Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet
|
|
- Hans Thomsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet Digitalt læringsmateriale om menneskerettighedernes historie for lærerstuderende Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker at anvende det digitale læringsmateriale Menneskerettigheder og universalitet. Materialet er målrettet lærerstuderende. Forløbet Menneskerettigheder og universalitet er femte forløb i en række på fem. De fire andre forløb omhandler Introduktion til menneskerettigheder, Undervisning i menneskerettigheder, Menneskerettigheder i et moderne samfund og Menneskerettigheder i en pædagogisk praksis. Vejledningen indeholder en oversigt over; 1. materialets anvendelse 2. de videns- og færdighedsmål, som forløbet berører 3. forløbets kapitler, herunder centrale temaer, begreber og modeller 4. øvelser 5. quizzer, inklusiv svar 6. kilder 1. Materialets anvendelse Materialet er udviklet som blended learning-materiale, hvor de studerende forbereder quizzer og øvelser inden undervisning, og sammen med underviser arbejder med indholdet i undervisningen. Materialet er en interaktiv, digital grundbog, hvor undervisere kan vælge at anvende hele materialet eller udvalgte dele. Det er muligt at navigere frit igennem hele materialet. Der indgår tre quizzer, ved forkert svar i disse kan man enten afgive et nyt svarforsøg eller gå videre i forløbet. Det er også muligt at springe hele quizzen over ved at klikke videre i menuen. Det tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne. 1
2 2. Videns- og færdighedsmål Materialet er udviklet med udgangspunkt i en modulbeskrivelse for et specialiseringsmodul i læreruddannelsen, men kan frit benyttes i andre fag i læreruddannelsen. Du kan finde modulbeskrivelsen med videns- og færdighedsmål som bilag. 3. Kapitler; temaer, begreber og modeller Forløbet er bygget op omkring følgende kapitler, som indeholder øvelser og quizzer. Menneskerettigheder og universalitet Kapitlet introducerer til menneskerettighedernes universalitet, herunder de fire principper for menneskerettigheder: at menneskerettigheder er universelle, udelelige, umistelige og gensidigt afhængige og sammenhængende. Kapitlet indeholder to quizzer. Den første spørger ind til, hvordan de studerende forstår universalitet, mens den anden fokuserer på, hvor de studerende selv tror, at menneskerettighederne kommer fra. Materialet lægger efterfølgende op til en øvelse, der udfordrer de studerende til at overveje, hvordan opfattelsen af at menneskerettigheder kun er udviklet af vestlige lande, kan påvirke deres undervisning som lærere, samt hvordan man som lærer kan forklare eleverne om menneskerettighedernes universalitet. 2
3 Globale tendenser og aktører Kapitlet behandler de moderne menneskerettigheders historie og sætter fokus på, at mange forskellige aktører fra nord til syd og fra øst til vest har kæmpet for at sætte menneskerettighederne på den globale dagsorden. De studerende bliver herefter i en quiz bedt om at vurdere, hvilke politiske kampe og folkelige modstandsbevægelser der har bidraget til udviklingen af det moderne menneskerettighedsprojekt. Herefter behandles de tendenser, som har påvirket udviklingen af de moderne menneskerettigheder med fokus på race og religion, afkolonisering og apartheid, samt retsstatsprincipper. Ligeledes præsenteres flere af de centrale aktører, som har været involveret i at konstruere menneskerettighederne som et globalt projekt. Kapitlet afrundes med en øvelse, hvor de studerende skal forholde sig til italesættelsen af menneskerettighederne som primært vestlige landes projekt. Udbredelse af menneskerettigheder Kapitlet sætter fokus på, hvordan flere moderne samfundstendenser som bl.a. globalisering og digitalisering er med til at påvirke udviklingen af menneskerettighederne. Temaet eksemplificeres med en case om, hvordan digitalisering blandt andet har betydet, at hele verden har kunnet følge med i, hvordan borgere i Bahrain har krævet en større grad af frihed og respekt for deres menneskerettigheder. Efterfølgende præsenteres de studerende for en øvelse, der lægger op til en diskussion af, hvordan stater bruger forskellige argumenter for at begrænse deres borgeres menneskerettigheder, og de studerende skal forholde sig til hvorvidt f.eks. værdier, kultur og religion er holdbare argumenter mod menneskerettigheder. Menneskerettigheder i klasseværelset Kapitlet introduceres med en