Bilag 6: Specialiseringsmoduler ES14/FS15/ES15

Bilag 6: Specialiseringsmoduler ES14/FS15/ES15 Bilag 6: Specialiseringsmoduler ES14/FS15/ES15... 1 Tværfaglige specialiseringsmoduler... 3 Specialiseringsmodul: Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde (ES15)... 3 Specialiseringsmodul: At skabe sig om performance og performativitet i skole og uddannelse (ES15)... 6 Specialiseringsmodul: Læsevanskeligheder (ES15)... 9 Specialiseringsmodul: Bevægelse i skoledagen (ES15)... 11 SPECIALISERINGSMODUL: At læse og skrive i alle fag i skolen Modultype, -omfang og sprog... 13 Specialiseringsmodul: Undervisning i menneskerettigheder (ES15)... 16 Specialiseringsmodul: Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen (ES15)... 19 Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler (ES 14 og FS 15 og ES15)... 22 Specialiseringsmodul: Udeskole (ES 14 og FS 15)... 25 Specialiseringsmodul: IT og læring (ES 14)... 28 Specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet (ES 14 og FS 15 og ES15)... 31 Specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation (ES 14 og FS 15 og ES15)... 33 Specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen (ES 14 og ES 15)... 36 Specialiseringsmodul: Undervisning for Bæredygtig Udvikling (UBU) (ES 14 og ES 15)... 40 Specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen (ES 14 og FS 15 og ES15)... 45 Specialiseringsmodul: Krop og sundhed (FS 15)... 48 Specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole (ES 14 og FS 15 og ES15)... 51 Specialiseringsmodul: Mange sprog som resurse (FS 15)... 54 Specialiseringsmodul: Skolepraksis i udlandet (FS 15)... 57 Specialization module: The Nordic Model Tracing the DNA of Democracy in the Danish Education tradition (FS 15)... 60 Monofaglige specialiseringsmoduler... 61 Specialiseringsmodul: Skolens inkluderende læringsfælleskaber set gennem teori og praksis (FS 15)... 61 Specialiseringsmodul: Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen (ES 14 og FS 15)... 64 Specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis (ES 14 og FS 15 og ES15)... 66 Specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog, undervisning af tosprogede elever (ES 14 og FS 15)... 69 Specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog. At være lærer i den flersprogede storbyskole (ES15)... 71 Specialiseringsmodul: Internationalisering i et fremmedsprogspædagogisk perspektiv (fransk) (FS 15 og ES 15)... 73 Side 1 af 167

Specialiseringsmodul: Geografi i uderummet med fokus på IT-inddragelse (FS 15og ES15)... 76 Specialiseringsmodul: Billeder, refleksion og vidensdannelse (FS 15 og ES15)... 79 Specialiseringsmodul: Praktisk arbejde i biologiundervisningen (FS 15 og ES15)... 82 Specialiseringsmodul: Udforskning af rummet (fysik) (ES15)... 86 Specialiseringsmodul: Religion i felten et rejsemodul (FS 15 og ES 15)... 88 Specialiseringsmodul: Studierejse og et globalt interkulturelt perspektiv i historieundervisningen (FS 15 og ES15)... 91 Specialiseringsmodul: Tysk - mundtlig og skriftlig sprogfærdighed (FS 15 og ES15)... 95 SPECIALISERINGSMODUL: Håndværk, design og teknologi... 98 Specialiseringsmodul: Kriminalitet som tema i samfundsfag - Banditter i habitter og rockere med nitter (FS 15)... 100 Specialiseringsmodul: Danmark blandt venner og fjender i det internationale spil (samfundsfag) (ES15)... 103 Specialiseringsmodul: Musikledelse og sammenspil i praksis (FS 15 og ES15)... 106 Specialiseringsmodul: Udvikling af faget natur/teknik (ES 14 og FS 15)... 110 Specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur (ES 14 og FS 15)... 114 Specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog (ES 14 og ES15)... 117 Specialiseringsmodul: Sprog og litteratur i Norden nabosprogsdidaktik (ES15)... 120 Specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk (ES 14 og FS 15 og ES15)... 122 Specialiseringsmodul: English in 7th-10th grade (ES 14)... 125 Specialiseringsmodul: Aldersspecialisering og differentiering i engelsk (ES15)... 128 Specialiseringsmodul: Talentfulde elever og særlige anvendelser i optimeringsmatematikken (ES 14 og ES15)... 131 Specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik (ES 14 og FS 15 og ES15) 135 Specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse (ES 14 og FS 15 og ES15)... 139 Specialiseringsmodul: Maddannelse, madvalg og madlavning (FS 15 og ES15)... 141 Specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Førstehjælp - Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri (ES 14 og FS 15 og ES15)... 144 Specialiseringsmoduler for ASTE-studerende... 148 Specialiseringmodul for ASTE-studerende: Sundhed chance eller risiko?... 148 Specialiseringsmodul for ASTE-studerende: Bæredygtighed fødevarer og energi... 152 Specialiseringsmodul for ASTE-studerende: Energi og klima... 157 Specialiseringsmodul for ASTE-studerende: Naturens Terningespil... 161 Tværprofessionelt specialiseringsmodul... 164 Specialiseringsmodul: Summer School i Canada - minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner (ES 14)... 164 Side 2 af 167

Tværfaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Skolen Eleven Museet i et innovativt samarbejde (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS Kort beskrivelse af modulet I samarbejde med et selvvalgt museum, oplevelsescenter, arkiv eller en skoletjeneste, udvikler og afprøver de studerende en monofaglig eller tværfaglig undervisning med afsæt i et eller flere af de undervisningsfag, som den studerende læser. Den studerende udvikler og afprøver således nye didaktiske metoder og læremidler i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner. Målet er, at den studerende erhverver kompetence til at anvende museer og oplevelsescentre i undervisningen og til at kunne åbne skolen mod omverdenen i et læringsperspektiv jf. skolereformens fokus på Åben Skole. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om: Museologi om museer og oplevelsescentres skiftende videnskabssyn og samfundsinstitution Museumspædagogik forskningsbaseret viden om dannelsestanker og læringssyn i museernes formidling i et forandringsperspektiv Museumsdidaktik om dialogisk samtale på museet, eksperimenter og værkstedsarbejde, fortælling og rollespil Visuel kommunikation Innovation og hvordan man kan lede innovative læreprocesser Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområder i de undervisningsfag, de konkrete studerende, som deltager på modulet, læser. Vidensmål: Den studerende har viden om Museers historiske forankring i en samfundsmæssig kontekst Pædagogiske hovedstrømninger i undervisning og museumsvæsen Museumsoplevelsen set i et brugerperspektiv Visuelle virkemidler Innovative processer Færdighedsmål: Den studerende kan arbejde indenfor en museal diskurs vinkle et videnskabeligt indhold i forhold til et udstillingssteds målsætning udvikle og afprøve et musealt læringsmiljø udvikle ag afprøve visuelle virkemidler udvikle museale tilbud i et brugerperspektiv Side 3 af 167

Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Kategori 1 60 (75 lektioner) Primære arbejdsformer Holdundervisning, øvelser, ekskursioner til forskellige former for museer og andre lignende institutioner, oplæg af eksterne samarbejdspartnere og vejledning i projektsamarbejdet, som de studerende etablerer med den eksterne partner. Kategori 2 100 Forberedelse til undervisning, afsøgning af muligheder for samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, projekt og gruppearbejde, løsning af studieopgaver, workshops diskussionsgrupper, studenterinitierede studiebesøg og eksamen initieret af underviser. Kategori 3 100 Egen forberedelse til undervisning, litteratursøgning og litteraturstudier, andre selvstændige studieaktiviteter (herunder arbejdet med at etablere kontakt til det museum, oplevelsescenter, arkiv, eller den skoletjeneste som den studerende indgår samarbejde med undervejs i projektet) og muligheder for artikelskrivning. Kategori 4 15 Debatarrangementer, eksempelvis præsentation af nogle af erfaringerne fra samarbejdet med eksterne partnere på Zorum eller i andre fora, egen opsamling på gruppearbejde og studieopgaver, samt fælles timer. Evaluering i modulet Den studerende skal individuelt eller i grupper på 3-4 studerende dokumentere medvirken i et samarbejde mellem en ekstern samarbejdspartner, et museum eller et udstillingssted, og en skoleklasse og dens lærer(e). Samarbejdet skal være godkendt af en af modulets undervisere. Dokumentationen skal omfatte En beskrivelse af udstillingsstedets faglige og videnskabelige arbejdsgrundlag samt af de implicerede museumsformidleres faglige og formidlingsmæssige overvejelser En beskrivelse af forløbet før, under og efter klassens besøg på udstillingsstedet, lærerens pædagogiske overvejelser og af, hvordan forløbet passer ind i årsplanen og i de implicerede fags viden- og færdighedsmål En beskrivelse af elevernes forforståelse, af deres møde med udstillingen og formidlingen heraf og af deres udbytte af besøget En analyse af samarbejdet mellem lærer(e) og formidler(e), hvordan spiller de forskellige fagligheder sammen og hvordan etableres og vedligeholdes samarbejdet? En analyse af elevernes læringssituation En vurdering af samarbejdets udbytte og begrundede forslag til ændringer Dokumentationen skal bestå af foto- og videodokumentation samt en skriftlig redegørelse på 10 s. Den skriftlige del skal bl.a. bygge på modulets anbefalede litteratur og andre ikke-skriftlige kilder fra arbejdet Kriterier for gennemført modul Forløbet afsluttes med en modulprøve. Side 4 af 167

Den studerende præsenterer og udfolder individuelt eller i grupper den dokumentation, som er beskrevet ovenfor. I fremlæggelsen skal der være fokus på problemer og potentialer i samarbejdet med udstillingsstedet, og der skal perspektiveres med et generelt forslag til videreudvikling og konsolidering af samarbejdet mellem udstillingsstedet og skoler. Fremlæggelsen har en varighed af 10 min. pr. studerende. Hvis den studerende fremlægger individuelt varer fremlæggelsen 15 min. Fremlæggelsen foregår på holdet, og alle studerende på modulet har mødepligt til fremlæggelserne. Fremlæggelsen bedømmes med bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Tidspunkter for aflevering af dokumentation og for modulprøven fremgår af modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag De undervisningsfag, de studerende på holdet læser. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 5 af 167

