Temadag Slagtesvin Bo Rosborg



Relaterede dokumenter
ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV

Hvad er klima-effekten af forsuring?

j.nr U Add-on teknologi til lugtreduktion i forbindelse med forsuringsanlæg

5 grunde til at AL-2 anlæggene er de mest solgte gylleseparatorer i Danmark!

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Status på gylleseparering, biogas og forbrænding.

HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Økonomisk analyse. Ammoniaktabets fordeling på sektorer. 3. oktober Highlights:

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

FAQ SyreN system: Hvorfor sidder syretanken foran på traktoren?

Biomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Økonomien i biogasproduktion

NYE MERE FLEKSIBLE MILJØREGLER. Chefkonsulent Bent Ib Hansen 23. august 2017

Miljøpotentialer ved gylleforsuring

Gyllenedfældning og klimaeffekt. Martin Nørregaard Hansen AgroTech A/S

Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

Gylletype Gylle fra en bestemt type husdyr som f.eks. svinegylle, kvæggylle osv.

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Effekt af separering på ammoniakfordampning fra udbragt væskefraktioner

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Erfaringer med gylleseparering i Danmark Status og perspektiver

Vand, miljø, klima, natur

Sådan reduceres staldemissionen billigst

ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST

Bygninger nr FarmTest. Separering af svinegylle med SepKon SK-4

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Reduktion af drivhusgasser fra landbruget: Muligheder og begrænsninger

Formål med behandling af husdyrgødning

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effektive veje til drivhusgasreduktion i landbruget. Forslag til klimaregnskab for den enkelte landbrugsbedrift

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Velkommen til staldseminar Direktør Nicolaj Nørgaard

Reducer kvælstoftabet og lugten fra kvægstalde

Omkostninger ved virkemidler der kan bidrage til reduktion af ammoniakemission i 2020 og 2030 Jacobsen, Brian H.

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Testrapport. Harsø Tankforsuring

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Svinesektorens udfordringer er der løsninger sammen med biogas? Chefkonsulent Bent Ib Hansen Videncenter for Svineproduktion

Slætstrategi Kørespor i græs Kløverskader ved nedfældning Forsuret gylle Svovl til græs Økonomi Konklusion

Optimering af miljø, dyrevelfærd og klima på samme tid

Forsøg og erfaringer ved anvendelse af SyreN til græsmarker

Bioenergi Konference. 27. april 2010

VÆRUM VESTERGAARD PRODUKTION AF SLAGTESVIN MED LAV EMMISSION

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

SÅDAN VALGTE JEG MIN MILJØTEKNOLOGI

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

Risiko for reduktion af husdyrproduktionen med op til 40 %

NY MILJØREGULERING I PRAKSIS

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

Vi ignorerer alarmklokkerne: Fosformangel er på vej op i det røde felt

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Miljødirektører: Der skal rettes op på ammoniakskandalen

BAT og Miljøgodkendelser Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

Lugtreducerende tiltag

Effektivisering af biogasproduktion og introduktion af nye biomasser

Græs er velegnet til at modtage gylle

DET HØJTEKNOLOGISKE LANDBRUG

Luftrensning og gylleforsuring - vilkår og tilsyn. Temadag om kontrol af vilkår med BAT Fredericia d. 27. maj 2013 Kristoffer Jonassen, Miljøkemiker

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af svinebruget beliggende Fugdalvej 8, 7250 Hejnsvig

8 års drift Nu drift Ansøgt drift Ændring, produktions m Ændring, stipladser Beholder Teknik m2 M3

Kvægbedriftens klimaregnskab

Program. Fordele ved gylleseparering v/chefkonsulent Søren Schmidt Thomsen, Patriotisk Selskab

Øg afkastet med renovering eller tilbyg

Ansøgning i Husdyrgodkendelse.dk. v/ Ejler Petersen

Optimal anvendelse af svinegylle

Den nye fosfor-regulering og mulige løsninger

Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?

1. At afhjælpe eventuelle alarmer fra anlægget. 2. Bestille syre inden syretanken er tom anlægget kommer med en blød alarm i god tid.

