Fagdidaktik 27. nov 2014

Relaterede dokumenter
Fagdidaktik 12. nov 2013

Brugen af billeder til databehandling SALSAJ SUCH A LOVELY SMALL ASTRONOMY-APPLET IN JAVA

Undervisningsbeskrivelse

Observationer og eksperimenter i astronomi FAGDIDAKTISK KURSUS I ASTRONOMI 30. NOVEMBER 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Formelsamling i astronomi. Februar 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Formelsamling i astronomi. November 2015.

Exoplanetdetektion ved lyskurvemåling. Michael A. D. Møller. November side 1/6

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Undervisningsbeskrivelse

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Lysets hastighed. Navn: Rami Kaddoura Klasse: 1.4 Fag: Matematik A Skole: Roskilde tekniske gymnasium, Htx Dato:

Exoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet

FYSIKEMNE 1: SOLPANELER INTRODUKTION AKTIVITETEN I NATURV IDENSKABERNES HUS ORGANISERING TEORI

Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver

Astronomidata med SIMBAD. At hente og anvende data fra Internettet til at datere Hyaderne.

Afstande Afstande i universet

Observationelle Værktøjer

Lærer Asger Spangsberg Christensen

Afstande i Universet afstandsstigen - fra borgeleo.dk

Teoretiske Øvelser Mandag den 30. august 2010

Indholdsfortegnelse Identitet Formål Faglige mål 5

Undervisningsbeskrivelse

Spiralgalakser - spiralstruktur

Mælkevejens rotation

Solsystemet. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

Undervisningsbeskrivelse (kan hentes som pdf via dette link):

Videnskabskronik: Jagten på jordlignende planeter

Måling af afstande i Universet ved hjælp af Cepheider

TYCHO BRAHE OG SOLSYSTEMET

Nattehimlen januar 2018

Afstandsbestemmelse i Universet med SN Ia-metoden

MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hubble relationen Øvelsesvejledning

Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse

Transit af XO-2b. Jonas Bregnhøj Nielsen. Lars Fogt Paulsen

Horsens Astronomiske Forening

Nattehimlen marts 2015

Kosmologi supplerende note

Keplers Love. Om Kinematik og Dynamik i Renæssancens Astronomi. Folkeuniversitetet 9. oktober 2007

Astronomi C - Valgfag Undervisningsvejledning September 2007

Side 1 af 8. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin 2. Halvår 2017.

Fra forskning til undervisning

Hvorfor denne Workshop?

Astronomi C, valgfag. Vejledning. Indholdsfortegnelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsbeskrivelse

DET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014

SONG Stellar Observations Network Group

Astronomernes værktøj

Gør rede for begrebet fremskrivningsfaktor og giv eksempler på anvendelse heraf.

26 TEMA // 2015-målene

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Verdensbilleder Side 1 af 7

5. Kometer, asteroider og meteorer

Undervisningsbeskrivelse

Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website ( og må ikke videregives til tredjepart.

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Introduktion til Astronomi

Nattehimlen februar 2017

Undervisningsbeskrivelse

2. d Fysik C Thisted Gymnasium og HF-kursus Underviser: Claus Schwartz Hauerberg

Nattehimlen juli 2018

STJERNEMODEL. Hydrodynamik. Termodynamik. Kernefysik. Atomfysik. Strålings teori. Numeriske teknikker. Matematik. Elementar partikelfysik

Demonstration af transitmetoden

Venus relative størrelse og fase

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Skabelon for læreplan

Forløbet Bevægelser i rummet er placeret i fysik-kemifokus.dk 7. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse.

Fagdidaktisk kursus. Fagdidaktisk kursus i biologi Uge 40, 2012

Stjerners udvikling og planeter omkring stjerner. Hans Kjeldsen Aarhus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Den syvende himmel. Ib Michelsen. Ikast

Modellering af balance på en vippe

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

FYSIK C. Videooversigt. Intro video... 2 Bølger... 2 Den nære astronomi... 3 Energi... 3 Kosmologi videoer.