Specialiseringsmodul: At skabe sig om performance og performativitet i skole og uddannelse (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Kort beskrivelse af modulet Modulet bygger på en nuanceret og bred tilgang til og forståelse af begrebet performance både som et æstetisk kultursprog og som social praksis og metode i undervisning. Modulet skal udvikle den studerendes egne færdigheder samt pædagogiske og fagdidaktiske handlemuligheder inden for performance og performativitet. Modulet skal endvidere give de studerende en grundlæggende viden om udvikling, produktion, analyse, fortolkning, formidling og vurdering af forskellige former for performance. Der lægges vægt på elementære begreber, teorier og metoder samt praktiske færdigheder i at arbejde med auditive, visuelle, kropslige og andre sensoriske og æstetiske aspekter af performance og performativitet herunder lyd, lys og rum både multimedialt og multimodalt. Konkret arbejder de studerende i grupper med at udvikle performancedesign i forhold til de områder, de har valgt at fokusere på - Fx didaktisk og faglig formidling af specifikke faglige indhold. Fx æstetisk og kunstnerisk kommunikation i fagoverskridende sammenhænge. Modulets vidensgrundlag Modulet er funderet i humanistisk og samfundsvidenskabelig teori og forskning. Modulet bygger på teori og praksisforskning om læring og udvikling i, om og gennem performance herunder kvaliteter og mangfoldighed i performativitet. Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområderne i fagene: musik, billedkunst og idræt De studerende udvikler praktiske, vidensmæssige, analytiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at skabe, planlægge, udføre og vurdere performance, der baserer sig på medierede processer og endemål. Vidensmål: Den studerende har viden om Performanceteori og -praksis herunder teorier om æstetik, kreativitet, innovation, praksisfælleskaber Forudsætninger for på et videnskabsteoretisk grundlag at kunne reflektere over teorier, analysemetoder og praksis inden for performance Identitetsskabende læreprocesser og læringsrum som socio-materielle scener for oplevelsen Færdighedsmål: Den studerende kan Skabe og arbejde reflekteret med performance og performativitet gennem forskellige metoder og tilgange Analysere og vurdere performance med henblik på formål, organisering, tilrettelse, indhold, relationelle og interaktion Anvende performanceteorier i forskellige læringskontekster herunder æstetik, iscenesættelse, lyd- og lysdesign samt performative rum Side 6 af 167

Performance formidlet multimedialt og multimodalt Anvende praktiske og tekniske hjælpemidler til planlægning, implementering og gennemførsel af performances Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Undervisningen veksler mellem læreroplæg og studenteroplæg, værkstedsarbejde, arbejde stedsspecifikt i forskellige locations, praktiske øvelser og faglige undersøgelser og refleksioner introduktion til teori inden for modulets fagområde vejledning og sparring evaluering Kategori 2 110 studiebesøg og feltobservationer mm teoretisk og praktisk forberedelse til undervisningen i både studiegrupper og individuelt udarbejdelse af studieprodukter og løsning af opgaver Kategori 3 100 studieaktiviteter i studiegrupper kildeindsamling, læsning, film, forestillinger, udstillinger, happenings osv. arbejde med analoge og digitale læremidler, materialer og teknikker inden for modulets fagområde studievejledning Kategori 4 5 Evt. studiebesøg og deltagelse ifx foredrag og workshops på andre uddannelsesinstitutioner og kulturinstitutioner udveksling, sparring og feedback evaluering af gruppens og eget arbejde holdmøder Evaluering i modulet Der udarbejdes et gruppebaseret studieprodukt bestående af en praktisk performance samt et refleksionsnotat. Gruppestørrelse 4-6. Modulet i performance omfatter således et afsluttende projekt med et emne og en problemstilling valgt af gruppen indenfor modulets rammer. I projektet skal indgå elementer af research, analyse, planlægning, konceptudvikling og afprøvning af et konkret produkt, som præsenteres for holdet. Målet med projektet er, at den studerende kan anvende elementære begreber, teorier, metoder og praktiske færdigheder i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse og vurdering af performances. Projekt afsluttes med udfærdigelse af et refleksionsnotat. Refleksionsnotat har et omfang af max 3 normalsider eksklusiv forside, referencer og bilag. Produktet er gruppebaseret, og produktet vurderes ud fra en helhed. Kriterier for gennemført modul Afvikling af ovenstående projekt. Side 7 af 167

Den praktiske performance og refleksionsnotatet bedømmes samlet bestået/ikke bestået. Bedømmelsen er individuel. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfagene musik, billedkunst og idræt. Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har påbegyndt musik, billedkunst eller idræt som et af sine undervisningsfag. Side 8 af 167

Specialiseringsmodul: Læsevanskeligheder (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS-point Lærernes grundfaglighed: 5 ECTS-point Kort beskrivelse af modulet Læsevanskeligheder påvirker eleven i alle skolens fag. Det er derfor vigtigt, at elevens vanskeligheder identificeres og adresseres så tidligt som muligt, og at alle lærere har viden om, hvordan de bedst støtter elever med skriftsprogsvanskeligheder, både inden for de forskellige fag og i forbindelse med den understøttende undervisning og forskellige lektiehjælpstilbud. Specialiseringsmodulet styrker den studerendes kompetencer i at planlægge, gennemføre og evaluere indsatser for elever med skriftsproglige vanskeligheder. Desuden arbejder den studerende med kollegial sparring og etablering af læsefaglige netværk. Centrale begreber og temaer: læse- og stavevanskeligheder, skrivevanskeligheder, afdækning/ testning, ordblindhed, faglig læsning, planlægning & gennemførsel & evaluering af skriftsprogsundervisning, itværktøjer, kollegialt samarbejde omkring elever med skriftsproglige vanskeligheder, dansk bogstavskrift. Modulets vidensgrundlag Modulet baserer sig på forskningsbaseret viden om: årsager til læse- og skrivevanskeligheder tidlige risikotegn på læse- og skrivevanskeligheder identifikation af forskellige typer af læse- og skrivevanskeligheder metoder der virker i undervisningen af elever der er udfordret i forhold til deres skriftsproglige udvikling Modulet beskæftiger sig med veldokumenteret viden og i mindre grad med teoretiske hypoteser om vanskeligheder med læsning og skrivning. Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområder i de undervisningsfag, de konkrete studerende, som deltager på modulet, læser samt kompetenceområder i pædagogik og lærerfaglighed Vidensmål: Den studerende har viden om læse-, stave- og skriveudvikling og sproglige forudsætninger herfor skolebørns behov for undervisning i læsning, stavning og skrivning årsager til skoleelevers vanskeligheder med tilegnelse af skriftsproget, herunder ordblindhed (dysleksi) veldokumenterede indsatser der virker til skolelever med skriftsproglige vanskeligheder muligheder og begrænsninger for tilrettelæggelse af særlige undervisningsindsatser i en skolekontekst. Færdighedsmål: Den studerende kan anvende sin viden i kommunikation med lærerkolleger om elevers skriftsprogsudvikling planlægge, gennemføre og evaluere målbaseret undervisning til elever med læsevanskeligheder indgå samarbejde med faglærere og andre relevante aktører og resursepersoner omkring elever med læsevanskeligheder inddrage og reflektere didaktisk over it-baserede løsninger til elever med læsevanskeligheder vurdere og tilpasse læremidler til elever med læsevanskeligheder Side 9 af 167

