Intellektuelle rettigheder og økonomisk udvikling konflikt eller katalysator? Christian Friis Bach Lektor i International Økonomi Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole http://www.flec.kvl.dk/cfb/ TRIPs Trade-Related Intellectual Property Rights Indgået: 1994 som del af Uruguay Aftalen i GATT (WTO). Ikrafttræden: 1996 for rige lande, 2000 for u-landene, 2006 for de mindst udviklede lande (2016 for medicin). Omfatter Patenter - nye videnskabelige opfindelser og processer. Beskyttes i 20 år. Copyright - bøger, musik, software m.v. Beskyttelse som regel 70 år efter ophavsmandens død. Varemærker Nike, Carlsberg, Microsoft Geografiske indikationer Portvin, Grappa. Plantesorter patenter/sui generis systemer Handelshemmeligheder, industridesign m.v. Betydning for u-landene Af 98 u-lande med i GATT i 1994 havde: 25 ingen patentregler for farmaceutiske produkter; 13 ikke beskyttelse af kemiske produkter; 57 ikke copyright beskyttelse for computerprogrammer; 31 ingen sortsbeskyttelse for planter; 56 kortere patentperioder end 20 år [Primo Braga, 1996].
Det økonomiske rationale for patenter Opfinderen Samfundet Varemærker, omdømme MEN Fordelen ved at være først Hemmeligholdelse Kopieringsomkostninger (50 procent af de oprindelige udviklings-omkostninger i 86 ud af 127 industrier) Nye former for forskning og udvikling Produktionskapacitet, ekspertise og distributionskanaler Betydningen af patenter Industrisektor % opfindelser ikke udviklet uden patenter Medicinalindustrien 60 Kemikalier 38 Olieindustrien 25 Maskiner 17 Forarbejdede metalprodukter 12 Elektrisk udstyr 11 Mineindustrien, Instrumenter 1 Kontorudstyr, bilindustrien, gummi, tekstiler 0 Metode Beskyttelseseffektivitet for produkter Patenter for at sikre mod kopiering 4.33 Patenter for at sikre licensindtægter 3.75 Hemmeligholdelse 3.57 Tidsmæssigt forspring 5.41 Bevæge sig hurtigt ned af indlæringskurven 5.09 Salg og service strategier 5.59 100 virksomheder fra 12 industrigrene. Kilde: Mansfield, 1986 650 svar fra 130 industrier Skala 1-7 1: Slet ikke effektiv 7: Meget effektiv Kilde: Levin et al., 1987
Intellektuelle rettigheder, investeringer, og vækst Giver intellektuelle rettigheder giver vækst og investeringer? Historiske erfaringer Schweiz, Danmark, Japan, Sydkorea, m.v. Effekt på forskning Stærkere rettigheder- stærkere forskning? Kopiproduktion som infant industry beskyttelse Privat kontra offentlig forskning Fordelingsaspekter 97% af alle patenter ejes af mennesker i rige lande Implementeringsomkostninger Traditionel viden ikke beskyttet Markedseffekter Patenter giver øget markedskoncentration Patenter blokerer for lokal produktion Patenter og innovation Ændring i antal patent ansøgninger (tilpasset m ed værdi-vægtet index) Udenlandske enheder Patentændringer i tiden omkring styrkelser af patentlovgivningen. Baseret på 177 ændringer i 60 lande over næsten 150 år (1852-1998) Kilde: Lerner, J. (2002): 150 Years of Patent Protection, American Economic Review Papers and Proceedings, 92 (May 2002) forthcoming. Indenlandske enheder i Storbritannien Indenlandske enheder År relativt til ændring
Patenter og forskning i Japan Forsknings- og udviklings omkostninger (Koefficient er for års-dummier) År Kilde: Sakakibara, M. and Branstetter, L. (2001). Do stronger patents induce more innovation? Evidence from the 1988 Japanese patent law reforms. RAND Journal of Economics, 32(1), pp. 77-100. Nettostrømme af royalties og licensafgifter, mio.us$ Land 1990 1996 EU12-4800 -6500 USA 13500 20600 Japan -3200-2900 Canada -1 273 Australien -665-763 Mexico -307-217 Brasilien -58-453 Sydkorea -99-2046 Malaysia, Indonesien, Thailand -170-630 Indien -71-81 Kilde: OECD, 1997
Velfærdseffekt af TRIPs-aftalen og handelskomponenterne i Uruguay Runden 1988 mio. US$ TRIPs licens TRIPs monopol TRIPs i alt UR handel, kort sigt UR i alt, kort sigt EU -349-5037 -5386 33117 27731 USA 4553-682 3871 11185 15056 Canada -1023-1305 -2328 1088-1240 Japan -439-2256 -2695 14220 11525 Australien -22-410 -432 1017 585 New Zealand -54-154 -208 336 128 Indien -526-2405 -2931 3130 199 Sydkorea -326-753 -1079 4036 2957 Brasilien -926-2021 -2947 1215-1732 Mexico -444-1023 -1467 129-1338 Columbia -77-258 -335 Sydafrika -113-453 -566 Israel -66-176 -242 I ALT 188-16933 -16745 80757 Kilde: McCalman, 1999; Harrison, Rutherford og Tarr, 1996 Adgang til medicin Tre forskellige tilgange Mere fleksible regler for Intellektuelle ejendomsrettigheder Plus: Billigere medicin, landene får indflydelse, lande spedifikke løsninger, mere lokal produktion, bedre konkurrence. Minus: Pres på ejendomsrettigheder og priser. Mindre forskning i udlandet. Prisdifferentiering Plus: Billigere medicin, opddeling af markeder, er allerede muligt. Minus: Individuelle aftaler. Psykologisk prismekanisme. Globale Fonde Plus: Privat-offentlige partnerskaber, flere penge, fælles viden og erfaringer. Minus: Funditis, legitimitet, koordination, underminerer eksisterende organisationer.
Adgang til medicin? Er undtagelserne gode nok? Article 7 and in a manner conducive to social and economic welfare.. Article 8 adopt measures necessary to protect public health and nutrition provided that such measures are consistent with the provisions of this Agreement. Article 31 a) may be waived.. in case of a national emergency.. The public right holder shall be notified as soon as reasonable practicable.. f) predominantly for the supply of the domestic market h) the right holder shall be paid adequate remuneration.. Doha erklæringen om TRIPs og Offentlig sundhed (2001) Beslutning om fortolkning af paragraf 6 i erklæringen (2003) Konklusion En verden uden intellektuelle rettigheder er ikke en verden uden opfindelser. TRIPs-aftalen ignorerer, at incitamentet for forskning og udvikling varierer imellem forskellige virksomheder og sektorer. TRIPs-aftalen ignorerer, at lande har forskelligt behov for beskyttelse af intellektuelle rettigheder afhængigt af økonomisk udvikling. TRIPs-aftalen vil på kort sigt giver større global ulighed. De langsigtede effekter af TRIPs-aftalen er usikre.