SVIPSER TØRKLÆDELOVEN SOM NY TVIND-SAG OPTØJER EN STRAFFERETLIG ABC FØR KLIMAMØDE TAKTIK MED ØJE FOR SAGENS VÆRDI A D V O K A T E R N E S S E R V I C 8 2009 U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T JAGTEN PÅ SORTE PENGE Erhvervskundernes retssikkerhed tørrer ud, mener Morten Schwartz Nielsen
I n d h o l d 10 Advokaten 88. årgang Direkte kommunikationsorgan for ca. 5.300 advokater og advokatfuldmægtige. Bladet tilgår endvidere Folketinget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv. Udgiver/Redaktion: Advokatrådet Kronprinsessegade 28 1306 København K Telefon 33 96 97 98 Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk www.advokatsamfundet.dk REDAKTIONSPANEL Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Morten Broberg, lektor, Københavns Universitet og konsulterende seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, lektor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat Anne Birgitte Gammeljord, advokat Lars Hjortnæs, afdelingschef, Justitsministeriet Allan Ohms, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet Karsten Havkrog Pedersen, advokat Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat Anne Pindborg, advokat Henrik Stagetorn, advokat Ansvarshavende redaktør: Henrik Rothe hro@advokatsamfundet.dk Redaktør: Rasmus Lindboe rli@advokatsamfundet.dk 24 28 TEMA: MED PENNEN SOM VÅBEN SIDE 10 TØRKLÆDELOVEN KAN VÆRE ULOVLIG SIDE 24 SLAGKRAFTIG HÆLP TIL FORBRUGERNE SIDE 28 Retspolitik straffen for omfattende uroligheder SIDE 32 VANDSCOOTERE I FRI DRESSUR SIDE 34 Fagligt NYE BØGER SIDE 38 TAKTIK: NÅR PRISEN ER VIGTIG SIDE 40 PRAKSIS OM DÆKNING AF OMKOSTNINGER SIDE 44 NYT OM NAVNE SIDE 46 Redaktionel sekretær: Bente Busck bbu@advokatsamfundet.dk Annoncer: JUNGERSTED-VERMØ ApS Vivian Birkkjær Frederiksberg Runddel 1 2000 Frederiksberg Telefon 33 22 20 20 Telefon (dir) 33 85 30 36 E-mail: vb@jungersted.com www.jungersted.com Layout: Adman Kommunikation ApS Struenseegade 9 2200 København N Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk Tryk: Jørn Thomsen Offset Essen 22 6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside og Advokatnet. Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret. For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen. Medlem af Dansk Fagpresse ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online) 2 ADVOKATEN nr 08/09
Genbruger I jeres viden? Dokumenthåndtering en naturlig integreret del af jeres advokatløsning Få en nem og effektiv adgang til jeres viden med den integrerede dokumenthåndtering i EG s advokatløsning AdvoPro. Kontakt Lotte Juul på tlf. 87 45 26 04 eller Flemming Andersen på tlf. 87 45 26 39 og aftal et møde. Så viser vi jer, at AdvoPro er lig Adding value to business for jeres virksomhed. EG www.eg.dk EG advokat www.eg.dk/advokat ADVOKATEN nr 08/09 3
unik X x x x x x x x x advosys 4 A F X X X X X X X X X X X X X X x X det mest anvendte it-system til advokatbranchen nu med layout og betjening som seneste Microsoft office version unik advosys 4 er baseret på nyeste Microsoft standarder. det sikrer en enkel betjening via standard genvejstaster. Automatisk journalisering af e-mail journaliser dine e-mails på sagen, direkte fra Outlook. unik advosys finder selv den rigtige sag meget lettere bliver det ikke. Dokumenthåndtering Sagsmappen i unik advosys 4 er udbygget med mulighed for at vise indholdsrude og autoindhold, som du kender det fra Microsoft Outlook det giver overblik og sparer tid. download Unik ADvosys 4 bruger du allerede unik advosys 3, kan du nu downloade advosys 4, som en del af din programserviceaftale. VI TIlBYdER.. unik advosys 4 kan lejes med det antal brugere, der er behov for. lejeaftalen er incl. programserviceaftale, hvor der kan opdateres online. Henvendelse til unik på 76 42 11 00 eller unik@unik.dk boulevarden 19e 7100 Vejle lersø Parkallé 101 2100 KøbenhaVn ø Tlf. 76 42 11 00 www.unik.dk 4 ADVOKATEN nr 08/09
l e d e r Gode svar efterlyses Vi lever, at dømme efter medierne og vores politikere, i en tid med mange vanskelige retspolitiske og retssikkerhedsmæssige spørgsmål. For at nævne nogle få: Skal man selv kunne bestemme, hvordan man vil gå klædt? Ja, det skal man naturligvis. Men hvad nu, hvis det antages, at nogen netop ikke altid selv bestemmer, hvordan de går klædt. Det er da noget skidt. Tja, men løses dette problem mon ved at lave love om, hvordan man ikke må gå klædt? Eller fører det blot (i den konkrete sag vi for tiden beskæftiger os med) til, at man så (heller) ikke må gå uden for sit hjems fire vægge? Ulovlig tvang er forbudt. Og kan det bevises, kan der skrides ind. Men det bliver ikke nemt at slippe helskindet fra at skrive en formodning ind i loven om, at en bestemt påklædning, udseende, adfærd, generelt (og altid) er udtryk for ulovlig