Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus for selvstuderende i kemi C. Københavns VUC

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus for selvstuderende i kemi C Københavns VUC Marts 2015

Kemi C laboratoriekursus oktober/november 2014 Københavns VUC Sankt Petri Passage 1, 1165 København K April 2015 Indholdsfortegnelse Side 2 Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på Side 3 Sikkerhed i laboratoriet Side 4 Rapportskrivning Side 5 Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr Øvelsesvejledninger Side 6 1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte Side 10 2. Stoffers blandbarhed Side 13 3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat Side 17 4. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand Side 21 5. Substitution og addition Side 26 6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer Side 29 7. Molarmasse for lightergas Side 32 8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike Side 34 9. Spændingsrækken Side 38 10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium 1

Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på Kurset foregår i kemilokalerne og laboratorierne på 2. sal i Sankt Petri Passage 1. Vi mødes fredag d. 20. marts kl.17.30 i lokale S239 på 2. sal, hvor I vil blive krydset af og opdelt i hold. Der er undervisning frem til kl. 20.30. Kurset fortsætter lørdag d. 21. marts kl. 9-16. og søndag d. 22 marts kl. 9-16. Du skal på kurset medbringe denne vejledning, din lærebog, lommeregner, papir og blyant samt evt. et digitalkamera/kameratelefon til at tage billeder af forsøgsopstillinger og til resultater. Det er også en god idé at tage mad og drikke med, da skolens kantine har ikke åbent i weekenden. Der ligger dog kiosker og caféer i nærheden. Lørdag og søndag bliver vi låst inde på skolen, og man kan, hvis man går ud, kun komme ind igen, hvis man ringer til en pedel. Så husk mobiltelefon, hvis du går ud. Inden laboratoriekurset skal du have forberedt dig ved at have læst og sat dig ind i denne vejledning og det tilhørende lærebogsstof. Kurset skal følges i fuldt omfang for at få bevis for gennemførelse. Du skal sammen med dine medkursister udføre 10 øvelser. Over disse eksperimenter skal der skrives 10 rapporter. Rapporter skal kommenteres af kursets lærer, for at du kan få godkendt laboratoriekurset. Husk på at øvelserne indgår i eksamensspørgsmålene. En gentagelse: Kurset skal følges i fuldt omfang! Det betyder f.eks., at I ikke kan nøjes med at komme kl. 10 lørdag, og tro, at det er i orden! Rapporter skal være modtaget på senest d. 1. april. De mærkes Laboratoriekursus kemi C. Vel mødt på kurset Lise Hansen 2

Sikkerhed i laboratoriet I laboratoriet gælder et særligt regelsæt: Alle bevægelser - inklusive gang - foregår i rimeligt sikkert og roligt tempo. Af hensyn til giftige eller brandbare kemikalier er rygning, spisning og drikning forbudt. Indtagelse af kaffe eller lignende foregår uden for laboratoriet, og det er forbudt at drikke af laboratorieudstyr (som for eksempel bægerglas). Af sikkerhedsmæssige grunde skal der bæres kittel og sikkerhedsbriller under alle eksperimenter. Kemieksperimenter kan være risikable. Det kræver omtanke at omgås kemikalier og apparatur. Desuden skal du være opmærksom på, at læreren anviser at nogle af de anvendte kemikalier skal opsamles i affaldsdunke. Efter eksperimenterne skal der ryddes op. Glasvarer vaskes af og sættes i opvaskemaskine. Uheld I tilfælde af uheld: Bevar roen og tilkald hjælp (læreren)! Brand: Brug ikke vand - kvæl ilden. En prop i en brændende kolbe slukker straks ilden. En lidt større brand på et bord eller på gulvet kvæles med et brandtæppe eller evt. med en kittel. Ild i en person kvæles ved at få personen til at lægge sig over ilden. Derefter dækkes personen med et brandtæppe. (Der er dog aldrig gået ild i personer her på stedet, og vi bruger så vidt muligt kogeplader frem for bunsenbrændere). Brandslukkeren anvendes kun til større brande og aldrig på personer. Skoldninger og forbrændinger: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp. Husk at tage evt. tøj af ved skylningen. Kemikalier i øjnene: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp. Hudkontakt med farlige kemikalier: Masser af koldt vand. Snitsår: Masser af koldt vand. Indtagelse af kemikalier: Du skal aldrig putte kemikalier i munden; men sker der uheld er førstehjælpen afhængig af, hvad der er indtaget. Det er vigtigt, at du ved, hvad du har fået i munden. 3

Rapportskrivning Ved eksperimenter i laboratoriet skal der føres en laboratoriejournal, der indeholder præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform. Rapporten skal udformes, således at forsøgets resultater er belyst og forklaret. Rapporten skal opbygges efter retningslinjer beskrevet efter hver øvelse. 4

Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr: 5

1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte Formål: At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner. At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede salte. Teori: Salte er blot et andet ord for ionforbindelser. Ionforbindelser består normalt af en positiv metalion og en negativ ikke-metalion, men der 2 kan også indgå sammensatte ioner som f.eks. NH, SO, OH 4 4. De positive og negative ioner tiltrækker hinanden og holdes sammen i et iongitter. Er ionforbindelsen tungtopløselig ses den som en uklarhed i opløsningen. De fleste salte er letopløselige i vand, men nogle er (mere eller mindre) tungtopløselige. På nedenstående skema kan man se hvilke ionforbindelser, der er letopløselige og hvilke der er tungtopløselige. L betyder letopløselig, T betyder tungtopløselig. NH4 + Na + K + Mg 2+ Zn 2+ Cu 2+ Fe 2+ Fe 3+ Ca 2+ Ba 2+ Pb 2+ Ag + NO3 - L L L L L L L L L L L L Cl - L L L L L L L L L L T T Br - L L L L L L L L L L T T I - L L L L L - L - L L T T SO4 2- L L L L L L L L T T T T CO3 2- L L L T T - T - T T T T OH - L L L T T T T T T T T T S 2- PO4 3- L L L T T T T T T T T T L L L T T T T T T T T T Apparatur og kemikalier: Brøndplade, plastikspatler og følgende faste stoffer NaI, Na3PO4, CuSO4, K2SO4, Ca(NO3)2. Vandige opløsninger af AgNO3 og Na2S. Demineraliseret vand på sprøjteflaske. Sikkerhedsforanstaltninger: Skyl grundigt med vand, hvis der kommer kemikalier på huden eller i øjnene. Slut under alle omstændigheder af med at vaske hænder. CuSO4 er sundhedsskadelig, Sølvnitrat AgNO3 kan give (uskadelige) sorte pletter på hud og tøj. 6