vurdere og anvende faglitteratur på området Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 En vekselvirkning mellem faglige oplæg, gruppebaserede aktiviteter (herunder refleksioner og øvelser med lærende arbejdsformer). Kategori 2 110 Gruppebaseret arbejde med analyse og vurdering af cases, systematiske refleksioner, afprøvning og vurdering af faglige metoder, skrivepædagogisk værksted, besøg til specialiserede eller inkluderende læringsmiljøer for elever med skriftsproglige udfordringer Kategori 3 95 Individuel forberedelse til undervisning:lit litteratursøgning, læsning af faglige tekster, indhentning, analyse og vurdering af artefakter i form af testrapporter, undervisningsmaterialer, retningslinjer/værdisæt. Kategori 4 10 Selvstændigt igangsatte aktiviteter i studiegrupper fx i form af praktiske aktiviteter, vejledning. Modulet skal sikre praksissamarbejde ved at inkludere følgende aktiviteter: besøg på en eller flere skoler, der iværksætter indsatser i forhold til elever med læse- og skrivevanskeligheder analyse af oplæsninger og elevtekster fra elever med læse- og skrivevanskeligheder Evaluering i modulet Modulet afsluttes med 10 siders opgave med udgangspunkt i en case. Opgaven formuleres og bedømmes af underviserne. Specifikke krav til opgavens indhold fremgår af opgaveformuleringen, som udleveres en uge (7 dage), før opgaven skal afleveres. Den skrives sideløbende med studieaktiviteter på andre moduler på studiet. Ved aflevering i grupper skal det fremgå af opgaven, hvilke sider den enkelte studerende er ansvarlig for. Se den fælles studieordningstekst for øvrige formalia vedrørende gruppeaflevering. Kriterier for gennemført modul Bestået ugeopgave. Opgaven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen er individuel. Tidspunkt for aflevering fremgår af modulplanen. Modulet godkendes til følgende fag De undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt pædagogik og lærerfaglighed. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 10 af 167

Specialiseringsmodul: Bevægelse i skoledagen (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point Kort beskrivelse af modulet I modulet vil vi arbejde med de fysiologiske og psykosociale sammenhænge mellem bevægelse og læring, herunder hvordan bevægelse kan integreres med de faglige mål for undervisningen i skolen. Vi vil undersøge, hvordan skoler konkret kan arbejde med bevægelse som en del af skolehverdagen, samt fordybe os i skolereformens betydning og mål for netop dette område. Vi vil i modulet arbejde både teoretisk og praktisk med bevægelse som en del af skoledagen. Tværfaglige læreprocesser står centralt i modulet, da bevægelse i skoledagen går på tværs af fag og skema. I modulet indgår også udeundervisning som et grundlag for bevægelse. Modulets vidensgrundlag Indholdet vil tage tværfagligt afsæt fra naturvidenskabelige, humanistiske og samfundsvidenskabelige vidensområder og teorier, hvor sammenhængen mellem teori og praksis vil stå helt centralt. Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig primært mod kompetenceområder i undervisningsfagene dansk og matematik, men også mod kompetenceområder i de undervisningsfag, de konkrete studerende, som deltager på modulet, læser. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan neurofysiologiske sammenhænge mellem bevægelse og læring argumentere for relevansen af bevægelsesaktiviteter i forhold til læring i fag. motivation, trivsel og læring i skolen planlægge, gennemføre og evaluere undervisning hvor bevægelse understøtter elevernes motivation, trivsel og læring indsamling og analyse af empiri Analysere elevernes motivation, trivsel og læreprocesser i bevægelsesaktiviteter hvordan teknologi og læremidler kan understøtte bevægelse og læring anvende teknologi og læremidler til at understøtte bevægelse og læring i skolen Modulets relation til praksis Modulet vil arbejde med teori og praksis, der knytter sig til arbejdet med bevægelse og læring i skolen, herunder inddrage relevante skoler og elever i dette arbejde hvor det er muligt, eksempelvis gennem skolebesøg eller undervisning af elever. Side 11 af 167

Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, i alt 275 timer Primære arbejdsformer Kategori 1 60 Holdundervisning, undervisningsoplæg og refleksion i teori og praksis. De studerende står for dele af undervisningen. Fælles videndeling og refleksion samt fremlæggelse af studieprodukter. Kategori 2 110 Udarbejdelse af aktiviteter, opgaver og studieprodukter Kategori 3 100 Forberedelse til undervisning af såvel praktisk som teoretisk karakter, både individuelt og i studiegrupper. Kategori 4 5 Vejledning i forhold til studieprodukter, studiefaglige samtaler. Gruppevis respons på anden gruppes studieprodukt. Evaluering i modulet De studerende udarbejder i grupper på 3-4 studerende et multimodalt studieprodukt, der som minimum indeholder video og tekst. Produktet indeholder 8-10 normalsider tekst og 5 minutters video. Produktet demonstrerer den studerendes viden og færdigheder indenfor områderne neurofysiologiske og fagdidaktiske sammenhænge mellem bevægelse og læring samt anvendelse af teknologi og læremidler i en undervisning, som inkluderer bevægelse. Studieproduktet fremlægges i undervisningen på modulet. Specifikke krav til indhold og fremlæggelse fremgår af modulplanen. Kriterier for gennemført modul Ovenstående multimodale studieprodukt bedømmes efter 7-trinsskalaen. Fremlæggelsen indgår ikke i bedømmelsen. Modulet godkendes til følgende fag De undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt pædagogik og lærerfaglighed. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det undervisningsfag, som han/hun vil knytte an til i læsning af specialiseringsmodulet. Side 12 af 167