tvang. Eller for manglende uafhængighed eller manglende upartiskhed for den sags skyld. Må man i øvrigt køre bil med en pose over hovedet? Nej, det kan enhver jo forstå, at man selvfølgelig ikke må hvad enten den er tvunget ned over øjnene på en, eller man helt frivilligt har taget den på. Det går ikke af hensyn til færdselssikkerheden. Ligesom en dommer naturligvis kan og skal bede en om at tage posen af, når man skal afgive vidneforklaring. Af hensyn til bevisbedømmelsen. Hvorfor må man gå klædt i læderjakke med rygmærke, når man dermed signalerer, at man tilhører et netværk, der efter politiets klare udmelding er kriminelt? Tja man tror måske ikke rigtig, det ville løse problemet at forbyde denne påklædning? Hvor meget må en forening sige om sine sym- og antipatier, eller aktiviteter, førend den skal søges forbudt som sådan? Er det ikke nok, at udtalelserne eller aktiviteterne kan rammes? Hvorfor skal man i fængsel i syv dage, hvis man har glemt sin (hobby-, fiske-, jagt-, spejder-) kniv i bilen? Tja glemt i bilen, tasken, lommen kan enhver jo komme og sige. Og måske er glemt mindre egnet som straffritagelses- eller strafnedsættelsesgrund? Detailforbud og minimumsstraffe er ikke dansk retstradition. Hvor bliver vores almindelige sunde snusfornuft af? Dømmekraften? F.eks. udtrykt i tilliden til, at konkret strafudmåling er et domstolsanliggende? Hvorfor ender hjemsendelsesspørgsmålet i iraker-sagen i knubbede ord mellem Flygtningenævnet og ministerium om, hvem der har gjort, kan gøre og bør gøre hvad? Er sagen ikke bare den, at det altid vil være problematisk at sende i forvejen marginaliserede borgere hjem til lande, der ikke engang kan garantere deres egne faste indbyggere sikkerhed? Skal foreninger, der synes dette, forbydes? Ingen ønsker at fremme kvindeundertrykkelse, kriminelle bander eller risikoen for knivdrab. Ingen ønsker at udsætte i forvejen udsatte for umenneskeligheder. Ingen ønsker retssamfundet undergravet. Men hvilke lovgivningsmæssige tiltag er hensigtsmæssige endsige nødvendige for at få disse selvindlysende budskaber markeret? Er arven fra Muhammed-sagen blandt andet blevet denne blanding af på den ene side signalpolitik og på den anden side berøringsangst over for alt, der kan konstrueres som rettet mod religion, race, køn eller en minoritet? Uanset konstruktionernes vidtløftighed? Hvordan synes vi ret beset selv, det går? Også fra advokatside må vi undgå at gå i selvsving. Vi er ikke politikere, men holder meget af sammenhæng i lovgivningen og proportionalitet og sikkerhed i retsanvendelsen. Derfor stiller vi af og til spørgsmål. Og håber på gode svar. Er arven fra Muhammed-sagen blandt andet blevet denne blanding af på den ene side signalpolitik og på den anden side berøringsangst over for alt, der kan konstrueres som rettet mod religion, race, køn eller en minoritet? A F S Ø R E N J E N S T R U P, F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T AF SYS ROVSING, FORMAND FOR ADVOKATRÅDET ADVOKATEN nr 08/09 5
X x x x x x x x x A F X X X X X X X X X X X X X X x X Nye skattefrie muligheder i virksomhedsordningen Formueplejeselskaberne bliver skattefrie og passer nu perfekt til virksomhedsordningen. Al hævning fra virksomhedsordningen bør udskydes længst muligt for at nedbringe skatten. AF HELLE SNEDKER, FORMUERÅDGIVER, FORMUEPLEJE A/S 6 ADVOKATEN nr 08/09 De tider, hvor opsparing i virksomhedsordningen alene kunne placeres på indlånskonti eller obligationsinvesteringer er for længst forbi. Lovændring betyder, at midler i virksomhedsordningen nu kan investeres i aktier gennem skattefri investeringsselskaber, herunder Formueplejeselskaber. Den skattemæssige behandling af Formueplejeselskaberne blev ændret ved Lov nr. 98 af 10. februar 2009. De investorer, som bør være særligt opmærksomme, er de, der har midler opsparet i virksomhedsordningen (også kaldet virksomhedsskatte ordningen). De nye regler medfører, at alle ni Formueplejeselskaber nu er underlagt reglerne i aktieavancebeskatningslovens 19 om skattefrie investeringsselskaber. En vigtig følge af denne ændring er, at der nu kan investeres i alle Formueplejeselskaberne for midler omfattet af virksomhedsordningen. Dette følger direkte af virksomhedsskattelovens 1, stk. 2, hvor det slås fast at de midler, som er omfattet af virksomhedsordningen kun kan placeres i aktier, når dette sker via en investering i skattefrie investeringsselskaber. For den langsigtede investor, der ønsker, at opsparingen i virksomhedsordningen skal investeres helt eller delvist i aktier er dette således godt nyt. Udsæt hævning og sænk skatten Ved investering i Formueplejeselskab erne kan aktieinvesteringen foretages uden at dette samtidigt betragtes som en privat hævning og med beskat ning som personlig indkomst af det investerede beløb til følge.