Fremgangsmåde: Der fremstilles de 5 tungtopløselige salte, der er fremhævet med grå baggrund i skemaet. Når der er valgt et gråt felt er fremgangsmåden som følger: 1) Se hvilke ioner, saltet skal indeholde. Den positive findes øverst i skemaet på foregående side, den negative yderst til venstre. 2) Vælg blandt de udleverede kemikalier et stof (1), der indeholder den ønskede positive ion og et andet (2), der indeholder den ønskede negative ion. 3) Opløs de to udgangsstoffer i lidt demineraliseret vand i hver sin brønd. Dette gøres ved at anbringe lidt stof i en brønd, og fylde ca. 1-1½ cm demineraliseret vand oveni. Derefter røres med en plastikspatel indtil ALT stof er opløst. OBS: Hvis alt stof ikke kan opløses, tilsættes lidt mere vand og der røres lidt mere. Hvis stoffet allerede ER i opløsning (fx AgNO3), skal der dryppes blot ca. 1 ml af opløsningen oveni den anden opløsning. 4) Hæld de to opløsninger sammen. Brug engangspipetter til dette. 1) Noter bundfaldets udseende og farve, tag et billede. Det kaldes et bundfald, lige så snart væsken bliver uigennemsigtig. Hvis reagensglasset fik lov at stå, ville det faste stof efterhånden falde til bunds. Når alle 5 salte er fremstillet, opsamles opløsningerne i beholder til uorganisk affald og brøndene skylles med demineraliseret vand og sættes i opvaskemaskinen. 7

Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Nedenstående skema udfyldt med reaktionsskemaer samt beskrivelse af bundfaldets farve. 3) Diskussion: Inddrag svar på nedstående spørgsmål i forbindelse med redegørelsen for resultaterne af fældningsreaktionerne. a) Hvad er forskellen på simple og sammensatte ioner. Giv eksempler fra de anvendte salte. b) Forklar det forhold som ionerne indgår i et saltet magnesiumchlorid. c) Hvad forstår man ved en fældningsreaktion? d) Hvad er forskellen på et ionreaktionsskema og et stofreaktionsskema? e) Hvad kan du ud fra resultaterne og skemaet under teoriafsnittet slutte om opløseligheden af salte med: Natrium og kaliumioner Nitrater Phosphater Ionforbindelser med Cl -, Br - og I -? 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålet. 8

Opløsning 1 Opløsning 2 Positiv ion (i bundfald) Negativ ion (i bundfald) Reaktionsskemaer Ionreaktionsskema: Bundfaldets navn Billede eller tegning + beskrivelse af bundfaldet Ca(NO 3) 2 Na 3PO 4 Ca 2+ PO 4 3-3 Ca 2+ 3- (aq) + 2 PO 4 (aq) Ca 3(PO 4) 2(s) Stofreaktionsskema: 3 Ca(NO 3) 2(aq) + 2 Na 3PO 4(aq) Ca 3(PO 4) 2(s) + 6 NaNO 3(aq) Ionreaktionsskema: Stofreaktionsskema: Ionreaktionsskema: Stofreaktionsskema: Ionreaktionsskema: Stofreaktionsskema: Ionreaktionsskema: Stofreaktionsskema: 9

2. Stoffers blandbarhed Formål Der undersøges nogle stoffers opløselighed i vand som polært opløsningsmiddel, ethanol som svagt polært opløsningsmiddel og heptan som upolært opløsningsmiddel. På den baggrund vurderes, om det enkelte stof er en ionforbindelse, et polært molekyle eller et upolært molekyle. Teori Metalioner og ikke-metalioner danner ionforbindelser, mens ikke-metalatomer indbyrdes danner molekylforbindelser. Nogle molekylforbindelser er polære, mens andre er upolære. Dette afhænger af atomernes elektronegativitet. Se tabel for elektronegativitet i lærebogen. Desuden vil vi prøve at finde ud af, om det er muligt at uddrage en generel sammenhæng mellem stoftype og opløselighed på baggrund af forsøgsresultaterne. At bestemme om et stof består af ioner og er et salt eller om det består af polære eller upolære molekyler ud fra dets opløselighed i polære/upolære opløsningsmidler. Apparatur Brøndplade 4 engangspipetter Træpinde til omrøring Spatler 2 små reagensglas Kemikalier Opløsningsmidler: Stoffer: Vand Heptan Ethanol NaCl (s) CuCl2 2H2O (s) I2 (s) kun en kugle/krystal er nødvendig! Sucrose (alm sukker) Glycerin Olivenolie/vegetabilsk olie Fremgangsmåde Stofferne blandes i hver sin brønd efter nedenstående skema. Væsker tilføres med en pipette, ca 10 dråber i brønden så bunden er dækket. De faste stoffer tilsættes med en spatel. Kom ikke for meget stof i brønden. Kun få korn af de faste stoffer. Rør rundt med træpinde. Ny træpind for hver brønd, så kemikalierne ikke blandes. Noter i skemaet om stofferne blander sig med hinanden eller ej. Noter også eventuelle farveskift. Det er hensigtsmæssigt at arbejde med et opløsningsmiddel af gangen. 10