SPECIALISERINGSMODUL: At læse og skrive i alle fag i skolen Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point. Kort beskrivelse af modulet I modulet arbejder vi med faglig læsning og skrivning. Du får i modulet - viden om hvad der karakteriserer en række af de tekster, eleverne skal læse og skrive i skolens fag - kendskab til de begreber og den teori, der benyttes i forbindelse med faglig læsning og skrivning - viden om tilrettelæggelse af læse- og skriveaktiviteter, så disse aktiviteter bedst muligt understøtter elevernes læring i faget. I modulet arbejder vi med disse fire områder: 1. Fagenes tekster: Hvilke genrer, teksttyper og tekstmodaliteter indgår i skolens fag? Hvilke krav til læsning stiller de? Hvordan laver man en lærerfaglig analyse af dem med henblik på at kunne undervise eleverne i fagets tekster og med henblik på at kunne understøtte læring gennem læsning? Hvordan udvælger du læremidler med hensyntagen til teksternes sværhedsgrad? 2. Fagenes skriftlighed: Eleverne skriver i de fleste af skolens fag. Hvilke genrer, modaliteter og tekstaktiviteter indgår i fagene, og hvilke krav stiller skriftligheden til eleverne? 3. Elevernes læsning og skrivning: Du får viden om læse- og skriveprocesser, om hvordan du bedst understøtter elevernes læring gennem læsning og skrivning i faget, og om hvordan du underviser eleverne i at mestre fagenes læse- og skrivekrav? 4. Teamets samarbejde: Hvordan kan klassens lærerteam samarbejde om faglig læsning og skrivning, og hvordan udnyttes teamets samlede kompetencer indenfor området? Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på nyere forskning om faglig læsning og skrivning. Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområder i de undervisningsfag, de konkrete studerende, som deltager på modulet, læser. Vidensmål: Den studerende har viden om Skolefagenes læse- og skrivegenrer Læremiddelanalyse Læseudvikling og faglig læsning Færdighedsmål: Den studerende kan formulere læse- og skriveformål for fagenes tekster og fagenes skriftlighed og på denne baggrund planlægge og gennemføre læse- og skriveaktviteter, der understøtter elevers læring i fagene analysere og kritisk vurdere fagenes skrevne læremidler herunder læremidler til undervisning i faglig læsning og skrivning planlægge og gennemføre aktiviteter, der understøtter elevers faglige læsning og læseudvikling Side 13 af 167

Skriveudvikling og skriftlighed Sammenhænge mellem læsning og skrivning Udarbejdelse af tekster Teamsamarbejde planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers faglige skrivning og skriveudvikling anvende fagdidaktisk viden om sammenhænge mellem læsning og skrivning skolens i fag udarbejde og/eller modellere eksempler på skrevne læremidler, læse- og skriveguider og fagenes skriftlighed med henblik på at understøtte læse- og skriveaktiviteter i undervisningen planlægge og gennemføre aktviteter, der understøtter elevers faglige læsning og skrivning i samarbejde med lærere i andre fag Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Undervisning på hold med varierede arbejdsformer Vejledning Kategori 2 110 Studerendes projekt- og gruppearbejde Studerendes forberedelse til undervisning Studerendes gensidige undervisning Kategori 3 100 Individuel forberedelse til undervisning; fortrinsvis læsning, oplæg og mindre individuelle øvelser Studiegruppearbejde som forberedelse til undervisning og øvrige aktiviteter fx arbejde med tekster, oplæg, øvelser Studerendes udarbejdelse af produkter Studerendes gensidige respons på aktiviteter og produkter, mundtligt og skriftligt Kategori 4 5 Deltagelsen i konferencer, debatarrangementer, ekskursioner, foredrag mm. Evaluering i modulet Den studerende afleverer tre produkter i løbet af modulet: 1. Analyse og vurdering af et skriftligt læremiddel. 2. Udarbejdelse af en læse- eller skriveguide til en læse- eller skriveaktivitet. 3. Projekt: På baggrund af en selvvalgt problemformulering inden for modulets rammer. Problemformuleringen skal godkendes af underviseren. Projektgruppen kan være tværfaglig, men de individuelle studerendes undervisningsfag skal indgå i projektet. Studieprodukt 1 og 2 er individuelle og har et omfang af 3-5 normalsider. De kan evt. slås sammen til et større produkt. Studieprodukt 3 er et projekt, der udarbejdes i grupper på max 4 studerende og afsluttes med en Side 14 af 167

projektrapport på 10 12 sider og en mundtlig fremlæggelse på holdet. I forbindelse med den mundtlige fremlæggelse oprettes responsgrupper. Responsgruppen er forpligtet på at læse den responsmodtagende gruppes projektrapport. I alle tre studieprodukter arbejder den studerende så vidt det er muligt med indhold og mål vedr. faglig læsning og skrivning fra et eller flere af de undervisningsfag, han/hun læser. Den studerende ekspliciterer og forholder sig til de valgte videns- og færdighedsmål i produkterne. Kriterier for gennemført modul Studieprodukt 1, 2 og 3 vurderes individuelt og samlet med bedømmelsen bestået/ikke bestået. Modulet godkendes til følgende fag De undervisningsfag, de studerende på modulet, læser. Forudsætninger for at læse modulet Det anbefales, at den studerende har gennemført UV1, PL 1, 2 og 4, praktikniveau 1. Side 15 af 167