A N N O N C E x x x x x x Hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform. Selskabernes resultater beskattes udelukkende hos investor og i virksomhedsord ninger betyder dette en a conto skat på 25% af såvel realiserede som ikke-realiserede gevinster på investeringer. Først i det øjeblik overskuddet i virksomhedsordningen hæves, vil dette blive beskattet som personlig indkomst. Her er det væsentligt at bemærke, at hævninger som kan udskydes til indkomståret 2010 (eller senere) vil blive begunstiget af den netop vedtagne skattereform, der sænker indkomst beskatningen og hæver bundgrænsen for, hvornår der beregnes topskat. Så i det omfang hævningen kan udsættes til det kommende kalenderår, bør dette grundigt overvejes. Søg rådgivning før beslutning Behovet for rådgivning er der fortsat. Mange af de, der benytter virksomhedsordningen, har ejendomsinvesteringer af forskellig karakter. Derfor giver det i relation til porteføljesammensætning særdeles god mening at tænke aktieinvesteringer ind som supplement til jordog ejendomsinvesteringer. Dermed sikres, at den samlede balance har det optimale afkast-risiko forhold. Endvidere bør det aktuelt indgå i overvejelserne, hvorledes rentefølsomhed og risiko for øget inflation på lidt længere sigt vil indvirke på den samlede formue, der er opsparet i virksomhedsordningen. Ønsker De en uforbindende gennemgang af mulighederne for investering af opsparing i virksomhedsordningen, er De naturligvis velkommen til at kontakte formuerådgiverne på vores kontorer i Århus og København. Vores rådgivning er altid uforbindende for Dem, og altid uden honorar. SECOND OPINION? Investering er ikke nogen let disciplin. Har De eller Deres klient brug for en second opinion på investering eller skat, er De velkommen til at kontakte Formuepleje. Vi tilbyder gerne en vurdering af Deres klienters muligheder for optimal formuesammensætning uforbindende og altid uden honorar. Formueplejes nyeste koncept er 20 år gammelt og bygger på den Nobelprisbelønnede porteføljeteori, som sikrer den optimale sammensætning af aktier og obligationer. Vores forretningsmodel bygger på at minimere enhver form for konflikt mellem investor og rådgiver. Vi er således primært resultataflønnede og har dermed et unikt interessefællesskab med vores investorer. Kontakt vores formuerådgivere på tlf. 87 46 49 00 eller besøg os på formuepleje.dk ADVOKATEN nr 08/09 7
a k t u e l i n f o r m a t i o n Omstridt annonce om advokater Privatdetektiv, løfte om ekstra økonomisk udbytte og en nær-garanti for at få børnene ved skilsmisse. Det er alle dele af en ny kampagne, tilsyneladende indrykket af advokaterne Adelfeldt & Schmidt. Bag kampagnen står i virkeligheden Danske Familieadvokater. Advokatrådet tager imidlertid afstand fra annoncen, fordi den kan virke anstødelig og i strid med god advokatskik. Formand for Advokatrådet, Søren Jenstrup, har i en pressemeddelelse, som findes på www.advokat - samfundet.dk, taget afstand fra annoncen. Danske Familieadvokater har oplyst, at annoncen blev efterfulgt af mere seriøs rådgivning om nødvendigheden af at have en advokat ved sin side i tilfælde af skilsmisse. Men annoncen risikerer i første omgang at gøre kunderne til grin, hvis de henvender sig til den falske advokatvirksomhed for at få hjælp, fremgår det af Advokatrådets pressemeddelelse. Advokatrådet har modtaget en række henvendelser om annoncen og er ved redaktionens slutning fortsat i gang med at vurdere sagen. Sagsbunkerne vokser igen Byretternes bunke med ventende sager er vokset med ca. 14 procent i årets første seks måneder. Det oplyser Domstolsstyrelsen i sin halvårlige statistik. Sagsbunkerne er vokset på trods af, at domstolene faktisk ekspederer flere sager end tidligere. Problemet er, at domstolene modtager langt flere sager end sædvanligt. I de første seks måneder af 2009 kom der således 50.000 flere sager til domstolene end i samme periode i 2008. Domstolsstyrelsen peger selv på finanskrisen som medvirkende årsag til flere sager. Retslægerådet i fokus Hundredvis af afslag på erstatning efter trafik- eller arbejdsskader bør revurderes igen med henblik på en evt. ny erstatningssag. Det mener Dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, som ifølge Politiken opfordrer advokater til at kigge på de gamle sager igen. Det skyldes, at Retslægerådet uden at informere domstolene har ændret de betegnelser, som rådet bruger i sine vurderinger af borgere, som søger erstatning. Tidligere brugte Retslægerådet betegnelsen overvejende sandsynligt, hvis rådet mente, at det var så godt som bevist, at en skade skyldtes f.eks. arbejdsforhold eller trafikuheld. Men i december 2006 overgik rådet til i stedet at betegne en ret sikker årsagssammenhæng med betegnelsen en vis sandsynlighed eller sandsynligt. Kontrol med advokattitel Advokatsamfundet gennemgår jævnligt Krak, Eniro og De Gule Sider for at kontrollere, at der ikke ved opslag under