KØBENHAVNS UNIVERSITET NATURVIDENSKABELIG BACHELORUDDANNELSE

Netopgaver. Kapitel 4 At tilpasse kurver til punkter

Undervisningsbeskrivelse

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Cepheider. Af Michael A. D. Møller. Oktober side 1/12. Cepheider

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Fysik B stx, juni 2010

Størrelsesforholdene i vores nære omverden

Et temanummer om astronomi og astronomiundervisning

Transkript:

Fagdidaktik 27. nov 2014

Fra læreplanen - målene kunne orientere sig på stjernehimlen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder kunne indsamle, bearbejde og fortolke astronomiske data have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer demonstrere viden om fagets identitet og metoder

Fra læreplanen - udpenslet Eksperimentelt arbejde Målet med det eksperimentelle arbejde i astronomi er at sikre eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsmetoder og give dem indsigt i samspillet mellem teori og eksperiment. Det eksperimentelle arbejde omfatter: egne observationer af blandt andet nattehimlen med eller uden hjælpemidler behandling af egne eller andres data digital billedbehandling analyse og fortolkning af bearbejdede data virtuelle eksperimenter.

Fagdidaktisk kursus 27. nov 2014 SOHO-data Kometjagt (SOHO-data) Solens rotationstid (SOHO-data) Billedanalyse Introduktion til SalsaJ Afstanden til NGC 691 CLEA-pakken. (Simuleringssoftware.) Vej Jupiter Hubbleloven

SOHO-data Formål: Kometsøgning Solens rotationstid

Kometsøgning Fagligt indhold At søge efter data via Internettet At finde kometer At finde et mål for komethalelængden samt hastighed Sværhedsgrad Let til middel Forudsætninger Skalaforhold, definition af hastighed.

SOHO-satellitten Instrumenter MDI. (Til solpletter.) Lasco C2 og C3. (Til kometjagt.) EIT 171Å, 195Å, 284Å, 304Å. (Til solaktivitet.) Proba 2/SWAP. (Hvis man vil se solaktivitet i stor detalje.)

SOHO-data/Kometer At hente satellitdata fra SOHO vha en applet At lave en filmsekvens inde i programmet Programmet kan hentes her: http://ssa.esac.esa.int/ssa/ssa.jnlp

SOHO-data/Kometer Vælg: Windows-Time Animator. Vælg Instrument. (Lasco C3). Vælg datointerval. Vælg antal billeder. Vælg 22/12-1996. Eller 12/3-2010.

SOHO-data/Kometer 23/12-1996. Kl. 05:34UT. Hvide ring svarer til Solens omrids. Afstand mellem Sol og SOHO er 148 mio. km. (L1-punktet.) Inklination af kometbane ukendt. Ved kendskab til skalaforhold kan man udmåle længden af skyen samt diameteren af den hvide ring. Det giver følgende order of magnitude : d ~ 3,5 mio km. v ~ 247 km/s.

SOHO-data/Solens omløbstid Solpletter til at bestemme Solens periode Instrument: MDI (Sidste billeder 12/4-2011.) Øvelsesvejledning: F.eks. www.astro-gym.dk Skriv jeres egen! Det kan kun blive bedre på den måde.

SOHO-data/Solens omløbstid Fagligt indhold Indhente data fra Internettet. Analysere billederne og bestemme Solens rotationstid ved forskellige breddegrader. Sværhedsgrad Svær Forudsætninger Siderisk- og synodisk omløbstid, sinus, regressionsanalyse, regneark.

SOHO-data/Solens omløbstid Hent billeder af solpletter vha SSA-appletten. Indlæs dem i SalsaJ eller et tilsvarende program, som eleverne er fortrolige med. Indtegn pol- og ækvatorlinie. Mål x-værdier og lav en tabel i et regneark indeholdende tid og x-værdi. Husk at Jorden også bevæger sig. Det skal der tages højde for.

SOHO-data/Solens omløbstid

SOHO-data/Solens omløbstid Solpletserie 2 80 Θ=sin-1(x/r2)/ 60 f(x) = 1,5106E-004x - 3,5125E+001 R² = 9,9902E-001 40 Vinkel 20 0-20 -40-60 0,00E+000 2,00E+005 4,00E+005 Tid/s 6,00E+005 8,00E+005 T sid (b=0)=25,7 dage. Solpletserie 1 80 60 Vinkel 40 20 f(x) = 1,4864E-004x - 7,0895E+001 R² = 9,9889E-001 0 Θ=sin-1(x/r1)/ -20 Lineær (Θ=sin-1(x/r1)/ ) -40-60 -80 0,00E+000 2,00E+005 4,00E+005 6,00E+005 Tid/s 8,00E+005 1,00E+006 T sid (b=20)=26,1 dage.

