NR. 12 APRIL 2009 FOR ANSATTE I PSYKIATRIEN REGION SJÆLLAND»Jeg vil savne de menneskelige relationer«læs mere side 2-4 Temadag: Psykiatrisk sygehus i Slagelse»Kun«en lægesekretær Vaksala: Jeg faldt til med det samme a Se side 5 a Se side 6-7 a Se side 8-9
Indhold Side»Jeg vil savne de menneskelige relationer«... 2-4»KUN«en lægesekretær... 6-7 Et nyt arbejdsliv i tilskud... 8-9 Fødselsdag i Distriktspsykiatrien Greve... 10-11 Konference om behandlingsformer... 12-13»Jeg vil savne de menn Pressemeddelelser... 13 Videreuddannelse i Psykiatrien... 14 Projekt Pårørende i Psykiatrien... 15 Engelsk sygeplejestuderende i praktik i Roskilde... 15 Bogomtaler... 16 Vicedirektør Per Vendsborg holdt afskedsreception den 27. marts 2009 og takkede dermed af for sin tid i Psykiatrien Region Sjælland, og før da Storstrøms amt. Per Vendsborg var med fra starten, da regionens psykiatri skulle bygges op, og en psykiatriplan skulle formuleres. Han søger nu mod nye og endnu ukendte udfordringer, for trods sine 68 år har han stadig en mission og et engagement i faget psykiatri. Afskedsinterview med vicedirektør Per Vendsborg April 2009 Ansvarshavende redaktør: Michael Werchmeister Redaktør: Thomas Christian Godsk Larsen Redaktionsudvalg: Ergoterapeut Connie Hybholt, Distrikt Slagelse Sygeplejerske Marlene Ballin, Distrikt Næstved Forskningsbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen, Psykiatrien Roskilde Social- og sundhedsassistent Jesper Svanberg, repræsentant for MED-Psykiatri Ideer: Ideer til artikler modtages gerne på tla@regionsjaelland.dk Foto: Thomas Christian Godsk Larsen o.a. Illustrationer: SaxoArt Tryk: Glumsø Bogtryk A/S Oplag: 2.200 Udkommer næste gang: 27. april 2009 Hvad var din første tanke, da du fik stillingen som vicedirektør i Psykiatrien Region Sjælland? Min første tanke var, at her var muligheden for at føre nogle af de ideer videre, som jeg havde arbejdet ud fra i syv år som psykiatrichef i Storstrøms amt. Det tiltalte mig, at der var mulighed for at udbrede nogle af de principper, vi lagde til grund for behandlingsarbejdet, til et større geografisk område. Hvad var det for tanker? Det er primært tanken om en lokal forankring af psykiatrien, hvilket jeg også synes, er at finde i den psykiatriplan for Region Sjælland, vi har fået lavet. Og så er det tanken om, at vi prioriterer de menneskelige elementer og funktioner i psykiatrien. Selvfølgelig lægger faglighed og høj teknisk kvalitet et betydningsfuldt fundament, men inden for psykiatrien spiller oplevelser, tanker og følelser så stor en rolle i behandlingsarbejdet, at det er vigtigt hele tiden at have fokus på det menneskelige aspekt og relationen. Vi skal hele tiden øve os i at se mennesket frem for sygdommen, og dén tanke, synes jeg, er meget fint reflekteret i vores vision om Mennesker og muligheder Psykiatri med relationer. Har jobbet som vicedirektør i Psykiatrien så levet op til forventningerne? Det har det i høj grad, og særligt vil jeg fremhæve vores arbejde med psykiatriplanen. Jeg synes, vi har fået en rigtig god plan, som selvfølgelig er et konglomerat for forskellige holdninger, men som alligevel afspejler en grundholdning om, at behandlingsarbejdet skal tage udgangspunkt i den distriktspsykiatriske»det sværeste står i virkeligheden foran: det er at få psykiatriplanen gennemført.«2
eskelige relationer«indsats. I øvrigt en vægtning, som Danske Regioner også gentager løbende i deres rapporter om fremtidens psykiatriske behandlingsarbejde. Hvad har været det sværeste? Det sværeste står i virkeligheden foran: det er at få psykiatriplanen gennemført, eller implementeret, som man siger. At sidde og lave planer med andre entusiastiske mennesker er én ting, noget ganske andet er at få alle medarbejdere og ledere til bagefter at gå 100 % ind for resultatet og arbejde for at virkeliggøre det. For en sådan psykiatriplan kan jo aldrig blive efter alles hoved, da en sådan proces involverer en række kompromisser og i sidste ende nogle beslutninger for bordenden. Jeg synes nu alligevel, at planen er blevet godt modtaget. Der har været en meget stor grad af medindflydelse og involvering undervejs, og det har været en lang og grundig proces, hvor mange har haft mulighed for at give deres input og få ejerskab til det endelige resultat. Hvad har været det sjoveste? Det sjoveste har været at være med til at videreudvikle nogle ting i regionen, der måske er små økonomisk set, men som har overordentlig stor betydning i forhold til, hvordan vi bliver set udefra. Her tænker jeg på PsykInfo og vores kommunikationsarbejde. Det har så stor betydning i dag, at vi evner at informere godt om psykiske sygdomme, at vi er med til at nedbryde tabu, og at vi uddanner og underviser personale og pårørende på de områder. Vi har en stor opgave i at oplyse befolkningen og skabe bedre forhold for mennesker med psykisk sygdom, for deres sygdomsanseelse i befolkningen er ikke særlig høj. Man får nemmere taget hensyn, hvis man har en hjertesygdom, end hvis man lider af en psykisk sygdom. Hvordan har samarbejdet i psykiatriledelsen været? Michael Werchmeister kendte jeg slet ikke i forvejen, men Nete Maltha er et kendt ansigt i psykiatrien, som jeg blandt andet kendte fra 3-amts-samarbejdet før»samarbejdet i psykiatriledelsen har været helt fantastisk godt.