advokat er registreret personer eller virksomheder, der ikke har lov til at betegne sig advokat efter retsplejelovens 120. Efter retsplejelovens 120 er det kun advokater, der må anvende advokattitlen, end ikke advokater, der har deponeret deres bestalling, må anvende titlen, og en overtrædelse heraf straffes med bøde. Ved gennemgangen i 2009 fandt vi hos alle de ovennævnte selskaber registreringer af personer og virksomheder under advokat, der ikke er berettiget til at anvende titlen som advokat. Som følge herfra skrev Advokatsamfundet til Krak, Eniro og De Gule Sider med henblik på at få bragt deres registreringer i orden. Advokatsamfundets henvendelse har resulteret i, at Eniro, Krak og De Gule Sider har gennemgået deres registreringer og De Gule Sider har endvidere oprettet en ekstra rubrik juridisk rådgivning, hvorunder ikke-advokater vil blive registreret. Opleves det, at der fortsat er registreret ikkeadvokater under advokat-rubrikken, så kan dette meddeles Advokatsamfundet. 8 ADVOKATEN nr 08/09
Situation: I gang fra 8 til 18 ØnSke: En bank, der indretter sig efter mig LØSning: Danske 24/7 Erhverv Danske 24/7 Erhverv er en erhvervskonto med en række enkle produkter, der dækker nogle af din virksomheds mest almindelige behov. De tider, hvor man skulle ned i banken for at betale regninger eller forhøje en kredit, er forbi. Og det er også slut med at tilpasse sig bankens åbningstider. Med Danske 24/7 Erhverv kan du nemt og hurtigt klare de fleste daglige bankforretninger online døgnet rundt. Og har du brug for rådgivning om f.eks. lån, leasing, kredit eller investeringer, kan du altid ringe til vores erfarne erhvervsrådgivere i Erhverv Direkte. Danske 24/7 Erhverv koster ikke noget og er til dig, der ejer din virksomhed 100 procent selv og har en konto til din private økonomi i Danske Bank. Bestil direkte på www.danskebank.dk/danske247erhverv. ADVOKATEN nr 08/09 9
p r i s o p g a v e A f R a s m u s L i n d b o e, p r e s s e c h e f, A d v o k a t s a m f u n d e t f o t o : P O L F O T O En international prisopgave skal skrive retssikkerheden tilbage på nethinden hos politikere og offentlighed efter otte magre år. Med pennen som våben Ruinerne af de brændende rester af World Trade Centers tårne står mejslet i bevidstheden hos de fleste. Begivenheden er blevet mytologisk. Et vendepunkt, ikke bare for det nye årtusinde, men også et juridisk vendepunkt. Et markant skift i de juridiske vinde fulgte efter angrebet på USA 11. september, 2001. Følgerne vil være de fleste advokater bekendte uanset arbejdsområde. Fra de mere hverdagsagtige problemer med at forstå og håndtere de seneste krav efter hvidvaskloven til forsvarsadvokaternes vanskeligere arbejdsvilkår, når de terrormistænkte skal forsvares. Truslen mod almindelige borgeres sikkerhed har unægtelig været forhøjet. Det bevidner de efterfølgende terrorangreb. Det fastslår Politiets Efterretningstjeneste (PET) i sine trusselsvurderinger. Samme forhøjede trussel har været gældende på det retspolitiske felt, hvor Advokatrådet på advokaternes vegne i gentagne høringssvar, på konferencer på Christiansborg og i medierne har fortalt, at det ikke nytter at smide retssikkerheden ud med badevandet, når politikere og myndigheder vil terrortruslen til livs. Sidste forår besluttede Advokatrådet at gøre den retspolitiske udvikling siden 11. september til ét af nøglepunkterne i et nyt retssikkerhedsprogram. Med støtte fra Margot og Thorvald Dreyers Fond er der nu udskrevet en prisopgave med en samlet præmiesum på én million kroner. I panelet sidder en fremtrædende gruppe jurister til at bedømme de indkomne opgaver. Det er forhenværende højesteretsdommer Niels Pontoppidan, ambassadør Tyge Lehmann, professor dr.jur. Henning Koch, dommer ved den europæiske menneskeretsdomstol Elisabet Fura-Sandström, den norske civilombudsmand Arne Fliflet, 10 ADVOKATEN nr 08/09
Advokatrådets Jens Rostock-Jensen og Lars Lindhard samt generalsekretær Henrik Rothe, Advokatsamfundet. Konkurrencen består i at skrive den bedste analyse af retsudviklingen siden 11. september 2001. Konkurrencens præcise krav og vilkår kan du læse på Advokatsamfundets hjemmeside, www.advokatsamfundet.dk. Vi har til dette nummer af Advokaten bedt tre fremtrædende advokater, som kommer fra forskellige hjørner af advokatverdenen, om at spekulere lidt over udviklingen. Er der egentlig særlig meget retssikkerhed tilbage i dag? spørger advokaten Morten Schwartz Nielsen, formand for Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige. Retssikkerhed er det kun for danskere, eller gælder den også for minoriteter? spørger advokat Steen Lassen, som er én af initiativtagerne bag Mangfoldighedsprojektet, der skal motivere nydanskere til at blive jurister. Har begrebet resocialisering endegyldigt tabt kampen til tanken om straf som løsning på problemer? spørger den erfarne forsvarsadvokat Niels Forsby. Et bidrag til debatten om den retspolitiske udvikling kan du læse i temaet på de følgende sider. Du kan selv bidrage til debatten ved at skrive en besvarelse til Advokatsamfundet og sende den til os senest 1. juni næste år. ADVOKATEN nr 08/09 11