SalsaJ

Lær programmet at kende Installer programmet.

Afstanden til NGC 691

NGC 691 Fagligt indhold Absolut- og tilsyneladende luminositet Afstandsbestemmelse Sværhedsgrad Let til middel Forudsætninger Kendskab til SalsaJ, Afstandskvadratloven.

SN 1a observationer SN 1a er en standardkerte med L=1,4 1036W. L l= 2 4 π d Referencestjernes flux kendes i SI-enheder, så størrelsesklassebegrebet er unødvendigt at lære her. L d= 4 π l

CLEA-pakken (Vireo+enkeltapps. Formål At veje Jupiter Finde Hubblekonstanten

Jupiter Lab Faglige mål Anvendelse af Keplers 3. lov Observation af måner Sværhedsgrad Middel til svær Forudsætninger Regneark, Keplers 3. lov, fitning af sinus-funktion

Jupiter Lab Download af programmet Gettysburg College http://www3.gettysburg.edu/~marschal/clea/cleahome.html

CLEA-pakken/Jupiters masse Set f.eks. observationsstep til 1h. (Io og Europa.) Datasæt

Jupiters masse med fitte-program

Jupiters masse/resultat 3 a G M = 2 2 T 4 π 8 3 4 π 2 (2,988 1,42796 10 m) M= 2 G (1,774 86400 s) 27 M =1,970 10 kg=327 M Jord

Jupiters masse med regneark Jupiters masse Månes placering 5,00E+008 4,00E+008 3,00E+008 2,00E+008 Kolonne D Kolonne E r (m) 1,00E+008 0,00E+000 0,00E+000-1,00E+008 5,00E+004 1,00E+005 1,50E+005-2,00E+008-3,00E+008-4,00E+008-5,00E+008 t (s) Afv = 8,24E-002 R= 4,20E+008 m ω= 4,10E-005 s-1 φ= M= 2,05 rad 1,87E+027 kg

Vireo Installer programmet fra udleveret CD-rom. Prøv at bestemme Hubbles konstant. Prøv Stellar Spectra.

Vireo/Hubblekonstanten Fagligt indhold Sværhedsgrad Afstandsbestemmelse på intergalaktisk skala Let til middel Forudsætninger Kendskab til størrelsesklasser og rødforskydning.

Vireo/Hubbles konstant

Vireo/Hubbles konstant NB

Vireo/Hubbles konstant m M=5 log (d) 5 v=c z

Aladin At finde data på Internettet

Aladin

Slut Spørgsmål?

Jupiterbillede: http://www.universetoday.com/52061/ moons-of-jupiter/ Solen: SOHO/NASA. Exoplanet: ESO. Asteroide: Liverpoolobservatoriet.

Exoplaneter er ikke med, da det er ret svært, og da Michael O allerede har talt om Kepler-satellitten.

Satellitbillede: http://soho.esac.esa.int/ MDI: Michelson Doppler Imager EIT: Extreme Ultraviolet Imaging Telescope LASCO: Large Angle Spectroscopic Coronagraph Læs mere her: http://soho.esac.esa.int/gallery/pres entations/series.pdf

Ved 12/3-2010 kan man se Merkur 2,2 grader fra Solen.

Vi kan kun måle transversallængden, og da vi ikke kender banedata, kan vi ikke beregne den eksakte halelængde men vi kan få en fornemmelse for størrelsen. Selv en yderst sprogligt mindet elev, kan lave denne øvelse. Med Keplers 3. lov fik jeg v=230km/s.

6 billeder er ikke nok. Man skal gerne have billeder, der kan dække hele banen fra øst til vest.

Formel hugget fra Wikipedia 360 grader/hældningstal/86400=tsyn (døgn) o 1/T_syn+1/T_sid,jord=1/_Tsid,sol ω=14,713 / dag 2,396o /dag sin 2 (b) 1,787 o / dag sin 4 (b) 360o T =ω.

Lad folk installere programmet, åbn det og vis dem lidt om Set scale, photometry, og knapperne på forsiden.

Til analysen vælges File-Data-Analyze.