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

Status på miljøteknologi

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Transkript:

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg Salgschef

Indhold præsentationen Lidt om mig Infarms historie Infarms produkter Svinebrugenes miljø udfordringer Infarms løsning på ammoniak ved svin Fakta om NH4+ anlægget Livscyklusanalyse, Syddansk Universitet Infarms løsning på lugt ved svin

LIDT OM MIG 42 år, 2 børn pige på 13 og dreng på 10. Født og opvokset på landet ved Mariager bor i Randers Driftslederuddannelse på Vejlby Selvstændig svineproducent fra 1991-2011 Jordbrugsteknolog, Byggeri og teknik på Vejlby fra 2009-2011 Startede ved Infarm A/S oktober 2011 (4 mdr. i projekt) Startede som sælger pr. 1. februar 2012 Salgs- og servicechef 1. februar 2013

Historie Infarm 1999 Opfinder, Jens Østergaard starter på udvikling af NH4+ 2003 Opfinder, Jens Østergaard får patent på NH4+ forsuringsanlæg 2004 Staring Miljø grundlægges i Brønderslev. Ejerskab: Grundfos Stiholt Agro Invest 2006 Navneskifte til Infarm og flytning til Aalborg. Ejerskab: ÅBENT HUS FREDAG Grundfos DEN 25. APRIL 11-15 Stiholt 2007 Grundfos køber alle aktier 2009 20 ansatte. INFARM A/S HAR 10 ÅRS FØDSELSDAG 2012 5 ansatte køber Infarm af Grundfos ( 9 ansatte pt.) 2013 Køber nuværende lokalitet i Støvring

Kerne produkt NH4+ Staldforsuringsanlæg til svin og kvæg

Fordeling af anlæg - DK 112 anlæg i DK 64 NH4 + svin 48 NH4 + kvæg

Produkter Fibermaster skruepresse Level Tec tank overvågning

NYHED SmellFigther 2

Svinebrugenes miljø udfordringer Ammoniak (og lugt) Ammoniak (NH 3 og dermed N) fordamper fra: Stald Lager Mark N (kvælstof) omdannes til nitrat og udvaskes NH 3 (N) og Nitrat sårer natur og vandmiljø

Infarms løsning: Sænkning af ph i gyllen Mere plantetilgængelig N i gyllen: Godt for landmanden

Infarms løsning svin http://infarm.dk/film-forsuring-i-svinestalde

Infarms løsning svin Gyllen er behandlet en gang for alle: Stald Lager Mark Der står behandlet gylle i staldene klar til modtagelse nyt gylle

Infarms løsning svin Stopper fordampningen af NH3 ved kilden Forbedrer staldmiljøet til gavn for Dyrene Medarbejderne Forbedrer miljøet til staldanlæggets omgivelser til gavn for alle

Infarms løsning svin Uforsuret gylle Forsuret gylle A T M O S F Æ R E N 16 kg N Svin Stald 100 kg N i svinegylle 8 kg N 84 kg N Gyllebeholder 8 kg N 76 kg N Udbragt gylle A T M O S F Æ R E N 5 kg N Svin Stald Gyllebeholder Udbragt gylle 100 kg N i svinegylle 1 kg N 95 kg N 3 kg N 94 kg N 68 kg N 91 kg N Gødning Kilde: Sven G. Sommer 2009 Gødning

Fakta om NH4+ anlægget Fuldautomatiske gylleanlæg kontinuerlig overvågning dokumentation af driften PC-styring Internet opkobling Fuld dokumentation af drift

Fakta om NH4+ anlægget Anlægget er gennemtestet og meget velafprøvet ved bl.a. Farmtest 2007 og 112 kørende anlæg i DK Korrosion inde i stalde er undersøgt og findes ikke i større omfang end i stalde uden forsuring. Beton kvalitet er ingen problem (Aalborg Portland) Der er fordele og ulemper ved brug af forsuret gylle i Biogas. Direkte tilført biogas anbefales det ikke at tilsætte mere end 10 procent af den samlede gyllemængde Gyllefibre fra forsuret gylle giver 50 procent mere gasproduktion end uforsuret fiber og kan tilsættes med op til 30 procent af biomassen. Udvaskning af svovl er undersøgt. Koncentrationen meget lav og udgør ingen risiko. Landmændene er meget glade for at slippe for at trække propper, ligesom de sætter stor pris på at gyllen er tyndere. Gyllen skal ikke nedfældes i græsmarker eller sortjord. NH4+ anlægget giver en lavere udledning/emission af drivhusgasser

Mark Mark Lager Lager Stald Stald Reduktion i udledning af drivhusgasser ved behandling af gyllen Ubehandlet gylle Drivhusgas CO2 CH4 N2O Klimaeffekt X 1 X 23 X 321 Svin 3,44 3,29 0,013 Kvæg 11,6 2,85 0,014 Svin 0,18 1,94 0,033 Kvæg 4,21 1,68 0,034 Svin 81 0 0,05 Kvæg 125 0 0,06 Sum svin: 247 kg CO2-eq / ton gylle Sum kvæg: 284 kg CO2-eq / ton gylle Reduktion behandlet gylle Drivhusgas CO2 CH4 N2O Klimaeffekt X 1 X 23 X 321 Svin 32% 32% 84% Kvæg 32% 32% 83% Svin 60% 60% 37% Kvæg 60% 60% 37% Svin 2% 0% -14% Kvæg 0% 0% -3% Samlet reduktion svin: 66 kg CO2-eq/ton Samlet reduktion kvæg: 68 kg CO2-eq/ton Kilde: Syddansk Universitet