p r i s o p g a v e A f C h r i s t i n a W e x, j o u r n a l i s t, C P H M e d i a f o t o : H e i d i m a x m i l l i n g 12 ADVOKATEN nr 08/09
Forsvarer for samfundets uheldige elementer Niels Forsby kritiserer udviklingen på retsområdet for at mangle et resocialiserende sigte. Niels Forsby, én af landets mest erfarne strafferetsadvokater, ser tilbage på den udvikling inden for strafferet, han har været vidne til. Hvad har specielt udviklingen siden terrorangrebene i 2001 medført? Niels Forsby begynder med det meget omdiskuterede forslag om at sænke den kriminelle lavalder. Et forslag, som netop er blevet fremsat af statsminister Lars Løkke Rasmussen i talen ved Folketingets åbning. - Det forslag, mener jeg, skal modarbejdes så vidt som overhovedet muligt, svarer han uden at behøve tænke over det. - Det arbejde, der skal foregå, skal være af forebyggende karakter. Det er alfa og omega, at der er folk i lokalmiljøerne, som er i stand til at opbygge et tillidsforhold og en forståelse for, hvordan vi kan løse problemerne og skabe bedre sociale vilkår. Den nuværende regering er meget inspireret af Dansk Folkepartis snak om nultolerance. Alle erfaringer viser, at fængselsstraf ikke hjælper i sig selv, og længere fængselsstraffe hjælper derfor slet ikke. Vi kan som samfund ikke være bekendt ikke at hjælpe de unge, som er blevet svigtet af forældre, der ikke har magtet dem, og af skolen, som har kigget den anden vej. Hvis vi ikke yder den indsats, får vi skabt små omvandrende bomber, og der bliver kun flere af dem. Det er imidlertid ikke kun det forebyggende arbejde, der halter. - Resocialiseringsberedskabet er simpelt hen mangelfuldt. Vi ser gang på gang, at de løsladte ikke har noget sted at bo, så de er nødt til at opsøge de tidligere kredse, og hvis de skal overleve, er de nødt til at lave noget kriminelt. Det er dybt kritisabelt, at et samfund så rigt som vores ikke er i stand til at løse sådan en opgave. I stedet er det indrettet på en jeg er mig selv nok -tankegang. Det skal være i orden at tale om solidaritet igen. Vi er om vi kan lide det eller ej et fællesskab, og fællesskabet er nødt til at sørge for sine uheldige elementer. Taberne. Jo mindre et samfund gør det, jo fattigere er det. Signallovgivning Niels Forsby beskæftiger sig i dag udelukkende med straffesager. Han deler kontor med tre andre forsvarsadvokater, Jane Ranum, Thorkild Høyer og Steen Bech, som ligesom han selv har ført flere af de meget højtprofilerede straffesager i de senere år. Kontoret ligger i en baggård i Nansensgade i ADVOKATEN nr 08/09 13
p r i s o p g a v e De såkaldte tys-tys advokater - særligt godkendt af PET og uden kontakt med den anklagede - minder om noget fra Kafkas "Processen", mener Niels Forsby. København. Det ligner mere et hjem end et advokatkontor. Forsby har forud for advokatgerningen en karriere bag sig, som ikke ligefrem kan betegnes som vandkæmmet. Efter jurastudiet boede han i kollektiv på Bornholm, blev militærnægter, og vendte igen tilbage til København: - Som tiden gik, måtte vi indse, at det ikke var nemt at få arbejde, så vi rejste tilbage til København, hvor jeg langsomt begyndte at vende tilbage til det almindelige samfund over jobs som hjemmehjælper, personundersøger i kriminalforsorgen og sekretær for overtaksationskommissionen i henhold til by- og landzoneloven. Sideløbende lavede jeg politisk arbejde på venstrefløjen. Siden terrorangrebene på USA i 2001 er den politiske indignation flammet op igen hos Niels Forsby. - Jeg synes, at det, der foregår i samfundet i dag med terrorlovgivning og tuneserlov er dybt betænkeligt. At lave særlove er så usædvanligt et forslag i forhold til min opfattelse af en demokratisk retsstat, at jeg har svært ved at forestille mig, hvor vi havner henne. I hele den populære signallovgivning mener jeg, man gør op med en tankegang, som jeg troede, man aldrig ville forlade. Magtens tredeling tilsiger, at Folketinget ikke skal blande sig i, hvad domstolene skal lave politikerne skal alene finde ud af, hvad der er lovligt og ikke lovligt. BLÅ BOG Niels Forsby, født 1947. Uddannet advokat i 1980. Beskikket som offentlig forsvarer i 1990. Tidligere medlem af Flygtningenævnet. I perioden 2002-2007 formand for Landsforeningen af Beskikkede Advokater. Tanken om såkaldte tys-tys-advokater, der fører sager, som skønnes for følsomme til offentlig indsigt, vækker kun foragt: - At man overhovedet kan tale om hemmelige processer er fuldstændig kafkask for mig. Vi grinede tidligere ad østlandene, i dag gør man det samme herhjemme, mens man samtidig stiller krav om demokratiske processer og styreformer i sin ulandsbistand. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen. Det grundlæggende i en straffeproces er netop, at det foregår åbent. Hvis forsvareren ikke har adgang til det samme materiale som anklagemyndigheden, så sker der en krænkelse af de principper, en retssag skal leve op til. Et andet eksempel på, hvordan man reagerer med panik er forslaget om, at rockere og bandemedlemmer skal sendes til afsoning straks. Alle ved, at der er fuldstændig klare retningslinjer for, hvornår der skal ske umiddelbar afsoning, det afhænger af forbrydelsens karakter. For mig at se skal det vise det politiske establishments handlekraft, fordi man er bange for, at vælgerne ikke synes, man reagerer på problemerne. Terrorister? Det klassiske spørgsmål til en forsvarsadvokat er, hvordan han moralsk kan forsvare mennesker, som har begået alvorlige forbrydelser? - Det er meget enkelt. Enhver er uskyldig til det modsatte er bevist, og enhver har ret til det forsvar, man selv har bestemt. Selvom klienten skulle indrømme sin skyld over for mig, men stadig fastholder sin påstand om frifindelse, så forsvarer jeg ham ud fra hans påstand. Det er jeg nødt til, ellers halter systemet. Der kan være tilfælde, hvor jeg må sige fra, hvis klienten for eksempel giver sig til at kaste mistanken på en anden, men ellers er det indbygget i systemet, at det er bedre, en skyldig går fri, end at en uskyldig bliver dømt. Det kan virke krænkende, men jeg har svært ved at se, at det kan være anderledes. Hvis forklaringerne er langt ude, så siger jeg det selvfølgelig til vedkommende, for hvis jeg kan lugte mig frem til, at der er noget, der ikke stemmer, så vil man støde på samme opfattelse i retten. Bedt om at sætte navn på en af de sager, han har fundet mest spændende, nævner Forsby ikke overraskende sagen om Blekingegadebanden. - Det var den, der indledte min færd på de større sager. Om sagen som sådan mener jeg, det var helt misforstået at tale om terrorisme. Hvis man er terrorist, så går aktiviteterne ud på at skræmme befolkningen med det formål at destabilisere et helt land. Blekingegadebandens aktiviteter var ikke vendt mod Danmark eller danske organisationer. De havde den opfattelse, at den danske arbejderklasse var bestukket, og at deres opgave derfor var at styrke de fornuftige kræfter i den tredje verden, som var ukorrumperede. Det var en røverbande, de skulle bare ikke bruge pengene selv. At en politimand blev dræbt var ikke en forsætlig handling, men ethvert røveri har ofre. Det er et røveris natur. Terror er noget helt andet og langt mere modbydeligt. 14 ADVOKATEN nr 08/09
x x x x x x Stilstand er tilbagegang I 2010 uddeler Danske Advokater for tredje gang Innovationsprisen Er jeres virksomhed blandt de mest innovative i advokatbranchen? Har I fundet nogle unikke måder at løse gamle eller nye - problemer på? Har I udviklet redskaber eller initiativer, der er så epokegørende, at I bør belønnes for det? Så bør I den næste måned holde øje med www.danskeadvokater.dk og vores nyhedsmail. Innovationsprisen er tilbage. Advokatvirksomhedernes brancheforening H.C Andersen Boulevard 45 1553 København V www.danskeadvokater.dk ADVOKATEN nr 08/09 15
p r i s o p g a v e A f C h r i s t i n a W e x, j o u r n a l i s t, C P H M e d i a f o t o : h e n n i n g H j o r t h Frygten for det fremmede er blevet regeringsbærende Steen Lassens professionelle virke har fokus på erhvervsret, men en glødende interesse for at åbne danskernes vinduer til omverdenen har fået ham til at engagere sig i diverse projekter med netop det formål. Der er på flere måder langt fra Forsbys kontor i Nansensgade til Lassen Ricards fornemme domicil i Amaliegade i den anden ende af byen. I Frederiksstaden med udsigt til Kastellet, Gefionspringvandet og Amalienborg Slot, møder vi Steen Lassen i et af fire helt unikke barokpalæer omkring det tidligere Frederiks Hospital, nu Kunstindustrimuseet, der stammer helt tilbage fra 1758 og ikke overraskende emmer af historie og sjæl. Steen Lassen, 64, den ene af firmaets to grundlæggere, stammer fra en familie, der har lige så dybe rødder i juraen, som palæet har i Københavns historie. I mange generationer har familien været jurister, og Steen Lassens 24-årige datter bærer med sit studievalg traditionen videre. - Egentlig synes jeg, det kunne have været spændende, hvis hun havde valgt noget andet, men selvom hun startede på et andet studium, blev det alligevel juraen i sidste ende, fortæller han med sit karakteristiske varme smil. Lige så glad er han for, at hans søn som den første i familien netop har bestået skibsførereksamen og skal ud at sejle med Mærsk. Udover en stor interesse for blandt andet litteratur og klassisk musik, er Steen Lassen, mærker man hurtigt, et engageret menneske, som både ytrer sig om aktuelle samfundsforhold og gør en forskel ved aktiv handling. Således er han primus motor i 16 ADVOKATEN nr 08/09