Specialiseringsmodul: Undervisning i menneskerettigheder (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS-point Lærernes grundfaglighed: 5 ECTS-point Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er at styrke de studerendes kompetencer i at undervise i menneskerettigheder ud fra viden om menneskerettighedernes baggrund, deres samspil med og status i et moderne demokratisk samfund. Herunder overveje hvordan menneskerettighederne kan være med til besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulet behandler fx spørgsmål om menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge; religion og menneskerettigheder i en skolekontekst og menneskerettighedsdidaktik. I løbet af modulet inddrages de studerende i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder, sådan at undervisningen kan give konkrete erfaringer med den åbne skole. Modulet kvalificerer den studerende til at agere som menneskerettighedskonsulent og er organiseret i tre indholdsområder: 1. Undervisning i menneskerettigheder 2. Menneskerettighedernes baggrund, status og fortolkning 3. Menneskerettigheder som pejlemærke i det pædagogiske arbejde Modulets vidensgrundlag Aktuel forskningsbaseret litteratur (dansk og international) om menneskerettighedernes rammer, grundlag og betydning, herunder relevante menneskeretlige konventioner. Rapporter og udredninger om menneskerettigheder i en dansk sammenhæng samt aktuel litteratur om undervisning i, med og gennem menneskerettigheder herunder e-læringssystemer og andre webbaserede materialer. Kompetenceområder, videns- og færdighedsmål, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområder i KLM og PL (lærernes grundfaglighed) samt kompetenceområder i de undervisningsfag, de konkrete studerende, som deltager på modulet, læser. Vidensmål: Den studerende har viden om konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder pædagogiske tilgange, undervisningsmaterialer og øvelser der fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang til undervisning i menneskerettigheder den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børne- og uddannelsesområdet menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Færdighedsmål: Den studerende kan agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye tilgange til menneskerettighedsdidaktik planlægge og videreudvikle interaktive, participatoriske læringsforløb der handler om menneskerettigheder tilpasset alder, læringsmål og trin og som respekterer de deltagendes rettigheder analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund Side 16 af 167

Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning menneskerettighedernes historie og værdigrundlag religion og menneskerettigheder i en skolekontekst pædagogiske tilgange der tager udgangspunkt i at skabe lige muligheder for alle under hensyntagen til de i menneskeretten beskyttede diskriminationsgrunde lærens rolle i forhold til respekt for elevernes grundlæggende menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention og centrale principper vedrørende ligeværd (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), liv og udvikling (artikel 6) og medbestemmelse (artikel 12) centrale menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere karakterisere forholdet mellem folkeskolens formålsparagraf og menneskerettighederne afveje og håndtere etiske og menneskeretlige dilemmaer mellem religion og skole kan undervise på måder der fremmer et fordomsfrit og inkluderende læringsmiljø uanset etnicitet, religion eller tro, alder, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet sociale baggrund eller andet karakterisere og diskutere lærerens rolle i forhold til at respektere og fremme børns rettigheder i skolen, i fritiden og i familien formulere indberetninger til social myndigheder i et passende sprog og med respekt for menneskerettighederne Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 75 Undervisning rammesat af underviser vil bestå af holdundervisning, vejledning, samarbejde med Institut for Menneskerettigheder samt fremlæggelser ved de studerende, hvilket f.eks. kan være didaktiske øvelser og inspiration til udvikling af undervisningsmaterialer med fokus på menneskerettigheder Kategori 2 100 Den studerende skal deltage regelmæssigt og aktivt i studiegruppearbejde ved at diskutere den læste baggrundslitteratur, samarbejde om analyse af didaktiske materialer, udarbejde oplæg til undervisning i, med og gennem mennskerettigheder og forberede mundtlige oplæg eller didaktiske øvelser samt deltage i gensidig respons mellem studiegrupper. Kategori 3 75 I den individuelle forberedelse forventes den studerende blandt andet at læse baggrundslitteratur om menneskerettigheder, undersøge relevante websider og e-learningmaterialer og på anden måde at forberede sig til undervisningen samt på eget initiativ at opsøge viden, som den studerende vurderer som nødvendig for at kunne leve op til modulets kompetencemål. Kategori 4 25 Den studerende deltager aktivt i studiegruppernes undersøgelse af organisationer, der arbejder med menneskerettigheder i Danmark og arrangerer på skift enten en ekskursion eller besøg af repræsentanter fra sådanne organisationer. Side 17 af 167

Evaluering i modulet 1. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave om en problemstilling, der vedrører menneskerettigheder i skoleperspektiv. Opgaven udarbejdes i grupper på 3-4 studerende. Problemstillingen skal godkendes af underviseren. Opgavens omfang er 8-10 normalsider. Opgaven skal inddrage relevant forskningsbaseret litteratur og forholde sig til de for problemstillingen relevante konventioner samt rapporter og udredninger om menneskerettigheder i en dansk sammenhæng. 2. Den studerende skal - sammen med sin studiegruppe udvikle eller analysere et materiale til undervisning i, med og gennem menneskerettigheder samt give respons på en anden gruppes præsentation. Fremlæggelsen er mundtlig. Specifikke krav til fremlæggelsen aftales på holdet og vil fremgå af modulplanen. Kriterier for gennemført modul 1. Den studerende skal have udarbejdet en skriftlig opgave om en problemstilling, der vedrører menneskerettigheder i skoleperspektiv. Problemstillingen skal godkendes af underviseren. Kriterier for opgaven er præsenteret i punktet Evaluering i modulet. 2. Den studerende skal - sammen med sin studiegruppe - præsentere et materiale til undervisning i, med og gennem menneskerettigheder i form af A) analyse af et eksisterende materiale eller B) udvikling af nye materialer. Kriterier for præsentation af feltarbejde eller lignende er præsenteret i punktet Evaluering i modulet. 3. Den studerende skal give respons på en anden gruppes præsentation af et materiale til undervisning i, med og gennem menneskerettigheder, som omfatter både didaktiske og faglige overvejelser. Den studerendes præstation bedømmes bestået/ikke bestået. Der er tale om en individuel, samlet bedømmelse af ovenstående studieprodukter. Modulet godkendes til følgende fag De undervisningsfag, de studerende på holdet læser, samt lærernes grundfaglighed (KLM og PL) Forudsætninger for at læse modulet Modulet er åbent for alle Side 18 af 167