«regionens tid. Og jeg vil sige; samarbejdet i psykiatriledelsen har været helt fantastisk godt. I starten brugte vi meget tid på at diskutere vores forskellige visioner, og vi troede egentlig, at vi var meget forskellige. Men det viste sig, efterhånden som vi lærte hinanden at kende og diskuteret emnerne igennem, at vi faktisk lå ret tæt på hinanden holdningsmæssigt. Og vi blev snart enige om, hvad vi stod for til sammen. Der har aldrig været nogen risiko for at lade os gå hver for sig, for det, psykiatriledelsen mener, er det samme, uanset hvem af os man spørger. Hvad kommer du til at savne? Jeg vil komme til at savne de menneskelige relationer, det at komme på en arbejdsplads hver morgen og møde de mennesker, som arbejder der. Her er jo 3
et rart sted at være, og jeg vil da komme til at savne Nete og Michael og selvfølgelig også det daglige samarbejde med medarbejderne i Psykiatrihuset og i klinikken rundt omkring. Det er jo ikke teorier og planer, man sådan går og savner, efter man er stoppet et sted. Det er altid de mennesker, man har lært at kende og haft en dagligdag med. Hvad kommer du ikke til at savne? Det er ikke meget, for jeg har været rigtig glad for at være her. Mere principielt vil jeg dog ikke komme til at savne den konstruktion, vi har regionen, hvor Psykiatrien er så dårligt repræsenteret opad i systemet. I et par af de andre regioner har man en decideret psykiatridirektør i regionens direktion det mangler vi, og det betyder nogen gange, at vi bliver halehæng til somatikken. Det er ærgerligt, for selvom det er rigtig positivt med et tæt samarbejde med somatikken, så har Psykiatrien behov for at være mere selvstændig, så vores særegne holdninger, udfordringer og faglighed bliver mere synlige og får mere vægt.»det er jo ikke teorier og planer, man sådan går og savner.vi kan jo alle have vores kæpheste, men man bør tage sig i nakken for ikke at forfølge dem for enhver pris.«hvilke gode råd vil du give din efterfølger? Jeg vil tilråde ham eller hende at gå ind i jobbet som en del af psykiatriledelsen, så ledelsen fortsat har én og ikke flere holdninger. Vedkommende skal bruge tid sammen med Nete og Michael, så det nye hold lærer hinanden at kende. Ansættelsessamtaler og tests er jo én ting nogen andet er den virkelighed og dagligdag, der kommer bagefter, hvor beslutninger skal træffes, og hvor holdninger og intensioner for alvor bliver tydelige. Vi kan jo alle have vores kæpheste, men man bør tage sig i nakken for ikke at forfølge dem for enhver pris dét vil jeg råde den nye vicedirektør til. Og i forhold til det faglige vil jeg råde ham eller hende til at opretholde ideen om den lokale forankring. Og når jeg siger det, er det, fordi den helt klart kan være truet i en tid, hvor tendensen går mod specialisering og centralisering. Somatikken har i den henseende sine udfordringer, men det ville være voldsomt uheldigt, hvis patienter i Psykiatrien skal til at rejse langt for at modtage specialiseret behandling. Vi skal så vidt muligt komme til patienterne ikke omvendt. Har du planer for, hvad der skal ske nu? Jeg har de seneste 10 år, frem til 2009, været formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri og er nu næstformand. Vi er ved at lave en gruppe, som vil arbejde specifikt med antistigmatisering af mennesker med psykiske lidelser. Mange arbejder allerede med problemstillingen, for eksempel PsykiatriFonden og PsykInfo men der er også et stort behov for at nedbryde stigmatiseringen. Og så vil jeg da se, om der byder sig nogle muligheder for at give psykiatriske tilbud, der lever op til de faglige idealer, jeg har. Der er netop nu mange muligheder og udfordringer, og det kunne da være sjovt at prøve noget nyt inden for psykiatrien. Men kort sagt ligger der ingen faste planer ud over arbejdet med antistigmatisering. Jeg har dog med vilje ikke skrevet nu går jeg på pension i indbydelserne, selvom der ikke ville være noget mærkeligt i dét i min alder. For arbejdsmæssigt synes jeg stadig, jeg har noget at give. 4