øvelse der tager udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf, som bygger på menneskeretlige værdier. Øvelsen lægger op til at de studerende skal diskutere, hvordan man bedst kan undervise i den globale historie om menneskerettigheder, samt hvilke udfordringer man som kommende lærer kan møde i undervisning om menneskerettigheder. Efterfølgende præsenteres bud fra tre eksperter på, hvordan man som lærer kan forholde sig til udtalelser fra elever som: Vesten eksporterer menneskerettigheder til resten af verden Religion og menneskerettigheder hører ikke sammen Der er så stor forskel på menneskerettigheder i de forskellige lande, at det alligevel ikke betyder noget 4. Øvelser Der findes fem øvelser i forløbet. Øvelserne er formuleret på måder, der får de studerende til at reflektere og diskutere med deres medstuderende, i studiegrupper eller på holdet. Alle øvelser kan hentes som pdf, hvor man kan skrive noter direkte i og gemme på sin egen computer. Øvelserne kan også anvendes som 3
4 handout i undervisningen. I det følgende er de fem øvelser vist. Du kan finde alle øvelserne som handout på Institut for Menneskerettigheders læringsportal (link) De fem øvelser er: Formidling af menneskerettigheder til elever (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) Menneskerettigheder og globale aktører (under kapitlet Globale tendenser og aktører) Staters begrænsning af rettigheder (under kapitlet Udbredelse af menneskerettigheder) Undervisning i menneskerettigheder (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset) Undervisning i menneskerettigheder II (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset) Formidling af menneskerettigheder til elever (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) 4
5 Menneskerettigheder og globale aktører (under kapitlet Globale tendenser og aktører) Staters begrænsning af rettigheder (under kapitlet Udbredelse af menneskerettigheder) 5
6 Undervisning i menneskerettigheder (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset) Undervisning i menneskerettigheder II (under kapitlet Menneskerettigheder i klasseværelset) På baggrund af tre videoer med udtalelser fra eksperter diskuteres nedenstående: 6
7 5. Quizzer Der findes tre quizzer i forløbet. Ved forkert svar kan man enten afgive et nyt svarforsøg eller gå videre i forløbet. Det er også muligt at springe hele quizzen over ved at klikke videre i menuen. De tre quizzer er: Hvad betyder universalitet? (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) Hvor tror du menneskerettighederne kommer fra? (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) Kampe om rettigheder (under kapitlet Globale tendenser og aktører) De tre quizzer er vist på de følgende tre sider. 7
8 Hvad betyder universalitet? (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) Det korrekte svar er: Menneskerettighederne gælder for alle mennesker i verden. 8
9 Hvor tror du menneskerettighederne kommer fra? (under kapitlet Menneskerettigheder og universalitet) Det korrekte svar er: Både industrialiserede lande og udviklingslande har spillet en vigtig rolle i dannelse af de internationale menneskerettigheder. 9
10 Kampe om rettigheder (under kapitlet Globale tendenser og aktører) De korrekte svar er: Civil Rights Movement i USA Apartheid i Sydafrika Afkolonisering i Afrika 10
11 6. Kilder Steven L. B. Jensen: The Making of International Human Rights The 1960 s, Decolonization and the Reconstruction of Global Values. New York, NY: Cambridge University Press, Samuel Moyn: The Last Utopia Human Rights in History. Cambridge: The Belknap Press, Marie Benedicte Dembour: 'What are Human Rights? Four Schools of Thought', Human Rights Quarterly, vol. 32(1), 2010 Jack Donnelly: 'The Relative Universality of Human Rights', Human Rights Quarterly, vol. 29(2), 2007 Kirsten Hastrup (red.): Human Rights on Common Grounds: The Quest for Universality, Martinus Niejhoff, 2001 Eva Maria Lassen: Universalism and relativism,' i Anja Mihr og Mark Gibney (red.) SAGE Handbook of Human Rights, Sage Publications, Kolofon Udviklet af Institut for Menneskerettigheder. Forfattere: Camilla Silva Fløistrup & Kristina Helland Strandby Redaktør: Cecilia Decara Instructural Designer: Christina Pohani Produktion: MOCH Grafisk design: Sune Kjertsner Sørensen & Hedda Bank Foto: Colourbox & Google Creative Commons 2017 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution 11