Specialiseringsmodul: Innovation i historie- og samfundsfagsundervisningen i udskolingen (ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS-point. Kort beskrivelse af modulet I både historie og samfundsfag er det vigtigt, at eleverne motiveres til at stille kritiske spørgsmål til de forestillinger som fx af historiske og politiske årsager ofte bliver betragtet som selvfølgeligheder i samfundet. Desuden skal begge fag motivere til aktiv demokratisk deltagelse ved at give eleverne en bevidsthed om de muligheder, de har for at påvirke samfundsudviklingen. Dermed bliver innovativ undervisning, der kan inddrage eleverne og få dem til at tænke ud af samfundets nuværende rammer, helt central. I modulet arbejder vi med de særlige krav, udfordringer og forventninger, som knytter sig til innovativ undervisning i udskolingen i fagene historie og samfundsfag. Der er fokus på studieture og ekskursioner, projektopgaven samt afgangsprøven i fagene. Modulet arbejder derfor med følgende spørgsmål: - Hvordan fremmer historie-/samfundsfagslæreren motivation hos eleverne på dette alderstrin? - Hvordan kan der arbejdes med innovative tilgangsvinkler i undervisningen i historie og samfundsfag? Der arbejdes særligt med det 20. og 21. århundredes historie. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på forskningsbaseret viden om det (de) valgte faglige emne(r)/tema(er) motivation innovation Kompetenceområder, som indgår i modulet Modulet retter sig mod kompetenceområder i undervisningsfagene historie og samfundsfag Kompetencemål, som indgår i modulet Den studerende kan - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i fagene, der sigter på at imødekomme elevernes varierede læringsforudsætninger. - begrundet planlægge, gennemføre og udvikle undervisning med afsæt i fagenes samfundsmæssige og identitetsskabende betydning. - begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, der fagligt og tværfagligt formidler historiske/samfundsfaglige emner, temaer og begivenheder og tilgodeser heterogene elevgruppers forudsætninger, livsverden og samtid. Side 19 af 167

- indkredse, analysere, formulere og formidle begrundede bud på historiske og samfundsfaglige fortolkninger og fortællinger med henblik på undervisning i fagene. Vidensmål: Den studerende har viden om historiedidaktik og historie som livsverden og som fag historiefagets udvikling og aktuelle status i folkeskolen teorier om og empiriske undersøgelser af elevers historiebevidshed og historiebrug teorier om historiebevidsthed og samspil mellem historie, identitet og kulturer lokale, nationale, globale sammenhænge og perspektiver på historie historievidenskabelige metoder. forskellige former for kilder og læremidler samfundsvidenskabelig problemformulering folkeskolens prøvebestemmelser for samfundsfag samfundsfilosofiske og sociologiske perspektiver på forholdet mellem menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur, menneske og køn og menneske og natur i tid og rum sammenhænge mellem kulturelle, politiske og økonomiske forhold på lokalt, nationalt, regionalt, europæisk og globalt niveau sammenhænge mellem levevilkår, livsformer og deltagelses- og beslutningsmuligheder lokalt, nationalt og globalt. Færdighedsmål: Den studerende kan begrunde historieundervisning med reference til historiedidaktiske og historiefaglige begreber og positioner planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning med afsæt i gældende styredokumenter udvikle historieundervisning i samspil med elevernes historiebevidsthed og historiebrug planlægge, gennemføre og evaluere historieundervisning, der inddrager og udvikler elevers historiebevidsthed og inddrage flerkulturelle perspektiver og forskellige identitetsbærende erindringsfællesskaber i historieundervisningen planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med perspektivskifte i synet på begivenheder, sammenhænge og udviklingsforløb anvende kildekritisk analyse af forskellige kildetyper i historieundervisning inddrage fagligt begrundede materialevalg, herunder elektroniske og it-baserede gennemføre projektorganiseret og tværfaglig undervisning med inddragelse af den enkelte elevs forskellige læringsforudsætninger planlægge og gennemføre en undervisning med afsæt skolefagets prøvebestemmelser styrke elevernes forståelse for forskellige samfundssyns indvirkning på hverdagsliv og levevis i et velfærdssamfund styrke elevers muligheder for at reflektere over regionale, nationale, europæiske og globale udtryk og påvirkninger i hverdagslivet styrke elevers forståelse af medansvar til fremme af fællesskab og til at løse fælles problemer, lokalt, nationalt og globalt Modulets relation til praksis Dette modul lægger vil tilstræbe et praksissamarbejde med en udskolingsklasse. Eksempelvis gennem udarbejdelse og afprøvning af prøveoplæg eller planlægning og gennemførelse af museumsbesøg. Arbejdsformer i modulet Side 20 af 167

Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Holdundervisning, herunder fælles oplæg fra underviser eller studerende, plenumdiskussioner, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Ekskursioner. Kategori 2 100 Studiegruppearbejde, herunder arbejde med underviserstillede opgaver, og tekstlæsning, Projektarbejde og udarbejdelse af studieprodukter. Forberedelse af evaluering i modulet. Feltarbejde med observation og analyse af historieformidling. Kategori 3 95 Individuelt arbejde, herunder individuel forberedelse og tekstlæsning, samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4. 5 Skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. Selvstændig udforskning af historie, historieformidling og historiebrug, herunder historiske film og TV; museer, oplevelsescentre og events; digitale historiske ressourcer. Evaluering i modulet Følgende studieprodukter skal udfærdiges i løbet af modulet: 1. En faglig formidling efter aftale med ekstern aftager. Produktet skal skabe værdi for den eksterne aftager eller andre med interesse i det formidlede fagområde. Dokumentation for den faglige formidling indgår i en mundtligt fremlæggelse og suppleres med didaktiske overvejelser om den innovative proces. 2. En undervisningsplan i det 20. eller 21. århundredes historie eller i et samfundsfagligt emne, hvor der anvendes innovative tilgangsvinkler, samt inddrages eksterne samarbejdspartnere. Produktet skal skabe værdi for den eksterne aftager eller andre med interesse i det formidlede fagområde. Specifikke krav til studieprodukterne samt tidspunkter for aflevering og redegørelse for respons fremgår af modulplanen (Se afsnit om modulplan i studieordningens fælles del) Kriterier for gennemført modul Den studerende skal have afleveret og godkendt de to studieprodukter. Den studerende skal desuden bestå en skriftlig prøve. Den studerende udarbejder et prøveoplæg til brug ved folkeskolens afgangsprøve indenfor det 20. og 21. århundredes historie eller et samfundsfagligt emne. Prøveoplægget uddybes i en kort rapport med fagfaglige og fagdidaktiske overvejelser. Omfanget er 3-5 sider. Den skriftlige prøve kan afvikles individuelt eller grupper på maks. 3 studerende. Der gives karaktererne Bestået/ikke bestået. Modulet godkendes til følgende fag Undervisningsfagene historie og samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Den studerende har påbegyndt historie eller samfundsfag som et af sine undervisningsfag. Side 21 af 167

Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler (ES 14 og FS 15 og ES15) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærernes grundfaglighed: 5 ECTS Kort beskrivelse af modulet Hensigten med modulet er at styrke lærerens professionalisme i form af at udvikle, afprøve og evaluere et didaktisk begrundet digitalt læremiddel. Modulet former sig som et samarbejde mellem læreruddannelsens undervisningsfag og PL, hvor de studerende skal arbejde helt fra grunden med at konstruere et læremiddel. Konkret skal de studerende designe og producere et digitalt læremiddel i form af fx en i-bog eller en hjemmeside, som udvikles i samarbejde med udvalgte aftagere (fx skoletjenester, praktikskoler, forlag, kommunale it-vejledere, AKT-vejledere og læsevejledere). Indholdet i det digitale læremiddel skal i overvejende grad være selvproduceret både hvad angår tekst, billeder, lyd m.m. De studerende skal igennem arbejdet med deres konkrete produkt udvikle kompetence i at bruge de valgte værktøjer og programmer på brugerniveau. De studerende skal indgå en kontrakt med en konkret aftager. Aftageren skal vejlede i og afprøve det færdige digitale undervisningsmateriale. Centrale begreber: innovation, entreprenørskab, kreativitet, kritisk analyse, digital dannelse. Modulets vidensgrundlag Viden om almen didaktik. Viden om undervisningsfagenes didaktikker. Viden om innovation. Viden om eleven som didaktisk designer. Viden om multimediedesign. Modulet knytter sig til folkeskolens Fælles Mål 2009 - It- og mediekompetencer i Folkeskolen (http://uvm.dk/service/publikationer/publikationer/folkeskolen/2010/faelles-maal-2009-it-ogmediekompetencer-i-folkeskolen/digital-kompetence) Kompetenceområder, som indgår i modulet Relevante kompetencemål fra de undervisningsfag, de studerende på holdet læser, knyttes til de konkrete i-bogs-kontrakter senest en måned inde i modulet, hvorefter der tilknyttes vejledere fra de studerendes valgte undervisningsfag. Kompetencemål, som indgår i modulet Undervisningsfag samt PL1 og PL2. Vidensmål: Den studerende har viden om kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser elevers læring om virksomme faktorer i læringsmiljøet Færdighedsmål: Den studerende kan planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes Side 22 af 167

Undervisningsdifferentiering Læseforståelse didaktisk design forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer vurdere de læseforståelsesproblematikker, elever møder, når de læser tekster fra forskellige genrer og tidsaldre med henblik på fremadrettet vejledning kritisk vurdere designprocesser og produkter Arbejdsformer i modulet Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 275 timer Kategori 1 60 Forelæsninger, oplæg og holdundervisning, gruppevejledning Kategori 2 140 Designe og producere digitalt læremiddel, møder med aftager Kategori 3 65 Selvstændig forberedelse, litteraturlæsning m.m. Kategori 4 10 Gensidig undervisning initieret af de studerende selv Evaluering i modulet Den studerende udarbejder i grupper et foreløbigt produkt, som godkendes af aftager og underviser midtvejs i modulet. Kriterier for gennemført modul Godkendelse af følgende produkter: Første studieopgave: Et digitalt læremiddel i form af en foreløbig skitse til en i-bog (eller en hjemmeside) udarbejdet i grupper En studieopgave på max 3 normalsider der afleveres i holdets Studiezonerum. Anden studieopgave: Et digitalt læremiddel i form af en færdig og afprøvet i-bog (eller en hjemmeside) udarbejdet i grupper En studieopgave på max 5 normalsider, der opfylder følgende krav: - Der skal være henvisninger til læst fælles teoretisk litteratur, som fremgår af modulplanen - Der skal indgå almen- og fagdidaktiske overvejelser Modulets underviser(e) vurderer det færdige produkt som bestået/ikke bestået. Det indgår i vurderingen, om den studerende har udnyttet alle de muligheder, der ligger i at anvende et digitalt læremiddel. Bedømmelsen er individuel. Side 23 af 167