Resultater Stoffets navn Natriumchlorid Kemisk formel NaCl Opløses i vand Opløses i ethanol Opløses i heptan Er der tale om 1) Ionforbindelse 2) Molekyler - upolære - polære Billede eller tegning + beskrivelse af blandingen Kobber(II)- chloriddihydrat CuCl22H2O Diiod I2 Sucrose C12H22O11 Glycerin udføres i reagensglas C3H8O3 Olivenolie triglycerid Udføres i reagensglas stort organisk molekyle 11

Bortskaffelse af affald Væskerne med kobber suges op af brøndene og kommes i et bægerglas til uorganisk affald. Væskerne med heptan/ethanol og diiod suges op og kommes i et bægerglas til organisk affald. Resten smides ud i vasken og pladen vaskes af. Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Det udfyldte resultatskema. 3) Diskussion: Brug stoffets opløselighed i opløsningsmidlerne til at forklare stoffets karakter mht. om det er en ionforbindelse, et polært eller upolært molekyle. Passer det med de atomer, der findes i stoffet? Inddrag her atomernes elektronegativitet. Prøv at formulere nogle opløselighedsregler for: Ionforbindelser Polære stoffer Upolære stoffer 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis der er et resultat, der ikke er gået som forventet. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen 12

3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat Formål: At finde reaktionen for ophedning af natriumhydrogencarbonat ved hjælp af kemisk mængdeberegning. Teori: Natron ( tvekulsurt natron ) hvis kemiske navn er natriumhydrogencarbonat, anvendes i husholdningen som hævemiddel. Stoffet kan fungere som hævemiddel, fordi det afgiver gasser ved ophedning. Ophedningen bevirker en kemisk omdannelse af stoffet. Formlen er NaHCO3. Det er et salt, der består af ionerne Na + og HCO3 -. Man kan påvise, at der dannes carbondioxid (CO2) ved ophedningen af natriumhydrogencarbonat. Der dannes nemlig bundfald, når man leder de dannede gasser gennem kalkvand. Efter ophedningen af natriumhydrogencarbonat ligger der et hvidt stof tilbage. Det er naturligvis en natriumforbindelse, og det kunne være Na2O, NaOH eller Na2CO3. I så fald skulle reaktionen forløbe efter et af følgende tre reaktionsskemaer: 1) NaHCO3 (s) Na2O (s) + H2O (g) + CO2 (g) 2) NaHCO3 (s) NaOH (s) + CO2 (g) 3) NaHCO3 (s) Na2CO3 (s) + H2O (g) + CO2 (g) Reaktionsskemaerne er ikke afstemt. (Skriv kun afstemte reaktionsskemaer i rapporten.) Øvelsens formål er at finde ud af hvilke af de tre reaktionsskemaer, der er det rigtige. Det sker ved at ophede en afvejet portion natriumhydrogencarbonat, hvorefter man måler massen af det faste reaktionsprodukt. Forsøgsresultatet sammenlignes med beregninger på grundlag af hvert af de tre reaktionsskemaer. Apparatur: Digel med låg. Digeltrekant. Trefod. Bunsenbrænder. Vægt. Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat Fremgangsmåde: Rens diglen om nødvendigt. Anbring digel med låg i en digeltrekant og ophed den, indtil den er rødglødende i bunden. Sluk for bunsenbrænderen og lad diglen stå til afkøling. Diglen skal være helt kold inden man begynder selve forsøget. Benyt ventetiden til at afstemme reaktionsskemaerne. 13

Nulstil vægten og aflæs massen af digel og låg. Fyld diglen ca. kvart op med natriumhydrogencarbonat og aflæs den nøjagtige masse af digel, låg og natriumhydrogencarbonat. Anbring måleresultaterne i skema. Masse af digel og låg Masse af digel, låg og NaHCO3 Masse af NaHCO3 før ophedning Masse efter ophedning Ophed diglen med låg i ca. 5 minutter. Den skal være rødglødende i bunden. I ventetiden kan man påbegynde beregningerne (se efterbehandling). Når ophedningen er færdig, skal diglen afkøle noget, hvorefter den vejes med låg og indhold. Data: Skemaerne nedenfor kan benyttes til at beregne massen af stoffet efter ophedning. Læg mærke til at reaktionsskemaerne stadig ikke er afstemt i disse skemaer. Reaktionsskema 1: M (g/mol) m (g) n (mol) Reaktionsskema 2: M (g/mol) m (g) n (mol) Reaktionsskema 3: M (g/mol) m (g) n (mol) NaHCO3(s) Na2O(s) + H2O (g) + CO2 (g) (ikke afstemt) NaHCO3(s) NaOH(s) + CO2 (g) (ikke afstemt) NaHCO3(s) Na2CO3(s) + H2O (g) + CO2 (g) (ikke afstemt) 14

Skema til de beregnede resultater: Massen af NaHCO3 Massen af fast reaktionsprodukt Beregnet masse af Na2O NaOH Na2CO3 Hjælp til beregning: 1) Afstem de tre reaktionsskemaer. 2) Beregn stofmængden af natriumhydrogencarbonat og beregn derefter hvor stor massen af reaktionsprodukterne bliver ifølge reaktionsskema 1, 2 og 3. Beregningsgangen skal udføres ved at indsætte molarmassen (M), massen (m) og stofmængden (n) i reaktionsskemaerne (1, 2 og 3) vist på rapporthjælpearket. Beregn efter formlen: n = m/m. 3) Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste reaktionsprodukt, der ligger tilbage i diglen og bestem derefter hvilket reaktionsskema, der er det rigtige. 4) Hvor præcis blev resultatet af forsøget? Beregn evt. fejlprocent. Fejlprocent beregnes således: Forskellen mellem det opnåede og det forventede resultat divideres med det forventede og ganges med 100%. 5) Hvis det ikke var præcist, hvad var da mulige fejlkilder? 15

Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Ovenstående reaktionsskemaer 1,2 og 3 udfyldt med beregningerne. Vis et eksempel på beregning for et af skemaerne, idet du forklarer, de formler du bruger. Inddrag begrebet ækvivalente mængder. Skema til de beregnede resultater medtages også her. 3) Diskussion: Forklar ud fra vejeresultatet og beregningerne, hvilket reaktionsskema, der er det rigtige. Hvor præcist var det? Dvs. beregn fejlprocenten på følgende måde: vejeresultat forventet vejeresultat forventet vejeresultat 100% Natron anvendes som hævemiddel. Hvad viste dette eksperiment om stoffets egenskab som hævemiddel? 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis fejlprocenten er stor. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen 16

4. Bestemmelse af chloridindholdet i havvand. Formål At bestemme indholdet af natriumchlorid, NaCl, i en prøve af havvand ved hjælp af Fajans metode. Teori I saltvand findes chloridionerne, Cl - frit i vandet. Indikatoren som anvendes ved denne metode hedder 2,7-dichlorfluorescein og betegnes bare: IN -. Denne opløsning har en gulorange farve med en smuk grøn fluorescens (se billede nedenfor). Når prøven tilsættes sølv(i)ioner, Ag +, udfældes det tungtopløselige salt AgCl (hvidt bundfald). Opløsningen bliver mere og mere mælket af det hvide sølv(i)chlorid. Titreringsreaktionen: Ag + (aq) + Cl - (aq) AgCl (s) ionreaktionsskema Hvis tilskuerionerne (Na + - og NO3 - - ionerne) skal med i reaktionsskemaet, kommer det til at se således ud: AgNO3 (aq) + NaCl (aq) AgCl(s) + NaNO3 (aq) stofreaktionsskema Indikatoren tilsættes opløsningen inden titreringen. I ækvivalenspunktet, når chloridionerne er brugt op, skifter indikatoren farve fra gul til lyserød. Før ækvivalenspunkt Efter ækvivalenspunkt 17

KUN FOR DE SÆRLIGT INTERESSEREDE: Under antagelse af, at alle chloridionerne stammer fra natriumchlorid i havvandet, kan saltindholdet i havvand beregnes. Så længe der er chlorid-ioner i opløsningen vil chlorid-ionerne adsorberes til AgCl(s)-partiklerne, som dermed får en negativ overflade. Indikatorionen, IN -, frastødes også og holdes adskilt fra sølv(i)chloridpartiklernes overflade. Efter ækvivalenspunktet vil yderligere tilsætning af sølvnitrat betyde, at Ag + -ionerne adsorberes til overfladen af sølv(i)chloridpartiklerne, og overfladen bliver positiv. De nu positivt ladede sølv(i)chloridpartikler tiltrækker den negative indikator-ion (IN-), som dermed adsorberes ind i 2. lag, se figuren til højre. Omslaget ved Fajans metode ses her som et farveskift fra en gullig farve til lyserød. Apparatur 100 μl automatpipette, mikroburette, magnetomrører med magnet, 25 ml konisk kolbe. Kemikalier 0,100 M sølvnitrat AgNO3 (aq), 0,1% 2,7-dichlorfluorescein(aq), ph-indikatorpapir, fast calciumcarbonat, Vandprøve. Sikkerhed: Sølvnitrat giver mørke pletter på hud og tøj. Eksperimentelt: Husk at bruge den samme havvandsprøve til alle målingerne. Start med at afmåle ca. 20 ml havvand i et lille bægerglas. Væskens ph-værdi måles med indikatorpapir. ph bør ligge i området 6-8. Hvis det ikke er tilfældet, tilsættes lidt fast calciumcarbonat. Titreringen: 1. I et snapseglas afpipetteres 100 μl havvandet fra ovenfor med en automatpipette. 2. Tilsæt lidt demineraliseret vand (ca. 1-2 ml) og dernæst 2-3 dråber 2,7- dichlorfluoresceinopløsning. 3. Snapseglasset rystes let. 4. Sug sølvnitrat- opløsning op i mikroburetten til mærket.0 5. Sølvnitratopløsningen tilsættes dråbevis til havvandsopløsningen, indtil der netop opstår et blivende farveskift (ækvivalenspunktet). Husk at ryste glasset efter hver dråbe, så væskerne blandes godt. Farveomslaget er lettere at observere, hvis et stykke hvidt filtrerpapir anbringes under kolben. 6. Det kan være nødvendigt at fylde buretten op igen. 7. Efter endt titrering aflæses det tilsatte volumen sølvnitrat (V). 8. Titreringen udføres tre gange. 18

Måleresultater: V (AgNO 3) tilsat Forsøg 1 Forsøg 2 Forsøg 3 Efterbehandling: Hvis de tre opnåede voluminer ligner hinanden beregnes med et gennemsnit ellers beregnes med et gennemsnit at de to værdier, der ligner hinanden mest. Skema 1 AgNO3 (aq) + NaCl (aq) AgCl (s) + NaNO3 (aq) Koncentration, c 0,100 M Volumen, V 100 μl = 0,1 ml=0,0001l Stofmængde, n Udfyldning af skema 1: 1. Beregn stofmængden, n, af sølvnitrat i det tilsatte volumen 0,100M AgNO3. 2. Hvor stor er stofmængden, n, af chloridioner i de 100 μl havvand du titrerede på? Her skal du se på ækvivalensforholdet mellem sølvnitrat og natriumchlorid; i hvilket forhold reagerer de og hvad betyder det for stofmængdeforholdet mellem sølvnitrat og natriumchlorid? 3. Beregn den aktuelle koncentration i havvandet ud fra den kendte volumen i liter og den beregnede stofmængden. Skema 2 AgNO3 (aq) + NaCl (aq) AgCl (s) + NaNO3 (aq) Masse, m Molarmasse, M 19