Nyt psykiatrisygehus i Slagelse på vej Under overskriften»innovationsdag om Fremtidens Psykiatrisygehus i Region Sjælland«satte Psykiatrien i februar måned fokus på det psykiatrisygehus, der skal bygges i Slagelse. Nu er den politiske proces med at realisere byggeriet for alvor gået i gang. Den 26. februar 2009 deltog ledelser, repræsentanter for nuværende og fremtidige medarbejdere, MED-Psykiatri, samarbejdspartnere og repræsentanter for bruger- og pårørendeorganisationer i en stor innovationsdag i Ringsted, hvis formål var at skabe et godt afsæt for»den videre planlægning og projektering af psykiatriens fremtidige behandlingsfaciliteter«, som det hed i indbydelsen. Med det kommende psykiatribyggeri i Slagelse i baghovedet, blev der stillet skarpt på spørgsmål som»hvad er et godt sygehus, hvordan skal det bruges, hvilken oplevelse skal man få, når man træder indenfor, og hvordan laver vi bygningsmæssige løsninger, som er fremtidssikrede og brugbare i mange år frem?«institut for Fremtidsforskning ledte de 120 deltagere igennem dagen, hvor fire grupper ud fra forskellige opgavebeskrivelser og -forudsætninger formulerede forskellige scenarier for fremtidens psykiatrisygehus. Psykiatrihuset er i gang med at samle alt input fra dagen, som bliver offentliggjort på Psykiatriens hjemmeside. Det politiske udvalg»forum for Psykiatriplanlægning«er den 19. marts blevet orienteret om den videre proces og tidsplan for det nye psykiatriske sygehus i Slagelse. Den videre proces Hvis og når Region Sjælland får det endelige tilsagn om midler til byggeriet, vil der blive udskrevet en arkitektkonkurrence i to trin. Første trin er en åben idékonkurrence, og andet trin er en indbudt projektkonkurrence, hvor de 3-5 bedste projekter fra idékonkurrencen viderebearbejdes. Vinderen af projektkonkurrencen antages herefter som totalrådgiver. Med henblik på at opnå det endelige tilsagn om regeringsmidler er den indledende proces påbegyndt, hvor generalplanrådgiver i samarbejde med Psykiatrien og Regionshuset (Koncernbyg, Kvalitet og Udvikling og Direktionen) medvirker. Grundlaget for arkitektkonkurrencen er en beskrivelse af visioner og funktionskrav for Psykiatrien, hvor blandt andet input fra Innovationsdagen indgår. Arbejdet hermed er i gang og forventes færdigt senest i maj 2009, så Regionsrådet i majmødet - senest junimødet - kan træffe beslutning om at udskrive en arki- tektkonkurrence og indsende denne proces til Regeringen. Skønnede hovedterminer: Fremsendelse til Regering Midt i 2009 Arkitektkonkurrence afsluttet Sidst i 2009 Valg af projekt og totalrådgiver Starten af 2010 Projekteringsstart Starten af 2010 Byggestart Sidst i 2011/i starten af 2012 Etapemæssig færdiggørelse fra starten af 2014 5
»KUN«en læge- sekretær For Anja Aagaard Bech, der er lægesekretær i Distrikt Maribo, er den gode arbejdsplads et sted, hvor kollegerne har det godt med hinanden, og hvor man får lov til at gøre en forskel for andre mennesker. Også selv om man»kun«er lægesekretær. Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk Anja Aagaard Bech har været i Distrikt Maribo (før: Psykiatrisk Center Syd) siden oktober 2002, kun afbrudt af barsel og en enkelt afstikker til Lolland kommune. Hun sidder til dagligt med sine psykiatrikolleger i Sundhedscenter Maribo, hvor hun blandt andet besvarer telefonopkald, tager imod ambulante patienter og håndterer ambulante henvisninger. Anja er tilmed Distrikt Maribos it-brugervejleder, så hun tilbringer også tid på landevejene og som underviser ved kollegernes computer. Og for at det ikke skal være nok, er hun også arbejdsmiljørepræsentant og sidder i det lokale MED-udvalg: - Det er svært at sige nej, når spændende arbejdsopgaver byder sig til, eller når kollegerne har brug for lidt ekstra hjælp, så vi alle sammen kan komme i hus. Intet samlebåndsarbejde Selvom arbejdsopgaverne er mange, tempoet er højt, og bunkerne er store, er Anja Aagaard Bech ikke i tvivl om, at hun er landet på den rigtige hylde: - Det vigtigste for mig i et job er det menneskelige og det kollegiale, og begge dele får jeg i tifold her. Det sociale er rigtig godt, og så trives jeg faktisk godt med, at ikke to arbejdsdage er ens. Der er ingen statiske rutiner, intet fabriks- og samlebåndsarbejde. Og så nyder jeg, når jeg kan lette hverdagen for kol - legerne, eller når jeg føler, jeg har fået sendt en patient godt af sted igen. Har med mennesker at gøre Anja Aagaard Bech føler også det ansvar, der følger med at have med mennesker at gøre på jobbet: 6
