Plejestandarder for personer med leddegigt



Relaterede dokumenter
Plejestandarder for personer med osteoarthritis

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Hvad er vigtigt for dig?

En god behandling begynder med en god dialog

Få mere livskvalitet med palliation

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Behandling af lumbal spinalstenose

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

GODE RÅD. Når du lever med smerter ULYKKESPATIENTFORENINGEN.DK

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Fysioterapeuter i lægepraksis

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Fremtidens fysioterapi til mennesker med handicap

Fysioterapeuter I LÆGEPRAKSIS FYSIOTERAPEUTER I LÆGEPRAKSIS 1

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til forsikringsselskaber

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

10 bud til almen praksis

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

- Vi bringer livskvalitet. Center for Sundhed & Ældre, Hjemmeplejen

Danica SunDheDSSikring

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

Sundhedssikring børn BEHANDLING TIL DINE BØRN UDEN VENTETID LIV Privatpension Cvr-nr

Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Hjemmebehandling med kemoterapi til patienter med knoglemarvskræft

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

National klinisk retningslinje

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

MASCC undervisningsredskab for patienter der modtager oral medicin mod deres kræftsygdom

Forskellige typer ambulant opfølgning -med udgangspunkt i erfaringer fra reumatologien Sygeplejerske, Ph.d., lektor Jette Primdahl

Sundhedssikring BESTEM SELV HVOR OG HVORNÅR DU VIL HAVE BEHANDLING LIV Privatpension Cvr-nr

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Vejen til en effektiv behandling

Lændesmerter - lave rygsmerter

ASK 020 Generel funktionsattest

TVÆRFAGLIG UDREDNING. Et tilbud til kommunernes sygemeldte borgere

Ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning. (cervikal radikulopati)

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Vejledende udtalelse: Vurdering, diagnose og henvisning

Handicaporganisationer åbner muligheder Har du eller en i din familie et handicap? Så kan du få hjælp og støtte i handicaporganisationerne.

Behandling med Simponi (PEN)

Et kursus om kræft, behandling, mad, søvn, trivsel og fysisk aktivitet

Når diæt, motion og medicin ikke er nok

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Sådan får medarbejderne gavn af sundhedspakken

Sådan tackler du kroniske smerter

Fælles Sprog III (FSIII)

Behandling med Filler på kosmetisk grundlag. Patientvejledning. PrivatHospitalet Danmark

Din ret til erstatning for behandlingsog lægemiddel skader

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Hvordan lykkes vi med projekter, der skal skabe mere værdi for patienterne? Og hvordan kan vi arbejde med PRO data?

Informationsbrochure til patienter

Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk

BEHANDLINGSFORSIKRING

ALT OM TRÆTHED. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. Solutions with you in mind

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Hvad er dit samlede indtryk af dit/dine besøg i klinikken?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Danica Sundhedssikring. Pensionsordning

Juvenil Idiopatisk Artrit (Børneleddegigt)

Snitflader i systemet Borgeren i orkanens øje. RehabiliteringsCenter for Muskelsvind 2

Funktionsattest ASK 240 Brystryg og lænderyg

Information om tandbehandlingen

Sygeplejekonsultationer og sygeplejeambulatorium gør det en forskel? - udvalgte dele fra ph.d.-studie

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

palliation lindrende pleje servicedeklaration

Lokale koordinatorer på Hvidovre Hospital Tina Jørgensen, Ellen Koefoed og Stine Ravn

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Funktionsattest ASK 430 Underben

Behandling af kronisk ødem i underekstremiteterne

Meniskpatologi i knæet

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Basal palliation på et stort hospital

Funktionsattest ASK 210 Psykiske følger

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

En god behandling begynder med en god dialog

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S

Transkript:

Plejestandarder for personer med leddegigt Oversættelse til: Udfyldt af: E mail: SOC 1 Personer med symptomer på leddegigt bør have rettidig adgang til læge/sundhedsperson, der er kompetent til at stille en (anden) diagnose (6 uger i henhold til EULAR anbefalinger). SOC 2 Personer med leddegigt bør få relevante oplysninger og undervisning om deres sygdom, dens håndtering og alle aspekter af at leve med og håndtere deres leddegigt skriftligt og i en form, som er tilpasset den enkelte person og på et tidspunkt, som er passende for deres behov. SOC 3 Personer med leddegigt bør modtage en behandlingsplan, der er udarbejdet i samarbejde mellem den enkelte person og dens læge under hvert lægebesøg. SOC 4 I begyndelsen af alle sygdomsrelaterede behandlinger bør personer med leddegigt få detaljerede oplysninger om de forventede fordele og alle potentielle risici, samt blive vurderet med henblik på deres kliniske status og sikkerhedsmæssige aspekter. SOC 5 Personer med leddegigt bør få en fuld evaluering af symptomer, sygdommens aktivitet, skader, co morbiditet og funktionsevner; disse evalueringer bør også foretages årligt; hvis sygdommen ikke er inden for målet, bør den kliniske vurdering foretages mindst hver 3. måned (alle kliniske variabler) og muligvis oftere ved signifikant forværring. 1