stofmængde, n Brug skema 2: Udfyldning af skema 2 4. Bestem stofmængden, n, af chloridioner i 1L havvand ud fra koncentrationen du beregnes i skema 1. 5. Antag at chloridionerne udelukkende stammer fra natriumchlorid, og beregn massen af natriumchlorid i 1L havvand. 6. Densiteten af havvand sættes til 1 g/ml. Beregn indholdet af natriumchlorid i havvand udtrykt i masseprocent. 7. Sammenlign resultatet med følgende referenceværdier og kommentér: Nordsøen: 3,5% Bælterne: 1,5% Kattegat: 2,0% Vestlige Østersø: 0,8% Øresund: 1,5% Søer på øerne: 0,005% Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du må gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Ovenstående beregningsskemaer: skema 1 og 2. Vis et eksempel på beregning, idet du forklarer de formler, du bruger. Især hvordan stofmængde omregnes til masse og til sidst hvordan masseprocenten beregnes. Inddrag begrebet ækvivalente mængder. 3) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder. 4) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen. Her hvilket havområde kunne vandprøven stamme fra? 20

5. Substitution og addition Teori: Heptan C7H16 er en alkan. Alkaner er normalt meget vanskelige at få til at reagere. Det kan dog lade sig gøre hvis man hjælper lidt på vej. Den første substitutionsreaktion hvor vi udskifter hydrogen, H, med brom, Br, i heptanen sættes i gang vha. stærkt lys. Dette kaldes en fotokemisk substitutionsreaktion. Reaktionen kan skrives sådan: C 7 H 16 + Br 2 lys C 7 H 15 Br + HBr (1) Sideproduktet hydrogenbromid, HBr, er en stærk syre som øjeblikkelig vil reagere med vand og danne oxoniumioner og bromidioner: HBr + H 2 O H 3 O + + Br (2) - Oxoniumionen kan påvises vha. en ph-måling med universalindikatorpapir (eller ph-strips). - Bromidionen påvises ved udfældning med sølvioner: Ag + (aq) + Br (aq) AgBr(s) (3) Som sidegevinst i dette forsøg kan man iagttage et tofasesystem af vand og heptan. Dette skyldes at vand er polært og heptan er upolært. De to stoffer kan derfor hverken blandes eller opløses i hinanden. Vi kan også observere en ekstrahering (udtrækning) af brom, Br2, fra vandfasen til heptanfasen. Dette skyldes at dibrom er upolært. I begyndelsen af forsøget befinder dibrom sig i den polære vandfase men vandrer over i den upolære heptanfase. Alkener reagerer med dibrom i additionsreaktioner. Ved additionsreaktioner brydes den ene af bindingerne i dobbeltbindingen, samtidig bindes et bromatom til hvert af de to carbonatomer hvor der før var en dobbeltbinding: + Br Br Br Br (4) Denne reaktione er i modsætning til den fotokemiske substitutionsreaktion ikke afhængig af energitilførsel (lys). Formål: Formålet med forsøget er at vise, at heptan under visse betingelser kan reagere med brom og at identificere et af reaktionsprodukterne. Desuden udføres en addition af brom til en alken. Apparatur: Eppendorff-rør, lyskilde, plastpipetter, alufolie Kemikalier Heptan, Br2(aq), AgNO3(aq), Universalindikatorpapir, cyclohexen 21

Fremgangsmåde: Substitution: 2 eppendorff-rør klargøres idet de mærkes henholdsvis 1a og 1b med en sprittush. Det er meningen at man udfører de to forsøg i de to rør parallelt. Rør 1a: Rør 1b: Udførelse Observation/billede Udførelse Observation/billede Fyld røret med ½ ml heptan Fyld røret med ½ ml heptan Tilsæt ½ ml bromvand (skal foregå i stinkskab). Luk røret. Tilsæt ½ ml bromvand (skal foregå i stinkskab). Luk røret. Pak røret ind i alufolie. Ryst røret meget grundigt. Ryst røret meget grundigt. Sæt røret til side. 22

Rør 1a: Rør 1b: Udførelse Observation/billede Udførelse Observation/billede Placer røret i stærk lys. Ryst et par gange i lyset indtil væsken er blevet helt farveløs Lad det stå i nogle minutter. Med en pipette udtages nogle få dråber af vandfasen (nederst), som dryppes på et ph-indikatorpapir. ph = Med en pipette udtages nogle få dråber af vandfasen (nederst). Dette blandes med nogle dråber sølvnitrat i et nyt eppendorff-rør (1c). Pak røret ud og observer. (Sammenlign med billedet af rør 1a når det var blevet belyst.) 23

Addition: 2 eppendorff-rør klargøres idet de mærkes henholdsvis 2a og 2b med en sprittush. Det er meningen at man udfører de to forsøg i de to rør parallelt. Rør 2a: Rør 2b: Udførelse Observation/billede Udførelse Observation/billede Fyld røret med ½ ml cyclohexen Fyld røret med ½ ml cyclohexen Tilsæt ½ ml bromvand (skal foregå i stinkskab). Luk røret. Tilsæt ½ ml bromvand (skal foregå i stinkskab). Luk røret. Pak røret ind i alufolie. Ryst røret meget grundigt. Ryst røret meget grundigt. Sæt røret til side. Pak ud og observer. 24

Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Ovenstående skema med tegninger/beskrivelse af observationer. 3) Diskussion: Relatér observationer til reaktionsskemaer for hvert trin. Du skal derfor også opskrive reaktionsskemaer, når der blot er tale om, at et stof bliver opløst i et andet. F.eks. Br2 (aq) Br2 (heptan) Forsøg 1: Røret i lys: Opskriv et muligt reaktionsskema (med strukturformler) mellem heptan og dibrom. Vandfasen: Hvilket produkt påvises med ph-måling og prøve med sølvnitrat? Hvorfor finder vi netop dette stof i vandfasen? (hint: polær/upolær) Opskriv det reaktionsskema, der viser reaktionen mellem dette stof og vand. Hvilket produkt ved denne reaktion påvirker ph-værdien? Hvilket stof påvises ved reaktion med sølvnitrat? Opskriv reaktionsskemaet for denne reaktion. Røret i mørke: Hvad kan man konkludere om substitutionsreaktionen ud fra forsøget i rør 1b? Kan reaktionen ske i mørke? Forsøg 2 Addition: Opskriv reaktionsskema for forsøg 2. Hvad kan man konkludere om additionsreaktionen ud fra forsøget i 2b. Er lys nødvendigt for reaktionen? 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen og kan man ud fra de udførte forsøg sige noget om hvilke typer forbindelser der er mest reaktionsvillige alkaner eller alkener? 25

6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer Formål: Chips er lavet af kartoffelspåner og indeholder fedtstof (planteolie), stivelse og krydderier, herunder salt. Fedtindholdet bestemmes ved en adskillelse af stofferne. Det målte fedtindhold sammenlignes med varedeklarationen. Vi vil ekstrahere fedtstoffet med et velegnet opløsningsmiddel, pentan. Apparatur: Fælles: 1 lille morter med pistil, vægt og vejebåde, vandbad (2-3 hold om et vandbad) og plastikskål til affald i stinkskab. Hvert hold: måleglas, 50 ml, 1 bægerglas 250 ml, konisk kolbe 100 ml, glastragt, glasuld, glasspatel. Kemikalier: Pentan og chips/småkager/nødder Fremgangsmåde: I STINKSKAB Ca. 12-13g chips knuses i morter med pistil. 1) Afvej i vejebåd ca.10 g knust chips nøjagtigt, og overfør dem til et tørt bægerglas. Noter den præcise masse af chips i tabel 1. 2) Vej EN REN konisk kolbe. Massen noteres i tabel 2. 3) Hæld 50 ml pentan op i måleglasset i stinkskab. Alle de efterfølgende punkter foregår i stinkskabet! 4) Hæld det afmålte pentan i bægerglasset med knuste chips, og omrør blandingen grundigt med en spatel. 5) Filtrér blandingen gennem glasuld i tragt over i den koniske kolbe, idet så meget som muligt af chipsmassen holdes tilbage i bægerglasset. For at få alt pentan overført til kolben presses chipsmassen med spatelen. 6) Gentag ekstraktionen med 40 ml pentan, og filtrér også dette over i kolben. Resterne af chipsene anbringes i en skål i stinkskab. 7) Anbring den koniske kolbe med opløsningen af fedt i pentan i vandbadet (ca. 100 C) under udsuget. Giv evt. kolben en blyring på, så den ikke vælter i vandet. Opløsningen inddampes, indtil der kun er en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset. 8) Kolben tørres omhyggeligt udvendigt og vejes. Massen noteres i tabel 2. Bortskaffelse: Ingen stoffer kræver speciel opsamling i særlig beholder ved dette forsøg. 26

Beregning:: 1. Angiv hvor meget fedt, du fik ekstraheret i feltet masse af fedtstof i tabel 1. 2. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten udregnes og indskrives i feltet Beregnet masseprocent i tabel 3. 3. Sammenlign med varedeklarationen ved at beregne afvigelsen mellem den beregnede masseprocent og den masseprocent, der er angivet på varedeklarationen: 4. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode: Tabel 1 Chips Navn på chips Fedtindhold pr. 100 g Energiindhold pr. 100 g Forventet masse af fedt i 10 g chips Masse af chips m(chip) Tabel 2 Bægerglas Masse af konisk kolbe Masse af kolbe og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof) Tabel 3 Masseprocent Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen 27

Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: Ovenstående tabeller 1,2 og 3 udfyldt med beregningerne. Vis et eksempel på beregning idet du forklarer de formler du bruger. 3) Diskussion: 1. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten udregnes og indskrives i feltet Beregnet masseprocent i tabel 3. 2. Sammenlign med varedeklarationen ved at beregne afvigelsen mellem den beregnede masseprocent og den masseprocent, der er angivet på varedeklarationen: 3. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode. 4. Hvad er pentan for et slags stof og hvorfor er det velegnet som fedtopløsende stof og til at finde massen af fedtstof? 5. Kogepunktet for pentan er 36,1 o C hvorfor er det nyttigt med et lavt kogepunkt for opløsningsmidlet? 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen 28

7. Molarmasse for lightergas. Formål: At bestemme hvilke(n) gas(ser) lightergas består af. Dette gøres ved at bestemme lightergassens molare masse og sammenligne den med molarmassen for nogle kendte brændbare gasser. Apparatur: 250mL måleglas, stor balje næsten fyldt med vand, vægt, termometer, køkkenrulle og en engangslighter. Fremgangsmåde: Begynd med at veje lighteren med 0,01grams nøjagtighed og noter massen i skemaet på næste side. Fyld vand i baljen og mål vandets temperatur i C. Temperaturen skal være tæt på stuetemperaturen. Noter også temperaturen i skemaet. Læg nu måleglasset helt ned i baljen så det fyldes med vand. Hvis det driller så hold evt. glassets åbne ende lidt opad. Når glasset er helt tømt for luft tager du fat i glassets bund og løfter den op af vandet. Løft kun så glassets kant stadig er 3-4cm under vandoverfladen. Nu holder du lighteren ind under måleglassets åbning og lader gassen strømme ud af lighteren og op i glasset. Se tegningen herunder. Pas på ikke at ramme ved siden af. Når gassens volumen i glasset er nået til ca. 240mL stoppes og lighteren tages op. Nu bevæges måleglasset forsigtigt lidt op eller ned, sådan så vandoverfladerne inden i og uden for glasset flugter med hinanden. Aflæs volumen i ml (husk glasset/skalaen vender på hovedet ) og skriv det ind i skemaet på næste side. Tag måleglasset op og vend det rigtigt. Anbring det i et stinkskab så lightergassen kan slippe ud uden at gøre skade. Tør lighteren meget grundigt. Ryst så meget vand som muligt ud af lighterhovedet, brug dernæst evt. en hårtørrer og vej den igen. Noter den nye masse i skemaet. Aflæs trykket i bar eller mbar på skolens barometer! Figur 1 viser (a) hvordan måleglasset skal holdes, mens der lukkes lightergas ud og (b) hvordan de to vandoverflader er ens, når volumen aflæses. 29