Det vigtigste for mig i et job er det menneskelige og det kollegiale, og begge dele får jeg i tifold her. gøre ventetiden længere end højst nødvendigt. Jeg har i en helt anden sammenhæng selv været på venteliste til behandling, og det er ikke sjovt. Mere end et cpr-nummer For Anja Aagaard Bech må patienterne aldrig bare blive til et cpr-nummer: - Vi skal huske os selv på, at der er mennesker af kød og blod bag teksten i journalerne. Det er heldigvis ikke så svært, for der er en tydelig forskel mellem den måde, hvorpå man skriver journal i henholdsvis somatikken og psykiatrien: Mens somatikken i sagens natur beskriver organer, prøver, undersøgelser og resultater, er det, ud over de kliniske data, også ofte en hel livshistorie, som den psykiatriske journal rummer. Og jeg skal indrømme, at nogle af historierne godt kan give kuldegysninger, for der er nogle hårde skæbner derude, fortæller Anja.»Kun«en lægesekretær - Det kan jeg som lægesekretær ikke ændre meget ved. Men det betyder ikke, at man slet ikke gør en forskel som lægesekretær. Jeg kan huske, jeg engang sagde til en sygeplejerske, at jeg jo»kun«var lægesekretær, hvorefter hun rettede mig og sagde, jeg skulle droppe det»kun«. For lægesekretæren, kan jeg se i dag, har en vigtig rolle, ikke kun i forhold til korrekt kodning og registrering, men i høj grad også i den første kontakt, når patienten ringer eller møder op til ambulant behandling. Anja Aagaard Bech er meget bevidst om, at hun ikke er behandler, og derfor er hun også klar over, hvad hun kan sige, og hvad hun ikke kan gå ind i, når hun for eksempel taler med patienterne over telefonen: - Men de skal stadig føle sig mødt. Mennesker med psykisk sygdom kan i forvejen have skullet mobilisere alle deres kræfter for at ringe til os eller møde op, og så er det vigtigt, at de oplever en imødekommenhed, venlighed og åbenhed, der gør dem trygge ved at henvende sig til os også næste gang. Mennesker med psykisk sygdom kan i forvejen have skullet mobilisere alle deres kræfter for at ringe til os eller møde op, og så er det vigtigt, at de oplever en imødekommenhed, venlighed og åbenhed. - For eksempel i mit arbejde med de ambulante henvisninger. Her har jeg jo at gøre med mennesker, der har bedt om og har brug for hjælp, og jeg føler et særligt ansvar for at få sendt dem godt og hurtigt videre, så jeg i hvert fald ikke er med til at Glade for»behandlingen«anja kan fortælle, at hun oprindeligt er kontoruddannet fra Lalandia, og ifølge hende selv er det her, hun har lært»at smile i telefonen«: - Måske er jeg lidt for serviceminded engang imellem, men jeg tror faktisk også, at jeg et par gange har været med til at afværge en indlæggelse ved at tage mig lidt tid til at snakke med vedkommende over telefonen og måske foreslå en frisk gåtur. Tilsyneladende er mange rigtig glade for»behandlingen«, for selv om man som medarbejder i Psykiatrien ikke må tage imod gaver og andet fra patienter, har Anja Aagaard Bech ved flere lejligheder modtaget blomster, takkekort og juledekorationer fra nuværende og tidligere patienter. 7
Et nyt arbejdsliv Af Thomas Larsen, tla@regionsjaelland.dk i tilskud Vaksala tabte ikke sit gode humør Vaksala Rathikanthan måtte over 100 afslag igennem, før hun fik ansættelse med løntilskud som kontorservicemedarbejder i Psykiatrien Dianalund.»Jeg faldt til med det samme«, fortæller hun. Vaksala Rathikanthans historie i Danmark starter, da hun som 8-årig ankommer til landet med sin familie. Hun kommer fra Sri Lanka og har i sine 22 år i Danmark blandt andet haft job i supermarked og på vaskeri. I 2006 bliver hun imidlertid arbejdsløs, og med en delvis kontoruddannelse som bagage ser der ud til at være et stykke vej til drømmejobbet. Og selv tror hun også, at det anderledes klingende navn har haft betydning for, at det næste halvandet år byder på over 100 afslag på job, hun søger. Men som hun selv siger, bevarer hun altid sit gode humør og ser fremad. Fremad til februar 2008, hvor Vaksala får mulighed for at blive kontorservicemedarbejder i Psykiatrien Dianalund i forbindelse med den nye lov om ansættelse med løntilskud. Og Vaksala falder hurtigt til i jobbet: - Alle var fra starten rigtig søde og hjælpsomme, og jeg faldt til med det samme. Jeg er blevet accepteret af medarbejderne, og jeg har hele tiden kunnet snakke åbent med alle og få vejledning, når jeg har brug for det. Der er også mange, der spørger til, hvordan det går. Det er rart. Vaksala fortæller, at sproget godt kan volde problemer, når hun for eksempel skal skrive referater fra møder. Men så er kollegerne gode til at hjælpe, slår hun fast. Ud over at skrive omfatter Vaksalas arbejdsopgaver også telefonpasning, mødebooking og -servicering, indkøb og hjælp ved kopimaskinen en hjælp, som kollegerne har rigtig stor glæde af, når den driller i hverdagen. Vaksala har også været med til at ændre på den skabelon, man bruger til afslag på ansøgninger: - Jeg har prøvet at sidde i den anden ende og modtage afslagene. Man tænker altid; dur jeg ikke? Jeg synes, det er vigtigt at sige til folk, at de er velkommen til at søge en anden gang, og at det har været svært at vælge mellem kandidaterne. Derudover har Vaksala fået mulighed for at færdiggøre kontorserviceuddannelsen med merit, så hun den 25. juni i år har papirer på, hvad hun kan: - Og hvad fremtiden så vil bringe, ved jeg ikke. Men jeg søger flittigt inden for Psykiatrien her i området. Jeg vil rigtig gerne blive her, for jeg er glad for mit arbejde. Min drøm er en fast stilling inden for kontor- og sekretærområdet. En uge efter interviewet kunne Vaksala fortælle os, at hun har fået et barselsvikariat som sygeplejerskesekretær på en afdeling i Dianalund, når hun er færdig med kontorserviceuddannelsen til sommer. Tillykke! 8