SOC 6 Personer med leddegigt bør have hurtig adgang til pleje, når de oplever betydelig forværring af sygdommen. SOC 7 Personer med leddegigt bør behandles med et sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel, så snart diagnosen er stillet. SOC 8 Hvis målet med lav sygdomsaktivitet eller remission ikke er opnået ved hjælp af en syntetisk DMARD (normalt methotrexat), bør behandlingen revurderes mindst hver 3. måned. SOC 9 Personer med leddegigt bør evalueres for smerter, og lindring af smerter forbundet med leddegigt bør overvejes. SOC 10 Personer med leddegigt, der har tilbageværende problemer med leddene til trods den nyeste farmakologiske (herunder intraartikulære) og ikke farmakologiske behandling bør vurderes af en ortopædkirurg inden for 3 måneder, hvis der er ledskader/problemer med blødt væv, der sandsynligvis kan løses ved et kirurgisk indgreb. SOC 11 Personer med leddegigt bør have adgang til evidensbaseret farmakologisk og ikke farmakologisk behandling. SOC 12 Personer med leddegigt bør have adgang til en specialiseret sundhedsperson for at modtage vurdering, rådgivning og oplysninger inden for alle spørgsmål relateret til deres sygdom. SOC 13 Personer med leddegigt bør være klar over fordele ved øvelser og fysisk aktivitet og bør rådes til at udføre de relevante øvelser. SOC 14 Personer med leddegigt bør modtage oplysninger, rådgivning og træning i beskyttelse af led og ergonomiske principper, samt om 2

aktivitetsbaserede metoder til at forbedre funktionalitet i hverdagen og deltagelse i sociale roller. De bør få oplysninger, rådgivning og træning med skinner, hjælpemidler, apparater og andre produkter til miljømæssig tilpasning. SOC 15 Personer med leddegigt bør få oplysninger og rådgivning om en sund livsstil (såsom afvikling af alle former for brug af tobak, afbalanceret brug af alkohol, fysisk aktivitet, sund kost, håndtering af søvnforstyrrelser, om nødvendigt), forebyggelse af ulykker og personskader, støttegrupper og patientforeninger, hvornår et kirurgisk indgreb bør overvejes og yderligere behandlingsmuligheder, som nogle personer kan finde nyttige. SOC 16 Personer med leddegigt, der ønsker at prøve alternative behandlingsformer, og som nogle mener kan have gavnlig virkning på symptomer, bør være oplyst om de begrænsede beviser for dette. Hvad det betyder for dig og din leddegigt 1 Blev min leddegigt diagnosticeret af en sundhedsperson inden for 6 uger fra udbrud af symptomer? 2 Forstår jeg min sygdom, min rolle i dens håndtering og rollen af sundhedspersonale? Har jeg fået oplysninger i forskellig form og/eller undervisning om min sygdom? Har jeg fået oplysninger om og /eller undervisning i behandlinger, deres fordele og risici? Har jeg fået oplysninger og eller undervisning, der er relevant for mine behov, dvs. håndtering af smerter/udbrud, bivirkninger ved medicin? 3

Har jeg fået oplysninger om og fået kontaktoplysninger til relevante velgørenhedsorganisationer og organisationer, som anses at være troværdige kilder til evidensbaseret information? 3 Har jeg modtaget en behandlingsplan, som indebærer forklaring af min håndtering, forventede mål og resultater og vigtige kontaktdetaljer? 4 Blev jeg informeret om forventede fordele ved og potentielle risici af behandlingen? Blev jeg vurderet for klinisk status og sikkerhed, før behandlingen var påbegyndt? Blev jeg informeret om vaccination? 5 Har jeg modtaget en tidsplan for regelmæssig vurdering af min sygdom Symptomerne, sygdomsaktivitet, og hvad jeg kan gøre? 6 Er jeg blevet informeret om hvornår, hvordan og hvem jeg kan kontakte, hvis sygdommen bliver værre? 7 Har jeg modtaget et sygdomsmodificerende antireumatisk lægemiddel, og hvis ikke, ved jeg hvorfor jeg ikke har modtaget det? 8 Hvis mit mål for lav sygdomsaktivitet eller remission ikke er nået, er min behandling blevet omvurderet mindst hver 3. måned? 9 Ved jeg, hvordan jeg skal håndtere smerter forbundet med leddegigt? 10 Er jeg blevet informeret om muligheder for kirurgisk indgreb, og fik jeg forklaret fordelene og risici forbundet med det? 11 Har jeg adgang til farmakologisk og ikke farmakologisk behandling ifølge mine kliniske behov? 4

12 Har jeg mulighed for at modtage støtte, når jeg har brug for den, fra sundhedspersoner, såsom reumatolog, diætist, praktiserende læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog og socialrådgiver? Har jeg fået tilbudt information om hvordan, hvorfor og hvornår jeg skal kontakte forskellige medlemmer af det tværfaglige team, så kort efter jeg fik stillet min diagnose som muligt? 13 Er jeg blevet informeret om fysisk aktivitet og øvelser, der er særligt egnede for mig? 14 Har jeg fået oplysninger, og hvis nødvendigt rådgivning og træning med hjælpemidler, udstyr og ergonomiske principper for at øge funktionsevner i hverdagen og deltagelse i sociale roller? 15 Er jeg blevet informeret om en sund livsstil? Er jeg blevet informeret om alternative behandlinger og de tilgængelige begrænsede beviser for dem? 5