4.3: Erfaringerne viser at 4 benede kryds udgør en særligt stor risiko mht. vigepligtsuheld. Kryds af denne type er derfor gennem de senere år ombygget til rundkørsler. Redegørelse 2.4.4: Trafiksikkerhedsplaner kan tage udgangspunkt i uheldsregistrering og utryghedsanalyser. Begge områder kan danne grundlag for prioritering af anlægsopgaver i forbindelse med budgetlægninger. Udgangspunktet i planerne er Færdselssikkerhedskommisionens målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet. Redegørelse 2.4.5: I byer, der gennemskæres af større trafikveje, er utryghedsfaktorer som tunge køretøjer og for høj hastighed markante. Der er brug for at vægte hensyn til byens beboere og funktioner højere i forhold til trafikkens fremkommelighed. Typer af foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden, trygheden og bymiljøet kunne være hastighedsdæmpning med bump, mindre ombygninger med byporte, hævede flader, midterheller, forsætninger og rundkørsler samt ombygninger med cykelstier 28/139

Redegørelse 2.4.6: Hensynet til cyklisters sikkerhed skal inddrages i de lokale trafiksikkerhedsplaner og planlægningen i øvrigt. Cyklister hjælpes først og fremmest ved hastighedstiltag, krydstiltag og visse kampagner. Hertil kommer forskellige tiltag, der er specielt rettet mod cyklistuheld fx cykelruteplanlægning, tilbagetrukne stoplinjer samt cykelfelter på kryds. Bæredygtighed Alle vejens trafikanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafikken. Det skal ske gennem løbende forbedringer i trafiksikkerhed og miljø til trods for den stigende trafik. For at sikre bæredygtig udvikling for også de bløde trafikanter må alle aktørerne i trafiksikkerhedsarbejdet yde en fælles indsats med et fælles mål for at fremme trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Trafiksikkerheden bør indarbejdes i alle former for fysisk planlægning. Det kan være placering og planlægning af skoledistrikter, lokalisering af transporttunge virksomheder, indretning af nye boligområder, infrastruktur mellem byerne osv. Retningslinjerne vedrørende trafiksikkerhed er udarbejdet i medfør af Planlovens 11b, stk. 2, ifølge hvilken komuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i Planlovens 11a og 11b, stk. 1. Retningslinjerne er derfor kun vejledende og optaget i denne kommuneplan efter retningslinjerne i landsplandirektivet for det gamle Nordjyllands Amt (Regionplan 2005). 29/139

2.5 Flyveplads Hovedstruktur Formålet med retningslinjen for Vesthimmerlands Flyveplads er at sikre de ønskede aktivitetsmuligheder gennem udlæg af støjkonsekvensområder for at hindre konflikter med ny støjfølsom anvendelse i området. Vesthimmerlands Flyveplads har status som regional flyveplads og ejes af kommunen. Pladsen har stor betydning for erhvervslivet i Vesthimmerland, idet flere virksomheder med eget fly gør brug af pladsen. Udover erhvervsformål benyttes pladsen til sportsflyvning, svæveflyvning og faldskærmsudspring, og der findes på arealet hangarer, springgrav, klubhuse og hytter mv. De seneste 2 år er der foretaget omtrent 4900 operationer på pladsen, hvoraf ca. 1/4 er privat /erhvervsflyvninger. Kort Planloven Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser for så vidt angår civile flyvepladser. Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen Vesthimmerlands Flyveplads Retningslinjer og Redegørelse 2.5.1 Vesthimmerlands Flyveplads har status som regionale flyveplads. Redegørelse 2.5.1: Vesthimmerlands Flyveplads tilbyder erhvervslivet adgang til private flyvninger og er hjemsted for flyveklubber. Flyvepladsen optages i kommuneplanen for at sikre de ønskede aktivitetsmuligheder gennem udlæg af støjkonsekvensområder 30/139

for at hindre konflikter med ny støjfølsom anvendelse, jf. retningslinje 6.3.2. Indenfor en afstand af op til 3 km fra banerne afhængig af de konkrete forhold må der ikke placeres boligområder og andre støjfølsomme funktioner, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser. Bæredygtighed Det er Byrådets opfattelse at Vesthimmerlands Flyveplads er et vigtigt element i kommunens trafikstruktur. Den nuværende kapacitet på pladsen opfylder efterspørgslen. Strategien er derfor at øge kvaliteten i brugen af pladsen. Retningslinjen vedrørende flyvepladsen er fastsat i medfør af Planlovens 11a, stk. 1, nr. 8. Støjkonsekvenszonen er udarbejdet i medfør af Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1994 om støj fra flyvepladser for så vidt angår civile flyvepladser. 31/139