Skema til resultater: Masse af lighter Før tømning Efter tømning Masse af lightergassen Vægtforskellen g g g Vandets og gassens Temperatur Gassens Volumen V C ml K L Efterbehandling: Gassens volumen V skal omregnes fra ml til liter der er plads i skemaet til resultatet. Vandets temperatur omregnes til kelvingrader K. Kelvingrader = celsiusgrader + 273 Massen af gassen m fås ved at trække de to vejeresultater fra hinanden. Værdien indsættes i skemaet. For at udregne stofmængden n for lightergassen i måleglasset skal vi bruge idealgasloven: (1) p * V = n * R * T n isoleres og beregnes n P * V R * T p er trykket i bar eller kpa. Værdien aflæses på skolens barometer eller på www.dmi.dk. R er gaskonstanten. Hvis trykket p regnes i bar er gaskonstanten: 0,08314 L*bar/(mol*K). Nu kan lightergassens molarmasse beregnes ved først at bruge idealgasloven (1) til at finde stofmængden n. Lightergassens molarmasse M findes ud fra følgende formel: (2) m M n Der er fem mulige stoffer som lightergas kan bestå af, nemlig alkanerne: methan, ethan, propan, butan eller pentan. Find deres kemiske formler i din lærebog og beregn deres molarmasser. Sammenlign dit forsøgsresultat med disse værdier og afgør om lightergas er et af de nævnte stoffer. Det kan også være lightergas er en blanding af to stoffer. Noter 30

hvad du har fundet frem til lightergas består af (se nedenfor for sammensætning af lightergas). Formel Molarmasse Methan Ethan Propan Butan Pentan Kommenter resultatet. Sammensætning af lightergas (tabel-værdi): Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 2) Resultater: De to resultatskemaer og en redegørelse for beregningen af lightergassens molare masse. Diskussion: Du skal sammenligne dit forsøgsresultat med molarmassen for mulige gasser og komme med en redegørelse for hvilken gas, det kan være. Hvilken fysisk egenskab (kogepunkt/smeltepunkt) er der ved denne gas, så den kan være som væske i en plastikbeholder, men som gas når den lukkes ud. 3) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder. 4) Konklusion: Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen. 31

8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike Formål: At beregne indholdet af ren eddikesyre i husholdningseddike ved hjælp af syre/basetitrering. Teori: Husholdningseddike er en opløsning af eddikesyre i vand. Desuden indeholder husholdningseddike små mængder af andre stoffer (se på deklarationen). Formålet med forsøget er at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike. Det sker ved titrering med en NaOH-opløsning. Titreringsreaktionens reaktionsskema: CH 3 COOH (aq) + OH - (aq) CH 3 COO - (aq) + H2O (l) Vi kan også skrive reaktionsskemaet med stofformler: CH 3 COOH (aq) + NaOH (aq) CH 3 COONa(aq) + H2O (l) Efter titreringen kan man beregne koncentrationen af eddikesyren i enheden (M=mol/L). I deklarationen på en flaske husholdningseddike står eddikesyreindholdet angivet i masse %. Man skal kende densiteten for at kunne beregne masseprocenten. Apparatur: pipette 1 ml, burette, buretteholder, snapseglas, magnetomrører og lille magnet. Kemikalier: Husholdningseddike, 0,100 M NaOH, indikator: phenolphthalinopløsning. Fremgangsmåde: Overfør 1,0 ml af husholdningseddiken til et snapseglas.tilsæt nogle dråber phenolphthalein. Titrer med 0,100M NaOH fra en nulstillet burette. Titreringen afbrydes, når en enkelt dråbe fra buretten giver en svagt blivende rød opløsning. Aflæs det tilsatte volumen 0,100 M NaOH. Gentag titreringen. Volumen 0,100 M NaOH Stofmængden af NaOH Koncentrationen af eddikesyre i husholdningseddike Eddikesyre - indhold i masse % Gennemsnit af de to målte værdier Deklarationens masse % 32

Rapporten skal indeholde: 1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med. 3) Resultater: ovenstående resultatskema samt medfølgende beregninger: 1.Beregn den tilsatte stofmængde NaOH. 4) Hvor stor er stofmængden af eddikesyre i snapseglasset (i hvilket forhold reagerer NaOH og eddikesyre)? 2.Beregn koncentrationen (mol/l) af eddikesyre i husholdningseddike. Husk at omregne volumen af eddikesyre til liter. 3.Når man skal regne eddikesyreindholdet om til masse %, kan man f.eks. regne på 1 L husholdningseddike. Hvor stor en stofmængde eddikesyre er der i 1 L eddike? 4.Beregn dernæst massen af denne stofmængde eddikesyre. 5.Vi går ud fra at 1 L husholdningseddike vejer 1000 g. Herefter man kan beregne eddikesyreindholdet i masse %. 3) Diskussion: 1. Studer etiketten på eddikeflasken. Passer resultatet med deklarationen? 2. Kunne man have anvendt methylrødt som indikator ved titreringen. Hint: Se på figur 122 side 166 i bogen samt figur 128 side 169 i bogen. 4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis fejlprocenten er stor. 5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til formålsbeskrivelsen 33