I foråret 2008 fik distrikter og afdelinger i Psykiatrien Region Sjælland mulighed for at ansætte personer i job med løntilskud efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats. Indsatsen retter sig mod personer, der har haft svært ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Distrikt Slagelse manglede to medarbejdere til servicefunktioner i henholdsvis Dianalund og Slagelse, så distriktsledelsen sagde derfor ja tak til tilbuddet. Læs her Vaksala og Susannes historie om, hvordan de fandt vej til Psykiatrien, og om, hvordan Psykiatrien fik to medarbejdere med en smittende arbejdsglæde ud over det sædvanlige. Susanne sadlede om Susanne Sørensen sagde jobbet op efter 33 år i VVSbranchen. Efter en periode uden job får hun ansættelse med løntilskud i Psykiatrien Slagelse.»Og jeg er så glad for at komme på arbejde«, fortæller hun. Susanne Sørensens historie starter i februar 2007, hvor hun bliver ramt af en blodprop i hjernen. Hun har på det tidspunkt arbejdet 33 år som kontorassistent inden for VVS-branchen. Susanne kommer sig hurtigt oven på blodproppen, men tager en afgørende beslutning i sit liv. Hun skal prøve noget helt andet: - Jeg sagde simpelthen mit job op. Der skulle ske noget jeg kan ikke forklare det, men der sker noget inde i dig, når du bliver alvorligt syg. Susanne erfarer dog hurtigt, at en dåbsattest af ældre dato, trods al tale om det grå guld, besværliggør vejen til et nyt job. Da hun efter nogen tids ledighed ser, at Psykiatrien søger nye medarbejdere til ansættelser med løntilskud, kontakter hun Psykiatrihuset, der dog først vurderer, at hun er overkvalificeret. Susanne får dog alligevel talt sig til en samtale, og kort herefter ringes hun op med meldingen jobbet er dit, hvis du vil have det. Vi skriver maj 2008, og Susanne takker ja til jobbet. Susanne Sørensens arbejde har siden maj sidste år omfattet alle typer forefaldende opgaver så som mødeforberedelse, telefonpasning, arkivering, makulering og sørge for orden i frokoststue og bibliotek: - Jeg blev modtaget godt, da jeg startede her i Slagelse, og jeg er så glad for at komme på arbejde. Selv om jeg ikke har min daglige gang på afdelingen, mærker man, at man er et sted, hvor behandlere og plejere sætter en stor ære i at behandle patienterne ordentligt. Det er et rart sted at være, også som medarbejder, og der er en rigtig god tone her. Det kan redaktionens udsendte medarbejder bekræfte, da humøret hos kolleger uden undtagelse stiger et par grader, når de udveksler hilsner eller kvikke bemærkninger med Susanne på gangen eller i frokoststuen. Og kollegerne kan se frem til flere kvikke bemærkninger det næste års tid, for Susanne kan fortælle, at hun netop har fået en foreløbig 1-års-ansættelse i samme stilling. Tillykke med det. Job med løntilskud Mennesker, der har svært ved at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, kan blive ansat med løntilskud på offentlige eller private virksomheder. Formålet er at oplære og genoptræne de faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så en ordinær ansættelse bliver mulig. Ved tilbud om job med løntilskud skal der tages højde for den enkeltes ønsker og behov samt arbejdsmarkedets behov målet er at opnå varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Der skal udarbejdes en jobplan. Arbejdsgiveren udbetaler løn til den ansatte og får en andel af lønnen dækket af kommunen. Ansættelsen med løntilskud kan som udgangspunkt vare i op til et år, og det ugentlige timetal ligger på 29-35 timer. Hvis du vil høre mere om ansættelse med løntilskud i Psykiatrien, kan du kontakte konsulent Anne Otto Hansen, Psykiatrihuset, på e-post: aoh@ regionsjaelland.dk eller tlf. 23 39 52 29. 9
Fødselsdag i Distriktspsykiatrien Greve En flot forårsdag den 18. marts 2009 holdt Distriktspsykiatrien Greve 20-års jubilæum, og der var inviteret bredt. Tidligere og nuværende patienter, pårørende, samarbejdspartnere og andre interesserede kiggede forbi til en pindemad, en snak, et kig på patienters kunst og taler om distriktspsykiatrien før, nu og i fremtiden. Klinikchef i Region Hovedstadens psykiatri, Anne Lindhardt, var i sin tid med til at etablere distriktspsykiatrien i Greve. I sin tale lagde hun vægt på, at filosofien dengang så vel som i dag er, at psykiatrien skal være synlig lige præcis dér, hvor mennesker lever og bor:»når man kører ind på Rådhusholmen, møder man skiltet til Distriktspsykiatrien iblandt alle andre skilte. Netop det, at vi er en naturlig del af byens og civilsamfundets rum, er med til at afstigmatisere det, Sten Muus har kaldt psykisk sårbarhed«. Speciallægekonsulent Joachim Knop står klar med (alkoholfrie) velkomstdrinks. Til receptionen var der også lavet plancher af gamle presseklip, omtale og andet om Distriktspsykiatrien Greve. Ledende overlæge i Distrikt Roskilde, Ulf Søgaard. 10