Life Cycle Analysis Lavet af Syddansk Universitet Gylleforsuring reducerer drivhusgasudledningen med 66-68 kg CO2- equivalenter per tons gylle Hvis 1% af Danmarks gyllemængde behandles svarer det til reduktion af 20.000 tons CO2-equivalenter Grøn Vækst reduktionsmålet på 700.000 tons CO2-equivalenter svarer til at behandle 35% af Danmarks gyllemængde De 2.000 største svine- og kvægbedrifter har 850.000 DE (lidt under halvdelen af Danmarks samlede husdyrproduktion) Bedrifterne producerer 17 mio. tons gylle, svarende 1,14 mio. tons CO2-eq. reduktionspotentiale Det vil reducere N-emissionen med ca.12.000 tons

Økonomi svineanlæg Barmarksprojekt. Producerede slagtesvin / år 25.000 stk. Investering NH4+ staldforsuringsanlæg 1.275.000 kr. Øvrige etableringsomkostninger 96.000 kr. Miljø teknologitilskud, 40 % -548.000 kr. Sparet investering i fortank, pumpe og omrører -150.000 kr. Egen investering ialt 672.600 kr.

Økonomi - svineanlæg Udgifter pr. år (Afskrivning, forrentning, strøm, vedligeholdelse, svovlsyre, kalkning) Indtægter pr. år (Øget udbytte på harmoniareal, fuld svovlforsyning, arbejdsbesparelse) Netto indtægt pr. år 157.820 kr. -207.000 kr. 326.458 kr. 119.458 kr. Netto indtægt pr. produceret gris Tilbagebetalingstid 6,31 kr. 4,26 år 4,77 kr. 5,6 år. Fremtidsindtægt? Salg af CO2(66 kg/ton gylle x 13.000 tons = 858 tons CO2 à 44,71 kr. (dagspris 17. marts 2014. Kilde: Dong)) 38.362 kr.

Sidegevinst Udvalgte forsøg fra Landsudvalget for svin og Vsp i perioden 1994 2010 MERVÆRDI AF 44,6 GRAM DAGLIG 16,2 ppm lavere TILVÆKST koncentration? af ammoniak i staldmiljøet på i gns. i forhold 25 KR. PR/GRIS? til referencestaldene Der var her en højere tilvækst på 44,6 gram dgl.

SmellFigther 2 TILLÆGSPRISEN FORVENTES AT BLIVE CA. 1/2 MIO. KR.

Økonomi svineanlæg Barmarksprojekt med SmellFIGTHER. Producerede slagtesvin / år 25.000 stk. Investering NH4+ staldforsuringsanlæg 1.775.000 kr. Øvrige etableringsomkostninger 200.000 kr. Miljø teknologitilskud, 40 % -790.000 kr. Sparet investering i fortank, pumpe og omrører -150.000 kr. Egen investering ialt 1.035.000 kr.

Økonomi svineanlæg SmellFIGTHER Udgifter pr. år (Afskrivning, forrentning, strøm, vedligeholdelse, svovlsyre, kalkning) Indtægter pr. år (Øget udbytte på harmoniareal, fuld svovlforsyning, arbejdsbesparelse) Netto indtægt pr. år 124.520 kr. -240.300 kr. 326.458 kr. 86.158 kr. Netto indtægt pr. produceret gris Tilbagebetalingstid 4,98 kr. 8,31 år 3,44 kr. 12,0 år. Fremtidsindtægt? Salg af CO2(66 kg/ton gylle x 13.000 tons = 858 tons CO2 à 44,71 kr. (dagspris 17. marts 2014. Kilde: Dong)) 38.362 kr.

Tillægsgevinst med SmellFigther 2 Fuldautomatisk MERVÆRDIEN separering AF af den DET HØJERE GAS forsurede gylle hver dag POTENTIALE BØR GIVE ET AFKAST Tyndere gylle i stald og på mark Nem afsætning af dyreenheder Friske gyllefibre fra det forsurede gylle med 50 procent mere gas kan leveres til biogas

FREMTID: Bæredygtige og miljørigtige svinebrug Følg os på www.infarm.dk og

FROKOST