12 8. Bilag - Modulbeskrivelse Følgende modulbeskrivelse er udviklet af en arbejdsgruppe bestående af lektorer fra hhv. Metropol, UCC, UCSJ og UCSYD og Institut for Menneskerettigheder. Modulet er udviklet som et specialiseringsmodul på 10 ECTS point til læreruddannelsen. De formulerede mål ligger til grund for det digitale læringsmateriale. Tværmodul i læreruddannelsen Undervisning i menneskerettigheder Modultype, omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul på 10 ECTS point. Modulsproget er dansk (evt. engelsk). Kort beskrivelse af modulet Formålet med modulet er, at styrke de studerendes kompetencer i at undervise i menneskerettigheder ud fra viden om menneskerettighedernes baggrund, samspil med og status i et moderne demokratisk samfund. Endvidere er formålet at de studerende reflekterer over hvordan menneskerettighederne kan være med til besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulets vidensgrundlag Modulet bygger på national og international forsknings og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab i en menneskerettighedskontekst. Herunder, overvejelser vedrørende hvordan menneskeretsforståelse kan være med til at besvare særlige problemstillinger i det pædagogiske arbejde og i forhold til folkeskolens formålsparagraf. Modulet kvalificerer/ godkendes til kompetencemålsprøve i følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed KLM Kristendomskundskab/religion Samfundsfag Forudsætninger for at læse modulet Ingen. 12
13 Vidensmål: Den studerende har viden om: konventioner og rammer for undervisning i menneskerettigheder, pædagogiske tilgange, undervisningsmaterialer og øvelser der fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang til undervisning i menneskerettigheder, den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og rapporteringscyklus i FN-systemet på særligt børneog uddannelsesområdet, menneskerettighedernes status i Danmark og samspillet mellem det danske demokratiske system og internationale organisationer som EU, Europarådet og FN på menneskerettighedsområdet, ligebehandlingsprincippet og dansk ligebehandlingslovgivning i medfør af international ligebehandlings- og ikke diskriminationslovgivning, menneskerettighedernes historie og værdigrundlag, religion og menneskerettigheder i en skolekontekst, pædagogiske tilgange der tager udgangspunkt i at skabe lige muligheder for alle under hensyntagen til de i menneskeretten beskyttede diskriminationsgrunde, lærens rolle i forhold til respekt for elevernes grundlæggende menneskerettigheder, herunder FN s børnekonvention og centrale principper vedrørende ligeværd (artikel 2), barnets tarv (artikel 3), liv og udvikling (artikel 6) og medbestemmelse (artikel 12), centrale menneskerettigheder for udsatte børn i skole- og familiesammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan: agere som menneskerettighedskonsulent på skolerne, herunder, bidrage til udvikling af nye tilgange til menneskerettighedsdidaktik, planlægge og videreudvikle interaktive, participatoriske læringsforløb der handler om menneskerettigheder tilpasset alder, læringsmål og trin og som respekterer de deltagendes rettigheder, analysere specifikke problemstillinger i skolen i lyset af internationale anbefalinger til Danmark på børne- og uddannelsesområdet, formidle viden tilpasset alder og fag, om menneskerettighedernes baggrund, status og samspil med et moderne demokratisk samfund, genkende og agere i forhold til oplevelser af ulighed og diskrimination blandt elever og lærere, karakterisere forholdet mellem folkeskolens formålsparagraf og menneskerettighederne afveje og håndtere etiske og menneskeretlige dilemmaer mellem religion og skole, undervise på måder der fremmer et fordomsfrit og inkluderende læringsmiljø uanset etnicitet, religion eller tro, alder, handicap, seksuel orientering eller kønsidentitet sociale baggrund eller andet, karakterisere og diskutere lærerens rolle i forhold til at respektere og fremme børns rettigheder i skolen, i fritiden og i familien, formulere indberetninger til social myndigheder i et passende sprog og med respekt for menneskerettighederne. 13
Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet
Underviservejledning Forløb 5: Menneskerettigheder og universalitet E-læringsforløb om Menneskerettighedernes historie for lærerstuderende Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker at anvende
Læs mereDet tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.