Mangfoldighedsprojektet, hvis formål er at motivere nydanskere til at blive jurister og senere dommere. Hån mod domstolene Da debatten om det nu vedtagne lovforslag om at forbyde kvindelige dommere at bære tørklæde i retten gik i gang, var Steen Lassen ikke sen til at give sin mening til kende i Politikens debatspalter: - Dansk Folkeparti gennemførte en annoncekampagne med foto af en kvinde, der er helt tildækket i burka og har en træhammer i hånden. Overskriften lød Underkastelse, og i teksten anvendtes DF s slogan Giv os Danmark tilbage. En sådan annoncekampagne er en hån mod de meget dygtige muslimske kvinder, der bliver jurister, og som består de meget strenge krav, der i et ADVOKATEN nr 08/09 17
p r i s o p g a v e ansættelsesforløb bliver stillet til dem. Desuden er det en hån mod de danske domstole, som aldrig ville acceptere, at en dommer var klædt på den måde. Endelig anvender man ikke hammer i danske retssale, så det i sig selv var misvisende. Annoncen er med til at fremkalde fordomme mod bestemte befolkningsgrupper, og når et sådant lovforslag vedtages, blåstempler staten denne antipati mod en minoritet. Frygt for det fremmede Det er langtfra første gang i historien, at frygten for det fremmede lader sig mærke. - Under den kolde krig ønskede flertallet beskyttelse mod undergravende politisk virksomhed fra venstrefløjen, som man især oplevede det i USA under mccarthyismen (heksejagt), og i 30 ernes Tyskland oplevede man det bl.a. med jagten på kommunisterne BLÅ BOG Steen Lassen, født 1944. Advokat 1974. Partner i Lassen Ricard. Udnævnt af økonomiministeren til undersøgelse af Finanstilsynet 1999-2005. Medlem af det af kulturministeren nedsatte lovforberedende udvalg om bevissikring ved immaterialretskrænkelser, 1999-2000. Bisidder for statsministeren i Skattefradragssagsundersøgelseskommissionen 2005-2006. Regelmæssigt voldgiftsdommer. Primus motor i demokrati/integrationstiltaget Mangfoldighedsprojektet, der skal motivere nydanskere til at blive jurister og senere dommere. og socialdemokraterne og i forhold til jøderne, som blev afsondret og betragtet som et problem uden at nogen tog afstand. Jøderne blev ganske langsomt i den nye lovgivning udelukket fra forskellige embeder i samfundet. I dag eksisterer der en frygt for, at samfundet bliver undergravet af fremmede som følge af indvandring fra især muslimske lande, og det er tilspidset efter 11. september 2001 som følge af krigen mod terror. At det alene skulle skyldes terrorangrebet på World Trade Center, mener Steen Lassen dog ikke. - Tendensen var der allerede, og det er min opfattelse, at disse forskellige tiltag mod minoriteter ville være kommet under alle omstændigheder. Herhjemme blev frygten især anført af en meget ubehagelig kampagne i Ekstra Bladet, som gav den indre svinehund frit løb, og vi ser nu tendenser til det samme, som man oplevede i 30 ernes Tyskland, forstået på den måde, at partier i Folketinget spiller på frygten for minoriteter, der er anderledes. Faktisk oplevede vi det allerede i 80 erne med Glistrup og hans kampagne mod muhammedanerne. Dengang anså mange det for udtryk for en forrykthed. I dag er holdningen blevet regeringsbærende. Regeringen skaber fordomme Steen Lassen henviser ydermere til justitsminister Brian Mikkelsens udtalelser i TV-Avisen, samme dag som udkastet til tørklædeloven blev udsendt, hvor han sagde, at loven havde til formål at forhindre dommeren i ved afsigelse af dommen at udbryde Allah er stor, eller under domsforhandlingen at kaste sig ned på et bedetæppe og bede. - Sådanne annoncekampagner og udtalelser fra regeringen er ikke udtryk for, at befolkningen ikke ønsker, at muslimer skal være dommere. Det er derimod det regeringsbærende parti og regeringen, der Konkurs-advokaten Jóhannsson har travlt efter Islands bankkollaps. Efter krakket i september og nytår havde jeg to fridage. Vi arbejdede lørdage og havde møder søndag. Det var sene aftener og nogle gange arbejde frem til midnat. Advokater arbejder meget, men jeg har aldrig prøvet noget lignende, siger han. skaber fordommene. Det er til stor fare for retssikkerheden. Steen Lassen mener ikke, at dette ville være blevet accepteret uden begivenhederne 11. september og den erklærede krig mod terror. - Det samme gælder Jyllands-Postens initiativ til Muhammed-tegningerne. Krigen mod terror har gjort det legitimt med tiltag mod den gruppe, der omfatter de meget få personer, som krigen mod terror er rettet imod. Jeg mener ikke, at Jyllands-Postens programerklæring havde fået den opbakning fra regeringen og store dele af samfundet, hvis vi ikke havde haft en 11. september, siger han. - Det er ikke mindst bekymrende, at denne støtte blev givet med den tidligere statsminister i spidsen, til trods for at Jyllands-Postens programerklæring er i strid med straffeloven, siger Steen Lassen. 18 ADVOKATEN nr 08/09