Reservelæge Kristian Müller var også med til at dokumentere dagen fotografisk. Personalet i Distriktspsykiatrien Greve udgøres af: Flere nuværende og tidligere patienter udstillede egne værker til receptionen. 2 overlæger (én på fuldtid og én 17 timer på konsulentbasis) 3 sygeplejersker på deltid 1 OPUS-medarbejder (sygeplejerske) 1 psykolog 1 socialrådgiver Distriktspsykiatrien Greve ligger centralt på Rådhusholmen 5, 1. sal. Rigtig mange, både samarbejdspartnere, patienter, pårørende, ansatte og tidligere ansatte, var mødt op til receptionen på en lys forårsdag. Receptionen var også en lejlighed til at hilse på gamle kolleger. 2 lægesekretærer (én fuldtid og én deltid) Distriktspsykiatrien Greves primære målgruppe er patienter med psykose- og manio-depressive sygdomme. Derudover har centret specialtilbud til mennesker med posttraumatisk stressforstyrrelser og svære personlighedsforstyrrelser. Hertil kommer diverse undervisningstilbud til både patienter og pårørende. Distriktspsykiatrien Greve har fået meget flotte patient- og pårørendetilfredshedsevalueringer i henholdsvis 2007 og 2008. Indbyggergrundlaget for Distriktspsykiatrien Greve er 48.000 borgere. Overlæge Sten Muus bød velkommen til alle gæsterne:»vi har længe villet holde et åbent hus-arrangement for at vise for alle, at vi, ja, er et åbent hus. Vi synes, vi har noget positivt at vise frem, både de fysiske rammer og, i al beskedenhed, vores arbejde. Og så er jeg ikke mindst glad for at se så mange patienter i dag I er de vigtigste.«overlæge Sten Muus og lægesekretær Karen Bennike i samtale med tidligere kollega og nu psykolog i Kompetencecenter for Debuterende Psykose, Marlene Buch Pedersen. 11
Landsindsatsen mod Angst i Psykiatrien Region Sjælland: Konference om behandling Den 17. marts 2008 holdt PsykInfo Region Sjælland konference med workshops om forskellige behandlingsformer af angst. Fagfolk fra Psykiatrien Region Sjælland, og enkelte eksterne fagfolk, stillede skarpt på»mindfulness«, kropsterapi, tegneterapi og musikterapi. Vicedirektør Nete Maltha bød velkommen til konferencen. Efter oplæg om angst og menneskelighed og om gruppebehandling af angst, sidstnævnte ved Kirsten Aaskov Larsen fra Dagklinikken i Distrikt Roskilde, fik deltagerne mulighed for at få»smagsprøver«på de forskellige behandlingsformer. TEGNESTUE. Ulrik Haahr, overlæge og leder af Kompetencecenter for Debuterende Psykose, introducerede deltagerne til den kunst- og tegneterapeutiske tilgang. Tegneterapi er ikke en behandlingsform i sig selv, fortalte Ulrik, men den kan supplere øvrig psykoterapeutisk behandling. Deltagerne fik eksempler fra Ulriks tidligere arbejde med tegneterapi, og bagefter fik deltagerne gennem tegneøvelser en smagsprøve på metoderne. STOP! Sten Muus, overlæge, og Anne-Pia Monsted, fysioterapeut, begge Distrikt Roskilde, illustrerer, hvor vigtigt det er at kunne markere personlige grænser både i fysisk og psykisk forstand. Sten og Anne-Pia fortalte om de fysiologiske sider ved angstanfald og sammenlignede dem med kropslige reaktioner ved fysisk aktivitet selvom tankerne og adfærden ikke er ens. Deltagerne fik dernæst lejlighed til at prøve en række øvelser på egen krop, som kan være med til at afhjælpe symptomer ved angst. QUIZ. Janus Jakobsen, afdelingslæge i Dagklinikken, lagde op til en dialogisk drøftelse af begrebet»mindfulness«og dets muligheder i behandlingsarbejdet. Mindfulness, fortalte Janus, bygger på antagelsen om, at vi kan styre vores tanker og handlinger men i mindre grad vores følelser. Når vi er angste, handler det derfor mere om at være til stede i angsten. Vi skal øve os i at acceptere følelsen; at den er der, og at den passerer som en sky på himlen. 12