3. Energi og affald Kommuneplanens bestemmelser for energi og affald: I dette tema finder du kommuneplanens bestemmelser for energi og affald. Bestemmelserne omfatter retningslinjer og udpegninger for hvert af emnerne vindmøller, højspændingsforbindelser, affaldsanlæg og varmeforsyning. Sådan læses afsnittet: Emnet er opbygget af en hovedstruktur og retningslinjer med tilhørende redegørelse og kort. Hovedstrukturen beskriver formål, indhold og kriterier for den konkrete udpegning. Emnets bæredygtighed og tilknyttede lovgivning beskrives også. Kommuneplanen skal indeholde: Kommuneplanen skal indeholde udpegninger og retningslinjer for vindmøller, højspændingsanlæg, affaldsanlæg og naturgasanlæg. Retningslinjerne er bindende for kommunens planlægning og administration. Konkrete ansøgninger kan være omfattet af flere retningslinjer på én gang. Klik på et emne: For at komme videre til bestemmelserne skal du klikke på et af emnerne under "Energi og affald" i venstre menu. Her finder du Byrådets udviklingsmål: Du kan finde Byrådets udviklingsmål for klima, miljø og Agenda21 ved at klikke her eller på "Udviklingsmål" i den blå bjælke øverst på siden. 32/139

3.1 Vindmøller Hovedstruktur Formålet med retningslinjerne og udpegningen for områder til opstilling af vindmøller er: at medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udbygning med vindenergi, at støtte vindmølleudbygningen i sammenhæng med sanering af uheldigt opstillede vindmøller som middel til at fremme en bæredygtig udvikling, at udnytte vindenergiressourcerne bedst muligt og at sikre at landskabs, natur og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. Kommunen ønsker, at produktionen af vindenergi fremmes, men også at det sker med opstilling af så få og store vindmøller som muligt, således at kommunen så vidt muligt ikke præges at tekniske anlæg. Selv om fx husstandsvindmøller og minimøller vil kunne bidrage til forsyningen med vindenergi, finder Byrådet at disse bidrag vil være af så begrænset omfang, at det dels ikke vil stå mål med de store vindmøller og dels ikke stå mål med de landskabelige konskekvenser. I 2007 præsenterede regeringen energiplanen "En visionær dansk energipolitik". Visionen er, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler. Vedvarende energi skal mindst fordobles til at udgøre minimum 30% af det danske energiforbrug i 2025. Vindmøller leverer allerede i dag ca. 20% af det samlede elforbrug, og målsætningen er at øge det samlede bidrag fra landmøller ved at installere større, men færre vindmøller. Regeringen indgik i 2004 en politisk aftale med flere partier om en skrotningsordning, hvor målet er, at der inden udgangen af 2009 nedtages 175 MW gamle vindmøller på land og rejses 350 MW nye vindmøller. Aftalen gik ud på at udskifte mange ældre og ofte uheldigt opstillede vindmøller med nye, færre og større møller, og omfatter alle vindmøller på under 450 kw. Planloven Vindmøllecirkulæret Vindmøllebekendtgørelsen Vejl. om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller Links Statslige interesser i kommuneplanlægningen "En visionær dansk energipolitik", 2007 Skrotningsordning for landvindmøller, 2004 Regeringens energiaftale, 2008 Rapport: Store vindmøller i det åbne land, Miljøministeriet vindmolleplan_vhk.pdf (9.6 MB) Genvej til lokalplanrammer I februar 2008 indgik regeringen en ny energiaftale med flere partier, hvor skrotningsordningen fra 2004 bl.a. udvides med planlægning for yderligere 75 MW energi fra landvindmøller i hvert af årene 2010 og 2011. I kommunen er opstillet i alt 158 vindmøller. Over halvdelen af møllerne er opstillet i 1990'erne og ca. hver 4. mølle er opstillet i 1980'erne. Møllerne er således både af ældre dato og lille kapacitet i forhold til nutidens møller. Kommunen har fået udarbejdet en screening med det formål at afdække mulighederne for at udlægge nye områder til opstilling 33/139