9. Spændingsrækken Formål: 1) At iagttage reaktionen mellem metalioner og et metal for at fastlægge en spændingsrække for de anvendte metaller. 2) At iagttage metallers reaktion med syre. Teori: Spændingsrækken: Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Sn, Pb, H(syre), Cu, Ag, Au Apparatur: Små reagensglas i reagensglasholder Kemikalier: Magnesiumbånd, sølvtråd, zinkstykker, ståluld, kobbertråd. 0,1 M Cu (NO3)2, 2 M HCl, 0,1 M MgCl2, 0,1 M AgNO3, 0,1 m ZnSO4, Fremgangsmåde: Undersøgelserne udføres efter nedenstående skema. Metallet renses om nødvendigt med ståluld, så overfladen er ren. Metallet anbringes derefter i en opløsning, som indeholder ioner af et andet metal eller hydroner. Reaktionen iagttages og beskrives. Metallet anbringes som vist på figuren og aftørres efter brug. Skema: Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. ved ingen reaktion. (g) ved gas-udvikling. Mg 2+ (aq) --- Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s) Zn 2+ (aq) --- H + (aq) Cu 2+ (aq) --- Ag + (aq) --- Noter iagttagelserne. Bemærk også for metaller i syre om reaktionen er hurtig eller langsom. 1) Skriv reaktionsskemaer (delreaktioner og samlet reaktion), hvor der sker en reaktion. 2) Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og sammenlign med spændingsrækken. 3) Opskriv de anvendte metaller og syre i en spændingsrække. Opløsninger med kobber og sølv opsamles. Reagensglassene børstes rene, skylles i demineraliseret vand og stilles til tørre omvendt i reagensglasholderne. 34

Rapporten er en besvarelse af følgende spørgsmål og en udfyldelse af følgende skemaer: Formål: 1) At iagttage reaktionen mellem metal-ioner og et metal for at fastlægge en spændingsrække for de anvendte metaller. 2) At iagttage metallers reaktion med syre. Hvad forstår man ved en oxidation? Hvad forstår man ved en reduktion? Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. ved ingen reaktion. (g) ved gasudvikling. Mg 2+ (aq) ---- Mg (s) Zn (s) Cu (s) Ag (s) Zn 2+ (aq) --- H + (aq) Cu 2+ (aq) --- Ag + (aq) --- Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og sammenlign med spændingsrækken. Hvad er sammenhængen? Skriv reaktionsskemaer for de reaktioner der forløber (der er 8). Skriv delreaktionerne for at angive hvilket stof der reduceres, og hvilket der oxideres. I eksemplet nedenfor oxideres Zn (fordi det afgiver elektroner og oxidationstallet stiger) og Cu 2+ reduceres (fordi det optager elektroner og oxidationstallet reduceres). 35

Eksempel på reaktion og forklaring Zn(s) + Cu 2+ (aq) Zn 2+ (aq) + Cu(s) Eksempel på delreaktioner Oxidation: Zn(s) Zn 2+ (aq) + 2e - Reduktion: Cu 2+ (aq) + 2e - Cu(s) Reaktion Reaktion Delreaktioner Delreaktioner Oxidation: Oxidation: Reduktion: Reduktion: Reaktion Reaktion Delreaktioner Delreaktioner Oxidation: Oxidation: Reduktion: Reduktion: Reaktion Reaktion Delreaktioner Delreaktioner Oxidation: Oxidation: Reduktion: Reduktion: 36

Reaktion Reaktion Delreaktioner Delreaktioner Oxidation: Oxidation: Reduktion: Reduktion: Svarer metallernes reaktion til dét spændingsrækken viser? Skriv de anvendte metaller op i en spændingsrække: 37

10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner. Ved hjælp af mængdeberegning kan det vurderes om oxidationen er fuldstændig. Apparatur: Tang, digel med låg, trefod, trådtrekant og bunsenbrænder. Kemikalier: Magnesium (Mg(s)). Fremgangsmåde: 1. del Et lille stykke magnesiumbånd, 2-3 cm, klippes/knækkes af rullen. Hvordan ser magnesium ud? Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium. ADVARSEL: Se ikke direkte på det brændende magnesium, da det udsender lys der er så kraftigt, at det kan skade øjnene. Hvordan ser forbrændingsproduktet ud? Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen. 2. del Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler. Massen af magnesium: Derefter vejes en digel, også med 3 decimaler. Massen af digel: Massen af digel + massen af magnesium: Magnesiumbåndet rulles sammen og kommes i diglen. Diglen forsynes med låg, og anbringes i en trådtrekant på en trefod over en bunsenbrænder. Bunsenbrænderen tændes, og der varmes kraftigt på diglen. Efter ca. 2 minutter fjernes låget med en tang, og der opvarmes videre ca. 8 minutter. Efter ca. 5 minutters afkøling vejes diglen med indhold. Samlede masse af digel og forbrændingsprodukt: Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet. Forklar denne forskel? Var oxidationen fuldstændig? Skriv reaktionsskemaet for den kemiske reaktion, som er foregået? 38

Rapporten skal indeholde: Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner. 1. del Hvordan ser magnesium ud? Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium Hvordan ser forbrændingsproduktet ud? 2. del Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler. Massen af digel Masse af digel + afbrændt magnesium Massen af magnesium Massen af forbrændingsproduktet Vægtforskellen Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet Hvordan kan denne forskel forklares? Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen. Hvilken kemisk reaktion er foregået? Opskriv reaktionsskemaet for denne kemiske reaktion: 39

Var oxidationen fuldstændig? Du kan undersøge dette ved at beregne det teoretiske udbytte ved hjælp af mængdeberegning Beregningskema sættes indher. 40