Regeringen er i dag med til at skabe fordomme hos borgerne om en muslimsk påvirkning af domstolene, mener Steen Lassen. Han henviser til en udtalelse fra Rigsadvokaten, der udtrykkeligt anfører: Det er således ikke en rigtig gengivelse af gældende ret (straffelovens 140 og 266b), når det i artiklen i Jyllands-Posten anføres, at det er uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Retssikkerhed kun for danskere? Hvis man skal se på, hvem det er, der har behov for beskyttelse under retssikkerheden, så er det ifølge Steen Lassen for tiden især minoriteter, der har en anden religiøs eller kulturel baggrund og gennem deres udseende nemt kan identificeres som en minoritet. - Et af mange spørgsmål er, om der er forskel i beskyttelsen, alt efter om den pågældende er dansk statsborger. En sådan forskelsbehandling har vi oplevet i forbindelse med Tuneserloven, hvor personer, der bor i Danmark, og som er mistænkt for forberedelse af terror, bliver behandlet forskelligt afhængigt af, om de er danske statsborgere. Det gør ikke loven mindre betændt, at den var rettet mod en enkelt person og gennemtvunget af DF som vilkår for at ville fortsætte finanslovsforhandlingerne. Hvem skal beskytte? - Da retssikkerheden er en beskyttelse mod magthaverne, dvs. Folketingets flertal, giver det sig selv, at denne beskyttelse ikke kan varetages af Folketinget. Hertil kommer, at flertallet ikke altid har ret, og ikke alt kan legitimeres under påberåbelse af folket. De eneste, der kan varetage denne kontrollerende opgave, er domstolene. Dommerne har gennem udvælgelse og uddannelse den rette kaliber til at kunne varetage den opgave, der består i at sikre vort samfunds værdier, herunder minoriteternes beskyttelse under Grundloven og under de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder Menneskerettighedskonventionen. Problemet ved domstolsbeskyttelsen som den eneste reelle beskyttelse for minoriteter i en krisesituation er efter Steen Lassens opfattelse det faktum, at det kræver, at en person, der er ramt af loven, vil anlægge sag mod staten, og det er ikke nemt at finde, for selvom der er advokater, der er rede til at føre sagen, kan en retssag være meget belastende for den pågældende. Desuden er sagsbehandlingen ved domstolene meget omstændelig, hvorfor formålet kan være forspildt, når der endelig efter flere år bliver afsagt dom ved Højesteret. - Hertil kommer, at selvom Højesteret har erklæret sig rede til at underkende love som grundlovsstridige, er dette sket meget sjældent, og det må antages, at Højesteret vil være meget tilbageholdende. Hermed opstår spørgsmålet om en forfatningsdomstol, som man kender det fra f.eks. Tyskland, hvor den har eksisteret i 60 år. I den seneste tid er en række antiterrorlove vedtaget af flertallet i det tyske parlament blevet kendt grundlovsstridige af Forfatningsdomstolen. - Hvis det ikke er muligt at få indført en forfatningsdomstol i Danmark, rejser spørgsmålet sig om en mere effektiv beskyttelse ved Menneskerettighedsdomstolen eller ved EF-Domstolen, hvis Lissabon-traktaten bliver vedtaget. Traktaten vil inkorporere menneskerettighederne og gøre beskyttelse af minoriteter til et EU-anliggende. Under alle omstændigheder er det vigtigt med stærke institutioner, herunder stærke domstole, til beskyttelse af minoriteter, som også kan fungere i krisesituationer, slutter Steen Lassen. ADVOKATEN nr 08/09 19
p r i s o p g a v e A f C h r i s t i n a W e x, j o u r n a l i s t, C p h M e d i a f o t o : H e n n i n g h j o r t h Mit hjem er min fæstning Boligen er ikke længere så ukrænkelig, som den har været. Jagten på sorte penge har skadet et grundprincip, mener Morten Schwartz Nielsen. Det lå ikke umiddelbart i kortene, at Morten Schwartz Nielsen skulle gå advokatvejen. Forældrene er isenkræmmere, og broderen valgte samme vej, men Morten var glad for matematik og synes, at faget er nært beslægtet med jura. - Man skal kunne udregne odds, fortæller han fra toppen af Lund Elmer Sandagers supermoderne og nybyggede kontor på Kalvebod Brygge med udsigt over Københavns Havn, der denne sensommerdag ligger badet i sollys. - Klienterne spørger altid som det første, hvad sandsynligheden er for, at de vinder deres sag. Da Morten stod for at vælge studieretning, var han i tvivl. Forældrene skubbede lidt på og overbeviste ham om, at han jo bare kunne prøve juraen et år og så springe fra, hvis det viste sig ikke at være noget. - Det var omvendt psykologi, der virkede, griner han. Indre dækning Morten blev ikke alene hængende på studiet, men opdagede hurtigt en stærk interesse for juraen og for det at procedere i særdeleshed. - I starten var jeg overbevist om, at jeg ikke var god til det, men jeg så det som en udfordring at blive bedre, og snart blev jeg grebet af disciplinen. I dag er Morten Schwartz Nielsen træner for et hold på otte elever fra Syddansk Universitet, som til april skal deltage i et processpil i Hong Kong. - Det handler om at fylde rummet og vise engagement. Selvfølgelig skal man først og fremmest være grundigt inde i juraen, men herefter handler det om at kunne overbevise mundtligt. Hvis pro- 20 ADVOKATEN nr 08/09