E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer- og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 1: Introduktion til Menneskerettigheder Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker
Læs mereDet tager ca. 1 ½ - 2 timer at gennemgå materialet inklusiv quizzer og eksklusiv gruppeøvelserne.
E-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer og pædagogstuderende Underviservejledning Forløb 2: Menneskerettigheder i et moderne samfund Følgende er en vejledning til undervisere, der ønsker
Læs mereMenneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereMennesKerettIGheDer som DIMensIon
MennesKerettIGheDer som DIMensIon I lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L B E K E N D T G Ø R E L S E R O M
Undervisningsministeriet Høringssvar bekendtgørelser om folkeskolen AFIKFP@uvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 M E N N E
Læs mereStyrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal København K Danmark.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Danmark fm@stukuvm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte vus@vus.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2
Læs mereMenneskerettigheder ind i pædagoguddannelsen Institut for Menneskerettigheder anbefaler med henblik på at fremme den enkeltes menneskerettigheder at
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser jura@vus.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 32698626 CDE@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK 24. JANUAR 2014 HØRING
Læs mereVidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.
1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereLIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI
LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 9
Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Professionsbachelorprojektet... 1 Modul 1... 1 Modul 2... 3 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 4 Prøven i professionsbachelorprojektet... 5 Professionsbachelorprojektet BEK,
Læs mereBaggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
Læs mereUDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER
November 206 BILAG 3 UDDYBNING AF METODE FOR INTERVIEWS MED UNDERVISERE PÅ SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN OG GENNEMGANG AF LEKTIONSPLANER GRUPPEINTERVIEWS De fire gruppeinterviews, der er gennemført med i alt
Læs mereGrønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl
Grønlands Departement for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke ikiin@nanoq.gl W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 2 6 C D E @ H U
Læs mereOVERSIGT OVER ØVELSER, QUIZZER OG FILM
OVERSIGT OVER ØVELSER, QUIZZER OG FILM Dokumentet giver en oversigt over de øvelser, quizzer og små film, der er i de fire e-læringsforløb om menneskerettigheder i skolen for lærer- og pædagogstuderende.
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge
Læs mereJagten på Fællesskabet Lærervejledning
Jagten på Fællesskabet Lærervejledning Baggrund Jagten på fællesskabet er et undervisningsforløb for grundskoleelever i 5. 8. klasse. Eleverne skal gennem et særligt udviklet spilkoncept spille sig igennem
Læs mereSamfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati
Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv
Læs mereIMCC s Grundholdninger
IMCC s Grundholdninger Vedtagne ved IMCC s Generalforsamling 2017 Indhold 1): Danmark skal leve op til internationale forpligtelser på sundheds- og menneskerettighedsområdet 3 2): Fremme lighed i sundhed
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereSamfundsfag Fælles Mål
Samfundsfag Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 Fælles Mål Samfundsfag 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget samfundsfag
Læs mereProfessionsbachelorprojektet
Professionsbachelorprojektet Indhold Kompetenceområde:... 1 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 1 Det tvæprofessionelle element (TPE)... 3 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul
Læs mereSamfundsfag. Måloversigt
Samfundsfag Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet dets. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereBarnets Bedste R D O MK A E T I
Barnets Bedste T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse med diskussion i plenum fulgt op af kortere oplæg fra læreren. Med udgangspunkt i en fiktiv forestilling om, at eleverne skal passe en baby, konkretiseres
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereSamarbejde og inklusion
1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)... 5 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt...
Læs mereL æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold BACHELORPROJEKTET... 1 BAC 1... 1 BAC 2... 4 Krav til udformning af professionsbachelorprojektet... 7 Stave- og formuleringsevne i professionsbachelorprojektet... 7 Prøven i professionsbachelorprojektet...