sformer En storstilet Angstkonference åbnede i september 2008 Landsindsatsen mod Angst i Region Sjælland. Over 700 deltagere var dengang med til at indlede den indsats, der nu fortsætter i foråret 2009. Den seneste konference om behandlingsformer er årets tredje i rækken, og foreløbig er der planlagt yderligere to arrangementer om angst: 31. marts kl. 19-21.30: Posttraumatisk stress, Slagelse Bibliotek, Stenstuegade 3. 30. april kl. 19-21: Helbredsangst, Anlægspavillionen, Tvær Allé 5 i Ringsted. Arrangementerne er, ligesom alle PsykInfo s øvrige arrangementer, gratis og for alle interesserede med bekræftet tilmelding. Tilmelding sker på tlf. 54 84 56 23 eller e-post: psykinfo@ regionsjaelland.dk. PRESSEMEDDELELSER Har du læst? I denne klumme får du i hvert nummer et kort overblik over de pressemeddelelser, som Psykiatrien Region Sjælland har udsendt. Læs dem i deres fulde længde på www.regionsjaelland.dk under»presse og Nyt«. 9. marts 2009: Patienter og pårørende er tilfredse med behandling Region Sjælland klarer sig godt i den første landsdækkende undersøgelse af tilfredshed inden for børne- og ungdomspsykiatrien. 26. februar 2009: Psykiatriens kriseberedskab i aktion i Nykøbing F. En 12-årig dreng blev onsdag kl. 15.15 påkørt af et tog på Nørre Alslev Station. En række vidner så hændelsen og fik efterfølgende krisehjælp på Nykøbing Falster politistation. 12. februar 2009: Nyt tilbud til pårørende Region Sjællands psykiatri i Distrikt Køge har taget initiativ til et samarbejde med kommunerne Køge, Faxe, Stevns og Solrød om et gruppeforløb for pårørende til mennesker ramt af psykisk sygdom. 26. januar 2009: Milliard til psykiatrien skal suppleres med respekt for regionens borgere - Det er meget tilfredsstillende, at Region Sjælland allerede nu får Regeringens opbakning til at gennemføre vores psykiatriplan med et nyt stort psykiatrihospital i Slagelse, siger regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard. 13
Videreuddannelse i Psykiatrien Uddannelse: Afholdes: Tilmeldingsfrist: Pris: Målgruppe: UDDANNELSE NØGLEPERSON FOR BØRN AF PSYKISK SYGE 6 moduler a 2 dage Maj nov. 2009 15. april 2009 Intern: 0 kr. Fortrinsvis for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. Tværfagligt personale UDDANNELSE AF PSYKOFYSISKE TRÆNINGS-INSTRUKTØRER 2 x 4 undervisningsdage 15.+16.+17.+18.6 + 31.8 + 1.+2.+3.9.2009 13. maj 2009 Intern: 10.000 kr. Kun for ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. Personale, der er udpeget som afsnitsinstruktører SLIP ARBEJDSGLÆDEN LØS DET SMITTER Kursus i, hvordan du tager pulsen på arbejdsglæden 11. + 12. maj 2009 6. april 2009 Intern: 1.250 kr. Ekstern: 1.900 kr. Alle medarbejdere og ledere på tværs af faggrupper PSYKOFYSISK SPECIALKURSUS I SLAGELSE Fokus på magtanvendelse, fastholdelse og samarbejde i konfliktsituationer 9.+10.+11. juni 2009 6. maj 2009 Intern: 0 kr. Ekstern: 4.995 kr. Alle ansatte på psykiatriske sengeafsnit med direkte patient-kontakt MEDICIN GRUNDKURSUS Medikamentel behandling af psykiatriske patienter 15. + 16. juni 2009 11. maj 2009 Intern: 350 kr. Eksternt: 2.000 kr. Nyansatte plejere og SSA-ass. uden kendskab til psykofarmika MEDICIN UDVIDET KURSUS Medikamentel behandling af psykiatriske patienter 16. + 17. sept. 2009 14. aug. 2009 Intern: 1.000 kr. Eksternt: 2.000 kr. Erfarent plejepersonale inden for psykiatrien 1-ÅRIG KOGNITIV VIDEREUDDAN- NELSE FOR PRAKSISPERSONALE Maj 2009 maj 2010 23. april 2009 Intern: 16.000 kr. Ekstern: 22.000 kr. Tværfagligt personale i behandlingspsykiatrien, distrikts- og socialpsykiatrien DET GODE NOTAT Nu et kursus på 2 dage 15. + 16. juni 2009 14. maj 2009 Internt: 450 kr. Eksternt: 890 kr. Alle, der arbejder med patientnotater Tilmelding foretages via den elektroniske tilmelding på www.puuf.dk, hvor du også kan læse mere om ovenstående udbud af kurser og uddannelser, samt downloade brochurer. Intern = Ansatte i Psykiatrien Region Sjælland. 14
P PPP - Projekt Pårørende i Psykiatrien Psykiatrien Region Sjælland deltager i det nationale kvalitetsprojekt Pårørende i Psykiatrien, som har til formål at forbedre samarbejdet med voksne pårørende til voksne psykiatriske patienter. Projektet udgår fra Videnscenter Gennembrud i Region Midtjylland. Projektet startede i 2008 og slutter sommeren 2009. På landsplan deltager 19 teams (afdelinger), hvoraf tre er fra Psykiatrien Region Sjælland. Der drejer sig om Akutteam Nord, Distrikt Næstved, Afsnit G, Afdelingen for Regionsfunktioner, og sengeafsnit Birkehus, Distrikt Holbæk. I projektet anvendes den såkaldte Gennembrudsmetode. Denne kvalitetsudviklingsmetode bygger på princippet om, at kvalitetsforbedringer bedst opnås gennem afprøvning, tilpasning og implementering af eksisterende dokumenteret viden om god praksis. Alle teams har derfor udviklet og startet implementeringen af tiltag, der på forskellig måde skal forbedre kvaliteten af pårørendesamarbejdet. Den 3. og 4. marts mødtes alle teams til et afsluttende seminar, hvor der blev P Blandt de deltagende teams var Team Vordingborg næstbedst i Danmark til at forbedre samarbejdet med voksne pårørende. Tillykke! udvekslet erfaringer og talt om de tiltag, som har givet en særlig positiv effekt i relation til inddragelse af pårørende. Team Vordingborg kom på en flot 2. plads i opløbet om den bedste fremstilling af projekterfaringer og flotte resultater. Som en del af projektets afslutning afholdes der for alle medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland et arrangement den 12. maj i Ringsted Kongrescenter. Formålet er at sprede og forankre best practice fra projektet. Læs mere om arrangementet i sommerudgaven af Mennesker og Psykiatri. P Engelsk sygeplejestuderende i praktik i Roskilde Veronique Wrench ses her sammen med afdelingssygeplejerske Eva Enevoldsen (stående) og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kirsten Brøndum (t.v.). Afsnit 22 i Distrikt Roskilde har haft en engelsk sygeplejestuderende i observationspraktik i to uger. Opholdet bygger på en aftale mellem University College i Roskilde og Brighton om udvekslingsforløb for sygeplejestuderende i Psykiatrien. Aftalen har eksisteret siden 2006. Afsnit 22 har plads til 7 patienter og har i tillæg hertil 50-60 ambulante patienter tilknyttet. Veronique Wrenchs praktikophold på afsnittet blev til et møde med dansk psykiatri set med engelske briller. Afdelingssygeplejerske Eva Enevoldsen og især uddannelsesansvarlig sygeplejerske Kirsten Brøndum havde den daglige kontakt med Veronique, og ud over en introduktion af afsnittets sygepleje og behandlingstilbud blev det også til et besøg på den psykiatriske skadestue og dagklinikken i Psykiatrien Roskilde. Veronique Wrench var særligt optaget af forskelle i behandlingstilbud i forhold til England, hvor man eksempelvis ikke anvender bæltefiksering. Veronique prøvede på egen krop at blive bæltefikseret og var overrasket over, hvor meget man kan bevæge sig trods fikseringen. Veronique fik også en indføring i Åben Dialog og relationsbehandling, som ikke kendes i samme form i England. Selvom sproget indimellem kunne give vaskeligheder, da ikke al aktivitet på afsnittet kunne foregå på engelsk, fortæller Kirsten Brøndum, at opholdet også har givet anledning til nye spørgsmål og anderledes perspektiver på sygeplejen i afsnit 22. Vil du høre mere om praktikophold og -aftaler i Psykiatrien Region Sjælland, kan du kontakte klinisk uddannelseskonsulent Anne Elisabeth Rasmussen på anwi@regionsjaelland.dk eller tlf. 47 32 79 04. 15
Her kan du læse bogomtaler af et par af de nye bøger, du kan låne på Psykiatriens fagbiblioteker. De skrives af forskningsbibliotekarerne Marianne Espenhain Nielsen og Kirsten Buch Rasmussen. Bogomtaler InterView: Introduktion til et håndværk / Steinar Kvale, Svend Brinkmann. 2. udgave. Kbh. Hans Reitzel, 2009. 376 s. ISBN 978-87-412-5198-1 Steinar Kvales klassiker om det kvalitative interview foreligger nu i en ny og gennemrevideret udgave, nu med psykolog Svend Brinkmann som medforfatter. I forhold til første udgave lægges der i denne større vægt på at lære selve interviewet som et håndværk, læring ud fra bedste praksis, og bogen veksler mellem teori, eksempler samt praktiske og begrebsmæssige øvelser. Endvidere lægges der vægt på interviewet som etisk og social praksis, og interviewetik indgår derfor som et gennemgribende aspekt i bogen. Den oprindelige udgaves opbygning er dog stort set bibeholdt, og den henvender sig både til den erfarne forsker og den studerende, der skal lære at udføre en interviewundersøgelse. Nejst Jensen, Rasmus: Angsten i kunsten: Ti danske kunstnere fortæller. København: PsykiatriFondens Forlag, 2008. 224 s. ISBN 978-87-90420-66-6 Kunstnere inden for musik, litteratur, skuespil og billedkunst fortæller meget personligt om deres møde med angst, og hvilken indflydelse det har på deres liv og kunstneriske udfoldelse. Bogen har også en teoretisk del, som definerer angst og beskriver årsager og behandling, og slutter med et kapitel af professor emeritus Tom Bolwig om sammenhængen mellem angst og kunst. En meget vedkommende og læseværdig bog. Freeth, Rachel: Humanising psychiatry and mental health care: The challenge of the person-centred approach. Oxford: Radcliffe Publishing, 2007. 183 s. ISBN 978-1-85775-619-7 Denne bog udforsker forbindelsen mellem moderne psykiatrisk praksis inden for National Health Service i England og klient-centreret terapi. Den søger at fremme en åben dialog mellem traditionelle rivaler rådgivere og psykiatere inden for NHS for større forståelse og bedre praksis. Specielt ser forfatteren en risiko for dårligere behandlingsresultater ved patient-centreret terapi, som almindeligvis benyttes i NHS, frem for klient-centreret terapi. Forfatteren er psykiater og uddannet klient-centreret terapeut og gør i høj grad brug af sine personlige erfaringer. Psykiatriens fagbiblioteker er åbne for personlig henvendelse: I Vordingborg: Mandag-torsdag kl. 10-14 fredag lukket Kontakt: Fagbibliotekar Marianne Espenhain Nielsen E-mail: meni@regionsjaelland.dk Tlf.: 54 84 57 04 I Roskilde: Tirsdag-fredag kl. 9-15 Kontakt: Fagbibliotekar Kirsten Buch Rasmussen E-mail: ker@regionsjaelland.dk Tlf.: 47 32 79 08 Bibliotekerne kan også findes på Psykiatriens intranet under»fagligt«. 16