Læs mereF13V Evaluering af klinisk Modul 12
F13V Evaluering af klinisk Modul 12 Svarprocent: 47 % Praktiksted A. Spørgsmål til læringsmiljøet I hvilken grad vurderer du følgende: Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA2: At gennemføre et bachelorprojekt... 5 Bachelorprojekt (overgangsordning for årgang 2012)...
Læs mereBØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl
BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL INDSKOLINGEN 0.kl -3.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereGenerelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.
Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere
Læs mereUddrag af artikel 1-3 fra Verdenserklæringen om Menneskerettighederne
Samvær Kan man opstille love og regler, rettigheder og pligter i forhold til den måde, vi er sammen på og behandler hinanden på i et samfund? Nogen vil måske mene, at love og regler ikke er nødvendige,
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDe gode læringsmål. Konference for UVM den 06. maj 2015
De gode læringsmål Konference for UVM den 06. maj 2015 Kompetencehuset LeneHeckmann.dk Lene Skovbo Heckmann CVR: 32 90 84 97 Avedøregårdsvej 74, 2650 Hvidovre Tlf.: 0045 28947944 E-mail: mail@leneheckmann.dk
Læs mereBilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014
Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014 Specialiseringsmodul: Specialpædagogik... 1 Specialiseringsmodul: Det mangfoldige klasserum... 4 Specaliseringsmodul: IT og læring...
Læs mereFrihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering
Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler
Læs mereDen målstyrede folkeskole
Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen
Læs mereUndervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget
Læs mereWWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereFortæl derudover eleverne, at de også skal overveje, hvordan deres liv ville se ud, hvis de ikke havde disse rettigheder.
Frihedsrettighedernes betydning Sådan gør du Introduktion af elementet (5-10 minutter) Start med at fortælle eleverne, at de nu skal arbejde med grundlæggende demokratiske frihedsrettigheder herunder,
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mere5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation
5 grunde til at Afrika bliver vigtig for din generation Introduktion og mål (Samfundsfag 8.-9. klasse) Samfundsfag, 8.-9. klassetrin. 2 lektioner (svarende til 90 min.) Materialer: computer, A3-papir,
Læs mereModul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER MODUL
Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 53 BØRNS RETTIGHEDER 2 MODUL 54 Modul 1 - STÆRKE SAMMEN Modul 2 - BØRNS RETTIGHEDER 55 BØRNS RETTIGHEDER MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN:
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger
Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:
Læs mereUNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN
UNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN UNDERVISNING I MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ PÆDAGOG- UDDANNELSEN UNDERVISNING I MENNESKERETTIGHEDER PÅ PÆDAGOGUDDANNELSEN Afdelingen for Menneskerettighedskapacitet
Læs merePraktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling
Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 2. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som
Læs mereFREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL. 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH
FREMTIDENS SKOLE ER DIGITAL 27. februar 2019 Konsulent Maja Lænkholm & Professor Morten Misfeldt, Institut for Læring og filosofi, AAU CPH ATV en uafhængig, medlemsdrevet tænketank Danmark skal være en
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag
Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereÅrsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereCurriculum for Mental Sundhed 10. klasse
Curriculum for Mental Sundhed 10. klasse Curriculum er delt ind i 3 kompetenceområder: Positiv selvopfattelse, Fællesskab og samhørighed samt Følelser. Under hvert kompetenceområde er der et overordnet
Læs mereModulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereBliv red barnet AMBASSADØRSKOLE
Bliv red barnet AMBASSADØRSKOLE VELKOMMEN! Tak fordi I nu overvejer eller har besluttet jer for at blive Red Barnet ambassadørskole. Red Barnet har nemlig meget brug for at samarbejde med jer. Over hele
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Sociologi, foråret 2011
Evaluering af Pædagogisk Sociologi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der udbudt tre moduler på suppleringsuddannelsen i, Pædagogisk teori, Sociologisk teori og videnskabsteori. Modulerne er dog evalueret
Læs mereFagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen
Fagårsplan 2011/12 Kongeskærskolen Fag: Samfundsfag Klasse: 8C Lærer: Christina Cordua Thurmann Grundbog: Ind i samfundsfaget, grundbog A Tema / emne Uger Fællesmål arbejdsform Materiale/ Lokaler Evaluering
Læs mereHøringssvar: Høring over afdækning af behov for nye efter- /videreuddannelsesaktiviteter inden for emnet forebyggelse af radikalisering og ekstremisme
Ref.: SBL sbl@uc-dk.dk +45 31 32 62 13 20. november 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriet, Center for Uddannelsespolitik Bredgade 43 1260 København K Att. Carsten Aabo Høringssvar: Høring over afdækning
Læs mereGF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni :43
Webside SOSU FVH GF2-PAU UDDANNELSESBOG 8. juni 2017 14:43 Sådan kommer du godt i gang 1. Her på siden kan du læse om, hvordan uddannelsesbogen skal bruges. 2. Du åbner din egen uddannelsesbog ved at klikke
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mere2016 FORLØB KLASSE
sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4
Læs mereFA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M
FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne
Læs mereDemocracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer
Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer Democracy Lab; en uddannelse for demokrati-mentorer Når demokratiet er under pres, hvem skal så forsvare det? Når integration bliver til inklusion handler
Læs mereBACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING
BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING Fie Høyrup (fiho@kp.dk) Morten Korf Madsen (moko@kp.dk) Kenneth Reinecke Hansen (keha@kp.dk) Formål med workshoppen Formålet med workshoppen er,
Læs mereÅrsplan Samfundsfag 8
Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der udbudt et modul på Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, perspektiv. Modulet blev udbudt i Emdrup
Læs mereKompetencemål for samfundsfag:
Kompetencemål for samfundsfag: Kompetencemål efter 9.klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og global og kunne komme med forslag
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs merepå Institut for Statskundskab
københavns universitet institut for statskundskab på Institut for Statskundskab 1 en samtale mellem studerende og undervisere Samtalen mellem studerende og undervisere, og studerende imellem, har altid
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tandslet Friskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Tandslet Friskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 535007 Skolens navn: Tandslet Friskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Ellen Kathrine Fangel
Læs mereMENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE
MENNESKE- RETTIGHEDER PÅ SKOLESKEMAET KORT UDGAVE INDHOLD HOVEDRESULTATER HVORFOR FOKUS PÅ FOLKESKOLEN OG LÆRERUDDANNELSEN? FORMÅL FØLGEGRUPPE ANBEFALINGER IDEKATALOG METODE SAMMENFATNING AF RESULTATER
Læs mereFIP i samfundsfag marts 2018
FIP i samfundsfag marts 2018 Mundtlig prøve på C-niveau fra 2018 Eksamensbekendtgørelsen om netadgang Nye punkter i læreplaner og vejledninger med eksempler på udfoldelse Studieområdet Produktudvikling
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Samfundsfag C skoleåret 2008-2009 Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Uddannelsescenter
Læs mereBilag 4: Professionsbachelorprojektet
Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre
Læs mereBØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl
BØRNS RETTIGHEDER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 4.kl -6.kl Illustration: Jakob Tolstrup 1 Institut for menneskerettigheder fylder 25 år: Børns rettigheder undervisningsmateriale til grundskolen
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereAlmen dannelse i læreruddannelsen. Delanalyse 1b i evalueringen af læreruddannelsen
Delanalyse 1b i evalueringen af læreruddannelsen INDHOLD Almen dannelse i læreruddannelsen 1 Resumé 4 2 Indledning 8 2.1 Baggrund for undersøgelsen 8 2.2 Almen dannelse i den nye læreruddannelse 8 2.3
Læs mereUniversity College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen
Marts 2015 University College Lillebælt Ergoterapeutuddannelsen Spørgeskema til studerende modul 12 Evaluering af undervisningsforløb i klinisk undervisning Klinisk uddannelsessted: Hold: Navn: Evalueringen
Læs mereUddannelsesplan praktikniveau I for Skole
Uddannelsesplan praktikniveau I for Skole Generelle oplysninger om skolen (kontaktoplysninger, adresse, værdigrundlag, etc.): I følge 13 (jf. bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor som lærer
Læs mereLov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Børnerådets fortalervirksomhed)
Social- og Integrationsministeriet chvi@sm.dk. STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK DATO 03. februar 2012
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mere